Nerver Flashcards

Question 1

Q

Beskriv nervesystemet

Answer

A

Inddeles i to hovedkomponenter: centralnervesystem og perifert nervesystem; inddeles i to hovedfunktioner: autonomt nervesystem og somatisk nervesystem

Den anatomiske opdeling af nervesystemet
- Centralnervesystemet (CNS):
- Cerebrum (storhjernen), cerebellum (lillehjernen), hjernestamme, rygmarv, thalamus, subthalamus, basalganglier
- Disse er lokaliseret i knogler (eks. kraniet, columna vertebralis)
- Perifert nervesystem (PNS);
- 31 spinalnerver, 12 kranienerver med tilhørende receptroer, sensoriske receptorer
- Disse er lokaliseret udenfor knoglen (i kroppen og i ansigtet)
- Disse forlader vores rygmarv og går ud i kroppen, i ansigt osv.
- Alle kranienerver er perifere nerver, de starter i hjernestammen, men forlader vores kranie og løber ud via huller i kraniet til eks svælget osv.

Den funktionelle opdeling af nervesystemet
Kategorisere hjernen i autonome og somatiske nervesystemer. Disse nervesystemer kan både være CNS og PNS.
- Autonomt nervesystem (ANS): Det ikke viljestyret system der regulerer eks. viscerale muskler eller indvolde (hjertefunktion, kitler og fordøjelse), består af to dele:
- Sympatisk nervesystem: reagere på stimulering gennem energi (bruger energi), ansvarlig for frygt og flugt reaktioner
- Parasympatisk nervesystem: systemet der modvirker det sympatisk nervesystem (sparer energi), er ansvarlig for nedsættelse af hjerterytme, blodtrykssænkning og pupilkontraktion.
- Fælles: effekt på viscera inklusiv kirtler, hjerte, fordøjelse
- Disse nervesystemer vil gerne være i balance, ønskes en ligevægt mellem de to nervesystemer, dog kan det ene nervesystem tage mere over det andet.
- Eneriske nervesystem (ENS); et undersystem til ANS, styrer maven, hjertet, blæren, tarmene og det vaskulære system => Nice to know
- CNS-komponenten af ANS stammer fra den præfrontale region af hjernebarken, såvel fra hypothalamus, thalamus, hippocampus, hjernestamme, cerebellum og rygmarv. Indvolde er forbundet med disse steder vha. afferente og efferente kanaler. => Nice to know
- PNS-komponenten af ANS inkluderer parrede sympatiske trunganglier, der løber parrallelt og i umiddelbar nærhed af hvirvelsøjlen, plexuser og ganglier) => Nice to know.
- Somatisk nervesystem: De viljestyrede system der regulerer alle muskler som kan bevæges med bevidste aktiviteter. Inddeles i:
- Pyramidale system: udløses i cerebralcortex i pyramidalcellerne og er ansvarlig for initiering af bevidste handlinger
- Ekstrapyramidale system udløses fra præmotor regionen også i cerebralcortex og har en mindre bevidst funktion der mest understøtter pyramidalfunktioner (tonus) eks. bøje arme så sørge systemet for at der er tonus (spænding i muskulaturen der kan understøtte vores primære handling i ekstrapyramidale system).
Vigtig i forbindelse med artikulations. Vi skal have tonus i vores baggrundsmuskulatur.
- kontrol af alle skelet- eller somatiske muskler, vejrtrækningen (kører også på reflekser).

Question 2

Q

Lav en anatomisk opdeling af nervesystemet

Answer

A

Den anatomiske opdeling af nervesystemet
- Centralnervesystemet (CNS):
- Cerebrum (storhjernen), cerebellum (lillehjernen), hjernestamme, rygmarv, thalamus, subthalamus, basalganglier
- Disse er lokaliseret i knogler (eks. kraniet, columna vertebralis)
- Perifert nervesystem (PNS);
- 31 spinalnerver, 12 kranienerver med tilhørende receptroer, sensoriske receptorer
- Disse er lokaliseret udenfor knoglen (i kroppen og i ansigtet)
- Disse forlader vores rygmarv og går ud i kroppen, i ansigt osv.
- Alle kranienerver er perifere nerver, de starter i hjernestammen, men forlader vores kranie og løber ud via huller i kraniet til eks svælget osv.

Question 3

Q

Lav en funktionel opdeling af nervesystemet

Answer

A

Kategorisere hjernen i autonome og somatiske nervesystemer. Disse nervesystemer kan både være CNS og PNS.
- Autonomt nervesystem (ANS): Det ikke viljestyret system der regulerer eks. viscerale muskler eller indvolde (hjertefunktion, kitler og fordøjelse), består af to dele:
- Sympatisk nervesystem: reagere på stimulering gennem energi (bruger energi), ansvarlig for frygt og flugt reaktioner
- Parasympatisk nervesystem: systemet der modvirker det sympatisk nervesystem (sparer energi), er ansvarlig for nedsættelse af hjerterytme, blodtrykssænkning og pupilkontraktion.
- Fælles: effekt på viscera inklusiv kirtler, hjerte, fordøjelse
- Disse nervesystemer vil gerne være i balance, ønskes en ligevægt mellem de to nervesystemer, dog kan det ene nervesystem tage mere over det andet.
- Eneriske nervesystem (ENS); et undersystem til ANS, styrer maven, hjertet, blæren, tarmene og det vaskulære system => Nice to know
- CNS-komponenten af ANS stammer fra den præfrontale region af hjernebarken, såvel fra hypothalamus, thalamus, hippocampus, hjernestamme, cerebellum og rygmarv. Indvolde er forbundet med disse steder vha. afferente og efferente kanaler. => Nice to know
- PNS-komponenten af ANS inkluderer parrede sympatiske trunganglier, der løber parrallelt og i umiddelbar nærhed af hvirvelsøjlen, plexuser og ganglier) => Nice to know.
- Somatisk nervesystem: De viljestyrede system der regulerer alle muskler som kan bevæges med bevidste aktiviteter. Inddeles i:
- Pyramidale system: udløses i cerebralcortex i pyramidalcellerne og er ansvarlig for initiering af bevidste handlinger
- Ekstrapyramidale system udløses fra præmotor regionen også i cerebralcortex og har en mindre bevidst funktion der mest understøtter pyramidalfunktioner (tonus) eks. bøje arme så sørge systemet for at der er tonus (spænding i muskulaturen der kan understøtte vores primære handling i ekstrapyramidale system).
Vigtig i forbindelse med artikulations. Vi skal have tonus i vores baggrundsmuskulatur.
- kontrol af alle skelet- eller somatiske muskler, vejrtrækningen (kører også på reflekser).

Question 4

Q

Hvad er en neuron

Answer

A

nervecelle, nervefiber, enkelte nervecelle, Kommunikations væv

Question 5

Q

Hvad betyder plexus

Answer

A

netværk af forskellige nerver

Question 6

Q

Hvad er ganglia

Answer

A

Samling af nervecellelegemer (kroppen af neuronet) uden for CNS

Question 7

Q

Hvad er cortex

Answer

A

yderste lag på storhjernen

Question 8

Q

Hvad er hjernestammen

Answer

A

ses som den forlængede rygmarv

Question 9

Q

Hvad betyder effent

Answer

A

faldende, typisk motoriske (starter i det perifere nervesystem og går ind til det centrale nervesystem).

Question 10

Q

Hvad betyder afferent

Answer

A

Stigende, typisk sensoriske (starter i det centrale nervesystem og går ud til det perifere).

Question 11

Q

Sensorer

Answer

A

Sensorer; midlerne, hvormed dit nervesystem oversætter information vedr. det indre og ydre miljø

Somatisk: eks. smerte, temperatur, mekanisk, muskel og led stræk

Kinæstetisk: kroppen i bevægelse (3D fortælling om kroppens bevægelse)

Special sensorer: eks. syn og hørelsen (oversætter udefrakommende stimuli til elektrokemisk signal)

Interoceptors (Overvåger hændelse indeni kroppen eks. udvigelse af lungerne, muskelspind) vs. extroceptores (reagere på stimuli uden for kroppen eks. audition og syn)

Proprioceptores: sensorer der overvåger ændring i en krops position (vestibulære sans hører til i denne kategori da den giver information om kroppens position i rummet), samme som muskel og led sensorerne.

Question 12

Q

Effektorer

Answer

A

midlerne hvormed din krop reagerer på skiftende forhold

Question 13

Q

Opbygning af nervesystemet

Answer

A

Nervesystemet består af en masse nerver og en masse nerveceller/neuroner

Disse neuroner udgør den funktionelt vigtigste del af alle nervesystemets dele, er det mindste bestanddele i en nerve

En nervecelle er karakteriseret ved at den kan overføre et signal fra den ene ende til den anden hvorved de bliver en slags ledninger

Neuroner omgives af støttevæv og støtteceller kaldet glia-celler af hvilke der findes flere typer af.
- Glia-celler: fungere som støtte celler til neuronet, hvor den sørger for support og næring til neuronet
- Astrocytter; en form for gila-celler, er strukturer der separerer neuronerne fra hinanden og sørger for vedhængende kapillarer, også afgørende for synapsen fungere

Neuron respons kan være enten exhitatoriske (tænd) eller inhibitoriske (sluk): et neuron kan kun være enten slukket eller tændt
- Hvis neuronen er exhitatorisk vil der ske en stigning af aktivitet når neuronet bliver stimuleret
- Hvis neuronen er inhibitorisk vil der ske et stop i responsen når neuronet bliver stimuleret

Question 14

Q

Neurons opbygning

Answer

A

Soma: indeholder cellekroppen

Dendritterne: (kaldes også for dendrittræet), det er her et neuron påvirker et andet neuron (og der sker modtagelse af elektrisk signal). Dendritter transportere informationer mod somaet

Axon: transmittere elektrisk information fra et neuron (leder en strøm ned gennem) og det ender i telodendria. Det elektriske strømsignal (axon potentialet) starter i Axonale Hillock (tilhæftning mellem axonet og somaet). Axonet transportere information væk fra somaet.

Myelin skeder: fedtskeder, disse er meget vigtige da de sørger for at det elektriske signal tager ms
Vi har to celler der danner myelinskeder:
Schwann cells (laver myelinskeder i PNS) og Obligodendrocytes (laver myelinskeder i CNS)

Rangvierske knuder: mellemrummet mellem myelin skederne, disse er også vigtige i forbindelse hastigheden for det elektriske signal.

Teleodendria: axomet ender i teleodendria og det er her end buttons er.

End buttons: her findes vesiklerne med neurotransmitter, mitokondrier (som sørger for energi dannelse og protein udvikling, her findes også synapsen mellem neuronet og eks. muskel, kirtel eller et andet neuron.

De kan være koblet til andre neuroner, sensorer, muskler osv. hvor koblingspunktet mellem neuroner kaldes synapser.

Synapsekløften: sammenkobling mellem et neuron og eks. en muskel eller en anden nervecelle. Når et neuron bliver stimuleret vil axonet udskille neurotransmitter ud i synapsekløften, hvor det eks. tilstødende neuron respondere på.

Et neuron i en kæde kan enten være presynaptiks neuron eller postsynaptisk neuron; neuronet som er presynaptisk stimulere det postsynaptiske neuron. Dette skyldes at det elektriske signal igennem et neuron kun kan gå en vej. Signalet går i kun en vej nemlig fra dendrit til axon.

Question 15

Q

Hvilket neuron typer findes

Answer

A

Neuroner deles i:
- Sensoriske neuroner: Overvejende afferente, har lange dendritter der er i kontakt med forskellige sensorer for tryk, temperatur, kemoreceptor
- Motoriske neuroner: Overvejende efferente, aktiverer muskulatur

Langt de fleste interneuroner, (dvs. det går fra et neuron til et andet eks. i hjernen) findes kun i CNS

Axosomatisk: Axon der går ned og påvirker somaet, vil ofte være inhibatorisk
Axodendritisk: Axon der går ned og påvirker dendrittræet, vil ofte være excitatoriske

Question 16

Q

Beskriv den synaptiske kløft

Answer

A

Præsynaptisk neuron: Nerven der leder signalet mod den synaptiske kløft
Postsynaptisk neuron: Nerven der leder signalet væk fra den synaptiske kløft (det fraførende)

Afhængig af hvor på neuronet det stimuleres kan det resultere i excitation eller inhibitation.

Synaptisk kløft: Hulrummet mellem præsynaptisk neuron og postsynaptisk neuron

End button: indeholder vesiklerne med neurotransmitter, som bliver frigivet til synpsekløften.

Neurotransmitter er af kemisk syptans, de påvirker det næste neuron. Transmitterne bliver renegeret ind i vesklinere igen.

Question 17

Q

Cerebrum

Answer

A

Er vores storehjerne

Opdeles i to hemisfærer (hemisfærer; er den anatomiske betegnelse for hjernens højre og venstre side) (både en venstre og højre side) der er stort set identiske. Cerebral longitudinal kløft / interheimspheric kløft er der hvor hjernen deles i en højre og venstre del.

Meget tæt fuldt op med neuroner og synapser og noget af det mest komplekse man kender

Beklædes af hjernehinderne (kaldes meninges), der holder hjernen på plads men også sørger for blodforsyning til hjernen (eks. sørger for der kommer føde til vores neuroner)

Hjernehinderne/meninges
Hjernehinderne kaldes meninges og består af tre lag;
- Dura mater: yderste lag, sej bindevævshinde der nogle steder er bundet til knoglen og forstærket
- Arachnoidea: Mellem lag, netværk af blodkar og løst bindevæv
- Pia mater: Aller inderste lag, tynd hinde der følger hjernens konturer

Falx cerebri: som er dura forstærkning der løber sagittalt mellem de to hjernehalvdele (højre og venstre) fra crista galli til tentorium cerebelli (findes i lillehjernen)

Falx cerebelli: udfører det samme som falx cerebri for cerebellum, nemlig deling af hemisfærerne for beskyttelse og isolation.

Tentorium cerebelli: laver en hylde mellem storhjernen og cerebellum, en forstærkning over cerebellum (lillehjernen), under cerebrums bagerste del.

Diapragma sella: danner afgrænsninger mellem hypofyse og hypothalamus og chiasma opticus

Cerebrospinalevæske:
Mellem dura og pia mater, inde omkring arachnoidea løber væsken ca. 125 ml (Affaldsstof fra hjernen ender i cerebrospinalvæske)

Hjernen ligger på denne måde badet i væsken, der dels ligger omkring men også inden i hjernens hulrum

Hulrummene kaldes ventrikler

Cerespinalvæsken bliver dannes af ventriklen og væsken løber også ned omkring rygmarven.

