Hypersensibilitet Flashcards
Nævn de fire typer af overfølsomhedsreaktioner
De immunologiske reaktioner kan fremkaldes vævsskader. Nogle af reaktionerne giver større problemer og kaldes overfølsomhedsreaktioner/hypersensibilitet. Mekanismerne ved reaktionerne er de samme som ved infektioner.
Type 1 - IgE medieret
Type 2 - Antistofafhængig cytotoksisk reaktion
Type 3 - Immunkompleksmedieret reaktion
Type 4 Cellemedieret reaktion
Beskriv, for hver type af overfølsomhedsreaktioner, de mekanismer, som forårsager vævsskaden, og giv et eksempel på et klinisk sygdomsbillede, som resulterer fra reaktionen.
Beskriv mekanismer type 1 hypersensibilitet
Sker igennem tre faser:
Sensibiliseringsfasen.
- Første gang kroppen udsættes for et antigen, vil det i lighed med andre antigener blive optaget af dendritiske celler og blive præsenteret for Th-celler.
Den akutte fase (straks-fasen – få sekunder efter eksponering).
- Næste gang kroppen udsættes for det samme allergen, vil det binde sig til IgE-molekylerne på mastcellerne.
- Når flere IgE-molekyler krydsbindes af allergenet, vil mastcellen degranulere - dvs. udtømme sine granula til omgivelserne.
- Mastcellen frigør en række mediatorer ved degranulering:
- Histamin, heparin, proteaser, TNF-, prostaglandiner, leukotriener, cytokiner (IL-3, IL-4, IL-5, IL13, GM-CSF, CCL3).
- Neutrofile- og eosinofile granulocytter (hhv. elimination og degranulering).
Senfasen (6-8 timer efter den akutte fase).
- Består af mere udbredt hævelse af samme område, der var afficeret under den akutte reaktion.
- Senfasen skyldes primært effekten af leukotriener, prostaglandiner, cytokiner og kemokiner fra mastcellerne.
- Skyldes også migration af leukocytter til området pga. kemotaktiske stoffer.
Mastcellens mediatorer ved degranulering
Sygdomsbillede af type 1
Type 2 – den antistofafhængige cytotoksiske reaktion
- Udløses af IgG-antistoffer.
- Mekanismen ved type II-allergi er, at antistoffer reagerer med antigener på overfladen af celler.
-
Cellerne destrueres ved enten:
- Antistof- og komplementmedieret fagocytose.
- Antistofafhængig cellemedieret cytotoksicitet (ADCC).
- Komplementmedieret cytolyse (= cellen springer pga. osmotisk ubalance).
Sygdomsbillede af type 2
Sygdomsbillede af type 2
Type 3 – den immunkompleksmedierede reaktion
- Udløses af IgG-antistoffer.
- Antigenerne forekommer fri i opløsning (modsat type 2).
- Antigener, der er frie molekyler i cirkulationen.
- Hvis der dannes antistoffer mod de frie molekyler i cirkulationen, kan der dannes immunkomplekser.
- Immunkomplekserne skaber vævsskaderne.
- Hvis et immunkompleks sætter sig fast fx i en karvæg, vil der ske aktivering af komplementsystemet ved den alternative aktiveringsvej.
- Ved den alternative aktivering produceres anafylatoksiner, der tiltrækker fagocytter.
- Fagocytterne bindes til immunkomplekserne vha. deres Fc-receptorer, hvorefter de vil degranulere.
- Afslutter med dannelse af MAC.
- Det samlede resultat heraf er vævsskade - vaskulit (inflammation i blodkar).
- Reaktion på sådan en inflammation ses tit på huden samt ledsymptomer.
- Alvorligst i nyrerne, hvor der vil ske en stor udfældning af immunkomplekser - nyreskader.
Sygdomsbillede af type 3
Serumsyge er den klassiske type 3-reaktion.
Serumsyge forekommer oftest pga. indgivet medicin.
Type 4 – den cellemedierede reaktion
- Adskiller sig fra de andre ved, at de kan overføres med lymfocytter og ikke med antistoffer.
- Kaldes også for “delayed type hypersensitivity”, dvs. forsinket overfølsomhed → det tager 24-72 timer om at udvikling.
- Type IV-reaktioner skyldes primært sensibiliserede Th1-celler, men Th17 og Tc-celler menes også at spille vigtige roller.
- Når disse celler præsenteres for antigen, udskiller de cytokiner.
- Cytokinerne vil bl.a. aktivere makrofager.
- Når disse celler præsenteres for antigen, udskiller de cytokiner.
- Cytotoksisk T-celleaktivitet ses også ved type IV-reaktioner.
- Lymfocytterne vil dræbe en målcelle med passende peptid præsenteret ifm. MHC I-molekyler.
Sygdomsbillede ved type 4
Kontakteksem:
- Simple kemiske forbindelser som:
- Krom.
- Nikkel.
- Formaldehyd.
- Parfume- og farvestoffer.
Tuberkulinreaktion:
- Et klassisk eksempel på en type IV-reaktion er en positiv intrakutan tuberkulinprøve (Mantoux’ test).
- Ved injektion i huden af tuberkulin (en blanding af antigener ekstraheret fra mykobakterier) opstår efter 24-72 timer hævelse og hyperæmi på injektionsstedet hos individer, der har gennemgået en naturlig infektion eller er blevet vaccineret.
- Mantoux’ testen er ikke meget brugt længere.
Gør rede for hvorledes type 1 allergier diagnosticeres
Der benyttes både in vitro- og in vivo-metoder til påvisning af type I-reaktioner.
In vivo-undersøgelser er vigtigst.
Måling af IgE:
- Måling af IgE foregår ved radioimmunassays.
- RAST (radio allergensorbent test).
- ELISA’er.
Priktest:
- Mest anvendte.
- Små dråber indeholdende hver sit allergen lægges på huden.
- Der prikkes igennem dråben og ned i huden med en nål (lancet) - allergenet indføres intrakutant.
- Standardpanelet over for inhalationsallergener indeholder græs, birk, bynke, hest, kat, hund, husstøvmidler, lagermidler og skimmelsvampe.
- Der kan teste for allergi overfor fødevarer.
- Testen aflæses efter 15 minutter.
Vil medføre en hudreaktion bestående af erytem og ødem hos et positivt reagerende individ.
Gør rede for anafylaktisk chok og hvorledes det behandles
- Allergisk chok.
- Systemisk type I-reaktion → anafylatoksi.
- Ved anafylaktisk shock er der ikke tilstrækkeligt blodvolumen til, at kredsløbet kan opretholdes (lavt blodtryk).
- Kan medføre døden i løbet af få minutter.
Behandling med adrenalin:
- Gives dybt intramuskulært (IM) umiddelbart efter symptomdebut.
- Karkontraherende → blodtryk op.
- Hjertestimulerende.
- Afslapper og dilaterer bronkierne.
- Hurtigtvirkende.
EpiPen:
Personer, som er i fare for anafylaktisk shock, skal altid bære en sprøjte med adrenalin, der injiceres i lårmusklen gennem bukserne → EpiPen (automatisk injektion).
Gør rede for begrebet atopi
- Atopi - fra græsk “a-” uden og “topos” sted.
- Når man er atopiker, reagerer sin krop lettere på allergener.
- En tendens hos en person til at udvikle atopiske lidelser, dvs. allergier, som afficerer områder uden direkte kontakt med allergenet.
- Til de atopiske lidelser hører: atopisk eksem, fødemiddelallergi, høfeber og astma.
- Ætiologien for atopiske lidelser er ikke klar, men de er associeret til produktionen af IgE og menes at være en form for type I reaktioner.
