Fonation Flashcards
Benævn larynx bruske
Larynx består af tre parrede og tre ikke-parrede bruske
- epiglottis
- thyroid cartilage (skjoldbrusk)
- Arytenoid cartilage (arybrusk)
- cricoid cartilage (ring brusk),
- corniculate cartilage
beskriv epiglottis
Bladformed brusk
Ligger medialt til Os hyoidea og thyroidea cartilage.
Det er en beskyttende struktur da den ’falder’ for at dække åbning til larynx og for at den tyggede mad passerer ned i oesophagus (spiserøret) (dette beskytter trachea)
Vha. hyoepiglottisk og thyroepiglottisk ligamenter fastgøres epiglottis til corpus af os hyoidea og den indre thyreoideabrusk
Beskriv thyroid cartilage (skjoldbrusk)
Den er parrede
To skrå flader der danner en spids vinkel fremad
På indersiden af pilespidsen hæfter stemmelæberne
Den er åben bagtil
Den har fire horn: Superior horn of thyroid cartilage og inferiore horn of thyroid cartilage
Beskriv arytenoid cartilage
Parrede bruske
Sidder oppe på kanten af cricoid cartilage
Laver den bagerste fastgørelse af stemmelæberne
Kan både vippe, glide og rotere, hvilket skyldes at de hviler oppe på kanten af cricoid brusken
Beskriv corniculate cartilage
Parrede bruske
Sidder på øverste overflade af arybruskene
Beskriv cricoid cartilage
Den ligner en ring
Cricoid og thyroid cartilage artikulere ved cricothyroid ligamentet
Det hviler på den øverste del af trachea og er fastgjort med cricotracheal ligamentet.
Klinsk vigtigt membran, hvis akut stop i luftvejene er højere oppe
Benævn larynx
Placering af larynx: Er placeret løst øverst på trachea. Det støder op til de cervikale vetebrae C4-C6
Gennemsnitlig længe på larynx hos voksne mænd er 44mm og voksne kvinder 36mm
Det er et indsnævret rør med en glat overflade med forskellige membraner.
Røret indeholder cartilage bl.a. epiglottis, thyorid cartilage, arytenoid cartilage, cricoid cartilage og corniculate cartilage.
Larynx er mobilt
Hænger i Os hyoidea (tungebenet) og bliver forbundet med trachea vha. cricotracheale ledbånd
Ved synkning er larynx en opadgående bevægelse. Hvis den opadgående bevægelse er ufuldstændig eller hvis epiglottis ikke lukker ordentlig så risikerer man at få mad/væske ned i vallecula eller mad/væske ned i lungerne
Os hyoidea
Tungebenet har ikke kontakt til andre knogler i skelettet
Tungebenet plejer ikke at regnes som en del af selve larynx
Larynx hænger i Os hyoidea
Beskriv det indre larynx
Består af
Plica vocallis som er vores stemmelæber. Det består af 5 lag:
- squamøs epitel: som er det yderste lag som beskytter og sørger for at vævet af plica vocalis holdes fugtigt.
- SLP: superficial lamina propia er lavet af elastisk fibre som er krydsede lag med ILP.
- ILP: intermediate lamina propia også lavet af elastisk fibre og som ligger dybt til SLP.
- DLP: Deep lamina propia collagen fibre der forhindre udvidelse.
- M. Thyroarytenoid: Thyrovocalis og thyromuscularis er det femte lag og ligger inderst for DLP. Denne udgør den aktive del af plica vocalis mens DLP, ILP, SLP udgør den passiv del og sørger for elasticitet og styrke.
Cover body teori af plica vocalis: squmøse epitel, SLP og ILP udgør cover mens DLP og M. thyroarytenoid er body.
De Vestibular/ventricular folds: de falske stemmelæber
Indre ledbånd der forbinder bruskene i larynx og danner støttestrukturen for larynx hulrummet også for stemmelæberne
Glottis
Pyriforme sinus: Hulrummet mellem folden af aryepiglottisk membran og thyroid cartilage lateralt.
