Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Anatomi og fysiologi > Fonation > Flashcards

Fonation Flashcards

1
Q

Benævn larynx bruske

A

Larynx består af tre parrede og tre ikke-parrede bruske

  • epiglottis
  • thyroid cartilage (skjoldbrusk)
  • Arytenoid cartilage (arybrusk)
  • cricoid cartilage (ring brusk),
  • corniculate cartilage
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

beskriv epiglottis

A

Bladformed brusk

Ligger medialt til Os hyoidea og thyroidea cartilage.

Vha. hyoepiglottisk og thyroepiglottisk ligamenter fastgøres epiglottis til corpus af os hyoidea og den indre thyreoideabrusk

Det er en beskyttende struktur da den ’falder’ for at dække åbning til larynx og for at den tyggede mad passerer ned i oesophagus (spiserøret) (dette beskytter trachea)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Beskriv thyroid cartilage (skjoldbrusk)

A

Den er parrede

To skråt stillede flader eller skjolde der danner en spids vinkel fremad som en pil

På indersiden af pilespidsen hæfter stemmelæberne

Den øverste del af spidsen danner adamsæblet hos manden

Den er åben bagtil

Den har fire horn: Superior horn of thyroid cartilage og ??

Thyroid cartilage og Os hyoidea artikulere vha. et par superior processer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Beskriv arytenoid cartilage

A

Parrede bruske

Sidder oppe på kanten af cricoid cartilage

Laver den bagerste fastgørelse af stemmelæberne

Kan både vippe, glide og rotere, hvilket skyldes at de hviler oppe på kanten af cricoid brusken

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Beskriv corniculate cartilage

A

Parrede bruske

Sidder på øverste overflade af arybruskene

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Beskriv cricoid cartilage

A

Den ligner en ring

Cricoid og thyroid cartilage artikulere ved cricothyroid leddet

Det hviler på den øverste del af trachea

Umiddelbar ovenfor sidder cricothyroid ligamentet

Klinsk vigtigt membran, hvis akut stop i luftvejene er højere oppe

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Benævn larynx

A

Placering af larynx: Er placeret løst øverst på trachea sidste ring. Det støder op til de cervikale vetebrae C4-C6 (hos voksne)

Gennemsnitlig længe på larynx hos voksne mænd er 44mm og voksne kvinder 36mm

Det er et indsnævret rør med en glat og aerodynamisk overflade med forskellige membraner.

Røret indeholder cartilage hvor de vigtigste er epiglottis, thyorid cartilage, arytenoid cartilage og cricoid cartilage og corniculate cartilage.

Larynx er mobilt, hvilket har stor betydning for eks. synkefunktionen

Larynx hænger i Os hyoidea (tungebenet), som ikke har kontakt til nogle andre knogler i kroppen.

Larynx og trachea bliver forbundet vha. cricotracheale ledbånd

Ved synkning er larynx en opadgående bevægelse. Hvis den opadgående bevægelse er ufuldstændig eller hvis epiglottis ikke lukker ordentlig så risikerer man at få mad/væske ned i vallecula eller mad/væske ned i lungerne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Os hyoidea

A

Tungebenet har ikke kontakt til andre knogler i skelettet

Tungebenet plejer ikke at regnes som en del af selve larynx

Larynx hænger i Os hyoidea

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Beskriv det indre larynx

A

I det indre larynx har vi bl.a.
- Plica vocallis: Bånd af slimhinder, bindevæv og thyrovocalis muskel der findes mellem arytenoidbruskene og thyroid cartilage

  • Indre ledbånd der forbinder bruskene i larynx og danner støttestrukturen for larynx hulrummet også for stemmelæberne
  • De Vestibular/ventricular folds: de falske stemmelæber
  • Glottis
  • Pyriforme sinus
  • Reinkes space

Larynx muskler:
- Interne: 3 lukkere (adductors), 1 åbner (abduktor), 2 spænder, 1 afspænder
- Eksterne: 7 elevators (løftere) og 4 depressors (sænker)

Ved synkning er larynx en opadgående bevægelse. Hvis den opadgående bevægelse er ufuldstændig eller hvis epiglottis ikke lukker ordentlig så risikerer man at få mad/væske ned i vallecula eller mad/væske ned i lungerne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Valleculla

