Akut abdomen, GI, hepatobilliær kirurgi. Flashcards
1
Q
Hvad forstår man ved akut abdomen?
A
Abdominal distention, smerte, opkast, diarre, påvirket almenbefindende.
2
Q
Er ektopiske ureters akut abdomen?
A
Nej, ikke klassisk akut abdomen, men ved korrektion ses en forholdsvis høj prævalens af komplikationer, f.eks. ruptur, som fører til uroabdomen, som er en akut abdomen med iatrogen ætiologi.
3
Q
Hvad er indikationer for eksplorativ laparotomi/celiotomi?
A
Gastrotomi, enterotomi, intestinal resection and anastomosis, splenectomi, gastrisk dilatation volvulus, pyometra.
Hvis der er blødende abdominal hæmorrhagi, fremmedlegeme, traume, penetrerende sår, uroabdomen eller cholascos (galde i abdomen), foder i abdomen, patienter der hurtigt får det værre, og hvor medicinsk behandling ikke hjælper. Og ved diagnostiske procedurer (se de øverste muligvis).
4
Q
Hvordan er den diagnostiske fremgangsmåde ved akut abdomen?
A
Anamnese, klinisk US, laboratorieanalyser, røntgen, ultralyd, abdominocentese, diagnostisk peritoneal lavage.
5
Q
Hvilke årsager til abdominalsmerte skal behandles kirurgisk?
A
GI: Gastrisk dilatation volvulus, ulcer, ruptur, perforation, intestinal obstruktion (fremmedlegeme, tumor, intussusception, volvulus),
Intestinal ulcer, ruptur, perforation,
Obstruktion af galdevejen, leverabces, pancreatisk abces.
Muskuloskeletal: Diaphragmatisk hernie.
Neurologisk: Intervertebral disc disease.
Urogenital: Renal/urethral/blære/ureter ruptur eller obstruktion, metritis, pyometra, dystoki, torsion af uterus eller testikler, prostataabces.
Vaskulære: Mesenterisk avulsion, volvulus, vaskulær embolisme, perforation.
Hæmapoietisk: Miltperforation, ruptur eller volvulus.
6
Q
Hvilke årsager til adominalsmerter skal IKKE behandles kirurgisk (men medicinsk)?
A
GI: Akut pancreatitis (Der hvor de har sindssygt ondt), gastroenteritis, akut hepatitis, cholecystitis,
Endokrin: Hypoadrenocorticisme (Addisons), diabetisk ketoacidose,
Muskuloskeletal: M rectus hæmatom,
Genitourinary: Nephritis, pyelonephritis, prostatitis,
Andre: Bivirkninger ved lægemidler, forgiftninger, intervertebral disc disease (men står også under kirurgiske, hmm).
7
Q
Hvad skal man huske at spørge ind til i anamnesen af patienten med akut abdomen?
A
Hvor lang tid, traume, sidste måltid, opkast, fæces, urinering, vandindtag, smertetegn (praying posture), sidste østrus?
8
Q
Hvilken huskeregel skal man gå frem efter, når man skal lave den fysiske undersøgelse af en patient med akut abdomen?
A
Dr. ABC; Airway, breathing, cirkulation.
Herefter kan man se, om patienten er stabil (fortsæt så den fysiske US), eller om patienten er ustabil (her kan man opstarte væsketerapi, ilt, analgetika og fortsætte den kliniske US).
9
Q
Hvad kan give abdominal tympani?
A
Gastrisk dilatation/volvulus.
10
Q
Hvad kan være årsag til, man finder en masse ved palpation af abdomen?
A
Fremmedlegeme, neoplasi.
11
Q
Hvad kan være årsag til smerte ved abdominal palpation?
A
Smerte kommer blandt andet til udtryk som bugværn (men kan også være andre ting der giver bugværn, f.eks. en utryg hund), og det kan skyldes peritonitis, hæmoabdomen, traume, pancreatitis (stærk smerte). Kan også skyldes smerte fra vertebrae; Disc disease, diskusprolaps f.eks. (gravhund typisk).
12
Q
Hvad kan være årsag til, man finder væske ved palpation af abdomen?
A
Abdominal effusion.
13
Q
Hvad kan være årsag til hæmaturi?
A
Traume til urinvejene. Hæmaturi er ikke et lokaliserende symptom i forhold til, om det er øvre eller nedre urinveje.
14
Q
Hvad kan det skyldes, hvis man finder blod ved rektalundersøgelse?