Reinkes space: Et hulrum lige indenfor det yderste lag (epitelet)
Larynx muskler:
- Interne: 3 lukkere (adductors), 1 åbner (abduktor), 2 spænder, 1 afspænder
- Eksterne: 7 elevators (løftere) og 4 depressors (sænker)
Ved synkning er larynx en opadgående bevægelse. Hvis den opadgående bevægelse er ufuldstændig eller hvis epiglottis ikke lukker ordentlig så risikerer man at få mad/væske ned i vallecula eller mad/væske ned i lungerne
Valleculla
Vallecula sidder som sådan ikke i larynx men den er en dyb dal mellem tungerod og epiglotttis
Pyriforme sinus
Hulrummet mellem folden af aryepiglottisk membran og thyroid cartilage lateralt.
Glottis
- Er navnet på mellemrummet mellem stemmelæberne
-Det anteriore komissur: stedet hvor stemmelæberne mødet i forkant
- Det posteriore komissur: stedet hvor stemmelæberne ender i bagkant på arytenoidbruskene
- Størrelsen på glottis varier under stemmelæbevirbrationens cyklus
Reinkes space
Et hulrum lige indenfor det yderste lag (epitelet)
Benævn laynx interne muskler
- Interne: 3 lukkere (adductors), 1 åbner (abduktor), 2 spænder, 1 afspænder
- Adductors = ‘lukkere’
- Abductors = ‘åbnere’
- Tensors = ‘strækkere’ / spændere
- Relaxers = ‘asfspændere’
- Auxillary musculature = hjælpemuskler
- Alle interne larynxmuskler har sin nerveforsyning fra Nervus Laryngeus Recurrens (NLR) UNDTAGET CT (‘længdespænderen’), der forsynes af Nervus Layryngeus Superior (NLS).
M. cricoarytenoidus lateralis
Adduktor
Navn: M. cricoarytenoidus lateralis
Udspring: Superior-lateral overfalde af cricoid cartilage
Tilhæftning: Muskulær proces af arytenoid cartilage
Funktion: den vigtigste lukker af stemmelæberne
Innervation: (NLR) N. laryngeus recurrens (X Vagus)
M. arytenoideus transversus
Adduktor
Navn: M. arytenoideus transversus
Udspring: Lateral margin af arytenoid cartilage
Tilhæftning: Lateral margin af posterior overflade af den modsat arytenoid cartilage
Funktion: lukker stemmelæberne
Innervation: (NLR) N. laryngeus recurrens (X Vagus)
M. arytenoideus oblique
Adduktor
Navn: M. arytenoideus oblique
Udspring: Posterior base af de muskulære processer af arytenoid cartilage
Tilhæftning: Apex af de modsatte arytenoid cartilage
Funktion: lukker stemmelæberne ved at trækkes apex medialt
Innervation: (NLR) N. laryngeus recurrens (X Vagus)
M. posterior cricoarytenoid
Abduktor
Navn: M. posterior cricoarytenoid
Udspring: Posterior cricoid lamina
Tilhæftning: Bagsiden af arytenoids
Funktion: åbner stemmelæberne ved at bevæge arytenoid cartilage lateralt, den eneste åbnere
Innervation: N. laryngeus recurrens (X Vagus)
M. cricothyroid
Tensor
Navn: M cricothyroid
Udspring:
- Pars recta: forreste overflade af cricoid cartillage
- Pars oblique: cricoid cartillage lateralt for pars recta