A

Vallecula sidder som sådan ikke i larynx men den er en dyb dal mellem tungerod og epiglotttis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Pyriforme sinus

A

Hulrummet mellem folden af aryepiglottisk membran og thyroid cartilage lateralt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Glottis

A
  • Er navnet på mellemrummet mellem stemmelæberne

-Det anteriore komissur: stedet hvor stemmelæberne mødet i forkant

  • Det posteriore komissur: stedet hvor stemmelæberne ender i bagkant på arytenoidbruskene
  • Størrelsen på glottis varier under stemmelæbevirbrationens cyklus
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Reinkes space

A

Et hulrum lige indenfor det yderste lag (epitelet)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Benævn laynx interne muskler

A
  • Interne: 3 lukkere (adductors), 1 åbner (abduktor), 2 spænder, 1 afspænder
  • Adductors = ‘lukkere’
  • Abductors = ‘åbnere’
  • Tensors = ‘strækkere’ / spændere
  • Relaxers = ‘asfspændere’
  • Auxillary musculature = hjælpemuskler
  • Alle interne larynxmuskler har sin nerveforsyning fra Nervus Laryngeus Recurrens (NLR) UNDTAGET CT (‘længdespænderen’), der forsynes af Nervus Layryngeus Superior (NLS).
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

M. cricoarytenoidus lateralis

A

Adduktor

Navn: M. cricoarytenoidus lateralis

Udspring: Superior-lateral overfalde af cricoid cartilage

Tilhæftning: Muskulær proces af arytenoids

Funktion: adduktor, den vigtigste lukker

Innervation: N. laryngeus recurrens (X Vagus)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

M. arytenoideus transversus

A

Adduktor

Navn: M. arytenoideus transversus

Udspring: Lateral margin af arytenoids

Tilhæftning: Lateral margin af posterior overflade modsat arytenoids

Funktion: adducerer stemmelæberne

Innervation: N. laryngeus recurrens (X Vagus)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

M. arytenoideus oblique

A

Adduktor

Navn: M. arytenoideus oblique

Udspring: Posterior base af de muskulære processer

Tilhæftning: Apex af de modsatte arytenoids

Funktion: Adducerer stemmelæberne ved at trækkes apex medialt

Innervation: N. laryngeus recurrens (X Vagus)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

M. posterior cricoarytenoid

A

Abduktor

Navn: M. posterior cricoarytenoid

Udspring: Posterior cricoid lamina

Tilhæftning: Bagsiden af arytenoids

Funktion: abduktor ved at rokke arytenoid cartilage lateralt, den eneste åbnere

Innervation: N. laryngeus recurrens (X Vagus)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

M. cricothyroid

A

Tensor

Navn: M cricothyroid

Udspring:
- Pars recta: forreste overflade af cricoid cartillage under buen
- Pars oblique: cricoid cartillage lateralt for pars recta

Tilhæftning:
- Pars recta: Nedre overflade af thyroid lamina
- Pars oblique: Thyroid cartilage mellem lamina og inferior horn

Funktion: kontraherer trækker den i thyroidbrusken nedad og arytenoidbruskene, dette strækker stemmelæberne og gør dem tyndere og dermed regulere den også tonehøjden-

Innervation: N. laryngeus superior (X Vagus)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

M. thyrocovalis

A

Tensor

Navn: M. thyrovocalis

Udspring: : Indvendig overflade af thyroid cartilage nær notch??

Tilhæftning: Lateral overflade af den arytenoid vokal proces

Funktion: spænder stemmelæberne, musklen inde i stemmelæben

Innervation: N. laryngeus recurrens (X Vagus)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

M Thyromuscularis

A

Relaxer

Navn: M. Thyromuscularis

Udspring: invendig overflade af thyroid cartilage nær notch

Tilhæftning: Base og muskulær proces af arytenoid cartilage

Funktion: afspænder stemmelæberne, (derudover er den M Thyrocovalis nabo)

Innervation: N. laryngeus recurrens (X Vagus)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Auxillary musculature

A

Hjælpemuskler

M Thyroarytenoid

M Superior thyroarytenoid

M aryepiglotticus

M Thyroepiglotticus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Beskriv larynx eksterne muskler

