Respiration Flashcards

1
Q

Respiration

A

Er udveksling af gas (luft) og formålet med respirationen er at kroppens celler får ilt og at transportere kuldioxid væk fra kroppen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Ventilation

A

Er transport af luft

Mængde af luft pr. tidsenhed fx i hvile er den normal 12-18 åndedræt/minut og 0,5 L/åndedræt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Diffusion

A

Gasudbyttet gennem alveolar-kapillarer-membranen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Boyles lov

A

Volumen og tryk er direkte forbundne for gas (luft) der danner basis for luftens bevægelse ind og ud af lungerne

Mere volumen mindsker trykket mens mindre volumen øger trykket, dette skyldes at luft molekylerne har hhv. mere og mindre plads at bevæge sig på

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Indånding/inhalation

A

Ved indånding øges volumen: da brystkassen og ribbende ’udvider’ sig og diafragma kontraheres

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Udånding/exhalation

A

Ved udånding mindskes volumen: da brystkassen og ribbende kontrahere og diafragma er afslappet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Ossøse thorax

A

Danner den ydre skal som beskytter vores gas udveksling

Den består af
(1) Costae
(2) Columna vertebralis
(3) Skulder åget
(4) Sternum

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Viscerale thorax

A

Viscerale thorax er er de bløde strukturer indeni det Ossøse thorax

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Beskriv skulderåget

A

Dannes bagtil af columna thorakalis og scapula

Lateralt og anteriort dannes af clavikle

Fortil samles de til en ring ved sternum

Hertil hæfter de øvre ekstremiteter.

Består af clavicle og scapular (begge parret knogler)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Beskriv brystbenet og dens tilhæftning

A

Inddeles i tre: Manubrium sterni, Corpus sterni og Processus xiphoideus

Manubrium sterni: sørger for fastgørelse af clavicle og nr. 1 ribben,

Manubriumsternal vinkel: her hæfter nr. 2 ribben da det overgangen mellem manubrium sterni og corpus sterni

Corpus sterni: artikulere med nr. 3-7 ribben gennem kostalbrusk og ribben nr. 8-10 er også fastgjort overlegent med kostalbrusk

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Beskriv ribben og deres tilhæftning

A

Der findes 12 costae

Disse er navngivet efter ægte, uægte og flydende ribben

Nr. 1-7 er ægte ribben: kaldet vertebrostenal, disse har artikulation til sternum gennem brusk og de forbinder columna vertebralis med sternum

Nr. 8-10 er uægte ribben: kaldet vertebrochondral, disse sidder ikke ’direkte’ sternum men deres artikulation løber vha. brusk overlegent for at fæstne til sternun og de forbinder columna vertebralis med sternum

Nr. 11-12 er flyvende ribben: sidder kun fast på columna vertebralis

Opbygning af ribben; består af caput, collum, corpus, angulus

Angulus: er den del af ribbenet mellem hovedet og corpus hvor costae begynder at gå i en kurve form fremad

Corpus: er den lange komponent af costae mellem collum og angulus

Caput: er ’hovedet’ af costae, denne udgør sammen med turbercle artikulationen mellem columna vertebralis

Collum: er ’halsen’ af costae

Ribben omkranser brysthulen, og beskytter hjertet og lungerne
De er fleksible ift. bevægelse mellem enkelte ribben og mellem ribben og thorakal columna
=> ok at glemme

Costae skråner nedad når brystkassen er inaktiv og i ligevægt

De vertebrale fastgørelse og den chondrale del af fastgørelsen til brystbenet gør at brystkassen kan hæve sig ved inspiration.

Den posteriore fastgørelse gennem brusk til thorakal columna, tillader ribbende at bevæge sig både lateral og anterior under inspiration

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad kaldes ægte ribben

A

Nr. 1-7 er ægte ribben kaldet vertebrostenal

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad kaldes uægte ribben

A

Vertebrochondral, nr. 8-10

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvorfor hedder det floating ribs

A

Nr. 11-12 er flyvende ribben: sidder kun fast på columna vertebralis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Beskriv overordnet columna vertebralis

A

Danner den bagerste del af vores thorax

Vi har i alt 33 segmenter disse inddeles i fem dele

Inddeles i fem dele: cervikale, thorakal, lumbar, sacral, coccygeal columna

Hver inddeling består af vertebrae (ryghvirvler) som fungerer som et støtteapparat og de beskytter også vores rygmarv.

Mellem vertebrae ligger diskiver, som er lavet af fibrobrusk. Disse består af gelatinøs kerne og en fibrøs ring. Dens rolle er at afskille vertebrae, afbøde kræfterne der udøves på vertebrae og give passage til spinalnerverne fra rygmarven som skal periferien

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Beskriv cervikale columna

A

Navngives C1-C7, da det indebærer 7 veterbrae

Deres udseende er en smule anderledes da de sidder tættest på kraniet. De har foramen transversus (åbninger) hvor arterier og vener kan løbe beskyttet.

Processus spinosus: er den posterior del af vertebrae, denne processus skråner nedad

Processus transversi: ligner vinger som er i den posterolaterale retning, den superior overflade er markeret af en superior artikulation facet som hviler på toppen af pedikel. Den inferior overflade indeholder en inferior artikulære facet.

Corpus: er den anterior del af vertebrae.

Foramen vertebralis: et hul hvor der løber/passere rygmarven

Foramen intervertebralis: huller som sidder på begge sidder af vertebrae.

Articular facest: Superior og inferior artikulære facetter giver parringsoverflade til tilstødende hvirvler.

C1: kaldes atlas; artikulere på kraniet, den superior artikulære facet og foramen vertebralis er større end for C3-C7, dette skyldes overgang fra rygmarv til hjernestamme og artikulationen mellem hvirvler og kraniet.

C2: kaldes axis: på axis sidder dens (en tap) i superior retning.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Beskriv den thorakale columna

A

Navngives T1-T12, da det indebærer 12 vertebrae

Ligner opbygningen på de cervikale hvirvler, men Processus transversi og Processus spinosi er kraftigere

Foramen vertebralis: bliver dannet af artikulationen mellem den inferior og superior vertebrae notch, her løber spinale nerver ud til periferien og tilbage.

De udgør den posterior tilhæftning for vores costae

De superior og inferior costal facets er hvor ribbende tilhæfter

Ribben nr. 1, 10, 11, 12 sidder på tilsvarende nr. ryghvirvel

Ribben nr. 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, de tilhæfter på processus transversi og corpus af samme nr. vertebrae men også på corpus af vertebrae over eks. ribben 2 sidder fast på processus transversi af T2 og på corpus af T2 og T1.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvor sidder atlas og hvad gør den speciel

A

C1: kaldes atlas; artikulere på kraniet, den superior artikulære facet og foramen vertebralis er større end for C3-C7, dette skyldes overgang fra rygmarv til hjernestamme og artikulationen mellem hvirvler og kraniet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvad kaldes C2

A

C2: kaldes axis: på axis sidder dens (en tap) i superior retning.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvordan ser en ryghvirvl ud

A

Processus spinosus: er den posterior del af vertebrae, denne processus skråner nedad

Processus transversi: ligner vinger som er i den posterolaterale retning, den superior overflade er markeret af en superior artikulation facet som hviler på toppen af pedikel. Den inferior overflade indeholder en inferior artikulære facet.

Corpus: er den anterior del af vertebrae.

Foramen vertebralis: et hul hvor der løber/passere rygmarven

Foramen intervertebralis: huller som sidder på begge sidder af vertebrae.

Articular facest: Superior og inferior artikulære facetter giver parringsoverflade til tilstødende hvirvler.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Beskriv den lumbar columna

A

Navngives L1-L5, da det indebærer 5 vertebrae

Knoglestrukturen er en smule anderledes da de er kraftigere end de andre vertebrae, hvilket skyldes de skal bærer på mere vægt fra ryghvirvlerne ovenover og de beskytter vores organer

Corpus er meget større end cervikale og thorakale

Processus transversi og processus spinosi er en smule mindre end cervikale og thorakale

Det er her vores abdominal muskler tilhæfter og den posterior fibre af diafragma

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Beskriv den sacrale columna

A

Navngives S1-S5, da det indebærer 5 vertebrae

Vertebrae er sammenvoksede i bækkenbæltet (pelvic girdle)

De sammenvoksede vertebrae udgøre korsbenet (sacrum)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Beskriv coccygeal columna

A

Indebærer de sidste 4 verbrae

Disse udgør resterne af ’halen’ i vores haleben

Den artikulere med den inferior sacrum med små disk

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Pulmones

A

En del af det viscerale thorax

Er svampet, elastisk væv som er rigt med vaskulær forsyning og luft sække

Vi har to pulmones; en højre og venstre

Højre lunge har tre hoveddele kaldet lobi; superior lobe, midle lobe, inferior lobe

Venstre lunge har to hoveddele kaldte lobi, grundet til dette er plads til hjertet og mediastinum: superior lobe, inferior lobe

Lungearterier fører ikke-iltet blod

Lungevener bort leder iltet blod.

Lungerne er omgivet af en lungehinde kaldet pleura

Kommunikationen mellem pulmones og det ydre miljø foregår gennem luftvejene (næse-, mundhulerne, larynx, trachea og bronkierne) => ikke nødvendig

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Hvad er pleura

A

Lungehinderne omgiver lungevævet

Lungehinderne er sammenhængende med væggen på thorax inderside

Disse danner to lag, den viscerale pleura og den partietale pleura som ligger tæt på ad hinanden

Mellem dem er der et svagt undertryk og lidt væske

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Hvad hedder de to lunge hinder

A

den viscerale pleura og den partietale pleura

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Beskriv trachea

A

Fleksibelt rør

11cm langt

Luftrøret skal være fleksibelt og stift, derfor er de bygget op af hyalinbrusk ringe som er forbundet med fibroelastisk membran, hvor brusken sørger for støtte mens membranen tillader bevægelse.

Treachea skal være stift ellers vil det kollapse pga. Bernoullie effekten

Sammensat af 16-20 hyalinbrusk ringe som er åbnet i posterior retning.

Trachea løber fra den inferior del af larynx ca. 11 cm ned og den deler sig i højre og venstre hoved bronkier, som forsyner hhv. højre og venstre lunge

Carina: er deling af højre og venstre hoved bronkie

Luftvejene renses vha. cilier på epitjelet der transporterer slim og fremmedlegemer væk fra lungerne.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

beskriv hyalin brusk i trachea

A

Er 2 til 2,5cm i diameter og 0,5 bredde

De er forbundet med kontinuerlig og fleksibel slimhindeforing

De er diskontinuerlig i den posterior aspekt, hvilket gør det muligt at forøge og formindske ringenes diameter

Mellem ringene findes glat muskulatur

Trachea er i let forsnævring indtil iltbehovet er tilstrækkeligt nok hvorefter den glatte muskulatur vil slappe af.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Bronkier

A

Bronkietræet ligger indlejret i vores pulmones

Hovedstammebronkier på hhv. højre og venstre side/lunge deler sig til lobar bronkier

Lobar bronkier forsyner lungelapperne og fra disse opstår tertiære grene.

Tertiære grene betjener hvert segment af en lungelap, disse forbinder åndedrætstræet med alveolerne

Gas udvekslingen sker fra respiratoriske bronkioler og i efterfølgende forgreninger

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Beskriv de tertiære grene ift bronkier

A

Tertiære grene betjener hvert segment af en lungelap, disse forbinder åndedrætstræet med alveolerne

Den mindste forgrening i lungerne og deres ender bliver til alveolkanalen

1mm stor

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Alveolerne

A

Sidder på hver bronchiole

De er en række fine blærer

1/4 mm i diameter store

I alveolevæggen løber de kapillærer netværk.

Det er her der sker gasudveksling: Det er her luften kan diffundere over den tynde væg, hvorved blodet iltes og kuldioxiden fra blodet siver over i luftvejene.

Alveolære foring består af type 1 og type 2 celler kaldet pneumocytter;

Type 1 pneumocytter er flade celler der er involveret i gasudvekslingen

Type 2 pneumocytter er kilden til surfactant produktion, der reducerer overfladespændingen som frigives til alveolen for at hindre alveolerne i at kollapse under respiration

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Hvad er pneumocytter type 1 og 2

A

Type 1 pneumocytter er flade celler der er involveret i gasudvekslingen

Type 2 pneumocytter er kilden til surfactant produktion, der reducerer overfladespændingen som frigives til alveolen for at hindre alveolerne i at kollapse under respiration

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Hvad gør surfactanten i alveolerne

A

Alveolerne er bløde og vil i princippet falde sammen pga. overfladespændingen inde i thorax

For at modvirke overfladespændingen er det cellerne i lungerne som producerer surfactant.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Åndedrætssystemet

A

Lungerne kan udvide sig fordi knoglestrukturen omkring udvider sig

Vi kontraherer diafragma for at forstørrer den superior-inferior retning og vi hæver thorax for at forstørre den anterior-posterior dimension

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Respirations cyklus

A

Består af en inspiration og eksspiration = en cyklus

Thorax og diafragma trækker sig væk fra lungerne hvorved voluminet i thorax øges

Lungerne er nødt til at følge med da lungehinderne ikke kan trækkes fra hinanden

Når lungerne derved bliver strukket trækkes der luft ind gennem den eneste åbning som er bronkietræet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

Inspiration

A

Luften trækkes ind og ned i lungerne

Man skelner mellem stille inspiration og kraftig inspiration

Ved stille inspiration anvendes primært diafragma

Inspirations muskler

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
37
Q

Eksspiration

A

Luften siver ud eller presses ud af lungerne

eksspirations muskler

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
38
Q

Respirationsmuskler funktion

A

Bruges i forbindelse med gasudvekslingen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
39
Q

Inspirationsmuskler funktion

A

Indåndingsmusklerne sænker trykket i lungerne, da molekylerne får mere plads

Ved forcerede inspiration er diafragmas bevægelse ikke nok alene og derfor bruges de accessoriske inspirationsmuskler

Ved inspiration udvides thorax, ved at de eksterne interkostal muskler løfter ribben hvorved de svinger opad og udad og diafragma sænker gulvet i brysthulen

Dermed bliver thorax udvidet

Diafragma: Når denne aktiveres faldet trykket i både lungesæk og lunger, dermed bliver trykket negativ hvilket resultere i en indånding

40
Q

Diafragma

A

Navn
- Diafragma

Udspring:
- 1. processus xiphoideus
- Inferior på costae 7-12
- På lumbar columna corpus L1 til L4

Forløb:
- Fibre forløber opad og nedad

Tilhæftning:
- Aponeurosis, en central fibrøs plade

Funktion:
- Øger thorax volumen i superior og inferior retning
- Aponeurosis trækkes inferiort og anteriort
- Ved inhalation kontraherer diafragma
- Ved eskalation er diafragma afslappet

Innervation:
- N. Phrenicus, som udspringer fra C3-C5
- Motorisk fibre til diafragma

41
Q

Hvad består de accesoriske inspirationsmuskler af

A

Anteriore Thorakal
- Intercostalis externa og Intercostalis interna, pars interchondrale

Posterior Thorakal
- Levatores costarum, longis, brevis og Serratus posterior superior

M. sternoclediomastoideus

MM. scalenius

M. Pectorialis minor og major

M. Subclavius

M. Serratus anterior

Levator scapulae

Trapezius

Rhomboideus minor og major

42
Q

Posterior Thorakal

A

Navn
- Levatores costarum, longis

Udspring
- Udspringer på processus transversus af vertebrae T7-T11

Tilhæftning
- Hæfter på tuberculum på costae

Funktion
- Hæver ribben

Innervation
- Dorsal rami af N intercostalis fra C7-T11

43
Q

Posterior Thorakal

A

Navn
- Levatores costarum, brevis

Udspring
- Udspringer på processus transversus af vertebrae C7 til T11

Tilhæftning
- Hæfter på tuberculum på costae

Funktion
- Hæver ribben

Innervation
- Dorsal rami af N. intercostalis fra C7 til T11

44
Q

Posterior Thorakal

A

Navn
- Serratus posterior superior

Udspring
- Processus spinosi på C7-T3

Tilhæfter
- Costae angulus ved ribben nr. 2-5

Funktion
- Løfter costae nr. 2-5

Innervation
- N. intercostallis T2-T5

45
Q

M. sternoclediomastoideus

A

Navn:
- M. sternoclediomastoideus

Udspring:
- Fra proccessus mastodeus

Tilhæftning:
- Hæfter på sternum/clavikle

Funktion:
- Løfter sternum

Innervation:
- XI accessories fra C2-C5

46
Q

MM. scalenius

A

Navn:
- MM. scalenius
- Deles i tre M. scalenius anterior, -medius og -posterior

Udspring:
- M. scalenius anterior: Fra columna cervikale processus transvers C3-C6
- M. scalenius medius: Fra columna cervikale processus transversi C2-C7
- M. scalenius posterior: Fra columna cervikale processus transversi C5 til C7

Tilhæftning:
- M. scalenius anterior på nr. 1 riiben
- M. scalenius medius på nr. 1 ribben
- M. scalenius posterior på nr. 2 ribben

Funktion:
- Løfter hhv. ribben nr. 1 og ribben nr. 2

Innervation:
- M. scalenius anterior: plexus af cervikalis og brachialis (C3-C8)
- M. scalenius medius: plexus af cervikalis og brachialis (C3-C6)
- M. scalenius posterior: plexus af cervikalis og brachialis (C3-C8)

47
Q

M. Pectoralis major

A

Navn
- M. Pectoralis major

Udspring
- Udspringer på sternum

Tilhæftning
- På humerus

Funktion
- Løfter sternum

Innervation
- Plexus brachialis (C5-C8 + T1)

48
Q

M. Pectorialis minor

A

Navn
- M. Pectoralis minor

Udspring:
- Costae nr. 2-5

Tilhæfter:
- Scapula

Funktion:
- Øger transverse dimension af thorax

Innervation:
- Plexus brachialis (C5-C8 + T1)

49
Q

M. Subclavius

A

Navn: M. Subclavius

Udspringer:
- Underkant af clavicle

Tilhæftning
- Overkant af costa nr. 1

Funktion:
- Løfter costa nr. 1

Innervation:
- Plexus brachialis (C5-C6)

50
Q

M. Serratus anterior

A

Navn:
- M. Serratus anterior

Udspring:
- Costae nr. 1-9

Tilhæftning:
- Scapula

Funktion:
- Løfter costae nr. 1-9

Innervation:
- Plexus brachialis (C5-C7)

51
Q

Levator scapulae

A

Navn
- M. levator scapulae

Udspring:
- Costae nr. 1-9, lateral overflade af thorax

Tilhæftning:
- Mediale del af scapula

Innervation:
- Plexus brachialis (C4-C5)

Funktion:
- Nakkestøtte
- Hæver scapula

52
Q

Rhomboideus major

A

Navn:
- M. rhombodieus major

Udspring:
- Processus spinosi af T2-T5

Tilhæftning:
- Scapula

Funktion:
- Stabilisere skulderbæltet

Innervation:
- Spinal C4 og C5 fra den dorsale scapulienerve i øvre rod af plecus brachialis

53
Q

Rhomboideus minor

A

Navn:
- M. rhombodieus minor

Udspring:
- Processus spinosi af C7-T1

Tilhæftning:
- Medial kant af scapula

Funktion:
- Stabilisere skulderbæltet

Innervation:
- Spinal C4 og C5 fra den dorsale scapulienerve i øvre rod af plecus brachialis

54
Q

Trapezius

A

Navn:
- M. trapezius

Udspring:
- Processus spinosi af C2 til T12

Tilhæftning:
- Akromion af scapula og øvre overflade af kravebenet

Funktion:
- Forlænger nakken: styrer hovedet

Innervation:
- N. accessorius XI (fra C3 og C4)

55
Q

Eksspirationsmuskler

A

Udåndingsmusklerne øger trykket i lungerne, da molekylerne får mindre plads

De interne interkostalmuskler står for udåndingen og fonation ved at trække ribbenene sammen.

Abdominalmusklerne er alle sammen ekspirationsmuskler, de skubber bugvæggen ind og op

De interne interkostal muskler trækker ribbenene og abdominalmusklerne skubber bugvæggen ind og op.

Dermed mindskes vores thorax

56
Q

MM. intercostalis interna

A

Navn:
- MM. intercostalis interna

Udspring:
- Superior costae 2-12

Tilhæftning:
- Inferior overliggende costae

Innervation:
- Nn intercostalis (fra T2-T11)

Funktion:
- Sænker costae 1-11

57
Q

Hvilke muskler indgår i eksspirationen

A

MM. intercostalis interna

MM. intercostalis intimus

M. transversus thoracis

M. subcostalis

M Serratus posterior inferior

Abdominal musklerne
- Transversus abdominis
- Internal oblique abdominis
- Externa oblique abdominis
- Transversus abdominis
- Rectus abdominis

M Quadratus lumborum

M Latissimus dorsi

58
Q

MM. intercostalis intimus

A

Navn:
- Intercostalis intimus

Udspring:
- Superior costae nr. 1-11

Tilhæftning:
- Interior oven liggende costae

Funktion:
- Sænker costae 1-11

Innervation:
- Nn. Intercostalis (fra T2-T11)

59
Q

M. transversus thoracis

A

Navn:
- M transversus thoracis

Udspring:
- Inderside lateral på sternum

Tilhæftning:
- Chondrale del af costae nr. 2-6

Funktion:
- Sænker thorax

Innervation:
- Thorakal interkostale nerver, thoraccoabdominale interkostale nerve og subkostale nerver (fra T2-T6)

60
Q

M. subcostalis

A

Navn:
- M. subcostalis

Udspring:
- Indre posteriore del af thorax

Tilhæftning:
- Inferiort på costae nr. 2-3

Funktion:
- Sænker thorax

Innervation:
- Nn intercostalis

61
Q

M Serratus posterior inferior

A

Navn:
- M serratus posterior inferior

Udspring:
- På processus spinosi T11-L3

Tilhæfter:
- På costae nr. 7-12

Funktion:
- Sænker costae

Innervation
- Nn intercostalis T9-T11 og subcostal nerve fra T12

62
Q

Abdominalmuskler

A

Består af:
- Transversus abdominis
- Internal oblique abdominis
- Externa oblique abdominis
- Transversus abdominis
- Rectus abdominis

63
Q

M Latissimus dorsi

A

Funktion:
- Til respiration, stabiliserer den bagerste abdominalvæg til udånding

64
Q

M Quadratus lumborum

A

Funktion:
- Bilateral kontraktion fiksere abdominalvæggen til støtte for abdominal kompression

65
Q

Hvad vil det sige at en indånding og udånding kan være aktiv og passiv

A

Aktiv: her bruges respirationsmuskler

Ved aktiv udånding bruger vi muskelkraft

Passiv: her bruges fjedrings kraften (fjedringen ønsker at komme tilbage til udgangspunkt) og tyngdekraften og en genoprettningskraft

Ved passiv udånding lader vi fjedringen genoprette systemet til hvileposition efter inspiration. Derudover bruges tyngdekraften også ved at trække ribbende tilbage efter de er blevet udvidet

66
Q

Gasudveksling

A

Består af en ventilation, distribution, perfusion og diffusion

Ventilation: referer til bevægelsen af luft i det ledende åndredrætssystem

Distribution: referer til den luft fra ventilationen der distribueres til alveolerne hvor den iltfattige vaskulære forsyning fra højre lungearterier perfunderes til kapillærer der forsyner alveolerne

Perfusion: referer til migration af gas eller væske gennem en barriere

Diffusion: referer til den faktiske gasudveksling over alveolærkapillærmembranen

67
Q

Fjedring

A

Fjedring bidrager med forskellige fjedringskræft ift. en indånding eller udånding og ved forskellige lungevolumner

Fjedringen vil altid tilbage til udgangspunkt

Kraften i fjedrings systemet er det tryk som genereres af de passive kræfter

Gratis tryk boende i systemet skyldes fjedringen

Hvis lungevolumen er lav, er der undertryk

Høj lungevolumen = udåndingskraft med fjedring

Lav lunge volumen = indåndingskraft med fjedring

Hvis vi skal have et højere eller lavere tryk end -40% til 40% af vores VC bruges muskelkræft.

RLC: 38% er hvor der ingen tryk er og alle dele af systemet er i ligevægt (der ikke noget bidrag fra fjedringeskræfterne til det subglottiske tryk)

Ved 55% bruges udåndingsmusklerne til at holde et konstant subglottisk tryk

Ved at slappe af i musklerne efter en indånding resultere i et positivt alveolær tryk som aftager når volumen når RLV

Ved en kraftig udånding, vil volumen være negativ og denne vil stige til ligevægt i RLV.

68
Q

Tyngdekraften

A

Når man sidder oprejst eller står op virker tyngdekraften på ribbenene ved at trække dem tilbage efter en inspiration.

Tyngdekraften virker også til at maksimere den samlede kapacitet fordi den trækker vores indvolde ned og giver mere plads til lungerne

Tyngdekraften virker forskelligt ift. kropsposition, da forholdet mellem de fysiske strukturer af respirationen og tyngdekraften ændres

Liggende tilstand: ved liggende tilstand trækker tyngdekraften de abdominale indvolde mod rygsøjlen. På ryggen understøtter tyngdekraften hverken eksspiration eller inspiration, da inspirationsmusklerne skal løfte både abdomen og brystkassen mod tyngdekraften. Ved liggendestilling vil VC være større end ved siddende stilling. RLV vil være 20% af VC

Siddende tilstand: Ved siddende tilstand trækker tyngdekraften understøttes inspiration ved at de abdominale indvolde trækkes ned og eksspirationen ved at trække thorax ned ad. Ved siddestilling vil RLV være større end ved liggende

69
Q

Åndedrætscyklus

A

Respirationscyklus: defineret ud fra en indånding og en udånding

Quite tidal respiration: mængden af luft, der udveksles under en cyklus af stille vejrtrækning, involvere ca. 500mL luft ved hver cyklus.

70
Q

Volumner

A

udtrykker fysiologiske grænser, måles i mL

71
Q

Kapaciteter

A

Referer til kombinationen af volumener, måles i mL

72
Q

Hvilke lunge volumner findes der

A

Tidal volumen

Inspiratory reserve volumen:

Expiratory reserve volumen

Residual volumen:

Dead air:

73
Q

Tidal volumen

A

Volumen af luft vi indånder i en respirations cyklus

74
Q

Inspiratory reserve volumen

A

IRV - volumen af luft som kan indhaleres efter en tidal udånding

75
Q

Expiratory reserve volumen

A

ERV - volumen af luft som kan ekshaleres efter en tidal indånding

76
Q

Residual volumen

A

RV - i en respiration, volume af luft tilbage efter en maximal udånding

77
Q

Dead air

A

luft som ikke kan blive brugt i gasudvekslingen.

78
Q

Hvilke lunge kapaciteter findes der

A

Vital capacity:

Functional residual capacity:

Total lung capacity:

Inspiratory capacity

79
Q

Vital capacity

A

VC - Den totale volumen af luft som kan indåndes efter en maximal udånding

80
Q

Functional residual capacity

A

FRC - Volumen af luft tilbage i kroppen efter en passiv udånding.

81
Q

Total lung capacity

A

TLC - summen af tidal volumen, indåndings reserve volumen, udåndings reserve volumen og residual volumen.

82
Q

Inspiratory capacity

A

IC - Den maximale indåndings volume der er mulig efter en tidal udånding.

83
Q

RLV

A

Vores resting lung volumen er på 38% af vores vital kapacitet ved opret stilling, i liggende stilling er den ca. 20% af vores vital kapacitet

84
Q

Turbulent flow

A

er den tilstand, hvor molekylerne bevæger sig som hvirvler

85
Q

Måleapparater

A

Spirometer:
- Måler volumner og kapaciteter
- Det består af et rør forbundet til en beholder hvor der er åbent i bunden. Denne beholder sættes i en anden beholder fyldt med vand
- Lungevolumen måles ved at en person trækker vejret ind i røret, hvilket gør at mængden af vand vil bliver fortrængt
- Resultatet af dette fortæller os hvilken luft der var nødvendig for at fortræne det

Helkropsplethysmograf:
- Måler volumner og kapaciteter
- Det er et kammer hvori en person sidder
- Når personens brystvæg bevæger sig under respiration, ændres kammerts volumen
- Resultetet af dette bruges til at estimere volumner og kapaciteter

Pneumotachograf
- Kan måle luftstrømmens hastighed
- Til at måle dette bruges en lille turibine som holdes inde i et mundstykke
- Jo hårdere en person blæser jo hurtigere drejer turbinebladene
- Resultatet bliver hvor meget flow der er sket så volumen over tid kan beregnes

U-rørs nanometer
- Bruges til at måle tryk
- Består af et uformet rører med vand i
- En person blæser ind i rørets åbning og man aflæser vandstigning i røret, jo mere kraft personen bruge desto mere stiger vandstanden
- Måleenheden er cm vand

Bærbare manometre
- Bruges til målinger af respiration

86
Q

Åndedræts systemets tryk

A

Def. af tryk: en kraft som udøves på et område, jo længere brystkassen er udvidet, jo større er kraften der søger at bringe brystkassen tilbage til udgangspunkt

Der findes fem forskellige tryk for åndedrætssystemet: Alveolært tryk, intrapleuralt tryk, subglottalt tryk, intraoralt tryk og atmosfærisk tryk

Volumner og tryk varer om en direkte funktion af de kræfter som virker på åndedrætssystemet.

Under inspiration aftager ekspansion af thorax hvor der allerede er negativt intrapleuralt tryk og det øgede lungevolumen resultere i et negativt alveolært tryk

Den atmosfæriske luft vil strømme ind i lungerne som følge af trykforskellen mellem lungerne og atmosfæren

Under udånding vendes trykforskellen og luften fra lungerne undslipper for at udligne det positive alveolære tryk

87
Q

Atmosfærisk tryk

A

Det tryk som findes i atmosfæren, dette bruges til at reference ift. de andre tryk

er neutralt

88
Q

intraoralt tryk

A

Det tryk som kan måles i munden

ved indånding vil der være undertryk

ved fonotation når stemmelæberne lukker vil trykket falde til det atmosfæriske tryk.

89
Q

subglottalt tryk

A

Det tryk der findes understemmelæberne

Ved normal respiration med åbne stemmelæber er det subglottiske tryk og det intrapleuralt tryk lig mede alveolært tryk

Ved indånding vil der være undertryk.

Ved fonotation, vil lukket i stemmelæberne forudsagde en stigning i tryk

90
Q

P_s

A

Subglottiske tryk er trykket under glottis

Forkortes til Ps

Måles relativt til det atmosfæriske tryk

Måles i enheden cmH2O

Subglottisk tryk styrer stemmestyrken

Subglottisk tryk varrier tonehøjden

Man kan varrier det subglottiske tryk med at veksle mellem en kraftig og en svag lyd

Der lineært forhold mellem det subglottisk tryk og stemmestyrken; jo højere tryk desto højere stemmestyrke.

Subglottisk tryk påvirkes af fjedringskraften, tyngdekraften og musklerne:

Når inspirationsmusklerne aktiveres, falder det subglottisk tryk

Når ekspirationsmusklerne aktiveres, stiger de subglottiske tryk

Ved lav lunge volumen vil det subglottisk tryk falde (fjedring)

Ved høj lunge volumen vil det subglottiske tryk stige (fjedring)

Ved opret kropsstilling vil det subglottiske tryk falde (gravitationen)

Ved liggende kropsstilling vil det subglottiske tryk stige (gravitationen)

Tærskel trykket: Mindste drivtryk for at få stemmelæberne til at bevæge sig er 5cm H2O

Ved samtale kræver det mellem 7-10 cm H2O som også svarer til 35-60% af VC

Ved høj tale er det en samtidig stigning i tryk

91
Q

Tærskel trykket

A

Mindste drivtryk for at få stemmelæberne til at bevæge sig er 5cm H2O

92
Q

P_s ved tale

A

Ved samtale kræver det mellem 7-10 cm H2O som også svarer til 35-60% af VC

93
Q

Alveolært tryk

A

Det tryk der er til stede i en enkelt alveole

94
Q

Intrapleuralt tryk

A

Det er trykket mellem de to lungehinder pariatale pleurae og visceral pleurae,

Dette tryk er negativ gennem hele respirationen, grunden til dette er at thoraxen er større end lungerne og at lungerne aldrig tømmes pga. det resterende volume

95
Q

Respiration

A

Kræver en balance mellem tryk

Nedsat alveolært tryk skyldes udvidelsen af thorax under indånding

Når thorax udvider sig falder trykket mellem plurea hvilket skyldes thorax og diafragma trækker sig væk fra lungerne

Kraften fra de udspilede lunger øger det negative intrapleurale tryk og udvidelsen forudsiger et fald i alveolært tryk

Lavt alveolært tryk er udtrykket for ubalancen mellem trykket i lungerne og atmosfæren

Derved vil luft komme ud af lungerne for at udligne trykket

Udåndingen kræver en reduktion af
thorax hvilket resulterer i positivt tryk i alveolerne

Det intrapleurale tryk bliver mindre negativt under udånding men ikke det atmosfæriske tryk.