Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

10. semester: Hoved-neuro-psyk > Psykiatri > Flashcards

Psykiatri Flashcards

1
Q

Angiv psykotiske symptomer (= “positive” symptomer)

A
  1. Tredjepersons hørehallucinationer*
  2. VRANGFORESTILLINGER
  3. Influensfænomener
    - Tankepåvirkningsoplevelser
    - Styringsoplevelser
  4. Sproglige tankeforstyrrelser (kaotiske tanker giver anledning til usammenhængende tale)
  5. Katatoni
  6. Pseudotvangstanker/-handlinger (erkender ikke, at sammenhængen er urimelig)

På mange måder er psykose ligesom at drømme, når man er vågen.

*
Andenpersons hørehallucinationer er mere uspecifikke, men kan være knyttet til depression, delir eller stofpåvirkning)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Definér hallucination

A

En hallucination defineres som en sanseoplevelse uden stimulus (ligesom i drømme). Efterfølges ofte af en forklarende vrangforestilling.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Definér vrangforestilling

A

En vrangforestilling defineres som en urokkelig overbevisning, som ikke er i overensstemmelse med virkeligheden, og som ikke deles af andre med samme sociokulturelle baggrund.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Definér katatoni

A

Katatoni er psykisk betinget motorisk, adfærdsmæssig og sproglig uro eller fastlåsning.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Angiv ikke-psykotiske symptomer

A
  1. Depression
  2. Mani
  3. Anxiøs
  4. Obsessiv-kompulsiv
  5. Dissociativ
  6. Somatoform
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Definér affekt

A

Affekt er hurtige følelsesudsving

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Angiv symptomer ved skizofreni

A

“Positive”/psykotiske symptomer (træk, der fås)
0. Transitivitiske oplevelser (usikker grænse mellem jeg’et og omverdenen: krop og sind er i opløsning)
1. Hørehallucinationer*
2. Vrangforestillinger**
3. Influensfænomener
- Tankepåvirkningsoplevelser
- Styringsoplevelser
4. Sproglige tankeforstyrrelser (kaotiske tanker giver anledning til usammenhængende tale)
5. Katatoni***
“Negative” symptomer (træk, der mistes)
6. Tab af virkelyst (tomhed, ligegyldighed) - må ikke forveksles med den brat indsættende forpinte nedtrykthed, der kendetegner depression

*
En hallucination defineres som en sanseoplevelse uden stimulus.
**
En vrangforestilling defineres som en urokkelig overbevisning, som ikke er i overensstemmelse med virkeligheden, og som ikke deles af andre med samme sociokulturelle baggrund. Fx dysmorfofob forestilling om at ens eget udseende (spejlbillede) er ændret eller deformt.
***
Katatoni er psykisk betinget motorisk, adfærdsmæssig og sproglig uro eller fastlåsning.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Angiv mulige bivirkninger til antipsykotisk behandling

A
  1. Motoriske bivirkninger (EPS)
    - Akut dystoni (længerevarende muskelkontraktioner, fx opistotonus: bagoverbøjning af hoved og ryg)
    - Parkinsonisme (bradykinesi, rigiditet og hviletremor)
    - Tardive dyskinesier (ufrivillige abnorme bevægelser)
    - Akatisi (motorisk og psykisk uro, trang til at være i bevægelse)
  2. Psykiske bivirkninger
    - Sedation
    - Depression
  3. Hormonelle bivirkninger
    - Galaktoré (mælkesekretion uden relation til amning)
    - Osteoporose (hyperprolaktinæmi hæmmer sekretionen af gonadotropinfrisættende hormon, GnRH, med deraf følgende hypogonadisme, hvilket reducere østrogenproduktionen)
  4. Parasympatiske bivirkninger
    - Mundtørhed
    - Obstipation
    - Urinretention
  5. Kardiovaskulære bivirkninger
    - Takykardi (pga. kolinerg blokering)
    - Forlænget QT-interval
  6. Metaboliske bivirkninger
    - Vægtøgning som følge af øget appetit
    - T2DM
  7. Knoglemarvspåvirkning
    - Agranulocytose (fuldstændig mangel på neutrofile granulocytter)
  8. Malignt neuroleptikasyndrom
    - Hypertermi
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Angiv symptomer ved en manisk episode

A
  1. Opstemthed
    - Seksuelt
    - Ekspansive handlinger (forbrug, overmodig adfærd, hensynsløshed)
  2. Eksaltation (overspændt, rastløs)
    - Motorisk, adfærdsmæssigt (øget selvfølelse) og sprogligt (tanker og tale)
    - Nedsat søvnbehov
    - Distraherbar
  3. Eretisme (irritabel, vred)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Angiv årsager til lithiumforgiftning

A
  1. Nedsat udskillelse af lithium grundet
    - Interaktion med tiazider, NSAID eller ACE-hæmmere
    - Dehydrering
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Angiv symptomer ved lithiumforgiftning

A
  1. Tremor
  2. Opkastninger
  3. Diarré
  4. Somnolens
  5. Dysartri
  6. Ataksi
  7. Fascikulationer
  8. Muskulær hypotoni
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Angiv behandling af lithiumforgiftning

A
  1. Seponering af lithium
  2. Indlæggelse
    - Korrektion af væske- og elektrolytbalance
    - Ventrikelaspiration
    - Evt. dialyse
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Angiv symptomer ved depression

A
  1. Nedtrykthed
    - Nedsat selvtillid eller selvfølelse
    - Selvbebrejdelser, skyldfølelse og forpinthed
    - Agitation/rastløs eller hæmning/langsom
  2. Nedsat lyst og interesse
    - Tanker om død eller selvmord
    - Tænke- eller koncentrationsbesvær
    - Nedsat libido
  3. Nedsat energi og træthed
    - Søvnforstyrrelser (fx tidlig opvågning)
    - Appetit- eller vægtændring
  4. Morgenforværring
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Angiv skemaer til monitorering af antidepressiv behandling

A
  1. Major Depression Inventory* (MDI): https://pro.medicin.dk/Sygdomme/Sygdom/318201
  2. Hamiltons depressionsskala (HAM-D17): https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/undersoegelser-og-proever/kalkulatorer/hamilton-17-depressionsskala/

*
Kan også bruges diagnostisk, hvis man er opmærksom på relevante differentialdiagnoser.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Angiv symptomer ved serotonergt syndrom

A
  1. Agitation
  2. Konfusion
  3. Feber
  4. Hyperrefleksi
  5. Myokloni (muskelrykning)

Serotonergt syndrom skyldes hyperstimulation af serotoninreceptorer som følge af fx overdosering af SSRI-præparater eller kombination af serotonergt virkende farmaka.
Kombination af følgende serotonergt virkende lægemidler øger risikoen for serotonergt syndrom:
1. SSRI (fx citalopram)
2. SNRI (fx venlafaxin)
3. MAOI (fx moclobemid)
4. TCA (fx amitriptylin)
5. Triptaner (fx sumatriptan)
6. Opioidagonister
- Tramadol øger serotoninfrisættelsen
- Fentanyl er der ingen forklaring på, men lægemidlet øger stadig risikoen for serotonergt syndrom
7. Lithium uden at jeg kan forklare hvorfor.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Definér bipolar affektiv sindslidelse

A

Mere end to episoder med tydelig ændring i patientens stemningsleje og aktivitetsniveau (fx manisk-normal/depressiv-manisk).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Angiv symptomer ved angst

A
  1. Autonome symptomer (mindst 1 autonomt symptom):
    - Hjertebanken
    - Sveden
    - Rysten
    - Mundtørhed
  2. Symptomer fra bryst og mave:
    - Følelse af åndenød
    - Kvælningsfornemmelse
    - Trykken eller smerte i brystet
    - Kvalme eller uro i maven
  3. Psykiske symptomer:
    - Svimmelhed
    - Uvirkelighedsfølelse (drømmeagtig, ikke at være rigtig til stede, betragte sig selv udefra)
    - Frygt for at miste selvkontrollen eller dø
  4. Almene symptomer:
    - Varme- eller kuldefølelse
    - Dødheds- eller sovende fornemmelser
  5. Tensionssymptomer:
    - Rastløshed
    - Muskelspænding eller -smerte
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Angiv monitorering af angstdæmpende behandling

A

Angst-symptom-spørgeskema: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/undersoegelser-og-proever/kalkulatorer/angsttilstande/

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Angiv symptomer ved Obsessiv-Kompulsiv Tilstand (OCD)

A
  1. Obsessioner (tvangstanker, -ideer eller -forestillinger, fx frygt for smitte eller ulykke)
  2. Kompulsioner (tvangshandlinger, fx vasketrang eller kontrol af låse/kogeplader)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Angiv symptomer ved belastningsreaktion

A
  1. Angstsymptomer*
  2. Tilbagetrukkethed
  3. Bevidsthedsindsnævring
  4. Desorientering
  5. Vrede
  6. Fortvivlelse eller håbløshed
  7. Overdreven eller formålsløs hyperaktivitet (flugtreaktion)
  8. Ubehersket og overdreven sorgreaktion ift. kulturelle baggrund

*

  1. Autonome symptomer:
    - Hjertebanken
    - Sveden
    - Rysten
    - Mundtørhed
  2. Symptomer fra bryst og mave:
    - Følelse af åndenød
    - Kvælningsfornemmelse
    - Trykken eller smerte i brystet
    - Kvalme eller uro i maven
  3. Psykiske symptomer:
    - Svimmelhed
    - Uvirkelighedsfølelse (drømmeagtig, ikke at være rigtig til stede, betragte sig selv udefra)
    - Frygt for at miste selvkontrollen eller dø
  4. Almene symptomer:
    - Varme- eller kuldefølelse
    - Dødheds- eller sovende fornemmelser
  5. Tensionssymptomer:
    - Muskelspænding eller -smerte
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Angiv behandling af belastningsreaktion

A
  1. Omsorg, sikkerhed og tryghed

2. Krisehjælp (debriefing)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Angiv symptomer ved posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD, traumatisk oplevelse)

A
  1. Tilbagevendende genoplevelse af traumet (flashbacks, mareridt)
  2. Stærkt ubehag ved udsættelse for omståndigheder, der minder om traumet
  3. “Hyperarousal”
    - Irritabilitet
    - Tendens til sammenfaren (hypervigilitet)
    - Søvnproblemer
    - Koncentrationsbesvær
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Angiv symptomer ved tilpasningsreaktion (livsændring)

A
  1. Nedtrykthed
  2. Angst
  3. Bekymring
  4. Magtesløshed
  5. Uoverskuelighed
  6. Vanskelighed ved at fortsætte i den forhåndenværende situation
  7. Nedsat evne til at gennemføre dagligdags gøremål
  8. Varighed < 6 måneder
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Inddel funktionelle lidelser og angiv karakteristika for hver inddeling