Tilhæftning:
- Pars recta: Nedre overflade af thyroid lamina
- Pars oblique: Thyroid cartilage mellem lamina og inferior horn
Funktion: trækker thyroidbrusken og arytenoidbruskene nedad, dette strækker stemmelæberne og gør dem tyndere og dermed regulere den også tonehøjden
Innervation: N. laryngeus superior (X Vagus)
M. thyrocovalis
Tensor
Navn: M. thyrovocalis
Udspring: : Indvendig overflade af thyroid cartilage
Tilhæftning: Lateral overflade af arytenoid vokal proces
Funktion: spænder stemmelæberne, musklen inde i stemmelæben
Innervation: N. laryngeus recurrens (X Vagus)
M Thyromuscularis
Relaxer
Navn: M. Thyromuscularis
Udspring: invendig overflade af thyroid cartilage
Tilhæftning: Base og muskulær proces af arytenoid cartilage
Funktion: afspænder stemmelæberne, (derudover er den M Thyrocovalis nabo)
Innervation: N. laryngeus recurrens (X Vagus)
Auxillary musculature
Hjælpemuskler
M Thyroarytenoid
M Superior thyroarytenoid
M aryepiglotticus
M Thyroepiglotticus
Beskriv larynx eksterne muskler
7 elevators (løftere) og 4 depressors (sænker)
- Elvators
M Diagastricus anterior og posterior
M Stylohyoideus
M Mylohyoideus
M Geniohyoideus
M Hypoglossus
M Genioglossus
M Inferior pharyngeal constrictor
- Depressors
M Sternohyoideus
M Omohyoideus
M Sternothryoideus
M Thyrohyoideus
M Diagastricus anterior og posterior
Navn: M. diagastricus anterior og posterior
Udspring:
- Anterior: Indre overflade af Os mandibularis nær symfysen
- Posterior: Mastoid proces af Os temporalis
Tilhæftning: Os hyoidea ved hjælp af mellemliggende sener
Funktion: Begge løfter larynx, den anterior del trækker Os hyoidea op og frem mens den posteriore trække Os hyoidea op og bagud
Innervation:
- Anteriore N. V trigeminal
- Posterior N. VII facialis
M Stylohyoideus
Navn: M. stylohyoideus
Udspring: Styloid proces af Os Temporalis
Tilhæftning: Corpus af os hyoidea
Funktion: Løfter larynx, løfter Os hyoidea og presser det lidt tilbage
Innervation: motoriske gren af N. VII facialis
M Mylohyoideus
Navn: M Mylohyoideus
Udspring: Molyhyoid linje, indre overflade af mandiblen
Tilhæftning: Corpus af Os hyoidea
Funktion: Løfter Os hyoidea og sænker M mandibularis. Den danner også mundgulvet lateralt
Innervation: Alveolarnerven V trigeminal, mandibulargrenen
M Geniohyoideus
Navn: M Geniohyoideus
Udspring: Indre overflade af Os mandibularis
Tilhæftning: Corpus af Os hyoidea
Funktion: Løfter Os hyoidea og sænker M. mandibularis. Den danner også mundgulvet medialt
Innervation: N. XII hypoglossus og CI spinalnerve
M Hypoglossus
Navn: M. hypoglossus
Udspring: Lateralt fra Os hyoidea, Os hyoidea på greater cornu og corpus
Tilhæftning: Sider af tungen
Funktion: Løfter os hyoidea og sænker tungen.
Innervation: Motorisk gren af N. XII hypoglossus
M Genioglossus
Navn: M genioglossus
Udspring: Indre overflade af Os mandibularis
Tilhæftning: Tunge og corpus af Os hyoidea
Funktion: Række tunge musklen, løfter Os hyoidea
Innervation: Motorisk gren af N. XII hypoglossus
M Inferior pharyngeal constrictor
Navn: M. inferior pharyngeal constrictor
Udspring: Thyroid lamina og inferior cornu
Tilhæftning: Posterior pharyngeal raphe
Funktion: Løfter larynx og snører svælget sammen
Innervation: N. X Vagus og N. IX Glossospharyngeus (pharyngeal gren)
M Sternohyoideus
Navn: M sternohyoideus
Udspring: Manubrium sterni og clavicle
Tilhæftning: inferior margin af Os hyoidea corpus
Funktion: Sænker larynx og Os Hyoidea
Innervation: Ansa cervicalis (ansa hypoglossus) fra C1 til C3
M Omohyoideus
Navn: M Omohyoideus superior og inferior
Udspring:
- Superior: Mellemliggende sene
- Inferior: øvre kant af scapula
Tilhæftning:
- Superior: Nedre kant af Os hyoidea
- Inferior: Mellemliggende sene
Funktion: sænker hyoid og larynx
Innervation: Ansa cervicalis (ansa hypoglossus) fra C1 til C3
M Sternothryoideus
Navn: M sternothyroideus
Udspring: Manibrium sterni og første costal cartilage
Tilhæftning: Oblique linje af thyroid cartilage
Funktion: Sænker larynx og thyroid cartilage
Innervation: N. XII hypoglossus og spinalnerve C1 og C2
M Thyrohyoideus
Navn: M thyrohyoideus
Udspring: Oblique linje af thyroid cartilage
Tilhæftning: greater cornu af os hyoidea
Funktion: Sænker larynx og sænker tungebenet eller løfter larynx
Innervation: N. XII hypoglossus og enkelte nervefibre fra spinalnerve C1
Larynx biologiske funktion
- Fonation
- Lukkemuskel: beskytter luftvejen fra væske, mad og fremmede formål
- Tillade lukke af luftvejene for at holde vejret
- Holder vejret med kraft for at gøre brystkassen solid eks. til tunge løft eller ved bugpres
Benævn sygdomme i larynx
Laryngectomi
Tracheotomi
Cyster
Laryngocele
Reinkes ødem
Epiglottitis
Hyperfunktionel stemme
Stemmebåndsparese
Beskriv laryngectomi
- Betyder fjernelse af hele struben inkl. bruske, muskler og bindevæv pga. strubekræft.
- Luftrøret føres frem på forsiden af halsen
- Laryngectomi protese; tale med ventil (protese)
Beskriv Tracheotomi
Snit i luftrøret for at sikre frie luftveje ved akut eller kronisk obstruktion (forhindring) i de øvre luftveje
Beskriv Reinkes ødem
Reinkes hulrum bliver væskefyldt. Rammer næsten kun kvinder og skyldes primært rygning samt uhensigtsmæssig stemmebrug.
Væsken gør stemmelæberne hævede hvilket øger massen på stemmelæberne og når massen øges svinger stemmelæberne langsommere og stemmelejret bliver dybt og stemmekvaliteten grov
Beskriv epiglottitis
Giver kraftig og hurtig hævelse. Kunne i gamle dage medføre kvaling, især hos børn hvor pladsforholdene er små. I dag vaccineres man mod bakterien hæmofilus
Kan være lokalisation for en frygtet infektion
Hyperfunktionel stemme
Med for megen kraft
Kan resultere i laryngitis, noduli, kontaktulcerationer og flere andre stemme diagonser
Hvad er det optisk fænomen ift. stemmelæberne
De ægte stemmelæber ser hvide ud i farven, men den hvide farve er egentlig resultat af et optisk fænomen, tak være epitelets evne til at reflektere lyset (oppefra).
Ikke-tale larynxfunktion
Den vigtigste funktion af larynx er at den beskytter vores luftveje, så der ikke indtrænger fremmedlegemer i lungerne.
Reflekser: Er ufrivillig dvs. kan ikke styres dog kan åndedrætsreflekser styres med en frivillig kontrol.
- Hoste
- Halsrydning
- Abdominal fiksering
- Synkerefleks
Hoste
Er en reaktion fra vævene i luftvejspassagen på en irriterende eller fremmed genstand. sættes i gang af N. Vagus X.
Først abduceres stemmelæberne fuldstændig dernæst sker der en kraftig adduktion af stemmelæberne og en elevation af strubehovedet.
Positive side: pga. hoste forekommer der en maksimal lufstrøm gennem passagen som udstøder den irriterende genstand
Negative side: er den kraft der skal bruges til dens produktion og hvis man hoster for meget, kan det fører til vokalmisbrug i form af gentagen hoste.
Abdominal fiksering
Er processen med at fange luft i thorax for at give musklerne en struktur som de kan trække eller skubbe på. Dette gøres ved at indtage en stor inspiratorisk ladning og dernæst en stram adduktion af stemmelæberne.