Ventrikel
Laterale på højre og venstre side

Cerebrospinalvæsken produceres i de laterale ventrikler og løber herefter mod 3. og 4. ventrikel

ventrikel mellem thalamus, tømmer sig via ductus cerebralis
ventrikel, ligger under cerebellum og over grænsen mellem medulla oblongata og pons

Cerebrums lag
Yderst ligger cortex (bark), mellem 2 og 4 mm tyk med 6 cellelag: 2 celle typer pyramidal vs. non-pyramidal

1 lag: det yderste lag består af gila celler

2 til 3 lag: pyramide celler (vigtig for motorisk funktion)

4 lag: non-pyramidal: celler med sensorisk input fra thalamus

5 lag: pyramidal celler (signal motoriske centre uden for cerebrum eks. basal ganglier, hjernestamme, medulla spinales

6 lag: det inderste lag består af pyramidale celler (som sender signal til thalamus)

Tykkelsen på de forskellige lag og dominansen varrier => fortæller noget om hvilken funktion der er vigtig i bestemte område i hjernen (er det sensorisk eller motorisk). Lagene er af varierende densitet korresponderende til dominerende funktion i en specifik region.

Pyramidale celler er motoriske og kommunikerer med område fjernt fra hjernen eks. muskler

Non-pyramidale celler kommunikerer med andre område i hjernen.

Question 18

Q

Cerebrums lag

Answer

A

Yderst ligger cortex (bark), mellem 2 og 4 mm tyk med 6 cellelag: 2 celle typer pyramidal vs. non-pyramidal

1 lag: det yderste lag består af gila celler

2 til 3 lag: pyramide celler (vigtig for motorisk funktion)

4 lag: non-pyramidal: celler med sensorisk input fra thalamus

5 lag: pyramidal celler (signal motoriske centre uden for cerebrum eks. basal ganglier, hjernestamme, medulla spinales

6 lag: det inderste lag består af pyramidale celler (som sender signal til thalamus)

Tykkelsen på de forskellige lag og dominansen varrier => fortæller noget om hvilken funktion der er vigtig i bestemte område i hjernen (er det sensorisk eller motorisk). Lagene er af varierende densitet korresponderende til dominerende funktion i en specifik region.

Pyramidale celler er motoriske og kommunikerer med område fjernt fra hjernen eks. muskler

Non-pyramidale celler kommunikerer med andre område i hjernen.

Question 19

Q

Ventrikel

Answer

A

Laterale på højre og venstre side

Cerebrospinalvæsken produceres i de laterale ventrikler og løber herefter mod 3. og 4. ventrikel

ventrikel mellem thalamus, tømmer sig via ductus cerebralis
ventrikel, ligger under cerebellum og over grænsen mellem medulla oblongata og pons

Question 20

Q

Hjernehinderne/meninges

Answer

A

Hjernehinderne kaldes meninges og består af tre lag;
- Dura mater: yderste lag, sej bindevævshinde der nogle steder er bundet til knoglen og forstærket
- Arachnoidea: Mellem lag, netværk af blodkar og løst bindevæv
- Pia mater: Aller inderste lag, tynd hinde der følger hjernens konturer

Falx cerebri: som er dura forstærkning der løber sagittalt mellem de to hjernehalvdele (højre og venstre) fra crista galli til tentorium cerebelli (findes i lillehjernen)

Falx cerebelli: udfører det samme som falx cerebri for cerebellum, nemlig deling af hemisfærerne for beskyttelse og isolation.

Tentorium cerebelli: laver en hylde mellem storhjernen og cerebellum, en forstærkning over cerebellum (lillehjernen), under cerebrums bagerste del.

Diapragma sella: danner afgrænsninger mellem hypofyse og hypothalamus og chiasma opticus

Question 21

Q

Cerebrumspinalvæske

Answer

A

Cerebrospinalevæske:
Mellem dura og pia mater, inde omkring arachnoidea løber væsken ca. 125 ml (Affaldsstof fra hjernen ender i cerebrospinalvæske)

Hjernen ligger på denne måde badet i væsken, der dels ligger omkring men også inden i hjernens hulrum

Hulrummene kaldes ventrikler

Cerespinalvæsken bliver dannes af ventriklen og væsken løber også ned omkring rygmarven.

Question 22

Q

Broadmanns area

Answer

A

Inddelinger af hjernen i 1-52

Baseret på dominante celle typer i cortex cellelag, eks. area 44 og area 45 = Broca’s area for motoriske artikulation.

Question 23

Q

Cortex inddelinger

Answer

A

5 lobi (lapper) som benævnes efter de knogler de ligger op ad:
> Frontal lobus
> Parital lobus
> Temporal lobus
> Occipital lobus
> Insula (betyder ø)

Derudover betyder:
Gyrus => bakketoppe
Sulcus => bakkedal

To vigtige landmarks:
> Lateral sulcus: adskiller temporal lap fra frontal lap og anteriore del af parital lappen
> Central sulcus: adskiller frontal og parietal lap

Question 24

Q

Frontal lobus

Answer

A

Den største lobus

Området er ansvarligt for planlægning af handlinger, initiering og inhibition af viljestyrede handlinger og kognition

Vigtig er:
Brocas areal (BA 44 og BA 45) ansvarlig for planlægning af den talemotoriske handling

Precentrale gyrus eller motor-strip kontralateralt område
(Brokas area 6: lateralt => styrer motorisk cortex eks. vores larynx, tunge, vi skal kunne styrer vores muskler præcist)

Pars opercularis ved inferior frontale gyrus dækker for insula

Pars orbitale og anterior region: del af øvre frontal lap er associeret med hukommelse, følelser, motor inhibering og interlekt.

Question 25

Q

Parietal lobus

Answer

A

Center for alle bevidste sensoriske input

Postcentrale sulcus har en opdeling som ligner motor-strip bare med sensorisk output.

Behandler kontralaterale input

I den inferiore del af parietal lap findes vigtige associationscenter med integration af syn, hørelse, og somatisk information

Gyrus angularis er vigtig for forståelse af skriftsprog, matematik, kognitiv funktion, beliggende posteriori for wernickes area (vigtig sprog center)

Question 26

Q

Temporal lobus

Answer

A

Vigtigt område for auditive input

Lydsignaler behandles i Heschi gyrus (BA 41)

Wernickes area (BA 22) er ansvarlig for afkodning af sproglyde

Question 27

Q

Occiptial lobus

Answer

A

Visuelle inputs

Regionerne omkring calcarine sulcus er det primære modtagelsesområde for visuel information.

Synssansen gennemgås overordnet i forbindelse med kranienerverne

Her findes vores synscenter

Question 28

Q

Insula og det limbiske system

Answer

A

Insula er skjult af dele af temporal-, frontal- og parietal lobi.

Vigtig for eks. smagssensation, følelser, selvopfattelse, empati, medførelse, tale planlægning

Vores øglehjernen, styrer vores primitive følelser, bliver kontrolleret af det limbiske system (anatomisk struktur i hjernen)
Limbiske system er mere betegnelsen for forbindelser mellem forskellige område. Det limbiske system kaldes også øglehjernen og varetager følelser, sexlyst, motivation og vrede (er en forbindelse mellem forskellige område i hjernen eks. amygdala og hypokapys)

Question 29

Q

Fiber typer

Answer

A

Grå substans: er lavet af neuroner
Hvid substans: er myelinated axon fibers
Disse fibre sørger for kommunikationen mellem neuronerne og uden dem vil der ikke være nogle neural funktioner.

