Øvre og nedre luftvejslidelser Flashcards

1
Q

Hvordan er ernæringstilstanden hos en hjertepatient og en lungepatient?

A

Hjerte: Kakektisk - normal.
Lunge: Normal - obese

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvordan er cyanose hos en hjertepatient og en lungepatient?

A

Hjerte: Akut
Lunge: Kronisk

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvordan er det med rallelyde hos hjertepatienter ctr. lungepatienter?

A

Hjerte: Alveolært ødem, bløde.
Lunge: Ofte, tydelige.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvordan er pulsen/hjertefrekvensen hos en hjertepatient og en lungepatient?

A

Hjerte: Hurtig og svag,
Lunge: Normal, sinusarrhytmi.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvordan lyder hoste hos hhv. hjerte- og lungepatient?

A

Hjerte: Halvhjertet, blød,
Lunge: Hakkende.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvordan er P-takken i 2. afledning hos hhv. hjerte- og lungepatient?

A

Hjerte: Bred (P-mitrale)
Lunge: Høj og tynd (P-pulmonale)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvordan er R-takken i 2. afledning hos hhv. hjerte- og lungepatient?

A

Hjerte: Høj og bred,
Lunge: Normal.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvilken side er forstørret ved kardiomegali hos hhv. hjerte- og lungepatient?

A

Hjerte: Venstresidigt forstørret,
Lunge: Højresidigt forstørret.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad ses på røntgen lateral-lateral hos hhv. hjerte- og lungepatient?

A

Hjerte: Tab af caudal talje, vaskulært mønster.
Lunge: Øget sternal kontakt. Bronkialt mønster.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Er der feber v hhv hjertelidelse og lungelidelse?

A

Hjerte: Sjældent,
Lunge: Ses af og til.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvordan er hjertestødet hos hhv. hjerte- og lungepatienter?

A

Hjerte: Kan være øget,
Lunge: Normalt til nedsat.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvilke parakliniske undersøgelser er relevante hos lungepatienter?

A

Klinisk undersøgelse, røntgen/CT, cytologi, mikrobiologi, hæmatologi, biokemi, rhinoskopi, laryngoskopi, bronkoskopi, trachealskyl/BAL, fæcesanalyse (Baehrmann’s og flotation), lungebiopsi/FNASP, thoracoskopi, thoracotomi.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad er fordele og ulemper ved BAL/cytologi?

A

Fordele: Visualisering af den patogenetiske proces, specifik diagnose, guide for specifik terapi.
Ulemper: Invasiv, risiko for falsk positive og falsk negative, patientrisiko.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvordan bekræfter, lokaliserer og diagnosticerer (hvilke parakliniske undersøgelser) man nysen og nasalt flåd?

A

Lokaliseret til næsen/pharynx, røntgen, CT, flush, cytologi, BU (bakteriologisk undersøgelse).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvordan bekræfter, lokaliserer og diagnosticerer (hvilke parakliniske undersøgelser) man stridor/stertor?

A

Stridor og stertor er lokaliseret til de øvre luftveje, men laver direkte visualisation, f.eks. laryngoskopi, og røntgen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvordan bekræfter, lokaliserer og diagnosticerer (hvilke parakliniske undersøgelser) øgede lungelyde?

A

Lokaliseret til interstitiet, de små luftveje og alveolerne. Bronkoskopi, røntgen, CT, vask, FNASP.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvordan bekræfter, lokaliserer og diagnosticerer ((hvilke parakliniske undersøgelser) man dæmpede lungelyde?

A

Dæmpede lungelyde er lokaliseret til pleura, man laver centese, ultralyd, bakteriologisk undersøgelse og cytologi.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvad kan det være tegn på, hvis en patient hoster om natten?

A

Tegn på tidlig hjertesygdom, pulmonært ødem eller trachealkollaps.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvad kan det være tegn på, hvis patienten hoster gennem dagen?

A

Allergisk COPD (kronisk obstruktiv pulmonary disease), infektiøs/parasitær.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvad kan det være tegn på, hvis patienten har produktiv hoste?

A

Allergisk eller parasitær pneumoni, pulmonært ødem.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvad kan det være tegn på, hvis patienten har tør hoste?

A

Bronchitis, hjertesygdom, trachealkollaps, neoplasi, tracheitis.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvilke cardiopulmonære nematoder har klinisk relevans i Danmark?

A
Aelurostrongylus abstrusus (kat),
Dirofilaria immitis (kat/hund),
Capillaria aerophila (Hund)
Oslerus osleri (Hund)
Crenoma vulpis (Hund)
Angiostrongylus vasorum (Hund).
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvordan diagnostiseres capillaria aerophila, hvilke symptomer giver den, og hvordan behandler man mod den?

A

Capillaria aerophila har ukendt prævalens i Danmark og en direkte livscyklus.
Oftest subklinisk infektion.
Den diagnosticeres ved flotation, bronkoskopi eller BAL
Man behandler med fenbendazol eller avermectiner (ivermectin, milbemycin, moxidectin).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Aelurostrongylus abstrusus kaldes kattens lungeorm. Hvornår inficerer den flest?

A

Sent efterår/tidlig vinter; Flest inficerede i oktober, november, december.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Kliniske symptomer, aerulostrongylus abstrusus, kattens lungeorm?

A

Hoste, eosinofili, bronkopneumoni. Men oftest subklinisk infektion.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Hvordan behandler man Aerolustrongylus abstrusus/kattens lungeorm?

A

Fenbendazol, ivermectin, moxidectin, milbemycin.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Livscyklus, kliniske tegn, diagnosticering og behandling af Oslerus osleri (Canine verminous nodular bronchitis)?

A

Direkte livscyklus (hundene inficeres ofte som hvalpe).
Kliniske tegn er tør hoste, bronchitis og dyspnø.
Diagnosticeres med Baerhmann, bronkoskopi.
Behandles med fenbendazol eller macrocytiske lactoner.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Hvorfor er rævens lungeorm, Crenosoma vulpis, ikke lige så patogen som Angiostrongylus vasorum?

A

Crenosoma vulpis lægger æg i luftvejene. Larverne ligger i bronkierne og kan give lidt bronkitis, men de er relativt harmløse. Den franske hjerteorm lægger æg i pulmonære kar, og larverne vandrer så ind i lungerne - denne er meget patogen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Kliniske tegn på Crenosoma vulpis?

A

Hoste og bronkitis.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Hvad er Crenosoma vulpis en vigtig differentialdiagnose til i DK?

A

Angiostrongylus vasorum.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Hvad er det infektive stadie af Crenosoma vulpis?

A

L3.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Hvordan optager hunde Crenosoma vulpis?

A

For at hunden skal smittes, skal den spise en snegl.

Ræve æder snegle som en del af deres kost, og prævalensen hos ræve er derfor langt højere end hos hunde.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Hvordan behandles Crenosoma vulpis?

A

Imidacloprid, moxidectin.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Hvordan optager hunde Angiostrongylus vasorum, og hvordan udvikler de sig i hunden?

A

Hunde spiser snegle, der indeholder larver i L3-stadiet. Larverne kommer i GI og via de mesenterielle lymfeknuder op til højre side af hjertet. Ormene fylder i hjertet, blodet hobes op, kongestion?, ud i lungekredsløbet, i pulmonalarterierne lægges æg, der ryger helt ned i de små kapillærer, til de fysisk bliver stoppet, udvikler sig til larver, der vandrer ud gennem kapillærerne og ind i lungerne.
De ødelægger lungeparenchym, lungerne kompenserer ved at shunte blodet til raske dele af lungen, men tilsidst er der næsten ikke mere funktionel lunge tilbage.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Hvor lang er livscyklus for Angiostrongylus vasorum (og Crenosoma vulpis), altså fra de optages af snegl fra hundelort, til de kommer ud som hundelort?

A

35-60 dage.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

Hvornår ser man typisk hund med tegn på Angiostrongylus vasorum-infektion?

A

Flest i efteråret, men også i efteråret der ses flest hunde med kennelhoste, som har det samme kliniske billede - diagnosticer!
Grunden til at toppen ses her er, at de bliver smittet, når sneglene kommer ud i april, og så skal ormene bygge op i sneglene, og så er der en præpatenstid på ca 5-10 uger.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
37
Q

Hvor gammel er den typiske Angiostrongylus vasorum-patient?

A

50% af de inficerede hunde er under 1 år, og medianen er 1,67 år.
Lige mange hanner og hunner, den unge alder skyldes nok, at unghunde er meget nysgerrige og spiser alt, de kan komme i nærheden af.

38
Q

Hvad er symptomerne på infektion med Angiostrongylus vasorum?

A

Meget bredt og uspecifikt, men her skrevet i prioriteret rækkefølge alt efter hvor hyppigt, det ses:
Hoste, dyspnø, depression, hæmorrhagi (noget af det mest alvorlige, ses efter længere sygdom oftest), motionsintolerance, anorexi, vægttab, vomitus osv.

