Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

11. semester: Gynækologi, obstetrik og pædiatri > Retsmedicin > Flashcards

Retsmedicin Flashcards

1
Q

Beskriv modtagelsen af en patient, der har været udsat for vold

A
  1. Anvend mundbind og handsker
    1. Tag blodprøver** inden du administrerer medicin
    2. Optag anamnese (gennemgå rubrikkerne i politiattesten*)
    3. Pak beklædningsgenstande enkeltvist (klip om nødvendigt gennem intakt tekstil)
      a. Er der løse genstande såsom projektiler (grib om disse med en behandsket hånd og skyld den forsigtig ren for væv)
    4. Undgå at vaske patientens ansigt og hænder
    5. Foretag objektiv undersøgelse**
    6. Ønsker patienten at politiet (og/eller voldtægtscenter) kontaktes?
    7. Fotografér læsioner med målestok, patientidentifikation*** og dato
    8. Nummerér læsionerne og anfør dem på en skitsetegning***** forsynet med patientidentifikation, underskrift og dato
    9. Hvis du bliver bedt om at udfylde en politiattest, så skal du være sikker på, at politiet har indhentet patientens samtykke til videregivelse af oplysninger

*
https://politi.dk/-/media/mediefiler/pdf/rigspolitiet/blanketter/politiattest-til-brug-ved-friske-skadestilflde.pdf?la=da&hash=88E1692FDA2CB0FFCC46484968A196D9C7FA0C13

  • *
    1. Hårbund
    2. Ansigt
    3. Tænder
    4. Hals
    5. Bryst
    6. Bug
    7. Ryg
    8. Arme
    9. Ben
    10. Kønsorganer
    11. Endetarmsåbning

Brug afdelingens kamera frem for dit eget. Hvis du ikke har en lineal til rådighed, så brug en anden genstand til udmåling (fx en kuglepen).

****
	· Blod- og urinprøve til evt. senere retsmedicinsk undersøgelse (P- og U-forgiftning)
	· Blod- og urinprøve til misbrugsanalyse (P- og U-misbrugsanalyse)
Derudover følgende ved voldtægt:
	· Graviditetstest
	· Podning for klamydia og gonoré
	· Hepatitis A og B
	· HIV
	· Syfilis

Søg på “autopsy diagrams” på google

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Angiv elementer i en læsionsbeskrivelse

A
  1. Lokalisation
  2. Sårrande
  3. Retning
  4. Form
  5. Farve
  6. Type
  7. Mål (længde, bredde, dybde* og evt. sammenstillet længde)
  8. Evt. mønster

I journalen bør man afholde sig fra at konkludere noget om opståelsesmåde. Gem det til politiattesten.

*
Du måler aldrig læsionsdybde på levende. Beret i stedet om det du kan se i dybden (knogle, brusk el.lign.)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Angiv læsionslokalisation

A
  1. Side (håndryg-, håndflade-, tommelfinger- og lillefingerside)
  2. Kropsdel
  3. Afstand til anatomiske strukturer

Ved læsioner som følge af knivstik og skud bør man ligeledes angive afstand til midtlinjen og fodsålerne, idet dette bl.a. kan bruges i en rekonstruktion af voldshandlingen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Angiv læsionstyper

A 
Stumpe traumer (traumer forårsaget af noget, der ikke er skarpt)
1. Rødme (redness)
2. Blodunderløbent mærke (bruise)
3. Hudafskrabning (abrasion)
4. Kvæstningssår (laceration)
Skarpe traumer
5. Snitlæsion
6. Stiklæsion
Andre traumer
7. Skudlæsion
Heling
8. Skorpedækket sår (opheling efter brud på hudoverfladen)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Angiv læsionsfarver

A
  1. Rød
  2. Blå
  3. Violet
  4. Brun
  5. Grøn
  6. Gul
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Angiv læsionsretninger

A
  1. Længdeforløbende
  2. Tværforløbende
    3, Skråtforløbende
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Karakterisér rødme

A
  1. Intakt hudoverflade
  2. Svinder for tryk (rødmen skyldes kardilatation)
  3. Forsvinder efter minutter til timer
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Karakterisér blodunderløbent mærke (“blåt mærke”)

A
  1. Intakt hudoverflade
  2. Svinder ikke for tryk (mærket skyldes hudblødning)
  3. Gule mærker er typisk mere end 18 timer gamle
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Karakterisér hudafskrabninger

A
  1. Brudt hudoverflade
  2. Evt. blødning på hudoverfladen
  3. Hudflagernes fæste angiver kraftens retning
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Karakterisér kvæstningssår

A
  1. Brudt hudoverflade
  2. Ujævn sårrand
  3. Vævsbroer i form af intakte bindevævsstrøg, kar og nerver
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Angiv læsionsmønstre

A
  1. Hudafskrabning forårsaget af fingernegle
  2. Bidemærke
  3. Skosålsmønster
  4. Togskinnemønster (forsaget af stok)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Karakterisér en snitlæsion

A

Skarprandet læsion, der er længere end den er dyb

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Karakterisér en stiklæsion

A

Skarprandet læsion, der er dybere end den er lang

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Angiv retsmedicinske remedier, der bør være i en akutmodtagelse

A
  1. Kamera
  2. Lineal
  3. Poser til sikring af tøj
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Karakterisér et projektils indgangshul

A

Rund læsion med randgående hudafskrabning. Hvis projektilet er blevet affyret på nært hold, vil der kunne ses sod og krudtpartikler (sod kan vaske væk, mens krudtpartikler brænder sig ind i vævet, og derfor ikke kan vaskes væk)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Karakterisér et projektils udgangshul

A

Stjerneformet læsion med udkrængende rande.

17
Q

Angiv forhold, der skal give dig mistanke om børnemishandling

A
  1. Gentagne kontakter med skiftende forklaringer (vild, klodset, får let blå mærker, knogleskørhed i familien)
    1. Blodunderløbne mærker andre steder end panden, næsen, omkring munden, baghovedet, lænden og knæene (og skinnebenene hos børn, der kan gå, “those who don’t cruise rarely bruise”)
    2. Bristning af frenulum labii superior
    3. Bidemærker
    4. Cigaretlæsioner
    5. Knoglebrud
    6. Børn, der er FOR villige til at lade sig undersøge
18
Q

Angiv håndtering af mistanke om børnemishandling

A
  1. Afklæd og inspicer barnet

2. Underret kommunen

19
Q

Angiv parakliniske undersøgelser ifm. voldtægt

A
  1. Blod- og urinprøve til misbrugsanalyse (P- og U-misbrugsanalyse)
    1. Blod- og urinprøve til evt. senere retsmedicinsk undersøgelse (P- og U-forgiftning)
    2. Graviditetstest
    3. Podning for klamydia og gonoré
    4. Hepatitis A og B
    5. HIV
    6. Syfilis
20
Q

Angiv medicinsk behandling af voldtægtsofre

A
  1. Nødprævention
    1. Doxycyklin mod klamydia
    2. Vaccination mod hepatitis B
    3. Vaccination mod tetanus
21
Q

Angiv downers

A
  1. Alkohol
    1. Benzodiazepiner
    2. Opioider
22
Q

Angiv uppers

A
  1. Kokain
    1. Amfetamin
    2. Ekstasy
23
Q

Angiv hallucinogener

A
  1. LSD
    1. Meskalin
    2. Ketamin
24
Q

Angiv, hvad du må fortælle pårørende, når en patient dør

A
  1. Dødsmåde (hvordan): Naturlig eller ikke-naturlig (ulykke, selvmord, drab)
    1. Dødsårsag (hvorfor): Sygdom, læsion, tilstand
25
Q

Angiv kliniske fund ved ruskevold (shaken baby syndrome)

A
  1. Subdural blødning
  2. Retinale blødninger
  3. Costafrakturer
26
Q

Angiv udredning ved mistanke om fysisk overgreb på børn

A
  1. Røntgen af hele skelettet mhp. detektion af frakturer af forskellig dato
  2. Oftalmologisk undersøgelse mhp. retinale blødninger (kan skyldes glutaracidæmi type 1)
  3. Trombocytter, INR og APTT mhp. koagulationsforstyrrelse (blodunderløbne mærker kan skyldes idiopatisk trombocytopenisk purpura)
  4. Kalcium, fosfat, basisk fosfatase, vitamin D, PTH, ceruloplasmin og kobber (frakturer kan skyldes kobbermangel og rakitis)
  5. Urin og plasma til screening for glutaracidæmi type 1 (retinale blødning og subdurale hæmatomer kan skyldes glutaracidæmi)
  6. Akut CT-skanning efterfulgt af MR-skanning ved mistanke om hovedtraume (tegn på forhøjet intrakranielt tryk*)
  7. Evt. genetisk undersøgelse for osteogenesis imperfecta type 1

*
Irritabilitet, nedsat appetit, øget hovedomfang, kramper, bevidsthedspåvirkning, anæmi og spændt fontanelle.

27
Q

Angiv håndtering af børn, der er mistænkt udsat for overgreb

A
  1. Har barnet søskende?
  2. Underretning til kommunen*
  3. Henvisning til en børnemodtagelse
  4. Indlæggelse

*
Lægen bør informere familien om, at kommunen i den aktuelle situation vil blive kontaktet. Ved mistanke om seksuelt misbrug eller påført sygdom kan det dog være fordelagtigt for politiets efterforskning af sagen, hvis forældrene ikke orienteres om underretningen.

28
Q

Angiv primære identifikationskilder

A
  1. Fingeraftryk
  2. DNA*
  3. Tænder

*
Sammenlign f.eks. den afdødes DNA med patologiprøver fra savnede personer

29
Q

Angiv sekundære identifikationskilder

A
  1. Ansigtsgenkendelse
  2. Personlige dokumenter
  3. Antropologiske kendetegn (f.eks. race)
  4. Andre kendetegn (f.eks. ar, tattoos og piercings)
  5. Beklædningsgenstande (f.eks. briller og tøj)
30
Q

Angiv symptomer ved karbonmonoxidforgiftning

A

Nogenlunde svarende til symptomer på tømmermænd:

  1. Hovedpine
  2. Kvalme
  3. Diaré
  4. Åndenød
  5. Svimmelhed
  6. Bevidstløshed
31
Q

Angiv udredning af karbonmonoxidforgiftning

A
  1. Arteriepunktur (måler fraktionen af CO-hæmoglobin)

Pulsoximetre kan normalt ikke skelne mellem hæmoglobin mættet med O2 eller CO.

32
Q

Angiv behandling af karbonmonoxidforgiftning

A
  1. Ilt

2. Hyperbar oxygenbehandling

33
Q

Angiv symptomer og kliniske fund efter traumatisk kvælning (ydre/indre spærring, kværkning, omsnøring, hængning, immobilisering af brystkassen)

A
  1. Hæshed
  2. Dyspnø
  3. Ømhed i larynxskelettet
  4. Synkesmerter
  5. Bevidsthedstab/amnesi
  6. Urin- og fæcesafgang
  7. PETEKKIER* (lettest at se i konjunktiva, men kan også ses på øjenlågene, i ansigtet, bag ørerne og i mundslimhinden)
  8. Læsioner (rødme, blodunderløbent mærke, hudafskrabning)

Den undersøgte bør observeres i mindst 6-8 timer efter episoden pga. risikoen for tardivt larynxødem.

*Kun hvis der findes petekkier, har patienten været i livsfare.

34
Q

Angiv håndteringen af voldtægt i akutmodtagelsen

A
  1. ABCDE
  2. Anamnese og objektiv undersøgelse mhp. umiddelbar behandlingskrævende tilstande (f.eks. frakturer)
  3. Informér om muligheden for politianmeldelse (mhp. sporsikring på gerningsstedet)
  4. Informér om Center for Voldtægtsofre (mhp. rådgivning og retsmedicinsk undersøgelse)
35
Q

Angiv relevante anamnestiske oplysninger på Center for Voldtægtsofre

A
  1. Tvang (eller trusler herom)
    1. Rusmidler
    2. Bevidstløshed
    3. Kvælningsforsøg
    4. Sidste menstruation
    5. Kontraception
36
Q

Angiv supplerende undersøgelser på Center for Voldtægtsofre

A
  1. Seksuelt overførte sygdomme (klamydia, gonoré, hepatitis B, HIV, syfilis)
  2. Graviditet (U-hCG)
37
Q

Angiv farmakologisk behandling af voldtægtsofre

A
  1. Analgetika
  2. Nødprævention
  3. Azithromycin (klamydiaprofylakse)
  4. Hepatitis B-vaccination
  5. Tetanusprofylakse
  6. Evt. HIV-profylakse
38
Q

Hvem kan bede om et retslægeligt ligsyn og evt. en efterfølgende retslægelig obduktion?

A

Politiet

39
Q

Angiv håndtering af afdøde

A
  1. Gennemfør dødsformodning*
    1. Kontakt evt. politiet vha. lokalnummer**
    2. Kontakt pårørende (obduktionsønske?)
    3. Påbegynd tåseddel
    4. Skriv epikrise***
    5. Overflyt afdøde til intervalstue (= periodestue/6-timers-stue/køling). Når der forekommer sikre dødstegn skal patienten til køling i kapellet.
    6. Ligsyn**
    7. Færdiggør tåseddel
    8. Dødsattest
      a. Side 1: Praktiske oplysninger til bedemanden (skal printes i to kopier og underskrives af dig)
      b. Side 2: Dødsmåde og dødsårsag (udfyldes kun, hvis du var den behandlingssansvarlige læge)
    9. Overflyt afdøde til kapellet
    10. Afvent bedemand
  • Objektiv undersøgelse ved dødsformodning
    1. St.c.
    2. St.p.
    3. Pupilrespons
    4. Pacemaker-/ICD-enhed (i så fald påsættes en note på patientens bryst)
  • *Kontakt til politiet
    1. Unaturlig død (ulykke, selvmord, drab)
    2. Dødfundne
    3. Pludselig uventet død (dødsfald inden for 24 timer efter første symptom, hvor hverken afdødes egen læge eller andre behandlere havde forudset dødens indtræden)
    4. Arbejdsrelaterede dødsfald
    5. Fejlbehandling i sundhedsvæsnet
    6. Dødsfald i fængsler
    7. Dødsfald, der opstår i forbindelse med misbrug af euforiserende stoffer

Hvis der begæres retslægeligt ligsyn er det vigtigt at patientens venflons, tuber og lignende efterlades in situ og at alle stikmærker foretaget på hospitalet markeres på huden.

  • **Indhold af epikrisen
    1. Forventet dødstidspunkt
    2. Kliniske fund ved dødsformodningen
    3. Evt. kontakt til politiet
    4. Kontakt til pårørende
    5. Påvisning af sikre dødstegn
    6. Overflytning til intervalstue
    7. Diagnosekoder
  • *Ved naturlig død udføres ligsynet af den behandlingsansvarlige læge (egen læge ved dødsfald i hjemmet eller hospitalslæge ved dødsfald på afdelingen). Ved øvrige omstændigheder udføres ligsynet (et retslægeligt ligsyn) af en overlæge ved styrelsen for patientsikkerhed, som derefter kan begære en retslægelig obduktion ved retsmediciner.
    1. Identificér (tåseddel)
    2. Afklæd patienten
    3. Gennemgå tøjet
    4. Find sikre dødstegn (bare ét er nok): Livor mortis (ligpletter, kommer efter 0,5 time), rigor mortis (dødstivhed, kommer efter 4 timer) og cadaverositas (forrådnelse, begynder efter 1 døgn)
    5. Inspicér kropsåbninger for blødning og fremmedlegemer
    6. Inspicér ansigtet for petekkier (conjunktivae, huden på øjenlåg, i ansigtet, bag ørerne og i mundslimhinden)
    7. Inspicér for læsioner og frakturer

11. semester: Gynækologi, obstetrik og pædiatri (5 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions