Slimhindeimmunitet samt fosterets og nyfødtes immunitet Flashcards

1
Q

Hvad kaldes det sekundære væv, som mave-tarm-kanalen, respirationsvejene og det urogenitale system generelt er forsynet med?

A

Mucosal associated lymfoid tissue (MALT)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad er det største sammenhængende lymfoide organsystem i kroppen?

A

Mucosal associated lymfoid tissue (MALT), som omfatter 80% af alle lymfocytter.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvordan tarmens immunforsvar udviklet reagere på infektion med patogene mikroorganismer?

A

Tarmens immunsystem er bygget således at det kan tolerere tilstedeværelsen af fremmede, uskadelige fødestoffer og tarmens ikke patogene bakterieflora, uden at der opstår inflammatoriske tilstande.

Organismens største lymfeknude findes i mave-tarm-kanalen - den centrale mesenteriske lymfeknude

Det lymfoide væv i det gastrointestinale system benævnes “Gut associated lymphoid tissue” (GALT)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad er Peyerske plaques og hvilke celler findes heri?

A

Peyerske plaques er afgrænsede ansamlinger af lymfoidt væv i tyndtarmens væg.

Heri findes T- og B-celleområder, men også en del dendritiske celler og makrofager.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad er M-celler?

A

M-celler er specielle antigentransporterende enterocytter over den peyerske plaque.

Disse endocyterer antigener fra tarmindholdet uden af processere og leverer dem til de antigenpræsenterende celler i det underliggende væv, primært de dendritiske celler.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad sker der, når M-cellerne har præsenteret antigener for APC?

A

APC i de peyerske plaques bevæger sig ind til T-celle og B-celleområdet, hvor de kan aktiv de nærliggnede naive lymfocytter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvilken klasseskift undergår stumlerede B-celler?

A

Stimulerede B-celler undergår Ig-klasseskift fra IgM- til IgA syntese under indflydelse af IGF-beta og IL-10.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvorfor forlader aktiverede dendritiske celler og lymfocytter de peyerske plaques?

A

De forlader dem gennem det lymfoide karsystem for at vandre til den centrale mesenterielle lymfeknude, hvor lymfocytterne prolifererer, og de dendritiske celler modnes yderligere.

Dette resulterer i yderligere aktivering af naive T-celler

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvordan optages antigener i tarmen?

A

Der findes to veje for antigenoptagelse i tarmen

  1. Gennem tarmens epithelceller (enterocttter), der i et vist omfang er MHC-II-positive, og kan derved præsentere MHC-II for lokale naive T-lymfocytter
  2. Gennem dendritiske celler, der vandrer til den centrale mesenteriske lymfeknude, hvor de aktiverer T-lymfocytter
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvordan forlader aktiverede T-celler lymfeknuden?

A

De aktiverede T-celler forlader derefter lymfeknuden via den efferente lymfe, der via ductus thoracicus og blodbanen bringer lymfocytterne ud i det nærliggende lokale væv i lamina propia

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Beskriv respirationsvejens immunforsvar

A

I de øvre luftveje findes strukturelt lymfatisk væv placeret mange sted, fx mandlerne og adenoidt væv i bihulerne. Det lymfoide væv i det respiratorsiek systemet kaldes under ét “Bronchus-associated lymphoid tissue” (BALT).

IgA er det vigtigste overfladeimmunglobulinsystem, men i bronkiolerne og alveolerne findes også en del IgG-antistoffer

Mastceller og diffust lymfoidt væv findes findes under lungens overfladeepithel

I alveolerne og kronkiolerne findes Th-celler og alveolære makrofager, desuden indeholdet det også surfaktantproteiner A og D, der også beskytter lungenre

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvordan beskyttes fostret mod mikroorganismer?

A

Fostret beskyttes normalt af moderens immunsystem, og denne beskyttelse er meget vigtig, da en række infektioner kan forvolde alvorlige fosterskader og eventuelt død.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvordan overføres immunbeskyttelsen fra den gravide til fosteret?

A

Hos gravide sker der en overførsel af IgG over placentabarrieren (3 cellelag) via en aktiv proces, der er medieret via en særlig Fc-gamma-receptor, FcRn, som udtrykkes af celler (syncytiotrophoblast) i placenta.

