Nerver Flashcards
Redegør for nervesystemet
Inddeles i to hovedkomponenter: centralnervesystem og perifert nervesystem; inddeles i to hovedfunktioner: autonomt nervesystem og somatisk nervesystem
Den anatomiske opdeling af nervesystemet
- Centralnervesystemet (CNS):
- Cerebrum (storhjernen), cerebellum (lillehjernen), hjernestamme, rygmarv, thalamus, subthalamus, basalganglier
- Disse er lokaliseret i knogler (eks. kraniet, columna vertebralis)
- Perifert nervesystem (PNS);
- 31 spinalnerver, 12 kranienerver med tilhørende receptroer, sensoriske receptorer
- Disse er lokaliseret udenfor knoglen (i kroppen og i ansigtet)
- Disse forlader vores rygmarv og går ud i kroppen, i ansigt osv.
- Alle kranienerver er perifere nerver, de starter i hjernestammen, men forlader vores kranie og løber ud via huller i kraniet til eks svælget osv.
Den funktionelle opdeling af nervesystemet
Kategorisere hjernen i autonome og somatiske nervesystemer. Disse nervesystemer kan både være CNS og PNS.
- Autonomt nervesystem (ANS): Det ikke viljestyret system der regulerer eks. viscerale muskler eller indvolde (hjertefunktion, kitler og fordøjelse), består af to dele:
- Sympatisk nervesystem: reagere på stimulering gennem energi (bruger energi), ansvarlig for frygt og flugt reaktioner
- Parasympatisk nervesystem: systemet der modvirker det sympatisk nervesystem (sparer energi), er ansvarlig for nedsættelse af hjerterytme, blodtrykssænkning og pupilkontraktion.
- Fælles: effekt på viscera inklusiv kirtler, hjerte, fordøjelse
- Disse nervesystemer vil gerne være i balance, ønskes en ligevægt mellem de to nervesystemer, dog kan det ene nervesystem tage mere over det andet.
- Eneriske nervesystem (ENS); et undersystem til ANS, styrer maven, hjertet, blæren, tarmene og det vaskulære system => Nice to know
- CNS-komponenten af ANS stammer fra den præfrontale region af hjernebarken, såvel fra hypothalamus, thalamus, hippocampus, hjernestamme, cerebellum og rygmarv. Indvolde er forbundet med disse steder vha. afferente og efferente kanaler. => Nice to know
- PNS-komponenten af ANS inkluderer parrede sympatiske trunganglier, der løber parrallelt og i umiddelbar nærhed af hvirvelsøjlen, plexuser og ganglier) => Nice to know.
- Somatisk nervesystem: De viljestyrede system der regulerer alle muskler som kan bevæges med bevidste aktiviteter. Inddeles i:
- Pyramidale system: udløses i cerebralcortex i pyramidalcellerne og er ansvarlig for initiering af bevidste handlinger
- Ekstrapyramidale system udløses fra præmotor regionen også i cerebralcortex og har en mindre bevidst funktion der mest understøtter pyramidalfunktioner (tonus) eks. bøje arme så sørge systemet for at der er tonus (spænding i muskulaturen der kan understøtte vores primære handling i ekstrapyramidale system).
Vigtig i forbindelse med artikulations. Vi skal have tonus i vores baggrundsmuskulatur.
- kontrol af alle skelet- eller somatiske muskler, vejrtrækningen (kører også på reflekser).
Redegør for den anatomisk opdeling af nervesystemet
Den anatomiske opdeling af nervesystemet
Centralnervesystemet (CNS):
- Cerebrum (storhjernen), cerebellum (lillehjernen), hjernestamme, rygmarv, thalamus, subthalamus, basalganglier
- Disse er lokaliseret i knogler (eks. kraniet, columna vertebralis)
Perifert nervesystem (PNS);
- 31 spinalnerver, 12 kranienerver med tilhørende receptroer, sensoriske receptorer
- Disse er lokaliseret udenfor knoglen (i kroppen og i ansigtet)
- Disse forlader vores rygmarv og går ud i kroppen, i ansigt osv.
- Alle kranienerver er perifere nerver, de starter i hjernestammen, men forlader vores kranie og løber ud via huller i kraniet til eks svælget osv.
Redegør for den funktionel opdeling af nervesystemet
Kategorisere hjernen i autonome og somatiske nervesystemer. Disse nervesystemer kan både være CNS og PNS.
Autonomt nervesystem (ANS):
- Det ikke viljestyret system der regulerer eks. viscerale muskler eller indvolde (hjertefunktion, kitler og fordøjelse),
Består af to dele:
- Sympatisk nervesystem: reagere på stimulering gennem energi (bruger energi), ansvarlig for frygt og flugt reaktioner
- Parasympatisk nervesystem: systemet der modvirker det sympatisk nervesystem (sparer energi), er ansvarlig for nedsættelse af hjerterytme, blodtrykssænkning og pupilkontraktion.
- Fælles: effekt på viscera inklusiv kirtler, hjerte, fordøjelse
- Disse nervesystemer vil gerne være i balance, ønskes en ligevægt mellem de to nervesystemer, dog kan det ene nervesystem tage mere over det andet.
- Eneriske nervesystem (ENS); et undersystem til ANS, styrer maven, hjertet, blæren, tarmene og det vaskulære system => Nice to know
- CNS-komponenten af ANS stammer fra den præfrontale region af hjernebarken, såvel fra hypothalamus, thalamus, hippocampus, hjernestamme, cerebellum og rygmarv. Indvolde er forbundet med disse steder vha. afferente og efferente kanaler. => Nice to know
- PNS-komponenten af ANS inkluderer parrede sympatiske trunganglier, der løber parrallelt og i umiddelbar nærhed af hvirvelsøjlen, plexuser og ganglier) => Nice to know.
Somatisk nervesystem: De viljestyrede system der regulerer alle muskler som kan bevæges med bevidste aktiviteter.
Inddeles i:
- Pyramidale system: udløses i cerebralcortex i pyramidalcellerne og er ansvarlig for initiering af bevidste handlinger
- Ekstrapyramidale system udløses fra præmotor regionen også i cerebralcortex og har en mindre bevidst funktion der mest understøtter pyramidalfunktioner (tonus) eks. bøje arme så sørge systemet for at der er tonus (spænding i muskulaturen der kan understøtte vores primære handling i ekstrapyramidale system).
Vigtig i forbindelse med artikulations. Vi skal have tonus i vores baggrundsmuskulatur.
- kontrol af alle skelet- eller somatiske muskler, vejrtrækningen (kører også på reflekser).
Hvad er en neuron
nervecelle, nervefiber, enkelte nervecelle, Kommunikations væv
Hvad betyder plexus
netværk af forskellige nerver
Hvad er ganglia
Samling af nervecellelegemer (kroppen af neuronet) uden for CNS
Hvad er cortex
yderste lag på storhjernen
Hvad er hjernestammen
ses som den forlængede rygmarv
Hvad betyder efferent
Faldende
Nervefibre der er typisk motoriske
Starter i CNS og ud til periferien (kroppen)
Hvad betyder afferent
Stigende
Nervefibre som er typisk sensoriske
Sender signal/information til hjernen (CNS)
Lav en redegørelse af sensorer
Sensorer; midlerne, hvormed dit nervesystem oversætter information vedr. det indre og ydre miljø
Somatisk: eks. smerte, temperatur, mekanisk, muskel og led stræk
Kinæstetisk: kroppen i bevægelse (3D fortælling om kroppens bevægelse)
Special sensorer: eks. syn og hørelsen (oversætter udefrakommende stimuli til elektrokemisk signal)
Interoceptors (Overvåger hændelse indeni kroppen eks. udvigelse af lungerne, muskelspind) vs. extroceptores (reagere på stimuli uden for kroppen eks. audition og syn)
Proprioceptores: sensorer der overvåger ændring i en krops position (vestibulære sans hører til i denne kategori da den giver information om kroppens position i rummet), samme som muskel og led sensorerne.
Effektorer
midlerne hvormed din krop reagerer på skiftende forhold
Redegør for opbygning af nervesystemet
Nervesystemet består af en masse nerver og en masse nerveceller/neuroner
Disse neuroner udgør den funktionelt vigtigste del af alle nervesystemets dele og er det mindste bestanddele i en nerve
En nervecelle er karakteriseret ved at den kan overføre et signal fra den ene ende til den anden hvorved de bliver en slags ledninger
Neuroner omgives af støttevæv og støtteceller kaldet glia-celler af hvilke der findes flere typer af.
- Glia-celler: fungere som støtte celler til neuronet, hvor den sørger for support og næring til neuronet
- Astrocytter; en form for gila-celler, er strukturer der separerer neuronerne fra hinanden og sørger for vedhængende kapillarer, også afgørende for synapsen fungere
Neuron respons kan være enten exhitatoriske (tænd) eller inhibitoriske (sluk): et neuron kan kun være enten slukket eller tændt
- Hvis neuronen er exhitatorisk vil der ske en stigning af aktivitet når neuronet bliver stimuleret
- Hvis neuronen er inhibitorisk vil der ske et stop i responsen når neuronet bliver stimuleret
Redegør for en neurons opbygning
Soma: indeholder cellekroppen
Dendritterne: (kaldes også for dendrittræet), det er her et neuron påvirker et andet neuron (og der sker modtagelse af elektrisk signal). Dendritter transportere informationer mod somaet
Axon: transmittere elektrisk information fra et neuron (leder en strøm ned gennem) og det ender i telodendria. Det elektriske strømsignal (axon potentialet) starter i Axonale Hillock (tilhæftning mellem axonet og somaet). Axonet transportere information væk fra somaet.
Myelin skeder: fedtskeder, disse er meget vigtige da de sørger for at det elektriske signal tager ms
Vi har to celler der danner myelinskeder:
Schwann cells (laver myelinskeder i PNS) og Obligodendrocytes (laver myelinskeder i CNS)
Rangvierske knuder: mellemrummet mellem myelin skederne, disse er også vigtige i forbindelse hastigheden for det elektriske signal.
Teleodendria: axomet ender i teleodendria og det er her end buttons er.
End buttons: her findes vesiklerne med neurotransmitter, mitokondrier (som sørger for energi dannelse og protein udvikling) her findes også synapsen mellem neuronet og eks. muskel, kirtel eller et andet neuron.
De kan være koblet til andre neuroner, sensorer, muskler osv. hvor koblingspunktet mellem neuroner kaldes synapser.
Synapsekløften: sammenkobling mellem et neuron og eks. en muskel eller en anden nervecelle. Når et neuron bliver stimuleret vil axonet udskille neurotransmitter ud i synapsekløften, hvor det eks. tilstødende neuron respondere på.
Et neuron i en kæde kan enten være presynaptiks neuron eller postsynaptisk neuron; neuronet som er presynaptisk stimulere det postsynaptiske neuron. Dette skyldes at det elektriske signal igennem et neuron kun kan gå en vej. Signalet går i kun en vej nemlig fra dendrit til axon.
Hvilket neuron typer findes
Neuroner deles i:
Sensoriske neuroner: Overvejende afferente, har lange dendritter der er i kontakt med forskellige sensorer for tryk, temperatur, kemoreceptor
Motoriske neuroner: Overvejende efferente, aktiverer muskulatur
Langt de fleste interneuroner, (dvs. det går fra et neuron til et andet eks. i hjernen) findes kun i CNS
Axosomatisk: Axon der går ned og påvirker somaet, vil ofte være inhibatorisk
Axodendritisk: Axon der går ned og påvirker dendrittræet, vil ofte være excitatoriske
Beskriv den synaptiske kløft
Præsynaptisk neuron: Nerven der leder signalet mod den synaptiske kløft
Postsynaptisk neuron: Nerven der leder signalet væk fra den synaptiske kløft (det fraførende)
Afhængig af hvor på neuronet det stimuleres kan det resultere i excitation eller inhibitation.
Synaptisk kløft: Hulrummet mellem præsynaptisk neuron og postsynaptisk neuron
End button: indeholder vesiklerne med neurotransmitter, som bliver frigivet til synpsekløften.
Neurotransmitter er af kemisk syptans, de påvirker det næste neuron. Transmitterne bliver renegeret ind i vesklinere igen.
Redegør for cerebrum (storhjernen)
Er vores storhjerne
Opdeles i to hemisfærer (hemisfærer; er den anatomiske betegnelse for hjernens højre og venstre side) der er stort set identiske. Cerebral longitudinal kløft / interheimspheric kløft er der hvor hjernen deles i en højre og venstre del.
Meget tæt fuldt op med neuroner og synapser og noget af det mest komplekse man kender
cerebrum Beklædes af hjernehinderne (kaldes meninges), der holder hjernen på plads men også sørger for blodforsyning til hjernen (eks. sørger for der kommer føde til vores neuroner)
Hjernehinderne/meninges
Hjernehinderne kaldes meninges og består af tre lag;
- Dura mater: yderste lag, sej bindevævshinde der nogle steder er bundet til knoglen og forstærket
- Arachnoidea: Mellem lag, netværk af blodkar og løst bindevæv
- Pia mater: Aller inderste lag, tynd hinde der følger hjernens konturer
Falx cerebri: som er dura forstærkning der løber sagittalt mellem de to hjernehalvdele (højre og venstre) fra crista galli til tentorium cerebelli (findes i lillehjernen)
Falx cerebelli: udfører det samme som falx cerebri for cerebellum, nemlig deling af hemisfærerne for beskyttelse og isolation.
Tentorium cerebelli: laver en hylde mellem storhjernen og cerebellum, en forstærkning over cerebellum (lillehjernen), under cerebrums bagerste del.
Diapragma sella: danner afgrænsninger mellem hypofyse og hypothalamus og chiasma opticus
Cerebrospinalevæske:
Mellem dura og pia mater, inde omkring arachnoidea løber væsken ca. 125 ml (Affaldsstof fra hjernen ender i cerebrospinalvæske)
Hjernen ligger på denne måde badet i væsken, der dels ligger omkring men også inden i hjernens hulrum
Hulrummene kaldes ventrikler
Cerebrospinalvæsken bliver dannet af ventriklen og væsken løber også ned omkring rygmarven.