Hvis thorax bliver fikseret så kan kræfterne overføres til benene
Hvis thorax ikke bliver fikseret så kan kræfterne overes til thorax som bliver presset ned.
Synkerefleks
Når synkerefleksen udløses hæver strubehovedet sig og epiglottis falder ned for at dække aditus. Derudover spændes de aryepiglottiske folder og stemmelæberne adduceres.
Tale funktion hos larynx
Vigtig term er Bernoullie effekten og Den myo-elastisk-areodynamiske fonationsteori disse bruges til at forstå stemmelæbe svingninger
Fonation af stemmelæberne
Beskriv Den myo-elastisk-areodynamiske fonationsteori
Denne teori siger at udover Bernouilli-effekten (den aerodynamiske del) også kræves muskelarbejde der adducerer stemmelæberne ind mod midten, samt elasticitet I stemmelæberne for at skabe fonation
Beskriv bernoullie effekten
givet en konstant volumenstrøm af luft eller væske ved et indsnævringspunkt er der et fald i trykket vinkelret på strømmen og en stigning i strømmens hastighed
Vigtige elementer i bernoulli-effekten er trykfald (idet der sker et trykfald i det indsnævret område) og hastighedstigning (idet luftmolekylerne bevæger sig hurtigere igennem det indsnævret område)
Understøtter fonation: Stemmelæberne giver turbulens i stemmekanalen, fordi ved adduktion af stemmelæberne sker der en indsnævring i luftrøret
Beskriv en cyklus
Stemmelæbernes struktur (blødt væv, muskel- og epitelvæv) gør det muligt at de kan bevæge sig hvis der udøves tilstrækkeligt kraft på dem.
Til at starte med er stemmelæberne lukket, når lufttrykket begynder at stige vil stemmelæberne åbne. Åbningen af stemmelæberne starter nedefra
Når stemmelæberne er åbne stiger luftflow og trykket i glottis synker
Det negative tryk vil forudsagde at stemmelæberne bliver suget tilbage mod midterlinjen pga. undertryk og elasticitet. Dette trykfald vil pga. Bernouilli-effekten og elasticiteten gør at slimhinden suges ind mod midten
Stemmelæberne mødes igen inferiort og en ny cyklus kan starte.
Alt i alt er stemme et produktet af gentagne åbninger og lukninger af stemmelæberne, da stemmelæbe bevægelserne og den resulterende luftstrøm forstyrrelse giver lyd
For fonation kræves det et subglottalt min. 3-5cm H2O
Adduktion: processen hvor stemmelæberne bringes sammen til fonation
Abduktion: processen hvor stemmelæberne trækkes fra hinanden for at afslutte fonation
Hvad er abduktion
Abduktion: processen hvor stemmelæberne trækkes fra hinanden for at afslutte fonation
Hvad er adduktion
Adduktion: processen hvor stemmelæberne bringes sammen til fonation
Hvad skal det subglottiske tryk være for fonation
3-5cm H2O
Vokal angreb
For at starte en fonation kræves det at stemmelæberne adduceres og bevæges ind mod midten hvor luftstrømmen er.
Der findes tre former for ansats: Simultaneous vocal attack, Breathy vocal attack og glottal attack.
Simultaneous vocal attack: Sker når adduktion og luftstrøm (og respirationsmuskler) er optimalt koordineret.
Breathy vocal attack: Sker ved at luftstrømmen bliver sat i gang før adduktionen og man hører derfor en h-lyd før fonationen.
Glottal attack: Adduktionen sker før luftstrømmen. Det er komplet lukke i glottis lidt før luftstrømmen kommer og sprænger stemmelæberne fra hinanden. Glottal attack er hårde ansatser der forekommer ved presset og hyperfunktionel fonation
Termination
Denne kræver at stemmelæberne abduceres og får tilbage ud til siderne og derved væk fra luftstrømmen.
