Respiration Flashcards
Respiration
Er udveksling af gas (luft) og formålet med respirationen er at kroppens celler får ilt og at transportere kuldioxid væk fra kroppen
Ventilation
Er transport af luft
Mængde af luft pr. tidsenhed fx i hvile er den normal 12-18 åndedræt/minut og 0,5 L/åndedræt
Diffusion
Gasudbyttet gennem alveolar-kapillarer-membranen
Boyles lov
Volumen og tryk er direkte forbundne for gas (luft) der danner basis for luftens bevægelse ind og ud af lungerne
Mere volumen mindsker trykket mens mindre volumen øger trykket, dette skyldes at luft molekylerne har hhv. mere og mindre plads at bevæge sig på
Indånding/inhalation
Ved indånding øges volumen: da brystkassen og ribbende ’udvider’ sig og diafragma kontraheres
Udånding/exhalation
Ved udånding mindskes volumen: da brystkassen og ribbende kontrahere og diafragma er afslappet.
Ossøse thorax
Danner den ydre skal som beskytter vores gas udveksling
Den består af
(1) Costae
(2) Columna vertebralis
(3) Skulder åget
(4) Sternum
Viscerale thorax
Viscerale thorax er er de bløde strukturer indeni det Ossøse thorax
Beskriv skulderåget
Dannes bagtil af columna thorakalis og scapula
Lateralt og anteriort dannes af clavikle
Fortil samles de til en ring ved sternum
Hertil hæfter de øvre ekstremiteter.
Består af clavicle og scapular (begge parret knogler)
Beskriv brystbenet og dens tilhæftning
Inddeles i tre: Manubrium sterni, Corpus sterni og Processus xiphoideus
Manubrium sterni: sørger for fastgørelse af clavicle og nr. 1 ribben,
Manubriumsternal vinkel: her hæfter nr. 2 ribben da det overgangen mellem manubrium sterni og corpus sterni
Corpus sterni: artikulere med nr. 3-7 ribben gennem kostalbrusk og ribben nr. 8-10 er også fastgjort overlegent med kostalbrusk
Beskriv ribben og deres tilhæftning
Der findes 12 costae
Disse er navngivet efter ægte, uægte og flydende ribben
Nr. 1-7 er ægte ribben: kaldet vertebrostenal, disse har artikulation til sternum gennem brusk og de forbinder columna vertebralis med sternum
Nr. 8-10 er uægte ribben: kaldet vertebrochondral, disse sidder ikke ’direkte’ sternum men deres artikulation løber vha. brusk overlegent for at fæstne til sternun og de forbinder columna vertebralis med sternum
Nr. 11-12 er flyvende ribben: sidder kun fast på columna vertebralis
Opbygning af ribben; består af caput, collum, corpus, angulus
Angulus: er den del af ribbenet mellem hovedet og corpus hvor costae begynder at gå i en kurve form fremad
Corpus: er den lange komponent af costae mellem collum og angulus
Caput: er ’hovedet’ af costae, denne udgør sammen med turbercle artikulationen mellem columna vertebralis
Collum: er ’halsen’ af costae
Ribben omkranser brysthulen, og beskytter hjertet og lungerne
De er fleksible ift. bevægelse mellem enkelte ribben og mellem ribben og thorakal columna => ok at glemme
Costae skråner nedad når brystkassen er inaktiv og i ligevægt
De vertebrale fastgørelse og den chondrale del af fastgørelsen til brystbenet gør at brystkassen kan hæve sig ved inspiration.
Den posteriore fastgørelse gennem brusk til thorakal columna, tillader ribbende at bevæge sig både lateral og anterior under inspiration
Hvad kaldes ægte ribben
Nr. 1-7 er ægte ribben kaldet vertebrostenal
Hvad kaldes uægte ribben
Vertebrochondral, nr. 8-10
Hvorfor hedder det floating ribs
Nr. 11-12 er flyvende ribben: sidder kun fast på columna vertebralis
Beskriv overordnet columna vertebralis
Danner den bagerste del af vores thorax
Vi har i alt 33 segmenter disse inddeles i fem dele
Inddeles i fem dele: cervikale, thorakal, lumbar, sacral, coccygeal columna
Hver inddeling består af vertebrae (ryghvirvler) som fungerer som et støtteapparat og de beskytter også vores rygmarv.
Mellem vertebrae ligger diskiver, som er lavet af fibrobrusk. Disse består af gelatinøs kerne og en fibrøs ring. Dens rolle er at afskille vertebrae, afbøde kræfterne der udøves på vertebrae og give passage til spinalnerverne fra rygmarven som skal periferien
Beskriv cervikale columna
Navngives C1-C7, da det indebærer 7 veterbrae
Deres udseende er en smule anderledes da de sidder tættest på kraniet. De har foramen transversus (åbninger) hvor arterier og vener kan løbe beskyttet.
Processus spinosus: er den posterior del af vertebrae, denne processus skråner nedad
Processus transversi: ligner vinger som er i den posterolaterale retning, den superior overflade er markeret af en superior artikulation facet som hviler på toppen af pedikel. Den inferior overflade indeholder en inferior artikulære facet.
Corpus: er den anterior del af vertebrae.
Foramen vertebralis: et hul hvor der løber/passere rygmarven
Foramen intervertebralis: huller som sidder på begge sidder af vertebrae.
Articular facest: Superior og inferior artikulære facetter giver parringsoverflade til tilstødende hvirvler.
C1: kaldes atlas; artikulere på kraniet, den superior artikulære facet og foramen vertebralis er større end for C3-C7, dette skyldes overgang fra rygmarv til hjernestamme og artikulationen mellem hvirvler og kraniet.
C2: kaldes axis: på axis sidder dens (en tap) i superior retning.
Beskriv den thorakale columna
Navngives T1-T12, da det indebærer 12 vertebrae
Ligner opbygningen på de cervikale hvirvler, men Processus transversi og Processus spinosi er kraftigere
Foramen vertebralis: bliver dannet af artikulationen mellem den inferior og superior vertebrae notch, her løber spinale nerver ud til periferien og tilbage.
De udgør den posterior tilhæftning for vores costae
De superior og inferior costal facets er hvor ribbende tilhæfter
Ribben nr. 1, 10, 11, 12 sidder på tilsvarende nr. ryghvirvel
Ribben nr. 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, de tilhæfter på processus transversi og corpus af samme nr. vertebrae men også på corpus af vertebrae over eks. ribben 2 sidder fast på processus transversi af T2 og på corpus af T2 og T1.
Hvor sidder atlas og hvad gør den speciel
C1: kaldes atlas; artikulere på kraniet, den superior artikulære facet og foramen vertebralis er større end for C3-C7, dette skyldes overgang fra rygmarv til hjernestamme og artikulationen mellem hvirvler og kraniet.
Hvad kaldes C2
C2: kaldes axis: på axis sidder dens (en tap) i superior retning.
Hvordan ser en ryghvirvl ud
Processus spinosus: er den posterior del af vertebrae, denne processus skråner nedad
Processus transversi: ligner vinger som er i den posterolaterale retning, den superior overflade er markeret af en superior artikulation facet som hviler på toppen af pedikel. Den inferior overflade indeholder en inferior artikulære facet.
Corpus: er den anterior del af vertebrae.
Foramen vertebralis: et hul hvor der løber/passere rygmarven
Foramen intervertebralis: huller som sidder på begge sidder af vertebrae.
Articular facest: Superior og inferior artikulære facetter giver parringsoverflade til tilstødende hvirvler.
Beskriv den lumbar columna
Navngives L1-L5, da det indebærer 5 vertebrae
Knoglestrukturen er en smule anderledes da de er kraftigere end de andre vertebrae, hvilket skyldes de skal bærer på mere vægt fra ryghvirvlerne ovenover og de beskytter vores organer
Corpus er meget større end cervikale og thorakale
Processus transversi og processus spinosi er en smule mindre end cervikale og thorakale
Det er her vores abdominal muskler tilhæfter og den posterior fibre af diafragma
Beskriv den sacrale columna
Navngives S1-S5, da det indebærer 5 vertebrae
Vertebrae er sammenvoksede i bækkenbæltet (pelvic girdle)
De sammenvoksede vertebrae udgøre korsbenet (sacrum)
Beskriv coccygeal columna
Indebærer de sidste 4 verbrae
Disse udgør resterne af ’halen’ i vores haleben
Den artikulere med den inferior sacrum med små disk
Pulmones
En del af det viscerale thorax
Er svampet, elastisk væv som er rigt med vaskulær forsyning og luft sække
Vi har to pulmones; en højre og venstre
Højre lunge har tre hoveddele kaldet lobi; superior lobe, midle lobe, inferior lobe
Venstre lunge har to hoveddele kaldte lobi, grundet til dette er plads til hjertet og mediastinum: superior lobe, inferior lobe
Lungearterier fører ikke-iltet blod
Lungevener bort leder iltet blod.
Lungerne er omgivet af en lungehinde kaldet pleura
Kommunikationen mellem pulmones og det ydre miljø foregår gennem luftvejene (næse-, mundhulerne, larynx, trachea og bronkierne) => ikke nødvendig
Hvad er pleura
Lungehinderne omgiver lungevævet
Lungehinderne er sammenhængende med væggen på thorax inderside
Disse danner to lag, den viscerale pleura og den partietale pleura som ligger tæt på ad hinanden
Mellem dem er der et svagt undertryk og lidt væske
Hvad hedder de to lunge hinder
den viscerale pleura og den partietale pleura
Beskriv trachea
Fleksibelt rør
11cm langt
Luftrøret skal være fleksibelt og stift, derfor er de bygget op af hyalinbrusk ringe som er forbundet med fibroelastisk membran, hvor brusken sørger for støtte mens membranen tillader bevægelse.
Treachea skal være stift ellers vil det kollapse pga. Bernoullie effekten
Sammensat af 16-20 hyalinbrusk ringe som er åbnet i posterior retning.
Trachea løber fra den inferior del af larynx ca. 11 cm ned og den deler sig i højre og venstre hoved bronkier, som forsyner hhv. højre og venstre lunge
Carina: er deling af højre og venstre hoved bronkie
Luftvejene renses vha. cilier på epitjelet der transporterer slim og fremmedlegemer væk fra lungerne.
beskriv hyalin brusk i trachea
Er 2 til 2,5cm i diameter og 0,5 bredde
De er forbundet med kontinuerlig og fleksibel slimhindeforing
De er diskontinuerlig i den posterior aspekt, hvilket gør det muligt at forøge og formindske ringenes diameter
Mellem ringene findes glat muskulatur
Trachea er i let forsnævring indtil iltbehovet er tilstrækkeligt nok hvorefter den glatte muskulatur vil slappe af.
Bronkier
Bronkietræet ligger indlejret i vores pulmones
Hovedstammebronkier på hhv. højre og venstre side/lunge deler sig til lobar bronkier
Lobar bronkier forsyner lungelapperne og fra disse opstår tertiære grene.
Tertiære grene betjener hvert segment af en lungelap, disse forbinder åndedrætstræet med alveolerne
Gas udvekslingen sker fra respiratoriske bronkioler og i efterfølgende forgreninger
Beskriv de tertiære grene ift bronkier
Tertiære grene betjener hvert segment af en lungelap, disse forbinder åndedrætstræet med alveolerne
Den mindste forgrening i lungerne og deres ender bliver til alveolkanalen
1mm stor
Alveolerne
Sidder på hver bronchiole
De er en række fine blærer
1/4 mm i diameter store
I alveolevæggen løber de kapillærer netværk.
Det er her der sker gasudveksling: Det er her luften kan diffundere over den tynde væg, hvorved blodet iltes og kuldioxiden fra blodet siver over i luftvejene.
Alveolære foring består af type 1 og type 2 celler kaldet pneumocytter;
Type 1 pneumocytter er flade celler der er involveret i gasudvekslingen
Type 2 pneumocytter er kilden til surfactant produktion, der reducerer overfladespændingen som frigives til alveolen for at hindre alveolerne i at kollapse under respiration
Hvad er pneumocytter type 1 og 2
Type 1 pneumocytter er flade celler der er involveret i gasudvekslingen
Type 2 pneumocytter er kilden til surfactant produktion, der reducerer overfladespændingen som frigives til alveolen for at hindre alveolerne i at kollapse under respiration
Hvad gør surfactanten i alveolerne
Alveolerne er bløde og vil i princippet falde sammen pga. overfladespændingen inde i thorax
For at modvirke overfladespændingen er det cellerne i lungerne som producerer surfactant.
Åndedrætssystemet
Lungerne kan udvide sig fordi knoglestrukturen omkring udvider sig
Vi kontraherer diafragma for at forstørrer den superior-inferior retning og vi hæver thorax for at forstørre den anterior-posterior dimension
Respirations cyklus
Består af en inspiration og eksspiration = en cyklus
Thorax og diafragma trækker sig væk fra lungerne hvorved voluminet i thorax øges
Lungerne er nødt til at følge med da lungehinderne ikke kan trækkes fra hinanden
Når lungerne derved bliver strukket trækkes der luft ind gennem den eneste åbning som er bronkietræet
Inspiration
Luften trækkes ind og ned i lungerne
Man skelner mellem stille inspiration og kraftig inspiration
Ved stille inspiration anvendes primært diafragma
Inspirations muskler
Eksspiration
Luften siver ud eller presses ud af lungerne
eksspirations muskler
Respirationsmuskler funktion
Bruges i forbindelse med gasudvekslingen
Inspirationsmuskler funktion
Indåndingsmusklerne sænker trykket i lungerne, da molekylerne får mere plads
Ved forcerede inspiration er diafragmas bevægelse ikke nok alene og derfor bruges de accessoriske inspirationsmuskler
Ved inspiration udvides thorax, ved at de eksterne interkostal muskler løfter ribben hvorved de svinger opad og udad og diafragma sænker gulvet i brysthulen
Dermed bliver thorax udvidet
Diafragma: Når denne aktiveres faldet trykket i både lungesæk og lunger, dermed bliver trykket negativ hvilket resultere i en indånding
Diafragma
Navn
- Diafragma
Udspring:
- 1. processus xiphoideus
- Inferior på costae 7-12
- På lumbar columna corpus L1 til L4
Forløb:
- Fibre forløber opad og nedad
Tilhæftning:
- Aponeurosis, en central fibrøs plade
Funktion:
- Øger thorax volumen i superior og inferior retning
- Ved inhalation kontraherer diafragma
- Ved eskalation er diafragma afslappet
Innervation:
- N. Phrenicus, som udspringer fra C3-C5
Hvad består de accesoriske inspirationsmuskler af
Anteriore Thorakal
- Intercostalis externa og Intercostalis interna, pars interchondrale
Posterior Thorakal
- Levatores costarum, longis, brevis og Serratus posterior superior
M. sternoclediomastoideus
MM. scalenius
M. Pectorialis minor og major
M. Subclavius
M. Serratus anterior
Levator scapulae
Trapezius
Rhomboideus minor og major
Posterior Thorakal
Navn
- Levatores costarum, longis
Udspring
- Udspringer på processus transversus af vertebrae T7-T11
Tilhæftning
- Hæfter på tuberculum på costae
Funktion
- Hæver ribben
Innervation
- Dorsal rami af N intercostalis fra C7-T11
Posterior Thorakal
Navn
- Levatores costarum, brevis
Udspring
- Udspringer på processus transversus af vertebrae C7 til T11
Tilhæftning
- Hæfter på tuberculum på costae
Funktion
- Hæver ribben
Innervation
- Dorsal rami af N. intercostalis fra C7 til T11
Posterior Thorakal
Navn
- Serratus posterior superior
Udspring
- Processus spinosi på C7-T3
Tilhæfter
- Costae angulus ved ribben nr. 2-5
Funktion
- Løfter costae nr. 2-5
Innervation
- N. intercostallis T2-T5
M. sternoclediomastoideus
Navn:
- M. sternoclediomastoideus
Udspring:
- Fra proccessus mastodeus
Tilhæftning:
- Hæfter på sternum/clavikle
Funktion:
- Løfter sternum
Innervation:
- XI accessories fra C2-C5
MM. scalenius
Navn:
- MM. scalenius
- Deles i tre M. scalenius anterior, -medius og -posterior
Udspring:
- M. scalenius anterior: Fra columna cervikale processus transvers C3-C6
- M. scalenius medius: Fra columna cervikale processus transversi C2-C7
- M. scalenius posterior: Fra columna cervikale processus transversi C5 til C7
Tilhæftning:
- M. scalenius anterior på nr. 1 riiben
- M. scalenius medius på nr. 1 ribben
- M. scalenius posterior på nr. 2 ribben
Funktion:
- Løfter hhv. ribben nr. 1 og ribben nr. 2
Innervation:
- M. scalenius anterior: plexus af cervikalis og brachialis (C3-C8)
- M. scalenius medius: plexus af cervikalis og brachialis (C3-C6)
- M. scalenius posterior: plexus af cervikalis og brachialis (C3-C8)
M. Pectoralis major
Navn
- M. Pectoralis major
Udspring
- Udspringer på sternum
Tilhæftning
- På humerus
Funktion
- Løfter sternum
Innervation
- Plexus brachialis (C5-C8 + T1)
M. Pectorialis minor
Navn
- M. Pectoralis minor
Udspring:
- Costae nr. 2-5
Tilhæfter:
- Scapula
Funktion:
- Øger transverse dimension af thorax
Innervation:
- Plexus brachialis (C5-C8 + T1)
M. Subclavius
Navn: M. Subclavius
Udspringer:
- Underkant af clavicle
Tilhæftning
- Overkant af costa nr. 1
Funktion:
- Løfter costa nr. 1
Innervation:
- Plexus brachialis (C5-C6)
M. Serratus anterior
Navn:
- M. Serratus anterior
Udspring:
- Costae nr. 1-9
Tilhæftning:
- Scapula
Funktion:
- Løfter costae nr. 1-9
Innervation:
- Plexus brachialis (C5-C7)
Levator scapulae
Navn
- M. levator scapulae
Udspring:
- Costae nr. 1-9, lateral overflade af thorax
Tilhæftning:
- Mediale del af scapula
Innervation:
- Plexus brachialis (C4-C5)
Funktion:
- Nakkestøtte
- Hæver scapula
Rhomboideus major
Navn:
- M. rhombodieus major
Udspring:
- Processus spinosi af T2-T5
Tilhæftning:
- Scapula
Funktion:
- Stabilisere skulderbæltet
Innervation:
- Spinal C4 og C5 fra den dorsale scapulienerve i øvre rod af plecus brachialis
Rhomboideus minor
Navn:
- M. rhombodieus minor
Udspring:
- Processus spinosi af C7-T1
Tilhæftning:
- Medial kant af scapula
Funktion:
- Stabilisere skulderbæltet
Innervation:
- Spinal C4 og C5 fra den dorsale scapulienerve i øvre rod af plecus brachialis
Trapezius
Navn:
- M. trapezius
Udspring:
- Processus spinosi af C2 til T12
Tilhæftning:
- Akromion af scapula og øvre overflade af kravebenet
Funktion:
- Forlænger nakken: styrer hovedet
Innervation:
- N. accessorius XI (fra C3 og C4)
Eksspirationsmuskler
Udåndingsmusklerne øger trykket i lungerne, da molekylerne får mindre plads
De interne interkostalmuskler står for udåndingen og fonation ved at trække ribbenene sammen.
Abdominalmusklerne er alle sammen ekspirationsmuskler, de skubber bugvæggen ind og op
De interne interkostal muskler trækker ribbenene og abdominalmusklerne skubber bugvæggen ind og op.
Dermed mindskes vores thorax
MM. intercostalis interna
Navn:
- MM. intercostalis interna
Udspring:
- Superior costae 2-12
Tilhæftning:
- Inferior overliggende costae
Innervation:
- Nn intercostalis (fra T2-T11)
Funktion:
- Sænker costae 1-11
Hvilke muskler indgår i eksspirationen
MM. intercostalis interna
MM. intercostalis intimus
M. transversus thoracis
M. subcostalis
M Serratus posterior inferior
Abdominal musklerne
- Transversus abdominis
- Internal oblique abdominis
- Externa oblique abdominis
- Transversus abdominis
- Rectus abdominis
M Quadratus lumborum
M Latissimus dorsi
MM. intercostalis intimus
Navn:
- Intercostalis intimus
Udspring:
- Superior costae nr. 1-11
Tilhæftning:
- Interior oven liggende costae
Funktion:
- Sænker costae 1-11
Innervation:
- Nn. Intercostalis (fra T2-T11)
M. transversus thoracis
Navn:
- M transversus thoracis
Udspring:
- Inderside lateral på sternum
Tilhæftning:
- Chondrale del af costae nr. 2-6
Funktion:
- Sænker thorax
Innervation:
- Thorakal interkostale nerver, thoraccoabdominale interkostale nerve og subkostale nerver (fra T2-T6)
M. subcostalis
Navn:
- M. subcostalis
Udspring:
- Indre posteriore del af thorax
Tilhæftning:
- Inferiort på costae nr. 2-3
Funktion:
- Sænker thorax
Innervation:
- Nn intercostalis
M Serratus posterior inferior
Navn:
- M serratus posterior inferior
Udspring:
- På processus spinosi T11-L3
Tilhæfter:
- På costae nr. 7-12
Funktion:
- Sænker costae
Innervation
- Nn intercostalis T9-T11 og subcostal nerve fra T12
Abdominalmuskler
Består af:
- Transversus abdominis
- Internal oblique abdominis
- Externa oblique abdominis
- Transversus abdominis
- Rectus abdominis
M Latissimus dorsi
Funktion:
- Til respiration, stabiliserer den bagerste abdominalvæg til udånding
M Quadratus lumborum
Funktion:
- Bilateral kontraktion fiksere abdominalvæggen til støtte for abdominal kompression
Hvad vil det sige at en indånding og udånding kan være aktiv og passiv
Aktiv: her bruges respirationsmuskler
Ved aktiv udånding bruger vi muskelkraft
Passiv: her bruges fjedrings kraften (fjedringen ønsker at komme tilbage til udgangspunkt) og tyngdekraften og en genoprettningskraft
Ved passiv udånding lader vi fjedringen genoprette systemet til hvileposition efter inspiration. Derudover bruges tyngdekraften også ved at trække ribbende tilbage efter de er blevet udvidet
Gasudveksling
Består af en ventilation, distribution, perfusion og diffusion
Ventilation: referer til bevægelsen af luft i åndredrætssystem
Distribution: referer til den luft fra ventilationen der distribueres til alveolerne
Perfusion: referer til bevægelsen af gas gennem en barriere
Diffusion: referer til den faktiske gasudveksling over alveolærkapillærmembranen
Fjedring
Fjedring bidrager med forskellige fjedringskræft ift. en indånding eller udånding og ved forskellige lungevolumner
Fjedringen vil altid tilbage til udgangspunkt
Kraften i fjedrings systemet er det tryk som genereres af de passive kræfter
Gratis tryk boende i systemet skyldes fjedringen
Hvis lungevolumen er lav, er der undertryk
Høj lungevolumen = udåndingskraft med fjedring
Lav lunge volumen = indåndingskraft med fjedring
Hvis vi skal have et højere eller lavere tryk end -40% til 40% af vores VC bruges muskelkræft.
RLC: 38% er hvor der ingen tryk er og alle dele af systemet er i ligevægt (der ikke noget bidrag fra fjedringeskræfterne til det subglottiske tryk)
Ved 55% bruges udåndingsmusklerne til at holde et konstant subglottisk tryk
Ved at slappe af i musklerne efter en indånding resultere i et positivt alveolær tryk som aftager når volumen når RLV
Ved en kraftig udånding, vil volumen være negativ og denne vil stige til ligevægt i RLV.
Tyngdekraften
Når man sidder oprejst eller står op virker tyngdekraften på ribbenene ved at trække dem tilbage efter en inspiration.
Tyngdekraften virker også til at maksimere den samlede kapacitet fordi den trækker vores indvolde ned og giver mere plads til lungerne
Tyngdekraften virker forskelligt ift. kropsposition, da forholdet mellem de fysiske strukturer af respirationen og tyngdekraften ændres
Liggende tilstand: ved liggende tilstand trækker tyngdekraften de abdominale indvolde mod rygsøjlen. På ryggen understøtter tyngdekraften hverken eksspiration eller inspiration, da inspirationsmusklerne skal løfte både abdomen og brystkassen mod tyngdekraften. Ved liggendestilling vil VC være større end ved siddende stilling. RLV vil være 20% af VC
Siddende tilstand: Ved siddende tilstand trækker tyngdekraften understøttes inspiration ved at de abdominale indvolde trækkes ned og eksspirationen ved at trække thorax ned ad. Ved siddestilling vil RLV være større end ved liggende
Åndedrætscyklus
Respirationscyklus: defineret ud fra en indånding og en udånding
Quite tidal respiration: mængden af luft, der udveksles under en cyklus af stille vejrtrækning, involvere ca. 500mL luft ved hver cyklus.
Volumner
udtrykker fysiologiske grænser, måles i mL
Kapaciteter
Referer til kombinationen af volumener, måles i mL
Hvilke lunge volumner findes der
Tidal volumen
Inspiratory reserve volumen:
Expiratory reserve volumen
Residual volumen:
Dead air:
Tidal volumen
Volumen af luft vi indånder i en respirations cyklus
Inspiratory reserve volumen
IRV - volumen af luft som kan indhaleres efter en tidal udånding
Expiratory reserve volumen
ERV - volumen af luft som kan ekshaleres efter en tidal indånding
Residual volumen
RV - i en respiration, volume af luft tilbage efter en maximal udånding
Dead air
luft som ikke kan blive brugt i gasudvekslingen.
Hvilke lunge kapaciteter findes der
Vital capacity:
Functional residual capacity:
Total lung capacity:
Inspiratory capacity
Vital capacity
VC - Den totale volumen af luft som kan indåndes efter en maximal udånding
Functional residual capacity
FRC - Volumen af luft tilbage i kroppen efter en passiv udånding.
Total lung capacity
TLC - summen af tidal volumen, indåndings reserve volumen, udåndings reserve volumen og residual volumen.
Inspiratory capacity
IC - Den maximale indåndings volume der er mulig efter en tidal udånding.
RLV
Vores resting lung volumen er på 38% af vores vital kapacitet ved opret stilling, i liggende stilling er den ca. 20% af vores vital kapacitet
Turbulent flow
er den tilstand, hvor molekylerne bevæger sig som hvirvler
Måleapparater
Spirometer:
- Måler volumner og kapaciteter
- Det består af et rør forbundet til en beholder hvor der er åbent i bunden. Denne beholder sættes i en anden beholder fyldt med vand
- Lungevolumen måles ved at en person trækker vejret ind i røret, hvilket gør at mængden af vand vil bliver fortrængt
- Resultatet af dette fortæller os hvilken luft der var nødvendig for at fortræne det
Helkropsplethysmograf:
- Måler volumner og kapaciteter
- Det er et kammer hvori en person sidder
- Når personens brystvæg bevæger sig under respiration, ændres kammerts volumen
- Resultetet af dette bruges til at estimere volumner og kapaciteter
Pneumotachograf
- Kan måle luftstrømmens hastighed
- Til at måle dette bruges en lille turibine som holdes inde i et mundstykke
- Jo hårdere en person blæser jo hurtigere drejer turbinebladene
- Resultatet bliver hvor meget flow der er sket så volumen over tid kan beregnes
U-rørs nanometer
- Bruges til at måle tryk
- Består af et uformet rører med vand i
- En person blæser ind i rørets åbning og man aflæser vandstigning i røret, jo mere kraft personen bruge desto mere stiger vandstanden
- Måleenheden er cm vand
Bærbare manometre
- Bruges til målinger af respiration
Åndedræts systemets tryk
Def. af tryk: en kraft som udøves på et område, jo længere brystkassen er udvidet, jo større er kraften der søger at bringe brystkassen tilbage til udgangspunkt
Der findes fem forskellige tryk for åndedrætssystemet: Alveolært tryk, intrapleuralt tryk, subglottalt tryk, intraoralt tryk og atmosfærisk tryk
Volumner og tryk varer om en direkte funktion af de kræfter som virker på åndedrætssystemet.
Under inspiration aftager ekspansion af thorax hvor der allerede er negativt intrapleuralt tryk og det øgede lungevolumen resultere i et negativt alveolært tryk
Den atmosfæriske luft vil strømme ind i lungerne som følge af trykforskellen mellem lungerne og atmosfæren
Under udånding vendes trykforskellen og luften fra lungerne undslipper for at udligne det positive alveolære tryk
Atmosfærisk tryk
Det tryk som findes i atmosfæren, dette bruges til at reference ift. de andre tryk
er neutralt
intraoralt tryk
Det tryk som kan måles i munden
ved indånding vil der være undertryk
ved fonotation når stemmelæberne lukker vil trykket falde til det atmosfæriske tryk.
subglottalt tryk
Det tryk der findes understemmelæberne
Ved normal respiration med åbne stemmelæber er det subglottiske tryk og det intrapleuralt tryk lig mede alveolært tryk
Ved indånding vil der være undertryk.
Ved fonotation, vil lukket i stemmelæberne forudsagde en stigning i tryk
P_s
Subglottiske tryk er trykket under glottis
Forkortes til Ps
Måles relativt til det atmosfæriske tryk
Måles i enheden cmH2O
Subglottisk tryk styrer stemmestyrken
Subglottisk tryk varrier tonehøjden
Man kan varrier det subglottiske tryk med at veksle mellem en kraftig og en svag lyd
Der lineært forhold mellem det subglottisk tryk og stemmestyrken; jo højere tryk desto højere stemmestyrke.
Subglottisk tryk påvirkes af fjedringskraften, tyngdekraften og musklerne:
Når inspirationsmusklerne aktiveres, falder det subglottisk tryk
Når ekspirationsmusklerne aktiveres, stiger de subglottiske tryk
Ved lav lunge volumen vil det subglottisk tryk falde (fjedring)
Ved høj lunge volumen vil det subglottiske tryk stige (fjedring)
Ved opret kropsstilling vil det subglottiske tryk falde (gravitationen)
Ved liggende kropsstilling vil det subglottiske tryk stige (gravitationen)
Tærskel trykket: Mindste drivtryk for at få stemmelæberne til at bevæge sig er 5cm H2O
Ved samtale kræver det mellem 7-10 cm H2O som også svarer til 35-60% af VC
Ved høj tale er det en samtidig stigning i tryk
Tærskel trykket
Mindste drivtryk for at få stemmelæberne til at bevæge sig er 5cm H2O
P_s ved tale
Ved samtale kræver det mellem 7-10 cm H2O som også svarer til 35-60% af VC
Alveolært tryk
Det tryk der er til stede i en enkelt alveole
Intrapleuralt tryk
Det er trykket mellem de to lungehinder pariatale pleurae og visceral pleurae,
Dette tryk er negativ gennem hele respirationen, grunden til dette er at thoraxen er større end lungerne og at lungerne aldrig tømmes pga. det resterende volume
Respiration
Kræver en balance mellem tryk
Nedsat alveolært tryk skyldes udvidelsen af thorax under indånding
Når thorax udvider sig falder trykket mellem plurea hvilket skyldes thorax og diafragma trækker sig væk fra lungerne
Kraften fra de udspilede lunger øger det negative intrapleurale tryk og udvidelsen forudsiger et fald i alveolært tryk
Lavt alveolært tryk er udtrykket for ubalancen mellem trykket i lungerne og atmosfæren
Derved vil luft komme ud af lungerne for at udligne trykket
Udåndingen kræver en reduktion af
thorax hvilket resulterer i positivt tryk i alveolerne
Det intrapleurale tryk bliver mindre negativt under udånding men ikke det atmosfæriske tryk.
