Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

10. semester: Hoved-neuro-psyk > Neurokirurgi > Flashcards

Neurokirurgi Flashcards

1
Q

Giv en oversigt over intrakranielle blødninger og blodpropper

A 
Spontane (apopleksi/slagtilfælde/stroke)
	- Blødningsapopleksi (15 %)
		○ Subaraknoidalblødning/SAH (1/3)
		○ Intracerebral blødning/ICH (2/3)
	- Iskæmisk apopleksi (blodpropper i hjernen
	  85 %)
Traumeudløst
	- Subaraknoidalblødning
	- Epiduralt hæmatom
	- Subduralt hæmatom
		○ Akut
		○ Kronisk
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Angiv årsager til subaraknoidalblødning (SAH)

A

Ruptur af et intrakranielt aneurisme (fx et bæraneurisme på circulus arteriosus cerebri). Forhøjet blodtryk og rygning disponerer til udvikling af SAH.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Angiv symptomer og kliniske fund ved subaraknoidalblødning

A
  1. Symptomer på forhøjet intrakranielt tryk
    - Hovedpine (pludseligt indsættende og kraftig, beskrives som et spark i hovedet)
    - Kvalme/opkastning
    - Bevidsthedssvækkelse
  2. Nakkestivhed
  3. Lysoverfølsomhed
  4. Feber
  5. Krampeanfald
  6. Fokalneurologisk udfald (ptose, dilateret og lysstiv pupil samt bulbus drejet nedad og udad)*
  7. Evt. pludselig synsnedsættelse pga. glaslegemeblødning (Tersons syndrom)

*
Pga. oculomotoriusparese som følge af aneurisme på a. carotis interna ved afgangen af a. communicans posterior, hvor n. oculomotorius er meget tæt på.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Angiv differentialdiagnoser til subaraknoidalblødning

A
  1. Meningitis: Samme symptomer som ved SAH, men måske mere gradvis indsættende.
    + (plus) petekkier ved bakteriel meningitis
    - (minus) bevidsthedssvækkelse ved viral meningitis
  2. Migræne: Samme symptomer som ved SAH, men uden nakkestivhed, feber, bevidsthedssvækkelse eller krampeanfald.
    + (plus) synsforstyrrelser ved migræne med aura
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Angiv udredningen af subaraknoidalblødning

A
  1. Neurologisk undersøgelse (især nakkestivhed, pupilforhold og øjenbevægelser)
  2. CT-cerebrum, evt. suppleret med en CT-angiografi
  3. Evt. lumbalpunktur, hvis der ikke ses synlig blødning på CT, men der fortsat er klinisk mistanke om SAH (vindue: 12 t - 7 dage). I tilfælde af meningitis vil der være mononukleær celledominans i cerebrospinalvæsken.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Beskriv CT-cerebrum ved subaraknoidalblødning

A

Lyse ansamlinger i sulci og cisterner (herunder i sulcus lateralis cerebri og cisterna pontis anteriort for pons)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Angiv håndteringen af subaraknoidalblødning

A
  1. Vurdering og behandling iht. ABCDE
  2. Akut, lægeledsaget overflytning til neurointensivt afsnit
  3. Profylakse mod reblødning: Immobilisering, TED-strømper* og tranexamsyre (vindue: 0-48 timer) frem til aneurismet er behandlet
  4. Hovedpine: Paracetamol og morfin
  5. Kvalme/opkastning: Metoclopramid og laksantia
  6. Profylakse mod vasospasmer: Calcium-antagonist
  7. Hydrocephalus: Eksternt ventrikeldræn

*
Trombo-Embolic-Deterrent (= tromboemboli-afskrækkende)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Redegør for vurdering og behandling af akutte patienter ud fra “A” i algoritmen ABCDE

A

Airway

  • Vurdering: Stemme, snorken, stridor (pibende vejrtrækning pga. forsnævrede luftveje, fx som følge af et fremmelegeme)
  • Behandling: Skab frie luftveje (fjern fremmelegeme, kæbeløft, tungeholder, nasopharyngeal airway, intubation*), giv ilt (15 l/min)

*
Intubation er den eneste sikre luftvejshåndtering

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Redegør for vurdering og behandling af akutte patienter ud fra “B” i algoritmen ABCDE

A

Breathing

  • Vurdering: Thoraxbevægelser, respirationsfrekvens (12-20/min), saturationsmåling (94-98 %), lungestetoskopi, perkussion, arteriepunktur
  • Behandling: Mund-til-mund, maskeventilation
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Redegør for vurdering og behandling af akutte patienter ud fra “C” i algoritmen ABCDE

A

Circulation

  • Vurdering: Puls, blodtryk (>100 mmHg systolisk), kapillærrespons (< 2 s), hjertestetoskopi, EKG-monitorering, hudfarver
  • Behandling: i.v.-adgang, volumenterapi, stop blødning
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Redegør for vurdering og behandling af akutte patienter ud fra “D” i algoritmen ABCDE

A

Disability

  • Vurdering: AVPU (Alert, Voice responsive, Pain responsive, Unresponsive) eller GCS, pupiller, sideforskel/bevægelser, blodsukker, ånde (alkohol, acetonelugt ved ketoacidose)
  • Behandling: Stabilt sideleje
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Redegør for vurdering og behandling af akutte patienter ud fra “E” i algoritmen ABCDE

A

Exposure

  • Vurdering: Afklæd og undersøg, temperaturmåling
  • Behandling: Undgå hypotermi
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Angiv prognosen for subaraknoidalblødning

A

Halvdelen af patienterne overlever den første måned

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Angiv årsager til intracerebral blødning (ICH)

A

Ruptur af intracerebralt mikroaneurisme. Forhøjet blodtryk disponerer til udvikling af ICH.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Angiv symptomer og kliniske fund ved intracerebral blødning

A
  1. Symptomer på forhøjet intrakranielt tryk
    - Hovedpine
    - Kvalme/opkastning
    - Bevidsthedssvækkelse
  2. Fokalneurologisk udfald (kontralateral hemiparese)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Angiv udredningen af intracerebral blødning

A
  1. Neurologisk undersøgelse (især strakt-arm-test, kraft, tonus, reflekser, koordination, gang)
  2. Blodtryk
  3. INR
  4. CT-C, evt. suppleret med en CT-angio-sekvens
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Angiv behandling af intracerebral blødning

A
  1. Ved meget højt blodtryk: ACE-hæmmer

2. Ved forhøjet INR: Octaplex + phytomenadion (vitamin K)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Angiv årsager til iskæmisk apopleksi

A
  1. Trombe (i bifurkaturer, fx circulus arteriosus cerebri)

2. Embolus (fra hjertet: hjerteflimmer, endokarditis, mural trombe efter AMI)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Angiv symptomer og kliniske fund ved iskæmisk apopleksi

A

Fokalneurologisk udfald

  • Kontralateral hemiparese (læsion af tractus pyramidalis i motorisk cortex, capsula interna, crus cerebri eller pyramis)
  • Kontralateral føleforstyrrelse (læsion af somatosensoriske fibre i somatosensorisk cortex, capsula interna, thalamus eller bagstrengen)
  • Homonym hemianopsi (læsion af tractus opticus)
  • Afasi (læsion i Brocas eller Wernickes area)
  • Neglekt (læsion i højre parietallap)
  • Kranienerveudfald (læsion i truncus encephali)

Stræk. Hænger den ene arm? Snak. Hænger ordene ikke sammen? Smil. Hænger den ene mundvig? Det er de tre mest almindelige tegn på stroke, som er en betegnelse for blødning eller blodprop i hjernen og den 4. hyppigste dødsårsag i Danmark.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Angiv differentialdiagnoser til iskæmisk apopleksi

A
  1. Intracerebral blødning (ICH)
  2. Hjernetumor
  3. Multipel sklerose
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Angiv udredningen af iskæmisk apopleksi

A

Før trombolyse

  1. ABCDE-vurdering
  2. Kort anamnese
  3. Fokuseret neurologisk undersøgelse (NIHSS)
  4. Identifikation af kontraindikationer (aktuel blødning eller øget risiko for blødning)
    - MR-skanning (alternativt CT-skanning)
    - Evt. INR-måling ved behandling med warfarin eller specifik serumværdi ved behandling med NOAK

Efter trombolyse og trombocythæmmende behandling

  1. EKG inkl. telemetri
  2. Ultralydundersøgelse af halskar
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Angiv behandling af iskæmisk apopleksi