A

7 elevators (løftere) og 4 depressors (sænker)
- Elvators
M Diagastricus anterior og posterior
M Stylohyoideus
M Mylohyoideus
M Geniohyoideus
M Hypoglossus
M Genioglossus
M Inferior pharyngeal constrictor
- Depressors
M Sternohyoideus
M Omohyoideus
M Sternothryoideus
M Thyrohyoideus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

M Diagastricus anterior og posterior

A

Navn: M. diagastricus anterior og posterior

Udspring:
- Anterior: Indre overflade af Os mandibularis nær symfysen
- Posterior: Mastoid proces af Os temporalis

Tilhæftning: Os hyoidea ved hjælp af mellemliggende sener

Funktion: Begge løfter larynx, den anterior del trækker Os hyoidea op og frem mens den posteriore trække Os hyoidea op og bagud

Innervation:
- Anteriore N. V trigeminal
- Posterior N. VII facialis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

M Stylohyoideus

A

Navn: M. stylohyoideus

Udspring: Styloid proces af Os Temporalis

Tilhæftning: Corpus af os hyoidea

Funktion: Løfter larynx, løfter Os hyoidea og presser det lidt tilbage

Innervation: motoriske gren af N. VII facialis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

M Mylohyoideus

A

Navn: M Mylohyoideus

Udspring: Molyhyoid linje, indre overflade af mandiblen

Tilhæftning: Corpus af Os hyoidea

Funktion: Løfter Os hyoidea og sænker M mandibularis. Den danner også mundgulvet lateralt

Innervation: Alveolarnerven V trigeminal, mandibulargrenen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

M Geniohyoideus

A

Navn: M Geniohyoideus

Udspring: Indre overflade af Os mandibularis

Tilhæftning: Corpus af Os hyoidea

Funktion: Løfter Os hyoidea og sænker M. mandibularis. Den danner også mundgulvet medialt

Innervation: N. XII hypoglossus og CI spinalnerve

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

M Hypoglossus

A

Navn: M. hypoglossus

Udspring: Lateralt fra Os hyoidea, Os hyoidea på greater cornu og corpus

Tilhæftning: Sider af tungen

Funktion: Løfter os hyoidea og sænker tungen.

Innervation: Motorisk gren af N. XII hypoglossus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

M Genioglossus

A

Navn: M genioglossus

Udspring: Indre overflade af Os mandibularis

Tilhæftning: Tunge og corpus af Os hyoidea

Funktion: Række tunge musklen, løfter Os hyoidea

Innervation: Motorisk gren af N. XII hypoglossus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

M Inferior pharyngeal constrictor

A

Navn: M. inferior pharyngeal constrictor

Udspring: Thyroid lamina og inferior cornu

Tilhæftning: Posterior pharyngeal raphe

Funktion: Løfter larynx og snører svælget sammen

Innervation: N. X Vagus og N. IX Glossospharyngeus (pharyngeal gren)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

M Sternohyoideus

A

Navn: M sternohyoideus

Udspring: Manubrium sterni og clavicle

Tilhæftning: inferior margin af Os hyoidea corpus

Funktion: Sænker larynx og Os Hyoidea

Innervation: Ansa cervicalis (ansa hypoglossus) fra C1 til C3

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

M Omohyoideus

A

Navn: M Omohyoideus superior og inferior

Udspring:
- Superior: Mellemliggende sene
- Inferior: øvre kant af scapula

Tilhæftning:
- Superior: Nedre kant af Os hyoidea
- Inferior: Mellemliggende sene

Funktion: sænker hyoid og larynx

Innervation: Ansa cervicalis (ansa hypoglossus) fra C1 til C3

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

M Sternothryoideus

A

Navn: M sternothyroideus

Udspring: Manibrium sterni og første costal cartilage

Tilhæftning: Oblique linje af thyroid cartilage

Funktion: Sænker larynx og thyroid cartilage

Innervation: N. XII hypoglossus og spinalnerve C1 og C2

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

M Thyrohyoideus

A

Navn: M thyrohyoideus

Udspring: Oblique linje af thyroid cartilage

Tilhæftning: greater cornu af os hyoidea

Funktion: Sænker larynx og sænker tungebenet eller løfter larynx

Innervation: N. XII hypoglossus og enkelte nervefibre fra spinalnerve C1

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Larynx biologiske funktion

A
  • Fonation
  • Lukkemuskel: beskytter luftvejen fra væske, mad og fremmede formål
  • Tillade lukke af luftvejene for at holde vejret
  • Holder vejret med kraft for at gøre brystkassen solid eks. til tunge løft eller ved bugpres
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

Benævn sygdomme i larynx

A

Laryngectomi
Tracheotomi
Cyster
Laryngocele
Reinkes ødem
Epiglottitis
Hyperfunktionel stemme
Stemmebåndsparese

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
37
Q

Beskriv laryngectomi

A
  • Betyder fjernelse af hele struben inkl. bruske, muskler og bindevæv pga. strubekræft.
  • Luftrøret føres frem på forsiden af halsen
  • Laryngectomi protese; tale med ventil (protese)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
38
Q

Beskriv Tracheotomi

A

For at sikre frie luftveje ved akut eller kronisk obstruktion (forhindring) i de øvre luftveje

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
39
Q

Beskriv Reinkes ødem

A

Reinkes hulrum bliver væskefyldt. Rammer næsten kun kvinder og skyldes primært rygning samt uhensigtsmæssig stemmebrug.

Væsken gør stemmelæberne hævede hvilket øger massen på stemmelæberne og når massen øges svinger stemmelæberne langsommere og stemmelejret bliver dybt og stemmekvaliteten grov

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
40
Q

Beskriv epiglottitis

A

Giver kraftig og hurtig hævelse. Kunne i gamle dage medføre kvaling, især hos børn hvor pladsforholdene er små. I dag vaccineres man mod bakterien hæmofilus

Kan være lokalisation for en frygtet infektion

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
41
Q

Hyperfunktionel stemme

A

Med for megen kraft

Kan resultere i laryngitis, noduli, kontaktulcerationer og flere andre stemme diagonser

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
42
Q

Hvad er det optisk fænomen ift. stemmelæberne

A

De ægte stemmelæber ser hvide ud i farven, men den hvide farve er egentlig resultat af et optisk fænomen, tak være epitelets evne til at reflektere lyset (oppefra).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
43
Q

Ikke-tale larynxfunktion

A

Den vigtigste funktion af larynx er at den beskytter vores luftveje, så der ikke indtrænger fremmedlegemer i lungerne.

Reflekser: Er ufrivillig dvs. kan ikke styres dog kan åndedrætsreflekser styres med en frivillig kontrol.
- Hoste
- Halsrydning
- Abdominal fiksering
- Synkerefleks

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
44
Q

Hoste

A

Er en reaktion fra vævene i luftvejspassagen på en irriterende eller fremmed genstand. Denne reaktion sættes i gang af den viscerale afferente (sonsoriske) del af N. Vagus X.

Hoste udføres ved at stemmelæberne abduceres fuldstændig dernæst sker der en kraftig adduktion af stemmelæberne og en elevation af strubehovedet.
Denne handling kræver muskel hjælp fra lateral cricoarytenoid, arytenoids og thyrovocalis (adduktionsmuskler)

Positive side: pga. hoste forekommer der en maksimal lufstrøm gennem passagen som udstøder den irriterende genstand

Negative side: er den kraft der skal bruges til dens produktion og hvis man hoster for meget, kan det fører til vokalmisbrug i form af gentagen hoste.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
45
Q

Abdominal fiksering

A

Er processen med at fange luft i thorax for at give musklerne en struktur som de kan trække eller skubbe på. Dette gøres ved at indtage en stor inspiratorisk ladning og dernæst en stram adduktion af stemmelæberne.

Hvis thorax bliver fikseret så kan kræfterne overføres til benene

Hvis thorax ikke bliver fikseret så kan kræfterne overes til thorax som bliver presset ned.

46
Q

Synkerefleks

A

Når synkerefleksen udløses hæver strubehovedet sig og epiglottis falder ned for at dække aditus. Derudover spændes de aryepiglottiske folder og stemmelæberne adduceres.

47
Q

Tale funktion hos larynx

A

Vigtig term er Bernoullie effekten og Den myo-elastisk-areodynamiske fonationsteori disse bruges til at forstå stemmelæbe svingninger

Fonation af stemmelæberne

48
Q

Beskriv Den myo-elastisk-areodynamiske fonationsteori

A

Denne teori siger at udover Bernouilli-effekten (den aerodynamiske del) også kræves muskelarbejde der adducerer stemmelæberne ind mod midten, samt elasticitet I stemmelæberne for at skabe fonation

49
Q

Beskriv bernoullie effekten

A

givet en konstant volumenstrøm af luft eller væske ved et indsnævringspunkt er der et fald i trykket vinkelret på strømmen og en stigning i strømmens hastighed

Vigtige elementer i bernoulli-effekten er trykfald (idet der sker et trykfald i det indsnævret område) og hastighedstigning (idet luftmolekylerne bevæger sig hurtigere igennem det indsnævret område)

Understøtter fonation: Stemmelæberne giver turbulens i stemmekanalen, fordi ved adduktion af stemmelæberne sker der en indsnævring i luftrøret

50
Q

Beskriv en cyklus

A

Stemmelæbernes struktur (blødt væv, muskel- og epitelvæv) gør det muligt at de kan bevæge sig hvis der udøves tilstrækkeligt kraft på dem.

Til at starte med er stemmelæberne lukket, når lufttrykket begynder at stige vil stemmelæberne åbne. Åbningen af stemmelæberne starter nedefra

Når stemmelæberne er åbne stiger luftflow og trykket i glottis synker

Det negative tryk vil forudsagde at stemmelæberne bliver suget tilbage mod midterlinjen pga. undertryk og elasticitet. Dette trykfald vil pga. Bernouilli-effekten og elasticiteten gør at slimhinden suges ind mod midten

Stemmelæberne mødes igen inferiort og en ny cyklus kan starte.

Alt i alt er stemme et produktet af gentagne åbninger og lukninger af stemmelæberne, da stemmelæbe bevægelserne og den resulterende luftstrøm forstyrrelse giver lyd

For fonation kræves det et subglottalt min. 3-5cm H2O

Adduktion: processen hvor stemmelæberne bringes sammen til fonation

Abduktion: processen hvor stemmelæberne trækkes fra hinanden for at afslutte fonation

51
Q

Hvad er abduktion

A

Abduktion: processen hvor stemmelæberne trækkes fra hinanden for at afslutte fonation

52
Q

Hvad er adduktion

A

Adduktion: processen hvor stemmelæberne bringes sammen til fonation

53
Q

Hvad skal det subglottiske tryk være for fonation

A

3-5cm H2O

54
Q

Vokal angreb

A

For at starte en fonation kræves det at stemmelæberne adduceres og bevæges ind mod midten hvor luftstrømmen er.

Der findes tre former for ansats: Simultaneous vocal attack, Breathy vocal attack og glottal attack.

Simultaneous vocal attack: Kaldes også den bløde-, lige-, jævne ansats. Sker når adduktion og luftstrøm (og respirationsmuskler) er optimalt koordineret.

Breathy vocal attack: Kaldes også H-ansats eller luftfyldt ansats. Sker ved at luftstrømmen bliver sat i gang før adduktionen og man hører derfor en h-lyd før fonationen.

Glottal attack: Adduktionen sker før luftstrømmen. Det er komplet lukke i glottis lidt før luftstrømmen kommer og sprænger stemmelæberne fra hinanden. Glottal attack er hårde ansatser der forekommer ved presset og hyperfunktionel fonation

55
Q

Termination

A

Denne kræver at stemmelæberne abduceres og får tilbage ud til siderne og derved væk fra luftstrømmen.

56
Q

Benævn hvad der skal til og hvilke teorier der gælder ved fonation

A

Teorierne er bernoullie effekten og den myo-elastisk-areodynamiske fonationsteori

En fonation består af et vokalangreb, som er starten på fonation, efterfulgt af en cyklus og tilsidst termination, som er afslutningen på en fonation

57
Q

Hvilke typer af vokal angreb findes der

A

Simultaneous vocal attack, Breathy vocal attack og glottal attack

58
Q

Hvad er ventrikulær fonation

A

De falske stemmelæber bruges IKKE til fonation men de kan i vise tilfælde vibrere. Denne lyd er dyb og grov

Hvis de vibrerer kan de bliver hypertrofiske (dvs. vokse i størrelsen) hvilket gør det lettere at bruge dem til den faktiske fonation.

