Session 2 L&W+ Dewey Flashcards
Hvad er deres (sessionens) overordnet syn på læring?
Læring er et aspekt af social praksis
- fokus på relationer og interaktioner
- Deltagelse, “medlemmer” og medlemskab, novicer og ‘oldtimer’
- Læring er ikke en adskilt ting - den eksisterer over alt
Hvordan er forholdet mellem undervisning og læring?
Undervisning og læring er ikke det samme!
Man skal være meget bevidst om hvad man bruger, hvornår og hvordan.
Epistemologisk forståelse af læring som ‘viden’.
- Det er denne forståelse af at undervisning og læring hænger sammen at Lave og Wenger skaber et nyt begreb om læring, der løsriver sig fra en undervisningssituation og trækker det ind i en socialpraksis, hvilket er et grundvilkår som mennesket (der er et socialt væsen), hvorfor læringen findes over alt. - I stedet for at se på underviseren/eleven, IQ osv. ser man i stedet på deltagelsen og medlemsskabet af denne sociale praksis. Der er blik for sociale- relationer og interaktioner i praksis. - Praksisfokus har fokus på læring. Viden er kun et lille aspekt af dette, da det både er vores estitik, etik, mm. - Der er tale om en ontologisk forståelse af læring, den afviser ikke viden, men ser først og fremmest læring gennem være processen.
Hvad er det Jean Lave kritiserer ved traditionel læringsteori?
Hvad er hendes svar herpå? (Hvad omhandler hendes nye læringsteori?)
Hun kritisere at den traditionelle læringsteoris studier af læring ikke bidrager til at forstå eller forbedre pædagogiske processer.
- Traditionel læringsteori betrager læring som en kumulativ proces, hvori individer internaliserer stadigt mere komplekse og abstrakte størrelser som lagres i hukommelsen.
- Traditionel læringsteori hviler på adskillelse mellem undervisning og anvendelse af det lærte. Den direkte overgang fra teori til praksis findes ikke. Det er hendes udgangspunkt.
I formel læring (uddannelse) er der fokus på ny vidensdannelse og i uformel læring (mesterlære) er der fokus på reproduktiv læring
Jean Lave mener overordnet set at en dualistisk opdeling mellem formel og uformel læring er forkert!
Hendes bud på en ny læringsteori er:
- Der findes ikke det ene eller andet. Kun ‘læring’!
- Læringen må ses fra den lærendes perspektiv.
- Hun siger at mesterlæren er et godt eksempel på at opdelingen ikke passer. Her opstår både ny vidensproduktion og reproduktion.
hun tidligere har undersøgt matematik uv. gennem meget store kvantitative studier. Med statistisk validitet er der ikke en 1-1 sammenhæng mellem anvendelse af matematik i hverdagen med brugen af matematik i skolen. Man kan godt i hverdagen uden at bruge det i skolen. På baggrund af det undersøgte hun skrædderlæringenene i Liberia. Mereffekterne som ikke bare var reproduktiv viste at lærlingene ikke bare lærte at sy men at de blev kulturelt oplærte, kreative, mm. Hvorfor hun kunne forkaste at de to læringsformer i formel og uformel læring kan opdeles.
Fokus: Ny viden skabes selvom der ikke er nogen undervisning og identiteter og sociale praksis er i konstant dynamisk ændring.
Hvad består Jean Laves læringstaksonomi af?
(Hint den består af tre dele)
Den baserer sig på forståelse af læring som overskrider epistemologisk forståelse af læring.
Et værktøj der kan bruges til altid at behandle og gentænke læring/uddannelse.
Består af tre dele:
1) Telos
- en retning for læringen som har et formål. Det er ikke noget man kan læse sig til i en læseplan eller andet, men kun noget man kan analysere sig til. Der er tale om et fokus på ændringer af identitet gennem deltager- /deltagelsesbaner.
2) Subjekt-verden relation
- Forholdet mellem individ og omgivelser skaber hinanden i en social proces.
3) Læringsmekanismer
- Måder hvorpå læring finder sted; ved overførsel, internalisering eller skiftende deltagelse (deltager/deltagelsesbaner) i forskellige sociale praksisser.
Lave og Wenger betragter i samarbejde læring som legitim perifer deltagelse i praksisfællesskaber. Hvad er de analytiske begreber?
- Legitimitet - adgang til at deltage.
Med hvilken vægt, og hvordan er de i stand til at deltage. - Perifer - læring som bevægelse fra perifer til ikke-perifer/fuld deltagelse
Hvilke baner er der for udvikling; bliver man sat på et endagskursus eller er det et 14 dages projekt i afdelingen.
Bevægelsen er et begreb for de forskellige former der findes. Ikke bare perifer eller fuldgyldig, men også mellempositionerne.
- Gennemsigtigheden i deltagelsen, deltagelsesbanerne i forskellige praksisfællesskaber.
Er det muligt at gennemskue, hvad man egentlig deltager i. Forstår man hvordan ens arbejde er en del af en større værdikæde. Glemmer man sin brik i processen og i stedet bare ser sig isoleret, kan det være svært at flytte sig og udvikle sig.
Hvordan kan man lave en konkret empirisk undersøgelse med brugen af de to?
Skal man lave en konkret epirisk undersøgelse af en erfaren og ny medarbejder. Så kan man starte med at følge dem og se hvilke møder, interaktioner og relationer de er i. Hvad sker der i dem, hvor mange er der, er der noget der kommer bag på nogen og sætter det noget i gang. Man noterer det hele og tager måske en snak med vedkomne for at få forklaret sine observationer. Man kan ikke se deltagelsen hvis man ikke følger den. Man kan godt analysere en tekst der beskriver et forløb, men man kan ikke møde op og beskrive deltagelsesbaner uden at have fulgt dem.
Hvad er det for nogle muligheder eller læring, der kommer ud på baggrund af det her. Man kan ikke observere læringen men deltagelsen. I et onboarding system vil man derfor mest kunne slå ned på nogle spændinger/konflikter/skift/kritiske hændelser, som kan iagttages og behandle. Disse kan bruges til at stille spørgsmål bagefter. Analysen af dette skal så fokusere på, hvordan der kan ske en identitetsændring i forhold til at blive mere kompetent. Eller hvordan deltagelsen kan blive mere/mindre legitim.
I det supplerende litteratur er Ole Dreier god at læse for mere om hvordan man kan se og identificere bevægelsen.
Deweys læringsteori baserer sig på men er også en kritik af Lave og Wengers teori.
Han er pramatisk, men hvad er det han kritiserer?
Kritik af Lave - set fra pragmatismen
Det Lave siger er, at udvikling af identitet er mere afgørende end viden
Kritikken: Viden og fagligheden er altid en del af identiteten. Med Dewey i ryggen kan et bredere vidensbegreb ‘erfaring’ tages i brug / nødvendigt
Forskel mellem deltagere (newcommers og oldtiers) er konfliktskabende og anledning til transformation
Kritikken: Forskelle i engagement, emotion og æstetik og erfaring i forhold til arbejdet karakter og organisering skaber spændinger som læringsmuligheder i form af udforskning
Dewey kritiserer adskillesen mellem handling og tænkning. På den måde er det samme ontologi som læring i praksisfællesskaber.
- Vi er allerede som mennesker kastet ind i verden med alt, hvad det indebærer.
- Handling er altid situeret og har altid et indhold og en værdi. Man kan ikke se handling og tænkning uden at det hænger sammen. Responsen er ikke på en stimulus men i en stimulis.