A
  1. Somatoforme tilstande* (generet af multiple vekslende somatiske symptomer fra multiple organsystemer, men er ikke bekymret)
  2. Hypokonder tilstand (generet af bekymringer over symptomer og ikke generet af symptomerne i sig selv)
  3. Dissociative tilstande (pseudoneurologiske symptomer, fx kramper eller amnesi)
  4. Factitious disorder (opdigtet sygehistorie, simulerede symptomer, manipulation med sikre objektive fund eller parakliniske prøver, selvinduceret sygdom eller skade)

*
Er det samme som Bodily Distress Syndrom (BDS)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Angiv symptomer ved funktionelle lidelser

A

Ofte ukarakteristiske symptomer (fx træthed, muskelsmerter, hovedpine) evt. fra forskellige organsystemer og kan være tidsmæssigt associeret til problematiske livsbegivenheder.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Hvad er vigtigt ved udredning for funktionelle lidelser

A
  1. Faste aftaler hos fast læge
  2. Afdæk symptomer, forestillinger, frygt og forventninger
  3. Igangsæt undersøgelser med hensyntagen til:
    - At begge parter føler sig trygge
    - At patienten ikke unødigt sygeliggøres og udsættes for iatrogen skade
    - Samfundsøkonomien

Patienten, og evt. familien, skal informeres om at der er tale om en sygdom, som kaldes funktionel tilstand, at man ikke kender den tilgrundliggende årsag til sygdommen, men at det formentligt drejer sig om en overfølsomhed i nervesystemet (kroppen larmer, skadet filter).
Sygdommen forværres hos mange af belastninger og stress. Selvom der ikke findes nogen effektiv medicinsk behandling, er der mange, der får det bedre ved at arbejde med at ændre tanker og handlinger.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Angiv anamnestiske forhold relevant for udredningen af psykiatrisk sygdom i almen praksis

A
  1. Medicin
    - Glukokortikoider (kan gøre pt. manisk, depressiv, psykotisk og/eller personlighedsforstyrret)
    - Antidepressiva (kan gøre pt. manisk)
    - ADHD-medicin (kan gøre pt. manisk)
    - Antipsykotika (kan gøre pt. angst)
  2. Tidligere psykisk sygdom
  3. Familiær disposition til psykisk sygdom
  4. Rusmidler
    - Alkohol
    - Kokain (kan gøre pt. manisk)
    - Amfetamin (kan gøre pt. manisk)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Angiv parakliniske analyser relevant for udredningen af psykiatrisk sygdom i almen praksis

A
  1. Rutinemæssige blodprøver (Hb, CRP, glukose, B12- og D-vitamin samt folat, lever- og væsketal tal samt stofskiftetal [relevant for mani og depression])
  2. EKG (QT-forlængelse: relevant for pt., der skal behandles med SSRI)
  3. Kortisol i døgnurin (Cushings syndrom: relevant for depression)
  4. P-metanephrin (Fæokromocytom: relevant for angst)
  5. Urinstix for rusmidler (opium, heroin, cannabis, benzodiazepin eller centralstimulerende stoffer såsom kokain, amfetamin og methylphenidat [Ritalin]) - positiv urinstix skal verificeres med konfirmatorisk urinanalyse
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Angiv relevant billeddiagnostik ifm. udredningen af psykiatrisk sygdom i psykiatrisk regi

A

CT-cerebrum (hjernesvulst, subduralt hæmatom)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Angiv hvilke psykiatriske sygdomme, der altid behandles i almen praksis

A
  1. Let til moderat depression hos voksne (>25 år)
  2. Angsttilstande
  3. Let til moderat OCD
  4. Tilpasningsreaktion (livsændring)
  5. Funktionelle lidelser
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Angiv behandling af psykiatriske sygdomme* i almen praksis

*

  1. Let til moderat depression hos voksne (>25 år)
  2. Angsttilstande
  3. Let til moderat OCD
  4. Tilpasningsreaktion (livsændring)
  5. Funktionelle lidelser
A
  1. Kognitiv adfærdsterapi* (fx psykoedukation, eksponering og responshindring) til alle
  2. SSRI (fx sertralin) til angst, moderat OCDeller voksne med moderat depression

*
https://internetpsykiatrien.dk/
https://www.dsam.dk/files/9/angsttilstande_laminerede_ark.pdf

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Angiv hvornår SSRI (fx sertralin) kan forventes at have klinisk effekt

A

SSRI (fx sertralin) kan forventes at have klinisk effekt efter 2-4 uger.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Hvad skal man være særlig opmærksom på ved opstart af behandling med SSRI (fx sertralin)?

A

Ved opstart af behandling med SSRI (fx sertralin) skal man være særlig opmærksom på øget risiko for selvmord. Derfor er det obligatorisk med fornyet konsultation inden for én uge efter opstart af behandlingen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Hvad skal man være særlig opmærksom på ved afslutning af behandling med SSRI (fx sertralin) til depression?

A

Behandlingen med SSRI (fx sertralin) skal fortsætte 6-12 måneder efter den depressive tilstand er overstået (uden depressive eller andre affektive symptomer i mindst to måneder, HAM-D17 = 7) for at forebygge tilbagefald. Ved afslutning af behandling med SSRI (fx sertralin) skal dosis reduceres gradvist for at undgå ophørssymptomer:

  1. Influenzalignende symptomer: hovedpine, feber, træthed og muskelsmerter
  2. Muskeltrækninger
  3. Følelse af elektriske stød i ekstremiteterne
  4. Svimmelhed
  5. Kvalme
  6. Afbrudt søvn
  7. Angst
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Angiv hvornår psykoterapi (fx kognitiv adfærdsterapi) kan forventes at have klinisk effekt

A

Psykoterapi (fx kognitiv adfærdsterapi) kan forventes at have umiddelbar klinisk effekt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

