Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

10. semester: Hoved-neuro-psyk > Neurologi > Flashcards

Neurologi Flashcards

1
Q

Angiv differentialdiagnoser ved kramper hos voksne

A
  1. Lipotymi/synkope/besvimelse*
  2. Epilepsi
  3. Hjernetumor
  4. Apopleksi
  5. Meningitis
  6. Encephalitis
  7. Hovedtraume
  8. Hypoglykæmi
  9. Alkoholabstinens
  10. Psykogene Non-Epileptiske Anfald (PNES = funktionel lidelse: dissociativ tilstand)

*
Op til 90 % af patienterne med synkope har myoklonier eller andre krampelignende bevægelser, mens de er bevidstløse

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Angiv udredning af kramper i almen praksis

A
  1. Anamnese (udløsende faktor*, medicin, rusmidler)
  2. Vitale parametre (temperatur, blodtryk)
  3. Rutinemæssige blodprøver (blodsukker, infektionstal, elektrolytter)
  4. Evt. kontrol af serumværdi ved brug af antiepileptikum
  5. EKG

Ved førstegangs anfald anbefales indlæggelse/vurdering påsygehuset

*

a. Synkope: Ubehag, miktion/defækation, tryk på halsen, liggende stilling, fysisk anstrengelse, overgang fra liggende til oprejst stilling
b. Epilepsi: Søvnmangel, alkohol, blinkende lys, stress eller ikke at tage sin medicin efter forskrifterne
c. Feberkramper: Feber..
d. Affektkramper: Vrede

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Angiv diagnostiske kriterier for epilepsi

A
  1. To epileptiske anfald adskilt af mere end 24 timer ELLER

2. Ét epileptisk anfald samt MR eller EEG, der underbygger diagnosen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Inddel epilepsianfald efter lokalisation og anfaldstype

A
  1. Partielle/fokale anfald: Én hjernehalvdel eller -lap
    a. Simpel: Bevaret bevidsthed
    b. Kompleks: Påvirket bevidsthed
  2. Generealiserede anfald: Begge hjernehalvdele med bevidsthedstab*
    a. Tonisk (vedvarende muskelkontraktioner)
    b. Atonisk (vedvarende muskelafslapning)
    c. Klonisk (har regelmæssige muskelkontraktioner)
    d. Tonisk-klonisk (har vedvarende muskelkontraktion efterfulgt af regelmæssige muskelkontraktioner)
    e. Myoklonisk (har uregelmæssige muskelkontraktioner)
    f. Absencer (bliver mentalt fraværende)

*
Med undtagelse af myoklone anfald, hvor bevidstheden oftest er bevaret

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Angiv årsager til epilepsi inddelt efter alder

A

Børn og unge

  1. Medfødt neurologisk lidelse
  2. Fødselsskade
  3. Meningitis og encephalitis

Voksne
4. Hovedtraume

Ældre

  1. Apopleksi
  2. Hjernetumor
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Angiv symptomer og kliniske fund ved epilepsi

A
  1. Anfald præget af neuronal hypersynkronisering (+/- påvirket bevidsthed, +/- muskelsymptomer, +/- sanseoplevelser)
  2. Tungebid*
  3. Urin- og fæcesafgang*
  4. Muskelømhed*

*
Bestyrker mistanken om et generaliseret
anfald.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Angiv udredning af epilepsi på neurologisk afdeling

A
  1. MR-skanning

2. EEG

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Angiv håndtering af kramper

A

TAG TID
Efter endt anfald skal patienten lægges i stabilt sideleje

0-10 min

  1. Polstr patienten
  2. ABCDE (kæbeløft, nasal ilt [15 l/min], mål saturation, puls og blodtryk, anlæg i.v. adgang, blodsukker, pupiller og ånde, temperatur)
  3. I.v. Diazepam 0,2 mg/kg* (maks. 5 mg/min)
  4. Kontakt anæstesien
  5. Rutinemæssige blodprøver (elektrolytter, infektions-, lever- og nyretal)
  6. Kontrol af serumværdi ved brug af antiepileptikum
  7. Arteriepunktur

10-60 min
8. I.v. valproat 30 mg/kg over seks minutter

> 60 min
9. Generel anæstesi på intensiv afdeling

*
Alternativt samme dosis i.m. eller rektalt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Angiv profylaktisk behandling ved generaliseret såvel som partiel/fokal epilepsi

A

Lamotrigin

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad er kravene, hvis man har epilepsi og ønsker kørekort

A 
Gruppe 1 (personbil, motorcykel): Anfaldsfri i mindst 12 måneder
Gruppe 2 (erhvervskørsel): Affalds- og medicinfri i mindst 10 år
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Angiv hvilke virus, der hyppigst giver anledning til encephalitis i Danmark

A
  1. HSV
  2. VZV
  3. TBEV
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Angiv hvilke virus, der hyppigst giver anledning til encephalitis på globalt plan

A
  1. Rabiesvirus

2. Japansk encephalitisvirus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Angiv symptomer og kliniske fund ved encephalitis

A
  1. Feber
  2. Akut hovedpine
  3. Bevidsthedssvækkelse
  4. Kramper
  5. Fokalneurologiske udfald
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Angiv udredning af encephalitis

A
  1. Neurologisk undersøgelse

2. Lumbalpunktur (lymfocytose, påvisning af virus vha. PCR)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Angiv behandling af encephalitis

A

Aciclovir

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Angiv hvilke bakterier, der hyppigst giver anledning til meningitis

A
  1. Pneumokokker*
  2. Meningokokker

*
Der findes mere end 80 serotyper, så selvom vi vaccinerer mod 13 i børnevaccinationsprogrammet kan man alligevel godt pådrage sig en pneumokokmeningitis

Bemærk at H. influenzea tidligere var den hyppigste årsag til meningitis blandt børn, men vi vaccinerer i dag mod kapselserotypen, der kan give meningitis. Dog kan vi stadig pådrage os H. influenzae i form af otitis media, fordi vi ikke er vaccineret mod de akapsulære former.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Angiv hvilke virus, der hyppigst giver anledning til meningitis

A
  1. Enterovirus (især Coxsackievirus)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Angiv symptomer og kliniske fund ved meningitis

A
  1. Kvalme og opkastning
    1. Akut hovedpine
    2. Feber
    3. Petekkier
    4. Overfølsomhed over for lyd-, lys- eller berøring
    5. Bevidsthedssvækkelse
    6. Kramper
    7. Spændt fontanelle (spædbørn)*
    8. Nakkestivhed
    9. Opistotonus (ekstension af nakke og ryg)
    10. Brudzinskis tegn**
    11. Kernigs tegn***

*
Hos spædbørn vil fonticulus anterior (“den firkantede fontanelle”) være spændt og uden pulsation. Hvis barnet er dehydreret vil den dog blive indfalden. Fonticulus anterior er lukket, når barnet fylder 1,5 år.

**
Barnet ligger i rygleje med strakte ben; ved forsøg på fleksion af nakke flekteres knæ og hofter.

Barnet ligger i rygleje med flekteret hofte og knæ; knæekstension udløser en fjedrende modstand eller ekstension af modsatte ben.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Angiv håndteringen af meningitis i hospitalsregi

A
  1. ABCD(E)
    1. Rutinemæssige blodprøver
    2. Bloddyrkning
    3. Lumbalpunktur (obs. kontraindikationer)*
    4. Steroid**
    5. Antibiotika
    6. CT-cerebrum
    7. Røntgen-thorax
    8. Otoskopi

*
Kontraindikationer til lumbalpunktur:
1. Kendt CNS-sygdom (apopleksi, hjernetumor, hjerneabsces)
2. Svær immunsvækkelse (immunsuppressiv behandling, HIV/AIDS)
3. Nyopståede kramper (opstået < 1 uge før debut af meningitis)
4. Papilødem (venøs pulsation tyder på, at det intrakranielle tryk ikke er forøget)
5. Fokalneurologiske udfald (dilaterede, lysstive pupiller, øjenmuskelparese)
6. Usædvanligt svært nedsat bevidsthedsniveau
7. Blødningstendens
8. Lokal infektion over indstikstedet

**
Steroidbehandling skal indledes før eller samtidig med antibiotikabehandling, hvorfor steroidbehandling undlades i tilfælde af præhospital behandling med antibiotika.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Angiv håndtering af bakteriel meningitis i almen praksis

A
  1. Ring 112 og rekvirer kørsel A1 (lægeambulance)*
  2. Anlæg PVK til antibiotikainfusion
  3. Hav adrenalin klar
  4. Er patienten kendt med penicillinallergi?
    - Nej: Penicillin G 5 MIE opløst i 25 ml sterilt saltvand**
    - Ja: Ceftriaxon 2 g opløst i 20 ml sterilt saltvand**
  5. Diazepam 10 mg som klysma i tilfælde af kramper***
  6. Kontakt modtageafdelingen og oplys indlæggelsesårsag, forventet ankomst og præhospital behandling

*
Hvis der ikke er en lægebemandet ambulance tilrådighed, skal du selv ledsage patienten.

**
Børn skal omtrent have ligeså mange ml af opløsningen som deres vægt i kg (dog maks 25 ml/20 ml)

Børn under 15 kg dog kun 5 mg.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Angiv behandling af bakteriel meningitis i hospitalsregi

A
  1. Dexamethason* 10 mg × 4 dagligt i.v. i 4 dage
  2. Ceftriaxon 4 g x 1 + Penicillin G 3 MIE x 6
  3. Volumenterapi
  4. Isolation indtil der er givet relevant antibiotika i 24 timer. I samme periode anvender personale beskyttelsesmidler (meningokokker smitter ved dråbesmitte).

*
Steroidbehandling skal indledes før eller samtidig med antibiotikabehandling, hvorfor steroidbehandlingen undlades i tilfælde af præhospital behandling med antibiotika.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Angiv yderligere tiltag ved bakteriel meningitis

A

Kontakt styrelsen for patientsikkerhed mhp.

  1. Profylaktisk behandling med ciprofloxacin til husstanden og andre tætte kontakter
  2. Vaccination mod meningokokker til husstanden og andre tætte kontakter

Det er normalt ikke nødvendigt at give profylakse til indlæggende læge, ambulancepersonalet eller til sygehuspersonalet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Angiv årsagen til borreliose

A

Spirokæten, Borrelia burgdorferi, der overføres ved flåtbid.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Angiv symptomer og kliniske fund ved borreliose

A
  1. Erytema migrans, der er patognomonisk for borreliose
  2. Radikulære smerter
  3. Pareser (fx perifer facialisparese)
  4. Meningitis
  5. Acrodermatitis chronica atrophicans (blårød misfarvning af huden på ekstensorsiden af ekstremiteterne)
  6. Artritis
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Angiv udredning af borreliose på infektionsmedicinsk afdeling

A

Lumbalpunktur (borrelia-specifikke antistoffer)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Angiv behandling af borreliose på infektionsmedicinsk afdeling

A
  1. Erytema migrans: Penicillin V tabl.
  2. Nerveaffektion: Ceftriaxon i.v.
  3. Hud- og ledaffektion: Doxycyclin tabl.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Angiv årsager til multipel sklerose

A

Autoimmun demyelinisering i centralnervesystemet

28
Q

Angiv symptomer og kliniske fund ved multipel sklerose

A

Centralneurologiske udfald spredt i tid og sted, evt. med remissiontendens:

  1. Retrobulbær neurit (synstab med relativ afferent pupildifferens og moderat retrobulbær smerte, som accentueres ved øjenbevægelser)
  2. Trigeminus neuralgi (ansigtssmerter)
  3. Spastisk parese
  4. Vandladningsforstyrrelser (urge-inkontinens, retention)
  5. Ataksi
  6. Demens
29
Q

Angiv udredning af multipel sklerose på neurologisk afdeling

A
  1. Anamnese
  2. Neurologisk undersøgelse
  3. MR-skanning (white matter lesions)
  4. Lumbalpunktur (antistoffer)
  5. Neurofysiologisk undersøgelse (visuelle/sensoriske Evokerede Potentialer: forlænget latenstid med bevaret amplitude)
30
Q

Angiv behandling af multipel sklerose på neurologisk afdeling

A
  1. Attak: Methylprednisolon
  2. Sygdomsprogression: Interferon-beta (immunmodulerende)
  3. Smertefulde spasmer: Baclofen
  4. Urge-inkontinens: Antikolinergikum
  5. Urinretention: Selvkateterisation
31
Q

Inddel multipel sklerose efter forløb

A
  1. Attakvis MS: Tidsmæssigt adskilte attakker med remissioner
  2. Sekundær progressiv MS: Debut som ved 1, men herefter gradvist progredierende
  3. Primær progressiv MS: Gradvis progression uden erkendelige attakker.
32
Q

Angiv årsagen til Parkinsons sygdom

A

Degeneration af dopaminerge neuroner i substantia nigra pars compacta

33
Q

Angiv symptomer og kliniske fund ved Parkinsons sygdom

A
  1. Bradykinesi
  2. Muskelrigiditet
  3. Hviletremor
  4. Postural instabilitet
34
Q

Angiv udredningen af Parkinsons sygdom på neurologisk afdeling

A
  1. Anamnese (antipsykotika, metoclopramid)
  2. Neurologisk undersøgelse
  3. Evt. PET/SPECT-skanning
35
Q

Angiv behandling af Parkinsons sygdom

A
  1. MAO-hæmmer (selegillin)
  2. Dopaminagonist (ropinirol)
  3. Levodopa med decarboxylasehæmmer (levodopa + carbidopa)
  4. Deep brain stimulation
36
Q

Angiv årsager til Amyotrofisk LateralSklerose (ALS)

A

Degeneration af motorneuroner

37
Q

Angiv symptomer og kliniske fund ved Amyotrofisk LateralSklerose (ALS)

A
  1. Muskelparese
  2. Muskelatrofi
  3. Muskelfascikulationer
38
Q

Angiv udredning af Amyotrofisk LateralSklerose (ALS) på neurologisk afdeling

A
  1. Neurofysiologisk undersøgelse (EMG: fascikulationer og normal nerveledningshastighed)
  2. Genetisk rådgivning
39
Q

Angiv behandling af Amyotrofisk LateralSklerose (ALS) på neurologisk afdeling

A
  1. Glutamatantagonist (riluzol)
  2. Sonde
  3. Respiratorisk støtte
40
Q

Angiv differentialdiagnoser ved ansigtssmerter

A
  1. Primær trigeminus neuralgi
  2. Tandinfektion
  3. Klyngehovedpine
  4. Herpes zoster
  5. Rhinosinuitis
  6. Arteritis temporalis
  7. Multipel sklerose
41
Q

Angiv symptomer og kliniske fund ved trigeminus neuralgi

A

Svære stikkende, jagende og/eller skarpe smerter af få sekunder til 2 minutters varighed sv.t. n. trigeminus’ innervationsområde

42
Q

Angiv behandling af trigeminus neuralgi i hospitalregi

A
  1. Antiepileptikum (fx oxcarbazepin)

2. Evt. kirurgi

43
Q

Angiv årsager til polyneuropati

A
  1. Alkohol
  2. Diabetes mellitus (overvejende aksonal polyneuropati)
  3. Sene bivirkninger til kemoterapi (uger til måneder efter endt behandling)
  4. Campylobacter-infektion ved Guillain-Barrés syndrom (overvejende demyeliniserende polyneuropati)
44
Q

Angiv symptomer og kliniske fund ved polyneuropati

A
  1. Paræstesi
  2. Parese
  3. Evt. smerter
    + respirationsinsufficens, takykardi og hypertension ved Guillain-Barrés syndrom

Ovenstående er oftest symmetrisk og mest udtalt distalt (lange nerver rammes mest)

45
Q

Angiv udredning af polyneuropati på neurologisk afdeling

A
  1. Neurologisk undersøgelse
    - Refleks
    - Sensibilitet (især vibration)
    - Kraft
  2. Neurofysiologisk undersøgelse (ENG: Ved aksonal polyneuropati vil amplitude være nedsat, mens ledningshastigheden vil være nedsat ved demyeliniserende polyneuropati)
  3. Spinalvæskeundersøgelse ved Guillain-Barrés syndrom (forhøjet proteinindhold)
46
Q

Angiv behandling af immunmedieret demyeliniserende polyneuropati (fx Guillain-Barrés syndrom) på neurologisk afdeling

A
  1. Immunoglobulin
  2. Plasmaferese
  3. Glukokortikoid (dog ikke ved Guillain-Barrés syndrom)
  4. Sekundære analgetika ved paræstesier og smerter
  5. Genoptræning
47
Q

Angiv tre trykneuropatier

A
  1. Karpaltunnelsyndrom (hyppigst)
  2. N. ulnaris-kompression (næsthyppigst)
  3. N. peroneus-læsion
  4. N. radialis-læsion
48
Q

Angiv symptomer og kliniske fund ved trykneuropati

A
  1. Parese
    - Tommelabduktion (håndfladen opad og tommelfingeren mod loftet) ved karpaltunnelsyndrom
    - Fingerspredning ved n. ulnaris-kompression
    - Dorsofleksion i ankelled (dropfod) ved n. peroneus-læsion
    - Ekstension i håndled (drophånd) ved n. radialis-læsion
  2. Atrofi
  3. Paræstesi
    - Volart på spidsen af 2. finger ved karpaltunnelsyndrom
    - Volart på spidsen af 5. finger ved n. ulnaris-kompression
    - Lateralside af crus og fodryg ved n. peroneus-læsion
    - Dorsalt mellem 1. og 2. metacarpus ved n. radialis-læsion
  4. Evt. smerter (især natlige smerter ved karpaltunnelsyndrom)
49
Q

Angiv udredningen af karpaltunnelsyndrom på neurologisk afdeling

A
  1. Tinels tegn (slag med reflekshammer mod n. medianus udløser symptomer)
  2. Phalens test (maksimal fleksion i håndleddet udløser symptomer efter 30 sekunder)
  3. Neurofysiologisk undersøgelse (ENG: Nedsat nerveledningshastighed)
50
Q

Angiv behandling af karpaltunnelsyndrom

A
  1. Aflastning

2. Evt. kirurgi

51
Q

Angiv årsager til myasthenia gravis

A

Autoantistoffer rettet mod acetylkolinreceptorer i de motoriske endeplader.

52
Q

Angiv symptomer og kliniske fund ved myasthenia gravis

A
  1. Muskelsvækkelse
  2. Øget muskeludtrætning
    - Øjne: Let ptose og dobbeltsyn
    - Hals: Snøvlen og “tab af hovedet”
    - Evt. respirationproblemer (myasten krise)
53
Q

Angiv udredning af myasthenia gravis på neurologisk afdeling

A
  1. Neurologisk undersøgelse (tale, øjne, strakt-arm-test)
  2. IgG-type acetylcholinreceptor-antistof
  3. Edrofonium-test (acetylcholinesterase-inhibitor)
  4. Neurofysiologisk undersøgelse (EMG: Faldende amplitude ved repetetiv stimulation)
  5. CT-thorax (obs thymom)
54
Q

Angiv behandling af myasthenia gravis på neurologisk afdeling

A
  1. Acetylcholinesterase-inhibitorer (pyridostigmin)
  2. Glukokortikoid
  3. Azathioprin
  4. Myasten krise: Plasmaudskiftning eller immunoglobulin-behandling
55
Q

Angiv årsager til dystrophia myotonica

A

Øget antal CTG repeats (> 50) i DMPK genet på kromosom 17.

56
Q

Angiv symptomer og kliniske fund ved dystrophia myotonica

A
  1. Muskulært: Myotoni, parese og atrofi
  2. Okulært: Ptose og tidlig katarakt
  3. Kardielt: Overledningsforstyrrelser
  4. Endokrint: T2DM
  5. Kognitivt: Nedsat intellekt
57
Q

Angiv udredning af dystrophia myotonica på neurologisk afdeling

A
  1. Genetiske undersøgelser
  2. EMG
  3. Muskelbiopsi
  4. EKG
  5. Ekkokardiografi
58
Q

Angiv behandling af dystrophia myotonica

A

Behandling af komplikationer (fx kataraktoperation)

59
Q

Beskriv nociceptive smerter

A

Murrende, stikkende, trykkende eller dunkende smerte, der skyldes vævsskade.

60
Q

Angiv behandling af nociceptive smerter

A

Trin 1
- Paracetamol 1 g (børnedosis 10-15 mg/kg) hver 6. time
OG/ELLER
- Ibuprofen* 400 mg (børnedosis 10 mg/kg) hver 8. time + syrepumpehæmmer
Trin 2
- Lavdosis depotmorphin10 mg hver 12. time + lactulose10 ml x 3 +bisacodyl10 mg om aftenen
- Hurtigtvirkende morphin pn (dosis skal være 1/6 af døgndosis depotmorphin)
Trin 3
- Højdosis depotmorphin + lactulose10 ml x 3 +bisacodyl10 mg om aftenen
- Hurtigtvirkende morphin pn (dosis skal være 1/6 af døgndosis depotmorphin)

Lette smerter: Trin 1
Moderate smerter: Trin 1 + Trin 2
Stærke smerter: Trin 1 + Trin 3

*
Maksimalt 1-2 ugers behandling

61
Q

Beskriv neuropatiske smerter

A

Jagende, skærende, brændende eller sviende smerte, der skyldes nerveskade.

62
Q

Angiv behandling af neuropatiske smerter

A

TCA (fx nortriptylin)

63
Q

Inddel muskelsygdomme (myopati)

A

Arvelige (fx dystrophia myotonica)

Erhvervede (fx myositis)

64
Q

Angiv forskelle på neuropati og myopati

A 
Neuropati		Myopati
Parese				Distal		Proksimal
Paræstesi				Ja		Nej
Forhøjet CK				Nej		Ja
Elektrofysiologi			ENG	EMG
Muskelbiopsi				Nej		Ja
65
Q

Angiv behandling af myositis på neurologisk afdeling

A
  1. Glukokortikoid
  2. Azathioprin
  3. Methotrexat
  4. Immunoglobulin

10. semester: Hoved-neuro-psyk (5 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions