Øret Flashcards
Beskriv øret
Øret omdanner akustisk energi (en bevægelse i luft) til elektrokemikal energi (et nervesignal)
Øret opdeles i tre; ydre øre, mellemøre og indre øre
Ydre øre består af den bruskede aurikel (Pinna), øregang (meatus acusticus externa) og trommehinde (membrana tympani)
Mellemøret består af et hulrum Cavum tympani med øreknogler stapes, incus og malleus
Indre øre består af cochlea som sørger for hørelsen og buegangene som sørger for vores balance. Begge dele er indlejret i pars petrosa os temporale.
Redegør for det ydre øre
Det ydre øre er formet som en tragt skål, der forstærker lyden der kommer udefra => Lyden kommer igennem meatus acusticus externa (øregangen).
Det ydre øre deles i to komponenter: Pinna (auriklen - det vi kan se) og meatus acusticus externa (øregangen)
Auriklen (pinna)
Kant rundt i øret = helix
Lille øre i det store øre = anti helix
Lobule = består af hud og fedt
Concha cavum = øregangen starter vi går fra auriklen til øregangen
Øregangen (meatus acusticus externa)
Er ca. 2,5cm langt og 7mm i diameter og er S-formet
Øregangen består af lateralt 1/3 brusk og medialt 2/3 er en del af Os temporalis.
I den (yderste) laterale 1/3 del er brusken beklædt med hud og hår og det indeholder cerumen (ørevoks=> et filter som indkapsler støv og andet)
Trommehinde (membrana tympani)
- Er grænsen mellem det ydre øre og mellemøret
- Dens form: 10mm i diameter og har et areal på 55mm^2 og er oval formet
- derudover har den en fibrokartilaginøs ring i kanten
- Trommehinden har i alt 3 cellelag: Øregangens hudlag forsætter ind på den laterale del ind i trommehinden, i midten findes en tynd fibrøs fibre/membran, medialt findes en tynd mellemøreslimhinde
- Trommehinden inddeles i; en større pars tensa (største delen af vores trommehinde) og en mindre pas flaccida
- Forskellen er: trensa har tre lag mens flaccida kun har 2 lag hvor den mangler det fibrøse fibre.
- Det dybeste punkt set lateralt kaldes umbo, (attchment of the inner TM to the malleus (one of the bones of the middle ear))??
- Almindeligvis gennemskinnelig hvorved øreknogler kan ses hvor der nedadtil ses lysrefleks (eng; cone of light), vi kan se mellemørets knogler igennem (hvis øret er rask)
Redegør for mellemrøret
Vi har tre knogler; Malleus, incus og stapes; disse knogler danner en knoglekæde.
Øreknoglerne sørger for transmission af akustisk energi fra trommehinden til det indre øre, hvilket sker ved at nogle svingninger i luft (frekvens) får trommehinde til at svinge i samme frekvens, denne frekvens sætter knoglekæden i mellemøret i svingninger
Knoglekæden
- Malleus har kontakt med incus (opadtil i cavum tympani i den epitympaniske resces). Malleus og incus bevæges som en helhed ved bevægelse af trommehinden. (Manubrium malleus (hammerskaftet) ligger op ad trommehinden)
- Incus har kontakt/danner led med stapes i spidsen
- Stapes fodplade leder lyden ind i det indre øre (Stapes er formet som en stigbøjle (mindste knogle i hele kroppen), hvor den deles i et hoved, to ben som mødes ved en fodplade, fodpladen leder signalet til det indre øre))
Musklerne der holder knoglekæden på plads er
- Superiore ligament til malleus: denne holder caput (hoved) af mallus i epitympanisk recess
- Anteriore ligament til hals mallus: Binder til anteriore væg
- Laterale ligament til caput af malleus: binder til laterale væg
- Superiore ligamen til incus: Holder incus i epitympaniske recess
- Posteriore ligament til korte process på incus
Cavum tympani
- Cavum tympani er et hulrum der udgør mellemøret og det indeholder vores øreknogler
- Det er ikke et lukket system da vi kan lave et trykudligne.