A
Kolon/rectal laceration.
15
Q
Hvad kan det skyldes, at der kommer flåd fra vagina?
A
Pyometra.
16
Q
Hvad kan det skyldes, hvis man ikke kan høre nogen lyde ved auskultation af abdomen?
A
Paralytisk ileus.
17
Q
Hvad skal man altid gøre, inden man opstarter væsketerapi?
A
Tage blodprøve; Hæmogram, biokemi, syre-base, urinanalyse, koagulationsparametre.
18
Q
Hvad er det tegn på, hvis der er persisterende azotæmi? (Også selvom man giver væske)?
A
At azotæmien skyldes nyreskade.
19
Q
Hvad er det tegn på, hvis biokemien viser hyperbillirubinæmi?
A
Lækkelse af galde.
20
Q
Hvad er det tegn på, hvis man ser hyperkalæmi i biokemien?
A
Urinvejsobstruktion.
21
Q
Leukocytose er et tegn på hvad?
A
Inflammation/infektion.
22
Q
Er PCV en god indikator for akut blodtab?
A
Nej.
23
Q
I forhold til røntgen af abdomen, hvad kan tab af abdominal detail så skyldes?
A
Peritonitis, effusion.
24
Q
I forhold til røntgen af abdomen, hvad kan fri luft så skyldes?
A
Nylig kirurgi, perforerende sår, ruptur af hulorgan.
25
I forhold til røntgen af abdomen, hvad kan tab af blærekontour så skyldes?
Tom eller ruptureret blære.
26
I forhold til røntgen af abdomen, hvad kan det så være, hvis man ser tubulære strukture i caudale abdomen?
Forstørret uterus.
27
Hvad bruger man abdominocentese til? Hvor man tømmer abdomen for væske.
Man tester det for PCV, Kalium, creatinin, bilirubin, WBC, cytologi og kultur.
28
Hvad er problemet med abdominocentese?
Det giver 50% falsk negative.
29
Hvad er mere sensitivt end abdominocentese, der giver 50% falsk negative?
Diagnostisk peritoneal lavage.
30
Hvordan udføres diagnostisk peritoneal lavage?
Man infucerer 20ml/kg varmt sterilt saltvand ind i abdomen, altså næsten en liter, hvis det er en 45kg Schæfer. Man masserer så abdomen stille og roligt, og udtager så væsken igen og tester den for det samme som abdominocentesen, nemlig PCV, bilirubin, creatinin, kalium, WBC, cytologi og kultur.
31
Hvis abdominalvæsken er kontamineret med blod, hvad kan det så være tegn på, hvis PCV er stigende i mellem to udtagne prøver? Og hvad kan det typisk skyldes?
Ongoing hæmorrhagi.
| Kan typisk være iatrogent påført ved en sterilisation/ovariohysterectomi.
32
Hvis abdominalvæsken indeholder fordøjet foder, hvad er det så tegn på?
Perforation af GI.
33
Hvis abdominalvæsken indeholder degenererede neutrofile, bakterier, hvad er det så tegn på?
Bakteriel peritonitis.
34
Hvis abdominalvæsken har højt WBC (>1000 WBC pr mikroliter), hvad er det så tegn på?
Peritonitis.
35
Hvis billirubin i abdominalvæsken er højere end bilirubin i serum, hvad er det så tegn på?
Ruptur af galdevejene.
36
Hvad er det tegn på, hvis der er mere creatinin i abdominalvæsken end i serum?
Uroabdomen.
37
Hvad er det tegn på, hvis der er mere kaliu i abdominalvæsken end i serum?
Uroabdomen.
38
Hvad er en cranial laparotomi?
Fra processus xiphoideus til umbilicus.
39
Hvad er en caudal laparotomi?
Fra umbilicus til pecten ossis pubis.
40
Hvad vil man kigge på, hvis man laver en cranial laparotomi?
Lever, mave.
41
Hvad findes i den craniale kvadrant?
Diaphragma og hiatus esophagus, palpering af lever og galdeblære, mave, pylorus, proximale duodenem og milt.
42
Hvad findes i den caudale kvadrant?
Colon descendens, urinblæren, urethra, prostata/uterus, inguinalringe.
43
Hvad er ektopiske ureters?
Abnorm indmunding eller udformning af indmundingen af ureters i vesica urinaria.
44
Hvordan kan morfologien for ektopiske ureters være?
Intramural (inde i væggen af blæren), extramural (udenfor blærevæggen) eller ureteroceler (hævelse ved ureters udmunding i blæren, som kan forhindre urinflowet).
45
Hvordan er de ektopiske ureters hyppigst - uni/bilaterale, intra/extramurale eller ureteroceler?
Typisk unilateral (75%) intramurale.
46
Er ektopiske ureters sjældne hos kat?
Ja.
47
Hvad er den typiske patient med ektopiske ureters?
Hunhund, omrking 10 måneder ved diagnosen, stor hunderace (Sibirian Husky f.eks.)
48
Hvad er symptomerne på ektopiske ureters?
Som regel er almenbefindende upåfaldende, men det dominerende symptom er INKONTINENS (kan være persisterende, intermitterende, samtidig normal mikturation, våd pels eller hudirritation), og så er der de uspecifikke fund; Dysuri, hæmaturi, tilbagevendende urinvejsinfektioner (Pyelonephritis).
49
Hvordan udreder man en patient med ektopiske ureters præoperativt?
Man screener for anden nyresygdom (er der normal diurese), hæmatologi, biokemi, urinanalyse, ultralydsscanning (evt CT), testning af sphincterfunktion vha phenylpropanolamin eller estriol hos ældre dyr), urodynamisk undersøgelse.
50
Hvordan udredes en patient med ektopiske ureters intraoperativt?
Vaginoskopi, cytoskopi, billeddiagnostik (Røntgen, retrograd vaginourethrografi, CT), inspicering af hele urogenitalsystemet.
51
Hvordan retter man kirurgisk ektopiske ureters ved intramuralt forløb?
Neoureterostomi (man laver en ny indmunding fra ureter til blæren).
52
Hvordan retter man kirurgisk ektopiske ureters ved ekstramuralt forløb?
Ureteroneocystostomi (reimplantation af ureter ind i blæren).
53
Hvilken sutur bruger man ved korrektion af ektopiske ureters?
Str. 4-0 til 6-0, absorberbar mono eller poly (PDS eller vicryl).
54
Hvor mange af patienterne er stadig inkontinente efter operation?
30-55%.
55
Hvilket dyr kommer oftest med prostatatilfælde - hund eller kat?
Næsten kun hunde, meget sjældent katte.
56
Hvad indeholder gruppen "prostatatilfælde"?
Prostataabcesser, prostatacyster, paraprostatiske cyster, prostata neoplasi.
57
Alder for typiske dyr med prostataabces?
Prostatitis der har udviklet sig til abces, typisk hos hunde ældre end 8 år.
58
Hvad er hyppigst - parenchymatøse intraprostatiske prostatacyster med kommunikation til prostata eller paraprostatiske prostatacyster, der ikke har kommunikation til prostata, og som ofte calcificerer.
Parenchymatøse intraprostatiske prostatacyster med kommunikation til prostata.
59
Hvad er gennemsnitsalderen for patienter med prostataneoplasi?
8-10 år.
60
Hvilke typer prostataneoplasier finde?
Adenocarcinomer, overgangsepithelcarcinomer, pladecellecarcinomer, leiomysarcomer, hæmangiosarcomer.
61
Hvad er prognosen for prostataneoplasei?
Dårlig på de maligne former.
| Ubehandler er der euthanasi efter 1-3 måneder.
62
Prostataabcesser har et meget uspecifikt symptombillede - hvilke symptomer ses?
Påvirket almenbefindende (85%), tenesmus/stranguri (65%), hæmatur (54%), vomitus (35%)
Smerte (26%)
PU/PD (18%).
63
Hvad finder man ved rekalundersøgelse af patienter med prostataabces?
Prostatamegali (93%), smerte (73%), asymmetri (49%).
64
Hvordan udreder man prostatatilfælde?
Røntgen, ultralyd, cytologi, prostatalavage, FNASP.
65
Hvilke fund finder man på røntgen ved prostatatilfælde?
Prostatamegali i 85% af tilfældene, utydelige rande i 27% af tilfældene. Man kan bruge kontraststof for at visualisere prostata nemmere.
66
Hvor metastaserer neoplasier i prostata ofte til?
Lumballymfeknuder.
67
Hvad ses ved ultralydsundersøgelse af prostatapatienter?
Hyperekkogene områder og væskefuldt intraparenchymatøst område ved cyster.
68
Hvad laver man først - billeddiagnostik eller cytologi når man har med prostatapatienter at gøre?
Billeddiagnostik, så man kan se, hvad man har med at gøre.
69
Hvordan tager man cytologiprøve af prostata?
Man ligger pegefingeren så langt ind i rectum, man kan, og trykker prostata ned, og fører så kanylen ventralt for ens pegefinger og ind i prostata.
70
Hvad er forskellen på aspirationsudtagelse til cytologi og true cut biopsi?
Forskellen på de to cytologityper er, at cellerne i aspirationen ligger i en stor inflammatorisk suppe, så de er svære at vurdere noget som helst ud fra, da inflammationen ødelægger cellerne. Fra true-cut biopsi får man morfologisk langt pænere celler.
71
Hvad er bedst - prostatalavage eller aspiration?
Prostatalavage (men true cut biopsy bedst).
72
Hvad ville være fordelagtigt at bruge til prostatapatienter i veterinærpraksis, men som sjældent er muligt?
MRI og CT-scannere.
73
Hvilket antibiotika bruger man præoperativt til prostatapatienter, og hvorfor lige dette?
Man bruger enrofloxacin/TMP-sulfa, da disse kan penetrere blod-prostata-barrieren.
74
Er CRP (C-reaktivt protein) altid forhøjet ved prostatatilfælde?
Nej - det kan være en abces og dermed indkapslet - CRP er jo en indikator for systemisk inflammation.
75
Hvilken teknik bruger man til kirurgisk rettelse af prostataabcesser?
Næsten altid omentalisering, hvor man skjære et vindue inn i kjertelen og så trekke bindevev fra inne i bukhulen gjennom dette vinduet, slik at verkebyllen ble pakket med bindevev og reparasjonsvev.
Andre metoder er marsupialisering og lateroventral drænage, fælles for dem alle er, at de er drænerende.
76
Efterbehandling af hunde, der er blevet opereret for prostataproblemer?
Skærm, analgesi (!!), antibiose i 4-6 uger, evt. kateter a'demeure (ikke rutine at ilægge "kronisk" kateter).
77
Hvad er komplikationerne til prostatakirurgi?
Hypoproteinæmi, subcutane ødemer, hypoglycæmi, anæmi, peritonitis/sepsis/shock, hypokalæmi, sårinfektioner, urininkontinens/uroabdomen.
78
Hvilke tre typiske kliniske tegn ses ved mundhulelidelse, inkl tænder?
- Besvær med at spise, indtage, tygge og eller sluge foderet
- Hypersalivation
- Dysphagi
- Halitosis
- Tandsten.
79
Hvilke tre typiske kliniske tegn ses ved spiserørslidelse?
- Halitosis
- Regurgitation
- Smerter ved indtag
- Øget savlen
- Dysfagi
- Anoreksi
- Vægttab
- Ved dilateret spiserør kan der medføre aspirationspneumon.
80
Hvilke tre typiske kliniske tegn ses ved mavesækslidelse?
- Vomitus
- Projektil (fremmedlægeme)
- Ufordøjet foder
- Hematemesis (blodig vomitus)
- Galde i vomitus
- Bugværn
- Melena
- Anoreksi
- Kvalme
- Vægttab.
81
Hvilke tre kliniske tegn ses ved rektum, inkl. analkirtler?
- Frisk blod
- Øget soignering
- Anal rektal irritation
- Smerte
- Vil ikke
- Abnorm adfærd
- Forstoppelse.
82
Hvilke tre kliniske tegn ses typisk v tyndtarmsledelse?
Tyndtarm:
- Tyndtarmsdiarre
- Normal til moderat øget frekvens
- Moderat til stor volumen af fæces
- Ingen mucus
- Melena hvis der er blod tilstede
- Dehydrering
- Anoreksi
- Borborygmus
- Vægttab
- Flatulens
- Opkast (muligt)
- Vægttab
- Opkast
- Øget volumen
- Melena.
83
Hvilke tre kliniske tegn ses typisk v tyktarmslidelse?
- Tenesmus
- Tyktarmsdiarre
- Hyppig
- Små mænger
- Smertefuld (dyscehzia)
- Mucus
- Frisk blod
- Forstoppelse
- Vomitus.
84
Hvis en patient har systemiske symptomer og svær sygdom, hvad er så fremgangsmåden efter anamnese og klinisk US?
Minimumsdatabase; Hæmogram, biokemi, urinanalyse.
Fæcesundersøgelse og røntgen.
Hvis ovennævnte medfører positiv parvovirus test, behandler man for dette. Hvis røntgen/ultralyd viser postitive fund for gastrisk dilatation, volvulus, fremmedlegeme, obstruktion eller septisk peritonitis behandler man kirurgisk.
Hvis ovennævnte viser systemisk eller metabolisk sygdom, såsom infektiøse agens, leversvigt, hepatobilliær sygdom, hæmorrhagisk enteritis, Addisons (hypoadrenocorticisme), diabetes mellitus, toxicitet, peritonitis eller andet, behandler man disse sygdomme medicinsk med specifik terapi.
85
Hvad er årsager til vomitus?
Aktivering af vomituscenter (køresyge, psykogen, kemoreceptorer),
Intestinal inflammation,
Abdominal visceral smerte,
Kvælning,
Irritation/inflammation i svælget (kennelhoste).
86
Hvad er de hyppigste årsager til akut vomitus <6 måneder?
```
Intestinale parasitter (hindres normalt af ormekurer),
Viral systemisk lidelse - parvovirus, coronavirus,
Fremmedlegeme.
```
Mindre hyppige årsager er diæt/foder, bakteriel/fungal systemisk lidelse, intussusception, toxin.
87
Hvad er de hyppigste årsager til akut vomitus 6 mdr?
```
Diæt/foder,
Intestinale parasitter (Giardia og cryptosporidier),
Viral og bakteriel systemisk lidelse.
```
Mindre hyppige årsager er systemisk fungal lidelse, intussuception, fremmedlegeme, toxin.
88
Hvad er årsagen til akut gastritis, der skyldes foder/diæt?
Overfodring, æder af affald med meget fedt eller bakterietoxiner, har foderhypersensitivitet for proteinerne i foderet.
89
Årsager til akut gastritis grundet fremmedlegeme?
Unge dyr, der har tygget i et eller andet oftest.
90
Årsager til akut gastritis grundet medicin?
NSAIDs, Corticosteroider (prednisolon, dexamethason), kemoterapi, antibiotika.
91
Årsager til akut gastritis grundet kemikalier, bakterier, planter?
Kemikalier: Opløsninger der indeholder tungmetal, rengøringsvæsker, gødning. Ethylenglycol (kølervæske) giver nyresvigt.
Bakterietoxiner fra Staphylococcus enterotoxin, clostridium toxin.
Planter: GI irritative, påskelilje giver nyresvigt, svampe giver leversvigt.
92
Hvad er årsagen til panleukopeni hos kat?
Feline panleukopenia virus (FPV), also known as Feline infectious enteritis,
Feline distemper,[1] feline ataxia, or cat plague,[2] is a viral infection affecting
cats, both domesticated and wild feline species. While often mistaken for
feline distemper, the two conditions are not synonymous. It is caused by
feline parvovirus, a close relative of both type 2 canine parvovirus and mink
enteritis. Once contracted, it is highly contagious and can be fatal to the
affected cat.[1] The name, panleucopenia, comes from the low white blood
cell count (leucocytes) exhibited by affected animals.[2].
93
Hvad er årsager til akut gastritis grundet virus og parasitter?
Ikke vaccinerede hvalpe og killinger,
Hundesyge, parvovirus - hunde,
Panleukopeni - katte,
Parasitter (toxocara (rundorm), Ancylostoma (hageorm), isosopora (coccidier), Giardia).
94
Årsager til akut gastritis grundet hypersensitivitet?
Foderallergi (Katte- vomitus, Hunde - vomitus og diarre), bistik, vaccinereaktion, medicin.
95
Årsager til akut gastritis hos unge dyr, der skyldes metaboliske lidelser?
Addisons, nyrelidelse, leverlidelse, pancreatitis, diabetes mellitus, shock, sepsis, toxiner: ethylenglycol (Kølervæske).
96
Årsager til akut gastritis hos ældre dyr, der skyldes metaboliske lidelser?
Pancreatitis, diabetisk ketoacidose, pyometra/prostatitis, shock, sepsis, toxiner: ethylenglycol, Addisons, nyrelidelse, leverlidelse.
97
Hvad er det mest almindelige kliniske symptom på gastritis?
Vomitus!
Kan være af mad, galde, mucus, skum, frisk blod, kaffegrums (fordøjet blod), projektil (pylorus/duodenal obstruktion - fremmedlegeme), +/- association til måltid.
98
Hvad er andre tegn på gastritis?
Anoreksi, hypersalivation, abdominalsmerter, retching (forsøger at kaste op), melena (fordøjet blod), vægttab, dehydrering, lethargi, forstyrrelse af syre/base ligevægt.
99
Gastritis kan også føre til mavedrejning. Hvad sker der her, og hvad gør man?
Der kan ske mavedrejning. Luft kan ikke komme ud, men begynder at hobe sig op og presse på karrene,
så karforsyningen også lukkes, og hvis det ikke behandles hurtigt, vil der ske en nekrotisering af
ventriklen. Det kan også medføre en drejning af milten med efterfølgende nekrotisering også.
Symptom er øgning af bugomfang.
Man ligger en sonde ned i esophagus og ser, om man kan komme ned. Hvis det ikke er muligt, er der sket en drejning,
og man skal operere med det samme. Man syr den fast til indersiden af ribbenskurvaturen, så den ikke drejer igen. Man
kan også vælge at sy den fast til colon.
SHOCKBEHANDLING!
100
Hvordan diagnosticerer man akut gastritis?
Anamnese, symptomer, klinisk undersøgelse, udeluk det åbenlyse (fremmedlegemer, parasitter, virus, metabolisk lidelse).
Hvis de kliniske symptomer er milde og patienten er <5% dehydreret, kan forsøges med symptomatisk behandling.
Hvis der ikke ses respons på behandlingen i løber af 24 timer er det nødvendigt med grundig udredning.
101
Hvad er fælles for hæmogram (virus/bakterier), klinisk kemi (metabolisk lidelse/hydreringsstatus), cPLI/fPLI (pancreatitis), urinanalyse (metabolisk lidelse/hydreringsstatus), fæces smear/flotation?
De KAN alle være normale ved akut gastritis, men kan også allesammen pege på gastritis.
102
Hvilke parakliniske undersøgelser bruger man til at udrede patienter med akut gastritis?
Blodprøve, urinanalyse, fæcesundersøgelse, røntgen (fyldningsdefekt, mucosa eller mural læsion, motilitet/obstruktion), ultralyd (tumores, FNASP, man kan bl.a. se nogle helt specielle streger ved inflammatory bowel disease), endoskopi (fremmedlegeme, ulcerationer, tumor, biopsier), eksplorativ laparotomi (biopsier, resektion).
103
Hvornår bruger man kontrastundersøgelser i røntgenundersøgelse af GI?
Ved mistanke om strikturer og ikke-røntgentætte fremmedlegemer.
104
Hvor tyk er væggen på en normal ventrikel og en normal tarm?
Ventrikel 3-5mm, tarm 2-3mm.
105
Fordele og ulemper ved endoskopi?
Fordele: Mucosa kan visualiseres og vurderes for rødme, fortykkelse, folder, blødning, ulcerationer og tumores. Man kan udtage biopsier til histopatologi, fjerne fremmedlegemer, udvide strikturer og det er skånsomt.
Ulemper: Overser lidelser der normalt ikke giver morfologiske ændringer, overser eventuelle murale forandringer, dyrt apparatur, fuld bedøvelse, ikke hele GI-kanalen kan undersøges, ikke alle fremmedlegemer kan fjernes, rutinekrævende.
106
Hvad er støttende symptomatisk behandling af vomitus?
Intet per os, minimal enteral ernæring i form af små portioner let fordøjelige fødevarer, væsketerapi hvis dehydrering, korrektion af elektrolyt- og syre-base abnormaliteter, skånekost, H2-blokker (Ranitidin) der hæmmer mavesyre, protonpumpeinhibitor (Omeprazol) der hæmmer mavesyre, beskyttende sucralfat.
107
Hvilke antiemetika virker på vomitus center og chemoreceptor trigger zone?
Phenothiaziner, maropitant.
108
Hvilken antiemetika virker mod chemoreceptor trigger zone og vestibulum (køresyge)?
Antihistaminer.
109
Er det smart at give anticholinerge/spasmolytikum antiemetika til akut gastritis-patienter?
Nej - det kan skjule symptomer, da patienten ikke kan kaste op.
110
Hvornår er det nødvendigt med en videre udredning af patienter med akut gastroenteritis?
Hvis den symptomatiske behandling ikke har virket, og opkastningerne og/eller diarren fortsætter mere end 2-3 dage, hvis der udvikles yderligere kliniske symptomer, eller hvis der observeres et mønster med intermitterende akut vomitus eller diarre.
111
Hvilke overordnede årsager findes til diarre?
Osmotisk (vandopløselige stoffer der ikke optages og binder vand),
Sekretorisk - stimulation af kirtelvæv i mucosa,
Eksudativ - Øget permeabilitet eller hydrostatisk tryk og blødning,
Motilitetsforstyrrelser - hypomoilitet >> hypermotlitet
Malabsorption - ødelæggelse af villi.
En blanding er mest almindelig.
112
Hvordan er det med vægttab ved hhv. tyndtarms- og tyktarmslidelse?
Tyndtarm: Forventet,
Tyktarm: Sjælden
113
Hvordan er det med opkastninger ved ved hhv. tyndtarms- og tyktarmslidelse?
Ses ved begge.
114
Hvordan er det med tenesmus ved ved hhv. tyndtarms- og tyktarmslidelse?
Tyndtarm: Sjældent,
Tyktarm: Ofte.
115
Hvordan er det med frekvens af defækationer ved hhv. tyndtarms- og tyktarmslidelse?
Tyndtarm: Normal til let øget,
Tyktarm: Til tider meget forøget.
116
Hvordan er det med volumen af fæces ved hhv. tyndtarms- og tyktarmslidelse?
Tyndtarm: Store mængder,
Tyktarm: Normal til nedsat. Hyppige små.
117
Hvordan er det med frisk blod i fæces ved hhv. tyndtarms- og tyktarmslidelse?
Tyndtarm: Nej
Tyktarm: Ja.
118
Hvordan er det med slim i fæces ved hhv. tyndtarms- og tyktarmslidelse?
Tyndtarm: Nej
Tyktarm: Ja.
119
Hvordan er det med melæna ved hhv. tyndtarms- og tyktarmslidelse?
Tyndtarm: Ja,
Tyktarm: Nej.
120
Hvordan grades fæces?
1-5, 4 normalt, 1 meget vandigt.
121
Hvad er tegn på systemisk affektion ved akut diarre?
Feber, lymfadenopati, vægttab, anæmi/ikterus.
122
Hvilke årsager er der til proteintabende enteropatier?
```
Akut enteritis
- Infektiøs; Parvovirus, Salmonella etc.
- Hæmorrhagisk gastroenteritis.
Parasitter
Kronisk enteritis.
```
123
Hvordan er det nu lige med POMR?
Anamnese, Klinisk US - bekræft og lokaliser,
IPL, Skelne mellem 1. og 2. grads GI problemer, udeluk metaboliske lidelser, laboratorieundersøgelser, Diagnostisk plan; DAMNIT, diagnostisk, terapeutisk og klientinformatorisk plan, udredning, diagnose, terapi, opfølgning.
124
Minimumsdatabase ved akut diarre?
Klinisk US, fæcesundersøgelse (smear og flotation), hæmogram biokemi og urinanalyse v systemisk påvirkning, +/- abdominale røntgenbileder.
125
Hvilken farve farves med i fæcessmear?
Hæmacolor.
126
Hvornår vil dyret være positiv på en parvotest ELISA?
Først på dag 2-3 stykker, vil dyret være positiv i ELISAtesten.
Udskillelse sker oftest før symptomer, hvorfor dyr der kommer ind med symptomer ofte vil være positive med testen. Men kun positiv test ved dag 2-8.
127
Behandling af en akut grad 1 diarrepatient?
Uforstyrret almenbefindende, vand/rehydreringspulver tilbydes hyppigt i små mængder, letfordøjeligt foder i små portioner tilbages efter tolerance, symptomer bedres indenfor 24-48 timer.
128
Hvad er eksempler på let fordøjeligt foder?
Kulhydrater (ris, kartofler), proteiner (magert lyst kød; kylling, kalkun, mager fisk),
Begrænset mængde fedt (fiskeolie).
129
Hvad er behandlingen af en grad 2 diarrepatient?
Let nedstemt, let dehydreret, evt blod i fæces.
Hæmogram og biokemi, fæcessmear, parvotest, evt indlæggelse (isolation), rehydrering, vand/rehydreringspulver tilbydes hyppigt i små mængder, letfordøjeligt foder i små portioner tilbydes efter dyrets tolerance, evt. antibiose og antiemetica.
130
Hvad er behandlingen ved en akut grad 3 diarrepatient?
Nedstemt, evt feber, dehydreret, kredsløbspåvirket, blod i fæces.
Hæmogram og biokemi, parvotest, fæcessmear, mikrobiologi.
Indlæggelse (isolation), rehydrering, shockterapi.
Minimal enteral ernæring (sikre ernæring til enterocytterne).
vand/rehydreringspulver tilbydes hyppigt i små mængder, letfordøjeligt foder i små portioner tilbydes efter dyrets tolerance.
Antibiose, antiemetica, sondefodring, parenteral ernæring.
131
Hvad er tegn på pancreatitis?
Udtalt smertereaktion i kraniale abdomen med kraftigt bugværn. (Differentialdiagnose er discusprolaps)
132
Hvad tester man ved SNAP cPL?
Test for canine pancreas specifik lipase; Inflammation i pancreas; Pancreatitis.
133
Hvad er bedestilling et symptom på?
Smerter, ofte i forbindelse med pancreatitis.
134
Hvad ses på hæmogram og biokemi ved pancreatitis?
Hæmogram: Leukocytose (stress-leukogram), hæmokoncentration.
Biokemi: Azotæmi (prærenal/renal), eleverede leverenzymer, eleveret bilirubin, +/- hyperglykæmi, hypercholesterolemi, lipæmi, amylase, lipase, hypocalcæmi, hypoalbuminæmi.
135
Hvad er årsagen til forhøjede leverenzymer v pancreatitis?
Leverenzymerne stiger, fordi pancreas og leveren ligger meget tæt på
hinanden og frigivelse af fordøjelsesenzymer kan ramme leveren.
136
Er amylase og lipase sensitive for pancreatitis?
Nej (54% og 49%, kan overhovedet ikke bruges for katte).
137
Er cPLI-tests sensitive for Pancreatitis?
Okay, 75-93% (72-74% hos dyr der ikke klinisk havde fået diagnosen).
138
Hvad er de bedste to ting at stille en pancreatitis-diagnose ud fra?
Ultralyd + cPLI.
Ultralyd viser størrelse og form, diffus forstørrelse af pancreas med uskarpe marginer og hypoekkogent parenchym, nedsat ekkogenicitet af peripancreatisk fedt og evt. blødninger der giver hyperekkoiske klumper af størknet blod.
Også godt med abdominocentese, koagulationsprofil.
139
Ætiologi, pancreatitis?
Aktivering af fordøjelsesenzymer (trypsin),
Øget kapillær permeabilitet,
Initiering af vasoaktive aminer; Hepatocellulær nekrose, pulmonær ødem, renal tubulær degeneration, hypotension, cardiomyopati, DIC)
Inflammation og frie radikaler (Lokal påvirkning af ventrikel, duodenum og colon).
Udløsende faktorer:
Oftest idiopatisk, men risikofaktorer er obese og højt fedtindhold i foder, medicin/toxiner (thiazider, furosemid, kaliumbromid (epilepsimedicin), sulfonamider, tetracyklin, steroider).
Infektion (Toxoplasma hos kat)
Neoplasi.
140
Hvad er patogenesen for nekrotiserende pancreatitis?
Tab af blodforsyning til regionale områder i pancreas pga. thromber og ødelagt vaskulatur.
141
Behandling af pancreatitis?
Støttemnde - vedligehold væske og elektrolytterapi,
Giv pancreas ro - intet pr os eller minimal enteral feeding
Eliminer potentielt udløsende faktorer.
For mild pancreatitis er det ofte selvlimiterende og kræver ikke behandling, mens alvorlig pancreatitis kræver væske, elektrolytter, analgesi, aniemetika, plasma/fuldblodstransfusion, evt antibiotika og evt shockterapi (corticosteroider).
142
Hvad gør man, så snart vomitus i forbindelse med pancreatitis ophører eller er rimelig kontrollabelt?
Tilbyder små mængder vand, og hvis dette ikke givervomitus giver man fast føde ed højt kulhydratindhold og lavt fedtindhold.
143
Komplikationer til pancreatitis/prædisponerende for?
Prædisponerende: Bakteriel cholecystitis/choalngiohepatitis, okklusion, hypoxi/nedsat perfusion/frie radikaler, bakteriel translokation fra tarm.
Komplikationer: Abcesdannelse, diabetes mellitus, exokrin pancreas insufficiens, dysfunktion eller svigt af flere organer, især nyresvigt som følge af den systemiske inflammation.
144
Hvad kan man sige om pancreatitis hos kat?
Det er ofte kronisk, lavgradig/subklinisk med mononukleær celleinfiltration og fibrose, uspecifikke symptomer såsom anorexi, vægttab og vomitus.
Sjældent man ser den akutte evt. nekrotiserende pancreatitis hos kat.