59
Q

Beskriv udholdende fonation

A

Kræver at stemmelæbernes position vedholdes i den adducerede position. Den langholdende fonation er et resultat af at stemmelæberne holdes inde mod midten hvor areodynamiken kan holde vibrationerne kørende

60
Q

Beskriv register

A

Beskrives som måden stemmelæberne svinger på
Der findes
- Modalregister
- Knirkeregister
- Falset/randregister
- Fløjteregister

61
Q

Hvad er modalregister

A

Kaldes også for fuldregister eller brystregister

Bruges i almindelig tale

Stemmelæberne er tykkere end i randregister og vibrerer med en tydelig vertikal slimhinde-bølge-bevægelse

62
Q

Hvad er knirkeregister

A

Knirken opstår som følge af for lavt subglottisk tryk og dermed for lavt luftflow

Stemmelæberne har kontakt til hinanden i en stor del af hver cyklus.

Det forekommer mest hos meget dybe mandestemmer (30-80Hz)

Forekommer også som en stemmekvalitet, gennemgående eller i fraseslutninger

Det kan produceres med meget lavt subglottisk tryk (2cm H2O)

63
Q

Hvad er falset

A

Kaldes også randregister eller hovedregister

Stemmelæberne har en tyndere facon

Stemmekvaliteten lyder også mere tynd og skinger

64
Q

Hvad er fløjte register

A

Svingningsmønster er i meget høje toner (<2500 Hz) typisk hos kvinder. Lyder fløjteagtigt.

65
Q

Beskriv stemmekvaliteter og hvisken

A

Dette er særlige svingningsmønster

Presset fonation: betyder stor kompression/adduktion i glottis (også kaldt hyperfunktion) dette kan forudsagde skade på stemmelæberne

Luftfyldt fonation: er ufuldstændigt lukke i glottis, der giver et hørbart luftspild

Presset- og luftfyldt fonation kommer ofte I en kombination.

Hvisken: stemmelæberne vibrerer ikke, men for at skabe lyd gennem luftturbulens holdes stemmelæberne strakte og delvist adducerede.

66
Q

Presset fonation

A

betyder stor kompression/adduktion i glottis (også kaldt hyperfunktion) dette kan forudsagde skade på stemmelæberne

67
Q

Luftfyldt fonation

A

er ufuldstændigt lukke i glottis, der giver et hørbart luftspild

68
Q

Hvisken

A

stemmelæberne vibrerer ikke, men for at skabe lyd gennem luftturbulens holdes stemmelæberne strakte og delvist adducerede.

69
Q

Puberfoni

A

Puberfoni betyder, at stemmen ikke går naturligt i overgang, selv om puberteten er passeret.

Fænomenet kaldes også peristerende falset, mutationsfalset eller mutationslidelse.

70
Q

Lydmåler/apperater

A

SLM
Fonogrammet
Vokal jitter (perturbation)
Pneumotacho-graf
Hypodermisk nål
Nasoendoskopi
Endoskopi
Stroboskopi
EGG

71
Q

SLM

A

Sound level meter, bruges til at måle lydtrykket fra en kilde

72
Q

VRP/Fonogrammet

A

Er et middel til at vise vekselvirkningen mellem intensitet og frekvens og afsløre graden af kontrol man kan udøve fysisk og intensitet og frekvens for et individ.

Et diagram over stemmens omfang med frekvens på x-akse og intensitet på y-akse
Illustere: stemmenes totale kapacitet og habituelt taleområde

73
Q

Vokal jitter

A

Også kaldet perturbation

Et mål for fonetisk stabilitet, denne kvantificere cyklus for cyklus forskellige vibrationer

74
Q

Pneumotacho-graf

A

bruges til at lave luftstrømmålinger hvor man undersøger forholdet mellem fonatoriske og respiratoriske systemer.

75
Q

Hypodermisk nål

A

Måler det subglottiske tryk

76
Q

Nasoendoskopi

A

et fiberoptisk instrument der giver et billede af stemmelæberne og larynxstrukturen.

