Regler for sejlads i nationale indre farvande Flashcards
Kapitel 1 * Anvendelsesområde
§ 1. Denne bekendtgørelse gælder for skibe, som besejler åer, indsøer, kanaler, havneområder, bugter og
fjorde samt den del af dansk territorialt farvand, der ligger inden for og mellem øer, holme og rev (stenrøser), som ikke til stadighed overskylles af havet, samt endelig løb og render, der vedligeholdes ved dansk myndigheds foranstaltning.
Stk. 2. Bekendtgørelsen gælder også for udenlandske
skibe.
Kapitel 2 * Generelle regler
§ 2. For sejlads i de i § I nævnte farvande gælder de internationale søvejsregler med de nedenfor anførte afvigelser og tilføjelser.
Stk. 2. For farvande, hvor særlige forhold gør sig gældende, samt for havneområder kan der være fastsat særlige regler.
Stk. 3. I medfør af den særlige lovgivning om politimæssige bestemmelser i tilslutning til militære forhold og foranstaltninger kan der ved meddelelse i »Efterretninger for Søfarende« være fastsat særlige sejladsbegrænsninger for bestemte farvandsafsnit.
§ 3. Pramme og flåder.
§ 3. Pramme og flåder, der slæbes agten for det slæbende skib, og som ikke kan styres, kan, når slæbets længde ikke overstiger 200 m, i stedet for de lys, som er foreskrevet i de internationale søvejsreglers regel 24
(e), i den agterste del af prammen eller flåden føre et hvidt lys, der er synligt hele horisonten rundt i en afstand af mindst I sømil.
Stk. 2. Pramme og flåder, der slæbes langs siden, kan i stedet for de lys, der er foreskrevet i de internationale
søvejsreglers regel 24 (f) (ii), på den side af prammen eller nåden, der vender bort fra det slæbende skib, føre et hvidt lys, der er synligt hele horisonten rundt i en af
stand af mindst I sømil.
§ 4. Færger
§ 4. Færger, som ved kæder eller lignende bevæger sig på en fast rute, skal på det sted, hvor de bedst kan ses, føre 3 røde lys anbragt i eller parallelt med diametralplanet i en lodret ligesidet trekant med spidsen opad og med sider på mindst 1 m. Lysene skal være synlige hele horisonten rundt i en afstand af mindst 1 sømil.
Sådanne færger må ikke føre andre skibslys.
§ 5.
§ 5. Et skib, der, bortset fra korte manøvrer, sejler med agterstævnen i sejlretningen, og som er således indrettet, at det herunder bevarer normal fuld styreevne, skal føre:
1)
Om natten:
De i de internationale søvejsregler foreskrevne lys på en sådan måde, at den faktiske sejlretning derved er tilkendegivet.
2)
Om dagen:
To sorte kugler med diameter på mindst0,60 m anbragt symmetrisk på hver side af diametralplanet, mindst 2 m over skorsten og overbygninger og med
en indbyrdes afstand på mindst 3 m. Når dette signal anvendes, skal ved iagttagelsen af de internationale søvejsregler, herunder især reglerne for styring og sejlads, skibet betragtes som stævnende i sejlretningen.
§ 6
§ 6. I eller nær et område med nedsat sigtbarhed skal uddybningsmateriel, der på arbejdspladsen kan vanskeliggøre andre skibes fri sejlads, uanset om det er let eller ligger til ankers, afgive det i de internationale søvejsreglers regel 35 (c) foreskrevne signal efterfulgt af en række enkeltslag på klokken (mindst 6), når andre
skibe skal passere uddybningsmateriellet, som om det var et rødt sømærke, og en række dobbeltslag (mindst6), når andre skibe skal passere uddybningsmateriellet,
som om det var et grønt sømærke.
§7 Dykker ude
§7. Hvor dykker er ude, skal skibe passere med særlig forsigtighed, maskindrevne skibe så vidt muligt med stoppet skrue.
Stk. 2. Når dykker er ude, skal dette tilkendegives ved, på det sted hvor det bedst kan ses, at vise det internationale signalflag A i form af en plade eller et udspilet flag med en højde på mindst I m. Om natten skal
pladen eller flaget være belyst.
§8 fyr- og båkelinier.
§8. Skibe eller andet flydende materiel må ikke uden tvingende nødvendighed ankres eller fortøjes i fyr- og båkelinier eller sådan, at andre skibes sikre passage derved vanskeliggøres eller hindres.
§ 9
§ 9. Et skib, der er grundstødt i eller ved et snævert løb, således at det hindrer sejladsen, skal drage omsorg for hurtigst muligt at komme af grunden. Varp, der føres over løbet, skal slækkes for passerende skibe.
Stk. 2. Et skib, der er grundstødt i et snævert løb, må ikke benytte skruen på en sådan måde, at skade (opfyldning af løbet og lignende) derved forvoldes.
§ 10
§ 10. Uddybningsmateriel må i et løb kun passeres af andre skibe på den side af uddybningsmateriellet, hvor de i de internationale søvejsreglers regel 27 (d)
(ii) foreskrevne lys eller signalfigurer føres.
§11
§11. Ved et løb, der er så snævert, at to modgående skibe ikke uden fare kan passere hinanden, skal det skib, der er for indgående, vente. Hvor særlige forhold gør sig gældende, kan en anden regel være fastsat, jf. også § 13. Et skib anses for indgående, når det skal have de grønne sømærker om styrbord.
Stk. 2. I et snævert løb skal skibe passere hinanden med en efter forholdene afpasset langsom fart.
Stk. 3. Et indhentende skib skal i et snævert løb passere et skib, det indhenter, på dettes bagbords side; når forholdene tillader det, skal det skib, der indhentes, give plads, således at passage kan ske uden fare. Ved
sådan passage skal de i de internationale søvejsreglers regel 34 (c) foreskrevne signaler afgives.
Stk. 4. Skibe, der ligger stoppet eller fortøjet i eller i umiddelbar nærhed af et uddybet løb, samt pramme og flåder, hvad enten de ligger stille eller gør fart, skal af
maskindrevne skibe passeres med særlig agtpågivenhed og med ringe fart og om nødvendigt med stoppet
maskine.
Stk. 5. Under isforhold skal skibsføreren rette sig efter de af den stedlige havnemester givne instrukser for
sejlads gennem sejlløbet til den pågældende havn.
§ 12. For kunstigt vedligeholdte løb
§ 12. For kunstigt vedligeholdte løb og i deres umiddelbare nærhed fastsættes desuden følgende regler:
1)
Maskindrevne skibe skal under fornøden hensyntagen til sikker navigering afpasse farten således, at løbet ikke beskadiges. Hvor særlige forhold gør sig gældende, kan der ved reglement for vedkommende løb være fastsat en maksimumsfart, jf. § 15.
2)
3)
Optagning af sten og sand, beskadigelse af
bred og bredbeskyttelse, eller udkastning af
last, ballast eller lignende er forbudt.
Det er forbudt at anvende fiskeredskaber på en sådan måde, at det er til hinder for sejladsen, samt at benytte fiskeredskaber, som kan rive op i bunden, så sten og sand flyttes.
§ 13
§ 13. For nedennævnte danske render og sejlløb fastsættes, at det udgående skib skal vente på det indgående:
1) Bandholm Rende:
Renden fra Lindholm Dyb til Bandholm Havn.
2) Frederikssund Havn:
Renden mellem Kitnæs og Klinten til Frederikssund, samt sejlløbet til Frederikssund Havn.
3) Frederiksværk Havn:
Det uddybede sejlløb til Frederiksværk Havn.
4) Isefjorden:
a) Renden over Lynæs Sand.
b) Renden ved indsejlingen til Holbæk Fjord.
5) Oreby Rende:
Renden fra Lindholm Dyb til Sakskøbing Havn.
6) Roskilde Fjord:
Renderne mellem Tørslev Hage og Selsø Hage.
7) Skagen Havn:
I ledefyrlinien inden foren afstand fra indsejlingen af 400 meter.
Stk. 2. Udover de i stk. 1 nævnte render og sejlløb skal endvidere de tilsvarende bestemmelser for besejling af en havn, som er fastsat i de respektive havnereglementer, følges.
§ 14
§ 14. Der gives ingen nærmere afgrænsning af udtrykket »snævert løb«, idet dette vil være afhængig af en række konkrete faktorer, f.eks. de pågældende skibes størrelse. Følgende løb anses imidlertid som snævre løb:
1) Frederikssund Havn:
Sejlløbet til Frederikssund Havn.
2) Frederiksværk Havn:
Sejlløbet til Frederiksværk Havn.
3) Grådyb:
Renden over Grådyb Barre.
4) Hals Barre:
Den gravede rende.
5) Karrebæksminde:
Det afmærkede løb fra havneområdet i Karrebæksminde gennem Karrebæk Fjord og den gravede rende til Næstved Havn.
6) Thyborøn Kanal:
Fra søen uden for havrevlen til det åbne farvand i Nissum Bredning.
7) Ærøskøbing:
Fra anduvningstønden nord for Møllegab og den gravede rende til Ærøskøbing Havn
§ 15
§ 15. For nedennævnte områder fastsættes følgende fartregler:
1) Frederiksværk:
I det uddybede løb til Frederiksværk Havn, samt ved passage af skibe på reden, må sejlads med maskindrevne skibe ikke foregå med større fart end nødvendigt for deres sikre manøvrering og aldrig med større fart end 4 knob.
2) Gudenåen:
På strækningen fra Tange til Randers Havns vestlige grænse må maskindrevne skibe ikke sejle med større fart end 5 knob.
3) Haderslev Fjord:
For sejlløbet fra anduvningsbøjen ved indsejlingen til Haderslev Fjord til Haderslev Havn må skibe ikke sejle med større fart end 6 knob.
4) Horsens Fjord:
I sejlløbet til Horsens Havn fra havnens Ø-lige begrænsning til 3500 meter fra havnen må maskindrevne skibe ikke sejle med større fart end 6 knob.
5) Karre bæk Fjord:
I det afmærkede løb gennem fjorden må skibe ikke sejle med større fart end 6 knob. I løbet fra dækmolerne gennem Karrebæksmindebroen til Karrebæk
Fjord samt fra Ydernæs gennem kanalen til Næstved må skibe kun sejle med den for bevarelse af manøvreringsevnen nødvendige fart.
6) Mariager Fjord:
I de gravede render på strækningen fra Als Odde til
vest for Dania Havn må skibe ikke sejle med større
fart end 7 knob.
7) Nakskov:
I løbet mellem Nakskov Havns V-lige grænse (Ros-
næs-Træ Ile holm) og 54°49’43”N. I l°04r52M0. må
maskindrevne skibe ikke sejle med større fart end 5 knob.
8) Odense:
I Kanalen må maskindrevne skibe ikke sejle med større fart end 6 knob.
9) Randers Fjord:
På strækningen mellem Skalmstrup Vig og Randers
Havn må skibe ikke sejle med større fart end 6 knob.
10) Sakskøbing Havn:
På strækningen fra Orebygård til Sakskøbing Havns NV-lige grænse må maskindrevne skibe ikke sejle
med større fart end 4 knob. Dog må maskindrevne
skibe under 30 BRT/BT sejle med en fart op til 6 knob.
I I) Vejle Fjord:
På strækningen fra Skyttehusodden til Vejle Havn må skibe ikke sejle med større fart end 4 knob.
Stk. 2. Ud over de i stk. 1 nævnte fartregler skal endvidere de tilsvarende bestemmelser for besejling af havnen, som er fastsat i de respektive havnereglementer, følges.