- Hulen der ligger i forlængelse af øregangen kaldes cavum tampani. Hulrummet der ligger over dette plan kaldes den epitympaniske resces eller atticus
- Cavum tympani har adskillige lokaliteter og den har en medial-, anterior-, posterior væg. Lateralt findes trommehinden
Mediale væg
findes der;
- Ovale vindue hvor stapes fodplade sidder
- Runde vindue; membrandækket åbning ind til det indre øre i den del der kaldes scala tympani.
- Promontoriet; knoglefremspring der dækker over den nederste del af øresneglen (cochlea)
(Placeret i bulen, der ses på billedet, bag ved denne ligger cochlea).
- Prominentia semicircularis lateralis; knoglefremspring der dækker over den laterale buegang.
(Det er koblet til vores balance og ligevægts opfattelse).
Vigtig er de fire punkter.
Anterior væg
- Forreste væg i vores hulrum
- Adgangen til det eustachiiske rør (tuba auditiva) dette rør løber 3,6cm ned og ender i vores næsesvælget (naso/rhinopharynx) (musklen der åbner tuba auditiva er M tensor veli palatini)
- Den består af en knoglekanal (denne ligger medialt i vores kranie) og frem mod næsen en brusk/muskulær kanal.
- Derudover findes en lille kanal hvorfra M tensor tympani udspringer
- Vigtig er to ting åbning og knoglekanalen (sender sene ind i øret)??
Posteriore væg
Her findes;
- Eminentia pyramidalis hvor m. tapedius ligger og hvorfra kun senen kigger frem
- Opadtil mod den epitympaniske del findes åbningen til mastoidalcellerne
- I bagvæggen løber N. facialis (VII) og nerven igennem øret Chroda tympani (levere smagsændring til hjernen stammen)
- Additus er åbningen ud til epitympanic recess of mastoid antrum
M stapedius
Navn: M stapedius
En 6mm lang muskel.
Udspring: på eminetia pyramidalis
Tilhæfter: på Column af stapes
Funktion: Ved kontraktion trækkes stapes posteriort og væk fra adgangen til det indre øre hvorved lydoverføringen bremses.
Musklen aktiveres af en refleks kaldet stapedius refleksen (refleksen bliver aktiveret af 80dB) denne refleks beskytter vores øre ved at bremser lydoverførelse.
Innervation: N facialis (VII)
Uddybning af stapes refleksen:
Stimuleret af lydtryk i et øre, gennem cochlea og udløses på begge sider
Musklen styres af nervegrenen af N fascialis (VII)
M tensor tympani
En 25mm lang muskel
Udspring: det eustachiiske rør og ala major Os spenoidale (musklen ligger indlejret i en lille knoglekanal)
Tilhæfter: Manubrium mallei
Funktion: Den kan ved kontraktion bremse lydoverførelsen, dette sker ved at trække malleus anteromedialt og derved strammes knoglekæden. (M tensor tympani, den kan spænde op i vores trommehinde og bremser også lydoverførelse. Trækker trommehinde anteriort og medialt)
Reflekser: Man har en epsilateral refleks og en kontra refleks??
Innervation: N trigeminus (V)
Beskriv cavum tympani
Cavum tympani
- Cavum tympani er et hulrum der udgør mellemøret og det indeholder vores øreknogler
- Det er ikke et lukket system da vi kan lave et trykudligne.
Mediale væg
findes der;
- Ovale vindue hvor stapes fodplade sidder
- Runde vindue; åbning ind til det indre øre i scala tympani.
- Promontoriet; den nederste del af øresneglen (cochlea)
- Prominentia semicircularis lateralis
Anterior væg
Forreste væg i vores hulrum
- Adgangen til det eustachiiske rør (tuba auditiva)
- Den består af en knoglekanal
Posteriore væg
Her findes;
- Eminentia pyramidalis
- I bagvæggen løber N. facialis (VII)
- Additus
Beskriv den mediale væg i cavum tympani
Mediale væg
findes der;
- Ovale vindue hvor stapes fodplade sidder
- Runde vindue; membrandækket åbning ind til det indre øre i den del der kaldes scala tympani.
- Promontoriet; knoglefremspring der dækker over den nederste del af øresneglen (cochlea)
(Placeret i bulen, der ses på billedet, bag ved denne ligger cochlea).
- Prominentia semicircularis lateralis; knoglefremspring der dækker over den laterale buegang.
(Det er koblet til vores balance og ligevægts opfattelse).
Vigtig er de fire punkter.
