Immunfarmakologi Flashcards
Opsummér arakidonsyre-derivaternes rolle som mediatorer af inflammation
- Arakidonsyre findes i cellemembranen som en af fedtsyrerne i fosfolipiderne.
- Når fosfolipider spaltes af enzymet fosfolipase A2 frigives arakidonsyre.
- Kemiske struktur: 20-carbon-kæde med 4 dobbeltbindinger.
- Arakidonsyre omdannes til inflammatoriske mediatorer primært via 3 enzymatiske reaktioner.
- Ved at manipulere denne biosynteseprofil opnås en antiinflammatorisk effekt.
- Lægemidler kan hæmme disse biosynteser (enzymerne i de blåstiplede bokse) eller blokere receptorer, de forskellige molekyler binder sig til, for at udøve en antiinflammatorisk virkning.
Opsummér cyclooxygenase-enzymernes rolle i syntese af arakidonsyre
Der findes to isoformer af COX-enzymet:
COX-1.
- Konstitutivt enzym.
- Konstitutive – dvs. det produceres ved en konstant hastighed/mængde og ikke påvirket af kroppens fysiologi.
- Udtrykt i de fleste organer, inklusive blodpladerne.
- Vigtig for væv-homeostase - heriblandt opretholdelse af normal mucosabarriere og beskyttelse mod mavesyre (gastrisk cytoprotektiv funktion).
COX-2.
- Inducérbart enzym (IL-1 og TNF-alfa).
- Hovedsageligt ansvarlig for produktion af inflammatoriske prostanoid mediatorer.
Hvad medfører hæmning af COX?
Antiinflammatorisk effekt:
Ved reducering af prostaglandin E2 og prostacyclin, hvorved kardilatation og udskillelse af elektrolytter og væske mindskes.
Analgetisk effekt:
Idet en nedsat prostaglandinsyntese medfører mindre sensibilisering af nociceptive nerveender til inflammatoriske mediatorer, såsom bradykinin og 5-hydroxytryptamin. Dette er en af grundene til, at COX-hæmmere virker godt mod svage smerter (fx hovedpine).
Antipyretisk effekt:
Idet IL-1 frigiver prostaglandiner i CNS og hermed øger det hypotalamiske sætpunkt for temperaturregulering, som så forårsager feber. COX-hæmning (NSAIDs) forhindrer dette.
Hvad er NSAID?
NSAID = non-steroidal anti-inflammatory drugs
- En gruppe lægemiddelstoffer, der er COX-hæmmere.
- Symptomatisk lindring af feber, smerter og hævelser i særligt reumatiske led (gigtled).
- Anvendes typisk postoperativt, ved tand- eller menstruationssmerter samt hovedpine og migræner.
- Der findes mange forskellige administrationsformer.
- Fordel: kan bruges både lokalt og systemisk.
- Fx Voltaren - en creme til ømme muskler.
- Tabletter: Ibuprofen m.fl. Som smertestillende mod smerter.
- Fordel: kan bruges både lokalt og systemisk.
Nævn de tre vigtigste typer af virkning af ”non-sterodial anti-inflammatory drugs (NSAID’er)” og relatér disse til deres funktion som inhibitorer af cyclo-oxygenase-enzymerne
Nonselektiv COX-hæmmere:
- Dvs. hæmmer både COX-1 og 2-enzymerne.
- Fx aspirin, ibuprofen og indomethacin.
Overvejende COX-2-hæmmere:
- Overvejende COX-2-hæmmende effekt.
- Fx meloxicam og etodolac.
Selektiv COX-2-hæmmere:
- Har den fordel, at de kun hæmmer COX-2-enzymer med negative effekter, som fx inflammation, smerter, sensibilisering af nerveender og febertilstand.
- Man prøver så vidt muligt at anvende selektive, men de er ikke altid egnet, fx pga. pris eller lægemiddelinteraktioner og dermed bivirkninger.
- Fx celecoxib og etoricoxib.
Gør rede for de mest almindelige bivirkninger af NSAID’er
I gastrointestinal-kanalen:
- COX-1 spiller afgørende rolle pga. dens beskyttende effekt mod vores syre og dannelse af bikarbonat.
- COX-1 sørger for et vis bulk flow.
- Hæmning af COX-1 giver negative bivirkninger i form af mavesår og tarmblødninger.
I nyrerne:
- COX-1 og -2 danner prostaglandiner, der har betydning for den afferente arteriolære vasodilatation øger GFR.
- Øget Na og H2O udskillelse ved hæmning af enzymerne sker en ophobning af Na og H2O giver anledning til ødemer.
- Hypertension pga. vasokonstriktion - ødemer kan også give anledning til hypertension.
- I værste fald aftagende nyrefunktion.
Kardiovaskulært:
- COX-1 og -2 spiller hver sin rolle ift. at regulere udvidelse af blodkar og blodplade aggregation.
- Hvis man hæmmer overvejende COX-2, er der stor risiko for blodpropper og myokardieinfarkt.
Kortikosteroider
Har en anti-inflammatorisk effekt på flere forskellige måder:
- Kan hæmme vandringen af leukocytter ind til et skadet areal i kroppen og forhindre frigivelsen af inflammatoriske cytokiner.
- Kan hæmme fosfolipase og dermed dannelsen af arakidonsyre.
- Kan hæmme nedbrydning af de lysosomale membraner og dermed forhindre dannelsen af inflammatoriske mediatorer.
Glukokortikoider
- I binyrebarken produceres der omkring 30 steroid hormoner, som inddeles i:
- Glukokortikoider.
- Mineralkortikoider.
- Sexhormoner.
- Hydrokortison (kortisol) er det naturlige forekommende glukokortikoid. Det dannes i binyrebarkens zona fasciculata.
- Syntetiske glukokortikoider anvendes ofte til behandling af inflammation (astma, GI-betændelsestilstande, akutte stresstilstande), transplantationer, autoimmune sygdomme og lymfoproliferative tilstande.
Bivirkninger ved glukokortikoider
Inhalation:
- Orale svampeinfektioner.
- Hæshed.
- Systemiske virkninger ved langvarig højdosisbehandling.
Systemisk korttidsbehandling (max. 14 dage):
- Eufori.
- Rastløshed.
- Søvnløshed.
- Infektionstendens.
Systemisk langtidsbehandling (over 14 dage):
- Cushing’s syndrom (overproduktion af binyrebarkhormon).
- Cushingoid fedfordeling, osteoporose, hudatrofi, muskelatrofi, striae cutis, purpura, hirsuisme, impotens.
- Infektionstendens.
- Diabetesforværring eller udvikling.
- Hypertension.
- Natriumretention (tilbageholdelse) og dermed ødemer.
- Binyrebarksuppression.
- Stor risiko for GI blødning sammen med NSAID.
- Væksthæmmende (hvis behandling >6 måneder).
Hvad er Cushing’s syndrome?
Høje doser af glukokortikoider over lang tid kan resultere i en række symptomer, der betegnes Cushing’s syndrome.
- Hovedpine.
- Rundt ansigt → moon face.
- Tynd og sart hud med striae (røde streger - strækmærker).
- Psykologiske forandringer: depression, angst.
- Hypertension.
- Forringet knogleopbygning og bevarelse af knogler → øget chance for fraktur → osteoporose.
- Sæd- og ægproduktion.
- Impotens.
Histamin
- Histamin frigives ved aktivering af mastcellen, fx ved kontakt mellem et allegen og IgE-molekylet.
- Der findes 4 forskellige histaminreceptorer (H1-H4), der er distribueret forskellige steder i kroppen.
- Man kan påvirke specifikke receptorer med specifikke lægemidler.
- Forskellig effekt afhængig af hvilken receptor, der påvirker, da hver receptor har sin egen funktion.
-
Histamin er involveret i mindst 3 forskellige mediatorfunktioner:
- Den allergiske type 1-reaktion.
- Sekretionsprocesserne i flere væv. Histamin stimulerer bl.a. dannelsen af saltsyre i ventriklens syresektion via. H2-receptoren.
- Intracerebral signalsubstans i bestemte dele af hjernen. Kan således virke som en neurotransmitter på det centrale og perifere nervesystem.
Antihistaminer
Virkningsmekanismer:
- Udøver deres effekt ved kompetitiv antagonisme til histamin H1-receptoren.
- Har ingen affinitet for H2-receptoren.
- Forskellige formulering findes til forskellige allergiske situation:
- Tabletter → virker indenfor 1 time. Maksimal effekt efter et døgn.
- IV → virker indenfor minutter (anvendes til akutte situationer).
- Næsespray, øjendråber → virker lokalt for dæmpning af irritation.
Direkte effekt:
- Ved binding til H1-receptoren, som histamin ellers ville binde sig til for at udøve forskellige dårlige virkninger, fx kløe.
- Når antihistamin er tilstede blokeres effekten af histamin, hvor kløe og udvidelse af blodkar mindskes.
Indirekte effekt:
- Har en indirekte effekt på allergiske inflammatoriske stoffer, cytokiner og lign. Ved påvirkning af nuclear-factor-kappa-B og forskellige Ca-ionkanaler.
Eksempler på antihistaminer
1. generation (virker sederende - træthed og døsighed):
- Brompheniramin.
- Chlorpheniramin.
- Diphenhydramin.
2. generation (ikke sederende - mere fordelagtige):
- Loratadin.
- Cetirizin.
3. generation (aktive metabolitter af 2. generations lægemidler):
- Fexofenadine.
Bivirkninger ved 1. generations antihistaminer
De mest alvorlige bivirkninger, som opstår ved 1. generetions antihistaminer kan inddeles efter, hvilken receptor de påvirker.
Hvad er TNF-alfa?
- Et cytokin, som er involveret i systemisk inflammatoriske processer (særligt den
- akutte reaktionsfase).
- Produceres primært ved aktivering af makrofager.
- Primær rolle er regulering af immun celler.
- Kan inducere feber, celledød og inflammation.
- Kan inhibere tumorgenesis og viral replikation.
Dysregulering af TNF → alzheimers, kræft, depression, psoriasis og inflammatoriske tarmsygdomme.