Plasticitet

Question 1

Hvilke former for non-deklarativ hukommelse findes der?

Answer 1

Habituering, betingning (ikke færdig).

Question 2

Hvad kaldes et stroke/slagtilfælde også?

Answer 2

Apopleksi

Question 3

Hvad er apopleksi?

Answer 3

Mangel på blodtilførsel i dele af hjernen på grund af blodprop eller hjerneblødning (også kaldet stroke/slagtilfælde)

Question 4

Hvilke to overordnede former for hjerneskade er der?

Answer 4

TBI og apopleksi. (Mekanisk vs. vaskulær hjerneskade).

Question 5

Hvad kalder man det, når en skade i en del af hjernen medfører nedsat blodtilførsel i en anden del?

Answer 5

En injury-associated penumbra (Mogensen 2012, p. 4).

Question 6

Hvad er en Penumbra et eksempel på i Mogensen-teksten?

Answer 6

En spontan recovery, som er erfarings-uafhængig. (p. 4).

Question 7

Hvilke typer studier peger på funktionel lokalisering i hjernen ?

Answer 7

Neuroimaging-teknikker og læsionstudier (både kliniske, og eksperimentelle dyreforsøg).

Question 8

Hvad kalder man en området rundt om en læsion?

Answer 8

Perilæsionalt område (Mogensen 2012, p. 5).

Question 9

Hvorfor er det blandt andet usandsynligt at et kredsløb, der er tabt i hjerneskade, vil gendannes et andet sted? Og hvem har bl. a vist dette, hvornår?

Answer 9

1) Fordi modne neuroner har en anden karakter end de ikke-modne neuroner, der formede kredsløbet i hjernen, da den var under udvikling. Senest undersøgt at Goldberg og kollegaer i 2002, og også af Chen og kolleger i 1995.
2) Fordi et stof, produceret af astrocytter, CSPG terminerer de udviklingsmæssige “kritiske perioder” og consoliderer de opbyggede kredsløb. Bl. a undersøgt af Schäfer og kolleger i 2008.

Mogensen 2012, p. 7.

Question 10

Hvilke celler omdanner sig til radiale glial-celler under hjerneskade, så de kan guide nye neuroner til de relevante dele af hjernen ?

Answer 10

Astrocytter (Mogensen 2012, p. 7). (Leavitt og kolleger fandt ud af det i 1999).

Question 11

Hvad sker der med neurogenesen hos en voksen, der får en hjerneskade, og hvem har bl. a undersøgt dette.

Answer 11

Den bliver potentieret (Chen og kolleger 2004).

Question 12

Nævn en downside ved kliniske studier i undersøgelsen af recovery efter hjerneskade.

Answer 12

At mange mennesker med hjerneskader har fået mange områder skadet på samme tid.

Question 13

Hvilke tre principper gælder iflg. Mogensen 2012 for en successfuld recovery?

Answer 13

1) Modificering af graden af bidrag fra forskellige hjernestrukturer, til mediation af opgaveløsninger, sådan at nogle dele bidrager mindre, andre mere, end før.
2) Den funktionelle recovery efter en hjerneskade er medieret af forskellige, unikke strukturer
3) Individer anlægger andre strategier til løsning af en opgave, end dem de benyttede pretraumatisk.

Mogensen 2012, p. 8

Question 14

Den funktionelle recovery efter en hjerneskade er medieret af forskellige, unikke strukturer. Hvad siger det om sandsynligheden for at en hjernestruktur re-etableres efter en hjerneskade?

Answer 14

Hvis en given hjernestruktur skulle reetableres, ville alle kognitive domæner blive recovered i den givne hjernestruktur. Mogensen 2012, p. 8

Question 15

Individer anlægger andre strategier til løsning af en opgave, end dem de benyttede pretraumatisk. Hvad siger det om sandsynligheden for at en hjernestruktur re-etableres efter en hjerneskade?

Answer 15

Hvis en den tabte informationsprocessering (ødelagte kredsløb) skulle gendannes, ville man forvente at de samme opgaveløsningsstrategier blev brugt posttraumatisk, som pretraumatisk. (Mogensen 2012, p. 8).

Question 16

REF-modellen er udviklet med udgangspunkt i forskning omkring rehabilitering af kognitive evner, efter hjerneskader. Men hvad menes den mere bredt at beskrive?

Answer 16

Neurale og kognitive processer, som er udviklet med henblik på at mediere kognitiv og adfærdsmæssig fleksibilitet i den intakte hjerne. Fx problemløsning. (Mogensen 2012, p. 9).

Question 17

Hvordan bliver hjernestrukturer som hippocampus og neostriatum opfattet i REF-modellen?

Answer 17

De bliver omtalt som “treaditionelt definerede hjernestrukturer” (Mogensen 2012, p. 9).

Question 18

Er kognitive funktioner og EFs det samme?

Answer 18

Nej. (Mogensen 2012, p. 9).

Question 19

Hvad er forholdet ml. surface phenomenon og ASs i REF-modellen?

Answer 19

En AS medierer et bestemt overfladefænomen, men de fleste overfladefænomener kan realiseres gennem forskellige ASs. (Mogensen 2012, p. 10)

Question 20

I hvilke to former for situationer, kan individet møde en opgave, som han/hun ikke har nogen præetableret procedure (AS) til?

Answer 20

1) Hvis situationen er helt ny, på en måde, hvor det ikke er muligt at generalisere fra tidligere erfaring
2) hvis hjerneskade har ødelagt relevante EFs og dermed ødelagt de ASs, der normalt ville løse opgaven.

(Mogensen 2012, p. 11).

Question 21

Hvilke to ting kan ske, når et individ møder en situation, hvor han/hun ikke kan anlægge præetablerede procedurer (ikke har en allerede associeret AS).

Answer 21

Enten kan der søges efter allerede eksisterende ASs, der kan bruges, eller der kan anlægges nye ASs.

Question 22

Hvordan skabes en ny AS?

Answer 22

Ved at den funktionelle interaktion mellem EFs ændres.

Question 23

Hvad fandt Leavitt og kolleger ud af i 1999?

Answer 23

At Astrocytter kan omforme sig til radiale glialceller og guide nybagte neuroner.

Question 24

Hvilke to processer gør hjernen fleksibel og plastisk iflg. REF?

Answer 24

Den situationelle udvælgelse af en passende AS og REF-processen, hvor nye ASs skabes. (Mogensen 2011b, p. 32).

Question 25

Hvilken plastisk process er selector/evaluator-mekanismen en del af

Answer 25

Udvælgelsen af en passende AS i nye situationer (inkl ved hjerneskade), og efterfølgende association mellem den givne AS og situationen. (mogensen 2011b, p. 32)

Question 26

Hvilken plastisk process insgår backpropagation-mekanismen i?

Answer 26

REF. Altså skabelsen af nye ASs via reorganisering af elementær-funktioner. (Mogensen 2011b, p. 32).

Question 27

Hvor og hvordan virker NGF?

Answer 27

Nerve growth factor virker i rygsøjlen og i det sympatiske nervesystem. Det er en neurottopisk faktor, der påvirker groningen af neuroner. (Breedlove p. 196)

Question 28

Hvornår finder synapse-eliminering/synepserearrangering sted typisk?

Answer 28

Efter en periode med apoptosis (breedlove p. 198)

Question 29

Hvad kalder man også den synapse-elliminering, der finder sted efter en periode med celledød?

Answer 29

Synapserearrangement, fordi der også bblliver formet nye synapser. (Breedlove p.. 198)