A
  1. Trombolyse med alteplase inden for 4,5 time efter symptomdebut
  2. Evt. endovaskulær behandling (trombektomi eller intraarteriel tromboloyse) inden for 24 timer efter symptomdebut/sidst set rask ved storkarsokklusion*
  3. 300 mg acetylsalicylsyre som bolus inden for 24 timer (dog hurtigst muligt efter MR-/CT-skanning), hvis der ikke gives trombolyse eller endovaskulær behandling
  4. Evt. LavMolekylært Heparin ved immobilisering
  5. 300 mg clopidogrel som loading efterfulgt af 75 mg livslangt til alle

*
Tegn på stor apopleksi er hoved og/eller øjendrejning væk fra den lammede side i kombination med lammelser eller kognitive symptomer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Angiv håndteringen af hovedtraume

A
  1. Vurdering og behandling iht. ABCDE (især GCS og pupilrespons)
  2. Identifikation af risikofaktorer (blødningstendens, kraniebrud, fokalneurologiske udfald, kramper, shuntbehandlet hydrocephalus, alder >= 65 år, bevidsthedstab, opkastninger)
  3. CT-cerebrum
  4. Blodprøve: S100B*
  5. Blodtryk, puls og respirationsfrekvens

*
Udelukkende indiceret i tilfælde af let hovedtraume med lav risiko inden for de seneste seks timer uden samtidig betydende ekstrakranielle skader, herunder knoglefraktur, idet sidstnævnte også kan føre til forhøjede værdier af S100B (gliacelleprotein).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Angiv årsager til EpiDuralt Hæmatom (EDH)

A

Overrivning af a. meningea media ifm. traume

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Angiv symptomer og kliniske fund ved EpiDuralt Hæmatom (EDH)

A
  1. Kortvarigt bevidsthedstab ifm. traumet
  2. Symptomer på forhøjet intrakranielt tryk
    - Hovedpine
    - Kvalme/opkastning
    - Bevidsthedssvækkelse (tiltagende)
  3. Fokalneurologiske udfald (begyndende inkarceration kan trykke på n. oculomotorius og give anledning til dilaterede, lysstive pupiller)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Angiv differentialdiagnoser til EpiDuralt Hæmatom (EDH)

A
  1. Blødningsapopleksi (SAH og ICH): Samme symptomer som ved EDH
  2. Subduralt hæmatom: Hovedpine, men intet bevidsthedstab. Træthed og påvirket kognition
  3. Epilepsi: Bevidsthedstab, men ingen hovedpine, kvalme/opkastning eller fokalneurologiske udfald. Kramper.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Beskriv CT-cerebrum ved EpiDuralt Hæmatom (EDH)

A

Bikonveks blødning (hyperdens/lys) afgrænset af kraniesuturer, men ikke midtlinjen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Angiv behandling af EpiDuralt Hæmatom (EDH)

A

Kraniotomi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Angiv årsager til SubDuralt Hæmatom (SDH)

A

Overrivning af en af brovenerne (vv. superiores cerebri) ifm. traume. Cerebral atrofi (alder, alkoholisme) disponerer til udvikling af SDH.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Angiv symptomer og kliniske fund ved kronisk SubDuralt Hæmatom (kSDH)

A
  1. Hovedpine
  2. Træthed
  3. Mental træghed
  4. Hukommelsessvigt
  5. Konfusion
  6. Hemiparese
  7. Afasi

Et typisk træk ved tilstanden er fluktuationen i symptomerne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Angiv differentialdiagnoser til kronisk SubDuralt Hæmatom (kSDH)

A
  1. Hjernetumor: Hovedpine. Kvalme/opkastning og epileptiske anfald
  2. Apopleksi (ICH og iskæmisk apopleksi): Hovedpine, hemiparese
  3. Demens: Svækket hukommelse. Bevidsthedsklarhed.
  4. Depression: Træthed, men ellers ingen fællestræk
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Beskriv CT-cerebrum ved SubDuralt Hæmatom (SDH)

A

Halvmåneformet blødning (hyperdens/lys ved friske blødninger, hypodens/mørk ved gamle blødninger) afgrænset af falx cerebri, men ikke af kraniesuturer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Angiv behandling af akut SubDuralt Hæmatom (aSDH)

A

Kraniotomi (fordi koaglet er tyktflydende)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Angiv behandling af kronisk SubDuralt Hæmatom (kSDH)

A

Borehul (for koaglet er blevet tyndtflydende)