Beskriv den anteriore væg i cavum tympani
Anterior væg
Forreste væg i vores hulrum
- Adgangen til det eustachiiske rør (tuba auditiva) dette rør løber 3,6cm ned og ender i vores næsesvælget (naso/rhinopharynx) (musklen der åbner tuba auditiva er M tensor veli palatini)
- Den består af en knoglekanal (denne ligger medialt i vores kranie) og frem mod næsen en brusk/muskulær kanal.
- Derudover findes en lille kanal hvorfra M tensor tympani udspringer
Beskriv den posteriore væg i cavum tympani
Posteriore væg
Her findes;
- Eminentia pyramidalis hvor m. tapedius ligger og hvorfra kun senen kigger frem
- Opadtil mod den epitympaniske del findes åbningen til mastoidalcellerne
- I bagvæggen løber N. facialis (VII) og nerven igennem øret Chroda tympani (levere smagsændring til hjernen stammen)
- Additus er åbningen ud til epitympanic recess of mastoid antrum
Beskriv det indre øre
Det indre øre består af canalis semicirlaris (buegang), vestibulen (indgangen) og chochlea (høresneglen)
som er indlejret i pars petrosa Os temporale
Opbygning af det indre består af en labyrint som er en skal.
Den består af
- Den ossøse labyrint
- Den membranøse labyrint
- Og væske som er hhv. perilymfe (som findes mellem den ossøse og membranøse labyrint) og endolymfe (som findes i den membranøse labyrint)
- Hårceller: som befinder sig i den membranøse labyrint
Redegør for den ossøse labyrint => SPRING OVER
I den lateral væg af vestibulen findes det ovale vindue, anteriort for canalis semicircularis og posteriot for cochlea.
Den ossøse labyrint har 3 recesser (mindre fordybninger)
Macula cribrosa media: fibre fra N vestibularis løber igennem til sacculus
- Cochlea recess: passage fra vestibulen og basale del af ductus cochelaris
- Elliptical recess: kommunikation mellem utriculluls og ampullen for superiore og laterale semicirculære kanal.
- Den har en knogle kerne kaldet modibulus, der er huller i denne da vi skal have kranie nerver igennem, disse nerver går ud til vores hårceller
På modibulus har vi en knoglekant
Adgangsvejen til den ossøse labyrint
- Det runde bindue (foramen rotunde) er placeret mellem scala tumpani og mellemøret
- Det ovale vindue (foramen ovale) er placeret mellem scala vestibuli og mellemøret men lukket af stapes.
- Aequeductus chochlearis er en meget smal kommunikation mellem scala tympani og hjernehinderne og væskerne som omgiver hjernen
Redegør for den membranøse labyrint => SPRING OVER
Udfylder den ossøse labyrint næsten fuldstændig
Mellem knoglevæggen og den membranøse del er der små mængder perilymfe
Størstedelen af den membranøse labyrint (inkl. buegangene) er der perilymfe der cirkulerer
I den membranøse labyrint finder vi nogle hårceller.
Buegangene
I den vestibulære del sidder vestibulærorganet (ligevægtsorganet).
Den fortykkede del af buegangene kaldet ampulla indeholder en crista ampularis med cupola (gele-agtig masse) hvor cilierne ligger indlejret
På hver crista er der ca. 6000 receptor celler med hver ca. 100 stero-ciller og et kino-cillium.
Rotation af væsken i buegangene skubber til gele-massen hvorved der opstår fornemmelse af bevægelse
Ossøse buegange
Tre ringformede buegange, delt i superiore, laterale og posteriore. Det er tre ringe med en fortrykket del kaldet ampulla, de hænger sammen.
Buegangene er orienteret så den følger tre planer
Når hovedet bevæger sig i en retning, detekteres dette på begge sider men i forskellige buegang. Der er undtagelse med den laterale buegang (hvilket skyldes denne er spejlvendt)
Den laterale buegang; sørger for at differentiere rotation bevægelse fra højre til venstre og omvendt
Den superior buegang: sørger for bevægelse mod skulderne
Den posterior buegang: sørger for ja bevægelsen (ikke nej bevægelsen da denne høre til den laterale buegang)
Derudover er der to seperate hulrum utriculus og sacculus som sørger for acceleration/hastigheds information
Utriculus: tyngdesensor (gravity), macula er sanseorganet i utriculus, derudover er det den horisontale plan
Sacculus: kaldes otolithorganer, macula er sanseorganet i sacculus, derudover er det den vertikale plan.
Otolithorganer: har receptorceller. Over membranen med cilier ligger en slags krystaller/øresten kaldet otolither
Ossøse vestibule
Står i forbindelse med begge organer.
Det ovale vindue (fra mellemøret) befinder sig lateralt i vestibulen, foran for dette befinder cochlea og bagved findes vestibulær organet. Disse to deles af hhv. den membranøse vestibular duct og cochlear duct.
Derudover er vestibulen udenfor den membranøse vestibular duct
Cochlea
Lamina spiralis lille konglekant på modiolus opdeler i sneglen i to hulrum scala vestibuli og scala tympani.
Lamina spirale bliver gradvist mindre længere ind sneglehuset, dog bliver afstanden mellem lamina spirale fra modubolus til den overstående væg bliver større selvom sneglen bliver mindre. I det sidste stykke forsvinder lamina spirale helt hvorved de to kamre kaldet scala vestibuli og scala tympani fusionerer ved helicotrema. Basalt er man i bunden af cochlea og toppen af cochlea kaldes apex, hvor helicotreum findes.
den membranøse larbyrint deles I tre hulrum: i scala vestibule, scala tympani og scala media
Reissners membran: afgrænser scala media og scala vestibuli fra hinanden.
Basalmembranen: afgrænser scala tympani og scala media.
Basilar membranen; det cortiske organ hviler på basilar membranen.
Det cortiske organ
Består af ydre- og indre hårceller, støtteceller, den cortiiske tunnel og en tectorial membran
Cortisk tunnel: hulrum mellem indre- og ydre hårrække, vores nerve fibre løber, findes hele vejen igennem
Tectoriale membran: aktivere hårceller lydbølgen, berør de ydre hårceller men ikke de indre dog påvirkes de af den alligevel (pga. banolli effekten).
Stria vascularis: producere kalium
Dybe toner høres i apex, høje frekvenser høres i bunden af cochela
Uddybning af basalmembranen
Går fra at være kort, tynd og stiv (I den basale del ved det ovale vindue) til at være bredere, tykkere og mere blød (mod apex), skyldes lamina spirale forsvinder
understøtter lydbølgernes udbredning i cochlea
Dette fremmer at:
1. De højfrekvente toner får basalmembranen til at svinge i den basale del af cochlea mens
2. lavfrekvente toner primært rammer membranen op mod apex
Membranen og de to forbundne kamre (scala vestibuli og scala tympani) fremmer denne fordeling.
Tonetonisk opdeling; forsætter til cochlearis og helt ind til hjernestammen.
I vores cochlea ligger frekvenserne faldende (ses som et klaver) opdeling mellem Hz er fast lagt.
Vigtig basalmembran bevæger sig pga. det cortiske celler
Hvad betyder recesser
Mindre fordybninger
Beskriv hår celler i det indre øre
Deles i de indre- og de ydre hårceller. Der er 3-4 række er de ydre og 1 er de indre.
Indre:
- Der er ca. 3500 stk og er kun 1 række.
- Hver hårcelle har ca. 50 stero-cilier der står som et U mod modiolus og et kino-cilie (længst væk fra modibulus)
- Forbundet med tip link => når et bevæger sig så trækker det i alle.
Ydre:
- 3 (muligvis 4) rækker
- Der er ca. 12000 celler med hver 150 stero-ciller former et W med åbning ind mod modibolus
- et kino cillie længst væk fra modibulus.
- Cilierne er forbundet med tip link og lateralt med nabo-hårcellen
Innervation af hårceller
- afferente og efferente nervetråde til cochlea
afferente nerve skal bringe signalet tilbage til hjernestamme og videre til vores hjerne
De efferente sender signalet fra hjernen til hårcellerne.
Afferente tråde
- Den indre hårcelle kan forbindes til op til 10 nervefibre
- Den ydre hårcelle er ofte 10 celler til en fiber.
- N vestibulocochelaris er type 1 fibre der primært går til de indre hårceller
- Type 2 fibre er hovedsagelig uden myeli-skeder går primært til de ydre hårceller
Efferente tråde
- Virker som inhiberede tråde
- Kaldes den olivocochleære bane
- Ca. 1600 neutroner
- Både krydsede og ukrydsede baner
- Typisk til de ydre hår celler
Løber primært ud til de ydre hårceller. De ydre hårceller har indflydelse på lydsignalet, de kan ændre på hvor meget de svinger => gøre os i stand til at opfange, det vi gerne vil høre i baggrundsstøj. Ansvarlig for at sortere i baggrundsstøj, da vi går ned og aktivere de ydre hårceller hvis udsving bliver mindre.
Lav en overordnet beskrivelse af ørets fysiologi
Det ydre øre indfanger lyden/frekvenskomponenter og tilpasser det en smule.
Mellemøret omformer luftbølger til svingninger i væske.
Indre øre selekterer og justerer signaler.
Den auditive vej formidler og viderebearbejder dette signal.
Cerebral cortex tolker signalet.
Når der skal lyd til det indre øre; lydbølge til en frekvens stapes vibere (ovalt vindue), væksen sættes i bølger i det indre øre, det påvirker forskellige steder, denne bølger forplanter sig videre, dernæst kommer det ud i det runde vindue
Spændevidde ift. øret
Øret har et frekvens område på 10 oktaver der spænder over 20-20.000Hz
Skelneevne: gør at man kan opfange f.eks. samtale i støjfyldte omgivelser
Begreb forklaring: Spektre = hvilke frekvenser, temporale = placering i rum.
Beskriv fysiologisk hvad det ydre øre gør
Det leder lyden mod mellemøret
Pinna indfanger lyden som kommer ind i extera meatus akustikus, hvor den igennem kommer til membran tympani Formerne på disse øger resonans = en forstærket signalintensitet mellem 1500-8000Hz.
Selektiv forøgelse når vi udsættes for et stimuli, vil vi vælge energi ved enbestemt frekvens og afvige andre energi ved andre frekvenser.
Pinna fungere som en tragt der opfanger lyden ved
Signaler mellem 1500-8000Hz bliver forstærket og ved 2100Hz bliver lyden forstærket med 20 dB, dette skyldes resonans der afhænger af dimensionen på øregangen og auriklen.
Beskriv fysiologisk hvad det mellemøret gør
Mellemøret overfører svingninger i luften til bevægelse i væske dette sker vha. øreknogle kæden, som vibrer og sender et signal videre. Øreknoglerne arbejder efter et vægtstangsprincip hvilket giver en forstærkning på 2 dB
Mellemøret udnytter at trommehinden har et meget større areal sammenlignet med stapesfodpladen:
Trommehinden har et areal på 55kvd mm, hvor stapesfodpladen har et areal på 3,2 kvd mm hvilket giver en forstrækning på 25 dB pga. P=F/A (tryk=kraft over areal) mellemøret udnytter at trykket stiger når arealet bliver mindre
Trommehinden er eftergivelig i vævet (i strukturen) hvilket betyder at der kan overføres mere energi til malleus.
Alle vores frekvenser bliver forstærket i mellemøret.
Vi har samlet en forstærkning på 31 dB for mellemøret.
Sygdomme som rammer mellemøret eks. væske, otoklerose eller manglende dele giver et forventelig høretab på ca. 30 dB.
Beskriv fysiologisk hvad det indre øre gør
- Vibrationer i trommehinden overføres til stapes der igen overfører vibrationen til cochleas perilymfe i scala vestibuli.
- Cochlea kan sortere frekvenser af et input og bestemme dens amplitude
- Cochlea kan skelne ned til 1 dB
- Når flodpladen trykkes ind, trykkes Reissneres membran nedad. Dette fører at basalmembranen trykkes ned mod scala tympani medfører scala media bevæger sig som en helhed
- Bølgebevægelsen i væsken fremkalder en lokaliseret vibration i basalmembranen afhængig af frekvensen (=traveling wave theory).
De højfrekvente lyde => får basalmembranen ved den basale del af cochlea til at bevæge sig,
Mellem frekvent lyde => membranen mellem det ovale vindeu og apex
Lav frekvente lyde => long traveling wave som når basalmembranen helt oppe mod apex
På denne måde adskiller den vandrerne bølge frekvenskompenterne af komplekse lyde.
Membranen og de to forbundne kamre (scala vestibuli og scala tympani) fremmer denne fordeling
Forklar traveling wave teori
Trykket på ressineres membran skal være stort nok til at kunne tryk ned så ned på basalmembran.
Den vandrende bølge (traveling wave) bevæger sig langs basilarmembranen og vokser indtil den når maksimal vækst. Bølgen dæmpes hurtigt efter dette punkt dvs. bølgen kun kan påvirke en gang på basilarmembranen.
Det sted med maksimal forstyrrelse bestemmer frekvensinformationen der transmitteres til hjernen.
Forklar hårcelle aktivering
Når basilamembranen bevæges forskydes cilierne på de yderste hårceller mod tectorialmembranen
De indre hårceller aktiveres pga. gnidning mellem væske der bevæger sig og cilierne => Bounille effekt
Bounille effekt som siger at ved indsnævring øges væskestrømmens hastighed, hvilket forårsager tubulens (i endolymfen) som producere hvirvler af væskemolekylerne; på denne måde er væsken mere turblent i området med maskimal excitation af basalmembranen, hvilket betyder at hårcellerne er mere tilbøjelig til at blive exciterede
De ydre er med til at fortælle os om lydstyrke mens de indre fortæller os ved hvilken frekvens forekommer lydstyrken.
En hårcelle er stimuleret når den bevæger sig væk fra modiolus og de kan også aktiveres ved kraftige lydtryk
Hårcellerne udsender elektriske impulser når cillerne bevæges, dette skyldes at for cilierne åbnes for ion-kanaler hvorved der sker udveksling af salte over cellemembranen
Forklar hvad der sker inde i vores hårceller når de aktiveres/stimuleres
Basalmembran forskydes mod scala vestibuli åbnes ion-kanalen for kalium ved at de stero cilierne presses mod kino cilliet og
når basalmembranen bevæger sig mod scala tympani lukkes ion-kanalerne og derved hæmmes hårcellens elektriske aktivitet.
Når ionkanalen åbens kommer kalium ind i vores hårcelle
Da kalium er positvt ladet, får vi en masse positive ioner, hvilket medfører en depolarisering af hårcellen
Når vi når et bestemt spændingspunkt i cellen, åbnes de spændings afhængige calciumkanalerne hvor calcium kommer ind i cellen.
Calcium påvirker vesiklerne som findes inde i hårcellen.
Neurotransmitter i vesiklerne vil smelte sammen med cellemembranen, der udskilles neurotransmitter ud i synapse kløften. De bliver ”samlet op af” en afferent nerve (N. cochlearis)
Forskellen på -70mV til 80mV er 150mV i hvile, så når hårcellen stimuleres, bliver denne mindre, pga. kalium-ioner og calcium-ioner der er positivt ladet
Ionkanalerne er lokaliseret nær basis og i hvile er ca. 15% af kanalerne åbne.
Hvile potentiale
Elektriske forskelle som kan måles i cochlea i hvile dvs. uden lydstimulation
Der er ingen ion-transport mellem endolymfen og perilymfen
Scala tympani og scala vestibuli har næsten samme potentiale
Forskellen mellem scala tympani/vestibuli og scala media kaldes det endocochelære potentiale.
-Intracellulære potentiale (indeni hårcellen) = -70mV
- Forskellen mellem scala media og intracellulære potentiale er det intercellulære hvilepotentiale = 150mV
beskriv potentialer ift. stimulering af hårceller
Stimulering af hårcellerne resulterer i fire elektriske potentialer
- hvilepotentiale,
- stimulations potentiale,
- summating potentiale og
- ekstracochleære potentiale.
Potentialer er det samme som elektriske ladning
Stimulationspotentiale
Beskriv summating potential
Elektriske kraft som udløses ved stimulation af det cortiiske organ med lyd
Giver et reduceret intracellulært potentiale
Beskriv Ekstracochleære potentiale
Måles som den samlede elektriske aktivitet i hørenerven eller lige uden for cochlea
Summen af mange aktionspotenitale
Forklar spontan potentiale
Der er hele tiden et spontant potentiale inde i øret. Inde i nerven N. cochlearis ligger der nervefibre, hvor der findes to typer:
Lav spontan aktivering: kræver kraftigere lyd før de fyrer signaler men har til gengæld ikke meget baggrundsstøj/aktivitet
Høj spontan aktivering: kan opfange svage signaler nær høretærskler men fyrer også selvom der ikke er stimulus
Samlet er det teorien at den ene gruppe tager over hvor den anden slipper
Det fortæller noget om den lydintensitet vi bliver repræsenteret for:
- høj decibel = lav spontan aktivering
- lav decibel = høj spontan aktivering
Baggrundsaktivitet
Vi kan måle elektrisk strøm i nervefiberen selvom vi ikke giver stimuli (lyd), dette skyldes baggrundsaktivitet.