Ventrikel
Laterale på højre og venstre side
Cerebrospinalvæsken produceres i de laterale ventrikler og løber herefter mod 3. og 4. ventrikel
- ventrikel mellem thalamus, tømmer sig via ductus cerebralis
- ventrikel, ligger under cerebellum og over grænsen mellem medulla oblongata og pons
Cerebrums lag
Yderst ligger cortex (bark), mellem 2 og 4 mm tyk med 6 cellelag: 2 celle typer pyramidal vs. non-pyramidal
1 lag: det yderste lag består af gila celler
2 til 3 lag: pyramide celler (vigtig for motorisk funktion)
4 lag: non-pyramidal: celler med sensorisk input fra thalamus
5 lag: pyramidal celler (signal motoriske centre uden for cerebrum eks. basal ganglier, hjernestamme, medulla spinales
6 lag: det inderste lag består af pyramidale celler (som sender signal til thalamus)
Tykkelsen på de forskellige lag og dominansen varrier => fortæller noget om hvilken funktion der er vigtig i bestemte område i hjernen (er det sensorisk eller motorisk). Lagene er af varierende densitet korresponderende til dominerende funktion i en specifik region.
Pyramidale celler er motoriske og kommunikerer med område fjernt fra hjernen eks. muskler
Non-pyramidale celler kommunikerer med andre område i hjernen.
Beskriv/redegør for cerebrums lag
Yderst ligger cortex (bark), mellem 2 og 4 mm tyk med 6 cellelag: 2 celle typer pyramidal vs. non-pyramidal
1 lag: det yderste lag består af gila celler
2 til 3 lag: pyramide celler (vigtig for motorisk funktion)
4 lag: non-pyramidal: celler med sensorisk input fra thalamus
5 lag: pyramidal celler (signal motoriske centre uden for cerebrum eks. basal ganglier, hjernestamme, medulla spinales
6 lag: det inderste lag består af pyramidale celler (som sender signal til thalamus)
Tykkelsen på de forskellige lag og dominansen varrier => fortæller noget om hvilken funktion der er vigtig i bestemte område i hjernen (er det sensorisk eller motorisk). Lagene er af varierende densitet korresponderende til dominerende funktion i en specifik region.
Pyramidale celler er motoriske og kommunikerer med område fjernt fra hjernen eks. muskler
Non-pyramidale celler kommunikerer med andre område i hjernen.
Ventrikel
Laterale på højre og venstre side
Cerebrospinalvæsken produceres i de laterale ventrikler og løber herefter mod 3. og 4. ventrikel
- ventrikel mellem thalamus, tømmer sig via ductus cerebralis
- ventrikel, ligger under cerebellum og over grænsen mellem medulla oblongata og pons
Hjernehinderne/meninges
Hjernehinderne kaldes meninges og består af tre lag;
- Dura mater: yderste lag, sej bindevævshinde der nogle steder er bundet til knoglen og forstærket
- Arachnoidea: Mellem lag, netværk af blodkar og løst bindevæv
- Pia mater: Aller inderste lag, tynd hinde der følger hjernens konturer
Falx cerebri: som er dura forstærkning der løber sagittalt mellem de to hjernehalvdele (højre og venstre) fra crista galli til tentorium cerebelli (findes i lillehjernen)
Tentorium cerebelli: laver en hylde mellem storhjernen og cerebellum, en forstærkning over cerebellum (lillehjernen), under cerebrums bagerste del.
Diapragma sella: danner afgrænsninger mellem hypofyse og hypothalamus og chiasma opticus
Falx cerebri
Falx cerebri: som er dura forstærkning der løber sagittalt mellem de to hjernehalvdele (højre og venstre) fra crista galli til tentorium cerebelli (findes i lillehjernen)
Falx cerebelli
Falx cerebelli: udfører det samme som falx cerebri for cerebellum, nemlig deling af hemisfærerne for beskyttelse og isolation.
Tentorium cerebelli
Tentorium cerebelli: laver en hylde mellem storhjernen og cerebellum, en forstærkning over cerebellum (lillehjernen), under cerebrums bagerste del.
Diapragma sella
Diapragma sella: danner afgrænsninger mellem hypofyse og hypothalamus og chiasma opticus
Cerebrospinalvæske
Cerebrospinalevæske:
Mellem dura og pia mater, inde omkring arachnoidea løber væsken ca. 125 ml (Affaldsstof fra hjernen ender i cerebrospinalvæske)
Hjernen ligger på denne måde badet i væsken, der dels ligger omkring men også inden i hjernens hulrum
Hulrummene kaldes ventrikler
Cerebrospinalvæsken bliver dannes af ventriklen og væsken løber også ned omkring rygmarven.
Cerebrospinalvæsken produceres i de laterale ventrikler og løber herefter mod 3. og 4. ventrikel
- ventrikel mellem thalamus, tømmer sig via ductus cerebralis
- ventrikel, ligger under cerebellum og over grænsen mellem medulla oblongata og pons
Broadmanns area
Inddelinger af hjernen i 1-52
Baseret på dominante celle typer i cortex cellelag, eks. area 44 og area 45 = Broca’s area for motoriske artikulation.
Beskriv Cortex inddelinger
5 lobi (lapper) som benævnes efter de knogler de ligger op ad:
> Frontal lobus
> Parital lobus
> Temporal lobus
> Occipital lobus
> Insula (betyder ø)
Derudover betyder:
Gyrus => bakketoppe
Sulcus => bakkedal
To vigtige landmarks:
> Lateral sulcus: adskiller temporal lap fra frontal lap og anteriore del af parital lappen
> Central sulcus: adskiller frontal og parietal lap
Redegør for den frontal lobus
Den største lobus
Området er ansvarligt for planlægning af handlinger, initiering og inhibition af viljestyrede handlinger og kognition
Vigtig er:
Brocas area (BA 44 og BA 45) ansvarlig for planlægning af den talemotoriske handling
Precentrale gyrus eller motor-strip kontralateralt område
(Brokas area 6: lateralt => styrer motorisk cortex eks. vores larynx, tunge, vi skal kunne styrer vores muskler præcist)
Pars opercularis ved inferior frontale gyrus dækker for insula
Pars orbitale og anterior region: del af øvre frontal lap er associeret med hukommelse, følelser, motor inhibering og interlekt.
Redegør for parietal lobus
Center for alle bevidste sensoriske input
Postcentrale sulcus har en opdeling som ligner motor-strip bare med sensorisk output.
Behandler kontralaterale input
I den inferiore del af parietal lap findes vigtige associationscenter med integration af syn, hørelse, og somatisk information
Gyrus angularis er vigtig for forståelse af skriftsprog, matematik, kognitiv funktion, beliggende posteriori for wernickes area (vigtig sprog center)
Redegør for temporal lobus
Vigtigt område for auditive input
Lydsignaler behandles i Heschi gyrus (BA 41)
Wernickes area (BA 22) er ansvarlig for afkodning af sproglyde
Redegør for occiptial lobus
Visuelle inputs
Regionerne omkring calcarine sulcus er det primære modtagelsesområde for visuel information.
Synssansen gennemgås overordnet i forbindelse med kranienerverne
Her findes vores synscenter
Redegør for insula og det limbiske system
Insula er skjult af dele af temporal-, frontal- og parietal lobi.
Vigtig for eks. smagssensation, følelser, selvopfattelse, empati, medførelse, tale planlægning
Vores øglehjernen, styrer vores primitive følelser, bliver kontrolleret af det limbiske system (anatomisk struktur i hjernen)
Limbiske system er mere betegnelsen for forbindelser mellem forskellige område. Det limbiske system kaldes også øglehjernen og varetager følelser, sexlyst, motivation og vrede (er en forbindelse mellem forskellige område i hjernen eks. amygdala og hypokapys)
Fiber typer
Grå substans: er lavet af neuroner
Hvid substans: er myelinated axon fibers
Disse fibre sørger for kommunikationen mellem neuronerne og uden dem vil der ikke være nogle neural funktioner.
Der findes tre basic typer af fiber: projektions fiber, association fiber og commissural fiber
Redegør for projektions fiber
Corona radiata: Indeholder projektions fibre som løber fra og til cortex.
Projektions fibre løber fra og til eks. cortex, hjernestammen og rygmarven (medulla spinalis).
Bundt af neuroner
Forbinder cortex til fjernere områder
De indeholder både efferente og afferente nervefibre fra thalamus
Redegør for associations fibre:
Forbindelser internt i en hemisfære (dvs. fra et sted i hemisfæren til et andet sted i hemisfæren)
Skelnes mellem korte (til eks. næste gyrus) og lange (mellem lobuli). eks faciculus arcuate mellem Brocas og Wernickes area
Skal kun internt
Redegør for commissural fibre:
Forbindelse mellem korresponderende område mellem heimsfærene, eks. corpus callosum, de løber fra en lokation i heimsfæren til præcis den samme lokation i den anden heimsfære.
Eks. bevægelse af tunge, vigtig at højre og venstre side af tunge arbejder synkronisk dette skyldes de commissurale fibre
Redegør for den Subcortikale struktur
Findes under cortex
Basalganglierne ligger under cortex og inde i dybden i de to hemisfærer
Vigtig i forbindelse med artikulation, da de muskler som styrer tunge, gane osv. skal komme i rigtig tonus (rækkefølge), her er basalganglierne meget vigtig
Funktionen: er at styre baggrunds bevægelser samt at iværksætte bevægelsesmønstre
Dele af basalganglierne: Nucleus caudatus, putamen og globus pallidus sikre at bevægelser er præcise og velkoordinerede
Nucleus caudatus og putamen (striatum) modtager input og er involveret i motorisk læring og kontrol.
Globus pallidus regulerer output og hjælper med at justere og kontrollere bevægelser.
Funktionelt findes også andre strukturer: amygdala, thalamus, hypothalamus, hippocampus
Beskriv hippocampus formationen
En del af hukommelses funktion
Ligger: Gulvet i inferior horn af lateral ventriklerne
Består af hippocampus og dentate gyrus
Redegør for thalamus
Sidste sensoriske ”relæ”-station inden cortex (sensoriske hovedbanegår => alt sensorisk information kommer inden i thalamus det går ind i cortex undtagen lugtesansen)
Smerte (og temperature) opfattelse i thalamus. Kræver cortical funktion for at lokalisere
Struktur der er vigtig er pulvinar og corpus geniculate mediale:
Pulivnar kerne vigtig for tale (det koordinerer sensorisk information fra artikulationen, løber fra artikulations område til (??) og integrere med vores (??), skade => afasi
Corpus geniculate mediale => del af hørebanerne
Der løber forbindelse fra cerebelleum og globus pallidus til det motoriske cortex
Lateral væg i 3 ventrikler
Redegør for hypothalamus
Findes i gulvet i 3 ventrikel
Regulere kroppens funktioner såsom,
- Tørst og sult, pulsstigning,
- Metabolisk funktion
- Reprodiktiv opførelse
Skader kan give manglede autonomisk respons
Det autonome nervesystem stammer herfra
Redegør for Cerebrovaskulære system
Sørger for blodforsyning til hjernen
Hjernen udgør 2% af kropsvægten og den forbruger 20% af oxygen
Få sekunders forstyrrelser kan gøre at de bliver skadet => længere varende resultere i celledød, de tåler ikke at få ilt eller blod.
To systemer:
> Fra coratis (halspulsåre): en stamme både en på højre og venstre side, der deler sig i to ’grene’ carotis eksterna (denne levere blod ilt og næring til muskler, hud og kirtler i ansigtet => ikke vigtig) og carotis interna (løber ind i kroppen og op ind til hjernen, løber på indersiden af vores mandler, dernæst ind igennem et hul i kraniekassen). Carotis interna deler sig igen i to blodkar artier cerebri media og artier cerebri anterior
>
Fra vertebralis: løber i de cervikale ryghvirvler på venstre og højre side. Artiere vertebralis fra højre og venstre side løber sammen til et kar kaldet artiere basillaris. (Fra denne løber sidegrene ud til vores lillehjerne). Artiere basillaris deler sig igen i to kar, både på venstre og højre side: artiere ceribrie posteriore på hhv. højre og venstre side. (Højre og venstre vertebral arterie forenes ved superior del af medulla og danner aterier basilaris => artiere basillaris deles og danner højre og venstre side af arterie cerebri posterior)
Circus Willisi (circle of Willis): En ring der forbinder de to systemer: det vertebral system med carotis
Dette uddybes således:
Anterior kommunikerende arterie er en forbindelse mellem anteriore cerebrale arterier (forbinde den anteriore cerebrale artire højre side og venstre side forbinder disse to).
Posteriore kommunikerende arterie er en forbindelse mellem arterie cerebri posterior og carotis interna
Derved får vi dannet en ring der forbinder det vertebral system med carotis
Fordelen ved dette er: Blodtilførelsen kan udligne blodtryksforskelle sørger for områder i hjerne der har behov for mere blod, gør at man kan få ekstra blod tilførelse derhen, systemet gør at de kan udtryk ligne og sørger for der er flow hen til de områder i hjernen der skal arbejde.
Redegør for Circus Willisi (circle of Willis)
En ring der forbinder to systemer: det vertebral system med carotis system
Dette uddybes således:
Anterior kommunikerende arterie er en forbindelse mellem anteriore cerebrale arterier (forbinde den anteriore cerebrale artire højre side og venstre side forbinder disse to).
Posteriore kommunikerende arterie er en forbindelse mellem arterie cerebri posterior og carotis interna
Derved får vi dannet en ring der forbinder det vertebral system med carotis
Redegør for den funktionel opdeling af cerebellum (lillehjernen)
Kaldes også lillehjernen
Funktionelt opdeles cerebellum efter lobuli (den bliver inddelt i lapper):
Floccondulær lobus kaldes også vestibulocerebellum
- Styrer kroppens position i rummet. Modtager signaler fra nucleus vestibularis (område i hjernestamme der indeholder ligevægtsapperatet fra øret)
- Skade: stavrende gang, ataxi af truncus
Anteriorie lobulus kaldes spinocerebellum
- Styrer kropsholdning og balance, arbejder mod tyngdekraften, sørger for at have tonus for eks. at kunne stå oprejst.