39
Q

Hvor ser man oftest koagulopati/blødninger i forbindelse med Angiostrongylus vasorum? (prioriteret rækkefølge efter hyppighed)

A

Cavum oris, posttraumatisk blødning, hæmatom, ecchymoser, pettechier, Gi, øjne, epistaxis.

40
Q

Hvad viser hæmogrammet nogle gange i forbindelse med Angiostrongylus vasorum? (Igen meget uspecifikt og ikke specielt høj prævalens på noget af det; Max 45 og 40% på neutrofili og eosinofili?

A

Neutrofili, eosinofili, lymphocytose, monocytose, thrombocytopeni, anæmi.

41
Q

Og hvad med biokemien - hvad ser man nogle gange?

A

Øget ALT, øget ALP, lav serum fructosamin, øget serum globulin, lav albumin, billirubin og calcium.

42
Q

Thoraxrøntgen - hvad finder man ofte ved Angiostrongylus vasorum?

A

Øget bronkie- og alveolærtegning, i mindre grad øget interstitiel og vaskulær tegning.
Som oftest starter det interstitielt og går så over til alveolært.

43
Q

Hvor mange hunde med Angiostrongylus vasorum udvikler cor pulmonale?

A

5% ude i praksis, 33% inde på Frederiksberg, der er et henvisningshospital.

44
Q

Hvordan diagnosticeres A. vasorum?

A

Baehrmann (24t), direct feces smear (Snap-test), bronkioalveolær lavage, FNASP.
ELISA, PCR, nekropsi.

45
Q

IDEXX Angio Detect er en snap-test til at teste for Angiostrongylus vasorum. Hvor sensitiv er den, og hvad tester den for?

A

SNAPtest - tager 2 min!
Fremragende til at detektere på kritiske patienter, hvor hurtigt svar er påkrævet akut. Sensitiviteten er 98% i fht. en Baehrmann-prøve.
Måler på antigen, altså selve ormen.

46
Q

Hvordan fungerer thromboelastografi (TEG)? Hvad kan man bruge det til, bl.a.?

A

Thromboelastografi (TEG); Fuldblodsbaseret, kop med blod i, metalwire fra apparat ned i, lægger noget koagulerende i. Når wiren mærker, at blodet er størknet, registreres det (højere modstand v omdrejning) - mærker om clottet er af normal styrke. Er det ikke af normal styrke, tilsætter man plasma, så man erstatter de koagulationsparametre, der mangler, og patienten får normal evne til at clotte blodet.

47
Q

Hvordan behandler man Angiostrongylus vasorum?

A

Anthelminthika (milbemycin oxim, fenbendazol, imidacloprid) og støtteterapi, f.eks. plasma og antikoagulantia til blødende patienter.

48
Q

Hvor mange hunde overlever Angiostrongylus vasorum-infektion?

A

Ca. 95%.

49
Q

Katte med hvilken diagnose kommer ofte ind med respirationsproblemer?

A

FIP-katte (Felin infektiøs peritonitis).

50
Q

Hvad er de fire hyppigste årsager til katte med dyspnø i henvisningspraksis?

A

Neoplasi, hjertepatienter, lungepatienter, traume.

51
Q

Hvad er definitionen på astma?

A

Kronisk inflammatorisk luftvejssygdom med (initiel) reversibel luftvejsobstruktion, som, hvis kronisk, kan blive irreversibel grundet fibrosering.

52
Q

Hvad er patogenesen for astma?

A

Type 1 allergisk reaktion karakteriseret ved bronkiekonstriktion, glat muskelcelle hypertrofi, inflammatoriske infiltrater, excessiv mucus.
Mastceller frigiver histamin, leukotriner, tryptase og prostaglandiner, der kontraherer bronkierne.

53
Q

Hvilke katteracer er prædisponerede for astma?

A

Siameser, abyssiner, balineser, himalayan.

54
Q

Hvilke kliniske symptomer ses ved astma?

A

Anfald med hoste og hivende vejrtrækning, akut kan ses eksspiratorisk dyspnø, vejrtrækning med åben mund (aldrig normalt hos katte) og cyanose.
Oftest ingen tegn mellem anfaldene.

55
Q

Hvad findes ved auskultation og røntgen af astmapatienter?

A

Ved auskultation høre rallelyde/hvæsende/pibende vejrtrækning.
Ved røntgen er der intet at bemærke tidligt i forløbet, senere kommer peribronkielle fortætninger (Doughnuts). Affladning af diaphragma ses i alvorlige tilfælde, og i 10% af tilfældene ses atelektase af højre midtlap.

56
Q

Hvad ses i 25% af tilfældene på hæmogram hos katte med race, og hvad fører det til, at man skal udelukke?

A

25% af tilfældene viser hæmogrammet eosinofili; Man skal udelukke parasitter.

57
Q

Hvordan diagnosticeres astma?

A

Klinisk undersøgelse, røntgen, bronkoskopi (øget mucus, irritation), trachealskylning (neutrofil-eosinofil inflammation), bakteriologisk undersøgelse (25% positive, betydning uafklaret).

58
Q

Hvad behandler man med i akutte astmatilfælde, status asthmaticus?

A

Hydrocortisonsuccinat og Terbutalin (Bricanyl), der er en sumpatomimetika, der dilaterer bronkierne.
Atropin og adrenalin samt 100% ilt bruges til meget akutte tilfælde.

59
Q

Hvordan er den kroniske terapi af astma?

A

Undgå allergener,
Antihistaminer (Periactin/polaramin)
Bronkodilaterende (Terbutalin, Theofyllin),
Glukokorticoider, f.eks. prednisolon,
Antibiotika,
inhalationsterapi (bronkiedilaterende eller kortikosteroide midler).

60
Q

Hvordan er fremgangsmåden for hostende dyr, der skal bedøves?

A

Støtteterapi til hostende dyr, der skal bedøves: Dyrene er potentielt truet af kvælning; Skabe frie luftveje, give ilt. Sedering, da dyrene går i panik over ikke at kunne få vejret ordentligt. I den perakutte situation er man i risiko for at blive bidt, derfor sederer man for at få ro på dyret ved at give acepromazin f.eks. Det er et relativt længerevarende sedationsmiddel. Opioider kan man også give –> det er respirationsdæmpende (centralt virkende), så faktisk først frie luftveje, så ilt og så opioid! Et korttidsvirkende opioid, for det meste metadon.

61
Q

Hvilken paraklinisk undersøgelse er super god til luftfyldte rum?

A

CT.

62
Q

Hvad består de øvre luftveje af?

A

Konduktive luftveje; Næse, sinus, pharynx, larynx, trachea.

63
Q

Hvad er de tre mest almindelige symptomer relateret til de øvre luftveje?

A

3 almindeligste:
Stridor (pibende, hvæsende - obstruktiv, typisk inspiratorisk)
Stertor (brachiocephal bilyd)
Omvendt nysen - sandsynligvis pharyngeal irritation, som
hunden prøver at “klø” ved at lave den der omvendte nysen,
grønhakker-agtigt uden der kommer noget ud. Meget af det
er selvbegrænsende, en uspecifik sygdom.

64
Q

Hvad bruger man i akutte tilfælde - tracheotomi eller cricothyrotomi, og hvorfor?

A

Cricothrytomi.
Tracheotomi ikke super godt v akutte behandlinger, da der er rigitg meget bindevæv, man skal dissekere igennem. Typisk brachiocephale hunde m laryngeal kollaps.
Ved crocothyrotomi åbner man op gennem hud og cricothyroideamembranen for at sikre frie luftveje.
Bruges i akutte tilfælde. Strubehovedet meget mere stabilt end trachea.

65
Q

Hvad er de præoperative overvejelser inden en tracheotomi?

A

Obstruktioner (larynx, pharynx),

race - halslængde.

66
Q

Hvilken kirurgisk teknik bruger man v tracheotomi?

A

Medial incision.

67
Q

Hvad er fordele og ulemper ved tracheotomi?

A

Ikke velegnet ved akut dyspnø, obstruktion af T-kanyle grundet slim, obstruktion af stoma, Strictur (irritation da kold luft fra tubus og ikke varm fra svælg), tæt overvågning.
Tracheostomi har en god palliativ effekt og er en god behandling.

68
Q

Hvad er fordelene ved en crocothyrotomi?

A

Anatomien ved strubehovedet er bedre defineret, hvorfor incisionsstedet er nemmere identificerbart (Ligamentum cricothyroidea), nemmere at fiksere og mere resistent mod kompression.
Livsreddende behandling i akutte tilfælde som f.eks. larynxødem o.lign.

69
Q

Hvornår udfører man ventriculocordectomi (fjernelse af stemmebåndene)?

A

Aldrig! Forbudt.

70
Q

Hvad er det brachycephale syndrom?

A

Den bløde gane hænger ned i larynx, stenotiske nares og everterede laryngeale sacculi.

71
Q

Hvilken kirurgisk teknik bruges til rettelse af bracheocephalt syndrom?

A

Rhinoplastik, uvelectomi, ventrikulektomi, Hartmanns (krokodillenæb), lyskilde.

72
Q

Hvad er et typisk klinisk symptom på brachycephalt syndrom?

A

Stertor.

73
Q

Er larynx kollaps ofte kroniske eller akutte tilfælde?

A

Oftest akutte tilstande, hvor patienten kommer ind og næsten ikke kan trække vejret.

74
Q

Hvad er de præoperative overvejelser ved larynxkollaps?

A

Kommer det sekundært til brachycephalt syndrom?

Alder og postoperativ pleje.

75
Q

Hvilken kirurgisk teknik bruger man til at korrigere larynxkollaps?

A

Permanent tracheostomi oftest.

76
Q

Hvad er en mulig ulempe ved tracheostomi-rettelse af larynxkollaps?

A

Aspiration.
Man kan også til korrektion af larynxkollaps vælge at lave en partiel laryngectomi, men det gør man ikke lige så tit, og her er også ulemperne, at det er en vanskelig kirurgisk teknik samt at der kan ske granulationsvævsdannelse.

77
Q

Hvilket klinisk symptom kommer med larynx parese/paralyse?

A

Stridor. Skyldes, at tudbrusken ikke abduceres ved inspiration.

78
Q

Hvilke præoperative overvejelser har man i forhold til patienter med larynx parese/paralyse?

A

Om det er congenitalt, idiopatisk og anæstesi (Doxapram).

79
Q

Hvilken kirurgisk teknik bruger man til larynxparese/paralyse?

A

Arytenoideopexi (Tie-back), man lateraliserer arytenoidbrusken.
Vanskelig kirurgisk teknik, hvor man skal bruge assistance. Risiko for aspiration.

80
Q

Hvordan kan man vurdere sværhedsgraden af trachealkollaps?

A

Ved hjælp af røntgen eller endoskopi.

81
Q

Hvordan behandler man trachealkollaps kirurgisk?

A

Peritracheal protese, vaskularisering, intravaskulær stent.

82
Q

Hvis man har en patient med rhinomykose eller nasale tumores, hvad gør man så først - endoskopi eller røntgen?

A

Røntgen først, da endoskopi uundgåeligt vil forårsage blødning.

83
Q

Hvordan behandler man rhinomykose/nasale tumores?

A

Rhinotomi, sinutomi plus svampemidler påført topikalt og systemisk.

84
Q

Hvad består de nedre luftveje af?

A

Lunger, pleura, thorax.

85
Q

Hvad er pneumothorax?

A

Abnormal fyldning af luft i pleuralrummet, som kan interferere med vejrtrækningen.

86
Q

Hvordan kan man opdele pneumothorax?

A

Traumatisk -åben/lukket,

Spontan - primær/sekundær/tensionspneumothorax.

87
Q

Ætiologi for pneumothorax?

A

Thoraxlæsioner, trachealæsioner, lungesygdom - cyster/bullae, spontan - han/hun ens, voksne ældre dyr, Sibirian Husky prædisponerede.

88
Q

Symptomer og kliniske fund v pneumothorax?

A

Muligvis historie om traume, uspecifikke tegn - nedsat ydelse, evt hoste - let nedsat almbefindende.
Fund: Tegn på traume, restriktiv resp, evt tegn på hypoxi (cyanose), stetoskop - dæmpede resp lyde, evt subcutant emfysem.

89
Q

Hvordan diagnosticerer man pneumothorax?

A

Ved hjælp af auskultation, pulsoxymetri (tegn på lungefunktionen), billeddiagnostik; Røntgen og CT.

90
Q

Hvordan behandles pneumothorax?

A

Traumatisk - Medicinsk/ (kirurgisk)
Spontan - kirurgisk/ (medicinsk)
Tensionspneumothorax - Akut til perakut forløb - Kirurgisk!
Kirurgisk laver man thoracocentese/thorax-drænage, lobectom, pleurodesis (syr pleura sammen).

91
Q

Indikationer for thoracocentese/thorax drænage?

A

Pneumothorax, effusion/hæmothorax.

92
Q

Hvilken kirurgisk teknik bruges ved thoracocentese/thorax drænage?

A

Man går ind mellem det 6-8 intercostalrum, ilægger thoraxdræn og hæmostat og fixerer.