Benævn hvad der skal til og hvilke teorier der gælder ved fonation
Teorierne er bernoullie effekten og den myo-elastisk-areodynamiske fonationsteori
En fonation består af et vokalangreb, som er starten på fonation, efterfulgt af en cyklus og tilsidst termination, som er afslutningen på en fonation
Hvilke typer af vokal angreb findes der
Simultaneous vocal attack, Breathy vocal attack og glottal attack
Hvad er ventrikulær fonation
De falske stemmelæber bruges IKKE til fonation men de kan i vise tilfælde vibrere. Denne lyd er dyb og grov
Hvis de vibrerer kan de bliver hypertrofiske (dvs. vokse i størrelsen) hvilket gør det lettere at bruge dem til den faktiske fonation.
Beskriv udholdende fonation
Kræver at stemmelæbernes position vedholdes i den adducerede position. Den langholdende fonation er et resultat af at stemmelæberne holdes inde mod midten hvor areodynamiken kan holde vibrationerne kørende
Beskriv register
Beskrives som måden stemmelæberne svinger på
Der findes
- Modalregister
- Knirkeregister
- Falset/randregister
- Fløjteregister
Hvad er modalregister
Kaldes også for fuldregister eller brystregister
Bruges i almindelig tale
Stemmelæberne er tykkere end i randregister og vibrerer med en tydelig vertikal slimhinde-bølge-bevægelse
Hvad er knirkeregister
Knirken opstår som følge af for lavt subglottisk tryk og dermed for lavt luftflow
Stemmelæberne har kontakt til hinanden i en stor del af hver cyklus.
Det forekommer mest hos meget dybe mandestemmer (30-80Hz)
Forekommer også som en stemmekvalitet, gennemgående eller i fraseslutninger
Det kan produceres med meget lavt subglottisk tryk (2cm H2O)
Hvad er falset
Kaldes også randregister eller hovedregister
Stemmelæberne har en tyndere facon
Stemmekvaliteten lyder også mere tynd og skinger
Hvad er fløjte register
Svingningsmønster er i meget høje toner (<2500 Hz) typisk hos kvinder. Lyder fløjteagtigt.
Beskriv stemmekvaliteter og hvisken
Dette er særlige svingningsmønster
Presset fonation: betyder stor kompression/adduktion i glottis (også kaldt hyperfunktion) dette kan forudsagde skade på stemmelæberne
Luftfyldt fonation: er ufuldstændigt lukke i glottis, der giver et hørbart luftspild
Presset- og luftfyldt fonation kommer ofte I en kombination.
Hvisken: stemmelæberne vibrerer ikke, men for at skabe lyd gennem luftturbulens holdes stemmelæberne strakte og delvist adducerede.
Presset fonation
betyder stor kompression/adduktion i glottis (også kaldt hyperfunktion) dette kan forudsagde skade på stemmelæberne
Luftfyldt fonation
er ufuldstændigt lukke i glottis, der giver et hørbart luftspild
Hvisken
stemmelæberne vibrerer ikke, men for at skabe lyd gennem luftturbulens holdes stemmelæberne strakte og delvist adducerede.
Puberfoni
Puberfoni betyder, at stemmen ikke går naturligt i overgang, selv om puberteten er passeret.
Fænomenet kaldes også peristerende falset, mutationsfalset eller mutationslidelse.
Lydmåler/apperater
SLM
Fonogrammet
Vokal jitter (perturbation)
Pneumotacho-graf
Hypodermisk nål
Nasoendoskopi
Endoskopi
Stroboskopi
EGG
SLM
Sound level meter, bruges til at måle lydtrykket fra en kilde
VRP/Fonogrammet
Et diagram over stemmens omfang med frekvens på x-akse og intensitet på y-akse viser vekselvirkning mellem intensitet og frekvens
Illustere: stemmenes totale kapacitet og habituelt taleområde
Vokal jitter
Også kaldet perturbation
Et mål for fonetisk stabilitet, denne kvantificere cyklus for cyklus forskellige vibrationer
Pneumotacho-graf
bruges til at lave luftstrømmålinger hvor man undersøger forholdet mellem fonatoriske og respiratoriske systemer.
Hypodermisk nål
Måler det subglottiske tryk
Nasoendoskopi
et fiberoptisk instrument der giver et billede af stemmelæberne og larynxstrukturen.
Endoskopi
Kaldes også endolaryngoskopi. Det er enten et fiberskopi som er fleksibelt (gennem næsen) eller et stift endoskop (gennem munden)
Undersøger stemmelæberne
Stroboskopi
en lyskilde med blitze som kan kobles til endoskorpet, hvor frekvensen på lysblitzerne er forskudt ift. svingningsfrekvensen, dvs. en kunstig slow-motion for den måde at kunne se svingningsmønsteret
EGG
elektroglottografen, undersøger vibrerende stemmelæber, og giver et grafisk spor der svarer til graden af stemmebåndskontakt. Undersøgelsen består af at to elektroder placeres på skjoldbruskens flader. Der senes en svag strøm gennem glottis og dette afspejler åbne- og lukkemønsteret
Elasticitet
En egenskab ved et materiale der får det til at vende tilbage til sit udgangspunkt
Stivhed
Styrken af kræfterne i et materiale der genopretter det til sin oprindelige form
Inerti
en egenskab ved en masse der dikterer at et legeme i bevægelse har en tendens til at forblive i bevægelse.
Periodisk
når et bølgeformet mønster gentager sig forudsigeligt
Perioden
er den tid det tager fra bølgetop til bølgetop
Hyppighed
antal cyklusser af vibration i sekundet
dB-skala
Er logaritmisk og tilpasset det menneskelige øres opfattelse af lyd
Frekvens
referer til gentagelseshastighed af en bølge dvs. hvor ofte noget forekommer, denne er styret af elasticitet, stivhed og inerti. Ift. stemmelæbe er frekvens vibrationer af stemmelæber)
Jo større masse jo langsommere svingninnger
Øget stivhed jo flere svingninger dette øger frekvensen
Måles i Hz antal svingninger pr. sekund
Antallet af stemmelæbesvingninger pr. sekund bestemmer en tones tonehøjde og middelværdien svarer til grundtone/tonehøjde.
Grundtonen kaldes fundamental frequency og forkortes f0
Grundtone
Forkortes f_0
Kaldes fundamental frequency.
Grundtonen er den faktiske opmålte tonehøjde vi opfatter men pitch er den opfattede tonehøjde
Grundtonen er den deltone der har lavest frekvens og de andre deltoner kaldes overtoner
Overtonerne er hele multiple af grundtonens frekvens eks. fo er 100 Hz, så er de harmoniske overtoner 200, 300, 400, 500 og så videre.
Høj grundtone = lys stemme og høj subglottisk tryk
Intensitet
Siger også noget om hvor kraftig en tone lyder. Intensiteten udtrykkes som lydtryksniveau (SPL - sound level pressure).
Loudness: referere til opfattelsen af intensitet/lydtryk/kraft på stemmen
P_s styrer intensiteten, jo mere kraft på stemme des højere P_s kræves
Optimal pitch
Det stemmeleje eller det grundtoneområde, der er mest optimal eller mest hensigtsmæssigt for en person
Bestemmes ud fra en persons laveste frekvens eller ud fra host.
Optimalt stemmeleje er et afspændt og funktionelt stemmeleje
Amplitude
denne svarer til signalintensitet/lydtrykket
Vibrationer
resultere i små ændringer i lufttrykket (som produceres af taleren og omsættes til lyd af lytteren).
Tærskeltryk
Tærsklen for hørbarhed er 20 mikropascal (vigtig i forbindelse med øret)
SPL
sound pressure level på dansk lydtryksniveau
Oscillogram
Den simpleste form for grafisk repræsentation af lydtryk over tid
Habituelt stemmeleje
Betyder selvvalgt eller vanemæssigt stemmeleje dvs. det frekvensområde som personen spontant taler i
Dette skyldes store stemmekrav i hverdagen, psykosociale faktorer såsom at gør stemmen lysere eller dybere end hvad optimal pitch er.
Beskriv hvilke infektioner i larynx der kan forekomme
Stemmelæbernes slimhinde kan forandres ved forskellige former for misbrug af stemmen såsom råbe, skrige, heppe osv.
Larynfitis: er en halsinfektion hvor stemmen bliver hæs, dette skyldes hævelse (ødemer) på stemmelæberne i form af væskeansamling. Denne hævelse gør at stemmelæberne ikke kan lukke helt sammen og luften derfor siver ud. Man kan risikere at miste stemmen fuldstændig (afoni)
Noduli: er en hyppig stemmelidelse, hvor slitage giver knuder på stemmelæberne. Disse knuder sidder mellem den forreste og mellemste tredjedel af stemmelæberne
Larynfitis
er en halsinfektion hvor stemmen bliver hæs, dette skyldes hævelse (ødemer) på stemmelæberne i form af væskeansamling. Denne hævelse gør at stemmelæberne ikke kan lukke helt sammen og luften derfor siver ud. Man kan risikere at miste stemmen fuldstændig (afoni)
Noduli
er en hyppig stemmelidelse, hvor slitage giver knuder på stemmelæberne. Disse knuder sidder mellem den forreste og mellemste tredjedel af stemmelæberne
Klinsk mål
Perturbationsmål
MTP (Maximum phonation time)
Stavelsesrepetition
Perturbationsmål
Betyder uorden eller forstyrrelse, dvs. uorden fra cyklus til cyklus eller forstyrrelse i peroidiciteten
Ved at måle perturbationen kan man finde ud af i hvilken grad der er tale om variationer fra periode til periode dvs. et mål på uregelmæssighed
Jitter: er variation i frekvensen (periodetid) fra cyklus til cyklus
Shimmer: er variation i amplitude (periodens form) fra cyklus til cyklus
Hvad er jitter
er variation i frekvensen (periodetid) fra cyklus til cyklus
Hvad er shimmer
er variation i amplitude (periodens form) fra cyklus til cyklus
MTP
Maximum phonation time
Kræver en koordinering af respirations- og fonationsmuskler
Er målling af mikrovariationen fra periode til periode i et lydsignal og man kan ud fra denne målling også lytte efter ustabillitet eller tremor i stemmen hvor man så lytter efter variation på makroniveau
Stavelsesrepetition
Tester man for evnen til hurtige motoriske kommandoer, man tester for oral diadochokinesis
Sustanied and maximum fonation
MTP (maximum phonation time): er et klinsk mål, der bliver brug til at teste stemme og lunge kapacitet
S:Z-ratio: er et andet mål, der fortæller om luftspild i glottis
Jo højere ratio des fortere er fonationstiden
Prosodi
Prosodiske elementer er suprasegmentelle træk i et talesignal: Grundtone, intonation, lydstyrke, tryk, varighed, rytme
Prosodi i neuromuskulære sygdomme
Hypertoni medføre alle stavelser får samme tryk
Ataxi kan medføre problemer med at koordinere respiratoriske, fonatoriske og artikulatoriske systemer
Hyperkinetiske dysartrier kan forekomme ufrivillige og ukontrollerbar bevægelser og det kan påvirke talemotoriken
Parkinson: kan forudsage en monoton stemme, derudover er der svag stemmestyrke, luftfyldt stemmekvalitet og manglende mimik
Monopitch: uden variation i pitch
Monoludness: uden variation i styrke
Monopitch
uden variation i pitch
Monoludness
uden variation i styrke
Stridor i larynx
Hørbar indånding eller hørbart åndedræt
Forekommer ved store reinkeødemer, hvilket skaber luftturbulens i glottis, når indåndingsluften skal passere
Recurrensparese (stemmebåndslammelse): hvis den lammede stemmelæbe står i median stilling og dermed ikke kan abducere ved respiration.
