Kroniske GI-lidelser Flashcards
Hvor længe skal en GI lidelse have stået på, før den kaldes for kronisk?
3-4 uger.
Hvordan er den problemorienterede metode til diagnosticering af kroniske GI lidelser?
Anamnese, klinisk US - bekræft og lokaliser,
IPL
Skelne mellem 1. grad og 2. grad GI-problem (2. grad er metabolisk),
Udeluk metaboliske lidelser og vurder den systemiske påvirkning,
DAMNIT
- hvilke er muligt, hvordan diagnosticeres de, plan diagnostisk, terapeutisk og klientinformatorisk),
Udredning
Diagnose.
Vigtige spørgsmål til ejer?
Primære problem og hvordan det er karakteriseret (vomitus/diarre/hyppighed/varighed/diæt/fodring).
Symptomer der kan ses ved kroniske lidelser i esophagus?
Regurgitation, evt. vægttab.
Symptomer der kan ses ved kroniske lidelser i ventriklen?
Vomitus, evt. vægttab.
Symptomer der kan ses ved kroniske lidelser i tyndtarmen?
Vomitus/diarre, evt. vægttab.
Symptomer der kan ses ved kroniske lidelser i pancreas?
Vomitus/diarre, evt. vægttab.
Symptomer der kan ses ved kroniske lidelser i tyktarmen?
Diarre, vomitus.
Hvad er de første ting, man udelukker, når man skal finde årsagen til en kronisk GI lidelse?
Foderallergi,
Parasitter (flotation, wetsmear, hæmacolor),
Medicinsk komplikation (anamnese9
Metaboliske lidelser (nyre/lever) - blodprøver, urinanalyse.
Hvad udelukker man herefter?
Obstruktion, fokal eller generaliseret vægfortykkelse (Ultralyd, bariumkontraststudie + nativ),
Motilitetsforstyrrelser (Bariumkontraststudie + nativ)
Større neoplasier/hernier - røntgen/ultralyd, FNASP/Biopsi.
Hvis alle ovenstående undersøgelser har været negative, hvad gør man så?
Endoskopi,
Explorativ laparotomi/laparoskopi.
Altid bioptering, mucosa eller fuldvæg.
Hvad kan kronisk hypoproteinæmi skyldes?
Enten manglende produktion (Leverlidelser, sult, malabsorption), eller
Øget tab (Proteintabende enteropati, nyrelidelse - øget udskillelse i urin, svære ormeinfektioner, intestinal lymfangiektasi, intestinale neoplasier (blødning).
Hvad er symptomerne på kronisk hypoproteinæmi?
Det kolloidosmotiske tryk er reduceret, så der ses generaliseret perifært ødem og hydrothorax/ascite. Ascites kan også ses uden hypoproteinæmi f.eks. ved kongestiv hjertelidelse.
Hvordan diagnosticerer man kronisk hypoproteinæmi?
Abdominocentese ved acites, Fæcesflotation, Urinundersøgelse (Tab af protein over nyrerne), Ultralydsundersøgelse, abdomen Lever- og tarmbiopsier.
Hvilke symptomer er der ved kronisk gastritis?
Vomitus, kvalme (hypersalivation og smasken), anorexi, abdominale smerter, vægttab, melæna, hæmatemesis.
Ofte upåfaldende klinisk undersøgelse og upåfaldende klinisk kemi.
Hvilke ætiologier findes der til kronisk gastritis?
Foderallergi, Ulcus ventriculi, Gastriske neoplasier, Parasitter, Bakterier, Toxisk, Uræmi, Fremmedlegemer, Reflux. Eosinofil gastritis (Ukendt ætiologi), Granuomatøs gastritis (ukendt ætiologi), Lymfoplasmacytær gastritis (ukendt ætiologi).
Ætiologi for ulcus ventriculi?
Gastritis, stress, farmaka (NSAIDs, steroider), nyrelidelser, tumorer (HYPPIGSTE ÅRSAG), mastocytomer, helicobacterlignende bakterier.
Hvad er aggresive og beskyttende faktorer for ulcus ventriculi?
Aggressive faktorer: Direkte skade ethanol/foder, ol.lign., Syre Proteolytisk aktivitet af pepsin er pH afhængig Galdesyrereflux NSAIDs, steroider Helivobacter pylori hos mennesker.
Beskyttende mekanismer: Mucosale epithelceller Mucus Prostaglandiner Bicarbonat Mucosalt blood-flow.
Hvad er formålet med behandlingen for kronisk gastritis?
Standse opkastninger med antiemetika, hæmme syreproduktion, øge den mucosale resistens overfor syren, behandle en evt. underliggende sygdom, f.eks. gastritis.
Hvordan behandles ulcus ventriculi?
Fjern evt. initierende causa.
Antiemetika (f.eks. metoclopramid, CAVE v fremmedlegeme),
Cytoprotektiva (Sulcralfat stimulerer endogen produktion af prostaglandin, øget blodflow og mucosal heling, bicarbonatproduktin samt fysisk beskyttelse),
Syrehæmmere (Enten H2-receptor antagonister som cimetidin (1. valg til kat) og ranitidin eller protonpumpeinhibitorer som omeprazol (1. valg til hund)
Hvilken syrehæmmer er foretrukken til hhv. hund og kat?
Hund: Protonpumpeinhibitor; Omeprazol.
Kat: H2-receptor antagonist; Cimetidin, Ranitidin.
Hvordan stiller man udelukkende diagnosen kronisk idiopatisk (inflammatorisk) lidelse i GI-kanalen?
KUN ud fra biopsier,
- endoskopiske biopsier
- fuldvægsbiopsier (laparotomi)
Hvor ofte ser man histologiske forandreinger, der er forenelige med kronisk gastritis hos hunde med kronisk vomitus og hos asymptomatiske hunde?
35% af hunde med kronisk vomitus,
26-48% af asymptomatiske hunde.
Hvad er Sydney-systemet?
Et gradingsystem til at bestemme hvad er det (ætiologi), hvor er det (topografi; cardia eller corpus f.eks.) og hvor slemt er det (mild, moderat, svær i fht inflammatoriske celler, atrofi og metaplasi/fibrose) i forhold til kronisk gastritis.
Hvordan klassificerer man lymfoplasmacytær gastritis (som er idiopatisk, og hvor der ses en varierende grad af lymfoplasmacytær infiltration)?
Simpel superficiel, simpel diffus, atrofisk eller hypertrofisk.
Hvordan behandles kronisk lymfoplasmacytær gastritis?
Let fordøjeligt foder, cryoprotektiva (sucralfat),
Syrehæmmere (Omeprazol Hund, cimetidin/ranitidin kat)
Prednisolon
Evt antiemetika (MAX 2 dage uden definitiv diagnose).
Hvilke gastriske neoplasier findes?
Adenocarcinom (Hund),
- oftest solitær tumor i corpus/antrum, prædilektion for incisura angularis/pylorus, metastaserer til reg lnn/viscera/lunger, ulcererer ofte, risiko for penetration, dårlig respons på kemo og middellevetid på 4mdr efter diagnose).
Lymphom (kat)
- oftest diffust, god respons på kemo, middellevetid ved kemo 12 mdr.
Herudover ses også nogle gange leyomyom/-sarcom (glatmuskelcelletumor) og adenom.
Ætiologi, symptomer, terapi og komplikationer ved esophagitis?
Ætiologi: Reflux esophagitis (brachycephale racer), Persisterende vomitus Esophagealt fremmedlegeme Lokalirriterende/ætsende materiale Medicin (Tetracyklin til katte).
Symptomer:
Anorexi, regurgitation, savlen, smerter i craniale abdomen
Terapi: H2 receptor antagonist, protonpumpeinhibitor, cryoprotektiva
Komplikationer:
Penetrerende ulcus, striktur.
Hvilke gastriske neoplasier findes?
Adenocarcinom (Hund),
- oftest solitær tumor i corpus/antrum, prædilektion for incisura angularis/pylorus, metastaserer til reg lnn/viscera/lunger, ulcererer ofte, risiko for penetration, dårlig respons på kemo og middellevetid på 4mdr efter diagnose).
Lymphom (kat)
- oftest diffust, god respons på kemo, middellevetid ved kemo 12 mdr.
Herudover ses også nogle gange leyomyom/-sarcom (glatmuskelcelletumor) og adenom.
Ætiologi, symptomer, terapi og komplikationer ved esophagitis?
Ætiologi: Reflux esophagitis (brachycephale racer), Persisterende vomitus Esophagealt fremmedlegeme Lokalirriterende/ætsende materiale Medicin (Tetracyklin til katte).
Symptomer:
Anorexi, regurgitation, savlen, smerter i craniale abdomen
Terapi: H2 receptor antagonist, protonpumpeinhibitor, cryoprotektiva
Komplikationer:
Penetrerende ulcus, striktur.
Kroniske GI symptomer kan kategoriseres som primær GI eller sekundær GI. Hvad er primær GI?
Infektiøs, Inflammatorisk Malabsorption Neoplastisk Toksisk Andet.
Når sekundær GI-lidelse er udelukket, skal man finde den primære GI-lidelse. Hvordan er den diagnostiske fremgangsmåde?
Anamnese - tyktarm eller tyndtarm? (Ofte et mix).
Hæmogram - inflammation, parasitter, allergi.
Biokemi - status for protein, elektrolyt, energi og evt. bakteriel overvækst. BUN, creatinin, protein, albumin, ALAT, BASP, Na, K, Ca, P, glucose, TLI, Cobalamin/Folinsyre.
Hvad kan være årsager til hypoproteinæmi og hypoalbuminæmi?
Proteintabende enteropatier,
Nedsat proteinsyntese ved leverlidelser,
Tab af protein ved nyrelidelser
Hypergammaglobulinæmi ved inflammation eller neoplasi.
Når sekundær GI-lidelse er udelukket, skal man finde den primære GI-lidelse. Hvordan er den diagnostiske fremgangsmåde?
Anamnese - tyktarm eller tyndtarm? (Ofte et mix).
Hæmogram - inflammation, parasitter, allergi.
Biokemi - status for protein, elektrolyt, energi og evt. bakteriel overvækst. BUN, creatinin, protein, albumin, ALAT, BASP, Na, K, Ca, P, glucose, TLI.