77
Q

Endoskopi

A

Kaldes også endolaryngoskopi. Det er enten et fiberskopi som er fleksibelt (gennem næsen) eller et stift endoskop (gennem munden)
Undersøger stemmelæberne

78
Q

Stroboskopi

A

en lyskilde med blitze som kan kobles til endoskorpet, hvor frekvensen på lysblitzerne er forskudt ift. svingningsfrekvensen, dvs. en kunstig slow-motion for den måde at kunne se svingningsmønsteret

79
Q

EGG

A

elektroglottografen, undersøger vibrerende stemmelæber, og giver et grafisk spor der svarer til graden af stemmebåndskontakt. Undersøgelsen består af at to elektroder placeres på skjoldbruskens flader. Der senes en svag strøm gennem glottis og dette afspejler åbne- og lukkemønsteret

80
Q

Elasticitet

A

En egenskab ved et materiale der får det til at vende tilbage til sit udgangspunkt

81
Q

Stivhed

A

Styrken af kræfterne i et materiale der genopretter det til sin oprindelige form

82
Q

Inerti

A

en egenskab ved en masse der dikterer at et legeme i bevægelse har en tendens til at forblive i bevægelse.

83
Q

Periodisk

A

når et bølgeformet mønster gentager sig forudsigeligt

84
Q

Perioden

A

er den tid det tager fra bølgetop til bølgetop

85
Q

Hyppighed

A

antal cyklusser af vibration i sekundet

86
Q

dB-skala

A

Er logaritmisk og tilpasset det menneskelige øres opfattelse af lyd

87
Q

Frekvens

A

referer til gentagelseshastighed af en bølge dvs. hvor ofte noget forekommer, denne er styret af elasticitet, stivhed og inerti. Ift. stemmelæbe er frekvens vibrationer af stemmelæber)

Jo større masse jo langsommere svingninnger
Øget stivhed jo flere svingninger dette øger frekvensen

Måles i Hz antal svingninger pr. sekund

Antallet af stemmelæbesvingninger pr. sekund bestemmer en tones tonehøjde og middelværdien svarer til grundtone/tonehøjde.

Grundtonen kaldes fundamental frequency og forkortes f0

88
Q

Grundtone

A

Forkortes f_0

Kaldes fundamental frequency.

Grundtonen er den faktiske opmålte tonehøjde vi opfatter men pitch er den opfattede tonehøjde

Grundtonen er den deltone der har lavest frekvens og de andre deltoner kaldes overtoner

Overtonerne er hele multiple af grundtonens frekvens eks. fo er 100 Hz, så er de harmoniske overtoner 200, 300, 400, 500 og så videre.

Høj grundtone = lys stemme og høj subglottisk tryk

89
Q

Intensitet

A

Siger også noget om hvor kraftig en tone lyder. Intensiteten udtrykkes som lydtryksniveau (SPL - sound level pressure).

Loudness: referere til opfattelsen af intensitet/lydtryk/kraft på stemmen

P_s styrer intensiteten, jo mere kraft på stemme des højere P_s kræves

90
Q

Optimal pitch

A

Det stemmeleje eller det grundtoneområde, der er mest optimal eller mest hensigtsmæssigt for en person

Bestemmes ud fra en persons laveste frekvens eller ud fra host.

Optimalt stemmeleje er et afspændt og funktionelt stemmeleje

91
Q

Amplitude

A

denne svarer til signalintensitet/lydtrykket

92
Q

Vibrationer

A

resultere i små ændringer i lufttrykket (som produceres af taleren og omsættes til lyd af lytteren).

93
Q

Tærskeltryk

A

Tærsklen for hørbarhed er 20 mikropascal (vigtig i forbindelse med øret)

94
Q

SPL

A

sound pressure level på dansk lydtryksniveau

95
Q

Oscillogram

A

Den simpleste form for grafisk repræsentation af lydtryk over tid

96
Q

Habituelt stemmeleje

A

Betyder selvvalgt eller vanemæssigt stemmeleje dvs. det frekvensområde som personen spontant taler i

Dette skyldes store stemmekrav i hverdagen, psykosociale faktorer såsom at gør stemmen lysere eller dybere end hvad optimal pitch er.

