Artikulation

Question 1

Benævn hvilke knogler der indgår i ansigtsskelettet

Answer 1

Ansigtsskelettet består af:
- Mandibel (underkæbe)
- Os maxillae (overkæbe)
- Os nasale (næsebenet)
- Os palatina
- Vomer
- Os zygomaticus
- Os lacrimale
- Os Hyoideum (tungebenet)

Question 2

Artikulation

Answer 2

Artikulation er sammenkobling af to elementer, eks. sammenkobling af to knogler

Sammenkobling af larynx, næsehulen og mundhulen => både mobile og faste artikulator

Artikulations system er de aktive og passive artikulatorer som bruges til at danne lyden af tale.

Eks. aktive artikulator, alt det vi kan bevæge eks. tunge, underkæbe

Eks. faste artikulator, alt det der ikke kan bevæge sig, det faste eks. palatium

Question 3

Benævn hvilke hulrum der findes

Answer 3

Lydkanalen består af hulrum

cavum oris
larynx
farynx
Cavum nasi
Sinus (bihuler)

Question 4

Cavum oris

Answer 4

Mundhulen

grænser
Superior: hårde gane
Inferior: mund gulvet
Anterior: læber
Posterior: Faucial pillars og depressed velum

Question 5

larynx

Answer 5

Struben

grænser
Superior: Os hyoideum
Inferior: Esophagus
Anterior: epiglottis
Posterior: Den posterior del af den pharyngeal væg

Question 6

Farynx

Answer 6

svælget

Hypofarynx:
Superior grænse Os hyoidum,
Inferior grænse Esophagus
Anterior grænse Epiglottis
Posterior grænse er den posterior faryngeal væg

Orofaynx:
Superior grænse velum
Inferior grænse Os hyoideum
Anterior grænse fauces
Posterior grænse er den posterior faryngeal væg

Rinofarynx (næsesvælget)
Superior grænse faryngeal protuberance af Os occipitale
Inferior grænse velum
Anterior grænse nasal choanae
Posterior grænse er den posterior faryngeal væg

Question 7

Cavum nasi

Answer 7

Superior grænse Os nasale
Inferior grænse processus palatinus Os macillaris
Anterior grænse naris (indgangen til næsen)
Posterior grænse nasal choanae (De bagerste næsebor)

Question 8

Artikulator

Answer 8

Der findes både mobile og faste artikulator

Mobile
Lingua (tunge)
Mandiblen (underkæbe)
Velum (bløde gane)
Labia oris (læber)
Ansatsrøret er farynx (svælget)

Faste
Maxillen (overkæben)
Alveolære kant
Palatum durum (hårde gane)
Tænder

Question 9

Mandiblen

Answer 9

Det er en uparret knogle => som er vokset sammen af to knogler i midtlinjen (som kaldes symphysis mentalis)

Opbygning: Corpus (en krop, der hvor vi har tænder), Angulus (vinkel) og ramus (en forgrening).

Ramus deler sig i to => hvor vi har ’Processus condylaris’ (som danner vores kæbeled til kraniet og er et ægteled) og ’Processus coronoidalis’ (proceussuserne er separerede af det mandibular notch)
(vigtig ift. muskel, om den hæfter på det ene processus eller den anden)

I Corpus sidder tænderne og der er en foramen (mental foramen) hvor der er en nervegren fra N trigeminal.

Det er en hængslet knogle der overvejende åbner og lukker munden, men som også kan bevæges ’lidt’ lateralt

Leddet er et ægte led og har en menisk

Question 10

Maxillien (os maxillaries)

Answer 10

Parret knogle (en på højre og venstre side)

Danner vores overkæbe og er loftet i vores mundhule og gulv i næsehulen (med til at lave vores hårde gane)

Processus frontalis er den mest superior del af maxillen og denne danner ledforbindelse til kraniet => inferiort for denne er infraobital margin.

Processus orbitalis supporter øjeæblet => Inferiort for øjet findes udgangen for en nervegren fra trigeminus, nerven hedder ’N. infraorbitalis’ og udspringer i ’foramen infraorbitalis’

Lateralt findes ‘Processus zygomaticus’ => denne har ledforbindelse til vores Os. zygomaticus (kindbensknogle)

Ganen:
- den forreste del af den hårde gane.
- intermacillære sutur (ganespalten)

Fortil ses ’Foramen incisvium’, hvorigennem n. nasopalatinum løber, den forsyner ganen med sensoriske tråde

Præmaxilla sutur

Præmaxillen er et trekantet område fortil i den hårde gane. Langs dens kanter kan der opstå ganespalter (vigtig ift. gane-læbe-spalte). Består af knogler.

Maxillen udgør den forreste 3/4 af den hårde gane og den bagerste ¼ udgøres af ’Os. Palatina’ (ganeknoglen)

Palatium=> den hårde gane hedder Latin palatum durum.

Processus palatinus

Question 11

Beskriv de nasale knogler

Answer 11

Indebærer Os. palatina, Os nasale og Vomer

Question 12

Os palatina

Answer 12

Lille parret forgrenet knogle

Danner den bagerste ¼ af den hårde gane og danner også en del af næsehulens gul, derudover danner den også en del af øjenhulen

’Processus horizontalis’ => danner den bagerste del af ¼ af den hårde gane (også kaldet horisontale plade)

Question 13

Os nasale

Answer 13

Parret knogle

Udgør den hårde del af næseryggen

Opadtil grænser den op til frontalknoglen lateralt mod ’Os macilaris’ (ansigts knogle) og posteriort mod ’os etmodiale’ (kranie knogle)

Question 14

Vomer

Answer 14

Uparret knogle i midtlinjen i næsen

Danner den inferiore/posteriore knoglede nasle skillevæg

Bagerste del af vores næseskelettet

Fortil består skillevæggen af brusk

Ledforbindelse til ’rostrum Os. sphenoidale’ og ’perpendiculære plade af Os. ethmoidalis’ og til den ’Os. maxillae og Os. palatina’.

Question 15

Os zygomaticus

Answer 15

Parrede knogle lateralt for macillaris knoglen

Danner kindbenene

Led forbindelse til Os macillaris, Os frontale, Os temporale og Os sphenoidalis

Medialt indgår de i den laterale kant af orbita

Lateral (bagtil) med den temporale del danner de kindbuen (arcus zygomaticus)

Processus frontalis dannes af artikulation med Os frontal og Os sphenoidalis
Opadtil har den en del kaldet frontalis

Question 16

Os lacrimale

Answer 16

Udgør en del af de bevægelige artikulator

Os lacrimale er små næsten helt gemte knoglestykker der sidder i den laterale del af næsehulen
Parrede

Del af laterale næsevæg og den mediale del af orbita

Led forbindelse med Os macillaris og Os frontale og Os nasae og conchae inferior

Vigtig: ansigtsknogle og hedder os lacrimale (rigeligt viden) og det er en parrede knogle

Question 17

Os hyoideum

Question 18

Hvad består kranieskelettet af

Answer 18

Kranieskelettet består af:
Os ethmoidale
Os sphenoidale
Os frontale
Os parietale
Os occipitale
Os temporale

Question 19

Os ethmoidale

Answer 19

Uparret knogle, ligger midt i kraniet

Hjernen hviler oven på dette

Indgår i kraniekassens bund og i næsehulens top samt i øjenhulens (orbitas) mediale væg

Opadtil dannes crista galli (ligner et spyd) der strækker sig op mod hjernen

Nedadtil lamina perpendicularis der indgår i næseskillevæggen

På siderne er der lamina cribriforme, et perforeret knogleparti hvorigennem lugtetråde når øverste del af næsen. (Lugtenerve N. olfactorius, som er en nervegren fra kranienerven I)

Question 20

Os sphenoidale

Answer 20

En uparret knogle, central i kraniekassens bund

Et corpus med sinus sphenoidales => bihule (kaldes sinus shenoidales), derudover har den tre vinger; ’Greater wings’, ’lesser wings’ og ’pterygoid processes’
I Corpus findes ’Fossa hypophysealis’/’sella turcica’ (navngivet tyrkisk saddel fordi den ligner en saddel fra det gamle Tyrkiet) som lokaliseret lige under hypofysen. Hypofysen = producere væksthormon
Under Chisma (en del af hjernen hvor N opticus deles)

Mange kar og nerver passere Os sphenoidale bl.a. synsnerven

Opbygning; Corpus og tre vinger; Ala major (greater wings), Ala minor (lesser wings) og processus pterygoideus

Ala minor (de små vinger) dækker over canalis opticus, hvor N. opticus (nervegren fra kranienerve II) passere.

Ala major (de store vinger) danner en del af øjenhulen ’orbita’ og sidder fortil fast på Os frontale og lateralt fast på Os temporale

Processus pterygoideus har to processor: Deler sig i en lateral og medial se nedenstående
(skal kunne, muskulatur kommer og udspringer med til at bevæge vores mobile artikulatorer, blødeganens opbygning)

I inferior retning findes det laterale og mediale fremspring, pterygoideus laterale og mediale
Mellem disse hæfter en vigtig tyggemuskel (M. pterygoideus medialis)
Fra processus pterygoideus mediale fremspringer hamulus, hvor senen fra ’M. tensor veli palatini’ passere omkring.
Hamulus er knoglefremspring på knoglefremspring, senen danner en flad sene abonorose (tilhæftning til alt ganesene)
Igennem foramen rotundum passere N. maxillaris fra N. trigeminus (kranienerve V)

Question 21

Os frontale

Answer 21

Pandeskallen; !!!vigtig at huske det er en kranieknogle og ikke en ansigtsknogle!!!!

Uparret knogle

Den udgør ’supraorbital region (eng.)’ og den anterior kranie skal

Coronale sutur markerer artikulationen mellem Os frontale og Os parietale

Inferiort når den ’os nasale’ og lateralt når den os parietale (coronale sutur) og den har kontakt til os zygomaticus (processus zygomaticus)

Question 22

Os parietale

Answer 22

Kendt som sideskallen

Den er parret

Højre- og venstre side mødes i den sagittale sutur

Den mødes med Os frontale ved den coronale sutur

Den mødes med Os occipitale ved den lambdoidale sutur

Den mødes med Os temporale ved den squmaosale sutur

Question 23

Os occipitale

Answer 23

Uparrede og er vores bagerste del af kraniekassen

Den artikuler med Os temporal, Os parietal og Os Sphenoid

På indersiden ses fordybninger ’svt. Cerebellum’ (cerebellum=lillehjernen) og bagerste del af cerebrum (=storhjernen)

Med til at danne ’foramen magnum’ => (vigtig) hul hvor hjernestammen bliver til rygmarven.

Clivus på os sphenoidalis (struktur på os sphenoidalis) (ikke essentielt)

Vigtig: uparrede og foramen magnum

Question 24

Os temporale

Answer 24

Parret knogle, Vigtig => I forståelse af opbygning af øret især det indre øre!!!

Deles op i 4 dele, sqaumøse, tympaniske, mastoidale og petrøse del (på dansk)

Pars squamosa (vifteformet) er en del af gulvet af kraniekassen og danner nedadtil loftet i den ydre øregang
Udfra pars squamosa udspringer Processus zygomaticus. Den er fremadrettet og danner bagerste del af kindbuen

Fossa mandibularis => ledforbindelse til processus condylaris os mandibularis (her har vi vores kæbeled) (Ligger under basen af Processus zygomaticus)

Pars tympanicus danner forreste og nederste del af ydre øregang. Herfra udgår processus styloideus

Pars petrosa (fjeldbenet) indeholder det indre øre (cochlea) og ligevægtsorganet (canalis semicircularis) (buegangene). (I pars petrosa ligger vores høreorganer)

Pars mastodiale med proc. Mastoideus (her ligger vores???), medialt for denne ligger semicircular canals (eng.)

HUSK!! På indersiden af os temporale findes meatus axusticus interna hvor igennem høre og ligevægtsnerven, n. vestibulocochlearis (kranienerve VIII) når ind til hjernestammen.

Question 25

Tænder

Answer 25

Overtænder = +
Underkæbe = -
Tænder på venstre side = 1+ , 2+ , 3+
Tænder på højre side = +1, +2, +3
Venstre og højre side for patienten

Inddeler:
- Incisorer (fortænder),
- cuspid (hjørne tænder),
- bicuspid (hjørne tænder) - molare (kindtænder)
- Gingiva = tandkæd

Kronen på tanden = synlige 1/3 del af tanden (det vi kan se af tanden, resten ligger i tandkødet

Alle tænder har en rod som er dækket af gingiva

Question 26

Ansigtsmuskler

Answer 26

Vi har 12 stk. ansigtsmuskler

Tungen deles i eksterne og interne muskler, de eksterne er de grove styringer af tungen hvor de interne muskler er fin justering af tungen.

Tyggemuskler deles i elevatorer (mundåbnere) og depresorer (mundlukkere) => disse er i stand til at sænke mandiblen eller løfte den.

Velum består af 5 stk. bløde struktur

Pharyngeal muskulatur

Question 27

M. orbicularis oris

Answer 27

Muskel: M. obicularis oris

Udspring: Den udspringer fra mundvigene (den har ingen knogleudspring)

Tilhæftning: Den tilhæfter på mundvigerne

Forløb: En ring formet muskler den der udgør det rundt om vores læber, den følger konturen på det læberøde kaldet Cupids bue.

Funktion: Det er en sammenhængende muskel, men funktionelt fungere den i flere dele. Den sammensnører læberne => bruges når vi skal artikulere med munden og når vi skal lave trutmund ved at fører læberne sammen.

Innervation: N. Facialis (VII) => denne nerve er gentagende for alle ansigtsmuskler

Andre muskler hæfter på M. orbicularis oris => omkring mundvigen.

Question 28

M Risorius

Answer 28

En overfladisk muskel der ender ved mundvigene. En muskel som ligger ude ved kinden

Udspringer fra et fascie (bindevævs hinde der ligger over en muskel) over m. masseter

Tilhæfter: m. obricularis oris

Funktion: Trækker mundvigene tilbage eks. ved et smil eller ved artikulation

Innervation: N. Facialis (VII)

Question 29

M Buccinator

Answer 29

Udspringer fra ligamentum pterygomandibularis (dette forbinder hamulus pterygoideus medialis på Os sphenoidalis med mandiblen) og fra posteriore fibre fra maxil/mandibel

Hæfter på m. orbicularis oris

Funktion: Involveres ved tyggebevægelse og fører maden ind mod kindtænder og derudover bidrager den konstriktion (sammensnøring) af oropharynx

Innervation: N. Facialis (VII)
Medvirker vores tyggeproces idet den presser mad indtil vores kindtænderne og den er med til at ændre på rumfanget i Cavum oris

Question 30

M. levator labii superiores
M. levator labii superiores alaque nasi
Mm. Zygomaticus minor og major

Answer 30

Tilhæftning: Alle hæfter på overlæben og trækker mundvigen/overlæben opad, dog tilhæfter zygomaticus major på mundvigerne.

Udspring:
Levator labii sup.: udspringer fra infraorbitale margin maxillen

Levator labii sup. Alaewuae nasi: udspringer fra processus frontralis maxilae

Zygomaticus minor og major: udspringer fra Os. zygomaticus

Funktion: de løfter vores overlæber og derved åbner

Innervation: N Facilais (VII)

Question 31

M. levator anguli oris

Answer 31

Udspring: på os maxillaris

Tilhæftning: på mundvigen

Innervation: N. facialis (VII)

Funktion: Trækker mundvigen opad og medialt

Question 32

M. depressor labii inferiores

Answer 32

Udspringer: på mandiblen

Tilhæfter: på underlæben lateralt

Funktion: Trækker underlæbe nedad og åbner munden

Innervation: N. Facialis (VII)

Question 33

M. depressor anguli oris

Answer 33

Udspringer: på mandiblen

Tilhæfter: i mundvigen ved oribicularis oris, både superiort og inferiort

Funktion: Trækker mundvigen ned og trækker også i overlæben => hvorved læberne komprimeres mod hinanden.

Innervation: N facialis (VII)

Question 34

M. mentalis

Answer 34

Udspringer: fra mandiblen

Tilhæftning: Den forløber nedad og tilhæfter huden på hagen

Funktion: Trækker underlæben udad/nedad

Innervation: N Facialis (VII)

Question 35

M. platysma

Answer 35

Udspringer fra facien over m. pectoralis major og m. deltoideus

Tilhæftning: Ligger som en fladeformet muskel på halsen og op mod m. orbicularis oris, mandiblen og huden nær masseter

Funktion: Trækker ned i underkæbe og læber

Innervation: N. facialis (cervikale gren)

Bruges til at finde ud af om noget er dybt i halsen eller ej

Question 36

Hvilken nerve forsyner alle ansigtsmuskelerne

Answer 36

Alle ansigtsmuskler forsynes med nerve innervation n. fasialis (den cervikale gren) (som er den syvende kranienerve)

Question 37

Beskriv mundens muskler

Answer 37

Tungens muskler inddeles:
Interne muskler => hæfter og tilhæfter i tungen + styring og placering i tungen

Eksterne muskler => hæfter i tungen men et udspring uden for tungen + de indtager de ’grove’ stillinger af tungen

Muskler i den bløde gane

Tunges muskler forsynes alle af nervefibre fra N. hypoglossys pånær M. palatoglossus som forsynes af pharyngeale plexus (XI accessorius og X vagus)

Question 38

Interne tungemuskler

Answer 38

Vi har 4 muskler, hvor 2 par er på langs og så har vi en muskler der løber på tværs og en vertikalt. Opdelingen baserer sig på forløbet af muskelfibrene

Vi har en longitudinel superior og inferior og derudover har vi transversus og verticale (Superior longitudinel, inferior longitudinel, transversus- og verticale linguae)

Question 39

Superior longitudinel

Answer 39

Ligger i det øvre lag i dorsum sagittalt

Udspring: fra bindevævet foran epiglottis, fra os hypodeum og fra det mediane fibrøse septum,

Forløb: Fibrene løber anteriort og lateralt (fremad og ud til siden)

Hæfter: på tungens sideflade frem til apex

Funktion: Bilat kontraktion løfter apex og hvis kun den ene side kontraheres vil tungen deviere til denne side.

Innervation: N hypoglossus (XII).

Question 40

Inferior longitudionel

Answer 40

Udspring: Os hyoideum og i tungeroden

Forløb: Fibrene løber mod apex i et plan dybere end de superiore fibre

Tilhæftning: Apex

Funktion: Trækker apex nedad men også indad/bagud når kontraktionen sker samtidig med de superiore fibre

Innervation: N hypoglossus (XII)

Question 41

Transversus linguae

Answer 41

Udspring: fra mediane fibrøse septum

Hæfter: Løber lateralt til tungens siderande, hvor få fibre løber videre som M. palatopharyngeus

Funktion: Gør tungen smallere

Innervation: N. hypoglossus (XII)

Question 42

Verticalis linguae

Answer 42

Udspring: fra tungeroden/mundgulvet

Hæfter: på membranen der ligger i dorsum linguae, disse løber på tværs af de transverse fibre

Funktion: Gør tungen fladere og trækker tungen ned til mundgulvet.

Innervation: N. hypoglossus (XII)

Question 43

Beskriv tungens eksterne muskler

Answer 43

Består af
M. genioglossus
M. hyoglossus, inkl. M chondroglossus
M styloglossus
M palatoglossus

Disse muskler der laver grovindstillinger af tungen, hvor de interne muskler lave de finmotoriske bevægelser som er nødvendig for artikulation

Question 44

M. Genioglossus inkl. M. Chondroglossus

Answer 44

Udspring: på indersiden af mandiblen og spreder sig som en vifteformet, men ligger medialt i tungen

Hæfter: på apex, dorsum og Os hyoideum

Funktion: Kontraktion af tungen, dette kan se i en eller flere dele af musklen
- Forreste kontr. medfører tungen trækkes tilbage
- Bagerste kontr. medfører tungen trækkes frem
- Dobbelt kontr. medfører at tungen trækkes i inferior retning mod mundgulvet

Innervation: N hypoglossus (XII)

Question 45

M. hyoglossus

Answer 45

Udspring: på den laterale del af Os hyoideum (tungebenet)

Hæfter: på tungens laterale dele mellem styloglossus og inferiore longitudionelle fibre

Funktion: Trækker tungerande nedad ved kontraktion

Innervation: N hypoglossus (XII)

Question 46

M styloglossus

Answer 46

Udspring: på processus styloideus anterolateralt

Hæfter: tungens sideflader inferiort, på to dele; inferiore longitudinale og M hyoglossus

Funktion: trækker tungen bagud og op

Innervation: N. Hypoglossus (XII)

Question 47

M. palatoglossus

Answer 47

Indgår både som en tungemuskel og som en muskel i velum

Den udgør den forreste ganebue

Udspring: Anterolateral palatal aponeurosis

Funktion ift. tungen: løfter den posteriore del

Innervation: pharyngeale plexus (XI accessorius og X vagus)

Question 48

Tyggemuskler

Answer 48

Deles op i elevators (dem der løfter mandiblen) og depressors (sænker mandiblen og derved åbner munden)

Primær funktion tygge og ændring af rumfang inde i cavum oris

Question 49

Mundlukkere/elevatorer

Answer 49

M. temporalis
M. masseter
M. pterygoideus medialis og lateralis => denne har to funktioner kan også skubbe underkæben fremad så der skabes underbid

Alle disse muskler innerveres af N trigeminus (V) og hæfter på ramus mandibularis

Question 50

M. masseter

Answer 50

Udspringer: på arcus zygomaticus, på både den mediale, laterale og inferiore falde

Hæfter: på ramus mandibulae og på processus coronoideus

Funktion: Kraftig tyggemuskel der presser kindtænderne mod hinanden ved at løfte underkæben op mod maxillien.

Innervation: N trigeminus (V)

Question 51

M. temporalis

Answer 51

Udspringer: fra fossa temporalis på Os paritale og Os temporale, hvor den går under arcus zygomaticus

Hæfter: på ramus mandibulae og processus coronoideus

Funktion: Løfter mandiblen og trækker den posteriort. Den anden helt store tyggemuskel

Innervation: N trigeminus (V)

Question 52

M pterygoideus medialis

Answer 52

Udspringer: på processus pterygoidalis medialis og fossa pterygoideus (hulrummet mellem deling af pterygoideus)

Hæfter: på madialsiden (indersiden) af ramus mandibulae

Funktion: Løfter mandiblen

Innervation: N trigeminus (V)

Question 53

M pterygoideus lateralis

Answer 53

Udspringer: på processus pterygoideus lateralis samt ala major os sphenoidale

Hæfter: opadtil på ramus af mandiblen under ledhovede på processus condylatis

Funktion: Trækker mandiblen fremad men er også mundlukker

Innervation: N. trigeminus (V)

Question 54

Mundåbner

Answer 54

Består af
M. digastricus (som deles i 2 en anteriore og posteriore del)
M. mylohyoideus
M. geniohyoideus
Platysma

Question 55

M Digastricus

Answer 55

Deles i 2 buge, en anteriore og posteriore del

Anteriore del:
Udspring: indersiden af mandiblen (fossa difastricus nær symphysen)

Tilhæftning: corpus Os hyoideum og cornu major

Funktion: Sænker mandible hvis den er i forbindelse med den posteriore del.

Innervation: N. trigeminus (V)

Posteriore del:
Udspring: proccessus mastoideus Os temporalis

Tilhæftning: på corpus Os hyoideum og cornu major (Fibrene hæfter på intermediære sene der hæfter til Os hyoideum og cornu major)

Funktion: Sænker mandible hvis den er i forbindelse med den anteriore del
Innervation: N. fascialis (VII)

Question 56

M mylohyoideus

Answer 56

Udspring: undersiden af mandiblen

Tilhæftning: Os hyoideum via mediane fibrøse raphe

Funktion: Danner mundgulvet og den kan sænke vores mandible ved fiksation af Os hyoideum

Innerveres: af mandibularis, n. trigeminus (V)

Question 57

M geniohyoideus

Answer 57

Udspring: fra mandiblen

Tilhæfter: på Os hyoideum og løber parallelt med ’venter anterior M digastricus’

Funktion: Kan sænke mandiblen ved fiksation af Os hyoideum

Innerveres: af N hypoglossus (XII)

Question 58

M platysma

Answer 58

Udspringer fra facien over m. pectoralis major og m. deltoideus

Tilhæftning: Ligger som en fladeformet muskel på halsen og op mod m. orbicularis oris, mandiblen og huden nær masseter

Funktion: Trækker ned i underkæbe og læber

Innervation: N. facialis (cervikale gren)

Bruges til at finde ud af om noget er dybt i halsen eller ej
(Skrives også her da den både indgår i ansigstmusklerne og i tyggemusklerne)

Question 59

Velum

Answer 59

Den bløde gane som ligger posteriort for den hårde gane

I midten findes aponeurosis palatinea (bindevævsplade) Her starter og slutter meget af vores muskulatur

Det er en musklær plade som er beklædt med slimhinde, hvor vi er i stand til at hæve og sænke den.

Question 60

Velums muskler

Answer 60

Inddeles i elevatorer (som består af M. levator veli palatini og M. uvulae), tuba åbner (M. tensor veli palatini) og depressorer (Som består af M. palatoglossus og M. palatopharyngeus)

Tuba er et rør vi har i vores næsesvæglet til mellemøret => Har ingen effekt på vores bløde gane

Alt vores ganemuskulatur er parret

Question 61

M levator veli palatini

Answer 61

Parret muskel, der udgør størstedelen af velum

Udspringer: på pars petrosa, Os temporale og på brusken på medial væggen af tuba auditiva (eustachiiske rør)

Hæfter: på Palatal aponeurosis af velum

Funktion: kontraktion fører velum bagud og opad mod næsesvælget

Innerveres af plexus fra N. vagus (X) og N. accessorius (XI). Mulig co. innervation fra N. glossopharyngeus (IX)

Question 62

M uvulae

Answer 62

Udspringer; fra spina nasalis posterior og aponeurosis (en parret muskel)

Hæfter: direkte på slimhinden på uvula og bløde gane (velum)

Funktion: Løfter velum og forkorter den

Innerveres: af plexus fra N. vagus (X) og N. accessorius (XI)

Question 63

M tensor veli palatini

Answer 63

Udspringer: på os sphenoidale mellem prerygoideus mediale og -lateral, samt lateralt fra tuba auditiva (eustachiiske rør)

Hæfter: Fibrene samler sig i en sene der løber omkring hamulus og løber medialt for at mødes med den modsidige under dannelsen af patal aponeurosis

Funktion: Kontraktion åbner tuba auditiva hvorved mellemøret udluftes

Innerveres: af mandibular nerven, N. trigeminus (V)

Question 64

M palatoglossus

Answer 64

Udspringer: på anterolaterale del af aponeurosis

Hæfter: på siden af tungen bagtil

Funktion: Løfter tungen eller sænker velum og den udgør forreste ganebue (Grænsen mellem mundhulen og svælget) (Den foreste ganebuen kaldes anterior faucial pillar)

Innervation: af plexus fra N. vagus (X) og N. accessorius (XI)

Question 65

M palatopharyngeus

Answer 65

Udspringer: fra den hårde gane og aponeurosis

Hæfter: bl.a. på cart. thyroidea posteriort

Forløb: Den forløber bagud og nedad og danner den bagerste ganebue og mellem de to ganebuer ligger mandlerne (den bagerste ganebue kaldes posterior faucial pillar)

Funktion: Sænker velum og indsnærvrer pharynx sammen og den kan også hjælpe i at løfte pharynx.

Innerveres: af af plexus fra N. vagus (X) og N. accessorius (XI)

Question 66

Farynx muskulatur

Answer 66

Består af
M. constrictor pharyngis superior, medius (midters) og inferior del
M. cricopharyngeus
M. thyropharyngeus
M. salpingopharyngeus
M. stylopharyngeus

Hele svælget består af et vertikalt rør, der starter på basis cranii og ender i esophagus

Hele svælget er et rør med en diameter, svælgmuskulaturen kan gøre at diameter kan blive større eller mindre => sorce filter teorien
Alle disse muskler sidder rundt om røret som gør det kan snurre sig sammen

Har muskelfibre der løber forfra og bagud til en raphe pharyngis.

Question 67

Hvad er rappe pharyngis

Answer 67

Raphe pharyngis; hæfter odadtil på tuberculum pharyngeale, Os occipitale og er den senede posteriore midtlinje komponent af den pharyngeale aponeurose (en muskelsene men denne er lateral).
Aponeurosen danner pharyngeale øvre del af væg ved tilhæftning til Os temporale pars petrosa, processus Pterygoideus mediale og eustatiske rør
(den hvide linje = pharyngeale aponeurose)

Question 68

M. constrictor

Answer 68

Deles i tre dele superior, medius og inferior

Superiore del
Udspringer: pterygomandibulære raphe (beliggende ved tilhæftningen af M. buccinator), mylohyoide linje på mandiblen, tungerand

Hæfter: Forløber bagud til den mediane raphe (pharyngeale aponeursis)

Danner side og bagvæg i rhinopharynx og er en del af bagvæg i oropharynx. Danner Passvant’s pad

Funktion: Indsnævre pharynx og trækker pharynx væg anteriort

Innervation: plexus Vagus (X) og accessorius (XI)

Midterste del
Udspringer: Fra os hyoideum og stylohyoide ligament

Hæfter: Forløber posterior superiort til mediane raphe

Funktion: Indsnævre pharynx

Innervation: Plexus mellem X vagus og XI accessorius

Inferiore del
Udspringer: Thyropharyngeale del fra lamina thyroidea

Hæfter: Forløber superiort posteriort til mediane raphe

Funktion: Afsnævre nedre del af pharynx

Innervation: Plexus mellem Vagus (X) og accessorius (XI)

Question 69

M Cricopharyngeus

Answer 69

Danner øvre oesophagus mund (sphincter)

Udspringer: fra cartilage cricoidea

Funktion: Vigtig ift. synkning og den bruges ved oesophageal tale. Når vi skal spise noget, slapper vi af i dem (så diameteren stiger)

Tilhæftning: Åbning af esophagus

Innervation: Plexus mellem vagus (X) og accessorius (XI)

Question 70

M Salpingopharyngeus

Answer 70

Udspring: Fra det eustatiskerør lateralt ned mod M. palatopharyngeus

Tilhæftning: Salpingoharyngeale fold i rhinopharynx

Funktion: Elevation af laterale del af pharynx

Innervation: Plexus mellem Vagus (X) og accessorius (XI)

Question 71

M Stylopharyngeus

Answer 71

Udspringer: processus styloideus Os temporalis

Hæfter: Dels på konstriktorerne og cart. Thyroidea (med M palatoharyngeus)

Funktion: Åbner og løfter pharynx, modsætning til de andre muskler er at denne løfter pharynx

Innervation: Glossopharyngeus (IX)

Question 72

Sorce filter teori

Answer 72

Vores stemmebånd sender frekvenser afsted, hvor lydkanalen (som ligger nord for stemmebåndene) bestemmer volumen af frekvenserne. Dette bliver ændret pga. de aktive artikulator.

Teorien forklarer => vi kan ændre på volumen for de forskellige hulrum for enten at øge eller mindske resonansen, der er en sammenhæng mellem volumen i et hulrum og resonansen.
Hulrum => næsehulen (cavum nasi), mundhulen (cavum oris) og svælget (larynx) og pharynx (hypoharynx)

Resonansfrekvens af et hulrum, er styret af hulrummets volumen og længde. Dette hulrum er Cavum Oris

Question 73

Resonans

Answer 73

Lydbølger reflekteres når de rammer modstand
For en given frekvens kan der opstå resonans når lyden kastes frem og tilbage mellem vægge i et hulrum => vi ændre på hulrum for at forstærke frekvenser

Afhænger dels af frekvens og hulrummets størrelse
Herved forstærkes lyden og fornemmes kraftigere

Det er vigtigt for frembringelse af sproglige lyde og navnlig sang
Jo mindre rum jo lysere (frekvens) lyd, jo mere jo dybere frekvens.

Question 74

Sorce filter teori

Answer 74

Stemmebåndene er tone-generatoren => sender frekvensen afsted da vi presser luft forbi som laver vibrationer

Lyden (frekvenser) formes og modificeres i lydkanalen => dette gør vores mobile artikulationer der artikulerer med enten anden mobil- eller en fast artikulator

Inkluderer en række caviteter (har et rumfang) og delvist aflukkede resonansens rum => når vi ændrer vores hulrum skabes muligheden for at forstærkere forskellige frekvenser.

Derved frembringes artikulerede lyde, klang og tale

Filter => selektiv tillades til at noget kan komme igennem (noget kan og noget kan ikke), dette sker ved at bevæge vores artikulator og derved styre størrelsen på rumfanget (vi får skabt et resonansrum)
Volumen af rumfanget ændrer sig alt efter hvilken lyd der skal frembringes (dette gøres vha. artikulatorerne og hulrummene)

Stemmelæberne skaber en tone

I resonansrummet inkl. ansatrøret formes klang og vokalfarve gennem resonans og dermed forstærkning af visse overtoner

Velum, tunge, mandiblen, læber mv. former og tilbageholder lyden hvorved sproget formes

Question 74

Taleproduktion

Answer 74

Taleproduktion afhænger af en velorganiseret og en integreret sekvens af neuromotor events.

Feedback system => der fortæller hvad status er i organet, musklen mm. Hvor meget skal det bevæges og lykkes det (lød det som det skulle?)

Question 75

Programmering

Answer 75

tyggeprogram og taleprogram der køres på automatik.

Tyggeprogrammet er med rytmisk kontraktion og laterale malende bevægelser

Taleprogrammet køres på automatik dog stopper man op når der er noget som udtales forkert. Muskulære antagonister er i balance der resulterer i den fine styring, de skal være i balance for at vi kan være i mm. præcision

Question 76

Hvad er muskel antagonister

Answer 76

Muskel antagonister: modsat artet bevægelse eks bicep og tricips er hinanden antagonister, balance mellem antagonister er virkelig vigtig ift. hvor meget, hvor hurtigt og hvorfra noget skal aktiveres eller slukkes
De hjælper hinanden med den samme bevægelse

Question 77

Læber ift artikulering

Answer 77

Underlæben der delvis fæstnet til mandiblen laver den væsentligste del af læbelukket under artikulation

M orbicularis oris lukker læbeåbning

God indikator for om vi har munden åbent eller lukket

Muskulaturen der hæfter på m. orbicularis oris bidrager med øget kraft (især M. mentalis)

Læberne er gode til at tilpasse sig ændring i mandibel-lukket

Underlæben er placeret/hæftet på mobil artikulator - mandiblen.

Question 78

Styring af læbetryk

Answer 78

Vi har nogle spændings- og tryksensorer i læben (som kan mærke spænding, berøring (tryk)) hvilket har stor betydning for artikulation

Sensorer fortæller hvad status er for musklen, dette har vi ikke i ansigtsmusklaturer dog er der sensorer for tryk og træk i slimhinder. (Vi har Ingen proprioreceptorer (fortæller hvor meget musklen er strukket eller kontraheret ved at særlige muskelfibre sender signaler til hjernen) dog er der)

Question 79

Mandiblen ift. artikulation og styring

Answer 79

Den fungerer som et vigtigt ophæng for tunge, læber og tænder

Under almindelig artikulation bevæges den med små udsving, dog er den alligevel vigtig for vores artikulation

Den styres af sensorer i det temporomandibulære led og de kan registrere udslag af mandiblen ned til 1mm (pga. sensorer der sidder i leddet)

Question 80

Elevation og depression af mandiblen

Answer 80

Elevatorer af mandiblen: m. masseter, m. temporalis, m. pterygoideus medialis og lateralis

Drepressorer af mandiblen: m. diastricus, m. mylohyoideus, geniohyoideus

Question 81

Tungen ift. artikulation

Answer 81

Den vigtigeste artikulator => uden tungen ingen tale, dog kan man godt artikulere med den ene halvdel af tungen.

Den styres af de eksterne og interne muskler (se uddybning længere oppe)

Tungen er meget fint følelende, hvilket er godt ift. artikulation da vi ved hvor tungen er placeret.

Den er rig på muskelspinder og tactile sensorer, dette gør at vi kan mærke om der er noget på tungen som trykker eller spænder.

Question 82

Hvad er muskelspinder

Answer 82

Muskelspinder er en muskelfiber hvor der rundt om er en sensorisk nerve, og den kombination kan fortælle hvordan musklen er max strakt eller max trykket sammen

Question 83

Styring af tungens funktion

Answer 83

Tunge spids elevation (tip mod næse) => M longitudionelle superiore

Tunge spids depression => M. longitudionelle inferiore fibre

Spids mod kindens inderside => M. longitudionelle superiore og inferiore

Strække tunge lige frem => M. genioglossus og M. vertikale samler tungen mens M. longitudionelle superiore og inferiore giver tungens retning

Question 84

Styring af tungens sensibilitet

Answer 84

Når vi artikulerer, bruges omkring 20% af tungens kraft

Flere reflekser (vi forsvarer vores krop på og i forbindelse med artikulation) Træk af tungen fremad medfører modtræk i genioglossus og berøring af dorsum linguae medfører også aktivitet i genioglossus.

Meget følsom sensibilitet og diskrimination/skelneevne. Skelneevne: kan skelne mellem to punkter med 1,5mm’s afstand på tungen. Dette gør at vi kan styre vores mandible og vores tunge.

Question 85

Velum ift. artikulation

Answer 85

Velum er en ventil, der kan åbne og lukke op mod næsesvælget (en gradueret lukkefunktion af næsesvælget. (Lukke og åbnefunktionen er hurtigt som for den øvrige artikulation)

Ved assimilation menes at velum lukkes så man undgår nasal resonans på fonemer hvor der ikke skal være resonans
Medvirker obstruenter (frikativer og lukkelyde)

For at velum kan lukke kræves (som kræves ved almindelig tale) skal der være muskelaktivitet i M. constrictor, M. pharyngis superioris og M. uvula.

Question 86

Artikulations koordination

Answer 86

Artikulation er formentlig den mest komplekse muskulære handling for mennesker (Fra barn til voksne er der stor udvikling)

Ved tale: involverer artikulationen 2-300 muskler på en gang hvis man medtager respirationens musklerne => alt denne muskel skal koordineres i rigtig række følge og med rigtig kraft.

Teori: akustisk feedback => vi overvåger vores tale, lød det rigtig ellers må det justeres, der er et lydsignal (høresignal)
Akustisk feedback i vores øre

Question 87

Tyggefunktion

Answer 87

involerer findeling af maden mellem tænder, opblanding med spyt og klargøring af maden til synkning (kindtænder og underkæbe laver dette arbejde)

Question 88

Synkefunktion

Answer 88

Synkefunktion - Koordineret muskelproces hvorved maden bringes fra det bagerste del af tungen ned mod svælget og til slut ned gennem spiserøret, (her lukker epiglottis ned og åbner esophagus)

Question 89

Børn i udvikling (reflekser)

Answer 89

Vi får forlænget vores pharynx

(søge refleks) Rooting refleks: når et barn blive rørt omkring munden, vil barnet dreje hovedet i denne retning og åbne munden

Suttte-refleks (suckling refleksen): Det dæklker over at når man berør et barn så vil barnets refleks berøring på indersiden af læben vil medøfrer at tungen begynder at køre frem og tilbage rytmisk (skaber undertryk), derudover vil den ligge sig som en skål (tungen former en skål) derved kan barnet amme og få mad.

Ved vækst forllænges svælget og afstanden mellem velum og glottis

Suckling refleksen bliver udviklet til sucking refleks, dette skyldes også ændring af anatomien hvor bl.a. mandiblen kommer på plads

Sucking refleks = tungen bevæger sig op og ned barnet kan lave læbelukke derved kan der skabes større vacum => muskulaturen bliver koordineret mere.

De har en lille mundhule ift. den bløde gane => dette ændres undervejs (dette beskytter barnets luftveje (at få noget i luftvejene)

Question 90

Voksen (synkeproces)

Answer 90

Vi har fire fase i vores synkeproces:

1.a: forbedrelses fase

1.b: oral fase - fremdrift af fødebolus (bagud rettet)

2 Pharyngeale fase - synknings fase

3 Esphafeale fase - fremdrift gennem spiserøret (består af glat muskulatur)

Dette bygger på nogle tygge programmer/rytmisk => vi bliver først opmærksomme på at stoppe op hvis noget forekommer uforventet eks. sten i rugbrød. Disse program ligger i 1.a 1.b

Fase 2-3: er en refleks fase (når dette kører kan vi ikke stoppe det)

Question 91

Tyggefase

Answer 91

Når vi spiser noget vil tungen former sig som en skål

Maden ud til kindtænderne som finhakker det

M. buccinater gør mellemrummet mellem kinder og tænder mindre så maden presses mod kindtænderne

M. orbicularis, Læbelukket fortil og bagerste del af tungen lukker af mod svælget/den bløde gane. Vi trækker vejret med næsen => nasalrespiration

Når vi har nået en finddelingsgrad => næste fase den orale fase

Question 92

Orale fase

Answer 92

Transport fase

Bagerste del af tungen som har været eleveret under forrig fase sænkes nu

Maden presse bagud ved at forreste del af tungen trykket op mod den hårde gane

Ved kontankt med ganebuer (hos yngre)/vallevula (hos ældre) starter den næste fase

Ganebuer: M palatoglossus og M palatopharyngeus

Vi overvåge dette: Der er et signal fra mikanoreceptorer som sender signal til hjernen som fortæller det er sikkert at synke

Question 93

Pharyngeale fase

Answer 93

Vi skal have stoppe vores nasalrespiration => dette sker ved at starter med at velum lukker af mod næsesvælget, derved stopper respirationen og forhindrer derved regurgitation

Plicae vocales og plicae ventriculares lukker tæt sammen, epiglottis vippes bagover via m. aryepiglottica

Larynx løfter som en lukket helhed

M. cricopharyngeus afslappes

M. constrictor pharyngis sup., med., inf., presser maden ned mod esophagus

Question 94

Esohageale fase

Answer 94

Ikke vejlestyret, da det er glatmusklatur

Transportere bolus nedad med en langstrak malkende bevægelse

Os hyoideum bevæger sig op og ned når der synkes.

Denne handling tager normal 10-20s.

Question 95

Lugtesansen

Answer 95

Meget af smagsoplevelsen ved spisning relateres til lugtesansen

Lugtereceptorer er placeret i næsens loft, mange tusinde, med deraf følgende mange kombinationsmuligheder, lugte tråde trækker igennem næsen af

N. olfactorius (I) fører impulser til det olfaktoriske cortex via. Bl.a. amygdala og hippocampus

Forbindelse til følelse- og hukommelse centre

Censorerne bliver udskiftet

Question 96

Berøringssans

Answer 96

Berøringssans

Mekanoreceptorer i slimhinder

Messinerske legmer (let børing)/løber, Merkelske legemer (tryksensorer) (begge vedvarende berøring) og i dybden Paciniske legemer (vibration) og ruffini nerveender (stræk i slimhinde) alle er mekano => de reagere alle på en berøring, denne berøring inddeles i ovenstående…

ER vigtige for at kontrollere modens konsistens og placering og for intiering af synkerefleksen

Herudover findes også i musklerne proprioreceptorer.

Findes ikke kun i slimhinder men også i huden, i vores ansigsmuskler indterne overvågning bruges ruffini nerveender

Question 97

Hvad er Ruffini

Answer 97

En blottet nerveende hvor de andre nerver ender som et komplet til stempel,

Ruffini bruges også til at afkode formen af et objekt

Question 98

Termoreceptorer

Answer 98

Fortæller om noget er varmt eller koldt, den bliver direkte stimuleret

De har en tonisk discharge (i nerver løber elektristet, termo receptorer har en spontan aktivitet, de kan mærke om der er noget varmt, meget koldt, meget varm, og køligt => denne nerve hvis det er varmt vil den stige i signal aktivitet, hyppigere elektrisk strøm = derved kan vi mærke hvad temperaturen er, dette gør vi kan mærke pludselige forskelle

4 differentieringer: køligt, varm, meget koldt og meget varmt

Vi er gode til pludselig ændringer

Tonisk discharge = spontansk aktivitet, strøm i nerver dette kræver en berøring, der er hele tiden en elektrisk aktivitet af denne nerve

Question 99

Smertereceptorer

Answer 99

Kaldes også nociceptorer

De kan påvirkes af kemiske substanser (fra cellerne der går i stykket, noget kemisk substans der kommer ud af cellen)

Blottet nerveender

Stimuleres også af kemisk substanser, eks. frigivet fra skadet væv

Question 100

Spytproduktion

Answer 100

Vi producere ca. 0,5-1,5L spyt om dagen

Tre store parrede spytkirtler; kaldes for glandula parotis (ørespytkirtel) glandula submandibularis (ligger under mandiblen) og glandula subligualis (ligger under tungen på)

Desuden er mund og svælg, bløde gane beklædt med små spytkirtler i slimhinden

Spytproduktion stimuleres af både syn, lugt og smag smat til dels også af forestillinger/tanker om mad. Desuden er der en kontinuerlig produktion (en konstant produktion af spyt, dette er vigtig for vores mund, det ingen spyt vil ødelægge vores tænder, spyt overholder et sundt miljø inde i morgen, vi skal bruge til at blande vores mad op til at kunne synke, vi skal bruge det til tale.

Er meget vigtig for tygge/synkefunktionen.

Nerve: N fasiallis

Question 101

Reflekser

Answer 101

Reflekscenter ligger i hjernestammen,
Ansigtet og kranie sender signal til hjernestammen som sender signal til musklerne

Der findes følgende reflekser:
- Tygge
- Søge og sutte
- Uvula/svælg/kløgning
- Bræk
- Hoste
- Smerterefleks

Question 102

Tygge

Answer 102

Et stimuli: et tryk eks. loft i cavum oris, dette sætter gang i de linguale muskler

Højre-venstre side bevægelse af mandibel + mandibel elevatotorer/depressorer

Linguale muskulatur flytter bolus på/af molarer

Central pattern generator

Kasistens af mad bl.a. via afferenter fra tænder

Question 103

Uvular refleks

Answer 103

Kaldes også drøbel refleks

Hvis vi får en irritant ind løftes drøblen ved ecxcitation af n glossopharyngeus (IX) til hjernestamme ved irritation, som ved kløgningsrefleks

Question 104

Gag refleks

Answer 104

Taktil stimulering af ganebuerne, bagvæg i pharynx, posteriort på tungen

Afferent via N glossopharyngeus (IX)  medulla oblangata (nucleus solitarius + fasiculus solitarius

Efferent via N vagus (X)

Abdominal muskulatur, velum og pharynx

Smag kan også udløse refleksen

Question 105

Opkast refleks

Answer 105

Kan udløses af, lugt, smag, mave ubehag, visebulært (ligevægts apparat), noget vistuelt (noget der påvirker os følelsesmæssigt)

Får et stimulere, føres til hjernestammen, sættes gang i hele muskulaturen, aflukker luftvej => kontraktion abdominal muskulatur => relaksering af øvre/nedre oesophargus sphincter => løfter af larynx og velum, epiglottis depression, løft af pharynx og tunge protrusion,

Question 106

Hoste refleks

Answer 106

Stimulation af pharynx, larynx bronkier, vi er særlig følelsom Karina

Afferent system i nervesystemet = sensoriske signal tilbage til hjernen, alle vores sensoriske. Afferent via vagus (X) til nucleus solatarius til aktivering exipiratorisk center til abdominal muskel kontraktion, laryngeal abduktion før expiration, det opbygger det subglottale tryk

Dette er designet til at beskytte vores luftveje

Efferent system i nervesystemet = løber ud muskulatur, organer, løber væk fra hjernen (exit)

Question 107

Smerte refleks

Answer 107

Oral/pharyngeal smerte respons pga. (eks) varm eller stræk mad enten synkes eller spyttes ud

Question 108

Respirations refleks

Answer 108

Overvågning af O2, CO2 og surhedsgrad af blodet (acidity) i sinus caroticus

Falder O2 eller stiger CO2 sendes signal via glossopharyngeus (IX) via nucleis solitarius (hjernestammen) til respiratoriske center der øger RF (respirations frekvens)

Der findes indiviuelle in- og ekspriatoriske centre (i nedre del af medulla)

Aktivering af inspiration inhibere ekspiratoriske muskulatur og vica versa

Question 109

Smags nerver

Answer 109

3 til 4 kranienerver viderebringer smagsstimuli

1. facialis (VII) til forreste 2/3 af tungen og ganen via ganglion geniculata
2. Glossopharyngeus (IX) til bagerste 1/3 af tungen via ganglion petrosus
3. Vagus (x) til epiglottis

(4. trigeminus (V) - irritanter)

Alle impulser ender i thalamus og derfra cifre i cerebral cortex

Alle signaler ender i vores hjernestamme og ender i hjernelappen ensula (betyder ø)
Vigtig: vi smager noget på tungen => ind til hjerne stammen => forsætter på samme side på til insula.
Smags er ensidige (det vi smager på venstre side af tungen ender på venstre side i insula og omvendt) bliver bevidst om det i ensige hjerne halvdel.