P - Kapital 4 - Venturekapital investeringer

Question 1

Hvad er venturekapital?

Answer 1

Venturekapital er kapital, som investeres i unoterede selskaber i den tidlige fase af deres udvikling mod erhvervelse af aktier eller anparter

Question 2

Hvad er deal flow?

Answer 2

En ventureinvestors adgang til investe­ringsmuligheder

Question 3

Hvorfor har erfarne ventureinvestorer ofte bedre resultater end nystartede fonde?

Answer 3

De erfarne investorer har bedre forbindelser og dermed adgang til bedre deal flow.

Question 4

En ventureinvestorens screening af et potentielt porteføljeselskab vil normalt omfatte undersøgelse af hvilke forhold?

Answer 4

Ventureinvestorens screening af et potentielt porteføljeselskab vil omfatte oplysninger om en række forhold vedrørende selskabet, herunder om ledel­ sen, nøglemedarbejdere, produkter, marked, konkurrenter, økonomi, immate­ rielle rettigheder og særlige risici.

Question 5

Er der forskel på en screening og en DD?

Answer 5

En typisk screening vil derimod ikke opfylde kravet til en juridisk due diligence

Question 6

Hvad handler TecCapital Ltd.-sagen, U2005.761SH, om?

Answer 6

Sø- og Handelsretten har i TecCapital Ltd.-sagen, U2005.761SH, under­ streget, at caveat emptor reglen - købers undersøgelsespligt - også gælder i forbindelse med ventureinvesteringer, s. 114

Question 7

Hvad er et term sheet?

Answer 7

Et term sheet er en hensigtserklæring, som be­ skriver de væsentligste vilkår og betingelser, som investoren er villig til at ac­ ceptere i forbindelse med en investering i selskabet.

Question 8

Er det term sheet juridisk bindende?

Answer 8

Dokumentet er ikke til­ tænkt at være juridisk bindende for parterne, bortset fra enkelte bestemmelser om omkostninger, lovvalg og lignende.

Question 9

Er det term sheet juridisk bindende?

Answer 9

Dokumentet er ikke til­ tænkt at være juridisk bindende for parterne, bortset fra enkelte bestemmelser om omkostninger, lovvalg og lignende. Selvom et term sheet normalt ikke er en juridisk bindende aftale, vil begge parter antage, at de vilkår, der er skitseret deri, vil danne grundlag for udar­bejdelse af en bindende investeringsaftale og øvrig dokumentation.

Question 10

Hvad er formålet med et term sheet?

Answer 10

Et term sheet har til formål at fastslå, om parterne kan blive enige om de vigtigste vilkår i den forestående transaktion, før den potentielle investor og målselskabet bruger for meget tid og for mange ressourcer på due diligence og kontraktudarbejdelse.

Question 11

Hvad er formålet med at foretage venturekapitalinvesteringer?

Answer 11

Investeringerne foretages med henblik på fortjeneste ved senere salg af disse aktier.

Question 12

Selskabsloven definerer ikke, hvad det betyder, at værdipapirer udbydes til offentligheden. Udvalget til Modernisering af Selskabsretten har i betænk­ningen anført, at anparter i et anpartsselskab kan tilbydes en nærmere define­ret gruppe af investorer i modsætning til offentligheden. Hvad skal der forståes med dette?

Answer 12

Betænkningen nævner som eksempel, at en invitation til at investere gennem en annonce i en landsdækkende eller lokal avis som udgangspunkt må anses for så udefineret, at det er et udbud til offentligheden. I betænkningen hedder det, at en reklame kan begrænses til forholde sig til en bestemt gruppe, fx avisabonnenter eller beboere i et bestemt lokalområde, i hvilket tilfælde en annonce ikke vil være i strid med forbuddet mod at tilbyde anparter til offentligheden.

Question 13

Hvornår må et udbud fra et ApS som udgangspunkt anses for at være lovligt og ikke ske til offentligheden?

Answer 13

Det må på denne baggrund antages, at en direkte invitation fra et anpartsselskab til en bestemt gruppe af investorer ikke udgør et tilbud til offentligheden.

Question 14

Hvilke bestemmelser bør et term sheet som minimum indeholde bestemmelser om?

Answer 14

Om investe­ringsbeløbets størrelse, de værdipapirer, der modtages til gengæld for en in­vestering, betingelser for udbetaling, fx bestyrelsesgodkendelse, samt eventu­elle efterfølgende betingelser (fx milepæle, der skal opfyldes), erklæringer og garantier, efterfølgende ledelse af selskabet, bestyrelsesrepræsentation, exit­ bestemmelser (overdragelse af aktier mv.) og oplysningskrav

Question 15

Hvorfor er det afgørende at inddrage en ad­vokat allerede på tidspunktet for forhandlinger af et term sheet?

Answer 15

Selvom det ofte betragtes som et kommercielt an­ liggende at blive enige om et term sheet, er det afgørende at inddrage en ad­vokat allerede på dette tidspunkt, da det som nævnt er vanskeligt at afVige fra vilkår i term sheet’et under de senere forhandlinger

Question 16

Hvad reguleres i investment agreement?

Answer 16

Hvordan, hvornår og hvor meget kapital ventureinvestorerne skal investere i et porteføljeselskab, samt hvilke værdipapirer dette selskab skal udstede, herunder om der skal udstedes aktier i en ny aktie­klasse, og til hvem.

Question 17

Hvad reguleres af shreholder agreement?

Answer 17

Sammen med vedtægterne fastlægger ejeraftalen reglerne for den fremtidige ledelse af porteføljeselskabet samt for alle spørgsmål vedrørende overdragel­ se af aktier og exit.

Question 18

Hvad vil det sige, at venturefonde gerne syndikerer gerne investeringer?

Answer 18

Venturefonde syndikerer gerne investeringer, hvilket vil sige, at de foretager investeringer sammen med andre venturefonde.

Question 19

Venturefonde syndikerer gerne investeringer. Hvorfor?

Answer 19

At opdele en investering mellem flere investorer giver hver af dem mulighed for at investere et mindre beløb i hvert porteføljeselskab, hvilket igen gør det muligt for dem at opbygge en bredere portefølje og sprede risi­ koen. Det giver også mulighed for at få en »second opinion« om en påtænkt investering. Endvidere giver syndikering mulighed for, at investorerne kan dele transaktionsomkost­ningerne. Endelig kan investorernes forskellige ikke-finansielle færdigheder supplere hinanden og give større merværdi til den pågældende virksomhed.

Question 20

Hvad er club deals?

Answer 20

Club deals er syndikerede transaktioner, hvor kapitalfonde i fællesskab køber eller investerer i et målselskab

Question 21

Kom med det mest typiske eksempel på en club deal, der er sket i Danmark?

Answer 21

Opkøbet af TDC er et dansk eksempel på en sådan »club-deal«, idet transaktionen blev gennemført, ved at fem udenlandske kapitalfonde stiftede et fælles selskab, et SPV, der købte aktierne i TDC.

Question 22

Hvordan er de to metoder som investeringer kan være trancheopdelt?

Answer 22

Milepælsfinansiering, som runde-finansiering eller som en kombination af begge.

Question 23

Hvornår anvendes milepælfinansiering typisk?

Answer 23

Milepælfinansiering benyttes mest i forbindelse med investeringer i sel­skaber i de tidlige stadier af deres livscyklus (såkaldte »pre-seed«-, »seed«- og »start-up«-stadier).

Question 24

Hvad er ideen med milepælfinansiering?

Answer 24

Ideen er at fastlægge en række mål eller milepæle (»milestones«) for målselskabet for derefter kun at give selskabet de midler, der er nødvendige for, at selskabet kan nå den næste milepæl.

Question 25

Hvorfor er milepælfinansiering fordelagtigt?

Answer 25

Milepæle tjener til at disciplinere ledelsen af målselskabet og sikre, at de arbejder hen imod opfyldelsen af vedtagne mål.

Question 26

Hvorfor kan milepælfinansiering være med til at begrænse investors tab?

Answer 26

Milepælfinansiering begrænser det potentielle tab, hvis projektet mislykkes, idet målselskabet kun for de midler, der er nødvendige for, at selskabet kan nå den næste milepæl. Investeringsaftalen vil således forpligte investorerne til at foretage yderligere indskud i selskabet på de aftalte tidspunkter, hvis milepæ­lene nås, og omvendt frigøre dem fra forpligtelsen til at investere yderligere, hvis milepælene ikke nås.

Question 27

Hvor reguleres aftale om milepælfinansiering?

Answer 27

Milepælene fastlægges normalt i investment agreement

Question 28

Hvordan foregår finansiering i finansieringsrunder?

Answer 28

Finansiering i finansieringsrunder (financing rounds) betyder, at hver enkelt ny rate forhandles selvstændigt, når porteføljeselskabet har brug for finansiering.

Question 29

Hvornår er det fordelagtigt at anvende financing rounds fremfor milestone finansiering?

Answer 29

Finansiering i runder er en almindelig måde at strukturere fi­nansieringen af porteføljeselskaber, når investorerne ikke er villige til at give tilsagn om fremtidige investeringer, når milepæle ikke nemt kan defineres, eller når resultatet af det næste udviklingstrin af virksomhedens produkt er usikker.

Question 30

Fra et finansielt perspektiv vil parterne søge at bruge investeringsrunderne til at sikre en løbende opskrivning af porteføljeselskabets værdi. Hvordan?

Answer 30

Dette gøres ved i hver ny runde at prøve at få en ny investor til at investere i selskabet på baggrund af en højere pris på aktierne, der så danner grundlag for en værdi­ansættelse af hele selskabet.

Question 31

Fra investorernes synspunkt er det afgørende, at likvidationspræferencen gælder alle exit-scenarier, uanset om der er tale om et salg af aktier eller akti­ver i selskabet. Hvordan sikres dette?

Answer 31

Salg af aktier er en transaktion på aktionærniveau. Den vedtægtsmæssige likvidationspræference har derfor normalt været sup­pleret af en bestemmelse i ejeraftalen om, at investorerne har fortrinsstilling i tilfælde af et salg af aktierne i selskabet.

Question 32

Hvad er likvidationspræference?

Answer 32

Forlods udlodning af et beløb svarende til en multipel (ofte en til to gange) af det investerede beløb i tilfælde af likvidation af selskabet.

Question 33

Hvorfor bør bestemmelser om omfordeling af overskud i tilfælde af et aktie­salg indgå i ejeraftalen?

Answer 33

Erhvervsstyrelsen har traditionelt set afvist at registrere vedtægtsbestemmelser om ejerforhold

Question 34

Vil en likvidationspræference normalt blive udløst af en børsintroduk­tion?

Answer 34

Nej, i dette tilfælde bliver alle aktier i selskabet omklassificeret til almindelige aktier uden særlige rettigheder

Question 35

Hvornår bør en automatisk omklassificering af præferencerettigheder kun ske?

Answer 35

I tilfælde af en vellykket børsnotering, som giver selskabet et vist provenu, og som medfører, at værdi­en af ventureinvestorernes aktier mindst svarer til det investerede beløb/likvi­dationspræferencen. En børsnotering, som opfylder disse krav, betegnes en kvalificeret børsnotering (Qualified IPO)

Question 36

Hvad er en qualified IPO?

Answer 36

En vellykket børsnotering, som giver selskabet et vist provenu, og som medfører, at værdi­en af ventureinvestorernes aktier mindst svarer til det investerede beløb/likvi­dationspræferencen, således at alle aktier i selskabet omklassificeret til almindelige aktier uden særlige rettigheder

Question 37

Hvad er en alternativ model til en qualified IPO?

Answer 37

Undertiden ses en alternativ model, hvor der sker en omklassificering af akti­erne uanset det opnåede provenu ved børsnoteringen, men hvor investorerne bliver kompenseret ved at få lov til at tegne et antal aktier til kurs pari, hvis børsintroduktionen sker til en lavere værdi end forudsat.

Question 38

Venturefonde kan også kræve en præference for så vidt angår udbytte i porteføljeselskaberne. I danske venturekontrakter er det dog almindeligt at inkludere et forbud mod udbetaling af udbytte. Hvorfor?

Answer 38

I de fleste tilfælde bør det af­tales, at midler, der vil kunne udbetales som udbytter, skal geninvesteres i virksomheden med henblik på at sikre yderligere vækst i stedet for at blive udbetalt til investorerne som udbytte. Investorerne bliver belønnet på tids­punktet for exit.

Question 39

Hvad er en warrant?

Answer 39

En tegningsoption (warrant) er en mulighed for indehaveren til at tegne (yderligere) aktier til en bestemt pris på et fremtidigt tidspunkt eller i en fremtidig periode

Question 40

Hvor er en virksomheds udstedelse af tegningsoptioner reguleret i selskabslo­ven?

Answer 40

En virksomheds udstedelse af tegningsoptioner er reguleret i selskabslo­vens §§ 167

Question 41

Hvem træffer beslutning om udstedelse af warrants i et selskab og hvorfor?

Answer 41

Udnyttelse af tegningsoptioner kræver en forhøjelse af sel­skabets aktiekapital, og udstedelsen af tegningsoptioner og den efterføl­gende kapitalforhøjelse skal derfor besluttes af generalforsamlingen

Question 42

Hvor reguleres vilkårerne for warrants, når der er truffet beslutning om udstedelse af disse?

Answer 42

Vilkårene og betingelserne for warrants skal optages i selskabets vedtægter.

Question 43

Hvad er konvertible lån?

Answer 43

Et konvertibelt lån er et lån, som kan konverteres til aktier i porteføljeselskabet (debitor) til en bestemt omregningskurs på et bestemt tidspunkt.

Question 44

Kræver konvertible lån en kapitalforhøjelse?

Answer 44

Konvertible lån kan udstedes som en lånefacilitet, der kan hæves efter behov og uden hen­syn til de formelle regler for ændringer af aktiekapitalens størrelse, der først finder anvendelse ved konvertering.

Question 45

Der kan være en række grunde til at bruge et konvertibelt lån som et alter­nativ til en direkte aktieinvestering. Hvad er disse grunde set fra iværksætterens synspunkt?

Answer 45

For iværksættere kan det have psykolo­gisk betydning ikke at blive fuldt udvandet med det samme. Ved at udstede et konvertibelt lån til investorerne kan iværksætterne i sidste ende risikere at blive udvandet økonomisk, men i mellemtiden bevarer iværksætterne deres aktiepost og stemmerettighederne tilknyttet disse.

Question 46

Der kan være en række grunde til at bruge et konvertibelt lån som et alter­nativ til en direkte aktieinvestering. Hvad er disse grunde set fra investorernes synspunkt?

Answer 46

Fra investorernes synspunkt kan der være flere grunde til ikke at erhverve (yderligere) aktier i porteføljeselskabet. Visse offentligt finansierede investo­rer, såsom Vækstfonden i Danmark er underlagt begrænsninger med hensyn til aktieinvesteringer. Venturefonde kan ligeledes være underlagt begræns­ninger med hensyn til den maksimale ejerandel i et enkelt porteføljeselskab. Desuden kan tilbagebetaling af et lån være mere skatteeffektivt end en for­rentning af en aktieinvestering. Konvertible lån ender dog ofte med at blive konverteret til aktier.

Question 47

Hvornår anvendes bridge-lån ofte?

Answer 47

Bridge-lån anvendes således ofte til at forhindre, at selskabet lø­ber tør for kontanter mellem to finansieringsrunder, hvor det tager længere tid end forventet af nå til enighed mellem selskabet og investorerne.

Question 48

Hvornår anvendes bridge-lån ofte?

Answer 48

Bridge-lån anvendes således ofte til at forhindre, at selskabet lø­ber tør for kontanter mellem to finansieringsrunder, hvor det tager længere tid end forventet af nå til enighed mellem selskabet og investorerne. Bridge-lån kan også gives til et porteføljeselskab i nød, mens der søges efter en ny investor til at deltage i en investering. Endelig kan et bridge-lån gives i tilfælde, hvor virksomheden har behov for finansiering for at klare pe­rioden umiddelbart før en børsintroduktion.

Question 49

Hvor i selskabsloven er udstedelse af konvertible lån reguleret?

Answer 49

Udstedelse af konvertible lån er reguleret i selskabslovens §§ 167ff

Question 50

Hvem kan træffe beslutning om udstedelse af konvertible lån?

Answer 50

Konvertible lån kræver vedtagelse på generalforsamlingen

Question 51

Hvor skal vilkårerne for et konvertibelt lån fremgå og hvad sker vilkårene som minimum beskrive?

Answer 51

Vilkårene for lånet og konverteringen skal optages i vedtægterne, herunder skal långivers stilling i tilfælde af kapitalforhøjelse, kapitalnedsættelse, udstedelse af teg­ningsretter eller nye konvertible gældsbreve, opløsning, herunder fusion eller spaltning, beskrives.

Question 52

Kan GF bemyndige det CLO til udstedelse af konvertible lån?

Answer 52

Generalforsamlingen kan alternativt bemyndige bestyrelsen (det centrale ledelsesorgan) til at udstede konvertible lån, jf. selskabslovens § 169

Question 53

Kan GF bemyndige det CLO til udstedelse af konvertible lån?

Answer 53

Generalforsamlingen kan alternativt bemyndige bestyrelsen (det centrale ledelsesorgan) til at udstede konvertible lån, jf. selskabslovens § 169

Question 54

Generalforsamlingen kan bemyndige bestyrelsen (det centrale ledelsesorgan) til at udstede konvertible lån, jf. selskabslovens § 169. For hvor længe kan en sådan bemyndigelse giver?

Answer 54

Be­myndigelsen kan gives for en eller flere perioder på op til fem år ad gangen og for et beløb på op til halvdelen af aktiekapitalens størrelse på det tids­punkt, hvor beslutningen vedtages. En sådan bemyndigelse skal indarbejdes i vedtægterne.

Question 55

Det er muligt for porteføljeselskabet at udstede et konvertibelt lån uden at overholde den procedure, der er fastsat i selskabsloven. Hvordan?

Answer 55

Ved at lade investo­rerne forpligte sig til at stemme for den nødvendige kapitalforhøjelse i en ejeraftale.

Question 56

Det er muligt for porteføljeselskabet at udstede et konvertibelt lån uden at overholde den procedure, der er fastsat i selskabsloven. Hvad er ulempen ved at udnytte den mulighed for omgåelse?

Answer 56

I sådanne tilfælde vil lånet ikke opfylde betingelserne for at blive behandlet som et konvertibelt lån i henhold til dansk selskabs- og skattelovgivning.

Question 57

Er påløbne renter på et konvertibel lån også konvertibelt?

Answer 57

Påløbne renter tilskrives normalt hovedstolen og vil således også være konvertible. Det kan dog også bestemmes, at påløbne renter skal betales til långiver enten løbende eller ved lånets forfald.

Question 58

Hvad er hands-on hhv. hands-off investeringer?

Answer 58

Hvor investoren indtager et aktiv rollensvar for værdiskabelse (hands-on-investeringer) og passive inve­steringer, der kun har finansielt sigte (hands-off-investeringer)

Question 59

Det er afgørende for ventureinvestorer at kunne styre beslutninger i porteføljeselskaberne, der kan have en væsentlig betydning for værdien af investerin­gerne eller eventuelle exit. Hvordan sikres dette?

Answer 59

Der indsættes normalt en bestem­melse i enten vedtægterne eller ejeraftalen, der opregner en række reserved matters, som der kun kan træffes beslutning om med sam­tykke fra visse investorer (typisk et flertal af ventureinvestorerne)

Question 60

Nævn eksempler på reserved matters som ventureinvestorerne ofte vil kræve?

Answer 60

Sådanne ejerbeslutninger kan omfatte ændringer af vedtægterne, ændringer i kapital­strukturen, salg af hele eller en væsentlig del af forretningen, ændring af forretningsplanen eller budgetter, optagelse af lån, væsentlige ændringer af an­sættelseskontrakter for nøglemedarbejdere eller indførelse af bonus- eller ak­tiebaserede incitamentsprogrammer mv.

Question 61

Den måde, hvorpå bestemmelserne om reserved matters er formuleret på, varierer. Nævn nogle varianter?

Answer 61

De kan fx være udformet som en vetoret for visse af investorerne på generalforsamlinger og tilsvarende vetoret for disse investorers re­præsentanter i bestyrelsen eller som et samlet katalog over beslutninger, som altid skal forelægges investorerne og besluttes med en bestemt majoritet.

Question 62

Ventureinvestorer ønsker sædvanligvis at bidrage direkte til den strategiske og overordnede ledelse af porteføljeselskaber. Hvordan sikres dette?

Answer 62

Ved at kræve repræsentation i bestyrelsen.

Question 63

Nogle offentligt finansierede investorer, som eksempel­vis Vækstfonden har ikke lov til at tage en plads i bestyrelsen for deres porteføljeselskaber. Hvordan kan disse investorer alligevel sikre en vis indsigt og indflydelse i bestyrelsen?

Answer 63

I stedet vil de ofte kræve at få en observatør i bestyrelsen, der har en ret til at deltage i bestyrelsesmøder og til at tale ved sådanne møder, men ikke til at stemme

Question 64

Hvorfor kan en skriftlig instruks til direktionen være et nyttigt redskab til styring af den daglige ledelse af porteføljeselskaber?

Answer 64

Skriftlige instruktioner kan være den bedste måde at pålægge ledelsen visse pligter, herunder at overholde de bestemmelser, som fremgår af ejeraftalen, hvor ledelsen ikke nødvendigvis er part. Desuden kan en skriftlig instruks sætte standarden for ledelsens ansvar og som sådan have en disciplinerende effekt.

Question 65

Hvilke forhold bør en skriftlig instruks til ledelsen berøre?

Answer 65

Instruksen til direktionen bør klarlægge, hvilke spørgsmål der kræver medvirken af investorerne eller bestyrelsen i henhold til ejeraftale, vedtægter, bestyrelsens forretningsorden eller bestyrelsesbeslutning i øvrigt. Instruksen bør ikke kun indeholde begrænsninger, men også beskrive direktionens plig­ter og ansvar i forbindelse med fx generalforsamlinger, bestyrelsesmøder og håndtering af fortrolige oplysninger og kommunikation til offentligheden.

Question 66

Ventureinvestorer kræver ofte, at iværksætternes andel af en eventuel fremtidig gevinst betinges af, at de fortsat er tilknyttet selska­bet i en periode efter investeringen. Hvordan kan dette gennemføres praktisk?

Answer 66

Man kan indsætte en indløsningsklausul i vedtægterne, hvorefter selska­bet køber en del af iværksætterens aktier til kurs pari, hvis iværksættere forlader selskabet forud for en aftalt dato. Iværksættere, der forlader selskabet, mi­ster dermed en del af den potentielle gevinst. Et alternativ kan være at kræve et forbud mod, at iværksætterne sælger deres aktier i en periode på fx to år efter investeringen (en såkaldt share retention-bestemmelse)

Question 67

Efter et antal investeringsrunder, hvor iværksætterne måske er blevet ud­vandet, kan det være nødvendigt at skabe et nyt incitamentsprogram, der gør det attraktivt for ledelsen at arbejde hårdt for en vellykket exit. Hvilke nye incitamentsordninger kunne man gennemføre?

Answer 67

En exit-orienteret incitamentsaftale for ledelsen kan implementeres ved hjælp af forskellige finansielle instrumenter (fx aktieoptioner, warrants, kon­vertible obligationer eller fantom aktier) eller ved hjælp af en kontant bonus­ ordning

Question 68

Hvad er fordele/ulemper ved hhv. en incitamentsordning baseret på optioner eller andre finansielle instrumenter og en kontant bonusordning?

Answer 68

En incitamentsordning baseret på optioner eller andre finansielle instrumenter er mindre belastende for selskabets umiddelbare likviditetssitua­ tion end en kontant bonusordning. På den anden side bliver investorerne ud­ vandet ved udnyttelsen af optionerne.

Question 69

Hvorfor er det ofte en god ide at opdele en exitbonus til ledelsen i to eller flere rater?

Answer 69

Den bedste salgspris for et selskab opnås ofte, hvis køberen er sikker på at kunne fastholde ledelsen efter overtagelsen Hvis exit påtænkes at foregå ved en børsnotering, er det ligeledes vigtigt at sikre, at ledelsen forbliver til­ knyttet selskabet efter børsnoteringen. Det er derfor ofte en god ide at opdele en exitbonus i to eller flere rater og at gøre udbetaling af en del af bonussen betinget af, at ledelsen forbliver i selskabet i en periode efter et salg eller en børsnotering (stay-on-klausul)

Question 70

Det er ikke kun iværksætterne i topledelsen, der betragtes som vigtige for den fremtidige vækst i et porteføljeselskab. Hvem ellers?

Answer 70

Nøglemedarbejdere

Question 71

Nøglemedarbejdere bør også væ­re motiveret til at arbejde hårdt for at nå fælles mål. Hvordan gøres dette?

Answer 71

Venturefonde vil ofte kræve et incitamentsprogram for medarbejderne (et såkaldt employee stock option programme eller blot ESOP), der skal gennemføres samtidig med investeringen

Question 72

Hvordan gennemgøres et ESOP normalt?

Answer 72

Et ESOP gennemføres normalt ved udstedelse af teg­ningsoptioner til medarbejderne.

Question 73

Hvad er det typiske niveau for aktieallokeringen ifm. ESOP til medarbejdere og ledelse i Europa?

Answer 73

Det typiske niveau for aktieallokeringen til medarbejdere og ledelse i Europa er i størrelsesordenen 10-15 % af den sam­ ede aktiekapital i selskabet på fuldt udvandet basis

Question 74

Hvad bør man være særlig opmærksom på og sikre, hvis der bliver tildelt warrants til medarbejdere som incitamentordning?

Answer 74

Medarbejdere, der bliver tildelt warrants, bør tiltræde en særlig ejeraftale, der sikrer, at kontrollen med selskabet og exit-processen forbliver hos inve­storerne. Der skal aftales drag along, tag along, lock up periode i tilfælde af IPO samt at retten til at tegne aktier er personlig, og at overførsel af war­rants kun kunne ske til selskabet, en eksisterende aktionær eller en anden medarbejder udpeget af selskabet.

Question 75

Når en investering i et porteføljeselskab er gennemført, vil ventureinvestorer kræve løbende oplysninger om selskabets udvikling. Hvilke oplysninger?

Answer 75

Som minimum vil en investor kræve, at de finansielle rapporter fra selska­bet gør det muligt for den pågældende investor at opfylde sin egen pligt til at aflægge rapport til sine investorer. Ventureinvestorer vil endvidere kræve meddelelse om enhver situation, beslutning eller ny kontrakt, der kan have væsentlig indflydelse på den finan­sielle situation i selskabet.

Question 76

Hvad er formålet med porteføljeselskabets informationspligt til ventureinvestorerne?

Answer 76

Målet med informationskravet fra ventureinvestorerne til deres porteføljeselskaber er at sikre investorerne tilstrækkelige op­lysninger til at overvåge og beskytte deres investeringer.

Question 77

Hvor reguleres porteføljeselskaberne informationspligt til ventureinvestorerne?

Answer 77

Selskabets informati­onspligt vil blive reguleret i ejeraftalen (eller vedtægterne).

Question 78

Mange investorer kræve ubegrænset adgang til deres porteføl­jeselskaber og disse selskabers bogføring, regnskaber og arkiver. Selskaberne ledelse er undertiden tilbageholdende med at acceptere dette krav. Hvorfor?

Answer 78

Det kan virke forstyrrende og belastende for selskabet.

Question 79

Hvorfor vil ventureinvestorer kræve fortegningsret i tilfælde af fremtidige kapitalforhøjelser?

Answer 79

Ventureinvestorer vil kræve fortegningsret i tilfælde af fremtidige kapital­forhøjelser, således at de kan fastholde deres forholdsmæssige ejerandel i sel­skabet.

Question 80

Det følger af selskabslovens § 162, at de eksisterende investorer au­tomatisk har fortegningsret til kontante kapitalforhøjelser, men at retten kan fraviges med to tredjedeles flertal. Kan ventureinvestorer aftale et andet udgangspunkt?

Answer 80

Investorerne ønsker normalt at stramme kravet, således at fortegningsretten kun kan fraviges med det flertal, som i øv­rigt kræves for at træffe beslutning vedrørende reserved matters

Question 81

Nævn de to eksempler på bestemmelser om beskyttelse mod udvanding for ventureinvestorer.

Answer 81

Bestemmelser om beskyttelse mod udvanding er sædvanligvis formuleret enten som en regel om fuld kompensation (full ratchet), hvor den beskytte­ de investor stilles, som om den pågældende investor oprindeligt havde inve­steret til den aktuelle lave kurs, eller som en regel om delvis kompensation (weighted average) baseret på et vægtet gennemsnit af kurserne i de på­ gældende to investeringsrunder.

Question 82

Hvordan beskyttes ventureinvestorer ved full ratchet hhv. weighted average?

Answer 82

Beskyttelsen går i begge tilfælde ud på, at investoren får et antal aktier - eller ret til at tegne sådanne aktier til pari kurs - svarende til, at han oprindeligt havde tegnet eller købt aktier i selskabet til henholdsvis den nye kurs eller gennemsnittet af den gamle og den nye kurs

Question 83

Hvad er formålet med en pay-to-play- bestemmelse?

Answer 83

En pay-to-play- bestemmelse har til formål at give eksisterende investorer et incitament til at deltage i fremtidige finansieringsrunder i virksomheden.

Question 84

En traditionel pay- to-play-bestemmelse virker sammen med reglerne om beskyttelse mod ud­vanding. Hvordan?

Answer 84

Ved at bestemme, at en investorers ret til at blive kompenseret i til­ fælde af en down-runde er betinget af, at aktionæren tegner sin forholdsmæs­sige andel af aktier, der udbydes i den nye runde.

Question 85

Pay-to-play-bestemmelser kan have mange forskellige udformninger. Nævn en typisk meget indgribende type.

Answer 85

En anden almindelig bestemmelse medfører en automatisk konvertering af de ek­sisterende aktionærs præferenceaktier til aktier uden særlige rettigheder, må­ ske endda ved en konvertering i forholdet 2:1 (eller værre), hvis de ikke delta­ger i den nye runde.

Question 86

Mange ventureinvestorer foretrækker en forkøbsret, som ikke kræ­ver et tilbud fra en tredjepart. Hvorfor?

Answer 86

Det kan være yderst vanskeligt at få en potentiel køber til at bruge den tid og indsats, som det kræver at lave et realistisk tilbud (fx gennemførelse af due diligence), hvis vedkommende ved, at han risikerer ikke at kunne erhverve aktierne, fordi en eller fle­re af de eksisterende investorer bruger sin forkøbsret til at købe aktierne.

Question 87

Når der forhandles om salg af en venturefondsaktier i et porteføljeselskab, er det afgørende for prisen, at den potentielle kø­ber har mulighed for at erhverve samtlige aktier i selskabet. Hvordan kan et samlet salg sikres?

Answer 87

En bestemmelse om medsalgspligt

Question 88

Parterne bør udtrykkeligt tage stilling til, om forkøbsretten skal gælde i tilfælde af et salg i medfør af bestemmelserne om med­salgsret eller -pligt. Er det mest normalt at forkøbsretten finder anvendelse eller ej?

Answer 88

At forkøbsretten ikke finder anvendelse i disse tilfælde.