Artikulation Flashcards
Benævn hvilke knogler der indgår i ansigtsskelettet
Ansigtsskelettet består af:
- Mandibel (underkæbe)
- Os maxillae (overkæbe)
- Os nasale (næsebenet)
- Os palatina
- Vomer
- Os zygomaticus
- Os lacrimale
- Os Hyoideum (tungebenet)
Artikulation
Artikulation er sammenkobling af to elementer, eks. sammenkobling af to knogler
Sammenkobling af larynx, næsehulen og mundhulen => både mobile og faste artikulator
Aktive artikulator, alt det vi kan bevæge eks. tunge, underkæbe
Faste artikulator, alt det der ikke kan bevæge sig, det faste eks. palatium
Benævn hvilke hulrum der findes
Lydkanalen består af hulrum
cavum oris
larynx
farynx
Cavum nasi
Sinus (bihuler)
Cavum oris
Mundhulen
grænser
Superior: hårde gane
Inferior: mund gulvet
Anterior: læber
Posterior: Faucial pillars og depressed velum
larynx
Struben
grænser
Superior: Os hyoideum
Inferior: Esophagus
Anterior: epiglottis
Posterior: Den posterior del af den pharyngeal væg
Farynx
svælget
Hypofarynx:
Superior grænse Os hyoidum,
Inferior grænse Esophagus
Anterior grænse Epiglottis
Posterior grænse er den posterior faryngeal væg
Orofaynx:
Superior grænse velum
Inferior grænse Os hyoideum
Anterior grænse fauces
Posterior grænse er den posterior faryngeal væg
Rinofarynx (næsesvælget)
Superior grænse faryngeal protuberance af Os occipitale
Inferior grænse velum
Anterior grænse nasal choanae
Posterior grænse er den posterior faryngeal væg
Cavum nasi
Superior grænse Os nasale
Inferior grænse processus palatinus Os macillaris
Anterior grænse naris (indgangen til næsen)
Posterior grænse nasal choanae (De bagerste næsebor)
Artikulator
Der findes både mobile og faste artikulator
Mobile
Lingua (tunge)
Mandiblen (underkæbe)
Velum (bløde gane)
Labia oris (læber)
Ansatsrøret er farynx (svælget)
Faste
Maxillen (overkæben)
Alveolære kant
Palatum durum (hårde gane)
Tænder
Mandiblen
Det er en uparret knogle
Opbygning: Corpus (en krop, der hvor vi har tænder), Angulus (vinkel) og ramus (en forgrening).
Ramus deler sig i to => ’Processus condylaris’ og ’Processus coronoidalis’
*I Corpus sidder tænderne og der er en foramen (mental foramen) hvor der er en nervegren fra N trigeminal.
*Det er en hængslet knogle der overvejende åbner og lukker munden, men som også kan bevæges ’lidt’ lateralt
*Leddet er et ægte led og har en menisk
Maxillien (os maxillaries)
Parret knogle
Danner vores overkæbe og er loftet i vores mundhule og gulv i næsehulen
Processus frontalis: danner ledforbindelse til kraniet
Processus orbitalis supporter øjeæblet => *Inferiort for øjet findes udgangen for en nervegren fra trigeminus, nerven hedder ’N. infraorbitalis’ og udspringer i ’foramen infraorbitalis’
‘Processus zygomaticus’ => denne har ledforbindelse til Os. zygomaticus (kindbensknogle)
Ganen:
- den forreste del 3/4 af den hårde gane.
- intermacillære sutur (ganespalten)
*Fortil ses ’Foramen incisvium’, hvorigennem n. nasopalatinum løber, den forsyner ganen med sensoriske tråde
*Præmaxilla sutur
*Præmaxillen er et trekantet område fortil i den hårde gane. Langs dens kanter kan der opstå ganespalter (vigtig ift. gane-læbe-spalte). Består af knogler.
*Maxillen udgør den forreste 3/4 af den hårde gane og den bagerste ¼ udgøres af ’Os. Palatina’ (ganeknoglen)
*Palatium=> den hårde gane hedder Latin palatum durum.
*Processus palatinus
Beskriv de nasale knogler
Indebærer Os. palatina, Os nasale og Vomer
Os palatina
Parret forgrenet knogle
’Processus horizontalis’ => danner den bagerste del af ¼ af den hårde gane
Danner en del af næsehulens gulv og øjenhulen
Os nasale
Parret knogle
Udgør den hårde del af næseryggen
Opadtil grænser den op til Os frontalis, lateralt ’Os maxillaris’ og posteriort mod ’os etmodiale’
Vomer
Uparret knogle i midtlinjen i næsen
Danner den inferiore/posteriore knoglede nasle skillevæg
Ledforbindelse til ’rostrum Os. sphenoidale’ og ’perpendiculære plade af Os. ethmoidalis’, ’Os. maxillae og Os. palatina’.
Os zygomaticus
Parrede knogle
Danner kindbenene
Led forbindelse til Os macillaris, Os frontale, Os temporale og Os sphenoidalis
Arcus zygomaticus: dannes sammen med Os. temporale
Processus frontalis: dannes af artikulation med Os frontal og Os sphenoidalis
*Medialt indgår de i den laterale kant af orbita
Os lacrimale
Parrede
Del en del af næsevæg og en del af orbita
Led forbindelse med Os maxillaris og Os frontale og Os nasae og conchae inferior
Os hyoideum
Hvad består kranieskelettet af
Kranieskelettet består af:
Os ethmoidale
Os sphenoidale
Os frontale
Os parietale
Os occipitale
Os temporale
Os ethmoidale
Uparret knogle, ligger midt i kraniet
Hjernen hviler oven på dette
Indgår i kraniekassens bund og i næsehulens top samt i øjenhulens (orbitas) mediale væg
Opadtil dannes crista galli (ligner et spyd) der strækker sig op mod hjernen
Nedadtil lamina perpendicularis der indgår i næseskillevæggen
På siderne er der lamina cribriforme, et perforeret knogleparti hvorigennem lugtetråde når øverste del af næsen. (Lugtenerve N. olfactorius, som er en nervegren fra kranienerven I)
Os sphenoidale
En uparret knogle, central i kraniekassens bund
Opbygning; Corpus og tre vinger; Ala major (greater wings), Ala minor (lesser wings) og processus pterygoideus
Ala minor (de små vinger) dækker over canalis opticus, hvor N. opticus (nervegren fra kranienerve II) passere.
Ala major (de store vinger) danner en del af øjenhulen ’orbita’ og sidder fortil fast på Os frontale og lateralt fast på Os temporale
Processus pterygoideus har to processor: Deler sig i en lateral og medial
Mellem disse hæfter en vigtig tyggemuskel (M. pterygoideus medialis)
Mediale del er hamulus, hvor senen fra ’M. tensor veli palatini’ passere omkring.
*Et corpus med sinus sphenoidales => bihule (kaldes sinus shenoidales), derudover har den tre vinger; ’Greater wings’, ’lesser wings’ og ’pterygoid processes’
I Corpus findes ’Fossa hypophysealis’/’sella turcica’ (navngivet tyrkisk saddel fordi den ligner en saddel fra det gamle Tyrkiet) som lokaliseret lige under hypofysen. Hypofysen = producere væksthormon
Under Chisma (en del af hjernen hvor N opticus deles)
*Mange kar og nerver passere Os sphenoidale bl.a. synsnerven
*I inferior retning findes det laterale og mediale fremspring, pterygoideus laterale og mediale
Mellem disse hæfter en vigtig tyggemuskel (M. pterygoideus medialis)
Fra processus pterygoideus mediale fremspringer hamulus, hvor senen fra ’M. tensor veli palatini’ passere omkring.
Hamulus er knoglefremspring på knoglefremspring, senen danner en flad sene abonorose (tilhæftning til alt ganesene)
Igennem foramen rotundum passere N. maxillaris fra N. trigeminus (kranienerve V)
Os frontale
Pandeskallen, Uparret knogle
Den udgør ’supraorbital region’ og den anterior kranie skal
Inferiort grænser den op til ’os nasale’ og lateralt os parietale (i coronale sutur) og os zygomaticus (processus zygomaticus)
Os parietale
Kendt som sideskallen
Den er parret
Højre- og venstre side mødes i den sagittale sutur
Den mødes med Os frontale ved den coronale sutur
Den mødes med Os occipitale ved den lambdoidale sutur
Den mødes med Os temporale ved den squmaosale sutur
Os occipitale
Uparrede og er vores bagerste del af kraniekassen
Den artikuler med Os temporal, Os parietal og Os Sphenoid
På indersiden ses fordybninger til Cerebellum og den bagerste del af cerebrum
Med til at danne foramen magnum
Os temporale
Parret knogle
Deles op i 4 dele, Pars sqaumosa, pars tympanicus, pars mastoidale og pars petrosa del
Pars squamosa (vifteformet) er en del af gulvet af kraniekassen og danner nedadtil loftet i den ydre øregang
Udfra pars squamosa udspringer Processus zygomaticus. Den er fremadrettet og danner bagerste del af kindbuen
Fossa mandibularis ledforbindelse til processus condylaris os mandibularis (her har vi vores kæbeled) (Ligger under basen af Processus zygomaticus)
Pars tympanicus danner forreste og nederste del af ydre øregang.
Herfra udgår processus styloideus
Pars petrosa (fjeldbenet) indeholder det indre øre (cochlea) og ligevægtsorganet (canalis semicircularis) (buegangene). (I pars petrosa ligger vores høreorganer)
Pars mastodiale med proc. Mastoideus, medialt for denne ligger semicircular canals (eng.)
HUSK!! På indersiden af os temporale findes meatus axusticus interna hvor igennem høre og ligevægtsnerven, n. vestibulocochlearis (kranienerve VIII) når ind til hjernestammen.
Tænder
Overtænder = +
Underkæbe = -
Tænder på venstre side = 1+ , 2+ , 3+
Tænder på højre side = +1, +2, +3
Venstre og højre side for patienten
Inddeler:
- Incisorer (fortænder),
- cuspid (hjørne tænder),
- bicuspid (hjørne tænder) - molare (kindtænder)
- Gingiva = tandkæd
Kronen på tanden = synlige 1/3 del af tanden (det vi kan se af tanden, resten ligger i tandkødet
Alle tænder har en rod som er dækket af gingiva
Ansigtsmuskler
Vi har 12 stk. ansigtsmuskler
Tungen deles i eksterne og interne muskler, de eksterne er de grove styringer af tungen hvor de interne muskler er fin justering af tungen.
Tyggemuskler deles i elevatorer (mundåbnere) og depresorer (mundlukkere) => disse er i stand til at sænke mandiblen eller løfte den.
Velum består af 5 stk. bløde struktur
Pharyngeal muskulatur
M. orbicularis oris
Muskel: M. obicularis oris
Udspring: mundvigene
Tilhæftning: Den tilhæfter på mundvigerne
Forløb: En ring formet muskler den der udgør det rundt om vores læber, den følger konturen på det læberøde kaldet Cupids bue.
Funktion: Det er en sammenhængende muskel, men funktionelt fungere den i flere dele. Den sammensnører læberne => bruges når vi skal artikulere med munden og når vi skal lave trutmund ved at fører læberne sammen.
Innervation: N. Facialis (VII) => denne nerve er gentagende for alle ansigtsmuskler
Andre muskler hæfter på M. orbicularis oris => omkring mundvigen.
M Risorius
En overfladisk muskel der ender ved mundvigene. En muskel som ligger ude ved kinden
Udspringer fra et fascie (bindevævs hinde der ligger over en muskel) over m. masseter
Tilhæfter: m. obricularis oris
Funktion: Trækker mundvigene tilbage eks. ved et smil eller ved artikulation
Innervation: N. Facialis (VII)
M Buccinator
Udspringer fra ligamentum pterygomandibularis (dette forbinder hamulus pterygoideus medialis på Os sphenoidalis med mandiblen) og fra posteriore fibre fra maxil/mandibel
Hæfter på m. orbicularis oris
Funktion: Involveres ved tyggebevægelse og fører maden ind mod kindtænder og derudover bidrager den konstriktion (sammensnøring) af oropharynx
Innervation: N. Facialis (VII)
Medvirker vores tyggeproces idet den presser mad indtil vores kindtænderne og den er med til at ændre på rumfanget i Cavum oris
M. levator labii superiores
M. levator labii superiores alaque nasi
Mm. Zygomaticus minor og major
Udspring:
Levator labii sup.: udspringer fra infraorbitale margin maxillen
Levator labii sup. Alaewuae nasi: udspringer fra processus frontralis maxilae
Zygomaticus minor og major: udspringer fra Os. zygomaticus
Tilhæftning: Alle hæfter på overlæben og zygomaticus major på mundvigerne.
Funktion: de løfter vores overlæber og mundviger
Innervation: N Facilais (VII)
M. levator anguli oris
Udspring: på os maxillaris
Tilhæftning: på mundvigen
Funktion: Trækker mundvigen opad og medialt
Innervation: N. facialis (VII)
M. depressor labii inferiores
Udspringer: på mandiblen
Tilhæfter: på underlæben lateralt
Funktion: Trækker underlæbe nedad og åbner munden
Innervation: N. Facialis (VII)
M. depressor anguli oris
Udspringer: på mandiblen
Tilhæfter: i mundvigen ved oribicularis oris, både superiort og inferiort
Funktion: Trækker mundvigen ned og trækker også i overlæben => hvorved læberne komprimeres mod hinanden.
Innervation: N facialis (VII)
M. mentalis
Udspringer: fra mandiblen
Tilhæftning: Den forløber nedad og tilhæfter huden på hagen
Funktion: Trækker underlæben udad/nedad
Innervation: N Facialis (VII)
M. platysma
Udspringer fra facien over m. pectoralis major og m. deltoideus
Tilhæftning: m. orbicularis oris, os mandibularis og huden nær masseter
Funktion: Trækker ned i underkæbe og læber
Innervation: N. facialis (cervikale gren)
Bruges til at finde ud af om noget er dybt i halsen eller ej
Hvilken nerve forsyner alle ansigtsmuskelerne
Alle ansigtsmuskler forsynes med nerve innervation n. fasialis (den cervikale gren) (som er den syvende kranienerve)
Beskriv mundens muskler
Tungens muskler inddeles:
Interne muskler => hæfter og tilhæfter i tungen + styring og placering i tungen
Eksterne muskler => hæfter i tungen men et udspring uden for tungen + de indtager de ’grove’ stillinger af tungen
Muskler i den bløde gane
Tunges muskler forsynes alle af nervefibre fra N. hypoglossys pånær M. palatoglossus som forsynes af pharyngeale plexus (XI accessorius og X vagus)
Interne tungemuskler
Vi har 4 muskler, hvor 2 par er på langs og så har vi en muskler der løber på tværs og en vertikalt. Opdelingen baserer sig på forløbet af muskelfibrene
Vi har en longitudinel superior og inferior og derudover har vi transversus og verticale (Superior longitudinel, inferior longitudinel, transversus- og verticale linguae)
Superior longitudinel
Ligger i det øvre lag i dorsum sagittalt
Udspring: fra bindevævet foran epiglottis, fra os hypodeum og fra det mediane fibrøse septum,
Forløb: Fibrene løber anteriort og lateralt (fremad og ud til siden)
Hæfter: på tungens sideflade frem til apex
Funktion: Bilat kontraktion løfter apex og hvis kun den ene side kontraheres vil tungen deviere til denne side.
Innervation: N hypoglossus (XII).
Inferior longitudionel
Udspring: Os hyoideum og i tungeroden
Forløb: Fibrene løber mod apex i et plan dybere end de superiore fibre
Tilhæftning: Apex
Funktion: Trækker apex nedad men også indad/bagud når kontraktionen sker samtidig med de superiore fibre
Innervation: N hypoglossus (XII)
Transversus linguae
Udspring: fra mediane fibrøse septum
Hæfter: Løber lateralt til tungens siderande, hvor få fibre løber videre som M. palatopharyngeus
Funktion: Gør tungen smallere
Innervation: N. hypoglossus (XII)
Verticalis linguae
Udspring: fra tungeroden/mundgulvet
Hæfter: på membranen der ligger i dorsum linguae, disse løber på tværs af de transverse fibre
Funktion: Gør tungen fladere og trækker tungen ned til mundgulvet.
Innervation: N. hypoglossus (XII)
Beskriv tungens eksterne muskler
Består af
M. genioglossus
M. hyoglossus, inkl. M chondroglossus
M styloglossus
M palatoglossus
Disse muskler der laver grovindstillinger af tungen, hvor de interne muskler lave de finmotoriske bevægelser som er nødvendig for artikulation
M. Genioglossus inkl. M. Chondroglossus
Udspring: på indersiden af mandiblen og spreder sig som en vifteformet, men ligger medialt i tungen
Hæfter: på apex, dorsum og Os hyoideum
Funktion: Kontraktion af tungen, dette kan se i en eller flere dele af musklen
- Forreste kontr. medfører tungen trækkes tilbage
- Bagerste kontr. medfører tungen trækkes frem
- Dobbelt kontr. medfører at tungen trækkes i inferior retning mod mundgulvet
Innervation: N hypoglossus (XII)
M. hyoglossus
Udspring: på den laterale del af Os hyoideum (tungebenet)
Hæfter: på tungens laterale dele mellem styloglossus og inferiore longitudionelle fibre
Funktion: Trækker tungerande nedad ved kontraktion
Innervation: N hypoglossus (XII)
M styloglossus
Udspring: på processus styloideus anterolateralt
Hæfter: tungens sideflader inferiort, på to dele; inferiore longitudinale og M hyoglossus
Funktion: trækker tungen bagud og op
Innervation: N. Hypoglossus (XII)
M. palatoglossus
Indgår både som en tungemuskel og som en muskel i velum
Den udgør den forreste ganebue
Udspring: Anterolateral palatal aponeurosis
Funktion ift. tungen: løfter den posteriore del
Innervation: pharyngeale plexus (XI accessorius og X vagus)
Tyggemuskler
Deles op i elevators (dem der løfter mandiblen) og depressors (sænker mandiblen og derved åbner munden)
Primær funktion tygge og ændring af rumfang inde i cavum oris
Mundlukkere/elevatorer
M. temporalis
M. masseter
M. pterygoideus medialis og lateralis => denne har to funktioner kan også skubbe underkæben fremad så der skabes underbid
Alle disse muskler innerveres af N trigeminus (V) og hæfter på ramus mandibularis
M. masseter
Udspringer: på arcus zygomaticus, på både den mediale, laterale og inferiore falde
Hæfter: på ramus mandibulae og på processus coronoideus
Funktion: Kraftig tyggemuskel der presser kindtænderne mod hinanden ved at løfte underkæben op mod maxillien.
Innervation: N trigeminus (V)
M. temporalis
Udspringer: fra fossa temporalis på Os paritale og Os temporale, hvor den går under arcus zygomaticus
Hæfter: på ramus mandibulae og processus coronoideus
Funktion: Løfter mandiblen og trækker den posteriort. Den anden helt store tyggemuskel
Innervation: N trigeminus (V)
M pterygoideus medialis
Udspringer: på processus pterygoidalis medialis og fossa pterygoideus (hulrummet mellem deling af pterygoideus)
Hæfter: på madialsiden (indersiden) af ramus mandibulae
Funktion: Løfter mandiblen
Innervation: N trigeminus (V)
M pterygoideus lateralis
Udspringer: på processus pterygoideus lateralis samt ala major os sphenoidale
Hæfter: opadtil på ramus af mandiblen under ledhovede på processus condylatis
Funktion: Trækker mandiblen fremad men er også mundlukker
Innervation: N. trigeminus (V)
Mundåbner
Består af
M. digastricus (som deles i 2 en anteriore og posteriore del)
M. mylohyoideus
M. geniohyoideus
Platysma
M Digastricus
Deles i 2 buge, en anteriore og posteriore del
Anteriore del:
Udspring: indersiden af mandiblen (fossa difastricus nær symphysen)
Tilhæftning: corpus Os hyoideum og cornu major
Funktion: Sænker mandible hvis den er i forbindelse med den posteriore del.
Innervation: N. trigeminus (V)
Posteriore del:
Udspring: proccessus mastoideus Os temporalis
Tilhæftning: på corpus Os hyoideum og cornu major (Fibrene hæfter på intermediære sene der hæfter til Os hyoideum og cornu major)
Funktion: Sænker mandible hvis den er i forbindelse med den anteriore del
Innervation: N. fascialis (VII)
M mylohyoideus
Udspring: undersiden af mandiblen
Tilhæftning: Os hyoideum via mediane fibrøse raphe
Funktion: Danner mundgulvet og den kan sænke vores mandible ved fiksation af Os hyoideum
Innerveres: af mandibularis, n. trigeminus (V)
M geniohyoideus
Udspring: fra mandiblen
Tilhæfter: på Os hyoideum og løber parallelt med ’venter anterior M digastricus’
Funktion: Kan sænke mandiblen ved fiksation af Os hyoideum
Innerveres: af N hypoglossus (XII)
M platysma
Udspringer fra facien over m. pectoralis major og m. deltoideus
Tilhæftning: Ligger som en fladeformet muskel på halsen og op mod m. orbicularis oris, mandiblen og huden nær masseter
Funktion: Trækker ned i underkæbe og læber
Innervation: N. facialis (cervikale gren)
Bruges til at finde ud af om noget er dybt i halsen eller ej
(Skrives også her da den både indgår i ansigstmusklerne og i tyggemusklerne)
Velum
Den bløde gane
Posteriort for den hårde gane
I midten findes aponeurosis palatinea
Det er en musklær plade som er beklædt med slimhinde, hvor vi er i stand til at hæve og sænke den.
Velums muskler
Inddeles i elevatorer (som består af M. levator veli palatini og M. uvulae), tuba åbner (M. tensor veli palatini) og depressorer (Som består af M. palatoglossus og M. palatopharyngeus)
Tuba er et rør vi har i vores næsesvæglet til mellemøret => Har ingen effekt på vores bløde gane
Alt vores ganemuskulatur er parret
M levator veli palatini
Parret muskel, der udgør størstedelen af velum
Udspringer: på pars petrosa, Os temporale og på brusken på medial væggen af tuba auditiva (eustachiiske rør)
Hæfter: på Palatal aponeurosis af velum
Funktion: kontraktion fører velum bagud og opad mod næsesvælget
Innerveres af plexus fra N. vagus (X) og N. accessorius (XI). Mulig co. innervation fra N. glossopharyngeus (IX)
M uvulae
Udspringer; fra spina nasalis posterior og aponeurosis (en parret muskel)
Hæfter: direkte på slimhinden på uvula og bløde gane (velum)
Funktion: Løfter velum og forkorter den
Innerveres: af plexus fra N. vagus (X) og N. accessorius (XI)
M tensor veli palatini
Udspringer: på os sphenoidale mellem prerygoideus mediale og -lateral, samt lateralt fra tuba auditiva (eustachiiske rør)
Hæfter: Fibrene samler sig i en sene der løber omkring hamulus og løber medialt for at mødes med den modsidige under dannelsen af patal aponeurosis
Funktion: Kontraktion åbner tuba auditiva hvorved mellemøret udluftes
Innerveres: af mandibular nerven, N. trigeminus (V)
M palatoglossus
Udspringer: på anterolaterale del af aponeurosis
Hæfter: på siden af tungen bagtil
Funktion: Løfter tungen eller sænker velum og den udgør forreste ganebue (Grænsen mellem mundhulen og svælget) (Den foreste ganebuen kaldes anterior faucial pillar)
Innervation: af plexus fra N. vagus (X) og N. accessorius (XI)
M palatopharyngeus
Udspringer: fra den hårde gane og aponeurosis
Hæfter: bl.a. på cart. thyroidea posteriort
Forløb: Den forløber bagud og nedad og danner den bagerste ganebue og mellem de to ganebuer ligger mandlerne (den bagerste ganebue kaldes posterior faucial pillar)
Funktion: Sænker velum og indsnærvrer pharynx sammen og den kan også hjælpe i at løfte pharynx. Danner den bagerste ganebue (den bagerste ganebue kaldes posterior faucial pillar)
Innerveres: af af plexus fra N. vagus (X) og N. accessorius (XI)
Farynx muskulatur
Består af
M. constrictor pharyngis superior, medius (midters) og inferior del
M. cricopharyngeus
M. thyropharyngeus
M. salpingopharyngeus
M. stylopharyngeus
Hele svælget består af et vertikalt rør, der starter på basis cranii og ender i esophagus
Hele svælget er et rør med en diameter, svælgmuskulaturen kan gøre at diameter kan blive større eller mindre => sorce filter teorien
Alle disse muskler sidder rundt om røret som gør det kan snurre sig sammen
Har muskelfibre der løber forfra og bagud til en raphe pharyngis.
Hvad er rappe pharyngis
Raphe pharyngis; hæfter odadtil på tuberculum pharyngeale, Os occipitale og er den senede posteriore midtlinje komponent af den pharyngeale aponeurose (en muskelsene men denne er lateral).
Aponeurosen danner pharyngeale øvre del af væg ved tilhæftning til Os temporale pars petrosa, processus Pterygoideus mediale og eustatiske rør
(den hvide linje = pharyngeale aponeurose)
M. constrictor
Deles i tre dele superior, medius og inferior
Superiore del
Udspringer: pterygomandibulære raphe (beliggende ved tilhæftningen af M. buccinator), mylohyoide linje på mandiblen, tungerand
Hæfter: Forløber bagud til den mediane raphe (pharyngeale aponeursis)
Danner side og bagvæg i rhinopharynx og er en del af bagvæg i oropharynx. Danner Passvant’s pad
Funktion: Indsnævre pharynx og trækker pharynx væg anteriort
Innervation: plexus Vagus (X) og accessorius (XI)
Midterste del
Udspringer: Fra os hyoideum og stylohyoide ligament
Hæfter: Forløber posterior superiort til mediane raphe
Funktion: Indsnævre pharynx
Innervation: Plexus mellem X vagus og XI accessorius
Inferiore del
Udspringer: Thyropharyngeale del fra lamina thyroidea
Hæfter: Forløber superiort posteriort til mediane raphe
Funktion: Afsnævre nedre del af pharynx
Innervation: Plexus mellem Vagus (X) og accessorius (XI)
M Cricopharyngeus
Danner øvre oesophagus mund (sphincter)
Udspringer: fra cartilage cricoidea
Funktion: Vigtig ift. synkning og den bruges ved oesophageal tale. Når vi skal spise noget, slapper vi af i dem (så diameteren stiger)
Tilhæftning: Åbning af esophagus
Innervation: Plexus mellem vagus (X) og accessorius (XI)
M Salpingopharyngeus
Udspring: Fra det eustatiskerør lateralt ned mod M. palatopharyngeus
Tilhæftning: Salpingoharyngeale fold i rhinopharynx
Funktion: Elevation af laterale del af pharynx
Innervation: Plexus mellem Vagus (X) og accessorius (XI)
M Stylopharyngeus
Udspringer: processus styloideus Os temporalis
Hæfter: Dels på konstriktorerne og cart. Thyroidea (med M palatoharyngeus)
Funktion: Åbner og løfter pharynx, modsætning til de andre muskler er at denne løfter pharynx
Innervation: Glossopharyngeus (IX)
Sorce filter teori
Vores stemmebånd sender frekvenser afsted, hvor lydkanalen bestemmer volumen af frekvenserne. Dette bliver ændret pga. de aktive artikulator.
Teorien forklarer => vi kan ændre på volumen for de forskellige hulrum for enten at øge eller mindske resonansen, der er en sammenhæng mellem volumen i et hulrum og resonansen.
Hulrum => næsehulen (cavum nasi), mundhulen (cavum oris) og svælget (larynx) og pharynx (hypoharynx)
Resonansfrekvens af et hulrum, er styret af hulrummets volumen og længde. Dette hulrum er Cavum Oris
Resonans
Lydbølger reflekteres når de rammer modstand
For en given frekvens kan der opstå resonans når lyden kastes frem og tilbage mellem vægge i et hulrum => vi ændre på hulrum for at forstærke frekvenser
Afhænger dels af frekvens og hulrummets størrelse
Herved forstærkes lyden og fornemmes kraftigere
Det er vigtigt for frembringelse af sproglige lyde og navnlig sang
Jo mindre rum jo lysere (frekvens) lyd, jo mere jo dybere frekvens.
Sorce filter teori
Stemmebåndene er tone-generatoren => sender frekvensen afsted da vi presser luft forbi som laver vibrationer
Lyden (frekvenser) formes og modificeres i lydkanalen => dette gør vores mobile artikulationer der artikulerer med enten anden mobil- eller en fast artikulator
Inkluderer en række caviteter (har et rumfang) og delvist aflukkede resonansens rum => når vi ændrer vores hulrum skabes muligheden for at forstærkere forskellige frekvenser.
Derved frembringes artikulerede lyde, klang og tale
Filter => selektiv tillades til at noget kan komme igennem (noget kan og noget kan ikke), dette sker ved at bevæge vores artikulator og derved styre størrelsen på rumfanget (vi får skabt et resonansrum)
Volumen af rumfanget ændrer sig alt efter hvilken lyd der skal frembringes (dette gøres vha. artikulatorerne og hulrummene)
Stemmelæberne skaber en tone
I resonansrummet inkl. ansatrøret formes klang og vokalfarve gennem resonans og dermed forstærkning af visse overtoner
Velum, tunge, mandiblen, læber mv. former og tilbageholder lyden hvorved sproget formes
Taleproduktion
Taleproduktion afhænger af en velorganiseret og en integreret sekvens af neuromotor events.
Feedback system => der fortæller hvad status er i organet, musklen mm. Hvor meget skal det bevæges og lykkes det (lød det som det skulle?)
Programmering
tyggeprogram og taleprogram der køres på automatik.
Tyggeprogrammet er med rytmisk kontraktion og laterale malende bevægelser
Taleprogrammet køres på automatik dog stopper man op når der er noget som udtales forkert. Muskulære antagonister er i balance der resulterer i den fine styring, de skal være i balance for at vi kan være i mm. præcision
Hvad er muskel antagonister
Muskel antagonister: modsat artet bevægelse eks bicep og tricips er hinanden antagonister, balance mellem antagonister er virkelig vigtig ift. hvor meget, hvor hurtigt og hvorfra noget skal aktiveres eller slukkes
De hjælper hinanden med den samme bevægelse
Læber ift artikulering
Underlæben der delvis fæstnet til mandiblen laver den væsentligste del af læbelukket under artikulation
M orbicularis oris lukker læbeåbning
God indikator for om vi har munden åbent eller lukket
Muskulaturen der hæfter på m. orbicularis oris bidrager med øget kraft (især M. mentalis)
Læberne er gode til at tilpasse sig ændring i mandibel-lukket
Underlæben er placeret/hæftet på mobil artikulator - mandiblen.
Styring af læbetryk
Vi har nogle spændings- og tryksensorer i læben (som kan mærke spænding, berøring (tryk)) hvilket har stor betydning for artikulation
Sensorer fortæller hvad status er for musklen, dette har vi ikke i ansigtsmusklaturer dog er der sensorer for tryk og træk i slimhinder. (Vi har Ingen proprioreceptorer (fortæller hvor meget musklen er strukket eller kontraheret ved at særlige muskelfibre sender signaler til hjernen) dog er der)
Mandiblen ift. artikulation og styring
Den fungerer som et vigtigt ophæng for tunge, læber og tænder
Under almindelig artikulation bevæges den med små udsving, dog er den alligevel vigtig for vores artikulation
Den styres af sensorer i det temporomandibulære led og de kan registrere udslag af mandiblen ned til 1mm (pga. sensorer der sidder i leddet)
Elevation og depression af mandiblen
Elevatorer af mandiblen: m. masseter, m. temporalis, m. pterygoideus medialis og lateralis
Drepressorer af mandiblen: m. diastricus, m. mylohyoideus, geniohyoideus
Tungen ift. artikulation
Den vigtigeste artikulator => uden tungen ingen tale, dog kan man godt artikulere med den ene halvdel af tungen.
Den styres af de eksterne og interne muskler (se uddybning længere oppe)
Tungen er meget fint følelende, hvilket er godt ift. artikulation da vi ved hvor tungen er placeret.
Den er rig på muskelspinder og tactile sensorer, dette gør at vi kan mærke om der er noget på tungen som trykker eller spænder.
Hvad er muskelspinder
Muskelspinder er en muskelfiber hvor der rundt om er en sensorisk nerve, og den kombination kan fortælle hvordan musklen er max strakt eller max trykket sammen
Styring af tungens funktion
Tunge spids elevation (tip mod næse) => M longitudionelle superiore
Tunge spids depression => M. longitudionelle inferiore fibre
Spids mod kindens inderside => M. longitudionelle superiore og inferiore
Strække tunge lige frem => M. genioglossus og M. vertikale samler tungen mens M. longitudionelle superiore og inferiore giver tungens retning
Styring af tungens sensibilitet
Når vi artikulerer, bruges omkring 20% af tungens kraft
Flere reflekser (vi forsvarer vores krop på og i forbindelse med artikulation) Træk af tungen fremad medfører modtræk i genioglossus og berøring af dorsum linguae medfører også aktivitet i genioglossus.
Meget følsom sensibilitet og diskrimination/skelneevne. Skelneevne: kan skelne mellem to punkter med 1,5mm’s afstand på tungen. Dette gør at vi kan styre vores mandible og vores tunge.
Velum ift. artikulation
Velum er en ventil, der kan åbne og lukke op mod næsesvælget (en gradueret lukkefunktion af næsesvælget. (Lukke og åbnefunktionen er hurtigt som for den øvrige artikulation)
Ved assimilation menes at velum lukkes så man undgår nasal resonans på fonemer hvor der ikke skal være resonans
Medvirker obstruenter (frikativer og lukkelyde)
For at velum kan lukke kræves (som kræves ved almindelig tale) skal der være muskelaktivitet i M. constrictor, M. pharyngis superioris og M. uvula.
Artikulations koordination
Artikulation er formentlig den mest komplekse muskulære handling for mennesker (Fra barn til voksne er der stor udvikling)
Ved tale: involverer artikulationen 2-300 muskler på en gang hvis man medtager respirationens musklerne => alt denne muskel skal koordineres i rigtig række følge og med rigtig kraft.
Teori: akustisk feedback => vi overvåger vores tale, lød det rigtig ellers må det justeres, der er et lydsignal (høresignal)
Akustisk feedback i vores øre
Tyggefunktion
involerer findeling af maden mellem tænder, opblanding med spyt og klargøring af maden til synkning (kindtænder og underkæbe laver dette arbejde)
Synkefunktion
Synkefunktion - Koordineret muskelproces hvorved maden bringes fra det bagerste del af tungen ned mod svælget og til slut ned gennem spiserøret, (her lukker epiglottis ned og åbner esophagus)
Børn i udvikling (reflekser)
Vi får forlænget vores pharynx
(søge refleks) Rooting refleks: når et barn blive rørt omkring munden, vil barnet dreje hovedet i denne retning og åbne munden
Suttte-refleks (suckling refleksen): Det dæklker over at når man berør et barn så vil barnets refleks berøring på indersiden af læben vil medøfrer at tungen begynder at køre frem og tilbage rytmisk (skaber undertryk), derudover vil den ligge sig som en skål (tungen former en skål) derved kan barnet amme og få mad.
Ved vækst forllænges svælget og afstanden mellem velum og glottis
Suckling refleksen bliver udviklet til sucking refleks, dette skyldes også ændring af anatomien hvor bl.a. mandiblen kommer på plads
Sucking refleks = tungen bevæger sig op og ned barnet kan lave læbelukke derved kan der skabes større vacum => muskulaturen bliver koordineret mere.
De har en lille mundhule ift. den bløde gane => dette ændres undervejs (dette beskytter barnets luftveje (at få noget i luftvejene)
Voksen (synkeproces)
Vi har fire fase i vores synkeproces:
1.a: forbedrelses fase
1.b: oral fase - fremdrift af fødebolus (bagud rettet)
2 Pharyngeale fase - synknings fase
3 Esphafeale fase - fremdrift gennem spiserøret (består af glat muskulatur)
Dette bygger på nogle tygge programmer/rytmisk => vi bliver først opmærksomme på at stoppe op hvis noget forekommer uforventet eks. sten i rugbrød. Disse program ligger i 1.a 1.b
Fase 2-3: er en refleks fase (når dette kører kan vi ikke stoppe det)
Tyggefase
Når vi spiser noget vil tungen former sig som en skål
Maden ud til kindtænderne som finhakker det
M. buccinater gør mellemrummet mellem kinder og tænder mindre så maden presses mod kindtænderne
M. orbicularis, Læbelukket fortil og bagerste del af tungen lukker af mod svælget/den bløde gane. Vi trækker vejret med næsen => nasalrespiration
Når vi har nået en finddelingsgrad => næste fase den orale fase
Orale fase
Transport fase
Bagerste del af tungen som har været eleveret under forrig fase sænkes nu
Maden presse bagud ved at forreste del af tungen trykket op mod den hårde gane
Ved kontankt med ganebuer (hos yngre)/vallevula (hos ældre) starter den næste fase
Ganebuer: M palatoglossus og M palatopharyngeus
Vi overvåge dette: Der er et signal fra mikanoreceptorer som sender signal til hjernen som fortæller det er sikkert at synke
Pharyngeale fase
Vi skal have stoppe vores nasalrespiration => dette sker ved at starter med at velum lukker af mod næsesvælget, derved stopper respirationen og forhindrer derved regurgitation
Plicae vocales og plicae ventriculares lukker tæt sammen, epiglottis vippes bagover via m. aryepiglottica
Larynx løfter som en lukket helhed
M. cricopharyngeus afslappes
M. constrictor pharyngis sup., med., inf., presser maden ned mod esophagus
Esohageale fase
Ikke vejlestyret, da det er glatmusklatur
Transportere bolus nedad med en langstrak malkende bevægelse
Os hyoideum bevæger sig op og ned når der synkes.
Denne handling tager normal 10-20s.
Lugtesansen
Meget af smagsoplevelsen ved spisning relateres til lugtesansen
Lugtereceptorer er placeret i næsens loft, mange tusinde, med deraf følgende mange kombinationsmuligheder, lugte tråde trækker igennem næsen af
N. olfactorius (I) fører impulser til det olfaktoriske cortex via. Bl.a. amygdala og hippocampus
Forbindelse til følelse- og hukommelse centre
Censorerne bliver udskiftet
Berøringssans
Berøringssans
Mekanoreceptorer i slimhinder
Messinerske legmer (let børing)/løber, Merkelske legemer (tryksensorer) (begge vedvarende berøring) og i dybden Paciniske legemer (vibration) og ruffini nerveender (stræk i slimhinde) alle er mekano => de reagere alle på en berøring, denne berøring inddeles i ovenstående…
ER vigtige for at kontrollere modens konsistens og placering og for intiering af synkerefleksen
Herudover findes også i musklerne proprioreceptorer.
Findes ikke kun i slimhinder men også i huden, i vores ansigsmuskler indterne overvågning bruges ruffini nerveender
Hvad er Ruffini
En blottet nerveende hvor de andre nerver ender som et komplet til stempel,
Ruffini bruges også til at afkode formen af et objekt
Termoreceptorer
Fortæller om noget er varmt eller koldt, den bliver direkte stimuleret
De har en tonisk discharge (i nerver løber elektristet, termo receptorer har en spontan aktivitet, de kan mærke om der er noget varmt, meget koldt, meget varm, og køligt => denne nerve hvis det er varmt vil den stige i signal aktivitet, hyppigere elektrisk strøm = derved kan vi mærke hvad temperaturen er, dette gør vi kan mærke pludselige forskelle
4 differentieringer: køligt, varm, meget koldt og meget varmt
Vi er gode til pludselig ændringer
Tonisk discharge = spontansk aktivitet, strøm i nerver dette kræver en berøring, der er hele tiden en elektrisk aktivitet af denne nerve
Smertereceptorer
Kaldes også nociceptorer
De kan påvirkes af kemiske substanser (fra cellerne der går i stykket, noget kemisk substans der kommer ud af cellen)
Blottet nerveender
Stimuleres også af kemisk substanser, eks. frigivet fra skadet væv
Spytproduktion
Vi producere ca. 0,5-1,5L spyt om dagen
Tre store parrede spytkirtler; kaldes for glandula parotis (ørespytkirtel) glandula submandibularis (ligger under mandiblen) og glandula subligualis (ligger under tungen på)
Desuden er mund og svælg, bløde gane beklædt med små spytkirtler i slimhinden
Spytproduktion stimuleres af både syn, lugt og smag smat til dels også af forestillinger/tanker om mad. Desuden er der en kontinuerlig produktion (en konstant produktion af spyt, dette er vigtig for vores mund, det ingen spyt vil ødelægge vores tænder, spyt overholder et sundt miljø inde i morgen, vi skal bruge til at blande vores mad op til at kunne synke, vi skal bruge det til tale.
Er meget vigtig for tygge/synkefunktionen.
Nerve: N fasiallis
Reflekser
Reflekscenter ligger i hjernestammen,
Ansigtet og kranie sender signal til hjernestammen som sender signal til musklerne
Der findes følgende reflekser:
- Tygge
- Søge og sutte
- Uvula/svælg/kløgning
- Bræk
- Hoste
- Smerterefleks
Tygge
Et stimuli: et tryk eks. loft i cavum oris, dette sætter gang i de linguale muskler
Højre-venstre side bevægelse af mandibel + mandibel elevatotorer/depressorer
Linguale muskulatur flytter bolus på/af molarer
Central pattern generator
Kasistens af mad bl.a. via afferenter fra tænder
Uvular refleks
Kaldes også drøbel refleks
Hvis vi får en irritant ind løftes drøblen ved ecxcitation af n glossopharyngeus (IX) til hjernestamme ved irritation, som ved kløgningsrefleks
Gag refleks
Taktil stimulering af ganebuerne, bagvæg i pharynx, posteriort på tungen
Afferent via N glossopharyngeus (IX) medulla oblangata (nucleus solitarius + fasiculus solitarius
Efferent via N vagus (X)
Abdominal muskulatur, velum og pharynx
Smag kan også udløse refleksen
Opkast refleks
Kan udløses af, lugt, smag, mave ubehag, visebulært (ligevægts apparat), noget vistuelt (noget der påvirker os følelsesmæssigt)
Får et stimulere, føres til hjernestammen, sættes gang i hele muskulaturen, aflukker luftvej => kontraktion abdominal muskulatur => relaksering af øvre/nedre oesophargus sphincter => løfter af larynx og velum, epiglottis depression, løft af pharynx og tunge protrusion,
Hoste refleks
Stimulation af pharynx, larynx bronkier, vi er særlig følelsom Karina
Afferent system i nervesystemet = sensoriske signal tilbage til hjernen, alle vores sensoriske. Afferent via vagus (X) til nucleus solatarius til aktivering exipiratorisk center til abdominal muskel kontraktion, laryngeal abduktion før expiration, det opbygger det subglottale tryk
Dette er designet til at beskytte vores luftveje
Efferent system i nervesystemet = løber ud muskulatur, organer, løber væk fra hjernen (exit)
Smerte refleks
Oral/pharyngeal smerte respons pga. (eks) varm eller stræk mad enten synkes eller spyttes ud
Respirations refleks
Overvågning af O2, CO2 og surhedsgrad af blodet (acidity) i sinus caroticus
Falder O2 eller stiger CO2 sendes signal via glossopharyngeus (IX) via nucleis solitarius (hjernestammen) til respiratoriske center der øger RF (respirations frekvens)
Der findes indiviuelle in- og ekspriatoriske centre (i nedre del af medulla)
Aktivering af inspiration inhibere ekspiratoriske muskulatur og vica versa
Smags nerver
3 til 4 kranienerver viderebringer smagsstimuli
- facialis (VII) til forreste 2/3 af tungen og ganen via ganglion geniculata
- Glossopharyngeus (IX) til bagerste 1/3 af tungen via ganglion petrosus
- Vagus (x) til epiglottis
(4. trigeminus (V) - irritanter)
Alle impulser ender i thalamus og derfra cifre i cerebral cortex
Alle signaler ender i vores hjernestamme og ender i hjernelappen ensula (betyder ø)
Vigtig: vi smager noget på tungen => ind til hjerne stammen => forsætter på samme side på til insula.
Smags er ensidige (det vi smager på venstre side af tungen ender på venstre side i insula og omvendt) bliver bevidst om det i ensige hjerne halvdel.
