Oftalmologi Flashcards
1
Q
Inddel det røde øje efter karakteristika
A
- Ciliær injektion
- Konjunktival injektion
- Subkonjunktival hæmoragi
2
Q
Beskriv ciliær injektion
A
Ved ciliær injektion vil de dilaterede kapillærer ses som et dybtliggende rødt bånd om cornea. Ciliær injektion involverer ofte kun ét øje (monokulær).
3
Q
Angiv årsager til ciliær injektion
A
Ciliær injektion og ses ved alvorlige øjensygdomme:
- Keratitis
- Iridocyklitis
- Akut glaukom
4
Q
Angiv faresignaler ved det røde øje, der tyder på alvorlig øjensygdom (keratitis, iridocyklitis, akut glaukom)
A
Ensidig:
- Smerte (stærk, borende, udstrålende)
- Sløret syn
- Lysoverfølsomhed
5
Q
Angiv håndtering af alvorlige øjensygdomme (keratitis, iridocyklitis, akut glaukom) i almen praksis
A
Akut henvisning til øjenlæge
6
Q
Beskriv konjunktival injektion
A
Ved konjunktival injektion er conjunctivae røde med dilaterede kar, ofte tydeligst i nedre omslagsfold (fornix inf.). Konjunktival injektion involverer ofte begge øjne (binokulær) med svie, grusfornemmelse og let synspåvirkning.
7
Q
Angiv årsager til konjunktival injektion
A
Konjunktival injektion ses ved:
- Conjunctivitis (bakteriel, viral, allergisk)
- Fremmedlegeme (fx kontaktlinser)
8
Q
Beskriv subkonjunktival hæmoragi
A
Ved subkonjunktival hæmoragi ses en blodansamling, der respekterer conjunctivas afgrænsning. Subkonjunktival hæmoragi involverer ofte kun ét øje (monokulær). Ingen irritation/smerter og synet er normalt.
9
Q
Angiv årsager til subkonjunktival hæmoragi
A
Subkonjunktival hæmoragi ses ved:
- Traume/fremmelegeme
- Spontant
10
Q
Angiv differentialdiagnoser til et rødt øje
A
- Conjunctivitis (bakteriel, viral, allergisk)
- Iridocyklitis (autoimmun: Bechterew, reaktiv artritis, juvenil idiopatisk artritis, Crohns sygdom, colitis ulcerosa, sarkoidose)
- Akut glaukom
- Keratitis
- Fremmedlegeme på cornea eller conjunktiva
- Abrasio corneae
11
Q
Angiv årsager til synsnedsættelse, der indtræder inden for minutter til timer, når øjet er blegt.
A
- Glaslegemeløsning
- Glaslegemeblødning
- Nethindeløsning
- Neurovaskulære lidelser (fx trombe, emboli)
- Nethinden (fx arteritis temporalis)
- Synsnerven (fx dissemineret sklerose)
- Chiasma, tractus eller synsbarken
12
Q
Angiv årsager til synsnedsættelse, der indtræder inden for dage, når øjet er blegt.
A
AMD
13
Q
Angiv årsager til synsnedsættelse, der indtræder inden for måneder til år, når øjet er blegt.
A
- Refraktionsændringer (presbyopi, myopi, hypermetropi)
- Katarakt (grå stær)
- Nethindesygdom
- Diabetisk maculaødem
- Våd AMD
- Kronisk åbenvinklet glaukom
- Retinitis pigmentosa
- Tumor
14
Q
Karakterisér glaukom (grøn stær)
A
Glaukom er en gruppe af øjensygdomme, der er associeret med forhøjet intraokulært tryk. Den danske betegnelse hentyder til den grønfarvning af regnbuehinden (grøn stirren), der ses i de sene stadier af sygdommen.
15
Q
Opdelingen af glaukomsygdommene er meget analog til opdelingen af sygdomme, hvor forstyrrelser i hjernens væsketransport indgår i sygdomspatogenese. Hvilke analogier drejer det sig om?
A
- Kronisk åbenvinklet glaukom: Normaltrykshydrocefalus (snigende, ukendt årsag)
- Kongenit glaukom: Medfødt hydrocefalus (eftergiveligt organ)
- Akut glaukom: Akut hydrocefalus (ueftergiveligt organ)
16
Q
Angiv forekomsten af kronisk åbenvinklet glaukom
A
Kronisk åbenvinklet glaukom er den hyppigste form for glaukom og forekommer hos ca. 1 % af befolkningen. Sygdommen optræder sjældent før 40-årsalderen.
