Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

10. semester: Hoved-neuro-psyk > Oto-rhino-laryngologi > Flashcards

Oto-rhino-laryngologi Flashcards

1
Q

Angiv årsager til høretab inddelt efter alder

A
  1. Børn: Medfødt defekt eller kronisk mellemørebetændelse
  2. Voksne: Støjskade
  3. Ældre: Gamle støjskader, cerebral aterosklerose

Høretab kan i alle aldre skyldes blokering af øregangen (fx ørevoks)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Angiv årsager til tinnitus

A
  1. Støjskader
  2. Fremmedlegemer
  3. Infektion
  4. Tumor
  5. Lægemiddelforgiftning (acetylsalicylsyre, furosemid, aminoglykocider: fx gentamicin)
  6. Menières sygdom
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Angiv indikationer for otoskopi

A
  1. Symptomer fra ørerne

2. Feber

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Beskriv den normale trommehinde

A
  1. Intakt
  2. Oval
  3. Perlehvid
  4. Stilling (ingen ind- eller udbuling)
  5. Lysrefleks (nedadtil-fortil)
  6. Hammerskaftet (opad-fortil)
  7. Evt. sekret
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Angiv fokuspunkter ved anteriore rhinoskopi

A
  1. Vestibulum
  2. Septum
  3. Concha inferior
  4. Concha media
  5. Slimhindens udseende
  6. Pladsforhold
  7. Evt. sekret
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Beskriv den normale anteriore rhinoskopi

A
  1. Midtstillet septum
  2. Normale slimhinder
  3. Ingen rumopfyldende processer
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Karakterisér rhinosinuitis (bihulebetændelse)

A

Rhinosinuitis er en inflammatorisk proces i slimhinden i næsen samt i én eller flere bihuler

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Inddel rhinosinuitis efter varighed og årsag

A
  1. Varighed < 3 måneder: Akut rhinosinuitis pga. viral infektion i de øvre luftveje (forkølelse), der reducerer den normale ciliefunktion i næse- og bihuleslimhinden, hvilket kan resultere i sekundær bakteriel infektion
  2. Varighed > 3 måneder: Kronisk rhinosinuitis pga. inflammatorisk tilstand af ukendt årsag
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Angiv symptomer og kliniske fund ved akut såvel som kronisk rhinosinuitis

A
  1. Øvre luftvejsinfektion
    - Ondt i halsen
    - Let feber
    - Hoste
    - Nasalstenose
    - Vandigt nasalsekret, som efterhånden får en slimet eller purulent karakter
  2. Viral rhinosinuitis
    - Ansigtssmerter ved tryk
    - Hovedpine
  3. Bakteriel rhinosinuitis
    - Høj feber
    - Forværring af ansigtssmerter ved foroverbøjning
    - Tandsmerter og bankeømhed over sinus maxillaris (tandrodsbetændelse i overkæben)
    - Purulent nasalsekret med rådden lugt eller smag (ofte unilateralt)

Kronisk rhinosinuitis kan opstå som følge af inflammatoriske tilstande i næse og bihuler uden forudgående øvre luftvejsinfektion.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Angiv differentialdiagnoser til akut såvel som kronisk rhinosinuitis

A
  1. Medfødte/arvelige sygdomme
  2. Traumer og fremmedlegemer
    - Overansigtsfraktur (rhinolikvoré)
  3. Inflammatorisk/infektiøse sygdomme
    - Allergisk rhinosinuitis (nasal kløe, nysen, vandigt nasalsekret, nasalstenose, conjunktivitis)
    - Granulomatose med polyangiitis* (nasalstenose, blodigt/purulent nasalsekret)
  4. Neoplastiske sygdomme
    - Sinonasale papillomer (unilateral nasalstenose)
    - Sinonasalt planocellulært karcinom (unilateral nasalstenose, epistaxis)
    - Sinonasalt adenokarcinom (unilateral nasalstenose, epistaxis)
    - Rhinopharynxcancer (forstørrede lymfeknuder på halsen, nasalstenose, blodig nasalsekretion, hørenedsættelse pga. sekretorisk otitis media)
  5. Sygdomme af blandet/ukendt genese

*

  1. Almensymptomer: Feber, træthed og vægttab.
  2. Øvre luftveje: Rhinosinuitis (inkl. nasalstenose og purulent/blodig nasalsekretion) og saddelnæse
  3. Nedre lufveje: Dyspnø, hoste og hæmoptyse
  4. Nyrer: Glomerulonefritis
  5. Led: Artralgi
  6. Hud: Palpabel purpura
  7. Øre: Otitis media
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Angiv udredningen af akut såvel som kronisk rhinosinuitis i almen praksis

A
  1. CRP
  2. Anterior rhinoskopi
  3. Medicingennemgang: ACE-hæmmere kan give anledning til nasalstenose
  4. Evt. dugprøve (patienten ekspirerer igennem
    næsen med lukket mund, mens en blank metal- eller glasplade holdes under næsen. Derved kan eventuel sideforskel let identificeres ved sammenligning af
    dugarealernes størrelse*)
  5. Udredning for allergi: PRIKTEST, RAST-test
  6. Udredning for astma: LFU
  7. CT-skanning i hospitalsregi**

*
Grundet en fysiologisk betinget næsecyklus med sideskift efter ca. to en halv time vil en moderat sideforskel i luftpassagen være til stede hos alle.

**
CT er godt til nasse og bihuler, fordi det er luft og knoger (normalt er slimhinden ganske tynd, så den vil du nærmest ikke kunne se)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Angiv behandling af akut rhinosinuitis

A
  1. Højt hovedleje
  2. Paracetamol
  3. Saltvandsnæsespray
  4. Alfa-adrenoceptoragonist næsespray
  5. Glukokortikoidholdig næsespray
  6. Phenoxymethylpenicillin (purulent rhinosinuitis > 7 dage eller påvirket almen tilstand såsom feber eller stærke smerter) - bør give anledning til bedring inden for 48 timer
  7. Drænage og skylning
  8. Kirurgisk bedring af afløbsforholdene ved spredning af pus til orbita eller hjerne (Functional Endoscopic Sinus Surgery, FESS)
  9. Kirurgisk fjernelse af eventuelle polypper* (Functional Endoscopic Sinus Surgery, FESS)

*
Husk at sende polypperne til histologisk undersøgelse

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Angiv komplikationer til akut rhinosinuitis, der kræver udredning og behandling hos en øre-næse-hals læge

A
  1. Recidiverende rhinosinuitis (>3/år, fordi dette kan skyldes immundefekt, granulomatose med polyangiitis, mekanisk afløbshindring eller allergi)
  2. Periorbital cellulitis (hævelse, rødme, varme og smerter omkring øjet), der kan give anledning til orbital cellulitis (lejeændring, synsnedsættelse og bevægeindskrænkning), som igen kan føre til varigt synstab og/eller meningitis
  3. Tegn på meningitis
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Angiv årsager til sinonasal cancer

A
  1. Rygning
  2. Inverterede og cylindercelle sinonasale papillomer (planocellulært karcinom)
  3. Træstøv fra ædle træsorter (adenokarcinom)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Angiv symptomer og kliniske fund ved sinonasal cancer

A
  1. Unilateralt nasalstenose
  2. Epistaxis
  3. Diskonfiguration af ansigtet, herunder øjnene (dobbeltsyn)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Angiv behandling af sinonasal cancer

A
  1. Kirurgisk fjernelse (Functional Endoscopic Sinus Surgery, FESS)
  2. Evt. strålebehandling
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Angiv symptomer og kliniske fund ved granulomatose med polyangiitis (Wegeners)

A
  1. Almensymptomer: Feber, træthed og vægttab.
  2. Øvre luftveje: Rhinosinuitis (inkl. nasalstenose og purulent/blodig nasalsekretion) og saddelnæse
  3. Nedre lufveje: Dyspnø, hoste og hæmoptyse
  4. Nyrer: Glomerulonefritis
  5. Led: Artralgi
  6. Hud: Palpabel purpura*
  7. Øre: Otitis media

*
Purpura er en spontant opstået blødning i hud og/eller slimhinder.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Angiv udredningen af granulomatose med polyangiitis i almen praksis

A
  1. Forhøjet CRP
  2. Urinstix (hæmaturi, proteinuri)
  3. PR3-ANCA positivitet
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Angiv udredningen af granulomatose med polyangiitis på reumatologisk afdeling

A

Biopsi (næse, bronkier, lunger, nyrer)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Inddel rhinopharynxcancer efter årsag

A
  1. Keratiniserende planocellulært karcinom: Tobak og alkohol

2. Non-keratiniserende planocellulært karcinom: Genetiske faktorer, EBV og kost

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Angiv symptomer og kliniske fund ved rhinopharynxcancer

A
  1. Forstørrede lymfeknuder på halsen
  2. Blodig nasalsekretion
  3. Nasalstenose
  4. Hørenedsættelse pga. sekretorisk otitis media
  5. Evt. hovedpine, ansigtssmerter (n. trigeminus) og dobbeltsyn (n. abducens) ved indvækst i basis cranii
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Angiv udredningen af rhinopharynxcancer på øre-næse-hals-afdeling

A

Rhinofaryngoskopi med rigid optik eller fleksibelt skop inkl. biopsitagning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Angiv behandling af rhinopharynxcancer

A
  1. Stråleterapi

2. Kemoterapi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Inddel allergisk rhinosinuitis efter årsag

A
  1. Sæsonbetinget (høfeber): Pollen

2. Helårs: Husstøvmider, pelsdyr

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Angiv symptomer og kliniske fund ved allergisk rhinosinuitis

A
  1. Nasal kløe
  2. Nysen
  3. Vandig sekretion
  4. Nasalstenose
  5. Conjunktivitis (tåreflåd, fremmedlegemefornemmelse, svie, kløe, conjunktival injektion, chemosis [hævelse af conjunktiva/slimhinden])
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Angiv behandling af allergisk rhinosinuitis i almen praksis

A
  1. Undgå eksposition for allergener
  2. Glukokortikoidholdig næsespray
  3. Antihistamin (næsespray, øjendråber, tabletter)
  4. Allergenspecifik immunterapi/hyposensibilisering
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Angiv komplikationer til allergisk rhinosinuitis

A
  1. Astma

2. Polypper

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Angiv bivirkninger til glukokortikoidholdig næsespray

A
  1. Epistaxis*
  2. Lettere tørhed i næsen

*
Epistaxis kan til en vis grad forhindres ved at undgå, at sprøjtedysen peger direkte på locus Kiesselbachi (overfladiske kar på septums forreste del) under administration af lægemidlet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Inddel larynxcancer efter beliggenhed og angiv hyppighed

A
  1. Supraglottisk (1/3)
  2. Glottisk* (2/3)
  3. Subglottisk (0/3)

*
Glottiscancerne metastaserer sjældent grundet manglende lymfedrænage fra stemmebåndene.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Angiv årsager til larynxcancer (planocellulært karcinom)

A
  1. Rygning

2. Alkohol

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Angiv symptomer og kliniske fund ved glottisk larynxcancer

A
  1. Hæshed > 14 dage
  2. Stridor (pibende respirationslyd fra øvre luftveje)
  3. Cervikal lymfadenopati (hævet lymfeknude på halsen)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Angiv symptomer og kliniske fund ved supraglottisk larynxcancer

A
  1. Globulus (klump i halsen)
  2. Dysfagi
  3. Otalgi*
  4. Stridor (pibende respirationslyd fra øvre luftveje)
  5. Cervikal lymfadenopati (hævet lymfeknude på halsen)

*
Øret modtager afferente fibre fra n. V (trigeminus), VII (facialis), IX (glossofaryngeus) og X (vagus), samt cervikalnerverne C2 og C3. Disse nerver har et langt forløb i hovedet, på halsen og i brystet, hvilket er forklaringen på, at så mange sygdomme kan forårsage øresmerter.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Angiv differentialdiagnoser til larynxcancer

A
  1. Medfødte/arvelige sygdomme
  2. Traumer og fremmedlegemer
  3. Inflammatorisk/infektiøse sygdomme
    - Kronisk laryngitis (hæshed, dybere/svagere stemme)
  4. Neoplastiske sygdomme
    - Larynxpapillom (hæshed, globulus, stridor)
  5. Sygdomme af blandet/ukendt genese
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Angiv udredningen af larynxcancer på øre-næse-hals-afdeling

A
  1. Indirekte laryngoskopi eller fiberskopi
  2. Direkte laryngoskopi med biopsi i generel anæstesi
  3. CT-/MR-skanning af halsen
  4. Røntgen af thorax
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Angiv behandling af larynxcancer

A
  1. Fonomikrokirurgi (resektion med CO2-laser)
  2. Stråleterapi + evt. kemoterapi (cisplatin)
  3. Laryngektomi ved recidiv
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

Angiv komplikationer til strålebehandling af larynxcancer

A
  1. Mucositis (smerter og spisebesvær)
  2. Mundtørhed pga. skadede spytkirtler (spisebesvær, caries og oral candidainfektion)
  3. Osteoradionekrose* pga. skadet blodforsyning til kæbeknoglen
  4. Hypothyroidisme

*
Ses oftest i forbindelse med tandudtrækninger efter end strålebehandling, og det er der for vigtigt at få ekstraheret dårlige tænder inden starten på strålebehandlingen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
37
Q

Angiv taleteknikker efter laryngektomi

A
  1. Ventil
  2. Bøvseteknik
  3. Vibrator
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
38
Q

Angiv prognose for larynxcancer

A

Høj femårsoverlevelse, især ved samtidig rygeophør og livsstilsændring.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
39
Q

Angiv årsager til kronisk laryngitis og præmaligne tilstande

A
  1. Tobak
  2. Alkohol
  3. Stemmemisbrug
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
40
Q

Angiv symptomer ved kronisk laryngitis og præmaligne tilstande

A
  1. Hæshed,

2. Dybere eller svagere stemme

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
41
Q

Angiv udredningen af kronisk laryngitis og præmaligne tilstande på øre-næse-hals-afdeling

A
  1. Indirekte laryngoskopi viser fortykket, uregelmæssige og hyperæmisk slimhinde på stemmebåndene, evt. med hvidlige læsioner.
  2. Videostroboskopi viser tiltagende svækkelse af randkantbevægelsen i SLIMHINDEN på stemmelæberne
  3. Direkte laryngoskopi med biopsi sikrer diagnosen
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
42
Q

Angiv behandling af kronisk laryngitis og præmaligne tilstande

A

Resektion af tumor ved direkte laryngoskopi i generel anæstesi. Det resecerede væv skal altid undersøges
histologisk.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
43
Q

Angiv årsager til larynxpapillom

A

Infektion med HPV type 6 og 11

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
44
Q

Angiv symptomer og kliniske fund ved larynxpapillom

A
  1. Hæshed
  2. Globulus (klump i halsen)
  3. Stridor (pibende respirationslyd fra øvre luftveje)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
45
Q

Angiv udredningen af larynxpapillom på øre-næse-hals-afdeling

A
  1. Indirekte laryngoskopi, fiberlaryngoskopi eller videostroboskopi
  2. Direkte laryngoskopi med biopsi
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
46
Q

Angiv behandling af larynxpapillom

A

Fonomikrokirurgi (resektion med CO2-laser)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
47
Q

Angiv histiologiske typer af thyroideakarcinom

A
  1. Papillært (udgår fra de follikulære epitelceller i gl. thyroidea)
  2. Follikulært (udgår fra de follikulære epitelceller i gl. thyroidea)
  3. Anaplastisk (udgår formentlig fra papillære eller follikulære thyroideakarcinomer)
  4. Medullært (udgår fra de calcitoninproducerende parafollikulære C-celler i gl. thyroidea)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
48
Q

Angiv årsager til thyroideakarcinom

A
  1. Lav jodindtag (follikulært thyroideakarcinom)
  2. Radioaktiv bestråling (papillært thyroideakarcinom)
  3. Genetisk disposition (medullært thyroideakarcinom)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
49
Q

Angiv symptomer og kliniske fund ved thyroideakarcinom

A
  1. Knude på halsen*
  2. Globulus (klump i halsen)
  3. Dysfagi pga. af kompression af øsofagus
  4. Hæshed pga. indvækst i n. laryngeus recurrens**
  5. Dyspnø pga. kompression af trachea
  6. Stridor (pibende respirationslyd fra øvre luftveje) pga. indvækst i nn. laryngei recurrentes**
  7. Diarré (medullært thyroideakarcinom)

Thyroideakarcinomer producerer sjældent T3 eller T4

*
Klinisk er der betragtelig mistanke om cancer, når en patient med en knude i gl. thyroidea frembyder hæshed, en knude med hurtig vækst og/eller en hård immobil knude (DET ER VIGTIGT!). Normalt vil gl. thyroidea bevæge sig op og ned med larynx under synkning. Ved thyroideakarcinom vil indvækst i omgivelserne gøre kirtlen immobil. Vær dog opmærksom på at en omkringliggende forstørret lymfeknude heller ikke vil bevæge sig under synkning.

**
Ved recurrensparese stiller den/de afficerede stemmelæbe(r) sig i en paramedian position. Stemmen er hæs og luftfyldt, fordi stemmelæberne dårligt kan samles.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
50
Q

Angiv differentialdiagnoser til thyroideakarcinom

A
  1. Medfødte/arvelige sygdomme
  2. Traumer og fremmedlegemer
  3. Inflammatorisk/infektiøse sygdomme
    - Hashimotos thyroiditis (uøm struma, hypothyroidisme, forhøjet anti-TPO)
    - Subakut thyroiditis (øm struma, forbigående hyperthyroidisme, halssmerter, feber, forhøjet CRP)
    - Graves sygdom (uøm struma, hyperthyroidisme, eksoftalmus, forhøjet TSH-receptorantistof)
  4. Neoplastiske sygdomme
    - Thyroideaadenom (uøm struma, euthyroid)
  5. Sygdomme af blandet/ukendt genese
    - Multinodøs struma (uøm, euthyroid, mange knuder)

Antallet af knuder kan IKKE bruges til at skelne mellem benigne og maligne forandringer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
51
Q

Angiv udredningen af thyroideakarcinom på øre-næse-hals-afdeling

A
  1. Skintigrafi*
  2. Ultralydsskanning
  3. Finnålsaspiration

Medullært thyroideakarcinom kræver yderligere udredning:

  • RET-proto-onkogen (blodprøve mhp. behov for genetisk udredning af førstegradsslægtninge)
  • Kortisol (døgnurinmåling pga. associationen til fæokromocytom i Multipel Endokrin Neoplasi-syndromet)
*
Hyperfungerende knuder ("varm knude“, øget optagelse af jod) har en ekstremt lille risiko for malignitet og kræver ikke yderligere diagnostisk udredning. Størstedelen af de solitære knuder er hypofungerende ("kold knude", nedsat optagelse af jod), og blandt disse findes malignitet i 4-10%.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
52
Q

Angiv behandling af thyroideakarcinom

A
  1. Thyroidektomi samt evt. halsdissektion (kirurgisk fjernelse af lymfeknuder på hals)
  2. Radioaktiv jodbehandling
  3. Levothyroxin substitutionsbehandling (fx Eltroxin)
  4. Evt.calcium og D-vitaminved hypoparathyroidism efter kirurgi (Trousseaus tegn og Chvosteks tegn)

Behandlingen af anaplastisk thyroideakarcinom er som udgangspunkt pallierende strålebehandling (pga. indvækst og manglende jodoptagelse er der sjældent andre muligheder)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
53
Q

Angiv prognosen for thyroideakarcinom

A

Dårlig: Anaplastisk thyroideakarcinom
God: Medullært thyroideakarcinom
Bedre: Follikulært thyroideakarcinom
Bedst: Papillært thyroideakarcinom

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
54
Q

Inddel thyroiditis efter årsag

A

Hashimotos thyroiditis: Autoimmunitet

Subakut thyroiditis: Øvre luftvejsinfektion (viral)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
55
Q

Angiv symptomer og kliniske fund ved Hashimotos thyroiditis

A
  1. Hypothyroidisme*
  2. Uøm struma**
*
AT: Træthed
ET: Vægtøgning
Collum: Struma
C-P: Bradykardi og hypotension/svimmelhed
G-I: Obstipation
U-G: Menoragi (kraftige menstruationsblødninger)
BA: Træghed
Hud: Kold og tør (fryser)
  • *
    i. Forstørret gl. thyroidea
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
56
Q

Angiv symptomer og kliniske fund ved subakut thyroiditis

A
  1. Øm struma*
  2. Halssmerter med udstråling til kæben
  3. Feber

*
i. Forstørret gl. thyroidea

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
57
Q

Angiv udredningen af thyroiditis i almen praksis

A
  1. TSH*
  2. CRP (høj for subakut thyroiditis)
  3. Anti-TPO (positiv for Hashimotos thyroiditis)

*
Den inflammatoriske destruktion af kirtlen fører initialt til frigørelse af lagrede thyroideahormoner (hyperthyreose), hvorfor TSH falder. Med tiden tømmes lagrene (hypothyreose), hvorfor TSH stiger.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
58
Q

Angiv behandling af Hashimotos thyroiditis

A

Levothyroxin (fx Eltroxin)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
59
Q

Angiv behandling af subakut thyroiditis

A

Tilstanden er oftest selvlimiterende og kan smertelindres med NSAID (fx ibumetin).

I svære tilfælde iværksættes systemisk steroidbehandling.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
60
Q

Angiv symptomer og kliniske fund ved hyperthyroidisme (fx Graves’ sygdom)

A 
AT: Rastløshed
ET: Vægttab
Collum: Struma
C-P: Takykardi/atrieflimmer og hypertension
G-I: Diarré
U-G: Oligomenoré (menstruationer med lange og/eller uregelmæssige intervaller)
BA: Tremor
Hud: Varm og fugtig (sveder)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
61
Q

Angiv symptomer og kliniske fund ved hypothyroidisme (fx Hashimotos thyroiditis)

A 
AT: Træthed (søvnapnø)
ET: Vægtøgning
Collum: Struma
C-P: Bradykardi og hypotension/svimmelhed
G-I: Obstipation
U-G: Menoragi (kraftige menstruationsblødninger)
BA: Træghed
Hud: Kold og tør (fryser)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
62
Q

Definér apnø

A

En apnø defineres som ophør af vejrtrækningen i mindst 10 sekunder efterfulgt af et fald i iltmætningen på mindst 3%. Hos børn mindst 2%. En hypopnø defineres som en reduktion på 50% i vejrtrækningen i mindst 10 sekunder efterfulgt af et fald i iltmætningen på mindst 3%. Hos børn mindst 2%.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
63
Q

Angiv årsager til obstruktiv søvnapnø

A

Obstruktion af de øvre luftveje pga. reduceret tonus i den faryngeale dilatormuskulatur eller mekanisk obstruktion. Dette kan skyldes:

  1. Overvægt
  2. Sedativa*
  3. Alkohol
  4. Hypothyroidisme
  5. Kronisk hjertesvigt (Cheyne-Stokes respiration)
  6. Rhinosinuitis og polypper
  7. Hos børn: Adenoide vegetationer og hypertrofiske tonsiller

*

a. Opioider (morfin mod smerter)
b. SSRI (sertralin mod angst, moderat OCDeller voksne med moderat depression)
c. Benzodiazepinlignende midler (zolpidem mod søvnløshed)
d. Benzodiazepiner (diazepam mod angst, oxazepam mod søvnløshed)
e. Serotoninreceptor-agonist (buspiron mod angst)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
64
Q

Angiv søvnsymptomer ved obstruktiv søvnapnø

A
  1. Snorken
  2. Motorisk urolig søvn
  3. Natlige svedudbrud
  4. Kvælningsfornemmelse
  5. Insomni (søvnbesvær)
  6. Pyrosis (halsbrand: brændende fornemmelse bag brystbenet)
  7. Nykturi (opvågning om natten for at lade vandet)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
65
Q

Angiv symptomer i vågen tilstand ved obstruktiv søvnapnø syndrom

A
  1. Træthed
    - Koncentrationsbesvær
    - Irritabilitet
    - Depression
    - Angst
  2. Nedsat libido
  3. Impotens
  4. Morgenhovedpine
66
Q

Angiv udredningen af obstruktiv søvnapnø i almen praksis

A
  1. Blodprøver
    - Anæmiudredning
    - Thyroidea-screening
  2. Anterior rhionoskopi
  3. Indirekte laryngoskopi
67
Q

Angiv fund ved anterior rhinoskopi

A
  1. Vestibulum nasi
  2. Septum nasi
  3. Concha inferior
  4. Underkanten af concha media
  5. Slimhindens udseende
  6. Pladsforholdene
  7. Evt. sekret
68
Q

Angiv udredningen af obstruktiv søvnapnø på øre-næse-hals-afdeling

A
  1. Fiberskopi
  2. Søvnmonitorering (thoraxbevægelser, saturation):
    - Cardio-Respiratorisk Monitorering (CRM) derhjemme
    - Polysomnografi på hospitalet
69
Q

Angiv klassifikationen af obstruktiv søvnapnø

A

Apnø/hypoapnø-indeks:
AHI = #(hypo)apnøer/#timers søvn

AHI 5-15: let søvnapnø
AHI 15-30: moderat søvnapnø
AHI > 30 svær søvnapnø

70
Q

Angiv behandling af obstruktiv søvnapnø

A
  1. Konservativ
    - Vægtreduktion
    - Sanering af overforbrug af alkohol
    - Sanering af sedativa
    - Sideleje under søvnen (sy en tennisbold ind i en nattrøje med bolden placeret mellem skulderbladene)
  2. Mekanisk
    - Continuous Positive Airway Pressure (CPAP)
    - Apnøbøjlen (skaber frie luftveje ved at trække underkæben frem)
  3. Kirurgisk
    - Uvulo-palato-faryngo-plastik (UPPP) (kirurgisk reduktion af
    uvula og ganebuer med eller uden tonsillektomi)
    - Radiobølgekirurgi (reduktion af tungeroden med laser)
71
Q

Angiv komplikationer til obstruktiv søvnapnø

A
  1. Øget risiko for kardiovaskulære sygdomme (fx pulmonal hypertension–>højresidigt hjertesvigt) pga. ændrede intrathorakale trykforhold og hypoxi
  2. Øget risiko for udvikling af diabetes pga. forstyrrelser i den dybe søvn
  3. Nedsat immunforsvar
  4. Øget risiko for færdselsuheld*

*
Hvis patienten lider af udtalt dagtræthed skal der nedlægges kørselsforbud indtil syndromet er velbehandlet, særligt hvis det drejer sig om erhvervskørsel.

72
Q

Angiv årsager til adenoide vegetationer (børnepolypper)

A

Fysiologisk hyperplasi af tonsillae pharyngeales, der udfylder størstedelen af rhinopharynx og hindrer luftpassagen.

73
Q

Angiv symptomer og kliniske fund ved adenoide vegetationer

A
  1. Nasalstenose
    - Mundrespiration
    - Snøvlet tale
    - Snorken
    - Motorisk urolig søvn
    - Evt. søvnapnø
  2. Tubaokklusion
    - Hørenedsættelse pga. sekretorisk otitis media
    Adenoidt udseende* (aflangt, “fjoget” ansigt med løftet overlæbe og tænder, der sidder hulter til bulter)

*
Hyperplasi af tonsillae pharyngealis–>Hindret luftpassage i rhinopharynx–>Barnet trækker vejret med åben mund–>Ganen udvikler sig ikke normalt–>For lidt plads til de blivende tænder–>Overlæben trækkes op–>Fortænderne eksponeres–>Tungnemt udseende–>Evt. tunghør pga. tubaokklusion–>Sekretorisk otitis media

74
Q

Angiv udredningen af adenoide vegetationer på øre-næse-hals-afdeling

A

Fiberskopi

75
Q

Angiv behandling af adenoide vegetationer

A
  1. Adenotomi i tre- til tiårsalderen

2. Evt. samtidig tubulation ved sekretorisk otitis media

76
Q

Angiv årsager til hypertrofiske tonsiller

A

Fysiologisk hyperplasi af tonsillae palatinae (mandlerne), der udfylder størstedelen af oropharynx.

77
Q

Angiv symptomer og kliniske fund ved hypertrofiske tonsiller

A

Forsnævret oropharynx

  • Synkebesvær
  • Kartoffelstemme
  • Snorken
  • Evt. søvnapnø
78
Q

Angiv udredningen af hypertrofiske tonsiller i almen praksis

A
  1. Inspektion af oropharynx

2. Strep-A-test, hvis Centor-kriterierne er opfyldt

79
Q

Angiv Centor-kriterierne

A
  1. Feber på 38,5° C eller derover
  2. Højrøde tonsiller evt. med hvidlige belægninger
  3. Hævede angulær glandler (hævet lymfeknude ved kæbevinklen)
  4. Fravær af hoste
  5. Alder (+1 til børn mellem 3-14 år, +0 til unge og voksne mellem 15-44 år, -1 til børn under 3 år og voksne over 45 år)

0-1 kriterier er opfyldt (lav risiko for GAS*): Ingen test. Ingen antibiotika. Symptomatisk behandling.

2-3 kriterier er opfyldt (moderat risiko for GAS*): Strep-A-test.

4-5 kriterier er opfyldt (høj risiko for GAS*): Hvis pt. er alment påvirket kan behandling med antibiotika opstartes umiddelbart. Ellers foretages Strep-A-test.

GAS-infektion giver typisk en hurtig og voldsom symptomudvikling i modsætning til virusbetinget halsinfektion, som har en langsommere udvikling (ved mononukleose går der typisk en uge, før halssymptomerne sætter ind - bemærk at infektiøs mononukleose også kan give belægninger).

Undersøgelser har vist, at uden antibiotika er 50 % symptomfrie efter 3 dage, og 90 % er symptomfrie efter 7 dage. Antibiotika forkorter den gennemsnitlige symptomvarighed med 1⁄2 til 1 døgn. Dog vil antibiotisk behandling reducere smitte samt mindske risikoen for komplikationer, herunder abscesdannelse, Lemierres syndrom og nekrotiserende fasciitis.

*
Gruppe-A-Streptokok

80
Q

Angiv behandling af hypertrofiske tonsiller

A

Tonsillektomi

81
Q

Angiv årsager til akut tonsillitis

A
  1. Rhinovirus (mindre udtalte symptomer + nasalstenose/-sekretion)
  2. Streptococcus pyogenes (= gruppe-A-streptokokker, evt scarlatina: hududslæt, belægninger på tungen–>hindbærtunge)
  3. Epstein-Barr-virus (mononukleose: bilateral tonsillitis med hvidlige belægninger, feber, universel lymfadenit, hepatomegali)
  4. Borrelia vincentii (Vincents angina: unilateral tonsillitis med grålig ulceration, normal temperatur, angulær lymfadenit)
  5. Fusobacterium necrophorum (Lemierres syndrom: bilateralt tonsillitis, feber, ømhed over m. SCM, sepsis)

Det er ikke muligt at skelne mellem bakteriel eller viral genese ud fra klinik eller paraklinik jf. medicinsk kompendium.

82
Q

Angiv symptomer og kliniske fund ved akut tonsillitis

A
  1. Synkesmerter med udstråling til ørerne
  2. Hovedpine
  3. Feber > 38,5° C
  4. Hyperæmiske tonsiller, evt. med hvidlige belægninger
  5. Lymfadenit under angulus mandibulae.
  6. (Fravær af hoste)
83
Q

Angiv udredningen af akut tonsillitis i almen praksis

A
  1. Strep-A-test i hht. Centor-kriterierne

2. Evt. mononukleosetest (CRP, L+D, monospot hurtigtest 1-2 uger efter symptomstart)

84
Q

Angiv behandling af akut tonsillitis

A
  1. Paracetamol
  2. Phenoxymethylpenicillin (penicillin V)
  3. Tonsillektomi*

*
Såfremt der optræder mere end tre tilfælde årligt i to på hinanden følgende år eller fem tilfælde på ét år.

85
Q

Angiv indikation for tonsillektomi

A
  1. Recidiverende penicillinkrævende akut tonsillitis med feber og påvirket almen tilstand – mindst tre tilfælde årligt i to på hinanden følgende år eller fem tilfælde på ét år.
  2. Hypertrofiske tonsiller med mekaniske gener i form af obstruktiv søvnapnø
  3. Peritonsillær absces hos patienter < 20 år*
  4. Tonsilcancer
  5. Kronisk tonsillitis (foeter ex ore)

Generelt anbefales tilbageholdenhed med
operation af børn under fire år af hensyn til
modningen af immunforsvaret. Derudover er tonsillektomi forbundet med blødningsrisiko, og børn tåler dårligt blodtab pga. deres beskedne blodvolumen (i stedet kan man lave tonsillotomi, hvor man kun fjerner noget af tonsillerne, hvilket er forbundet med færre postoperative smerter og mindre blødningsrisiko).

*
Børn og unge tilbydes tonsillektomi ved peritonsillær absces, fordi de sjældent kan koorporere til punktur og aspiration, og da der hyppigere ses recidiverende peritonsillære abscesser i denne aldersgruppe.

86
Q

Angiv komplikationer til akut tonsillitis

A
  1. Peritonsillær, parafaryngeal og retrofaryngeal absces
  2. Lemierres syndrom
  3. Nekrotiserende fasciitis
87
Q

Angiv symptomer og kliniske fund ved peritonsillær, parafaryngeal og retrofaryngeal absces

A
  1. Peritonsillær og parafaryngeal absces: Forværring af symptomerne på den forudgående akutte tonsillitis + trismus (nedsat gabeevne) + abscesnære inflammtionstegn
  2. Retrofaryngeal absces: Abscesnært ødem–>Vejrtrækningsbesvær
88
Q

Angiv én differentialdiagnose til retrofaryngeal absces

A

Akut epiglottitis (høj feber, respirations- og synkebesvær, herunder stridor)

89
Q

Angiv udredningen af peritonsillær, parafaryngeal og retrofaryngeal absces samt akut epiglottitis

A
  1. Peritonsillær absces: Punktur og aspiration
  2. Parafaryngeal og retrofaryngeal absces: CT-skanning
  3. Akut epiglottitis: Fiberskopi (indirekte faryngoskopi er kontraindiceret pga. risikoen for efterfølgende larynxspasmer)
90
Q

Angiv behandling af peritonsillær, parafaryngeal og retrofaryngeal absces samt akut epiglottitis

A
  1. Peritonsillær abces: Penicillin, punktur og aspiration penicillin (>20 år) eller tonsillektomi (<20 år)
  2. Parafaryngeal absces: Tonsillektomi efterfulgt af punktur, aspiration og intravenøs antibiotika
  3. Retrofaryngeale absces: Punktur, aspiration og intravenøs antibiotika
  4. Akut epiglottitis: Lægeledsagelse til nærmeste skadestue, intubation, intravenøs antibiotika og steroid
91
Q

Karakterisér Lemierres syndrom

A

Tromboflebit (karvægsinflammation) sv.t. v. jugularis interna og septiske embolier til lungerne pga. fusobacterium necrophorum udgået fra en akut tonsillitis eller peritonsillær/parafaryngeal absces.

92
Q

Angiv symptomer og kliniske fund ved Lemierres syndrom

A
  1. Forværring af akut tonsillitis
  2. Ømhed og hævelse over m. sternocleidomasteoideus pga. tromboseudvikling i vena jugularis interna
  3. Sepsis
93
Q

Angiv udredningen af Lemierres syndrom

A
  1. CT-skanning af hals og thorax (septiske embolier fra v. jugularis interna føres til lungerne)
  2. Bloddyrkning
94
Q

Angiv behandling af Lemierres syndrom

A

Intravenøs penicillin + intravenøs metronidazol

95
Q

Angiv årsager til nekrotiserende fasciitis

A

Streptococcus pyogenes udgået fra en tonsilinfektion

96
Q

Angiv symptomer og kliniske fund ved nekrotiserende fasciitis

A
  1. Inflammeret hudområde (rødme, varme, hævelse, smerte)
  2. Feber
  3. Septisk shock
97
Q

Angiv udredningen af nekrotiserende fasciitis

A

Rutinemæssige blodprøver
Bloddyrkning
Kirurgisk undersøgelse

98
Q

Angiv behandling af nekrotiserende fasciitis

A
  1. Isoton NaCl
  2. Ilt
  3. Bloddyrkning
  4. Antibiotika intravenøst
    - Meropenem
    - Clindamycin
    - Ciprofloxacin
  5. Immunglobulin
  6. Kirurgisk fjernelse af nekrotisk materiale
  7. HyperBar Oxygen-behandling (baktericid effekt ved samtidig forekomst af anaerobe bakterier)
99
Q

Angiv differentialdiagnoser ved hæshed

A
  1. Medfødte/arvelige sygdomme
  2. Traumer og fremmedlegemer
    - Sangerknuder (noduli) pga. hyperfunktionel dysfoni
    - Intubation
  3. Inflammatorisk/infektiøse sygdomme
    - Akut laryngitis pga. forkølelse (hyppigste årsag til hæshed blandt voksne), rygning, alkoholindtag, stemmemisbrug, gastroøsofageal refluks og inhalationssteroid
    - Kronisk laryngitis
    - Pseudocroup (falsk strubehoste)
    - Reinkes ødem (især hos kvinder) pga. rygning og hypothyroidisme (fx Hashimotos thyroiditis og subakut thyroiditis)
  4. Neoplastiske sygdomme
    - Larynxpapillom
    - Thyroideakarcinom (recurrensparese)
    - Glottisk larynxcancer
    - Mediastinal lungetumor (fx Pancoast tumor: venstresidig recurrensparese)
  5. Sygdomme af blandet/ukendt genese
100
Q

Hvornår skal patienter med hæshed henvises til øre-næse-hals-afdeling?

A

Hæshed > 14 dage

101
Q

Angiv årsager til pseudocroup (falsk strubehoste)

A

Parainfluenzavirus giver forkølelse og hævelse af slimhinden i det subglottiske rum. Ses typisk inden for de første tre leveår.

102
Q

Angiv symptomer og kliniske fund ved pseudocroup

A
  1. Forudgående forkølelse
  2. Feber < 39 grader
  3. Inspiratorisk stridor (pibende respirationslyd fra øvre luftveje)
  4. Indtrækninger på thorax (subkostalt, interkostalt eller jugulært)
  5. Hæshed
  6. Gøende, søløvelignende hoste
  7. Dyspnø

Ovenstående symptomer forværres i liggende stilling.

103
Q

Angiv udredningen af pseudocroup i almen praksis

A

Ingen yderligere udredning. Diagnosen stilles på baggrund af anamnesen og de kliniske fund. Indirekte laryngoskopi er kontraindiceret ved den mindste mistanke om akut epiglottitis.

104
Q

Angiv behandling af pseudocroup i almen praksis/i hjemmet

A
  1. Oprejst stilling (båret, siddende, eleveret hovedleje)
  2. Kølig luft (udendørs gåtur, åbent vindue)
  3. Forklar større børn, at symptomerne bedres i hvile og forværres ved gråd og hoste

Hvis dette ikke bedre tilstanden eller barnet er alment påvirket (herunder hvis der optræder høj feber) skal barnet indlægges med lægeledsagelse pga. mistanke om akut epiglottitis.

105
Q

Angiv behandling af pseudocroup på øre-næse-hals-afdeling

A
  1. Adrenalin inhaleret vha. forstøversystem*
  2. Evt. inhalationssteroid (Spirocort) vha. forstøversystem*

*
Masken skal holdes 10 cm fra barnets næse/mund

106
Q

Angiv årsager til Reinkes ødem

A
  1. Rygning

2. Hypothyroidisme (fx Hashimotos thyroiditis og subakut thyroiditis)

107
Q

Angiv symptomer og kliniske fund ved Reinkes ødem

A

Hæs, dyb stemme

108
Q

Angiv udredningen af Reinkes ødem på øre-næse-hals-afdeling

A

Påvisning af bilateralt ødem på stemmelæberne vha.:

  1. Indirekte laryngoskopi
  2. Fiberskopi
  3. Videostroboskopi
109
Q

Angiv behandling af Reinkes ødem

A
  1. Rygestop
  2. Logopædisk behandling
  3. evt. fonomikrokirurgi (resektion med CO2-laser)
110
Q

Angiv behandling af sangerknuder

A
  1. Logopædisk behandling (talepædagog)

2. Evt. kirurgisk resektion, hvis knuderne er fibrotiske

111
Q

Angiv årsager til Pancoast tumor

A

Apikal lungetumor (NSCLC) med indvækst i det brakiale plexus, i ganglion stellatum og det øverste ribben.

112
Q

Angiv symptomer og kliniske fund ved Pancoast tumor

A
  1. Horners syndrom (rødt, varmt og tørt ansigt samt ptose, miose og enoftalmus) pga. indvækst i det sympatiske ganglion stellatum
  2. Skuldersmerter med udstråling til armen pga. indvækst i plexus brachialis
  3. Kraftnedsættelse i arm og hånd pga. indvækst i plexus brachialis
  4. Evt. hæshed pga. indvækst i n. laryngeus recurrens**
  5. Evt. supraklavikulær lymfadenopati*

*
Gl. supraclavicularis sin. (Virchows glandel) modtager lymfe fra 3/4 af legemet (nederst halvdel og øverste venstre halvdel) gennem ductus thoracicus. Hævelse af denne kan således tyde på abdominal og thoracal cancer. Gl. supraclavicularis dxt. modtager lymfe fra de resterende 1/4 af legemet gennem ductus lymphaticus dxt. (øverste højre halvdel). Hævelse af denne vil således primært tyde på thoracal cancer, herunder Pancoast tumor.

**
Ved recurrensparese stiller den/de afficerede stemmelæbe(r) sig i en paramedian position. Stemmen er hæs og luftfyldt, fordi stemmelæberne dårligt kan samles.

113
Q

Angiv årsager til perifer facialisparese

A
  1. Idiopatisk (Bells parese)
  2. Herpes simplex virus type 1
  3. Varicella-zoster-virus
  4. Borrelia burgdorferi
  5. Akut otitis media (mellemørebetændelse kan gribe over på n. facialis)
  6. Kolesteatom (med destruktion af facialiskanalen og invasion af nerven)
  7. Tumor i gl. parotis
114
Q

Angiv symptomer og kliniske fund ved perifer facialisparese

A
  1. Unilateral ansigtsparese
  2. Otalgi (øresmerter)
  3. Hyperacusis (lydoverfølsomhed pga. paralyse af m. stapedius)
  4. Zoster oticus (vesikler i det ydre øre, øregangen og på trommehinden pga. VZV-infektion)
  5. Borreliose (erythema migrans, hovedpine, feber, led- og muskelsmerter)

Hvis der ud over facialisparese er hørenedsættelse pga. påvirkning af n. vestibulocochlearis, er den sansynligste årsag en rumopfyldendes proces i den cerebellopontine vinkel.

115
Q

Angiv udredningen af perifer facialisparese på øre-næse-hals-afdeling

A
  1. Otomikroskopi
  2. Palpation af gl. parotis
  3. Otoneurologisk undersøgelse
  4. Audiometri
  5. Antistoftitre for Borrelia, HSV-1 og VZV
  6. Hos børn: Lumbalpunktur
116
Q

Angiv behandling af perifer facialisparese

A
  1. Tabl. glukokortikoid inden for 72 timer efter symptomdebut
  2. Tabl. aciclovir ved zoster oticus
  3. I.v. penicillin ved borrelia
  4. I.v. penicillin og tubulation ved akut otitis media
  5. Evt. øjenbeskyttelse i form af urglasforbinding og neutral øjensalve, hvis øjet ikke kan lukkes
117
Q

Angiv prognosen for perifer facialisparese

A

God: Inden for ni måneder opnår 80 % fuld restitution.

118
Q

Angiv årsager til kolesteatom

A

Vækst af keratiniseret flerlaget pladeepitel i mellemøret

119
Q

Angiv symptomer og kliniske fund ved kolesteatom

A
  1. Otorrhoae (flåd fra mellemøret)

2. Konduktiv hørenedsættelse

120
Q

Angiv én differentialdiagnose til kolesteatom

A

Kronisk suppuration otitis media

121
Q

Angiv udredningen af kolesteatom på øre-næse-hals-afdeling

A
  1. Otomikroskopi

2. Audiometri

122
Q

Angiv behandling af kolesteatom

A

Kirurgisk resektion

123
Q

Angiv årsager til kronisk otitis media

A

Permanent trommehindeperforation* og samtidig bakteriel infektion

*

  • Sekundært til akut otitis media
  • Komplikation til tubulation
124
Q

Angiv symptomer og kliniske fund ved kronisk otitis media

A
  1. Konduktiv hørenedsættelse

2. Evt. sekretion fra mellemøret

125
Q

Angiv udredningen af kronisk otitis media på øre-næse-hals-afdeling

A
  1. Otomikroskopi
  2. Podning
  3. Audiometri
126
Q

Angiv behandling af kronisk otitis media

A
  1. Mekanisk oprensning
  2. Glukokortikoid- og antibiotika-holdige øredråber
  3. Myringoplastik (kirurgisk lukning af en trommehindedefekt)
127
Q

Karakterisér sekretorisk otitis media

A

Ophobning af sekret bag en intakt trommehinde uden infektion i mindst tre på hinanden følgende måneder.

128
Q

Angiv årsager til sekretorisk otitis media

A
  1. Akut otitis media
  2. Tubadysfunktion (aflukning af tuba auditiva som følge af. adenoide vegetationer, rhinosinuitis eller rhinopharynxcancer)
129
Q

Angiv symptomer og kliniske fund ved sekretorisk otitis media

A
  1. Konduktiv hørenedsættelse, evt. med forsinket sprogudvikling*
  2. Retraktion af trommehinden
  3. Væskespejl eller luftbobler bag trommehinden

*
Den sproglige udvikling indhentes dog inden skolealderen

130
Q

Angiv udredningen af sekretorisk otitis media i almen praksis

A
  1. Otoskopi
  2. Tympanometri (viser B-kurve)
  3. Evt. priktest ved relevant anamnese
131
Q

Angiv behandling af sekretorisk otitis media i almen praksis

A
  1. Røgfrit miljø
  2. PCM ved behov
  3. Nasal saltvandsspray ved nasalstenose
  4. Valsalvas manøvre (>3år: f.eks. Otovent)

Tilstanden er almindelig, ufarlig og går som regel over af sig selv. Alligevel anbefales kontrol én gang hver måned for at udelukke fremkomst af retraktionslommer, der er forbundet med øget risiko for udvikling af kolesteatom. Hvis tilstanden ikke er bedret efter tre måneder, eller hvis der fremkommer retraktionslommer, henvises til øre-næse-hals-afdeling mhp. tubulation.

132
Q

Angiv udredningen af sekretorisk otitis media på øre-næse-hals-afdeling

A
  1. Otomikroskopi
  2. Pneumatisk otoskopi
  3. Audiometri
  4. Fiberskopi
133
Q

Angiv behandling af sekretorisk otitis media på øre-næse-hals-afdeling

A

Tubulation

134
Q

Angiv indikationer for tubulation (drænanlæggelse)

A
  1. Sekretorisk otitis media af mere end tre måneders varighed med hørenedsættelse, forsinket sprogudvikling, dårlig trivsel eller smerter
  2. Recidiverende akut otitis media (>3 / 6 måneder, >4 / 1 år), hvor tilstanden ikke reagerer tilfredsstillende på antibiotisk behandling
  3. Komplikationer til akut otitis media
135
Q

Angiv årsager til akut otitis media

A

Øvre luftvejsinfektion (fx forkølelse) med aflukning af tuba auditiva* og infektion i mellemøreslimhinden førende til pusdannelse bag trommehinden.

*
I de første leveår er der øget risiko for otitis media, da de eustakiske rør er korte, vandrette og dårligt fungerende.

136
Q

Angiv symptomer og kliniske fund ved akut otitis media

A
  1. Øvre luftvejsinfektion* efterfulgt af:
  2. Øresmerter (barnet tager sig til øret)
  3. Evt. øreflåd i tilfælde af trommehinderuptur

*

  • Ondt i halsen
  • Let feber
  • Hoste
  • Nasalstenose
  • Vandigt nasalsekret, som efterhånden får en slimet eller purulent karakter
137
Q

Angiv udredningen af akut otitis media i almen praksis

A
  1. Otoskopi (tyk, frembulende og ildrød trommehinde uden lysrefleks eller synligt hammerskaft)
  2. Tympanometri (viser B-kurve)
138
Q

Angiv behandling af akut otitis media i almen praksis

A
  1. Tabl. paracetamol til alle
  2. Tabl. amoxicilin til børn < 2 år (inkl. akut henvisning til øre-næse-hals-afdeling) pga. stor risiko for komplikationer til AOM i denne aldersgruppe

Hos 80 % af børn over 0,5 år går infektionen over af sig selv inden for 3 dage.

139
Q

Hvornår skal patienten med akut otitis media henvises til øre-næse-hals-afdeling?

A
  1. Alder < 2 år
  2. Høj feber (> 39)
  3. Påvirket almentilstand
  4. Manglende bedring inden for to døgn
  5. Ved mere end tre episoder med akut otitis media inden for seks måneder
  6. Downs syndrom
  7. Ved aktuelle eller tidligere komplikationer til akut otitis media:
    - Akut mastoiditis (ensidigt stritøre med retroaurikulære inflammationstegn)
    - Perifer facialisparese (halvsidig ansigtslammelse, øresmerter og lydoverfølsomhed)
    - Labyrintitis (svimmelhed, kvalme/opkastning, nystagmus, sensorineuralt høretab)
    - Akut bakteriel meningitis (øresmerter, hovedpine, kvalme/opkastning, bevidsthedspåvirkning, feber > 39)
    - Abscesser (øresmerter, hovedpine, fokale neurologiske udfald, bevidsthedspåvirkning, feber)
140
Q

Angiv udredningen af akut otitis media på øre-næse-hals-afdeling

A

Otomikroskopi

141
Q

Angiv behandling af akut otitis media på øre-næse-hals-afdeling

A
  1. Tabl. amoxicilin

2. Evt. paracentese (skære hul i trommehinden)

142
Q

Angiv komplikationer til akut otitis media

A
  1. Intratemporale komplikationer
    - Akut mastoiditis
    - Perifer facialisparese
    - Labyrintitis
  2. Intrakranielle komplikationer
    - Akut bakteriel meningitis
    - Abscesser

Komplikationer er sjældne, og optræder hyppigst hos børn under to år

143
Q

Karakterisér svimmelhed

A
  1. Egentlig svimmelhed: Bevægelsesillusion (buegangsbetinget, balancenervebetinget, lillehjerne/hjernestammebetinget)
  2. Usikkerhed: Ustabilitet (synsbetinget, kraftbetinget)
  3. Bevidsthedstab: Nærbesvimelse (psykisk betinget, blodtryksbetinget, blodsukkerbetinget, blodprocentbetinget)
144
Q

Angiv symptomer ved perifer vertigo

A
  1. Karaktér: Voldsom, gyratorisk/rotatorisk svimmelhed*
  2. Forløb: Anfaldsvis (dog er neuritis vestibularis af mere konstant karakter, hvorfor din otoneurologiske undersøgelse har til formål at skelne neuritis vestibularis fra central vertigo)
  3. Ledsagesymptomer: Kvalme/opkastning
    + Ensidig sensorineural hørenedsættelse ved labyrintitis + Ensidig tinnitus** ved Menières sygdom

*
Patienten har en oplevelse af at vedkommende bevæger sig i forhold til omgivelserne (ligesom i en karrusel)

**
Susen eller ringen for ørerne

145
Q

Angiv symptomer ved central vertigo

A
  1. Karaktér: Mild, nautisk vertigo*
  2. Forløb: Konstant
  3. Ledsagesymptomer: Neurologisk udfald
    + Ensidig sensorineural hørenedsættelse og tinnitus** ved vestibularis-schwannom

*
Patienten har en oplevelse af at omgivelserne bevæger sig i forhold til vedkommende (ligesom på et skibsdæk)

**
Susen eller ringen for ørerne

146
Q

Angiv differentialdiagnoser ved perifer vertigo

A
  1. Benign Paroksysmal Positionel Vertigo (BPPV)* af sekunders varighed
  2. Neuritis vestibularis* af timers varighed
  3. Menières sygdom af minutters varighed
  4. Labyrintitis, evt. som komplikation til AOM

*
Behandles i almen praksis

147
Q

Angiv differentialdiagnoser ved central vertigo

A
  1. Schwannom

2. Apopleksi i truncus encephali eller cerebellum

148
Q

Angiv udredningen af svimmelhed i almen praksis

A
  1. Anamnese
    - Bevægelsesillusion (ægte svimmelhed = vertigo)
    - Andre fornemmelser, herunder gangusikkerhed, der føles som var pt. påvirket af alkohol (uægte svimmelhed = dizziness)
    - Medicin?
  2. Generel undersøgelse
    - CNS (særligt stillingsbetinget svimmelhed, hovedpine, kvalme)
    - Psykisk vurdering (angst, uro)
    - Blodprøver (Hb, glukose, HbA1c)
    - BLODTRYK, EKG
  3. Otologisk undersøgelse (ikke i almen praksis)
    - Auris externa
    - Otoskopi
    - Stemmegaffelprøver
  4. Otoneurologisk undersøgelse
    - Kranienerver
    - Koordination (finger-næse-forsøg, diadokokinese, knæ-hæl-skinneben-forsøg)
    - Romberg
    - HINTS* (kun ved akut opstået svimmelhed af timer til dages varighed ledsaget af spontan nystagmus. Spontan nystagmus er ikke afhængig af hovedet position eller bevægelse. Dvs. at nystagmus, der fremkommer BBB og/eller ved blik på/gennem papir, også regnes som spontan)
    - Dix-Hallpike (diagnostisk for BPPV udløst af en sten i posteriore buegang)
    - Supine-roll-test (diagnostisk for BPPV udløst af en sten i laterale buegang)
  • HI = Head Impulse
    N = Nystagmus**
    a. Uprovokeret – hvis den ikke er uprovokeret så afprøv nedenstående inden du konkluderer, at patienten ikke har nystagmus og derved ikke foretager HINTS-undersøgelse
    b. Bartels brille***
    c. Hold ét papir ved siden af patientens hoved, der er i neutralstilling, og bed patienten om at kigge på/igennem papiret. Det blanke papir vil fjerne patientens mulighed for at fiksere, hvorved nystagmus afsløresTS = Test of Skew (cover test)
    HINTS to INFARCT (indikationer for akut MR-cerebrum):
    IN = Impulse Negative (dvs. patientens blik fastholdes på undersøgerens næse)
    FA = Fast-phase Alternating (dvs. patientens nystagmus skifter retning ved blik gennem blankt, hvidt papir til hhv. højre og venstre)
    RCT = Refixation on Cover Test (dvs. patientens blik refikseres vertikalt til undersøgerens næse efter afdækning)

**
Centralt betinget nystagmus er vertikal med langsomme, store udsving i modsætning til perifert betinget nystagmus, der er horisontal med hurtige, små udsving. Nystagmus har retning mod det vestibulære apparat med mest aktivitet (aktiviteten er højere end baseline ved BPPV og lavere end baseline ved neuritis vestibularis)

Syns- og ligevægtssansen fikserer øjnene. Undersøgelsen slører synet og isolerer dermed ligevægtssansen. Sygdom i ligevægtsapparatet afsløres derved som nystagmus.

149
Q

Angiv behandling af Benign Paroksysmal Positionel Vertigo (BPPV) i almen praksis

A

Epleys manøvre ved sten i posteriore buegang (svimmelhed udløses ved bevægelse af hovedet i sagittalplanet, fx ved overgangen til liggende stilling)

Ved sten i laterale buegang (svimmelhed udløses ved bevægelse af hovedet i horisontalplanet, fx ved hoveddrejning til siderne eller ved supine-roll-test) behandles vha. Epleys stol på Rigshospitalet.

150
Q

Angiv behandling af neuritis vestibularis i almen praksis

A
  1. Vestibulære træningsøvelser: http://www.svimmelhed.dk/oevelser
  2. Evt. kvalmestillende i form af sederende antihistamin (dvs. 1. generation)
151
Q

Angiv håndteringen af epistaxis (næseblødning)

A
  1. Bed patienten:
    - Læne sig forover
    - Pudse sin næsen
    - Afklemme næsen i 10 min.
    - Sutte på isterninger
  2. Detumescerende næsespray (xylometazolin) ved fortsat blødning
  3. Mål blodtryk og puls
  4. Rekvirer blodtype og forlig
  5. Evt. INR-måling
  6. Opfølgning hos øre-næse-hals-læge
152
Q

Angiv differentialdiagnoser til en knude på halsen

A
  1. Medfødte/arvelige sygdomme
    - Cyster (laterale, mediane)
  2. Traumer og fremmedlegemer
  3. Inflammatorisk/infektiøse sygdomme
    - Lymfadenopati
  4. Neoplastiske sygdomme
    - Thyroiditis
    - Thyroideakarcinom
    - Lymfeknudemetastase
  5. Sygdomme af blandet/ukendt genese
153
Q

Angiv udredning af en knude på halsen

A

Ved malignitetsmistanke eller knude som vedvarer ud over 4 uger:

  1. Ultralydsundersøgelse med finnålsbiopsi
  2. Røntgen af thorax
  3. MR
  4. PET-CT
154
Q

Angiv opfølgningen af akut otitis media i almen praksis

A

Opfølgning af akut otitis media er som udgangspunkt ikke nødvendigt. I tilfælde af mere end tre måneders varende hørenedsættelse, forsinket sprogudvikling, dårlig trivsel eller smerter kan egen læge kontaktes mhp. henvisning til tubulation på øre-næse-hals-afdeling.

155
Q

Beskriv en A-kurve ved tympanometri

A

Symmetrisk kurve omkring 0 daPa pga.:

- Normalt luftfyldt mellemøre

156
Q

Beskriv en B-kurve ved tympanometri

A

Flad kurve pga.:

  • Obstruerende ørevoks
  • Væske i mellemøret (AOM, SOM)
  • Trommehindeperforation (dræn, COM)
157
Q

Beskrive en C-kurve ved tympanometri

A

Symmetrisk kurve omkring -200 daPa eller mindre pga.:

- Dysfunktion af det eustatiske rør

158
Q

Cancer i hoved-hals-området er typisk planocellulært. Angiv undtagelser fra denne regel

A

Adenokarcinomer:

  1. Sinonasal adenokarcinom
  2. Thyroideakarcinom
  3. Spytkirtelcancer
159
Q

Angiv udredning af orbital cellulitis

A

CT-skanning (for at afgøre om der er udviklet en absces)

160
Q

Angiv behandling af (peri)orbital cellulitis

A
  1. I.v. ampicillin + i.v. dicloxacillin

2. Rømning af afficerede bihuler

10. semester: Hoved-neuro-psyk (5 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions