Inflammation Flashcards
Hvor forløber de fleste infektioner?
Langt de fleste infektioner forløber uden for blodbanen, ofte i afgrænsede lokalisationer, f.eks. i lungerne, mave-tarm-kanalen eller i vævet omkring et sår.
Et effektivt forsvar kræver en massiv rekruttering af leukocytter fra blodet, og denne lokale reaktion kaldes inflammation (betændelse)
Hvilke seks processer resulterer i inflammation (betændelse)?
- Erkendelse af den infektiøse agens
- Dilatation (udvidelse) af arterioler og kapillærer, der medfører øget blodgennemstrømning
- Øget karpermeabilitet, der medfører udsivning af plasmaproteiner, bl.a. antistoffer og komplementfaktorer, i det inflammerede væv
- Adhærence af fagocytter og cytotoksiske celler til blodkarvæggen (marginering) og efterfølgende migration af leukocytter ud mellem de kapillære endothelceller (diapedese)
- Etablering af en stigende koncentationsgradient af kemotaktiske (celletiltrækkende) faktorer fra karrene til inflammationens centrum
- En ophobning af leukocytter på det inficerede sted
Hvad er de fire klassiske symptomer på inflammation?
- Rubor - Rødme
- Dolor - Smerte
- Calor - Varme
- Tumor - Hævelse
Hvad sker der ved åbningen (a)?
Ved åbningen kommer bakterier ind og formerer sig. Her frigøres en række forskellige kemiske mediatorer fra plasma og beskadige celler, der hjælper inflammationsprocessen i gang.
Ved inflammationens start udskilles oligopeptidet bradykinin, hvilken effekt har dette?
Bradykinin virker kardilaterende og øger karrenes permeabilitet samt er årsagen til smertefølelsen.
Hvilken proces starter ved vævsbeskadigelse, der stopper blødningen?
Ved vævsbeskadigelsen igangsættes en koagulationsproces, der stopper blødningen fra overskårne kar, og udfylder læsionen med koaguleret blod og skaber en beskyttende sårhinde ud mod omgivelserne.
Hvad sker der ved sårdannelsen (b)?
- Det innate immunsystem erkender bakterierne ved registrering af tilstedeværelsen af Pathogen-Associated Molecular Patterns (PAMPs) via. Pathogen-Recognition Receptors (PRRs).
- Det innate immunsystems humorale komponenter medfører aktivering af den alternative, lektinmedierede og/eller den klassiske aktiveringvej.
Hvad frigives ved aktivering af den alternative, lektinmedierede og klassiske aktiveringsvej under sårdannelsen?
Anafolatoksinerne, C3a, C5a og C5a-desarg, som er effektive inflammatoriske mediatorer, idet de:
- Inducerer kontraktion af glat muskulatur
- Øger karpermeabiliteten
- Er kemotaktiske (tiltrækkende) for monocytter og granulocytter
- Samler blodplader
- Inducerer degranulering af mastceller og basofile, eosinefile samt neutrofile granulocytter
Alt dette resulterer i, at plasma siver ud i det beskadigede væv, og der rekrutteres komplementfaktorer.
Hvilke stoffer degranuleres og secerneres (c)?
Mastceller reagerer gennem deres receptorer for anafylatoksiner til degranulering. Denne foregår i to faser:
- Mastcellerne degranulerer med det samme histamin, serotonin og kemotaktiske faktorer.
- Mastcellerne secernerer langsommere nysyntetiserede lipidderivater som leukotriner, prostaglandiner, “platelet activating factor” (PAF) og bradykinin.
- Histamin, leukotriener og prostaglandiner har en kraftigt dilaterende og permeabilitetsøgende effekt på de lokale kar.
- Degranuleringen medvirker også rekrutteringen af andre granulocytter.
Hvad sker der, når makrofager genkender PAMPs via. PRR (D)?
Makrofagerne aktiveres, og påbegynder produktion af en lang række inflammationsfremmende stoffer heriblandt prostaglandiner, “platelet activating factor” (PAF), kemokinerne inerleukin-8, CCL3 og CCL4 samt cytokinerne TNF-alfa og interleukin-18.
Makrofager udskiller cytokinet interleukin-18 (IL-18). Hvad er dennes effekt?
IL-18 er et cytokin, der styrker cellulær immunforsvar ved at inducere produktionen af det makrofag- og NK-celleaktiverende cytokin interferon-gamma. Desuden fremmer IL-18 udviklingen af nye Th1-celler, som også producerer interferon-gamma.
Hvad er prostaglandiner og “platelet activating factor”s (PAF) rolle i den inflammatoriske proces?
Prostaglandiner og PAF virker kardilaterende og øger karpermeabiliteten.
Aktiveret makrofager udskiller kemotaktiske stoffer (e), hvad gør disse?
Aktiveret makrofager udskiller følgende kemotaktiske stoffer: IL-8, CCL3 og CCL4.
IL-8 virker især tiltrækkende på neutrofile granulocytter
CCL3 og CCL4 har kemotaktisk virkning på monocytter og lymfocytter, herunder NK-celler.
Anafylatoksinerne C5a og C3a virker også kemotaktiske.
Hvad sker der under den inflammatoriske infiltration (f)?
Under den inflammatoriske infiltration begynder fagocytterne at hæfte sig til endothelet i de lokale blodkar og sætter sig fast.
Fagocytterne er tiltrukket af de kemotaktiske stoffer, der er produceret i det inficerede væv, og de presser sig derefter igennem endothelet ved processen kaldet diapedese. Dette resulterer i en kraftig fagocytinfiltration i det inficerede væv.
Fagocytterne spiser de indtrængede bakterier ved hjælp af komplementfaktorer (C3b og C5b) siddende på bakterierne (opsoniserede bakterier).
Hvad sker der efterhånden som flere monocytter infiltreret vævet (g)?
Monocytterne differentierer til makrofager, som der efter 24-48 timer er flest af.
Herved vil de udsivende “platelet activating factor” (PAF), produceret af makrofagerne, aktivere trombocytterne (blodpladerne) i de lokale kar, så de bliver “klistrede”, og samtidig kan de aktiverede endothelceller igangsætte koagulationskaskaden.
Hvordan virker koagulationsprocessen (h)?
TNF-alfa-aktiverede endothelceller aktiverer koagulationssystemet, hvor der dannes fibrintråde, der sammen med blodpladerne fører til dannelse af blodpropper i de små kar, således at bakterierne indkapsles og forhindret i at blive spredt i blodstrømmen.
Rekruttering af leukocytter til inficeret væv
Amøboide bevægelser
Bevægelse ved at ændre form cellen udsender en udløber gennem kapillærporerne, hvorpå resten af cytoplasma overføres til denne udløber.
Cellen genvinder sin normale form på den anden side af kapillærvæggen.
Rekruttering af leukocytter til inficeret væv
Kemotaksi
Leukocytterne ruller på endotelet ved inflammation, idet bindingerne er for svage til at stå imod blodflow.
Når cellerne skal ud af karrene og ud i vævet, bevæger de sig med kemotaxis.
Kemotaksi = en celles bevægelse mod en kemoattraktant.