Der findes tre basic typer af fiber: projektions fiber, association fiber og commissural fiber

Question 30

Q

Projektions fiber

Answer

A

Corona radiata: Indeholder projektions fibre som løber fra og til cortex.

Projektions fibre løber fra og til eks. cortex, hjernestammen og rygmarven (medulla spinalis).
Bundt af neuroner

Forbinder cortex til fjernere områder

De indeholder både efferente og afferente nervefibre fra thalamus

Question 31

Q

Associations fibre:

Answer

A

Forbindelser internt i en hemisfære (dvs. fra et sted i hemisfæren til et andet sted i hemisfæren)

Skelnes mellem korte (til eks. næste gyrus) og lange (mellem lobuli). eks faciculus arcuate mellem Brocas og Wernickes area

Skal kun internt

Question 32

Q

Commissural fibre:

Answer

A

Forbindelse mellem korresponderende område mellem heimsfærene, eks. corpus callosum, de løber fra en lokation i heimsfæren til præcis den samme lokation i den anden heimsfære.

Eks. bevægelse af tynge, vigtig at højre og venstre side af tunge arbejder synkronisk dette skyldes de commissurale fibre

Question 33

Q

Subcortikale struktur

Answer

A

Findes under cortex

Basalganglierne ligger under cortex og inde i dybden i de to hemisfærer

Vigtig i forbindelse med artikulation, da de muskler som styrer tunge, gane osv. skal komme i rigtig tonus (rækkefølge), her er basalganglierne meget vigtig

Funktionen: er at styre baggrunds bevægelser samt at iværksætte bevægelsesmønstre

Nucleus caudatus putamen og globus pallidus

Funktionelt også andre strukturer (amygdala)

Question 34

Q

Hippocampus formationen

Answer

A

En del af hukommelses funktion

Ligger: Gulvet i inferior horn af lateral ventriklerne

Består af hippocampus, dentate gyrus

Question 35

Q

Thalamus

Answer

A

Sidste sensoriske ”relæ”-station inden cortex (sensoriske hovedbanegår => alt sensorisk information kommer inden i thalamus det går ind i cortex undtagen lugtesansen)

Smerte (og temperature) opfattelse i thalamus. Kræver cortical funktion for at lokalisere

Struktur der er vigtig er pulvinar og corpus geniculate mediale:
Pulivnar kerne vigtig for tale (det koordinerer sensorisk information fra artikulationen, løber fra artikulations område til (??) og integrere med vores (??), skade => afasi

Corpus geniculate mediale => del af hørebanerne

Der løber forbindelse fra cerebelleum og globus pallidus til det motoriske cortex

Lateral væg i 3 ventrikler

Question 36

Q

Hypothalamus

Answer

A

Gulvet i 3 ventrikel

Reprodiktiv opførelse

Tørst og sult, pulsstigning,

Metabolisk funktion

Skader kan give manglede autonomisk respons

Det autonome nervesystem stammer herfra

Question 37

Q

Cerebrovaskulære system

Answer

A

Sørger for blodforsyning til hjernen

Hjernen udgør 2% af kropsvægten og den forbruger 20% af oxygen

Få sekunders forstyrrelser kan gøre at de bliver skadet => længere varende resultere i celledød, de tåler ikke at få ilt eller blod.

To systemer:
> Fra coratis (halspulsåre): en stamme både en på højre og venstre side, der deler sig i to ’grene’ carotis eksterna (denne levere blod ilt og næring til muskler, hud og kirtler i ansigtet => ikke vigtig) og carotis interna (løber ind i kroppen og op ind til hjernen, løber på indersiden af vores mandler, dernæst ind igennem et hul i kraniekassen). Carotis interna deler sig igen i to blodkar artier cerebri media og artier cerebri anterior

>

Fra vertebralis: løber i de cervikale ryghvirvler på venstre og højre side. Artiere vertebralis fra højre og venstre side løber sammen til et kar kaldet artiere basillaris. (Fra denne løber sidegrene ud til vores lillehjerne). Artiere basillaris deler sig igen i to kar, både på venstre og højre side: artiere ceribrie posteriore på hhv. højre og venstre side.  (Højre og venstre vertebral arterie forenes ved superior del af medulla og danner aterier basilaris => artiere basillaris deles og danner højre og venstre side af arterie cerebri posterior)

Circus Willisi (circle of Willis): En ring der forbinder de to systemer: det vertebral system med carotis
Dette uddybes således:
Anterior kommunikerende arterie er en forbindelse mellem anteriore cerebrale arterier (forbinde den anteriore cerebrale artire højre side og venstre side forbinder disse to).
Posteriore kommunikerende arterie er en forbindelse mellem arterie cerebri posterior og carotis interna
Derved får vi dannet en ring der forbinder det vertebral system med carotis

Fordelen ved dette er: Blodtilførelsen kan udligne blodtryksforskelle sørger for områder i hjerne der har behov for mere blod, gør at man kan få ekstra blod tilførelse derhen, systemet gør at de kan udtryk ligne og sørger for der er flow hen til de områder i hjernen der skal arbejde.

Question 38

Q

Circus Willisi (circle of Willis)

Answer

A

En ring der forbinder de to systemer: det vertebral system med carotis
Dette uddybes således:
Anterior kommunikerende arterie er en forbindelse mellem anteriore cerebrale arterier (forbinde den anteriore cerebrale artire højre side og venstre side forbinder disse to).
Posteriore kommunikerende arterie er en forbindelse mellem arterie cerebri posterior og carotis interna
Derved får vi dannet en ring der forbinder det vertebral system med carotis

Question 39

Q

Funktionel opdeling af cerebellum

Answer

A

Funktionelt opdeles cerebellum efter lobuli (den bliver inddelt i lapper)
Floccondulær lobus kaldes også vestibulocerebellum
- Styrer kroppens position i rummet. Modtager signaler fra nucleus vestibularis (område i hjernestamme der indeholder ligevægtsapperatet fra øret)
- Skade: stavrende gang, ataxi af truncus

Anteriorie lobulus kaldes spinocerebellum
- Styrer kropsholdning og balance, arbejder mod tyngdekraften, sørger for at have tonus for eks. at kunne stå oprejst.
- Skade: forstærket refleks af muskulatur der holder balancen

Posteriore del (intermediær) kaldes neucerebellum
- Styrer den finmotoriske koordination
- Skade: tremor (rystelser) og problemer med de finmotoriske bevægelser

Question 40

Q

Cerebellum cortex

Answer

A

Cortex består af tre lag
Ydre lag med golgi, stellate og basket cells

Det midterste lag med purkinjeceller (der kommunikerer med nuclei i cerebellum)

Det indre lag med granulære celler der viderebringer input til de to andre lag

Question 41

Q

Cerebellar nuclei

Answer

A

Cerebella nuclei har fire kerne, nucleus dentate, nucleus emboliforme, nucleus globosus og nucleus fastigiate

Nucleus dentata bringer output via thalamus til cerebral cortex

Nucleus emboliforme og nucleus globosus kommunikerer med modsidige cerebellare hemisfære

Nucleus fastigiate kommunikerer med vestibulær nucleus og dermed vestibulær organet

Question 42

Q

Nucleus dentata

Answer

A

bringer output via thalamus til cerebral cortex

Question 43

Q

Nucleus emboliforme og nucleus globosus

Answer

A

kommunikerer med modsidige cerebellare hemisfære

Question 44

Q

Nucleus fastigiate

Answer

A

kommunikerer med vestibulær nucleus og dermed vestibulær organet

Question 45

Q

Hjernestammen

Answer

A

Hjernestammen er udspring for kranienerverne.

Vi deles hjernestammen i tre dele; medulla oblongata (den forlængede marv), pons og midthjernen

Mellemstationen mellem de simple refleksbuer i medulla spinalis og de avancerede nervefunktioner i storhjernen

Kranienerver og deres nuclei udgår alle (-1) fra hjernestammen
Opretholder en række basale livsvigtige funktioner (blodtryk, vejrtrækning => bliver styret af centre i hjernestammen)

Question 46

Q

Medulla oblongata

Answer

A

Den nederste del af hjernestammen

Område for krydsning af pyrimidalbanerne: Er det vigtigste krydsningssted for motoriske nerver, hvorved impulser fra en hjernehalvdel overføres til den modsidige sides muskel, alt motorisk signal som kommer fra højre side vil krydser i Decussatio Pyramidalis => her vil pyramidalcellerne løber i pyramidebanerne, overkrydsning af dette er Decussatio Pyramidalis fra højre hjernehalvdel styrer venstre side motoriske funktioner (alt motorik fra hals og ned efter). Kun efferent da det er motorisk.

Også udgangspunktet for kranienerve kerner: IX, X, XI (nucleus ambiguus og for X også nuecleus solitarius) og XII (nucleus hypoglossus). I medulla oblongata starter kranienerverne.

Formatio reticularis: respiration og blodtryk

Question 47

Q

Pons

Answer

A

Midster del af hjernestammen, broen mellem medulla og midthjernen.

Øvre og nedre del som omgiver 4. ventrikel

Indeholder ligesom de øvrige dele også tråde der fører impulser til hjernen og fraførende motoriske baner

Indeholder kranienerve kernen nr. V, VI, VII og VIII

Er også tilslutningsted for de superiore og midterste peduncler fra cerebellum.

Question 48

Q

Midthjernen

Answer

A

Øverste del af hjernestammen
En del af vores pyramidebaner

Crus cerebri: den nederste del af midthjernen er domineret af parrede crus cerebri. Disse repræsenterer de cerebral peduncles

Cerebral penducle (ledningsbane til og fra cerebrum), huser de kommunikerende veje, der fører til og fra cerebrum

Desuden kerner for kranienerver: III og IV

Question 49

Q

Medulla spinalis

Answer

A

Trafik mellem efferente og afferente nerver.

Rygmarv sender al information om musklers bevægelse i kroppen ud til endeorganer.
Nerverne løber fra rygmarven ud til eks. armene og bene.

Transporterer også al information til de centrale dele af CNS vedr. sensoriske stimuli

Varetager også simple respons på stimuli i form af refleksbuer

Vi har 31 parrede spinal nerver vi har 5 cervikale nerver, 12 thorakale nerve, 5 sacrale, 5 lumbale osv.

Hele vores rygmarv er bundter af nervefibre. Nervefibre er arrangeret i bundter kaldet tractus

Den grå substans indeholder neuroner men den hvide substans indeholder myeliniserede aksoner

Er beklædt med samme meninges som cerebrum og disse er sammenhængende med de tilsvarende i kraniet.

Den starter ved foramen magnum (overgang fra medulla … til medulla …) og er ca. 46cm lang.
Nederste bliver den til conus medullaris og kaldes neden for cauda enquina (hestehalen)

Medulla spinalis ligger beskyttet i hvirvsøjlen og ophængt i meninges og ligamentum denticulatae

Refleksbuer
Angiver et reaktionsmønster på rygmarvs niveau (hvor et eller flere niveauer i rygmarven (dvs. det ikke kommer på i cortex) reagerer på stimulus uden at involvere de højere dele af CNS
Monosynaptisk refleks: Sensorisk signaler røger ind i rygmarven og motorisk signal bliver feedback (??) => det hele foregår på lokalt niveau.

reflekserne er ikke monosynaptiske men essen af det er det samme.

Question 50

Q

LMN og UMN

Answer

A

LMN = står for lower motor neuron og er den enhed der går fra rygmarven ud i en enkelt motorisk rod (hører til det perifere)

UMN = står for upper motor neuron og er den enhed der løber ned gennem rygmarven og påvirker LMN (hører til det centrale nervesystem)

Synapsen ligger i den grå substans (gælder dette for dem begge eller kun LMN??)

LMN skade gør at musklen bliver slap evt. helt paralytisk, refleksbuen er ødelagt da det efferente signal mangler.

UMN skade gør at refleksbuen er intakt og måske meget livlig

Question 51

Q

Rygmarvsbaner

Answer

A

Opdeles i tre funiculi (større søjler med baner)

Disse underinddeles i mindre fasciculi i den hvide substans

Størrelsen af de enkelte baner varierer efter hvilket niveau i rygmarven man ser på

Tendensen er at de anteriore baner er motoriske (efferente) og de posteriore er sensoriske (afferente)

Question 52

Q

Afferente baner

Answer

A

Anteriore funiculus, eks. anteriore spinothalamiske tractus (let berøring)

Posteriore funiculus. Fasciulus gracilis et cuneatus, eks. kinestetisk (bevægelse), vibration, GTO, berøring

Lateral funiculus: Lateral spinothalamiske tractus, eks. smerte og temperatur

Question 53

Q

Efferente baner

Answer

A

Starter som fibre fra motorcortex der bevirker muskelkontraktion, refleksmodificering eller visceral aktivering (organer)

Den vigtigste kaldes pyramidebanerne

En anden vigtig bane er den corticobulbære tragt (motorisk signal til hjernestammer, dvs. alle kranienerver løber i denne) som påvirker en del af nervekernen i hjernestammen

Løber 90% kontraletralt i rygmarven. 10% løber epsilateralt og kryder over ?? og ud til musklen.

Question 54

Q

Paralyser

Answer

A

Spatisk paralyse skyldes UMN skade. Reflekserne er livlige (øget refleks zone) men man har ingen kontrol over musklerne. Muskeltonus kan også være øget => musklen er spændt.

Hypotonisk paralyse skyldes tab af LMN. Det fiver refleksesvækkelse og tab sammen med nedsat muskeltonus

Hemiplegi = tab af funktion på en side (lamme på den ene side af kroppen)

Teraplegi = tab af funktion i alle fire ekstremiteter (lamme i ekstramitterne, højskade på halsvhvirvlerne)

Paraplegi = tab af funktion i nedre del af krop inkl. ben (lamme fra livet over ned)

Monoplegi = en ekstramitet/muskelgruppe (en muskel eller en ekstramitet)

Diplegi = samme del af krop på begge sider (samme del på kroppen er lamme)

Triplegi = tre ekstremiteter

Question 55

Q

Klassifikation af kranienerverne

Answer

A

Kranienerver: Navn + romertal (de nummers fra I til XII) (I = 1 og XII=12)

Nummeret fortæller hvor fra i hjernestammen kranienerven kommer:
- I til IV => i midt hjernen
- V til VIII => i pons
- IX til XII => i medulla oblongata

Rygmarv: her ligger centre for nerverne

Udover navn og nummer deler/skelner vi dem mellem:

General vs. Special

Somatisk (bevidst) vs. Viseral (ikke bevidst, løber til kirtlerne, til de autonome)

Afferent (tilbage) & Effernt (exit)

Uddybning:
General somatisk afferent (GSA): sensorisk eks. muskel, hud, led

Special somatisk afferent (SSA): sensorisk eks. syn og hørelse (ekstern stimuli (noget vi omsætter) eks. laver lys om til billeder på nethinden)

General Visceral afferent (GVA): sensorisk Eks. signal fra fordøjelseskanal

Special visceral afferent (SVA): sensorisk Eks. smag og lugt

General visceral efferent (GVE): motorisk autonomiske nervesystem f.eks. til kirtler (eks. hormonproduktion)

General somatic efferent (GSE): motorisk muskulatur f.eks. til brug for tale

Special visceral efferent (SVE): motorisk Eks. muskulatur i larynx, pharynx, bløde gane, tværstribet skeletstruktur

Question 56

Q

I Olfactorius

Answer

A

Lugte epithel i næsen (chonca superior, septum etc) => det vi bruger til at danne dufte indtryk med

Udelukkende sensorisk nerve (SVA)

Nuclei i olfactoriske bulb

Er strengt taget ikke en ægte kranienerve da den sensoriske nervedel ikke får over thalamus (den oprinder fra hjernestammen)

Question 57

Q

II Opticus

Answer

A

Synsnerven

Sensorisk (SSA) forbundet med det visuelle system

Leder signal fra øjne op til vores syncortex

Halvdelen af trådene krydser ved chiasma opticus
- (Halvdelen af fibrene løber over til venstre side hjerne og nogle til højre side. Synsfeltet fra venstre side vil ende medialt i venstre øje og lateralt på højre øje => dette betyder at det venstre synsfelt ender i højre hjernehalvdel og omvendt (ergo synsfeltet krydser i chasmia opticus)

Synscortex ligger occipitalt i cerebrum

Question 58

Q

III Oculomotorius, IV Trochlearis og VI Abducens

Answer

A

Alle styrer 6 øjenmuskler
> III Oculototorius styrer 4 øjenmuskler (plus linsen)

>

IV Trochlearis styrer 1 øjenmuskel

>

VI Abducens styrer 1 øjenmuskel

Question 59

Q

V Trigeminus

Answer

A

GSA og SVE

Denne er både afferent og efferent,
Vigtig for tale og desuden stor sensorisk nerve

Motorisk vigtig for: tyggemuskler, tensor tympani, mylohyoideus, digastricus anteriore del, tensor veli palatini
Forreste 1/3 af tungen.
Sensorisk (alt hvad vi mærker i vores ansigt): tre grene til ansigtet opthalmicus, maxillaris og mandibularis
Udspring fra nucleus trigeminus og sensorisk fra øverste del af pons

Opthalmicus ren sensorisk (GSA) fra hus på øvre ansigt, pande, skalp, cornea, iris øvre, øjenlåg, næse, slimhinde
N maxillaris, ren sensorisk GSA, nedre øjenlåg, hud på siden af næsen, overkæbe, tænder, læbe, rhinopharynx.
N mandibularis er den blandede sensoriske og motoriske gren (GSA, SVE)

Passerer foramen ovale i os sphenoidale

Sensoriske del forsyner stort set mandiblens område, men også auriklen og meatus acusticus externa

N. lingualis er en sensorisk gren der går til mundhulen og forreste 2/3 af tungen. SVE fra kerne i pons og innerverer f.eks. tyggemuskulatur.

Trigeminus påvirkning:
Den centrale (supranucleare) kontrol af n trifeminus er bilateral, så en skade her kan aldrig medføre en ensidig læsion

Question 60

Q

VII Fascialis

Answer

A

(SVE, GVE, SVA, GSA)
Både afferente og efferent (både sensoriske information og bevæge noget muskulatur)

Både motorisk, sensorisk og sender grene til kirtler

Motorisk: ansigtsmuskler (mimik, læbebevægelse mv)

Sensorisk: smagssans fra forreste 2/3 del af tungen via chorda tympani

Kirtler: dels spytkirtler (sublingualis, submandibularis og parotis) dels tårekirtler (lacrimalis)

Udspring: neucleus i nedre del af pons

Løber ind i bagerste del af mellemøret i ganglion geniculatae Afgiver chorda tympani der løber bag hammerskaftet og trommehinden hvorefter den løber ind på n. lingualis og ender som smagstråde til tungen
En anden del løber ud af foramen stylomastoideum motriske tråde til bagerste del af digastricus og stylohyoideus

Deler sig videre til ansigtets muskler
Special: styrer alt muskulatur omkring læberne => dette har betydning for artikulationen, Skade: kan ske både inde i hjernen (her vil man være i stand til at bevæge sin pande - da der både kommer signaler fra både fra højre og venstre side) og perferiet

Question 61

Q

VIII Vestibulocochlearis

Answer

A

Både sensoriske impulser til hjernen, afferente og fraførende, efferente til cochlea (volumenkontrollen) dog primær sensorisk

Deles op i den cochleære del og vestibulære del
Cochleære del: ganglion spirale i modioblus til medulla oblongata (dorsal og ventrale cochleæree nucleus)

Vestibulære del: vestibulære ganglion i meatus acuticu internus herfra tråde til pon medulla oblongata og cerebellum (lobus flocconodularis)

Efferente fibre:
Ca. 1600 (vs 30.000 afferente)

Løber i den ovlivovovhlear bundle

Krydser til ydre hårceller og ukrydset til indre hårceller

Kortikal aktivering og aktiv i signal detektion i støj (så man få mere fokuseret lyd

Hørebanen:
Nucleus cochlearis

Nucleus olivarus superior

Inferrior Colliculus

Corpus geniculata mediale

Cortex cerebri

Question 62

Q

IX Glossopharyngeus

Answer

A

Både sensorisk og motorisk

Motrisk: nucleus ambiguus og nucleus salivartorius inferrior i medulla oblongata

Løber via foramen jugulare os temporale langs processus stylopharyngeus. Går ind i constrictor pharyngis musklen og sender sensoriske tråde til tungen

Afferent: smagssans fra tungens bagerste 1/3

Efferent motorisk: stylopharyngeus og constrictor pharyngis

SVA: smag posteriore 1/3 af tungen + baroreceptorer i sinus caroticus (arterielt tryk)

GVA: berøring, smerte temperatur fra posteriore 1/3 af tungen, ganebuerne, øvre pharynx

GSA: fra region bag auriklen og meatus acusticus externus

SVE: M. stylopharyngeus og superiore constrictor

GVE: gl. parotis

Question 63

Q

X Vagus

Answer

A

Både GVE, GSA, GVA, SVA, SVE

Motorisk og sensorisk samt en vigtig parasymaotisk nerve til indvolde og hjerne

Udspringer: fra flere kerner i medulla oblongata og løber gennem foramen jugulare

Sensorisk: trommehinde, meatus acusticus externa, smerte og til dels følesans fra larynx, pharynx, bronkier og indvolde

Motorisk: laryngeal muskulatur

Fire grene => aurikulær, pharyngeal, laryngeus superior og inferior (som bliver til laryngeus reccurens)

Aurikulære: sensorisk afferent fra øret

Pharyneal: constrictor pharyngis medius og superior, palatopharyngeus, palatoglossus og velums muskler (undtagen tensor veli palatini

Laryngeus superior: Sensorisk fra larynx motorisk til cricothyroideus.

Laryngeus inferiror/laryngeus reccurens: ikke helt samme forløb på de to sider, men løber ned i thorax og retur til larynx og pharynx

Sensorisk: larynx slimhinde

Motoriske: constrictor pharyngis inferior og alle interne larynx muskler undtagen cricothyrodieus (giver pitch på stemme)

Question 64

Q

XI Accesorius

Answer

A

SVE

Motorisk nerve til skuldermuskulatur, den styrer M. sternocleidomastiod.

Både spinal og kraniel komponent

Denne starter i hjernestammen men starter også i rygmarv (øverste del C1 til C6 bliver der sendt nervefibre retur foram magnum løber sammen med nervetråde fra hjernestammen, denne sammenkobling taler vi om XI accesorusus.

Answer 65

A

GSE

Motorisk nerve til tungemuskler undtagen M palatoglussus

Skade: tungen føres til den syge side, dvs. til den side hvor nerven ikke fungerer

UMN (øvre motorisk skade) kontralateral

LMN (nedre motorisk skade) ipsilateral

Answer 66

A

>

Pharyngeal gren: synkebesvær, tab af svælgrefleks, hypernasalitet, velum asymmetri, nasal regurgitation 
Laryngeus superior: dårlig tonehøjderegulation, nedsat sensibilitet i larunx 
Reccurens: slap paralyse af larynx muskler med hæs luffyldt stemme (den ene stemmelæbe er slukket)

Answer 67

A

Her forskel inde i celle vs. udenfor celle => gradient forskel eks. hårceller

Overordnet sørger ioner mod at udligne tryk (pressure)

Elektrokemisk gradient
Koncentration gradient
Transport er noget indenfor cellen til ud af cellen, husk på ligevægt:
Passiv transport
Aktiv transport

Answer 68

A

Består af to ting: elektrisk forskel og koncentration forskel
Ioner har enten mistet elektron eller ekstra elektron => dette giver den elektriske ladning på en ion, den kan være enten positiv ladet (hvis den har mistet en elektron) eller negativt ladet (hvis den har fået en elektron)

Positive ioner vil frastøde hinanden men positive ioner vil blive tiltrukket af/mødes negative ioner

Answer 69

A

Bygger på koncentrationsforskelle, hvis der er høj koncentration på en side af en membran (høj koncentrations gradient) vil molekylerne fordele sig i lige antal så koncentrationen på begge sider af membranen bliver ’ens’

Elektrisk strøm skabes ved ladet molekyler/partikler aktivere cellemembranen, eks. ion kanaler. Strømmen kan måles ved eks. EEG ( ElektroEncefaloGrafi, måde at måle elektrisk aktivitet i hjernen, neuroner er aktive når der er en strøm i dem => der vil komme strøm hvis der er en ændring i deres elektrokemiske gradient), ved MR-scanning og ved PET-scanning
Kræver permeable (gennemtrækkelig) membran

I neurologi er det cellemembranen på neuronet

Answer 70

A

Passiv transport kræver ikke energi

Ionerne har brug for et transport kanal, for at ionerne kan komme igennem cellemembranen.

Ioner med høj koncentration passere over cellemembranen via
1) Spændingsafhængige kanaler, der åbner ved passende elektrisk stimuli
2) Specifikke kanaler, der tillader passage af specifik ion - ved det rette forhold

Gradient forskel (når der er forskel på den elektriske ladning eller på koncentrationen af ioner)
over membranen (forskellen på inderside vs. yderside) tillader den passive transport

Answer 71

A

Aktiv transport kræver energi

Eks. genoprette ion-koncentrationer, når man skal arbejde mod gradienten, er det aktiv transport.

Aktiv transport flytter ioner mod gradienten, og bruger ATP (adenosine triphosphate - det er et molekyle, der indeholder meget kemisk energi, som cellen kan bruge til at udføre arbejde)
Eks. Na+/Ka+ pumpen (=> når neuronet har været aktiv og skal tilbage til normal tilstand) = udveksler 3 Na+ for 2 Ka+ ioner (denne proces kræver energi)

Aktiv transport bruger ATP fra mitokondrierne.

Bruges til at genoprette balancen over en membran

Answer 72

A

Defineres som en taleforstyrrelse som følge af lammelse, svækkelse eller dyskoordination af tale- og artikulationsmusklerne

Det skyldes medfødt eller erhvervet hjerneskade

Svært ved at koordinere

Upræcis / utydelig tale

Slap, spastisk, ataxisk, hyperkinetisk, hypokinetisk og blandet dysartri

Typer af dysartri
* Flaccid - skade på LMN / kranienerver involeret i tale, giver muskel svaghed og hypoton muskel
* Spastisk - bilateral skade på UMN. Hyperton, hyperrefleksi (kan eks. udløses ved forsøg på tale)
* Aktaksisk - skade på cerebellum/hjernestamme, manglede koordinering af muskel og kraft i bevægelse eks. forværringet tale pga. både overshoot (??) og undershoot (??)
* Dysdiadochokinese - svært ved at udføre gentagne bevægelser (svært ved at holde intonation)
* Hyperkinetisk - ufrivillige bevægelser oven i talen (skade på basalganglier)
* Hypokinetisk - knaphed i bevægelser, nedsat barighed af tale lyde, intensitet, både tics, tremor og dystoni

Answer 73

A

Nedsat evne til at bruge sprog

Wernickes/flydende afasi = vrøvlesprog

Bracas afasi = svært ved at tale dog er opfattelsesevnen upåvirket

Typer af Asfasi:
* Flydende - Wernicke’s (BA 22)
* Ikke flydende - broca’s (BA 44/45)
* Konduktiv - skade på forbindelsen mellem Wernicke’s og Broca’s, forstår tale, nogenlunde normal tale, kan ikke gentage hvad der høres
* Global - skade på broca’s og Wernicke’s, gestikulation og ansigtsmimik kan være den eneste måde at kommunikere på
* Anomia - skade på thalamus, ikke benævne objekter, danner nye ord, uønsket ord/lyde under tale

Answer 74

A

Ved skader på højre side kan der ses manglende evne til at opfatte sprog nuancer og intonation

Problemer med at forstå emotionelle og paralinguistike informationer i sprog

Mangler ofte forståelse/indsigt i deficit, neglekt

Answer 75

A

Input til det motoriske cortex kommer fra premotoriske regioner

De premotoriske regioner modtager input fra den postcentrale gyrus om muskulaturens tilstand

Artikulatorisk planlægning foregår i Brocas area (BA 44/45)

Det motoriske cortex får input fra Brocas area og fra kognitive regioner, desuden input fra cerebellum og basalganglier

SMA er involveret i programmering af tale og sekventielle bevægelser og refleks kontrol

Answer 76

A

CVA, TBI (Traumatisk hjerneskade), ALS (Amyotrofisk lateral sklerose), Parkinsons, Huntington, Myasthenia gravis, Bells parese