- Skade: forstærket refleks af muskulatur der holder balancen
Posteriore del (intermediær) kaldes neucerebellum
- Styrer den finmotoriske koordination
- Skade: tremor (rystelser) og problemer med de finmotoriske bevægelser
Redegør for cerebellum cortex
Cortex består af tre lag
Ydre lag med golgi, stellate og basket cells
Det midterste lag med purkinjeceller (der kommunikerer med nuclei i cerebellum)
Det indre lag med granulære celler der viderebringer input til de to andre lag
Cerebellar nuclei
En bestem gruppe af nerveceller der findes i den dybere del af cerebellum cortex
Cerebellar nuclei har fire kerne: nucleus dentate, nucleus emboliforme, nucleus globosus og nucleus fastigiate
Nucleus dentata bringer output via thalamus til cerebral cortex
Nucleus emboliforme og nucleus globosus kommunikerer med modsidige cerebellare hemisfære
Nucleus fastigiate kommunikerer med vestibulær nucleus og dermed vestibulær organet
Beskriv nucleus dentata
En del af Cerebellar nuclei fire kerne
Bringer output via thalamus til cerebral cortex
Beskriv Nucleus emboliforme og nucleus globosus
Begge er en del af Cerebellar nuclei fire kerne
kommunikerer med modsidige cerebellare hemisfære
Beskriv Nucleus fastigiate
En del af Cerebellar nuclei fire kerne
kommunikerer med vestibulær nucleus og dermed vestibulær organet
Redegør for hjernestammen
Hjernestammen er udspring for kranienerverne.
Hjernestammen deles i tre dele; medulla oblongata (den forlængede marv), pons og midthjernen
Mellemstationen mellem de simple refleksbuer i medulla spinalis og de avancerede nervefunktioner i storhjernen => Nice to know
Kranienerver og deres nuclei udgår alle (undtagen N. olfactorius I) fra hjernestammen
Opretholder en række basale livsvigtige funktioner (blodtryk, vejrtrækning => bliver styret af centre i hjernestammen)
Redegør for medulla oblongata
Den nederste del af hjernestammen
Område for krydsning af pyrimidalbanerne: Er det vigtigste krydsningssted for motoriske nerver, hvorved impulser fra en hjernehalvdel overføres til den modsidige sides muskel, alt motorisk signal som kommer fra højre side vil krydser i Decussatio Pyramidalis => her vil pyramidalcellerne løber i pyramidebanerne, overkrydsning af dette er Decussatio Pyramidalis fra højre hjernehalvdel styrer venstre side motoriske funktioner (alt motorik fra hals og ned efter). Kun efferent da det er motorisk.
Også udgangspunktet for kranienerve kerner: IX, X, XI (nucleus ambiguus og for X også nuecleus solitarius) og XII (nucleus hypoglossus). I medulla oblongata starter kranienerverne.
Formatio reticularis: respiration og blodtryk
Redegør for pons
Midster del af hjernestammen, broen mellem medulla og midthjernen.
Øvre og nedre del som omgiver 4. ventrikel
Indeholder ligesom de øvrige dele også tråde der fører impulser til hjernen og fraførende motoriske baner
Indeholder kranienerve kernen nr. V, VI, VII og VIII
Er også tilslutningsted for de superiore og midterste peduncler (bundter af nervefibre) fra cerebellum.
Redegør for midthjernen
Øverste del af hjernestammen
En del af vores pyramidebaner
Crus cerebri: den nederste del af midthjernen er domineret af parrede crus cerebri. Disse repræsenterer de cerebral peduncles
Cerebral penducle (ledningsbane til og fra cerebrum), huser de kommunikerende veje, der fører til og fra cerebrum
Desuden kerner for kranienerver: III og IV
Medulla spinalis
Trafik mellem efferente og afferente nerver.
Rygmarv sender al information om musklers bevægelse i kroppen ud til endeorganer.
Nerverne løber fra rygmarven ud til eks. armene og bene.
Transporterer også al information til de centrale dele af CNS vedr. sensoriske stimuli
Varetager også simple respons på stimuli i form af refleksbuer
Vi har 31 parrede spinal nerver vi har 5 cervikale nerver, 12 thorakale nerve, 5 sacrale, 5 lumbale osv.
Hele vores rygmarv er bundter af nervefibre. Nervefibre er arrangeret i bundter kaldet tractus
Den grå substans indeholder neuroner men den hvide substans indeholder myeliniserede aksoner
Er beklædt med samme meninges som cerebrum og disse er sammenhængende med de tilsvarende i kraniet.
Den starter ved foramen magnum (overgang fra medulla … til medulla …) og er ca. 46cm lang.
Nederste bliver den til conus medullaris og kaldes neden for cauda enquina (hestehalen)
Medulla spinalis ligger beskyttet i hvirvsøjlen og ophængt i meninges og ligamentum denticulatae
Refleksbuer
Angiver et reaktionsmønster på rygmarvs niveau (hvor et eller flere niveauer i rygmarven (dvs. det ikke kommer på i cortex) reagerer på stimulus uden at involvere de højere dele af CNS
Monosynaptisk refleks: Sensorisk signaler røger ind i rygmarven og motorisk signal bliver feedback (??) => det hele foregår på lokalt niveau.
reflekserne er ikke monosynaptiske men essen af det er det samme.
LMN og UMN
LMN = står for lower motor neuron og er den enhed der går fra rygmarven ud i en enkelt motorisk rod (hører til det perifere)
UMN = står for upper motor neuron og er den enhed der løber ned gennem rygmarven og påvirker LMN (hører til det centrale nervesystem)
Synapsen ligger i den grå substans (gælder dette for dem begge eller kun LMN??)
LMN skade gør at musklen bliver slap evt. helt paralytisk, refleksbuen er ødelagt da det efferente signal mangler.
UMN skade gør at refleksbuen er intakt og måske meget livlig
Rygmarvsbaner
Opdeles i tre funiculi (større søjler med baner)
Disse underinddeles i mindre fasciculi i den hvide substans
Størrelsen af de enkelte baner varierer efter hvilket niveau i rygmarven man ser på
Tendensen er at de anteriore baner er motoriske (efferente) og de posteriore er sensoriske (afferente)
Afferente baner
Anteriore funiculus, eks. anteriore spinothalamiske tractus (let berøring)
Posteriore funiculus. Fasciulus gracilis et cuneatus, eks. kinestetisk (bevægelse), vibration, GTO, berøring
Lateral funiculus: Lateral spinothalamiske tractus, eks. smerte og temperatur
Efferente baner
Starter som fibre fra motorcortex der bevirker muskelkontraktion, refleksmodificering eller visceral aktivering (organer)
Den vigtigste kaldes pyramidebanerne
En anden vigtig bane er den corticobulbære tragt (motorisk signal til hjernestammer, dvs. alle kranienerver løber i denne) som påvirker en del af nervekernen i hjernestammen
Løber 90% kontraletralt i rygmarven. 10% løber epsilateralt og kryder over ?? og ud til musklen.
Paralyser
Spatisk paralyse skyldes UMN skade. Reflekserne er livlige (øget refleks zone) men man har ingen kontrol over musklerne. Muskeltonus kan også være øget => musklen er spændt.
Hypotonisk paralyse skyldes tab af LMN. Det fiver refleksesvækkelse og tab sammen med nedsat muskeltonus
Hemiplegi = tab af funktion på en side (lamme på den ene side af kroppen)
Teraplegi = tab af funktion i alle fire ekstremiteter (lamme i ekstramitterne, højskade på halsvhvirvlerne)
Paraplegi = tab af funktion i nedre del af krop inkl. ben (lamme fra livet over ned)
Monoplegi = en ekstramitet/muskelgruppe (en muskel eller en ekstramitet)
Diplegi = samme del af krop på begge sider (samme del på kroppen er lamme)
Triplegi = tre ekstremiteter
Klassifikation af kranienerverne
Kranienerver: Navn + romertal (de nummers fra I til XII) (I = 1 og XII=12)
Nummeret fortæller hvor fra i hjernestammen kranienerven kommer:
- I til IV => i midt hjernen
- V til VIII => i pons
- IX til XII => i medulla oblongata
Rygmarv: her ligger centre for nerverne
Udover navn og nummer deler/skelner vi dem mellem:
General vs. Special
Somatisk (bevidst) vs. Viseral (ikke bevidst, løber til kirtlerne, til de autonome)
Afferent (tilbage) & Effernt (exit)
Uddybning:
General somatisk afferent (GSA): sensorisk eks. muskel, hud, led
Special somatisk afferent (SSA): sensorisk eks. syn og hørelse (ekstern stimuli (noget vi omsætter) eks. laver lys om til billeder på nethinden)
General Visceral afferent (GVA): sensorisk Eks. signal fra fordøjelseskanal
Special visceral afferent (SVA): sensorisk Eks. smag og lugt
General visceral efferent (GVE): motorisk autonomiske nervesystem f.eks. til kirtler (eks. hormonproduktion)
General somatic efferent (GSE): motorisk muskulatur f.eks. til brug for tale
Special visceral efferent (SVE): motorisk Eks. muskulatur i larynx, pharynx, bløde gane, tværstribet skeletstruktur
I Olfactorius
Lugte epithel i næsen (chonca superior, septum etc) => det vi bruger til at danne dufte indtryk med
Udelukkende sensorisk nerve (SVA)
Nuclei i olfactoriske bulb
Er strengt taget ikke en ægte kranienerve da den sensoriske nervedel ikke får over thalamus (den oprinder fra hjernestammen)
II Opticus
Synsnerven
Sensorisk (SSA) forbundet med det visuelle system
Leder signal fra øjne op til vores syncortex
Halvdelen af trådene krydser ved chiasma opticus
- (Halvdelen af fibrene løber over til venstre side hjerne og nogle til højre side. Synsfeltet fra venstre side vil ende medialt i venstre øje og lateralt på højre øje => dette betyder at det venstre synsfelt ender i højre hjernehalvdel og omvendt (ergo synsfeltet krydser i chasmia opticus)
Synscortex ligger occipitalt i cerebrum
III Oculomotorius, IV Trochlearis og VI Abducens
Alle styrer 6 øjenmuskler
> III Oculototorius styrer 4 øjenmuskler (plus linsen)
>
IV Trochlearis styrer 1 øjenmuskel
>
VI Abducens styrer 1 øjenmuskel
V Trigeminus
GSA og SVE
Denne er både afferent og efferent,
Vigtig for tale og desuden stor sensorisk nerve
Motorisk vigtig for: tyggemuskler, tensor tympani, mylohyoideus, digastricus anteriore del, tensor veli palatini
Forreste 1/3 af tungen.
Sensorisk (alt hvad vi mærker i vores ansigt): tre grene til ansigtet opthalmicus, maxillaris og mandibularis
Udspring fra nucleus trigeminus og sensorisk fra øverste del af pons
- Opthalmicus ren sensorisk (GSA) fra hus på øvre ansigt, pande, skalp, cornea, iris øvre, øjenlåg, næse, slimhinde
- N maxillaris, ren sensorisk GSA, nedre øjenlåg, hud på siden af næsen, overkæbe, tænder, læbe, rhinopharynx.
- N mandibularis er den blandede sensoriske og motoriske gren (GSA, SVE)
Passerer foramen ovale i os sphenoidale
Sensoriske del forsyner stort set mandiblens område, men også auriklen og meatus acusticus externa
N. lingualis er en sensorisk gren der går til mundhulen og forreste 2/3 af tungen. SVE fra kerne i pons og innerverer f.eks. tyggemuskulatur.
Trigeminus påvirkning:
Den centrale (supranucleare) kontrol af n trifeminus er bilateral, så en skade her kan aldrig medføre en ensidig læsion
VII Fascialis
(SVE, GVE, SVA, GSA)
Både afferente og efferent (både sensoriske information og bevæge noget muskulatur)
Både motorisk, sensorisk og sender grene til kirtler
Motorisk: ansigtsmuskler (mimik, læbebevægelse mv)
Sensorisk: smagssans fra forreste 2/3 del af tungen via chorda tympani
Kirtler: dels spytkirtler (sublingualis, submandibularis og parotis) dels tårekirtler (lacrimalis)
Udspring: neucleus i nedre del af pons
Løber ind i bagerste del af mellemøret i ganglion geniculatae Afgiver chorda tympani der løber bag hammerskaftet og trommehinden hvorefter den løber ind på n. lingualis og ender som smagstråde til tungen
En anden del løber ud af foramen stylomastoideum motriske tråde til bagerste del af digastricus og stylohyoideus
Deler sig videre til ansigtets muskler
Special: styrer alt muskulatur omkring læberne => dette har betydning for artikulationen, Skade: kan ske både inde i hjernen (her vil man være i stand til at bevæge sin pande - da der både kommer signaler fra både fra højre og venstre side) og perferiet
VIII Vestibulocochlearis
Både sensoriske impulser til hjernen, afferente og fraførende, efferente til cochlea (volumenkontrollen) dog primær sensorisk
Deles op i den cochleære del og vestibulære del
Cochleære del: ganglion spirale i modioblus til medulla oblongata (dorsal og ventrale cochleæree nucleus)
Vestibulære del: vestibulære ganglion i meatus acuticu internus herfra tråde til pon medulla oblongata og cerebellum (lobus flocconodularis)
Efferente fibre:
Ca. 1600 (vs 30.000 afferente)
Løber i den ovlivovovhlear bundle
Krydser til ydre hårceller og ukrydset til indre hårceller
Kortikal aktivering og aktiv i signal detektion i støj (så man få mere fokuseret lyd
Hørebanen:
Nucleus cochlearis
Nucleus olivarus superior
Inferrior Colliculus
Corpus geniculata mediale
Cortex cerebri
IX Glossopharyngeus
Både sensorisk og motorisk
Motrisk: nucleus ambiguus og nucleus salivartorius inferrior i medulla oblongata
Løber via foramen jugulare os temporale langs processus stylopharyngeus. Går ind i constrictor pharyngis musklen og sender sensoriske tråde til tungen
Afferent: smagssans fra tungens bagerste 1/3
Efferent motorisk: stylopharyngeus og constrictor pharyngis
SVA: smag posteriore 1/3 af tungen + baroreceptorer i sinus caroticus (arterielt tryk)
GVA: berøring, smerte temperatur fra posteriore 1/3 af tungen, ganebuerne, øvre pharynx
GSA: fra region bag auriklen og meatus acusticus externus
SVE: M. stylopharyngeus og superiore constrictor
GVE: gl. parotis
X Vagus
Både GVE, GSA, GVA, SVA, SVE
Motorisk og sensorisk samt en vigtig parasymaotisk nerve til indvolde og hjerne
Udspringer: fra flere kerner i medulla oblongata og løber gennem foramen jugulare
Sensorisk: trommehinde, meatus acusticus externa, smerte og til dels følesans fra larynx, pharynx, bronkier og indvolde
Motorisk: laryngeal muskulatur
Fire grene => aurikulær, pharyngeal, laryngeus superior og inferior (som bliver til laryngeus reccurens)
Aurikulære: sensorisk afferent fra øret
Pharyneal: constrictor pharyngis medius og superior, palatopharyngeus, palatoglossus og velums muskler (undtagen tensor veli palatini
Laryngeus superior: Sensorisk fra larynx motorisk til cricothyroideus.
Laryngeus inferiror/laryngeus reccurens: ikke helt samme forløb på de to sider, men løber ned i thorax og retur til larynx og pharynx
Sensorisk: larynx slimhinde
Motoriske: constrictor pharyngis inferior og alle interne larynx muskler undtagen cricothyrodieus (giver pitch på stemme)
XI Accesorius
SVE
Motorisk nerve til skuldermuskulatur, den styrer M. sternocleidomastiod.
Både spinal og kraniel komponent
Denne starter i hjernestammen men starter også i rygmarv (øverste del C1 til C6 bliver der sendt nervefibre retur foram magnum løber sammen med nervetråde fra hjernestammen, denne sammenkobling taler vi om XI accesorusus.
XII Hypoglossus
GSE
Motorisk nerve til tungemuskler undtagen M palatoglussus
Skade: tungen føres til den syge side, dvs. til den side hvor nerven ikke fungerer
UMN (øvre motorisk skade) kontralateral
LMN (nedre motorisk skade) ipsilateral
Skade på X vagus
>
Pharyngeal gren: synkebesvær, tab af svælgrefleks, hypernasalitet, velum asymmetri, nasal regurgitation Laryngeus superior: dårlig tonehøjderegulation, nedsat sensibilitet i larunx Reccurens: slap paralyse af larynx muskler med hæs luffyldt stemme (den ene stemmelæbe er slukket)
Gradient
Her forskel inde i celle vs. udenfor celle => gradient forskel eks. hårceller
Overordnet sørger ioner mod at udligne tryk (pressure)
Elektrokemisk gradient
Koncentration gradient
Transport er noget indenfor cellen til ud af cellen, husk på ligevægt:
Passiv transport
Aktiv transport
Elektrokemisk gradient
Består af to ting: elektrisk forskel og koncentration forskel
Ioner har enten mistet elektron eller ekstra elektron => dette giver den elektriske ladning på en ion, den kan være enten positiv ladet (hvis den har mistet en elektron) eller negativt ladet (hvis den har fået en elektron)
Positive ioner vil frastøde hinanden men positive ioner vil blive tiltrukket af/mødes negative ioner
Koncentrations gradient
Bygger på koncentrationsforskelle, hvis der er høj koncentration på en side af en membran (høj koncentrations gradient) vil molekylerne fordele sig i lige antal så koncentrationen på begge sider af membranen bliver ’ens’
Elektrisk strøm skabes ved ladet molekyler/partikler aktivere cellemembranen, eks. ion kanaler. Strømmen kan måles ved eks. EEG ( ElektroEncefaloGrafi, måde at måle elektrisk aktivitet i hjernen, neuroner er aktive når der er en strøm i dem => der vil komme strøm hvis der er en ændring i deres elektrokemiske gradient), ved MR-scanning og ved PET-scanning
Kræver permeable (gennemtrækkelig) membran
I neurologi er det cellemembranen på neuronet
Passiv transport
Passiv transport kræver ikke energi
Ionerne har brug for et transport kanal, for at ionerne kan komme igennem cellemembranen.
Ioner med høj koncentration passere over cellemembranen via
1) Spændingsafhængige kanaler, der åbner ved passende elektrisk stimuli
2) Specifikke kanaler, der tillader passage af specifik ion - ved det rette forhold
Gradient forskel (når der er forskel på den elektriske ladning eller på koncentrationen af ioner)
over membranen (forskellen på inderside vs. yderside) tillader den passive transport
Aktiv transport
Aktiv transport kræver energi
Eks. genoprette ion-koncentrationer, når man skal arbejde mod gradienten, er det aktiv transport.
Aktiv transport flytter ioner mod gradienten, og bruger ATP (adenosine triphosphate - det er et molekyle, der indeholder meget kemisk energi, som cellen kan bruge til at udføre arbejde)
Eks. Na+/Ka+ pumpen (=> når neuronet har været aktiv og skal tilbage til normal tilstand) = udveksler 3 Na+ for 2 Ka+ ioner (denne proces kræver energi)
Aktiv transport bruger ATP fra mitokondrierne.
Bruges til at genoprette balancen over en membran
Sygdom
Defineres som en taleforstyrrelse som følge af lammelse, svækkelse eller dyskoordination af tale- og artikulationsmusklerne
Det skyldes medfødt eller erhvervet hjerneskade
Svært ved at koordinere
Upræcis / utydelig tale
Slap, spastisk, ataxisk, hyperkinetisk, hypokinetisk og blandet dysartri
Typer af dysartri
* Flaccid - skade på LMN / kranienerver involeret i tale, giver muskel svaghed og hypoton muskel
* Spastisk - bilateral skade på UMN. Hyperton, hyperrefleksi (kan eks. udløses ved forsøg på tale)
* Aktaksisk - skade på cerebellum/hjernestamme, manglede koordinering af muskel og kraft i bevægelse eks. forværringet tale pga. både overshoot (??) og undershoot (??)
* Dysdiadochokinese - svært ved at udføre gentagne bevægelser (svært ved at holde intonation)
* Hyperkinetisk - ufrivillige bevægelser oven i talen (skade på basalganglier)
* Hypokinetisk - knaphed i bevægelser, nedsat barighed af tale lyde, intensitet, både tics, tremor og dystoni
Asfasi
Nedsat evne til at bruge sprog
Wernickes/flydende afasi = vrøvlesprog
Bracas afasi = svært ved at tale dog er opfattelsesevnen upåvirket
Typer af Asfasi:
* Flydende - Wernicke’s (BA 22)
* Ikke flydende - broca’s (BA 44/45)
* Konduktiv - skade på forbindelsen mellem Wernicke’s og Broca’s, forstår tale, nogenlunde normal tale, kan ikke gentage hvad der høres
* Global - skade på broca’s og Wernicke’s, gestikulation og ansigtsmimik kan være den eneste måde at kommunikere på
* Anomia - skade på thalamus, ikke benævne objekter, danner nye ord, uønsket ord/lyde under tale
Deficits hjernen
Ved skader på højre side kan der ses manglende evne til at opfatte sprog nuancer og intonation
Problemer med at forstå emotionelle og paralinguistike informationer i sprog
Mangler ofte forståelse/indsigt i deficit, neglekt
Sprog
Input til det motoriske cortex kommer fra premotoriske regioner
De premotoriske regioner modtager input fra den postcentrale gyrus om muskulaturens tilstand
Artikulatorisk planlægning foregår i Brocas area (BA 44/45)
Det motoriske cortex får input fra Brocas area og fra kognitive regioner, desuden input fra cerebellum og basalganglier
SMA er involveret i programmering af tale og sekventielle bevægelser og refleks kontrol
Sygdom i hjernen
CVA, TBI (Traumatisk hjerneskade), ALS (Amyotrofisk lateral sklerose), Parkinsons, Huntington, Myasthenia gravis, Bells parese
Neurons funktion
Neuronerne er bundet sammen af synapser
Neuronet kan leder strøm på overfladen af deres cellemembran => strømmen er en elektrokemisk gradient, hvor ioner holdes adskilt af en membran, når ioner løber ind gennem membranen, ændres potentialet => I membranen sidder åbne og lukke proteiner som er følsomme overfor strøm (som er spændingsafhængig), når der bliver ændret på strømmen i axonet bliver kanalerne åbnet og derved kan strømmen løbe
Hvilemembran potentiale (er forskellen mellem intracellulært og extracellulært) 120 mV Inden i cellen: -70mV (intracellulært) og udenfor cellen: 50mV (extracellulært
Beskriv et aktions potentiale
Helco axon, er startstedet for aktionspotentialet
Aktionspotentialet opstår når membranen stimuleres/tilpasses til ioner bytte => det kan ske fra intracellulært (cellens indre) til ekstracellulært (cellens ydre, det der er udenfor cellen).
Na+ kanaler åbner og tilføres intracellulært => dette kaldes en depolarisering (dvs. når spændingsforskellen bliver mere positiv dvs. går mod nul eller ligefrem bliver positiv i stedet for negativ er der sket en depolarisering
Ionfordeling omkring cellemembranen opretholder en spændings gradient => den opretholdes af små aktive pumper (natrium/ kalium pumper) => når en bestemt elektrisk energi møder neuronet aktiveres det strømfølsomme åbne/lukkeprotein (kanal) => derved løber ioner ind over membranen og dette påvirker naboproteinerne hvorved strømmen løber henad neuronet, dette gør også at strømmen kun leder en vej.
-55mV her åbnes de spændingsafhængige kalium kanaler.
Når et område af neuronet er depolariseret påvirker det nabo området som også depolariserer.
Myelinskeder indpakker nerven som cocktailpølser på en snor => det gør at strømmen springer mellem de Rangvierske knuder, hvilket faktisk øger strømmens hastighed hen over neuronet, derfor er de myeliniserede nerver de hurtigste.
For hver af kanalerne der sidder på membranen.
Lige efter ionerne strømmer ind over membranen og den derved er depolariseret, lukker proteinet og den aktive pumpe genopretter balancen
I den relative refraktærperiode er hvor cellen er under -70mV, her kan neuronet aktiveres men kræver større stimuli. I den absolutte refraktærperiode kan neuronet ikke stimuleres, dette er lige efter natriumkanalerne er åbnet.
Aktionspotentiale
Hvis et aktionspotentiale fremkaldes, vil natriumkanalerne i membranen åbnes, og der strømmer natriumioner ind i cellen. Dette medfører, at cellen bliver depolariseret, hvorefter natriumkanalerne lukkes og holdes inaktive i en periode(absolut refraktærperiode), hvor der ikke kan fremkaldes et nyt aktionspotentiale. Som depolariseringen når sit maksimum begynder kaliumkanalerne at åbnes, og kaliumioner strømmer ud af cellen. Dette bevirker, at cellen bliver repolariseret. Da kaliumkanalerne lukkes langsomt, slipper der for mange kaliumioner ud af cellen, som så bliver hyperpolariseret, inden hvilemembranpotentialet genoprettes af natrium-kaliumpumpen. I perioden cellen er hyperpolariseret vil cellen skulle påvirkes stærkere af depolariserende stimuli, før et nyt aktionspotentiale kan fremkaldes (relativ refraktærperiode). Natrium-kalium-pumpen er altså afgørende for, at hvilemembranpotentialet genoprettes.
Natrium/kalium pumpen, sørger for at vi genopretter miljøet ved at transportere natrium ud af cellen og kalium ind i cellen: udvekslingsforholdet hedder 3 natrium til 2 kalium. Dette er en energi krævet energi og starter først i den relativ refraktære periode
Aktionspotentiale inddelinger
Den absolutte refraktærperiode, kan aldrig stimulieres her.
Relativ refraktær periode => stadig udveklsing af kalium til udenfor cellen, dette gør at intracellulært ladning kommer under -70mV til -80mV. Der er sket en hyperdepolarisering.
Repolarisering: når neuronet skal tilbage til udgangspunkt, det modsatte af en depolarisering.
Exitatorisk postsynaptisk potentiale
skaber et MPSP (micropotentiale/miniature postssyntaktisk potentiale) der depolariserer med ca. 3 mV
Ved tilpas mange MSPS dannes aktionspotentiale.
Neutransmitter kan åbne en kanal hvilket giver en depolarsering på ca. 3mV.
inhiboriskt postsynaptisk potentiale
inhiboriskt postsynaptisk potentiale = depolarisering eller hyperpolarisering (en ændring i en celles membranpotential, der gør det mere negativt)
Spatial summation og temporal summation
Spatial (ved spatial summation kommer der potentialer fra mange neuroner som summeres og tilsammen overstiger tærskelværdien => sker over længere tid) og temporal summation (ved temporal summation er det derimod samme neuron der afgiver potentialer med en høj frekvens så de kan summeres => sker hurtigt)
Neurotransmittere
Acetylcholin (overfører signaler mellem motoriske nervefibre og muskler) - Myoneural (PNS), basalganglier (inhibitorisk)
Serotonin - Hjernestamme, limbiske system
Endorphiner (kroppens egne morfinstoffer, der bindes til de samme modtagemolekyler (receptorer) i celleoverfladen som morfin og morfinlignende medikamenter) - smerte regulering
Neuron til muskel
Neuronets overgang til musklerne kaldes den motoriske endeplade (kobling mellem neuron og muskel)
Det er også en synaptisk kløft med acetylcholin som neurotransmitter (acetylcholin = aktivere musklen)
Når neuronet aktiveres, trækkes muskelcellen sammen (musklen kan kun trække sig sammen)
Et neuron kan godt aktivere flere muskelceller
Den motoriske enhed
Den motoriske enhed:
Udgøres af et neuron med axon og muskelfiber
Aktivering af muskelfiber ”aktiveres” ved tilstrækkelig MEPPs (miniature end plate potentiale)
Muskel kontraktion kræver aktivering af mange muskelfibre
Muskelfiberen
Består af myofibriller
Myofibriller består af tynde og tykke muofilamenter:
- Tynde myofilamenter består af actin (protein)
- Tykke myofilamenter består af myosin (protein)
Bindingen mellem Mysion griber fat i aktion og sørger for de kommer tættere på hinanden der giver kontaktionen af en muskel, denne proces kræver ATP.
Proprioception og muskel spindel
Er en fælles betegnelse for sensorer der registrerer ændringer i kroppens position, eks. muskelspindler og GTO (i senen) og ledsensorer
Muskel spindel
Extrafusale fibre - største del af musklen
Herinde i ligger de intrafusale muskelfibre parallelt med de extrafusale muskelfibre => disse registrerer ændringer i længden af musklen, hvilket sker i den equatoriale region, hvor stræk receptorerne findes => Dette kaldes tilsammen muskelpindlen
Muskelspimdlen består af en kapsel => muskelfibre inden i kapslen, sensorisk neuron og et efferent neuron
Har både afferent (til CNS) og efferent (kontraktion) innervation.
Golgi tendon organs: Sensor i senen som er følsom for spænding i musklen (senens belastning)
Overvågning over musklen er muskel spindel