Angiv hvilke psykiatriske sygdomme, der altid behandles i psykiatrisk regi

A
  1. Psykose
  2. Skizofreni
  3. Psykiatriske sygdomme uden bedring i almen praksis
  4. Svær depression hos voksne
  5. Depression hos børn og unge (<25 år)
  6. Mani
  7. Bipolar affektiv sindslidelse
  8. Svær OCD
  9. Posttraumatisk belastningsreaktion
  10. Spiseforstyrrelser (anoreksi, bulimi)
  11. Forstyrrelser af personlighedsstrukturen (emotionelt ustabil personlighedsstruktur borderline type, dyssocial)
  12. Hyperkinetiske forstyrrelser (ADHD)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
37
Q

Angiv behandling af psykiatriske sygdomme*, der behandles i psykiatrisk regi

*

  1. Psykose
  2. Skizofreni
  3. Psykiatriske sygdomme uden bedring i almen praksis
  4. Svær depression hos voksne
  5. Depression hos børn og unge (<25 år - det kan jo være skizofreni i prodomalfase)
  6. Mani
  7. Bipolar affektiv sindslidelse
  8. Svær OCD
  9. Posttraumatisk belastningsreaktion
  10. Spiseforstyrrelser (anoreksi, bulimi)
  11. Forstyrrelser af personlighedsstrukturen (emotionelt ustabil personlighedsstruktur borderline type, dyssocial)
  12. Hyperkinetiske forstyrrelser (ADHD)
A
  1. Kognitiv adfærdsterapi (fx psykoedukation, eksponering og responshindring) til alle
  2. SSRI (fx fluoxetin) til børn og unge med svær depression eller (fx sertralin) til posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD)
  3. TCA (fx nortriptylin) til patienter med svær depression
  4. Antipsykotika (fx risperidon, aripiprazol) til patienter med skizofreni og psykose
  5. Skærmning og evt. stemningsstabiliserende stof (fx lithium) til patienter med mani og bipolar affektiv sindslidelse
  6. ECT (til patienter, der er til fare for sig selv eller andre, manglende respons på medikamentel behandling eller mani med risiko for udvikling af akut delir)
  7. Centralstimulerende medikamenter (fx methylphenidat) til patienter med hyperkinetiske forstyrrelser (ADHD)
38
Q

Angiv symptomer ved demens

A

1a. Svækkelse af hukommelsen, især for nye data
1b. Svækkelse af andre kognitive funktioner (abstraktion, dømmekraft, tænkning, planlægning)
2. Bevidsthedsklarhed
3. Svækket emotionel kontrol
- Emotionel labilitet
- Irritabilitet
- Apati
- Forgrovet social adfærd

39
Q

Angiv anamnestiske forhold relevant for udredningen af demens i almen praksis

A
  1. Hovedtraume
  2. Medicin
    - Lægemidler med virkning på neurotransmissionen (fx benzodiazepiner)
  3. Rusmidler
    - Alkohol (demensudredning kræver afholdenhed)
  4. Mini Mental State Examination (MMSE)*

*
https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/undersoegelser-og-proever/skemaer/geriatri/mms-mini-mental-status/

40
Q

Angiv udredningen af demens i almen praksis

A
  1. Neurologisk undersøgelse
  2. Blodtryk
  3. Rutinemæssige blodprøver (Hb, CRP, HbA1c, thiamin, B12- og D-vitamin samt folat, lever-, væske- og stofskiftetal)
  4. Lipidprofil (vaskulær demens)
  5. EKG (forlænget PR- og/eller QT-interval og behandling med acetylkolinesterasehæmmere er en dårlig kombination)
41
Q

Angiv udredningen af demens i neurologisk/geriatrisk/psykiatrisk regi

A
  1. CT-cerebrum (normaltrykshydrocephalus, hjernetumor, kronisk subduralt hæmatom)
  2. Neuropsykologiske undersøgelser
  3. Evt. SPECT/PET-skanning
  4. Evt. lumbalpunktur (beta-amyloid, tau eller phospho-tau kan understøtte mistanken om Alzheimers sygdom)
42
Q

Angiv behandling af demens i /neurologisk/geriatrisk/psykiatrisk regi

A
  1. Socialt: Organisering af hjælp og omsorg
  2. Medicin:
    - Acetylkolinesterasehæmmere (fx rivastigmin) til let/moderat Alzheimers demens
    - NMDA-receptorantagonist (fx memantin) til moderat/svær Alzheimers demens
    - Trombocytfunktionshæmmere, antihypertensiva og cholesterolsænkende til vaskulær demens (og rygestop!)
43
Q

Angiv symptomer ved delir

A

Akut indsættende og fluktuerende forløb med:

  1. BEVIDSTHEDSUKLARHED
    - Nedsat opfattelse af omgivelserne (apperception)
    - Svækket opmærksomhed (vigilitet og tenacitet)
  2. Kognitive forstyrrelser
    - Svækkelse af umiddelbar genkaldelse og korttidshukommelse med relativt velbevaret langtidshukommelse
    - Desorientering i tid, sted og egne data
  3. Psykomotorisk forstyrrelse
    - Hurtige skift fra hypo- til hyperaktivitet
    - Øget reaktionstid
    - Øget eller nedsat talestrøm
    - Tendens til sammenfaren
  4. Forstyrret nattesøvn
    - Søvnløshed eller inverteret søvnrytme
    - Natlig forværring af symptomerne
    - Urolige drømme og mareridt
  5. SYNSHALLUCINATIONER
44
Q