Forklar Post stimulus time histogram
Forklar turning curves
Figuren viser; hvor lavt kan vi skrue ned for dB for at få aktivtet / en fyring på vores nervecelle (den blå kurve er kurven for hvor mange dB??)
Hvor specifik er nerven til den tone vi udsætter den for (vi befinder os på nervecelle niveau)
Man måler på enkelte neuroner (nervecelle)
Vi udsættes for mange frekvenser (hvor højt skal vi skrue op for lyden for intensiteten før der sker en aktivitet (mange elektriske impulser i nerven/elektriske signaler i nerven) i nerven.
For flere frekvenser måles intensiteten som er nødvendig for at stimulere
Både et mål for det enkelte neurons specificitet for en given frekvens men nok også hvor neuronet ligger placeret på basalmembranen
Vi ønsker at finde karakter frekvens:
Tommelfingerregel: Jo mere stejl og smal kurve desto mere høj specificitet/intens (=> dette bekræfter frekvensændring på ca. 1%).
Dette er Ikke altid gældende derfor har man opfundet Q-10værdien som er centerfrekvensen divideret med båndbredden (hvor mange Hz er der mellem stregerne i spidsen af grafen) (jo højere Q-10værdien er jo mere specifik er frekvensen for en bestemt nerve (Husk på vi undersøger hvilke frekvenser der leder en specifik nerve)
Frekvensspecificiteten opgøres ved at se på spidsen af kurven, den såkaldte Q10 værdi, herved tager man højde for båndbredden ift. centerfrekvensen, da høj værdi indikerer en højere specificitet.
Karakterfrekvensen
Måles på neuroner/enkelte nerve/enkelte nerveceller
Angives i Hz, hvor er det der er størst elektrisk aktivitet (hvor mange impulser kommer i nerven over tid) Grunden til at man angiver i Hz skyldes at neuroner er mest følsomme dvs. afgiver den største elektriske aktivitet. Bruges også til at diskriminere N. cochlearis.
Dette gør at vi er gode til at skelne mellem forskellige frekvenser da det bliver båret i forskellige nerveceller => vi er gode til at skelne i forskellige frekvenser/toner
Diskriminationen
Generelt er øret i stand til at skelne frekvensændringer på ca. 1%, hvilket gør at vi kan skelne mellem eks. 100 til 101 Hz.
Neuklon
nervecelle=nervefibre
Intensitet
Intensiteten af et signal afkodes ved hjælp af ydre og indre hårceller i kombination
Man bruger variationer i nervesignaler til at fortælle om intensiteten, variation i hvilken neuron der fyrer pr. tid fortælle om intensitet.
Jo højere fyrings rate jo stører er intensiteten, problem: En nervecelle kan kun sende et signal 1 gang pr. ms (skal bruge 1 ms til at genopbygge sig og sende signal igen), i den periode kan vi ikke få aktivitet nerven, fungere godt indtil 1000Hz men over bliver det et problem)
Kombinationen af hårceller med forskellige følsomhed gør at øret kan være følsomt i et meget stort intensitetsinterval og de to forskellige neurontyper (måske høj- og lav spontan aktivitet).
Spikes
Spikes = tænd sluk (for et nervesignal) for en nervecelle; ud fra fyringen kan vi så afkode til hvor mange dB (den variation i hvordan fyringsfrekvens er fortæller os om hvor høj lydstyrken er)
Jo højere fyrings rate jo højere fyrings intensitet
Fyrringsfrekvensen pr. tid, mønsteret svarer til hhv. 80, 20 ovs. => dette er med til at afkode intensiteten.
Phase locking
Afkodning af frekvensen.
Ved phase locking forstås at hver vibrations i lyden fører til et nervesignal
Nårlydfrekvensen når op til ca. 1000Hz kan neuroner i princippet ikke fyre hurtigere (da nerven sender et signal hvert 1ms). De har nået deres egne maksimale frekvens.
Tolkning
Øret bruger altså ikke kun information om frekvens og placering i cochlea samt højden på nervesignalet
Øret bruger også det tidsmæssige mønster af signalet og graden af phase locking
Hørebaner på vej til cerebral cortex
Der er minimum 4 neuroner (stop på vejen, hvor vi bliver bevidste om vores lyd) på vejen fra cochlea til cerebral cortex dvs. der sker omkobling af signalerne (undervejs sker der en omkobling i signalet til hjernen)
Vi bliver bevidste om lyd i Henshi’s gyrus
Hørebanerne består af
- Nucleus cochlearis
- Nucleus olviarus superior
- Inferrior colliculus
- Corpus geniculata mediale
- Cortex cerebri
Det vi høre på venstre øre ender i højre hjerne halvdel (dette sker i overskrydsning mellem Nucleus cochlearis og Nucleus olviarus superior og omvendt
Kontra leteral (nervesignaler der ender i den modsatte side af hjernen => vigtig for vores retningsbestemmelse af lyd) og episi lateral (nervesignaler der ender i den samme side af hjernen)
Nucleus cochlearis
En nerve kommer fra vores cochleas og løber ind til nucleus
cochlearis (kranie nerve kerne),
Tidsmæssig mønster, mekanismer der kan slukke fra signalerne og inhibere dem.
Kun signal fra den ene cochlear
Justering af signal fra cochlear
Nucleus olviarus superior
fra Nucleus cochlearis til Nucleus olviarus superior
Ligger i vores hjernestamme
Center der sidder i højre og venstre side (signaler fra begge vores øre)
Her sker en justeringen/analysere på forskelle i tid og intensitet i vores to øre, her retningsbestemmer hvor lyden kommer fra)
En analyse på tidsforskel i lydsignalet og en analyse på lydstyrke forskel i lydsignalet (intensitet) => dette gør vi kan retningsbestemme vores lyd
Her har vi signal fra vores begge øre
Inferrior colliculus
fra Nucleus olviarus superior til Inferrior colliculus
Her forsætter vores analyse fra ovenstående punkt
Ligger i vores hjernestamme
Her har vi signal fra vores begge øre
Corpus geniculata mediale
fra Inferrior colliculus til Corpus geniculata mediale
Sensoriske information; mærke, smager, ser, smerte skal omfordeles til vores andre steder.
Her sidder den sensoriske hovedbanegård, ligger i Talamus undtagen N I. Olfactorius
Cortex cerebri
hørecenterne (sidder i hjernen) hvor vi er bevidste om lydene.
Her bliver vi bevidst om lyden.
Heschi’s gyrus og brockmans aria 41 (ikke korrekt skrevet)
Hørecortex
Vi er organiseret efter forskelle frekvenser, vi har tonetonisk opdeling (nogle område i HG er aktive og hvis det er en anden Hz er det er det et andet område i HG som er aktiv)
Venstre side af HG fortæller hvad vi øre på højre siden (dette er kontra lateralt cochlea vi har et lydsignal) og omvendt
Vores hjerne er opdelt i højre og venstre hjerne halvdel, der er forskel på HG; på venstre HG, sørger for akustiske signal til at give mening,
Renigers område: her forståes talen til mening (får tale til at give kognetiv mening)
Brokas område: her sættes artikulatorene sammen
Overordnet fysiologi af øret
Det ydre øre står for at indfange lyden/frekvenskomponenter og tilpasser det en smule
Mellemøret omformer luftbølger til svingninger i væske
Indre øre selekterer og justerer signaler
Den auditive vej formidler og viderearbejder lyd signalet
Cerebral cortex tolker signalet
Ørets spændevidde
Øret har en frekvens område på 10 oktaver der spænder over 20-20.000Hz dvs. det menneskelig øre kan forstå og opfange frekvenser mellem 20-20.000 Hz
Store forskelle i lydtryk fra den laveste hvisken til kraftige næsten smertefulde lyde
Skelneevne: gør at man kan opfange f.eks. samtale i støjfyldte omgivelser
Begreb forklaring: Spektre = hvilke frekvenser, temporale = placering i rum.