17
Q
Angiv diagnostiske kriterier for kronisk åbenvinklet glaukom
A
- Synsnerveatrofi med ekskavation og nasalforskydning af kartragten
- Udfald i de arkuate områder af synsfeltet
18
Q
Angiv differentialdiagnoser til kronisk åbenvinklet glaukom
A
- Okulær hypertension - forhøjet intraokulært tryk uden synsnerveatrofi og synsfeltdefekter
- Normaltryksglaukom - ekskaveret papil og synsfeltdefekter uden forhøjet intraokulært tryk
- Retinitis pigmentosa - ringskotom pga. stavatrofi
19
Q
Angiv symptomer ved kronisk åbenvinklet glaukom
A
- Overse en fremstrakt hånd til håndtryk
2. Overse noget i trafikken
20
Q
Angiv kliniske fund ved kronisk åbenvinklet glaukom
A
- Atrofi af nethindens nervefibre, hvilket skaber en fordybning i synsnerven (ekskavation/cup*)
- Splintblødning
- Karknæk
- Nasalforskydning af karstammen
*
Cup/disc ratio kan bruges til at vurdere progressionen af synsnerveskaden. Jo større C/D ratio, desto større skade.
21
Q
Beskriv udviklingen af synsfeltudfald ved kronisk åbenvinklet glaukom
A
- Tiltagende synsfeltudfald i en bue omkring fovea centralis (begyndende arkuat skotom: Rønnes nasale spring)
- Fuldt udviklet arkuat skotom (Bjerrum-skotom)
- Forenet øvre og nedre skotom (ringskotom)
- Fuldstændigt tab af perifert synsfelt (kikkertsyn)
- Tab af centralt synsfelt (total blindhed)
22
Q
Beskriv kammervæskens vej i øjet
A
Kammervæsken dannes af strålelegemet (corpus ciliare) i det bagerste øjenkammer, forløber gennem pupillen til forreste øjenkammer, videre til kammervinklen, hvor væsken dræneres gennem trabekelværket og Schlemms kanal til venesystemet. Derudover passerer en del af kammervæsken direkte ud gennem øjets væg (det uveosklerale outflow).
23
Q
Angiv behandling af kronisk åbenvinklet glaukom på en øjenafdeling
A
- Øge det uveosklerale outflow (kammervæske, der passerer direkte ud gennem øjets væg)
- Prostaglandinanaloger (øjendråber) - Nedsætte produktionen af kammervæske
- Betablokkere* (øjendråber)
- Carboanhydrasehæmmere (øjendråber)
- Alfa-adrenoceptoragonist (øjendråber) - Facilitere afløbet af kammervæske
- Trabekuloplastik (laserbehandling af trabekelværket)
- Trabekulektomi (kirurgisk anlæggelse af en kunstig kanal fra forreste øjenkammer til et reservoir under conjunktivalslimhinden)
*
Kontraindiceret ved astma
24
Q
Angiv komplikationer til kronisk åbenvinklet glaukom
A
Udvikling af retinale venetromboser (som følge af de ændrede trykforhold i det retinale karsystem)
25
Angiv udredningen af kronisk åbenvinklet glaukom på en øjenafdeling
1. Synsfelttest (påviser arkuat synsfeltudfald)
2. Oftalmoskopi (påviser synsnerveatrofi med ekskavation og nasalforskydning af kartragten)
3. Tonometri (påviser forhøjet intraokulært tryk)
4. Computerstyret perimetri (detekterer synsfeltudfald)
5. Gonioskop (undersøger kammervinklen)
6. Skanning af synsnerven (påvise strukturelle forandringer i synsnerven på et tidligt stadium)
26
Angiv årsagen til kronisk åbenvinklet glaukom
Årsagen er endnu ukendt, men det formodes, at sygdommen skyldes vaskulære forstyrrelser, der fører til ændringer i synsnervens perfusion med heraf følgende ændringer i øjets trykregulering.
27
Angiv årsagen til udviklingen af akut lukketvinklet glaukom
Pludselig aflukning af en i forvejen snæver forreste kammervinkel. Den pludselige aflukning kan skyldes ophold i mørke omgivelse, fordi regnbuehinden bliver tykkere ved pupildilatation. Kammervinklen er i forvejen snæver hos langsynede* (hypermetrope), fordi øjet er for kort, og hos ældre, fordi øjets linse vokser gennem hele livet, hvilket skubber regnbuehinden frem.
*
I jægersamfund (fx på Grønland) er det mere fordelagtigt at være langsynet frem for nærsynet, hvorfor der i disse samfund er en øget forekomst af akut lukketvinklet glaukom.
28
Angiv forekomsten af akut lukketvinklet glaukom
Optræder sjældent før 40-årsalderen.
29
Angiv differentialdiagnoser til akut lukketvinklet glaukom
1. Iridocyklitis (sløret indblik, lille, lysreagerende og evt. kantet pupil, normalt tryk)
2. Keratitis (hornhindedefekt, rund og lysreagerende pupil, normalt tryk)
3. Conjunktivitis (kløe/svien/pus, klart indblik, rund og lysreagerende pupil, normalt tryk)
30
Angiv symptomer ved akut lukketvinklet glaukom
Ensidig:
1. Trykken
2. Smerte
3. Hovedpine
4. Sløret syn pga. ødem i hornhinden
5. Regnbuesyn (farvede ringe omkring lyskilder) pga. ødem i hornhinden
6. Kvalme og opkastninger
31
Angiv kliniske fund ved akut lukketvinklet glaukom
Ensidig:
1. Ciliær injektion
2. Ødematøs og uklar hornhinde
3. Middeldilateret og lysstiv pupil
4. Stenhårdt øjeæble ved palpation (oftest er trykket større end 60 mmHg)
5. Slagskygge fra regnbuehinden
32
Angiv den initiale behandling af akut lukketvinklet glaukom på en øjenafdeling
1. Nedsætte produktionen af kammervæske
- Carboanhydrasehæmmer (intravenøst)
Det uveosklerale outflow vil da stille og roligt bringe øjentrykket ned. I tillæg hertil kan man forsøge sig med glycerin peroralt, hvilket trækker kammervæske ud af øjet vha. osmose. Glycerolen kan med fordel blandes i iskold, sur saft.
33
Angiv den efterfølgende behandling af akut lukketvinklet glaukom på en øjenafdeling
1. Facilitere afløbet af kammervæske
- Parasympatomimetikum (øjendråber), når trykket er reduceret til 40 mmHg mhp. pupilkontraktion
- Laseriridotomi, når hornhinden er klaret op
- Evt. udskiftning af øjets linse, hvis denne er fortykket pga. katarakt (grå stær)
34
Angiv forekomsten af kongenit glaukom
Kongenit glaukom forekommer hos ca. 1 ud af 10.000 nyfødte børn
35
Angiv årsagen til udviklingen af kongenit glaukom
Medfødt misdannelse i forreste kammervinkel med nedsat drænage af kammervæsken til følge. Den resulterende trykstigning vil delvis kunne kompenseres ved at øjet vokser. Følgelige er der ikke primært påvirkning af synsfunktionen.
36
Angiv symptomer og kliniske fund ved kongenit glaukom
1. Tåreflåd
2. Lysfølsomhed
3. Øjengnidning
4. Hornhindediameter>12 mm
37
Angiv behandling af kongenit glaukom på en øjenafdeling
Kirurgisk spaltning af sammenvoksningerne i øjets trabekelværk for at skabe afløb for kammervæsken.
38
Angiv årsager til udviklingen af sekundært glaukom
1. Inflammation (iridocyklitis med synekkidannelser pga. fibrin mellem regnbuehinden og linsen eller fibrintilstopning af kammervinklen)
2. Infektion (keratitis)
3. Trombose (neovaskulært glaukom efter grenvenetrombose)
4. Diabetes (neovaskulært glaukom ved proliferativ diabetisk retinopati)
5. Postoperativt (malign glaukom efter fjernelse af øjets linse)
6. Iatrogen (steroidinduceret glaukom)
39
Angiv forekomsten af iridocyklitis
Årlig incidens på ca. 12 per 100.000 individer
40
Angiv årsagerne til udvikling af iridocyklitis
Autoimmunitet:
1. Bechterew
2. Reaktiv artritis
3. Juvenil idiopatisk artritis
4. Crohns sygdom
5. Colitis ulcerosa
6. Sarkoidose
41
Angiv den diagnosestillende undersøgelse ved iridocyklitis
Fibrinudfældning i forreste øjenkammer, der ses som en "lysvej" ved undersøgelse i spaltelampe
42
Angiv differentialdiagnoser til iridocyklitis
1. Akut glaukom (kvalme/opkastning, uklart indblik, rund, middeldilateret og lysstiv pupil, forhøjet tryk)
2. Keratitis (hornhindedefekt, rund og lysreagerende pupil, normalt tryk)
3. Conjunktivitis (kløe/svien/pus, klart indblik, rund og lysreagerende pupil, normalt tryk)
43
Angiv symptomer og kliniske fund ved iridocyklitis
Ensidig:
1. Ciliær injektion
2. Smerte*
3. Lille pupil pga. ødematøs regnbuehinde
4. Kantet pupil pga. fibrinsammenhæftninger (synekkier) mellem regnbuehinden og øjets linse
5. Sløret syn pga. fibrin i forreste øjenkammer
6. Lysoverfølsomhed
7. Evt. hypopyon
*
Inflammation-->Tonisk kontraktion af irismuskulaturen-->Iskæmi i irismuskulaturen-->Smerter
44
Angiv behandling af iridocyklitis på en øjenafdeling
1. Dæmpe den inflammatorisk reaktion
- Glukokortikoid (øjendråber)
2. Mindske risikoen for synekkidannelse* og lindre smerter
- Atropin (øjendråber) mhp. pupildilatation
*
Afstands- og cirkumferensøgning (hhv. fordi linsen er konveks, og fordi en større omkreds vil skulle synekkibindes for, at der opstår pupilblok)
45
Angiv komplikationer til iridocyklitis
1. Sekundært glaukom
| 2. Kompliceret katarakt
46
Angiv forskellige typer af hornhindetransplantation
1. Anterior lamellær transplantation, hvor den anterior overflade af hornhinden udskiftes (fx keratoconus, keratitis)
2. Penetrerende transplantation, hvor alle hornhindens lag udskiftes (fx keratoconus, keratitis)
3. Posterior lamellær transplantation, hvor hornhindeendotelet udskiftes (fx Fuchs' endoteldystrofi)
47
Angiv forhold, der gør hornhinden særlig egnet til transplantation
1. Avaskularitet*
2. Limbale epitelstamceller
*
Ved hornhindetransplantation behøver man derfor almindeligvis ikke at sikre et match mellem vævstypen hos donor og recipient med de organisatoriske og tidsmæssige fordele, dette indebærer.
48
Beskriv udviklingen af keratoconus
Nedsat binding mellem hornhindens kollagenfibriller, hvilket fører til en gradvis kegleformet udbuling af hornhindens overflade. Tilstanden betegnes som akut, hvis endotelcellelaget brister og der udvikles ødem og uklarhed, fordi hornhinden ikke kan holdes underhydreret.
49
Angiv forekomsten af keratoconus
Keratoconus forekommer hos ca. 1 ud af 1.000 personer og opstår oftest hos unge. Risikoen for at udvikle keratoconus er øget hos patienter med atopisk dermatitis og Downs syndrom, måske fordi disse patienter ofte føler irritation og gnubber sig i øjnene.
50
Angiv symptomer ved keratoconus
Dobbeltsidig:
1. Nærsynethed
2. Bygningsfejl (astigmatisme)
51
Angiv behandling af keratoconus
1. Briller
2. Evt. fotokemisk behandling med riboflavin
3. Hårde kontaktlinser
4. Implantation af plastikringe
5. Hornhindetransplantation (anterior lamellær, penetrerende)
52
Angiv årsagen til udviklingen af Fuchs' endoteldystrofi
Arveligt betingede aflejringer i Descemets membran, der giver anledning til hornhindeødem og evt. bulløse afløsninger af epitelcellelaget.
53
Angiv symptomer ved Fuchs' endoteldystrofi
1. Synsnedsættelse
| 2. Smerter ved bristning af bullae
54
Angiv behandling af Fuchs' endoteldystrofi
Hornhindetransplantation (posterior lamellær)
55
Angiv årsager til udviklingen af keratitis
1. Infektion med Pseudomonas aeruginosa pga. brug af kontaktlinser
2. Reaktivering af herpes virus (HSV, VZV)
56
Angiv symptomer og kliniske fund ved keratitis
Ensidige:
1. Ciliær injektion
2. Smerte*
3. Sløret syn
4. Lysoverfølsomhed
5. Hornhindedefekt med dendriticategning ved fluoresceinfarvning (HSV, VZV) eller afgrænset, rundt, hvidt infiltrat (P. aeruginosa)
*
Inflammation-->Tonisk kontraktion af irismuskulaturen-->Iskæmi i irismuskulaturen-->Smerter
57
Angiv udredningen af keratitis på en øjenafdeling
1. Podning fra evt. infiltrat
| 2. Fluoresceinfarvning
58
Angiv behandling af keratitis på en øjenafdeling
1. Bekæmpe infektionen
- Fluoroquinolon (øjendråber) ved Pseudomonas aeruginosa-infektion
- Aciclovir (øjensalve) ved herpes-infektion
2. Mindske risikoen for synekkidannelse* og lindre smerter
- Atropin (øjendråber)
3. Evt. hornhindetransplantation (anterior lamellær, penetrerende)
*
Afstands- og cirkumferensøgning (hhv. fordi linsen er konveks, og fordi en større omkreds vil skulle synekkibindes for, at der opstår pupilblok)
59
Angiv komplikationer til keratitis
1. Iridocyklitis
2. Nedsat syn pga. arvævsdannelse
3. Penetration af hornhinden
4. Neuroparalytisk keratitis* i efterforløbet af viral keratitis
*
Reduktion af hornhindens smertesans og af den reflektoriske tåresekretion samt hypotrofi af hornhindeepitelet med øget risiko for sekundær bakteriel keratitis til følge)
60
Angiv forskelle i kliniske fund ved akut lukketvinklet glaukom, iridicyklitis og keratitis
1. Akut lukketvinklet glaukom
- Almentilstand: Monokulær smerte, hovedpine, kvalme og opkastning
- Indblik: Uklart pga. væskeakkumulation i hornhinden (regnbuesyn)
- Pupil: Rund, middeldilateret og lysstiv
- Tryk: Forhøjet (oftest større end 60 mmHg)
2. Iridocyklitis
- Almentilstand: Monokulær smerte
- Indblik: Sløret indblik pga. fibrin i forreste øjenkammer
- Pupil: Lille og lysreagerende, evt. kantet
- Tryk: Normalt (oftest mindre end 22 mmHg)
3. Keratitis
- Almentilstand: Monokulær smerte
- Indblik: Hornhindedefekt med dendriticategning (HSV, VZV), infiltrat/hypopyon (P. aeruginosa) og evt. ulcus
- Pupil: Normal og lysreagerende
- Tryk: Normalt
Det er vigtigt at skelne akut lukketvinklet glaukom fra iridocyklitis, idet begge tilstande er potentielt synstruende, og behandlingen af den ene tilstand (akut lukketvinklet glaukom: pupilkonstriktion, iridocyklitis: pupildilatation) er kontraindiceret ved den anden og vice versa.
Alle ovenstående tilstande giver anledning til monokulær ciliær injektion, smerte, sløret syn og lysoverfølsomhed.
61
Angiv årsager til conjunktivitis
1. Infektion (virus, bakterier)
2. Allergi
3. Traume (plantesaft, svejselys, sollys, kontaktlinser)
62
Angiv synstruende conjunktivitter
Conjunktivitis forårsaget af
1. Gonokokker
2. Chlamydia
3. Allergi (conjunktivitis vernalis)
63
Angiv symptomer ved conjunktivitis
1. Tåreflåd
2. Fremmedlegemefornemmelse (følelsen af at have sand i øjnene)
3. Svien
4. Pus (bakteriel)
5. Kløe (allergi)
64
Angiv kliniske fund ved conjunktivitis
1. Conjunktival injektion
2. Chemosis (hævelse af conjunktiva/slimhinden)
3. Brostenstegning (allergi: conjunctivitis vernalis)
65
Angiv udredningen af conjunktivitis i almen praksis
Podning mhp. PCR, dyrkning og resistens ved svære tilfælde, herunder conjunktivitis hos nyfødte og i tilfælde af feber.
66
Angiv behandling af infektiøs conjunktivitis
1. Soignering af øjenomgivelserne med vat vædet i lunkent vand
2. Hyppig håndvask og brug af personligt håndklæde
3. Chloramphenicol (øjendråber) såfremt pusdannelsen persisterer efter mere end tre dage
4. Erythromycin (tabletter) ved påvisning af Chlamydia
5. Ved påvisning af gonokokker aftales antibiotisk behandling i samråd med klinisk mikrobiolog.
67
Angiv behandling af allergisk conjunktivitis
Antihistamin (øjendråber)
68
Definér pterygium
Tilstand hvor bindehinden vokser ind over hornhinden
69
Angiv behandling af pterygium
1. Excision af den indvoksende bindehinde
| 2. Transplantation af bindehinde fra øvre øjenlåg
70
Angiv symptomer og kliniske fund ved arteritis temporalis
1. Ensidig hovedpine med hævelse og rødme sv.t. a. temporalis superficialis
2. B-symptomer (feber, nattesved, træthed, nedsat appetit, vægttab)
3. Synstab
4. Udtrætning af tyggemuskulaturen (tygge-claudicatio)
5. Ved oftalmoskopi ses okklusion af centralarteriolen og iskæmisk papilødem (sløring af papilranden, hvilket gør papillen svær at identificere)
- Retina er bleg pånær i foveaområdet, der forsynes af årehinden* (choroidea).
*
Faktisk er årehinden ansvarlig for mere end 95 % af nethindens blodforsyning (forsyner fotoreceptorerne fra ydersiden). Arteria centralis retinae er ansvarlige for de restende 5 % (forsyner fotoreceptorerne fra indersiden).
71
Angiv parakliniske fund ved arteritis temporalis
Forhøjet sænkningsreaktion
72
Angiv behandling af arteritis temporalis
Ved klinisk mistanke om arteritis temporalis iværksættes glukokortikoidbehandling, tabl. 1 mg prednisolon/kg/døgn, uden at afvente biopsisvar.
73
Angiv symptomer og kliniske fund ved venøs okklusion
1. Synstab
| 2. Ved oftalmoskopi ses flammeformede hæmorrhagier, ekssudater og ødem
74
Angiv forekomsten af retinoblastom
Retinoblastom forekommet i de første leveår hos 1 ud af 17.000 pga. en defekt i et tumorsuppressorgen.
75
Angiv symptomer og kliniske fund ved retinoblastom
1. Hvidlig udfyldning i øjets pupil (leukokori)
| 2. Skelen
76
Angiv én differentialdiagnose til retinoblastom
1. Medfødt katarakt (hvid pupil og skelen)
| 2. Fotografi i en vinkel, der fanger den blinde plet (hvid pupil, idet området er uden underliggende choroidea)
77
Angiv udredningen af retinoblastom
1. Oftalmoskopi (manglende rød refleks*, fordi lyset kastes tilbage fra tumor i stedet for choroidea)
2. Ultralydsundersøgelse
*
Den røde refleks kan også iagttages ved at tage et fotografi med kameraet i din smartphone, fordi lyskilden og betragtningsretningen er nogenlunde parallelle ligesom ved oftalmoskopet.
78
Angiv behandling af retinoblastom
1. Strålebehandling/kemoterapi
| 2. Kirurgisk fjernelse af øjet
79
Angiv de synstruende former for diabetisk retinopati
1. Diabetisk makulopati (nethindens centrum)
| 2. Proliferativ diabetisk retinopati (nethindens periferi)
80
Angiv baggrunden for udvikling af diabetisk makulopati
Hyperperfusion af nethindens centrum fører til dannelse af ekssudater og deraf følgende ødem, der truer centralsynet
81
Angiv baggrunden for udvikling af proliferativ diabetisk retinopati
Okklusion af kapillærerne i nethindens periferi fører til iskæmi og karnydannelse
82
Angiv symptomer ved diabetisk makulopati
Synstab: Gradvis reduktion af læsesynet
83
Angiv symptomer ved proliferativ diabtiske retinopati
Synstab: Pludseligt synstab (pga. glaslegemeblødning eller traktionsbetinget [afrivnings] nethindeløsning)
84
Angiv kliniske fund ved diabetisk makulopati
På fundusfoto:
| Ekssudat og deraf følgende ødem
85
Angiv kliniske fund ved proliferativ diabetisk retinopati
På fundusfoto:
1. Kalibervekslen (pga. hypoxi)
2. Bomuldsplet (lokaliseret udvidelse af nethindens nervefibre som følge af metaboliske forstyrrelser heri)
3. Pletblødninger (pga. ruptur af kapillære mikroaneurysmer)
86
Angiv behandling af diabetisk retinopati
Behandlingen af diabetisk retinopati har til formål at mindske ødem og karnydannelse:
1. Fotokoagulation (laser, der ødelægger udvalgte punkter i nethinden med det formål at sænke nethindens iltbehov, så karnydannelsen bremses)
2. Intraviteal angiostatisk behandling (antiVEGF)
87
Angiv komplikationer til proliferativ diabetisk retinopati
1. Glaslegemeblødning
2. Traktionsbetinget (afrivnings) nethindeløsning
3. Neovaskulært glaukom
88
Beskriv forebyggelse af diabetisk retinopati hos patienter med sukkersyge
1. Omhyggelig regulering af blodsukkeret og blodtrykket
2. Screening
- Måling af synsstyrken
- Fundusfotografering
89
Definér nethindeløsning
Nethindeløsning, amotio retinae, er en tilstand, hvor der ophobes væske mellem nethinden og pigmentepitelet. Nethindens sanseceller mister derved kontakten til deres blodforsyning i årehinden med deraf følgende funktionstab.
90
Angiv typerne af nethindeløsning
1. Rhegmatogen (aldersbetinget sammenfald af glaslegemet + retinal rift som følge af adhærence)
2. Traktionsbetinget (proliferativ diabetisk retinopati med retinal karindvækst i glaslegemet med heraf følgende afrivning)
3. Serøs (stressinduceret væskeophobning under nethinden, choroidalt melanom)
91
Angiv symptomer ved retinale rifter
Lysglimt (fotopsier)
92
Angiv symptomer og kliniske fund ved rhematogen nethindeløsning
1. Perifer skygge i synsfeltet
2. Ved oftalmoskopi ses et hvidligt gardin med folder
3. Ved 3-spejlsundersøgelse ses den retinale rift
4. Ved hindret indblik (fx glaslegemedblødning) anvendes ultralyd
93
Angiv komplikationer til rhegmatogen nethindeløsning
Ukontrolleret arvævsdannelse (Proliferativ VitreoRetinopati, PVR)
94
Angiv behandling af retinale rifter
1. Laser
2. Frysning
3. Evt. operation (intern/ekstern)
95
Angiv behandling af rhegmatogen nethindeløsning
1. Ekstern teknik anvendes ved klart indblik, og hvor der ikke tidligere er opereret for katarakt (grå stær)
2. Intern teknik anvendes ved hindret indblik (fx glaslegemeblødning), og hvor der tidligere er opereret for katarakt (grå stær)
96
Angiv komplikationer til operation for nethindeløsning
Katarakt (grå stær)
97
Angiv symptomer og kliniske fund ved serøs nethindeløsning
1. Skygge i synsfeltet
2. Mikropsi/metamorfopsi (det at se tingene mindre end de er/det at rette linjer forekommer krumme)
3. Hypermetropisering (synssløring pga. forkortet fokallængde)
4. Farveblindhed (røde farve)
98
Angiv behandling af serøs nethindeløsning
Spontan opheling
99
Angiv typerne af katarakt (grå stær) og deres årsager
1. Kongenit katarakt (forstyrrelse i linsens dannelse)
2. Aldersbetinget katarakt (metaboliske forstyrrelser i øjet: fx sukkersyge)
3. Sekundær katarakt (efterstær: uklarheder i øjets linsekapsel pga. proliferation af kapselceller efter en grå stær-operation)
4. Kompliceret karatakt (fx iridocyklitis, traume, øjenoperation, glukokortikoid)
100
Angiv forekomsten af kongenit katarakt
Ca. 1 per 3.000 fødsler
101
Angiv symptomer og kliniske fund ved katarakt (grå stær)
1. Nedsat syn pga. absorberende eller brydningsøgende uklarheder i linsen
2. Blændingsgener pga. uregelmæssigt brydende uklarheder i linsen
3. Monokulært dobbeltsyn pga. dobbeltbrydende uklarheder i linsen
4. Manglende rød refleks ved oftalmoskopi*, fordi lyset kastes tilbage fra den uklare linse i stedet for choroidea)
5. Hos børn: hvid pupil og skelen
*
Den røde refleks kan også iagttages ved at tage et fotografi med kameraet i din smartphone, fordi lyskilden og betragtningsretningen er nogenlunde parallelle ligesom ved oftalmoskopet.
102
Angiv komplikationer til katarakt (grå stær)
Fakolytisk glaukom (katarakt i slutstadiet med bristning af linsekapslen, iridocyklitis og trykstigning)
103
Angiv behandling af katarakt (grå stær)
Katarakt (grå stær) behandles med operation, hvor det uklare linsemateriale fjernes og erstattes med en kunstig linse. Operationen er samtidig et refraktionskirurgisk indgreb, idet styrken af den kunstige linse tilpasses, så øjet efterfølgende får en bestemt brydende kraft. Hos børn fjerner man linsematerialet, men venter med at implantere en kunstig linse til øjet er færdigvokset.
104
Angiv antallet af årlige operationer for katarakt (grå stær) i Danmark
Over 50.000
105
Angiv komplikationer til behandling af katarakt (grå stær)
1. Trykstigning i øjet
2. Iridocyklitis
3. Infektion
4. Panoftalmi (inflammation, der omfatter hele øjet)
106
Angiv incidensen af choroidalt melanom i Danmark
Ca. 50 om året
107
Angiv hvortil choroidale melanomer primært metastaserer
Leveren
108
Angiv differentialdiagnoser til choroidalt melanom
Våd AMD
109
Angiv symptomer ved choroidalt melanom
Skygge i synsfeltet pga. serøs nethindeløsning
110
Angiv behandling af choroidalt melanom
1. Brakyterapi
| 2. Enukleation (bortoperation af hele øjeæblet)
111
Inddel skelen efter type samt undertype og definér disse
1. Non-konkomiterende skelen (voksenskelen): Skelevinklen varierer med blikretningen (øjnene følger ikke hinanden) pga. nedsat bevægelighed af øjenmusklerne
- Paralytisk: Muskelparese (fx arteritis temporalis, diabetes mellitus)
- Restriktiv: Mekanisk hindring (fx ThyroideaAssocieret Orbitopati, blow-out-fraktur)
2. Konkomiterende skelen (børneskelen): Skelevinklen er konstant i alle blikretninger (øjnene følger hinanden) fx pga. udtalt hypermetropi, idet akkumodation er koblet til konvergens
- Manifest (-tropi): Skelen er til stede hele tiden (fx hypermetropi, kongenit katarakt, retinoblastom, kongenit glaukom)
- Latent (-fori): Skelen er kun til stede indimellem (fx træthed, herunder længere tids nærarbejde, alkoholindtag eller alvorlig sygdom)
Desuden kan skelen karakteriseres efter skeleretningen, der kan være eso- = indad, exo- = udad, sursum/hyper- = opad eller deorsum/hypo- = nedad
112
Angiv symptomet ved non-konkomiterende skelen
Dobbeltsyn
113
Angiv udredningen af non-konkomiterende skelen
1. H-konfiguration*
2. Rød/grøn brille
3. Evt. CT- eller MR-skanning
4. Prismestav (kvantificering af skelen forud for operation)
5. Lee screen-undersøgelse (monitorering)
*
Hvis du skal undersøge et barn, så præsenter legetøj i alle fire kvadranter. Undlad at holde barnets hoved, men forsøg om det kan hvile trygt og godt i forældrenes arme. I øvrigt til øjenbevægelserne ofte gå forud for hovedbevægelserne, så hovedet behøver ikke at være fikseret. Synsfeltet undersøges ved at barnet leger med mor, og der kommer et stykke legetøj ind fra siden bagfra.
114
Angiv symptomer og kliniske fund ved non-konkomiterende skelen
1. Intet dobbeltsyn, fordi der sker en kompensatorisk suppression af synsindtrykket fra det skelende øje. Denne suppression kan føre til manglende udvikling af synscortex (amblyopi) medmindre skelen skifter mellem begge øjne (alternerede)
2. Skelen
115
Angiv udredningen af konkomiterende skelen
1. Spørg: Familiær disposition til skelen?
2. Se: Kan du umiddelbart se, at barnet skeler? Hvis du er i tvivl så lys:
3. Lys (Hirschbergs test): Øjnenes stilling undersøges ved at holde lygten en halv meter fra patienten, lyse på næseroden og se, om lysrefleksen falder egalt i pupillerne. Hvis du stadig er i tvivl så tildæk:
4. Tildæk (tildækningsprøve): Manifest skelen undersøges ved at holde en hånd over det ikke-skelende øje og iagtag om det skelende øje retter op (hvis det skelende øje retter op, er der tale om manifest skelen). Ved amblyopi (dovent øje) vil tildækning af det gode øje føre til en afværgereaktion. Hvis du stadig er i tvivl så afdæk:
5. Afdæk (afdækningsprøve): Latent skelen undersøges ved skiftevis at afdække det ene øje samtidig med at det andet øje tildækkes
Småbørn kan godt have en let fysiologisk skelen frem til 3 måneders alderen. Hvis skelen består efter 3. levemåned, bør barnet henvises til en øjenlæge. Børn med udtalt skelen bør uanset alder henvises til en øjenlæge.
116
Angiv behandling af skelen
1. Briller (samlelinse til hypermetrop konkomiterende skelen og prismeglas til non-konkomiterende skelen)
2. Kirurgisk genopretning
117
Beskriv genoptræning ved amblyopi
Tildækning af det gode øje med en klap (lige så mange timer dagligt, som barnet er gammelt i år)