Angiv de væsentligste risikofaktorer for delir

A
  1. Høj alder
  2. Demens eller anden kognitiv svækkelse (fx følger efter apopleksi)
  3. Tidligere delir
  4. Svækket syn og hørelse
  5. Lavt funktionsniveau
  6. Fejlernæring
  7. Dehydrering
  8. Polyfarmaci
  9. Alkoholmisbrug (delir ses ved abstinenstilstande)
  10. Sværere kroniske sygdomme
  11. Infektion
45
Q

Angiv parakliniske analyser relevant for udredningen af delir

A
  1. Vitale parametre (RF, SAT, BT, P, GCS, TEMP)
  2. Rutinemæssige blodprøver (Hb, CRP, glukose, thiamin, B12- og D-vitamin samt folat, lever- og stofskiftetal samt ELEKTROLYTTER*)
  3. Urinstix
  4. Røntgen af thorax

*
Elektrolytter: kalium, natrium, kalcium, magnesium, fosfat, bikarbonat og klorid (til forskel fra væsketal: kalium, natrium, kreatinin og albumin)

46
Q

Angiv behandling af delir

A
  1. Indgift af væske
  2. Behandl evt. infektion
  3. Seponér evt. lægemidler med virkning på neurotransmissionen (fx benzodiazepiner)
  4. Minimér stimuli
  5. Hjælp pt. med at orientere sig (fx briller, høreapparat, ur, kalender)
  6. Oprethold døgnrytme (evt. vha. haloperidol)
47
Q

Definér organisk ætiologi ifm. psykiske lidelser

A
  1. “Hjerneorganisk” ved sygdom, skade eller dysfunktion af hjernen fremkaldt af primær hjernelidelse eller sekundært af anden legemlig sygdom (fx demens, delir)
  2. “Stoforganisk” betinget brugen af alkohol eller andre psykoaktive substanser (opium, heroin, cannabis, benzodiazepin eller centralstimulerende stoffer* såsom kokain, amfetamin og methylphenidat [Ritalin])

*
Giver ofte anledning til hallucinationer om at der kravler små dyr under huden.

48
Q

Angiv lægemidler, der kan forlænge QT-intervallet

A
  1. SSRI (især citalopram)
  2. Lithium
  3. Antipsykotika (fx risperidon)
49
Q

Angiv årsager til synshallucinationer

A

Altid organisk årsag

  1. Delir
  2. Alkoholabstinenser
  3. Stoffer

Dog kan pt. med borderline, der har været udsat for overgreb, nogle gange se skygger af deres overgrebsmænd.

50
Q

Angiv typiske debutalder og -symptom hos skizofrene

A

Debutalder: 18-30 år
Debutsymptom: “Negative” symptomer* (træk, der mistes)

*
Tab af virkelyst (tomhed, ligegyldighed) - må ikke forveksles med den brat indsættende forpinte nedtrykthed, der kendetegner depression

51
Q

Angiv symptomatiske forskelle mellem depression og tilpasningsreaktion

A

Depression:

  • Bekymring om fortiden
  • Manglende følelsesmæssige medsving
  • Morgenforværring

Tilpasningsreaktion:

  • Bekymring om fremtiden
  • Nogle følelsesmæssige medsving
  • Aftenforværring
52
Q

Angiv varighed af alkoholabstinenser

A

Fra første dag med afholdenhed og tre dage frem

53
Q

Angiv symptomer og kliniske fund ved alkoholabstinens

A
  1. Simpel abstinenstilstand
    - Sved
    - Tremor
    - Uro
    - Søvnløshed
    - Forhøjet puls og blodtryk
    - Let forhøjet temperatur
  2. Truende delirium
    - I tillæg til 1.: Synshallucinationer
  3. Delirium tremens
    - I tillæg til 2.: Bevidsthedsuklarhed, desorientering og kramper
54
Q

Angiv symptomer og kliniske fund ved Wernicke-Korsakoffs syndrom

A
  1. Wernickes encefalopati
    - Øjenmuskelparese (dobbeltsyn)
    - Ataksi (bredsporet gang)
    - Konfusion
  2. Korsakoffs psykose
    - Amnesi
    - Konfabulation
55
Q

Angiv behandling af alkoholabstinens på hospital

A
  1. Forebyggelse af kramper
    - Benzodiazepin (fx chlordiazepoxid, diazepam)
  2. Forebyggelse af Wernicke-Korsakoffs syndrom
    - Thiamin* (intravenøst)
    - B-combin (intravenøst)

Patienter med alkoholabstinenser, som tidligere har haft krampetilfælde, har større risiko for igen at udvikle kramper, ligesom tidligere abstinensperioder øger sandsynligheden for senere udvikling af abstinenskramper og forværring af kommende abstinensepisoder. Derfor behandles abstinenssymptomer og delirium tremens hurtigt og aggressivt.

*
Evt. glukoseinfusion må først gives efter thiamininfusionen, fordi thiamin indgår som en co-faktor i omsætningen af glukose. Thiaminmanglen opstår pga. nedsat indtagelse og nedsat absorption fra tarmkanalen.

56
Q

Angiv symptomer på benzodiazepinforgiftning (sjælden)

A
  1. Somnolens
  2. Ataksi
  3. Hypotoni
  4. Respirationshæmning (monitorér derfor respirationsfrekvens og saturation)
  5. Blodtryksfald
57
Q

Angiv behandling af benzodiazepinforgiftning

A

Flumazenil (benzodiazepinantagonist)

58
Q

Angiv symptomer ved anorexia nervosa (nervøs spisevægring)

A
  1. Undervægt (15 % under forventet normalvægt)
  2. Undgåelse af fedende fødevarer
  3. Forstyrret legemsopfattelse (følelse af at være for tyk og med frygt for fedme)
  4. Endokrine forstyrrelser (amenoré, svækket libido og potens)
59
Q

Angiv symptomer ved bulimia nervosa (nervøs spiseanfaldstilbøjelighed)

A
  1. Overspisningsanfald ≥ 2 gange ugentligt i 3 måneder
  2. Spisetrang (craving)
  3. Forsøg på at modvirke vægtøgning ved ≥ 1 af følgende:
    a. Opkastning
    b. Laksation
    c. Faste
    d. Afmagringspiller, diuretika, thyreoidin
  4. Forstyrret legemsopfattelse (frygt for fedme)

Bemærk at patienten er normal- eller overvægtig i modsætning til patienten med anoreksi, der er undervægtige. Begge patientgrupper har en frygt for fedme.

60
Q

Angiv interview til udredning af spiseforstyrrelser (anoreksi, bulimi) i psykiatrisk regi

A

Eating Disorder Examination (EDE)

61
Q

Giv en oversigt over forstyrrelser af personlighedsstrukturen

A

A. Weird (excentriske personlighedstræk er mest fremtrædende): Paranoid og skizoid personlighedsstruktur
B. Wild (dramatiske personlighedstræk er mest fremtrædende): Dyssocial*, emotionel ustabil, histrionisk og narcissistisk personlighedsstruktur
C. Worried (angstprægede personlighedstræk er mest fremtrædende): Tvangspræget, ængstelig og dependent personlighedsstruktur

*
Psykopat

62
Q

Angiv generelle symptomer ved forstyrrelser af personlighedsstrukturen

A
  1. Karakteristiske vedvarende mønstre for adfærd og oplevelsesmåde, der afviger fra det i kultursammenhængen forventede og accepterede for ≥ 2 af følgende
    områder:
    - Erkendelse, holdning (usikker, tom)
    - Følelsesliv (affektlabil)
    - Impulskontrol og behovstilfredsstillelse (impulsiv, opmærksomhedskrævende)
    - Interpersonelle forhold (intense og ustabile forhold)
  2. Adfærden gennemgribende unuanceret, utilpasset, uhensigtsmæssig (stridbar)
  3. Adfærden går ud over patienten selv eller omgivelserne (selvskadende)
  4. Varighed siden barndom eller adolescens

Det er vanskeligt at diagnosticere børn og unge med forstyrrelser af personlighedsstrukturen, fordi deres personlighed ikke er færdigudviklet.

(): Emotionelt ustabil personlighedsstruktur

63
Q

Angiv interview til udredning af forstyrrelser af personlighedsstrukturen (emotionelt ustabil personlighedsstruktur, dyssocial personlighedsstruktur) i psykiatrisk regi

A

Structured Clinical Interview for DSM-IV, axis II (SCID-II)

64
Q

Definér mental retardering (udviklingshæmning)

A

IQ < 70

65
Q

Angiv udredning af mental retardering

A

På børneafdeling:

  1. Syndromer
  2. Metaboliske forstyrrelser
  3. Genetiske tilstande
66
Q

Angiv symptomer ved autisme

A
  1. Afvigende socialt samspil
  2. Forstyrrelse i kommunikationsfærdigheder
  3. Indsnævrede interesser
  4. Repetitiv adfærd

Aspergers syndrom adskiller sig udelukkende fra autisme ved normale kommunikationsfærdigheder.

67
Q

Angiv udredning af autismespetrumforstyrrelser (autisme, aspergers)

A

I børne- og ungdomspsykiatrisk regi:

  1. Neurologisk undersøgelse
  2. Genetisk undersøgelse
  3. Autism Diagnostic Observation Schedule (ADOS)
  4. Autism Diagnostic Interview (ADI)
68
Q

Angiv symptomer ved hyperkinetiske forstyrrelser (ADHD)

A
  1. Opmærksomhedsvanskeligheder*
  2. Hyperaktivitet (motorisk uro, rastløshed, indre uro)
  3. Impulsivitet

Endvidere skal følgende kriterier opfyldes:

a. Begyndelsesalder < 7 år
b. Forstyrrelserne optræder i flere forskellige situationer, f.eks. både i skolen og hjemmet såvel som ved klinisk undersøgelse
c. Forstyrrelserne forårsager betydelige vanskeligheder eller vanskeliggør sociale, skole- og beskæftigelsesmæssige funktioner

*ADHD-kernesymptomerne ændres med stigende alder og en del af hyperaktivitetssymptomerne forsvinder eller reduceres, mens opmærksomhedsvanskelighederne, især i form af de eksekutive vanskeligheder, persisterer. Eksekutive funktioner er evnen til at skabe overblik og struktur samt planlægning af aktiviteter).

Spørg ind til familiær disposition, misbrug og komorbiditet (stress, angst, depression). Udred voksne vha. ASRS-skema** og henvis til privat praktiserende psykiater

**https://adhd.dk/wp-content/uploads/sites/2/2018/11/ASRS_WHO.pdf

69
Q

Angiv symptomer ved adfærdsforstyrrelser

A
  1. Dyssocial adfærd

2. Aggressivitet

70
Q

Angiv udredning af adfærdsforstyrrelser

A

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)

71
Q

Angiv årsager til tilknytningsforstyrrelser

A
  1. Omsorgssvigt
  2. Vanrøgt
  3. Mishandling
72
Q

Angiv symptomer ved tilknytningsforstyrrelser

A

Emotionelle forstyrrelser (aggressivitet, vagtsomhed), der er påvirkelige af miljøforandringer.

Endvidere skal følgende kriterie opfyldes:
a. Begyndelsesalder < 5 år

73
Q

Du vil igangsætte eller fortsætte livsnødvendig behandling på en somatisk afdeling til en midlertidigt inhabil patient med fx delir, frakturer eller forgiftninger. Hvis patienten ikke giver sit samtykke, hvilken paragraf kan du så benytte dig af?

A

Sundhedsloven § 19 (“det mindste middel”)

OBS: Vi må ikke anvende psykiatriske
tvangsforanstaltninger, fx bæltefikseringer.

74
Q

Du vil tilbageholde eller tilbageføre midlertidigt inhabile patienter, fx delirøse patienter, eller varigt inhabile patienter, som vil forlade somatisk afdeling og risikerer at komme til skade derved. Hvis patienten ikke giver sit samtykke, hvilken paragraf kan du så benytte dig af?

A

Sundhedslovens § 27e.

OBS: Vi må ikke fastspænde eller låse patienten inde.

75
Q

Du vil afværge, at en patient skader sig selv eller andre på en somatiske afdeling. Hvis patienten ikke giver sit samtykke, hvilken paragraf kan du så benytte dig af?

A

Straffelovens § 14 om nødret giver lov til at afværge skade på personer, fx tage fat i selvmords­ truede patienter.
Straffelovens § 13 om nødværge giver dig lov til at forsvare dig selv mod et uretmæssigt angreb.

76
Q

Du vil behandle en sindssyg patient (eller befinder sig i
en tilstand, der ganske må sidestilles hermed*) for en livs- eller helbredstruende somatisk lidelse på en somatisk afdeling. Hvis patienten ikke giver sit samtykke, hvilken paragraf kan du så benytte dig af?

*

  1. Demens
  2. Delir
  3. Psykotisk tilstand (fx skizofreni)
  4. Mani
  5. Depression
  6. Bipolar affektiv sindslidelse
  7. Akut belastningsreaktion
  8. Tilpasningsreaktion
  9. Anoreksi
  10. Svær affekt (fx borderline)
A

Psykiatriloven § 13 (“det største middel”) om tvangsbehandling af legemlig lidelse giver ret til tvangsbehandling af patienter, hvis følgende betingelser er opfyldt:
· patienten er sindssyg (eller befinder sig i
en tilstand, der ganske må sidestilles hermed) OG
· det vil være uforsvarlig ikke at tvangsindlægge pågældende, fordi udsigten til helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers vil blive væsentlig forringet, ELLER patienten frembyder en nærliggende og væsentlig fare for sig selv eller andre.

OBS: Patienten skal tvangsindlægges på papiret og kan fysisk befinde sig på somatisk afdeling. Lægen på den somatiske afdeling skal skrive papirerne, fordi man ikke må tvangsindlægge på sin egen psykiatriske afdeling.
OBS: Husk at forsøge at få patientens samtykke til frivillig indlæggelse og at give patienten en passende betænkningstid.

77
Q

Angiv lidelser, hvor tvang eller frihedsberøvelse kan komme på tale

A
  1. Demens
  2. Delir
  3. Psykotisk tilstand (fx skizofreni)
  4. Mani
  5. Depression
  6. Bipolar affektiv sindslidelse
  7. Akut belastningsreaktion
  8. Tilpasningsreaktion
  9. Anoreksi
  10. Svær affekt (fx borderline)
78
Q

Karakterisér fødselsdepression

A

Depression som optræder inden for 6 uger (ICD-10) efter fødsel. Symptomerne er de samme som symptomerne fordepressionuden forbindelse til svangerskabet.

79
Q

Angiv én årsag til oplevelsen af små dyr, der kravler på eller kryber under huden

A

Berøringshallucination som følge af centralstimulerende stoffer (kokain)

80
Q

Angiv symptomer ved kronisk træthedssyndrom

A
  1. Koncentrationsbesvær
  2. Træthed
  3. Hukommelsesbesvær
  4. Evt. hovedpine

Tilstanden skal have varet i mindst seks måneder

81
Q

Inddel tics og angiv symptomer og kliniske fund ved tics

A
  1. Motoriske tics
    - Almindelige: Blinken, kasten med hovedet, trækken på skuldrene og ansigtsgrimasseren
    - Komplekse: Hoppen, springen eller slåen på sig selv
  2. Vokale tics
    - Almindelige: Rømmen, hosten, snøften og hvæsen
    - Komplekse: Uanstændige ord eller gentagelser

Tourettes syndrom er en tics-lidelse med flere motoriske tics samt vokale tics.

82
Q

Angiv diagnoser som tics er associeret med

A
  1. Hyperkinetiske forstyrrelser
  2. Obsessiv-kompulsiv tilstand
  3. Autismespektrumforstyrrelser
  4. Depression
83
Q

Angiv behandling/håndtering af akut agiterede tilstande

A
  1. Tilkald hjælp
  2. De-eskalering (anerkend og anmod)
  3. Benzodiazepin*

*
Dog bør antipsykotika overvejes til agiterede, psykotiske patienter.

84
Q

Du vil indlægge en sindssyg patient (eller befinder sig i
en tilstand, der ganske må sidestilles hermed*) på en psykiatrisk afdeling. Hvis patienten ikke giver sit samtykke, hvilken paragraf kan du så benytte dig af?

*

  1. Demens
  2. Delir
  3. Psykotisk tilstand (fx skizofreni)
  4. Mani
  5. Depression
  6. Bipolar affektiv sindslidelse
  7. Akut belastningsreaktion
  8. Tilpasningsreaktion
  9. Anoreksi
  10. Svær affekt (fx borderline)
A

Psykiatriloven § 5 giver ret til tvangsindlæggelse af patienter, hvis følgende betingelser er opfyldt:
· patienten er sindssyg (eller befinder sig i
en tilstand, der ganske må sidestilles hermed) OG
· det vil være uforsvarlig ikke at tvangsindlægge pågældende, fordi udsigten til helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers vil blive væsentlig forringet (helbredsindikation = “gule papirer”), ELLER patienten frembyder en nærliggende og væsentlig fare for sig selv eller andre (fareindikation = “røde papirer”).

OBS: Ved tvangsindlæggelse på fareindikation (”røde papirer”) skal den lægelige vurdering være gennemført inden for de seneste 24 timer før indlæggelsen.
OBS: Ved tvangsindlæggelse på helbredsindikation (”gule papirer”) skal lægens undersøgelse være foretaget inden for de seneste syv dage forud for indlæggelsen.

85
Q

Du vil tilbageholde en sindssyg patient (eller befinder sig i en tilstand, der ganske må sidestilles hermed*) på en psykiatrisk afdeling. Hvis patienten ikke giver sit samtykke, hvilken paragraf kan du så benytte dig af?

*

  1. Demens
  2. Delir
  3. Psykotisk tilstand (fx skizofreni)
  4. Mani
  5. Depression
  6. Bipolar affektiv sindslidelse
  7. Akut belastningsreaktion
  8. Tilpasningsreaktion
  9. Anoreksi
  10. Svær affekt (fx borderline)
A

Psykiatriloven § 10 giver ret til tvangstilbageholdese, hvis følgende betingelser er opfyldt:
· patienten er sindssyg (eller befinder sig i
en tilstand, der ganske må sidestilles hermed) OG
· det vil være uforsvarlig ikke at tvangsindlægge pågældende, fordi udsigten til helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers vil blive væsentlig forringet, ELLER patienten frembyder en nærliggende og væsentlig fare for sig selv eller andre.

OBS: Hvis patienten ønsker sig udskrevet, har psykiatrisk overlæge 24 timer til at tage stilling til anmodningen, hvis patienten er friviligt indlagt, og 48 timer, hvis patienten er tvangsindlagt.

86
Q

Du vil behandle en sindssyg patient (eller befinder sig i en tilstand, der ganske må sidestilles hermed*) på en psykiatrisk afdeling. Hvis patienten ikke giver sit samtykke, hvilken paragraf kan du så benytte dig af?

*

  1. Demens
  2. Delir
  3. Psykotisk tilstand (fx skizofreni)
  4. Mani
  5. Depression
  6. Bipolar affektiv sindslidelse
  7. Akut belastningsreaktion
  8. Tilpasningsreaktion
  9. Anoreksi
  10. Svær affekt (fx borderline)
A

Psykiatriloven § 12 giver ret til tvangsbehandling, hvis følgende betingelser er opfyldt:
· patienten er sindssyg (eller befinder sig i
en tilstand, der ganske må sidestilles hermed) OG
· det vil være uforsvarlig ikke at tvangsindlægge pågældende, fordi udsigten til helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers vil blive væsentlig forringet, ELLER patienten frembyder en nærliggende og væsentlig fare for sig selv eller andre.

OBS: Beroligende medicin kan gives under tvang uden at patienten er psykotisk og selvom patienten er frivilligt indlagt, såfremt det er afgørende betydning for bedring af en meget urolig patients tilstand.

87
Q

Du vil fiksere en patient. Hvis patienten ikke giver sit samtykke, hvilken paragraf kan du så benytte dig af?

A

Psykiatriloven § 14 giver ret til tvangsfiksering, hvis følgende betingelser er opfyldt:
· patienten udsætter sig selv eller andre for fare
· patienten forfølger eller groft forulemper medpatienter
· patienten øver hærværk af ikke ubetydeligt omfang

OBS: Patienten behøver altså ikke at være psykotisk for at man kan tvangsfiksere, og patienten kan også være frivilligt indlagt.

88
Q

Angiv differentialdiagnoser til demens

A
  1. Depression: Apati og tænke- eller koncentrationsbesvær. Nedsat selvtillid, selvbebrejdelser, tanker om død/selvmord, søvnforstyrrelse og vægtændring.
  2. Normaltrykshydrocephalus: Demens. Ataktisk gang (usikker, bredsporet, kortskridtet) og urininkontinens (urge).
  3. Hjernetumor: Demens. Hovedpine, epilepsi og bevidsthedssvækkelse.
  4. Kronisk subduralt hæmatom: Svækket hukommelse. Hovedpine, konfusion, hemiparese og afasi.
89
Q

Angiv et samlet scoreskema til angst, depression og alkoholproblem

A

Common Mental Disorder Questionnaire (CMDQ):

https://vejledninger.dsam.dk/angst/?mode=visKapitel&cid=92&gotoChapter=94#chapter_94

90
Q

Angiv scoreskema til alkoholproblem

A

AUDIT:
https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/undersoegelser-og-proever/kalkulatorer/alkohol-audit—alkoholafhaengighedstest/

91
Q

Angiv scoreskema til monitorering af tilpasningsreaktion

A

PPS-10:
https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/undersoegelser-og-proever/kalkulatorer/stress-diagnosestoetteskema/

92
Q

Karakteriser Attention Deficit Disorder (ADD)

A

Opmærksomhedsvanskeligheder uden tydelig hyperaktivitet

10. semester: Hoved-neuro-psyk (5 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions