Dyremodeller

Question 1

Hvor får nye neuroner i hippocampus inputs fra og via hvilken pathway?

Answer 1

Enthorhinal cortex, via perforant pathway.

Question 2

Hvor i hippocampus foergår neurogenese hos voksne?

Answer 2

Dentate gyrus

Question 3

Hvad kan iflg. dyreforsøg øge produktion og overlevelse af nye neuroner i dentate gyrus?

Answer 3

Motion, hukommelsestræning og berigede miljøer (Breedlove, p. 554)

Question 4

Hvad er et conditional knockout?

Answer 4

Når et gen kan blive deaktiveret selektivt i fx i et bestemt væv eller et bestemt udviklingstrin

Question 5

Hvad hedder det når et gen deaktiveres i et begrænset omfang, fx på et bestemt udviklingstrin eller i et bestemt udviklingsstadie?

Answer 5

Conditional knockout

Question 6

Hvilket dyreforsøg lavede Shors et al i 2001

Answer 6

De gav rotter et stof, der var dødbringende for nye neuroner. Dette medførte en hæmning i conditioning, men kun når der var et interval mellem CS og US. (Breedlove, p. 554)

Question 7

De gav rotter et stof, der var dødbringende for nye neuroner. Dette medførte en hæmning i conditioning, men kun når der var et interval mellem CS og US.

Hvad hed de og hvornår foregik det?

Answer 7

Shors et al i 2001 (breedlove, p. 554)

Question 8

Hvilke former for hippocampal læring har neurogenese været implikeret i?

Answer 8

Conditioning (når der er et interval mellem CS og US), spatial læring og i nogle studier (ikke alle) fear conditioning. (Breedlove, p. 555).

Question 9

Hvordan har man undersøgt effekten af neurogenesis på spatial læring, hvem har undersøgt det og hvornår.

Answer 9

Via conditional knockout på mus, der slukkede neurogenese. Hæmmede spatial læring, som det eneste.
C. L. Zhang et al, 2008 (Breedlove, p. 555).
OBS. kunne det være et udtryk for hæmning af conditioning (belønningen), snarere end spatial læring.- kunne være fedt at undersøge, evt. til eksamen.

Question 10

Hvilke studier danner et billede af, at neurogenese spiller en rolle for læring?

Answer 10

Shors et al (2001), Zhang et al (2008), Sahey et al (2011)

Question 11

Hvad går Sahey og kollegaers forsøg fra 2011 ud på og hvorfor er det vigtigt i forhold til Shors et al (2001) og Zchang et al (2008)’s forsøg?

Answer 11

Via genetisk manipulation øgede overlevelsen af nye neuroner i dentate gyrus. Dette medførte mere LTP i hippocampus og bedre performance i opgaver hvor dee skulle diskriminere mellem forskellige miljøer. Dette peger på at andre forsøg (Zchang (2008) og Shors (2001) rent faktisk viser effekt af neurogenese på hhv. spatial læring og conditioning, og ikke bare en generel effekt (fx at dyrene føler sig dårlige pga nedsat neurogenese).

Question 12

Hvem har lavet forsøget, der har vist en reduceret mængde acethylcholine i gamle rotter, der klarer sig dårligt i en watermaze-opgave, sammenlignet med unge rotter, eller gamle rotter, som klarer sig godt? Et forsøg, der peger på at cholinergisk neurotransmission spiller en rolle i forhold til alders-relaterede nedskrivninger i hukommelse.

Answer 12

Gallagher et al (1995).

Question 13

Hvilket forsøg lavede Gallagher og kolleger i 1995?

Answer 13

De lavede et forsøg, der viste reduceret mængde acethylcholine i gamle rotter, der klarer sig dårligt i en watermaze-opgave, sammenlignet med unge rotter, eller gamle rotter, som klarer sig godt? Et forsøg, der peger på at cholinergisk neurotransmission spiller en rolle i forhold til alders-relaterede nedskrivninger i hukommelse. (Breedlove, p. 556)

Question 14

Hvilket forsøg lavede Liu og kolleger i 2012?

Answer 14

Mangler svar, Breadlove, p. 557

Question 15

Hvilke tre udfordringer for brugen af dyremodeller i neuroscience nævner Mogensen (2011) i Animal models in neuroscience?

Answer 15

1) Manglende konsensus omkring ligheden mellem dyre- og menneskehjerner (Robbins, 1998).
2) Manglende præcise og objektive metoder (Mogensen)
3) Manglende definition på “optimal neurovidenskabelig dyremodel”.

Question 16

Homologi

Answer 16

Når to træk er nedarvede af samme forfædre, men ikke nødvendigvis er ens.

Question 17

Hvad kommer man formentlig aldrig til at lave en dyremodel af?

Answer 17

Traumatisk aphasi, da det er usandsynligt at andre end mennesker har et specialiseret sprogområde, der svarer til Broca.

Question 18

Hvilke ting er formentlig iflg. Mogensens animal models in neuroscience specifikke for menneskehjernen?

Answer 18

1) Højt specialiserede sprogområder (eks. Broca)

2)

Question 19

Hvilken del af duens hjerne, mener man svarer funktionelt, biokemisk og histokemisk til neokortex hos mennesker? Og hvem fandt ud af det?

Answer 19

posterodorsolateral neostriatum. Mogensen og Divac fandt ud af det ila. 80’erne og start 90’erne.

Question 20

Hvad fandt Fuster i 1980 ud af?

Answer 20

At størrelsen af prefrontal cortex var større hos højere primater, end hos lavere primater. (Mogensen 2011a, p. 48)

Question 21

Hvad har man tidligere tænkt var særligt for menneskets prefrontale cortex?

Answer 21

At kun hos mennesket fyldte prefrontal cortex en tredjedel af det samlede neocortex (Mogensen 2011a, p. 48).

Question 22

Hvem argumenterede for at man kun skulle bruge primater i studiet af prefrontal cortex-funktioner, og hvorfor?

Answer 22

Det sagde Fuster i 1980, fordi:

1) Størrelsen af prefrontal cortex i forhold til det samlede neocortex er større hos højere pattedyr (mente man), end lavere pattedyr.
2) den cytoarkitekturiske sammensætning af prefrontal cortex var anderledes hos nogle pattedyr, end hos primater?

Question 23

Hvorfor var fundet af et hjernevæv, i duen, der svarer til prefrontal cortex hos mennesker vigtigt?

Answer 23

Fordi man tidligere havde troet at kun pattedyr havde et prefrontalt cortex.

Question 24

Hvilket vigtigt fund har man gjort på myrepindsvin og hvorfor er det vigtigt?

Answer 24

Man har vist at dens præfrontale cortex fylder 50% af dens samlede neocortex. Det taler imod ideen om at et stort præfrontal cortex hører til det at være et højt udviklet dyr. (bla. Divac og kolleger i 1987) (Mogensen 2011a, p. 49).

Question 25

Hvilke sygdomme kan undersøges ved at beskadige striatum i dyremodeller?

Answer 25

Huntingtons Chorea og Parkinsons.

Question 26

Hvorfor er komparative analyser af prefrontal cortex og neostriatum vigtige i forhold til at anvende dyremodeller, det involverer skader af disse?

Answer 26

Fordi både neostriatum og prefrontal cortex er heterogene og højt specialiserede (Mogensen 211a)

Question 27

Hvad er hovedpointen i Mogensen 2011a’s afsnit “species comparisons”?

Answer 27

At dybdegående komparative analyser er altafgørende for anvendelsen af dyremodeller i neurovidenskab (jf. Robbins).

Question 28

Hvilken objektiv information har man brugt til at sammenligne skizofrene patienter med dyremodeller?

Answer 28

Pre-pulse startling response (-paradigmet) (Mogensen 2011a, p. 50).

Question 29

Beskriv “pre-pulse startling paradigmet”

Answer 29

Alle mennesker og dyr viser en målbar reaktion på en pludselig høj lyd, en “startle”. Denne response bliver hos normale mennesker mindsket, hvis der kommer mindre lys forinden, en “pre-pulse”. Denne pre-pulse-effekt er mindsket hos skizofrene. Denne viden bruges i dette paradigme til at sammenligne skizofrene patienter med dyremodeller. (Mogensen 2011a, p. 50).

Question 30

Hvilken hypotese omkring skizofreni er den mest fremtrædende pt?

Answer 30

Dopamin-hypotesen

Question 31

Hvilke fund taler for dopamin-hypotesen om skizofreni

Answer 31

At dopamin-agonister fremmer skizifreni-symptomer, selv hos raske; at antipsykotisk medicin virker bedre i takt med dets evne til at fungere som antagonist i D2-receptorer; at der er fundet øge mængde D2-receptorer i post-mortem-studier hos skizofrene. Dog uvidst om dette skyldes medicinering eller sygdom (Mogensen 2011a, o. 51).

Question 32

hvilke typer dyremodeller nævner Mogensen 2011a ifm. skizofreni?

Answer 32

pre-pulse startling response-undersøgelser af dopaminhypotesen, hvor man inducerer dopaminergisk hyperaktivitet i rotter, og undersøger deres pre-pulse startling response.

MAM, hvor man forstyrrer føtal neurogenese, for at efterligne de cytoarkitektoniske, funktionelle og adfærdsmæssige anormaliteter, der er hos skizofrene.

Ventral hippocampal lesions. for at efterligne de strukturelle forandringer, der ses hos skizofrene.

Genetisk modellering.

Mogensen, 2011a, p. 52

Question 33

Hvilke to ting er hovedsageligt vigtige i forhold til at lave præcise, objektive dyremodeller (iflg Mogensen 2011a)

Answer 33

1) at klinikere leverer objektiv viden om patienter (ex. startle response), og 2) at forskere inden for dyreforsøg forbedrer deres metoder til adfærdsanalyse

Question 34

Hvordan foreslår Mogensen (2011a, p. 52) at man kan undersøge, om den nedsatte præstation i en step-through shock-avoidance-test, hos rotter med thiamin-mangel skyldes hhv. kognitiv eller motorisk forringelse?

Answer 34

Man får dem til at løse en water-maze test i stedet, da det ikke er afhængig af deres motoriske færdigheder (bortset fra på hastighed).

Question 35

Hvad er challenges den bedste metode til, iflg. hvem?

Answer 35

Til at undersøge det neurale substrat til recovery (Mogensen og Mala, 2009).

Question 36

Hvordan skal recovery defineres ifølge Mogensen 2011a?

Answer 36

Med henvisning til den primære skade og den adfærds-test, der udføres (p. 54).

Question 37

Hvad er de betingede og ubetingede variable, og hvilke variable holdes konstant, i et challenge-eksperiment, hvor man ønsker at kortlægge neurale processer bag en bestemt recovery?

Answer 37

Betinget variabel: adfærd
ubetinget variabel: den givne challenge
konstante variable: Task og primær læsion (som er de to parametre, der definerer recovery).
(Mogensen 2011a, p. 54).

Question 38

Mogensen og kolleger har i 2002 vist at rotters place-learning i en nonmapping water-maze variant ikke bliver påvirket af at deres cholinergiske system er sat ud af spil. Betyder det, at det cholinergiske system ikke har en funktion i en nonmapping place-task?

Answer 38

Nej. Når det cholinergiske system er hæmmet, bliver task solution i en place-task hyperafhængigt af det catecholaminergiske, og særligt det dopaminergiske system. (Mogensen og kolleger 2002) (i. Mogensen 2011, p. 55)

Question 39

Hvordan har man fundet ud af at det cholinergiske system har en funktion for rotters place-learning i en nonmapping udgave af en watermaze placelearning task, på trods af at de godt kan klare opgaven, når deres cholinergiske system er sat ud af spil?

Answer 39

Gennem challenges. Man har hæmmet det chatecholaminergiske system hos rotter med hhv. intakt og ikke-intakt cholinergisk system, og fundet, at dette havde en negativ effekt på de hjerneskadede rotters performance, hvilket tyder på at hæmningen af det cholinergiske system er på bekostning af en hyperafhængighed af det chatecholaminergiske system (og især det dopaminergiske). (

Question 40

Hvad kan farmakologiske og strukturelle challenges være med til at afsløre?

Answer 40

Hvorvidt manglende effekt af en hjerneskade på en bestemt task, skyldes at det skadede område ikke har betydning for opgaven, eller om det skyldes at der bliver kompenseret fra andre systemer (plasticitet). (Mogensen 2011a, p. 55)

Question 41

Hvilke systemer er involveret i hhv. nonmapping og mapping place-tasks ifølge de forsøg med rotter, der er beskrevet i Mogensen 2011a, og hvilke systemer overtager, når de primære hæmmes?

Answer 41

Nonmapping: Cholinergiske system og hippocampus. Overtages af catecholaminergiske (mest dopaminergiske) system i prefrontal cortex. (Mogensen 2011a, p. 55)

Mapping: serotonergiske. Overtages af det cholinergiske.

Question 42

Hvordan har man fundet ud af at det cholinergiske system kompenserer for et manglende serotonergisk system, hos hjerneskadede dyr? (Mogensen 2003)

Answer 42

Vha. en challenge. Man har forstyrret cholinergisk transmission (vha. det scopolamine system), hos dyr med hhv. intakte og ikke-intakte serotonergiske systemer og fundet at denne hæmning kun havde en betydning for de sidstnævnte (Mogensen 2011a, p. 56).

Question 43

Hvilke challenge-studier bliver nævnt i Mogensen (2011a)?

Answer 43

1) Studier af recovery efter primær skade/forstyrrelse af det cholinergiske system, i en nonmapping allocentrisk place-learning water-maze task. Viste at det catecholaminergiske system i prefrontal cortex kompenserer. (Mogensen 2002).
2) studier af recovery efter primær skade på det serotonergiske system i en mapping place-learning water-maze task. Viste at det cholinergiske system kompenserer. (Mogensen 2003)
3) behavioral challenges til fire grupper rotter: 1) fjernet prefrontal cortex 2) læsioner på hippocampus, 3) begge skader, 4) sham-control. De forskellige challenges kunne afsløre, hvordan disse funktioner interagerer i en recovery-process. (Mogensen et al. 2004, 2005, 2006) (p. 56)

Question 44

Hvor findes der iflg. Mogensen (2011a) oftest shortcomings i studier, der anvender dyremodeller?

Answer 44

I adfærdsanalyserne. Beskrivelserne af patologierne hos patienterne inkl. objektive informationer er ofte fyldestgørende (Mogensen 2011a, p. 57)

Question 45

Beskriv et eksempel på at rigtig mange variable og interaktioner skal tages højde for, når man undersøger processer (her den terapeutiske effekt af et stof, ift. recovery).

Answer 45

Brugen af EPO. EPO har både virkninger på vaskulære hjerneskader, og på TBI. Det kan både mindske skader (beskytter mod neurotoxinen MPTP og mindsker cholinergisk celledød efter fimbria-fornix transektion), og fremme recovery. Og den optimale timing afhænger af den skade der skal behandles (Mogensen 2011a, p. 59-59).

Question 46

Hvad kalder man en dyremodel, hvor symptomer og ætiologi hos dyret er identisk til menneskets symptomer og ætiologi?

Answer 46

En homolog model. (Mogensen 2011a, p. 59)

Question 47

Hvornår er der tale omen homolog dyremodel?

Answer 47

Når symptomer og ætiologi hos dyret er identisk til menneskets symptomer og ætiologi? (Mogensen 2011a, p. 59)

Question 48

Hvilken form for dyremodel er der tale om, når der er identitet mellem model og sygdom i både ætiologi og symptomer ?

Answer 48

Homolog model (Mogensen 2011a, p. 59).

Question 49

Hvad kalder man en dyremodel, hvor der er identitet mellem symptomer, men ikke nødvendigvis ætiologi?

Answer 49

En isomorf model (Mogensen 2011a, p. 59).

Question 50

Hvilke former for dyremodeller er mest hyppige, isomorfe eller homologe ?

Answer 50

Ingen af dem, men snarere “partiale” modeller, der prøver at modellere en begrænset del af den menneskelige tilstand. (Mogensen 2011a, p. 60).

Question 51

Hvad er kravene til den optimale dyremodel iflg. McKinney (1977)?

Answer 51

Den skal være homolog OG have samme behandlingsreaktion, som sygdommen. McKinney 1977, iflg Mogensen 2011a, p. 60)

Question 52

Hvem mener at den optimale dyremodel har identisk symptomatologi og samme reaktion på pharmakologisk behandling. også mht. temporale variable, og hvornår sagde han det?

Answer 52

Leonard (1989)

Question 53

Hvilke to typer spørgsmål er dyreforsøg oftest involveret i iflg Mogensen 2011a?

Answer 53

1) testning af ny terapi, oftest stoffer.

2) generel undersøgelse af psykiatriske og neurologiske sygdomme, især deres neurale substrat.

Question 54

Hvornår er det mest optimalt med en homolog, eller i det mindste isomorfisk dyremodel, og hvorfor?

Answer 54

Når man skal teste effekten og bivirkninger af medicin. (Mogensen 2011a, p. 60).

Question 55

Hvornår er der iflg Mogensen 2011a størst mulighed for at lave en homolog model?

Answer 55

Ved TBI (Mogensen 2011a, p. 60)