35
Q

Angiv symptomer og kliniske fund ved forhøjet intrakranielt tryk

A
  1. Hovedpine
  2. Kvalme/opkastning
  3. Bevidsthedssvækkelse
36
Q

Angiv behandling af forhøjet intrakranielt tryk

A
  1. Drænage
  2. Glukokortikoid
  3. Hyperton NaCl
  4. Hyperventilation
37
Q

Inddel hovedpine

A 
Primær
- Recidiverende
Sekundær
- Kronisk
- Subakut
- Akut
38
Q

Angiv årsager til recidiverende hovedpine

A
  1. Spændingshovedpine
  2. Migræne
  3. Klyngehovedpine (= Hortons hovedpine)
39
Q

Angiv årsager til kronisk hovedpine

A
  1. Posttraumatisk hovedpine
  2. Trigeminus neuralgi
  3. Medicinoverforbrugshovedpine
40
Q

Angiv årsager til subakut hovedpine

A
  1. Akut rhinosinuitis
  2. Hypertension
  3. Hjernetumor
  4. Arteritis temporalis
  5. Kronisk subduralt hæmatom
41
Q

Angiv årsager til akut hovedpine

A
  1. Meningitis
  2. Encephalitis
  3. Blødningsapopleksi (SAH, ICH)
  4. Akut lukketvinklet glaukom
  5. Carotisdissektion
  6. Sinustrombose
  7. Idiopatisk intrakraniel hypertension
42
Q

Angiv cerebrale årsager til bevidsthedssvækkelse

A
  1. Vaskulært
    - Apopleksi (SAH, ICH, iskæmisk apopleksi)
    - Hovedtraume (SAH, EDH, SDH)
  2. Infektiøst
    - Meningitis
    - Encephalitis
    - Hjerneabsces
  3. Neoplastisk
    - Hjernetumor
43
Q

Angiv metaboliske årsager til bevidsthedssvækkelse

A
  1. Infektion: Svær sepsis eller septisk shock
  2. Thyroidea: Myksødem koma (hypothyroidisme)
  3. Lunger: Hypoventilation (hypercapni, hypoxi)
  4. Pancreas: Diabetisk koma (hypoglykæmi, ketoacidose)
  5. Lever: Hepatisk koma (hepatisk encephalopati)
  6. Nyre: Uræmisk koma (nyreinsufficiens)
  7. Binyrebark: Addisons koma (binyrebarkinsufficiens)
  8. Forgiftning: Alkohol, medicin (opioider, benzodiazepiner) eller narkotika
  9. Hypotermi
44
Q

Giv en oversigt over hjernetumorer

A
  1. Metastase
    - Lunge
    - Mamma
    - Malignt melanom
    - Gastrointestinal kanal
    - Nyre
  2. Primærtumor
    - Gliom
    Astrocytom (oftest malign)
    Oligodendrogliom (oftest malign)
    Ependymom (oftest malign)
    - Meningeom (oftest benign)
    - Hypofyseadenom (oftest benign)
45
Q

Angiv symptomer og kliniske fund ved en hjernetumor

A
  1. EPILEPSI
  2. Symptomer på forhøjet intrakranielt tryk
    - Hovedpine (især om morgenen*)
    - Kvalme/opkastning
    - Bevidsthedssvækkelse
  3. Fokalneurologiske udfald (fx kontralateral hemiparese, føleforstyrrelser, styringsbesvær, afasi)
  4. Demens

*Søvnapnø kan også give morgenhovedpine.

46
Q

Angiv differentialdiagnoser til en hjernetumor

A
  1. Epilepsi
  2. Idiopatisk intrakraniel hypertension: Hovedpine. Synsforstyrrelser og tinnitus.
  3. Absces
  4. Apopleksi (SAH, ICH)
  5. Hovedtraume (EDH, SDH)
47
Q

Angiv udredning af en hjernetumor

A
  1. Neurologisk undersøgelse (især strakt-arm-test, kraft, tonus, reflekser, koordination, gang)
  2. MR-cerebrum, evt. med gadoliniumkontrast
  3. Biopsi
48
Q

Beskriv MR-cerebrum ved astrocytom

A
  1. Grad 1-2 (lavmaligne): Ingen kontrastopladning, fordi karrerne er intakte
  2. Grad 3-4 (højmaligne): Kontrastopladning, fordi der er hul på karrener
49
Q

Angiv behandling af en hjernetumor

A
  1. Glukokortikoid
  2. Kirurgisk resektion
    + strålebehandling og kemoterapi til højmaligne tumorer
  3. Evt. antiepileptisk medicin, såfremt de epileptiske anfald ikke har fortaget sig efter nogle dages glukokortikoidbehandling
50
Q

Giv en oversigt over hydrocephalus

A
  1. Infantil hydrocephalus
  2. Juvenil hydrocephalus
  3. Adult højtryks-hydrocephalus
  4. Normaltrykshydroscephalus
51
Q

Angiv årsager til hydrocephalus

A

Øget mængde intraventrikulær cerebrospinalvæske, oftest pga. forhindret drænage (medfødt, ICH, SAH, infektion, tumor)

52
Q

Angiv symptomer og kliniske fund ved infantil hydrocephalus

A
  1. Kraniesuturerne er åbne:
  2. Øget hovedomfang
  3. Spændt fontanelle
  4. Øget afstand mellem kranieknogler (suturdiastase)
  5. Øget venetegning uden på kraniet
  6. “Solnedgangsblik” pga. tryk på tectum i mesencephalon

I det øjeblik den intrakranielle trykstigning ikke længere kan kompenseres med øget hovedomfang, optræder:

  1. Irritabilitet (skrigeture)
  2. Opkastning
  3. Bevidsthedspåvirkning
53
Q

Angiv symptomer og kliniske fund ved juvenil hydrocephalus og adult højtryks-hydrocephalus

A

Kraniesuturerne er lukkede:

  1. Abducensparese pga. stræk af nerven
  2. Symptomer på forhøjet intrakranielt tryk
    - Hovedpine
    - Kvalme/opkastning
    - Bevidsthedssvækkelse
  3. Nakkestivhed
54
Q

Angiv symptomer og kliniske fund ved normaltrykshydrocephalus

A
  1. Ataktisk gang (usikker, bredsporet, kortskridtet)
  2. Urininkontinens (urge)
  3. Demens
55
Q

Angiv udredningen af hydrocephalus i almen praksis

A
  1. Måling af hovedomfang hos børn
  2. Neurologisk undersøgelse (herunder GCS, øjenbevægelser og nakkestivhed)
  3. Evt. MMSE ved normaltrykshydrocephalus
56
Q

Angiv udredningen af hydrocephalus på neurokirurgisk afdeling

A
  1. CT-cerebrum

2. MR-cerebrum

57
Q

Beskriv CT-cerebrum ved hydrocephalus

A
  1. Forstørret ventrikelsystem
  2. Ved trykpåvirkning (non-kommunikerende hydrocephalus*) er sulci udslettede

*
Non-kommunikerende hydrocephalus (infantil, juvenil og adult hydrocephalus) er kendetegnet ved hindret passage mellem ventrikelsystemet og det subaraknoidale rum. Dette er til forskel fra kommunikerende hydrocephalus (normaltrykshydrocephalus), hvor der er passage, men ventrikelsystemet er dilateret pga. øget udløbsmodstand.

58
Q

Angiv behandling af hydrocephalus

A
  1. Kirurgisk fjernelse af obstruktionen

2. Ventrikulo-peritoneal shunt

59
Q

Angiv årsager til spinalstenose

A

Aldersrelateret tilstand med snævre pladsforhold i spinalkanalen og/eller foramina intervertebralia forårsaget af:

  1. Diskusprotrusion pga. degeneration (udbuling af diskus med intakt annulus fibrosus)
  2. Osteofytdannelse (spondylose) pga. artrose
  3. Facetledshypertrofi
  4. Ligamentum flavum hypertrofi
60
Q

Angiv symptomer og kliniske fund ved lumbal spinalstenose

A
  1. Lave lændesmerter
  2. Rygstivhed
  3. Gangudløste smerter (neurogen claudicatio)
  4. Lindring ved foroverbøjning og i liggende stilling
  5. Evt. urininkontinens
61
Q

Angiv behandling af spinalstenose

A
  1. Let til moderat stenose: Paracetamol
  2. Svær stenose*: Laminektomi, evt. med spondylodese (stivgørende rygoperation)

*
Kort gangdistance, kontinuerlige smerter eller urininkontinens

62
Q

Angiv årsager til diskusprolaps

A
  1. Tunge løft

2. Vrid i ryggen

63
Q

Angiv symptomer og kliniske fund ved diskusprolaps

A
  1. Lokale smerter i cervikal, thoracal eller lumbal columna
  2. Radikulære smerter* (radix betyder “rod” - dvs. smerter svarende til en given nerverods innervationsområde)
  3. Paræstesi sv.t. den involverede nerverods innervationsområde
  4. Parese
  5. Refleksudfald

*
Kaldes “iskias” ved lumbal diskusprolaps. Ved lumbal diskusprolaps forværres de radikulære smerter ved bugpresse (hoste, vandladning eller afføring).

64
Q

Angiv differentialdiagnoser ved nakkesmerter

A
  1. Nakkesmerter uden radikulære eller meddelte smerter
    - Myalgi*: Arbejdsrelateret
    - Akut torticollis (“hold i nakken”): Søvnrelateret
    - Piskesmældslæsion: Ulykkesrelateret
    - Cervikal spondylose (snæver nervedrodskanal): Aldersrelateret
    - Polymyalgia rheumatica
  2. Nakkesmerter med radikulære eller meddelte smerter
    - Cervikal diskusprolaps
    - Cervikal spinalstenose/myelopati
    - Thoracic outlet syndrome*
    - Facetledssyndrom: Smertetilstand udgået fra facetleddene med meddelt smerte (refered pain)
    - Hvirvelsammenfald (osteoporose, knoglemetastase)
    - Postherpetisk neuralgi: Vedvarende radikulære smerter efter opheling af vesikuløst hududslæt
  3. Mulig alvorlig underliggende sygdom
    - Primære og sekundære spinale tumorer

*
Normal passiv bevægelighed i nakken til forskel fra alle de øvrige, der har nedsat bevægelighed i nakken.

65
Q

Angiv udredningen af nakkesmerter i almen praksis

A
  1. Objektiv undersøgelse
    - Inspektion: Asymmetri?
    - Palpation: Ømhed ved tryk på processi spinosi og paravertebral muskulatur?
    - Funktion: Nedsat bevægelighed i nakken (rotation, fleksion, ekstension og lateral fleksion)?
  2. Neurologisk undersøgelse
    - Foramen-kompressionstest (cervikal diskusprolaps)
    - Roos’ test (thoracic outlet syndrome)
    - Kraftundersøgelse
    - Tonus
    - Reflekser
    - Sensibilitet
66
Q

Angiv differentialdiagnoser til lændesmerter

A
  1. Lændesmerter uden radikulære eller meddelte smerter
    - Uspecifikke lændesmerter (80-90 %)
    - Spondylolistese: Teenagere
    - Morbus Bechterew: Morgenstivhed med bedring ved fysisk aktivitet, glutealsmerter og natlige lændesmerter
  2. Lændesmerter med radikulære eller meddelte smerter
    - Lumbal diskusprolaps
    - Lumbal spinalstenose: Rygstivhed, gangudløste smerter (neurogen claudicatio) og evt. urininkontinens
    - Facetledssyndrom: Smertetilstand udgået fra facetleddene med meddelt smerte (refered pain)
    - Hvirvelsammenfald (osteoporose, knoglemetastase)
    - Postherpetisk neuralgi: Vedvarende radikulære smerter efter opheling af vesikuløst hududslæt
  3. Mulig alvorlig underliggende sygdom
    - Primære og sekundære spinale tumorer
    - Myelomatose: Hypercalcæmi og proteinuri
67
Q

Angiv udredningen af lændesmerter i almen praksis

A
  1. Objektiv undersøgelse
    - Inspektion: Asymmetri (skoliose)?
    - Palpation: Ømhed ved tryk på processi spinosi og paravertebral muskulatur?
    - Funktion: Nedsat bevægelighed i lænderyggen (rotation, fleksion, ekstension og lateral fleksion)?
  2. Neurologisk undersøgelse
    - Lasègues prøve (L5-S1-nerverodspåvirkning)
    - Omvendt lasègues prøve (L4-nerverodspåvirkning)
    - Kraftundersøgelse
    - Tonus
    - Reflekser
    - Sensibilitet
    - Gang
    - Evt. rektaleksploration
68
Q

Beskriv forholdet mellem lokalisationen af diskusprolaps og nerverodspåvirkningen

A

Foraminale diskusprolapser påvirker roden, der afgår fra samme niveau (f.eks. L4/L5–>L4-roden)
Paramediane diskusprolapser påvirker roden, der afgår fra niveauet under (f.eks. L4/L5–>L5-roden)

69
Q

Angiv behandlingen af uspecifikke lændesmerter

A

Fysisk aktivitet: “Du skal ikke være bange for at bruge din ryg”
- Evt. i samråd med fysioterapeut

Undgå smertestillende medicin, fordi det ikke har dokumenteret effekt.

70
Q

Angiv behandlingen af diskusprolaps

A

0-8 uger: Paracetamol, NSAID og fysioterapi opstartet i almen praksis
- Opmunter patienten til bevægelse og rygestop

I tilfælde af medullært tværssnitssyndrom, cauda equina-syndrom, svær parese (grad 3 eller mindre), paralyse*, forværring af symptomerne eller manglende bedring skal patienten henvises til neurokirugisk afdeling mhp. MR-skanning af rygsøjlen og kirurgisk vurdering.

*
Samtidig indtrædende smertefrihed er et tegn på rodinkarceration

71
Q

Angiv komplikationer til diskusprolaps

A
  1. Akutte
    - Medullært tværsnitssyndrom
    - Cauda equina-syndrom
  2. Ikke-akutte
    - Varige neurologiske mén
    - Discitis
72
Q

Angiv de hyppigste årsager til medullært tværsnitssyndrom

A

Metastaser til columnas hvirvelcorpora:

  1. Prostatacancer
  2. Lungecancer
  3. Brystcancer

Primære spinale tumorer er sjældne.

73
Q

Angiv symptomer på medullært tværsnitssyndrom og cauda equina-syndrom

A
  1. Parese*
  2. Paræstesi (fx i ridebuksområdet**: Ændret følesans omkring balderne, endetarmsåbningen, mellemkødet, kønsorganerne og inderlårerne)
  3. Urinretention (evt. med overløbsinkontinens) med manglende blærefyldningsfornemmelse
  4. Afførings- og flatusinkontinens
  5. Påvirket seksualfunktion (impotens, nedsat følelse i skeden og manglende orgasme)

*Afklemning rostralt for L2 giver medullært tværssnitssyndrom (spastisk parese), men afklemning kaudalt for L2 giver cauda equina-syndrom (slap parese, rygmarven ender ud for L2)

**
Karakteristisk for cauda equina-syndrom. Referencen stammer fra læderforstærkningen i et par ridebukser.

74
Q

Angiv den diagnosestillende undersøgelse for medullært tværsnitssyndrom

A

MR-columna (akut)

75
Q

Angiv behandling af medullært tværsnitssyndrom

A
  1. Højdosis glukokortikoidbehandling*
  2. Laminektomi, evt. med spondylodese (stivgørende rygoperation)
  3. Strålebehandling.

*100 mg oralt, hvilket virker inden for 1-1,5 time. I tilfælde af kvalme og forstoppelse kan det gives intravenøst. Vær opmærksom på at patienter med sukkersyge eller psykiske lidelser kan opleve opblussen af deres sygdom ved behandling med binyrebarkhormon.

76
Q

Angiv udredning af hovedpine i almen praksis

A
  1. Anamnese*
    - Traume
    - Forkølelse og/eller bihulebetændelse (halssmerter, nasalstenose, trykken i ansigtet)
    - Kvalme/opkastning
    - Syn (optiker?)
    - Syns- og føleforstyrrelser (herunder aura og overfølsomhed over for lyd, lys og berøring)
    - Medicinforbrug (analgetika, triptaner>9/md.)
  2. Objektiv undersøgelse
    - Ømhed ved nakkemuskelfæstet
    - Kranienerve II+III+IV+VI
    - Strakt-arm-test
    - Koordination: Finger-næse-forsøg
    - Nakkestivhed
  3. Parakliniske undersøgelser
    - Blodtryk
    - Temperatur

Afprøv nakkeøvelser, regelmæssigt væske-/fødeindtag, søvn, motion
*
Skema via WebPatient
Min Hovedpine-app
Diagnostisk hovedpinedagbog: http://dhos.dk/wp-content/uploads/2016/08/Hovedpinedagbog2010.pdf
Hovedpinekalender: http://dhos.dk/wp-content/uploads/2016/08/Hovedpinekalender2010.pdf

77
Q

Angiv for spændingshovedpine lokalisation, karaktér, ledsagesymptomer, provokerende faktorer, præsentation, varighed, anfaldsbehandling og forebyggende behandling

A
  1. Lokalisation: Bilateral
  2. Karaktér: Pressende
  3. Ledsagesymptomer: Nakkemuskelsmerter
  4. Provokerende faktorer: Stress
  5. Præsentation: Er anspændt
  6. Varighed: >30 minutter
  7. Anfaldsbehandling (almen praksis)
    - Spis regelmæssigt
    - Afspænd nakke og skuldre*
    - Drik vand
    - Få god søvn
    - Vær fysisk aktiv
    - Sørg for god kropsholdning og arbejdsstilling
    - Paracetamol ved behandlingskrævende hovedpine mindre end to gange ugentligt
  8. Forebyggende behandling (almen praksis?)
    - Amitriptylin ved behandlingskrævende hovedpine mere end to gange ugentligt

*
https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/knogler-muskler-og-led/oevelsesfilm/nakkeoevelser/nakkeoevelse-introduktionsfilm/

78
Q

Angiv for migræne lokalisation, karaktér, ledsagesymptomer, provokerende faktorer, præsentation, varighed, anfaldsbehandling og forebyggende behandling

A
  1. Lokalisation: Unilateral (skifter side for hvert anfald)
  2. Karaktér: Pulserende
  3. Ledsagesymptomer:
    - Kvalme/opkastning
    - Lys- og lydoverfølsomhed
    - Evt. aura (visuel: Lysende zig-zag-flimren [flimmerskotom*], sensorisk: Prikkende/stikkende fornemmelse)
  4. Provokerende faktorer: Fysisk anstrengelse
  5. Præsentation: Ligger stille
  6. Varighed: 4-72 timer
  7. Anfaldsbehandling (almen praksis)
    - 1. valg: Søvn, paracetamol og/eller ibuprofen
    - 2. valg: Triptan (> 12 år)
    - Supplér evt. med domperidon
  8. Forebyggende behandling (almen praksis)
    - Betablokker (fx propranolol) ved mere end ét anfald om måneden på trods af optimal anfaldsbehandling

*Ser ud som bagsiden af en knust CD

79
Q

Angiv hvornår patienter med migræne skal henvises til neurologisk afdeling

A
  1. Behandlingsresistent migræne
  2. Debutalder > 50 år
  3. Hovedpine som ikke skifter lokalisation fra anfald til anfald
  4. Fokalneurologiske udfald
80
Q

Angiv for klyngehovedpine* (Hortons hovedpine) lokalisation, karaktér, ledsagesymptomer, provokerende faktorer, præsentation, varighed, anfaldsbehandling og forebyggende behandling

*
Klyngehovedpine kommer i serier af anfald (klynger), som typisk varer 4-12 uger.

A
  1. Lokalisation: Bag det ene øje (samme side ved hver anfald)
  2. Karaktér: Borende
  3. Ledsagesymptomer: Parasympatisk hyperaktivitet
    - Tåre- og næseflåd
    - Ptose
    - Miosis
    - Hævelse
  4. Provokerende faktorer: Nat (1-2 timer inde i søvnen), alkohol, nitroglycerin
  5. Præsentation: Farer omkring
  6. Varighed: 15-180 minutter
  7. Anfaldsbehandling (neurologisk afdeling)
    - Ilt på maske
    - Sumatriptan subkutant
  8. Forebyggende behandling (neurologisk afdeling)
    - Verapamil
81
Q

Angiv symptomer og kliniske fund ved hjerneabsces

A
  1. Feber
  2. Symptomer på forhøjet intrakranielt tryk
    - Hovedpine
    - Kvalme/opkastning
    - Bevidsthedssvækkelse
  3. Fokalneurologiske udfald
  4. Kramper
82
Q

Angiv udredningen af hjerneabsces

A

CT-cerebrum

83
Q

Angiv behandling af hjerneabsces

A

<3 cm i diameter: Penicillin G + ceftriaxon + metronidazol

>3 cm i diameter: Kirurgisk fjernelse

84
Q

Angiv årsager til hjerneabsces

A
  1. Tandinfektion
  2. Bihuleinfektion
  3. Endokarditis

10. semester: Hoved-neuro-psyk (5 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions