Hypersensibilitet Flashcards
Nævn de fire typer af overfølsomhedsreaktioner
De immunologiske reaktioner kan fremkaldes vævsskader. Nogle af reaktionerne giver større problemer og kaldes overfølsomhedsreaktioner/hypersensibilitet. Mekanismerne ved reaktionerne er de samme som ved infektioner.
Type 1 - IgE medieret
Type 2 - Antistofafhængig cytotoksisk reaktion
Type 3 - Immunkompleksmedieret reaktion
Type 4 Cellemedieret reaktion
Beskriv, for hver type af overfølsomhedsreaktioner, de mekanismer, som forårsager vævsskaden, og giv et eksempel på et klinisk sygdomsbillede, som resulterer fra reaktionen.
Beskriv mekanismer type 1 hypersensibilitet
Sker igennem tre faser:
Sensibiliseringsfasen.
- Første gang kroppen udsættes for et antigen, vil det i lighed med andre antigener blive optaget af dendritiske celler og blive præsenteret for Th-celler.
Den akutte fase (straks-fasen – få sekunder efter eksponering).
- Næste gang kroppen udsættes for det samme allergen, vil det binde sig til IgE-molekylerne på mastcellerne.
- Når flere IgE-molekyler krydsbindes af allergenet, vil mastcellen degranulere - dvs. udtømme sine granula til omgivelserne.
- Mastcellen frigør en række mediatorer ved degranulering:
- Histamin, heparin, proteaser, TNF-, prostaglandiner, leukotriener, cytokiner (IL-3, IL-4, IL-5, IL13, GM-CSF, CCL3).
- Neutrofile- og eosinofile granulocytter (hhv. elimination og degranulering).
Senfasen (6-8 timer efter den akutte fase).
- Består af mere udbredt hævelse af samme område, der var afficeret under den akutte reaktion.
- Senfasen skyldes primært effekten af leukotriener, prostaglandiner, cytokiner og kemokiner fra mastcellerne.
- Skyldes også migration af leukocytter til området pga. kemotaktiske stoffer.
Mastcellens mediatorer ved degranulering
Sygdomsbillede af type 1
Type 2 – den antistofafhængige cytotoksiske reaktion
- Udløses af IgG-antistoffer.
- Mekanismen ved type II-allergi er, at antistoffer reagerer med antigener på overfladen af celler.
-
Cellerne destrueres ved enten:
- Antistof- og komplementmedieret fagocytose.
- Antistofafhængig cellemedieret cytotoksicitet (ADCC).
- Komplementmedieret cytolyse (= cellen springer pga. osmotisk ubalance).
Sygdomsbillede af type 2
Sygdomsbillede af type 2
Type 3 – den immunkompleksmedierede reaktion
- Udløses af IgG-antistoffer.
- Antigenerne forekommer fri i opløsning (modsat type 2).
- Antigener, der er frie molekyler i cirkulationen.
- Hvis der dannes antistoffer mod de frie molekyler i cirkulationen, kan der dannes immunkomplekser.
- Immunkomplekserne skaber vævsskaderne.
- Hvis et immunkompleks sætter sig fast fx i en karvæg, vil der ske aktivering af komplementsystemet ved den alternative aktiveringsvej.
- Ved den alternative aktivering produceres anafylatoksiner, der tiltrækker fagocytter.
- Fagocytterne bindes til immunkomplekserne vha. deres Fc-receptorer, hvorefter de vil degranulere.
- Afslutter med dannelse af MAC.
- Det samlede resultat heraf er vævsskade - vaskulit (inflammation i blodkar).
- Reaktion på sådan en inflammation ses tit på huden samt ledsymptomer.
- Alvorligst i nyrerne, hvor der vil ske en stor udfældning af immunkomplekser - nyreskader.
Sygdomsbillede af type 3
Serumsyge er den klassiske type 3-reaktion.
Serumsyge forekommer oftest pga. indgivet medicin.
Type 4 – den cellemedierede reaktion
- Adskiller sig fra de andre ved, at de kan overføres med lymfocytter og ikke med antistoffer.
- Kaldes også for “delayed type hypersensitivity”, dvs. forsinket overfølsomhed → det tager 24-72 timer om at udvikling.
- Type IV-reaktioner skyldes primært sensibiliserede Th1-celler, men Th17 og Tc-celler menes også at spille vigtige roller.
- Når disse celler præsenteres for antigen, udskiller de cytokiner.
- Cytokinerne vil bl.a. aktivere makrofager.
- Når disse celler præsenteres for antigen, udskiller de cytokiner.
- Cytotoksisk T-celleaktivitet ses også ved type IV-reaktioner.
- Lymfocytterne vil dræbe en målcelle med passende peptid præsenteret ifm. MHC I-molekyler.
Sygdomsbillede ved type 4
Kontakteksem:
- Simple kemiske forbindelser som:
- Krom.
- Nikkel.
- Formaldehyd.
- Parfume- og farvestoffer.
Tuberkulinreaktion:
- Et klassisk eksempel på en type IV-reaktion er en positiv intrakutan tuberkulinprøve (Mantoux’ test).
- Ved injektion i huden af tuberkulin (en blanding af antigener ekstraheret fra mykobakterier) opstår efter 24-72 timer hævelse og hyperæmi på injektionsstedet hos individer, der har gennemgået en naturlig infektion eller er blevet vaccineret.
- Mantoux’ testen er ikke meget brugt længere.
Gør rede for hvorledes type 1 allergier diagnosticeres
Der benyttes både in vitro- og in vivo-metoder til påvisning af type I-reaktioner.
In vivo-undersøgelser er vigtigst.
Måling af IgE:
- Måling af IgE foregår ved radioimmunassays.
- RAST (radio allergensorbent test).
- ELISA’er.
Priktest:
- Mest anvendte.
- Små dråber indeholdende hver sit allergen lægges på huden.
- Der prikkes igennem dråben og ned i huden med en nål (lancet) - allergenet indføres intrakutant.
- Standardpanelet over for inhalationsallergener indeholder græs, birk, bynke, hest, kat, hund, husstøvmidler, lagermidler og skimmelsvampe.
- Der kan teste for allergi overfor fødevarer.
- Testen aflæses efter 15 minutter.
Vil medføre en hudreaktion bestående af erytem og ødem hos et positivt reagerende individ.
Gør rede for anafylaktisk chok og hvorledes det behandles
- Allergisk chok.
- Systemisk type I-reaktion → anafylatoksi.
- Ved anafylaktisk shock er der ikke tilstrækkeligt blodvolumen til, at kredsløbet kan opretholdes (lavt blodtryk).
- Kan medføre døden i løbet af få minutter.
Behandling med adrenalin:
- Gives dybt intramuskulært (IM) umiddelbart efter symptomdebut.
- Karkontraherende → blodtryk op.
- Hjertestimulerende.
- Afslapper og dilaterer bronkierne.
- Hurtigtvirkende.
EpiPen:
Personer, som er i fare for anafylaktisk shock, skal altid bære en sprøjte med adrenalin, der injiceres i lårmusklen gennem bukserne → EpiPen (automatisk injektion).
Gør rede for begrebet atopi
- Atopi - fra græsk “a-” uden og “topos” sted.
- Når man er atopiker, reagerer sin krop lettere på allergener.
- En tendens hos en person til at udvikle atopiske lidelser, dvs. allergier, som afficerer områder uden direkte kontakt med allergenet.
- Til de atopiske lidelser hører: atopisk eksem, fødemiddelallergi, høfeber og astma.
- Ætiologien for atopiske lidelser er ikke klar, men de er associeret til produktionen af IgE og menes at være en form for type I reaktioner.
Nævn de atopiske sygdomme
Atopisk eksem:
- Atopisk eksem: børneeksem og astmaeksem.
- Et kløende eksem, som typisk fremkommer inden 5-årsalderen.
- Det kan være begrænset til små områder, eller kan involvere en større del af huden.
- Atopisk eksem kommer og går.
- Sværhedsgrad og varighed af episoderne er variabel. Alvorlige tilfælde er meget plagsomme for patienten.
Astma:
- Ætiologi uklar, men astma menes at starte som en klassisk type I reaktion på inhalerede allergener
- Når astma er etableret, er der indtrådt en generel hyperirritabilitet i luftvejene, og anfaldene kan startes, ikke bare ved inhalering af de relevante allergener, men nu også af faktorer som kold luft, anstrengelse, luftforurening eller en luftvejsinfektion.
- Astma optræder i anfald og symptomerne er reversible. Kraftige astmaanfald kan imidlertid udvikle sig fatalt.
Hvad er den atopiske march?
- Børn, der har haft børneeksem, har en forøget risiko for at udvikle andre atopiske lidelser og i sidste ende astma.
- Man taler om “Den Atopiske March” → et ofte set mønster, hvor børn udvikler børneeksem, derefter høfeber og eller fødemiddelallergi og til slut astma.
- Sker dog langt fra altid.
Kontakteksem forårsages ofte af molekyler, som er for små til selv at inducere et immunrespons. Hvordan går det til, at disse molekyler alligevel formår at skabe et immunrespons?
De sætter sig på selv-proteiner og skaber neoantigener
De sætter sig på selv-proteiner og skaber neoantigener