Answer 77

A

Neuronerne er bundet sammen af synapser

Neuronet kan leder strøm på overfladen af deres cellemembran => strømmen er en elektrokemisk gradient, hvor ioner holdes adskilt af en membran, når ioner løber ind gennem membranen, ændres potentialet => I membranen sidder åbne og lukke proteiner som er følsomme overfor strøm (som er spændingsafhængig), når der bliver ændret på strømmen i axonet bliver kanalerne åbnet og derved kan strømmen løbe

Hvilemembran potentiale (er forskellen mellem intracellulært og extracellulært) 120 mV Inden i cellen: -70mV (intracellulært) og udenfor cellen: 50mV (extracellulært

Answer 78

A

Helco axon, er startstedet for aktionspotentialet
Aktionspotentialet opstår når membranen stimuleres/tilpasses til ioner bytte => det kan ske fra intracellulært (cellens indre) til ekstracellulært (cellens ydre, det der er udenfor cellen).
Na+ kanaler åbner og tilføres intracellulært => dette kaldes en depolarisering (dvs. når spændingsforskellen bliver mere positiv dvs. går mod nul eller ligefrem bliver positiv i stedet for negativ er der sket en depolarisering

Ionfordeling omkring cellemembranen opretholder en spændings gradient => den opretholdes af små aktive pumper (natrium/ kalium pumper) => når en bestemt elektrisk energi møder neuronet aktiveres det strømfølsomme åbne/lukkeprotein (kanal) => derved løber ioner ind over membranen og dette påvirker naboproteinerne hvorved strømmen løber henad neuronet, dette gør også at strømmen kun leder en vej.
-55mV her åbnes de spændingsafhængige kalium kanaler.

Når et område af neuronet er depolariseret påvirker det nabo området som også depolariserer.
Myelinskeder indpakker nerven som cocktailpølser på en snor => det gør at strømmen springer mellem de Rangvierske knuder, hvilket faktisk øger strømmens hastighed hen over neuronet, derfor er de myeliniserede nerver de hurtigste.

For hver af kanalerne der sidder på membranen.
Lige efter ionerne strømmer ind over membranen og den derved er depolariseret, lukker proteinet og den aktive pumpe genopretter balancen

I den relative refraktærperiode er hvor cellen er under -70mV, her kan neuronet aktiveres men kræver større stimuli. I den absolutte refraktærperiode kan neuronet ikke stimuleres, dette er lige efter natriumkanalerne er åbnet.

Answer 79

A

Hvis et aktionspotentiale fremkaldes, vil natriumkanalerne i membranen åbnes, og der strømmer natriumioner ind i cellen. Dette medfører, at cellen bliver depolariseret, hvorefter natriumkanalerne lukkes og holdes inaktive i en periode(absolut refraktærperiode), hvor der ikke kan fremkaldes et nyt aktionspotentiale. Som depolariseringen når sit maksimum begynder kaliumkanalerne at åbnes, og kaliumioner strømmer ud af cellen. Dette bevirker, at cellen bliver repolariseret. Da kaliumkanalerne lukkes langsomt, slipper der for mange kaliumioner ud af cellen, som så bliver hyperpolariseret, inden hvilemembranpotentialet genoprettes af natrium-kaliumpumpen. I perioden cellen er hyperpolariseret vil cellen skulle påvirkes stærkere af depolariserende stimuli, før et nyt aktionspotentiale kan fremkaldes (relativ refraktærperiode). Natrium-kalium-pumpen er altså afgørende for, at hvilemembranpotentialet genoprettes.
Natrium/kalium pumpen, sørger for at vi genopretter miljøet ved at transportere natrium ud af cellen og kalium ind i cellen: udvekslingsforholdet hedder 3 natrium til 2 kalium. Dette er en energi krævet energi og starter først i den relativ refraktære periode

Answer 80

A

Den absolutte refraktærperiode, kan aldrig stimulieres her.

Relativ refraktær periode => stadig udveklsing af kalium til udenfor cellen, dette gør at intracellulært ladning kommer under -70mV til -80mV. Der er sket en hyperdepolarisering.

Repolarisering: når neuronet skal tilbage til udgangspunkt, det modsatte af en depolarisering.

Answer 81

A

skaber et MPSP (micropotentiale/miniature postssyntaktisk potentiale) der depolariserer med ca. 3 mV
Ved tilpas mange MSPS dannes aktionspotentiale.
Neutransmitter kan åbne en kanal hvilket giver en depolarsering på ca. 3mV.

Answer 82

A

inhiboriskt postsynaptisk potentiale = depolarisering eller hyperpolarisering (en ændring i en celles membranpotential, der gør det mere negativt)

Answer 83

A

Spatial (ved spatial summation kommer der potentialer fra mange neuroner som summeres og tilsammen overstiger tærskelværdien => sker over længere tid) og temporal summation (ved temporal summation er det derimod samme neuron der afgiver potentialer med en høj frekvens så de kan summeres => sker hurtigt)

Answer 84

A

Acetylcholin (overfører signaler mellem motoriske nervefibre og muskler) - Myoneural (PNS), basalganglier (inhibitorisk)

Serotonin - Hjernestamme, limbiske system

Endorphiner (kroppens egne morfinstoffer, der bindes til de samme modtagemolekyler (receptorer) i celleoverfladen som morfin og morfinlignende medikamenter) - smerte regulering

Answer 85

A

Neuronets overgang til musklerne kaldes den motoriske endeplade (kobling mellem neuron og muskel)

Det er også en synaptisk kløft med acetylcholin som neurotransmitter (acetylcholin = aktivere musklen)

Når neuronet aktiveres, trækkes muskelcellen sammen (musklen kan kun trække sig sammen)

Et neuron kan godt aktivere flere muskelceller

Answer 86

A

Den motoriske enhed:
Udgøres af et neuron med axon og muskelfiber

Aktivering af muskelfiber ”aktiveres” ved tilstrækkelig MEPPs (miniature end plate potentiale)

Muskel kontraktion kræver aktivering af mange muskelfibre

Answer 87

A

Består af myofibriller

Myofibriller består af tynde og tykke muofilamenter:
- Tynde myofilamenter består af actin (protein)
- Tykke myofilamenter består af myosin (protein)

Bindingen mellem Mysion griber fat i aktion og sørger for de kommer tættere på hinanden der giver kontaktionen af en muskel, denne proces kræver ATP.

Answer 88

A

Er en fælles betegnelse for sensorer der registrerer ændringer i kroppens position, eks. muskelspindler og GTO (i senen) og ledsensorer

Muskel spindel
Extrafusale fibre - største del af musklen

Herinde i ligger de intrafusale muskelfibre parallelt med de extrafusale muskelfibre => disse registrerer ændringer i længden af musklen, hvilket sker i den equatoriale region, hvor stræk receptorerne findes => Dette kaldes tilsammen muskelpindlen
Muskelspimdlen består af en kapsel => muskelfibre inden i kapslen, sensorisk neuron og et efferent neuron

Har både afferent (til CNS) og efferent (kontraktion) innervation.

Golgi tendon organs: Sensor i senen som er følsom for spænding i musklen (senens belastning)

Overvågning over musklen er muskel spindel

Brainscape's Knowledge GenomeTM

Nerver Flashcards

Brainscape's Knowledge Genome^TM