Den nyfødte beskyttes også vha laget af fosterfedt (vernix caseosa), som har en kraftig anti-bakteriel aktivitet pga. defensiner og andre anti-bakterielle peptider.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvordan får det nyfødte barn tilstrækkelige koncentrationer af immunglobuliner?

A

Ved fødslen er barnets IgA-produktion så småt begyndt. Her vil immunsystemet møde mange fremmede antigener, som der skal dannes et primært immunsvar imod.

Dette tager tid, og hjælp fra moderen er derfor vigtigt, bl.a. pga råmælken (colostrum), som indeholder en høj koncentration af immunglobuliner.

Det meste af mælkens IgA produceres lokalt i mammae, mens det meste af mælkens IgG kommer fra blodets plasma. Desuden indeholder colostrum leukocytter.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad sker der, hvis depotet af råmælk opbruges?

A

Depotet af råmælk bruges hurtigt, og erstattes af en anden slags mælk, hvis indhold af immunglobuliner er betydelig lavere.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvordan er fosterets produktion af immunglobulin?

A

Fosterets immunglobulin produktion er beskeden ved fødslen, men IgG stiger kraftigt efter de første måneder. 12 måneder når den op 50% af fuldvoksent niveau, mens fuldt niveau nås ved 3-årsalderen. IgA opnår maks ved 12-årsalderen. Fra 6 måneder og et år frem er børn særlig sårbare pga. passive immunisering fra moren er elimineret.

Det vil sige, at nyfødte har den laveste koncentration af immunglobuliner efter 2-4 mdr. Grunden hertil er, at moderens immunglobuliner her er ved at være nedbrudt, og fosteret ikke selv er begyndt at producere i tilstrækkelig nok mængde.

17
Q

Beskriv bakterielle infektioner

A
  1. Bakterier er encellede organismer uden cellekerne.
  2. Inddeles i grampositiv og gramnegativ, samt efter form: kokker er runde og stave er langstrakte
  3. Kan have udviklet overfladestrukturer, der er velegnede til vedhæftning til væv
  4. Kan producere proteolytiske enzymer til vævsnedbrydning. Disse enzymer kan i visse tilfælde også nedbryde antistoffer og komplementproteiner
  5. Nogle bakterier forvolder skade pga. eksotoksiner eller endotoksiner. Eksotoksiner udskilles aktivt eller frigøres ved død, mens endotoksiner er en del bakteriernes cellevæg
18
Q

Beskriv bekæmpelsen af bakterielle infektioner

A

Det innate immunforsvar ved bakterielle infektioner - Komplement og fagocytose:

  1. Komplementet aktiveres alternativ eller lektinmedieret samt, såfremt naturlige eller affinitetsmodnede antistoffer er i stand til at genkende bakterierne, via den klassiske aktiveringsvej
  2. Lokale makrofager vil fagocytere det indtrængende agens, som de genkender via mønstergenkende receptorer, komplementreceptorer eller, hvis IgG-antistoffer findes, Fc-gamma-receptor
  3. Disse frigiver cytokiner der styre inflammationsprocessen
  4. Ved kemotaksi tiltrækkes neutrofile granulocytter, som inaktiverer bakterier ved frigivelse af ROM
  5. Udsivning af plasma vil bringe nye humorale faktorer m.m.
  6. Lokale dendritiske celler vil optage antigener og migrere mod lymfeknuder

Det adaptive immunforsvar ved bakterielle infektioner - Hjælper T-celler og antistoffer:

  1. Der sker en aktivering af T-celler og B-celler. De sættes direkte ind efter infektionsstedet, og fremmer fagocytosen, samt igangsætter NK-cellers ADCC (antibody-dependent cellular cytotoxicity).
19
Q

Beskriv bakteriers forsvarsmekanismer

A

a. Inhibition af kemotaksi
b. Udvikling af et ikk-antigent ydre lag
c. Inhibition af udtømning af lysosomer i fagosomet
d. Modstandsdygtighed over for de lysosomale sotffer
e. Evne til at bryde ud i cytoplasma og dele sig der
f. Udskillelse af stoffer, der gør makrofager resistente over for IFN-gamma

20
Q

Beskriv virale infektioner

A
  • Virus er opbygget som minikrystalstrukturer indeholdende RNA- eller DNA-arvemateriale. De er obligat intracellulære og betjener sig af den inficerede celles replikationsapparat, dvs. de kan ikke replicere sig uden en værtorganisme.
  • Virus bruger værtens replikationsapparat til at dele sig, og de indeholder overflademolekyler der gør det muligt at inficere celler. Virus tager tid om at inkubere sig i kroppen, hvilket gør at der kan gå dage før symptomer viser sig. Nogle virusser er onkogene, mens andre kan gemme sig i neuroner, og være persistente.

Mange mekanismer i det medfødte immunforsvar (f.eks. komplement og fagocytfunktionen) hæmmes af, at de aktive virus gemmer sig inde i kropscellerne. Interferoner og cytotoksiske celler er derfor de vigtigste mekanisme for innate. Antistoffer kan blokere virusser.

21
Q

Beskriv det innate immunforsvars bekæmpelse af virusinfektioner

A

Det innate immunforsvar ved virusinfektioner:

Innat immunitet mod virus er først og fremmest medieret via interferonsystemet, der træder i kraft tidligt i infektionen. Men også komplementsystemet og NK-celler spiller en rolle i bekæmpelsen af en række virus.

  • Type-1 interferoner (IFN-α, -β, δ,-ε, -κ og -ω) danner antivirale proteiner som RNAser og proteinkinaser, der nedbryder RNA og protein, samtidigt med at disse øger NK- og cytotoksiske cellers aktivitet.
  • Type-2 interferoner (IFN-gamma) hæmmer DNA/RNA-replikation og producerer antivirale enzymer.
  • Komplementsystemet → Dannelse af MAC og derved lysering af virus
  • NK-celler → Angriber celler med manglende MHC-I-ekspression
22
Q

Beskriv det adaptive immunforsvars bekæmpelse af virusinfektioner

A

Tc-celler er især vigtigt ved virusinfektioner. Antistoffer har desuden en neutraliserende virkning på virus. Virus antigener, der dannes, kan blive mål for antistoffer, der kan inducere komplement-aktiveret lyse, og ved ADCC af NK-celler.

  • Th- og Tc-celler: produktion af IFN-γ
  • Tc-celer: drab af virus inficerede celler
  • Antistoffer forhindrer reinfektion
23
Q

Beskriv bekæmpelsen af parasitære infektioner

A
  1. Protozoer (encellede dyr) og metazoer (flercellede dyr) kan også optræde som parasitter.
  2. Nogle er intracellulære som malaria, mens andre er ekstracellulære.
  3. Især produktion og exocytose/degranulering er vigtig ved parasitære infektioner. Særligt IgE, og IgG er vigtige.
  4. Makrofager fagocyterer farlige proteiner fra de eosinofile granulocytter, som udskilles.
  5. Eosinofile granulocytter udskiller basisk protein på overfladen af parasitter.
  6. IgE er især vigtig, da de vil binde sig til Fcκε-receptor på mastceller, og ved krydsbinding af to IgE med et antistof vil medføre degranulering af f.eks. Histamin, serotonin m.m.
  7. Effekten af stofferne kan enten skade eller udstøde parasitten ved at gøre mindre plads til parasitten.
24
Q

Hvordan bekæmpes orme specielt?

A

Især ormes antigener medierer produktion af IgE. Eosinofile granulocytter degranulerer direkte på parasittens overflade, og udskiller toksiske produkter der skader overfladen af parasitten

25
Q

Beskriv hygiejnehypotesen

A

Tilbage i tiden var man mindre hygiejnisk og fik flere infektioner. Derfor har immunsystemet udviklet sig efter disse betingelser.

I de sidste 50-100 år er man blevet meget mere hygiejniske, hvilket betyder at mange af datidens ormeinfektioner m.m. ikke ses mere. Dette betyder at immunsystemet ikke eksponeres med samme effekt som før, og derfor ser man færre tilfælde af disse sygdomme. Man har dog samtidig observeret en stigende tendens i autoimmune sygdomme, og hypersensibilitet. Man mener at immunsystemet simpelthen ikke stimuleres nok.

Dette kaldes hygiejnehypotesen.