97
Q

Beskriv hvilke infektioner i larynx der kan forekomme

A

Stemmelæbernes slimhinde kan forandres ved forskellige former for misbrug af stemmen såsom råbe, skrige, heppe osv.

Larynfitis: er en halsinfektion hvor stemmen bliver hæs, dette skyldes hævelse (ødemer) på stemmelæberne i form af væskeansamling. Denne hævelse gør at stemmelæberne ikke kan lukke helt sammen og luften derfor siver ud. Man kan risikere at miste stemmen fuldstændig (afoni)

Noduli: er en hyppig stemmelidelse, hvor slitage giver knuder på stemmelæberne. Disse knuder sidder mellem den forreste og mellemste tredjedel af stemmelæberne

98
Q

Larynfitis

A

er en halsinfektion hvor stemmen bliver hæs, dette skyldes hævelse (ødemer) på stemmelæberne i form af væskeansamling. Denne hævelse gør at stemmelæberne ikke kan lukke helt sammen og luften derfor siver ud. Man kan risikere at miste stemmen fuldstændig (afoni)

99
Q

Noduli

A

er en hyppig stemmelidelse, hvor slitage giver knuder på stemmelæberne. Disse knuder sidder mellem den forreste og mellemste tredjedel af stemmelæberne

100
Q

Klinsk mål

A

Perturbationsmål

MTP (Maximum phonation time)

Stavelsesrepetition

101
Q

Perturbationsmål

A

Betyder uorden eller forstyrrelse, dvs. uorden fra cyklus til cyklus eller forstyrrelse i peroidiciteten

Ved at måle perturbationen kan man finde ud af i hvilken grad der er tale om variationer fra periode til periode dvs. et mål på uregelmæssighed

Jitter: er variation i frekvensen (periodetid) fra cyklus til cyklus

Shimmer: er variation i amplitude (periodens form) fra cyklus til cyklus

102
Q

Hvad er jitter

A

er variation i frekvensen (periodetid) fra cyklus til cyklus

103
Q

Hvad er shimmer

A

er variation i amplitude (periodens form) fra cyklus til cyklus

104
Q

MTP

A

Maximum phonation time

Kræver en koordinering af respirations- og fonationsmuskler

Er målling af mikrovariationen fra periode til periode i et lydsignal og man kan ud fra denne målling også lytte efter ustabillitet eller tremor i stemmen hvor man så lytter efter variation på makroniveau

105
Q

Stavelsesrepetition

A

Tester man for evnen til hurtige motoriske kommandoer, man tester for oral diadochokinesis

106
Q

Sustanied and maximum fonation

A

MTP (maximum phonation time): er et klinsk mål, der bliver brug til at teste stemme og lunge kapacitet

S:Z-ratio: er et andet mål, der fortæller om luftspild i glottis
Jo højere ratio des fortere er fonationstiden

107
Q

Prosodi

A

Prosodiske elementer er suprasegmentelle træk i et talesignal: Grundtone, intonation, lydstyrke, tryk, varighed, rytme

Prosodi i neuromuskulære sygdomme
Hypertoni medføre alle stavelser får samme tryk

Ataxi kan medføre problemer med at koordinere respiratoriske, fonatoriske og artikulatoriske systemer

Hyperkinetiske dysartrier kan forekomme ufrivillige og ukontrollerbar bevægelser og det kan påvirke talemotoriken

Parkinson: kan forudsage en monoton stemme, derudover er der svag stemmestyrke, luftfyldt stemmekvalitet og manglende mimik

Monopitch: uden variation i pitch
Monoludness: uden variation i styrke

108
Q

Monopitch

A

uden variation i pitch

109
Q

Monoludness

A

uden variation i styrke

110
Q

Stridor i larynx

A

Hørbar indånding eller hørbart åndedræt

Forekommer ved store reinkeødemer, hvilket skaber luftturbulens i glottis, når indåndingsluften skal passere

Recurrensparese (stemmebåndslammelse): hvis den lammede stemmelæbe står i median stilling og dermed ikke kan abducere ved respiration.

Anatomi og fysiologi (5 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2025 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions