Orto Flashcards

1
Q

Hvad afgør prognosen for en bløddelssarkom?

A

Histologi
størrelse
anatomisk placering
lokal recidiv

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad er et problem ved diagnostikken af bløddelssarkomer

A

Der er ofte delay, både ift. hvornår pt opsøger læge og ift. hvornår lægen vælger at udrede i bund.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad disponerer for bløddelssarkom?

A
  • Idiopatisk
  • Tidl strålebehandlig
  • Genetik: Neurofibromatose (m. cafe au lait pletter)
  • Immunsupression
  • Kronisk lymfødem
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvilke vigtige typer sarkomer findes der og hvem rammes af dem?

A

Ewing sarkom: Børn
Kondrosarkomer: Ældre
Osteosarkom: Alle

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad er symptomerne på bløddelssarkom?

A
  • Ofte asymptomatisk

- Ofte fravær af b symptomer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Malignitetstegn ved nodulus/bums/klump på hud

A
  • Hurtigt voksende

- Vender tilbage efter excision

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvordan spredes sarkomer? Og hvilker organ skal undersøges for metastaser?

A

Hæmatogent. Tjek lunger.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvilken type biopsi skal man tage ved mistanke om sarkom?

A

Grovnålsbiopsi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad der den vigtigste behandling ved sarkomer?

A

Kirurgi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvilken type behandling kan bruges til børn, der skal have fjernet benet pga sarkom?

A

Vendeplastik, hvor underbenet vendes og ankelleddet kan bruges som nyt knæled.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad kan bruges som supplement til kirurgi ved behandling af sarkomer?

A

Strålebehandling

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Årsager til halten hos børn

A

Benign (hyppigst)
- Synovitis
- Traume, slag m.v.
Livstruende sygdom (sjældent, men skal opdages!)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Objektiv us af haltende barn

A

Gangmønster
- Normal gang
- Antalgic gang: Mere vægt på det ene ben end det andet
- Intoeing gang (tæer peger indad)
- Anductor lurch/ vralten
- Equinis gate: Går på tæerne
Observer akserne i benene
- Lige ben: Kondyler rører hinanden og malleoler rører hinanden
- Valgus/kalveknæ: Større afstand ml malleoler end kondyler

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvornår skal børn henvises med fejlstilling i benene?

A

Inden de er udvokset, da man nemmere kan rette det op mens barnet stadig vokser

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvordan udredes barn der går med tæerne pegende indad?

A
Find ud af hvor rotationen findes!
- Femur?
- Tibia?
- Fødderne?
Mål akserne
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Årsager til spidsfod /equinis gate

A
  • Forskel i benlængde
  • Stram achillessene
  • Recidiv af klumpfod
  • Hemiplegi/spasticitet
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvad skal man huske ved lyskesmerter hos børn? Hvilken sygdom skal man være obs på?

A

Tag røngtenbillede!

Obs på perthes! Kompromitteret blodforsyning til caput femoris –> sammenfald af caput

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvad skal man tænke på ved knæsmerter?

A

At smerterne kan stamme fra hoften! Man bør overveje røngten af hofte.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvem får oftest epifysiolyse (SCFE)?

A

Præpubertere/pubertære overvægtige drenge

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Infektionskirurgiske principper?

A
Pus: Dræner altid!
Revison/debridement: I tvivl? fjern det. Alt det tilbageværende skal være velvaskulariseret
Skylning med saltvand
Der må ikke efterlades hulrum!
- Luk med suturer
- Stop ud med svamp el.lign.
Antibiotika!
- Peroral/iv/lokalt
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvad er vigtigt ved implantatinfektion?

A

Hurtig handling!
Udskift overfladen omgående
Man skal IKKE bare give AB og afvente.
Jo hurtigere man handler, jo bedre behandling
AB har svært ved at trænge ind i biofilm, som ligger på implantater.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvad er vigtigt med et sår ift heling?

A

Det skal lukkes så hurtigt som muligt. Det væv som er eksponeret mod omgivelserne vil nekrotisere.
Man skal have mindsket sårareal og volumen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvordan behandles subkutan abcess

A

1 operation
Luk med steri strips
Primær sutur på 4. dagen, hvor mængden af bakterier er reduceret.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvad er forskellen på inflammation og bakteriel infektion ved bursitis?

A
Inflammation
- Flere dages anamnese
- Aflastning
Infektion
- Akut opstået
- Kirurgi
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Hvad er patogenesen ved nekrotiserende bløddelsinfektion?

A

Bakterierne breder sig langs den dybe muskelfascie.
Bevæger sig ind i karrene og okkluderer disse, så blodforsyningen til dermis og epidermis kompromitteres –> iskæmi –> nekrose !Intense iskæmiske smerter!

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Symptomer ved nekrotiserende bløddelsinfektion?

A
  • Iskæmiske stærke smerter
  • Høj feber
  • Shock
    Hududslæt:
  • Dårlig afgrænset, uregelmæssigt
  • Udslættet flytter sig
  • “Gåsehud”
  • Induration
  • Bullae
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Hvad ser man under OP ved nekrotiserende fascitis?

A
  • Champagne boblende fascie
  • Indimellem er fascien helt væk
  • Okkluderede vener
  • Dårlig lugt
  • “Opvaskevand” agtig væske
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Hvad er de klassiske symptomer på en fraktur?

A
  • Smerter
  • Hævelse
  • Blålig misfarvning
  • Nedsat funktion af ekstremiteten
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Hvordan opstår en tværfraktur som regel?

A

Som følge af direkte kraft vinkelret på længdeaksen, fx. spark på underbenet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Hvordan opstår en spiralfraktur som regel?

A

Som følge af rotationskrafter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Hvad kaldes en fraktur med mere end to fragmenter?

A

Komminut fraktur

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Hvad kaldes frakturen, hvis knoglen står i anatomisk stilling?

A

Udisloceret fraktur

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Hvad kaldes frakturen, hvis knoglen er fejlstillet?

A

Disloceret fraktur

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Hvilke lokalisationer på en knogle kan en fraktur have?

A

Intra- eller extraartikulært

Diafysært eller metafysært (proximalt el. distalt)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Hvilke 2 forhold er afgørende for god frakturheling?

A
  • Tilstrækkelig stabilitet

- God blodforsyning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

Hvordan kan frakturreposition foregå?

A

Lukket: Man trækker i bløddelene omkring frakturen og reponerer den, og stabiliserer med gips
Åben: Operativt frilægger frakturen og reponerer den, og stabiliserer den med osteosyntese (skruer, søm, skinner m.m.)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
37
Q

Hvad er symptomerne på compartment syndrom?

A
  • Der er normale pulsforhold tidligt i forløbet
  • Intense iskæmiske smerter
  • Spændte muskelloger
  • Pt. kan ikke aktivt bevæge de involverede muskler
  • Pt. oplever smerteforværring når man passivt bevæger de led der er tæt associeret til de involverede muskler
  • Hvis en nerve passerer involverede muskel kan der opstå pareser eller sensibilitetsændring
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
38
Q

Hvorfor opstår compartment syndrom?

A
  • Blødning ud i musklerne efter en fraktur
  • De store mængder blod øger trykket i muskellogerne grundet de ueftergivelige muskelfascier
  • Det høje tryk kompromitterer mikrocirculationen i musklen –> iskæmi –> celledød
39
Q

Hvad er behandlingen for compartment syndrom?

A

Akut fasciotomi! Jo hurtigere handling jo bedre!
Ved fasciotomi vurderes det om musklen er vital eller avital vha. stimuli med el-koagulator eller knips. En vital muskel vil i så fald kontrahere sig.
Hvis musklen er avital må der foretages amputation.

40
Q

Hvad er pseudoatrose?

A
  • En komplikation til fraktur
  • Forsinket heling med udelukkende fibrøst væv mellem de to knogleender
  • 2 typer: Atrofisk og hypertrofisk
  • Atrofisk: Ingen helingstegn
  • Hypertrofisk: Helingstegn, men forstørret kontaktareal mellem frakturenderne “elefantfod”. Ustabil
41
Q

Hvilke 4 fokuspunkter er vigtige for rehabilitering efter fraktur?

A
  • Ledbevægelighed
  • Muskeloptræning
  • Mobilisering
  • Læring (genlære tidligere færdigheder)
42
Q

Hvad er sammenhængen mellem hofteluksation og acetabulær dysplasi?

A

Acetabulums udvikling er afhængig af at caput femoris er dybt placeret i acetabulum. Hvis caput femoris er lukseret, vil acetabulum udvikle sig forkert (blive dysplastisk). Dette øger yderligere tendensen til hoftelluksation.

43
Q

Hvordan behandles klumpfod? Og hvor længe varer behandlingen?

A

Med et serie-gipsforløb (Ponsetimetoden). Man laver gradvis korrektion af fodstillingen ved 1 gang om ugen at rette foden til i en ny stilling og fastholde den med gips. Den samlede behandlingstid er ca. 12 uger.
Efterbehandling med specielle sko og skinner til barnet er 4-6 år gammelt.

44
Q

Hvordan opstår ortopædkirurgiske infektioner som regel? (3 scenarier)

A
  • I forbindelse med traume med åben læsion i vævet
  • Ved hæmatogen spredning af bakterier fra andet infektionsfokus i kroppen
  • Postoperativt ved sårinfektion eller proteseinfektion
45
Q

Hvilke 3 ting er vigtige når man kirurgisk sanerer et infektionsfelt?

A
  • Fjern alt forurenet væv
  • Fjern alt avitalt væv
  • Undgå dannelse af dead space/hulrum, som kan fyldes op af væske og danne grobund for abscess
46
Q

Hvad er symptomerne på osteomyelitis?

A
  • Febrilia
  • Betydelige smerter i den afficerede ekstremitet, især ved palpation (infektionen forårsager et øget tryk i knoglen, som giver smerter)
  • Ekstremiteten kan være spændt og rød
  • Senere i forløbet kan smerterne svinde, grundet reduktion af trykket i knoglen.
47
Q

Hvilke typer/ lokalisationer af osteomyelitis findes der?

A

Type 1: Medullær. Infektion lokaliseret i marvkanalen
Type 2: Superficiel. Infektion lokaliseret i ydre del af knoglen (corticalis), marvkanalen er uafficeret
Type 3: Lokaliseret til lille område af knoglen, evt. både corticalis og medulla.
Type 4: Diffus. Knoglen afficeret i hele dens omfang. Knoglen er meget ustabil.

48
Q

På hvilke måder kan en ledinfektion/septisk arthritis opstå?

A
  • Hæmatogen spredning fra andet infektiøst fokus (fx. pneumoni, UVI)
  • Direkte spredning fra infektion i tilstødende knogle
  • Ved åbne ledtraumer
  • Post operativt efter operation i leddet
49
Q

Hvilke 2 led er hyppigst ramt af ledinfektion/septisk arthritis?

A

Knæ og hofte

50
Q

Hvad er symptomerne på ledinfektion / septisk arthritis?

A
  • Febrilia
  • Leddet er rødt, hævet og varmt
  • Pt. holder leddet fikseret i mindst smertefulde stilling
  • Forsøg på at strække leddet ud vil udløse stærk smerte
51
Q

Hvad er behandlingen for ledinfektion / septisk arthritis?

A
  • Akut behandling!
  • Operation m. skylning af led og evt. synovektomi
  • I.v. AB i 14 dage efterfulgt af PO AB i min 4 uger
52
Q

Hvilke 3 typer skulder-impingement/ afklemningssyndrom findes der?

A
  • Primær: Ofte pga slid og degeneration. Hos 30+ personer
  • Sekundær: Skyldes ustabilt glenohumeralled, og udløses oftest af sport, der involverer skulderen. Hos yngre mennesker
  • Intern: Skyldes gentagne kraftige kast
53
Q

Hvad er symptomerne på skulder-impingement/ afklemningssyndrom?

A
  • Når armen løftes vandret udløses der smerter, som stråler ud på lateralsiden af overarmen.
  • Smerterne opstår i starten ved aktivitet og senere i forløbet også i hvile
  • Positiv Hawkings test (dog ikke ved intern type)
  • Ved sekundær type kan ses positivt sulcus tegn (tegn på instabilt glenohumeral led)
54
Q

Hvordan er behandlingsregimet for skulder-impingement/ afklemningssyndrom?

A
  • 3-6 mdr. rehabilitering/fysioterapi. Styrkelse af skuldermusklerne afhjælper impingement. Koordinationstræning giver bedre ledbevægelighed.
  • Ved manglende effekt: Kirurgi
55
Q

Hvordan afhjælpes de 3 forskellige typer impingement hver især kirurgisk?

A
  • Primær impingement: Akromioplastik (Laver mere plads under akromion)
  • Sekundær impingement: Stabilisering af glenohumeralleddet
  • Intern impingement: Debridement af sene. Evt. også stabilisering af glenohumeralled
56
Q

Hvilke 3 typer skulderinstabilitet findes der, og hvad karakteriserer dem?

A
  1. Almindelig scapulainstabilitet:
    - Kan skyldes svaghed i de scapulastabiliserende muskler
    - Kan skyldes at de scapulastabiliserende muskler “slukker” pga. smerte eller bandagering af armen.
  2. Scapula alata:
    - Manglende evne til at holde scapula stabiliseret til thorax under almindelig belastning
    - Ofte neurologisk årsag; fx. parese af m. trapezius eller m. serratus anterior, grundet skade på deres motoriske nerver.
  3. Scapula krepitans:
    - Smertefuld knasen i det thoracoscapulære rum ved bevægelse
    - Skyldes ofte at scapula støder mod ribbene under bevægelse (særligt det superomediale hjørne af scapula)
57
Q

Hvordan skelnes der mellem de 3 skulderinstabilitets tilstande, på symptombilledet?

A
  1. Almindelig scapulainstabilitet:
    - Bredt symptombillede ift. smerter og funktion af armen
    - Instabiliteten påvises ved belastning, hvor scapula begynder at vinge efter lidt tid (fx armbøjninger)
    - Ofte associeret med skulderimpingement
  2. Scapula alata:
    - Armen kan slet ikke anvendes med belastning, da scapula ikke kan stabiliseres mod thoraxvæggen
    - Hovedsymptom er dårlig kraft og nedsat funktion af armen
  3. Scapula krepitans:
    - Der høres og mærkes en udtalt knasen ved scapula under bevægelse af armen
58
Q

Hvad er behandlingen for de 3 typer skulderinstabilitet?

A
  1. Almindelig skulderinstabilitet:
    - Fysioterapi med træning af scapula muskler, især serratus anterior og trapezius
  2. Scapula alata:
    - Stabiliserende bandage/skjold, som holder scapula inden mod thorax
    - Hos 50% vil der ske reinnervation af musklerne, hvorefter brug af bandagen kan aftrappes
  3. Scapula krepitans:
    - Evt. kirurgi, hvis der er udvækster på knoglen der forårsager problemet
    - Ellers scapulastabiliserende træning + analgetika
    - Evt. fjernelse af superomediale hjørne af scapula, som oftest er det som går imod thorax
59
Q

Hvilke 4 muskler indgår i skulderens rotator cuff?

A
  1. M. Supraspinatus
  2. M. Infraspinatus
  3. M. Subscapularis
  4. M. Teres minor
60
Q

Hvilken af de 4 rotator cuff musklers sene er oftest involveret ved en rotator cuff ruptur?

A

M. Supraspinatus

61
Q

Hvad er symptomerne på en rotator cuff ruptur?

A
  • Smerter
  • Nedsat eller ophævet kraft afhængig af skadens omfang
  • Nogle oplever impingement
62
Q

Hvordan kan en klinisk undersøgelse give pejlemærke for hvilke rotator cuff muskelsener, som er involveret i skaden?

A

Klinisk undersøgelse af kraft i skulderen:
Nedsat aktiv abduktion af arm:
- Obs skade i m. supraspinatus

Nedsat aktiv udadrotation af arm:
- Obs skade i m. infraspinatus

Nedsat indadrotation af arm:
- Obs skade i m. subscapularis

Nedsat udadrotation med arm i vandret stilling
- Obs skade i m. teres minor

63
Q

Hvilke parakliniske undersøgelser kan bruges i udredningen af rotator cuff ruptur?

A
  • Ultralyd

- MR-scanning

64
Q

Hvad er behandlingen for rotator cuff ruptur?

A

Partiel ruptur:

  • Fysioterapi og træning
  • Evt. kirurgisk debridement og pladsskabelse

Komplet ruptur af enkelt sene:
- Kirurgisk suturering af lederede sene til humerus

Svær skade på 2 eller flere sener:
- Kirurgi med muskeltransposition eller revers protese

65
Q

Hvilke 3 typer knænære frakturer findes der?

A
  • Proximal tibiafraktur
  • Distal femurfraktur
  • Patellafraktur
66
Q

Hvilken klinisk test er bedst til at diagnosticere meniskskade?

A

Den hvor pt. står på afficerede ben og roterer fra side til side.

67
Q

Hvad er indikationerne for operation af meniskskade?

A
  • Aflåsning

- Strækkemangel

68
Q

Hvilken klinisk test bruges til at undersøge forreste korsbåndskade og hvordan laves den?

A

Lachmans test

Knæ flekteret i 30 grader, hånd om hhv femur og tibia og tibia trækkes fremad ift femur

69
Q

Mulige traumemekanismer ved MCL skade

A

Der skal være sket et udefrakommende traume!
Indvendigt vrikketraume
Spark mod yderside af knæ

70
Q

Hvad er behandlingen af MCL skade?

A

Hængselsbandage ulåst i 5 uger ved grad 2 og 3.

Ved grad 1 blot støttebind

71
Q

Hvad er behandlingen af patella luksation?

A
  • Reponering ved langsomt at strække knæet

- Hængselsbandage låst i 0-30 grader i 2 uger

72
Q

Hvornår skal patienter med patella luksation henvises?

A

Ved gentagne luksationer. Der er en bagvedliggende årsag, som kan behandles. Fiksering af patella til mediale femurkondyl

73
Q

Hvilken undersøgelse er vigtig ved knæluksation?

A

Akut CT angiografi, for at undersøge blodforsyning til underbenet.
Derudover distale BT målinger det første døgn efter skaden, for at sikre at blodforsyning ikke bliver kompromitteret.

74
Q

Hvilke 3 typer frakturer ses kun hos børn?

A
  • Greenstick: Brud på knoglens konvekse side
  • Torus: Kompressionsfraktur
  • Bowing: Knoglen bøjes
75
Q

Hvilken type albuefraktur er hyppigst hos børn?

A

Suprakondulær fraktur

76
Q

Hvilken skade på ryggen ses ofte hos børn?

A

Overrivning af ligamenter i ryggraden, som følge af hyperfleksionstraume. Svær ustabil læsion!
Børns knogler er så stærke, at der ikke kommer brud i knoglen, men ligamenterne i stedet læderes. Overses ofte på røntgen!

77
Q

Hvilke frakturer i ryggen betragtes som ustabile?

A

Dem der involverer mere end én søjle, herunder midterste søjle.

78
Q

Hvor mange “søjler” opdeles ryggen i?

A

Forreste
Midterste
Bagerste

79
Q

Hvilke 5 punkter skal indgå i undersøgelsen af en ekstremitetsskade?

A
  • Direkte ømhed
  • Indirekte ømhed
  • Neurologi
  • Vaskularisation
  • Bevægelighed, muskel/senefunktion
80
Q

Hvad skal der gøres hvis der registreres indirekte ømhed ved en ekstremitetsskade?

A

Røntgen obs fraktur

81
Q

Hvad skal undersøges hos patient med skuldersmerter efter fald?

A
  • ABCDE
  • Kranie, costae, columna, klavikler, abdomen, bækken
  • Obs pneumothorax!
82
Q

Hvad kaldes underarms frakturen, hvor ulna er brækket og radius er lukseret proximalt?

A

Monteggia

83
Q

Hvad kaldes underarmsfrakturen, hvor radius er brækker og ulna er lukseret distalt?

A

Galeazzi

84
Q

3 typer håndledsnære underarmsfrakturer, og definitionen på disse?

A

Colles fraktur: Fraktur af distale radius med dorsal vinkling
Smiths fraktur: Fraktur af distale radius med volar vinkling
Barton fraktur: Fraktur af den volare del af radius’ distale ledflade. Håndled ofte volart dislokeret.

85
Q

Hvornår skal man mistænke en scaphoideumfraktur?

A

V. flg tegn:

  1. Traume m. fald på strakt arm
  2. Direkte ømhed i tabitieren
  3. Ømhed v. tuber ossis shaphoideum
  4. Indirekte ømhed i 1. fingers længderetning
86
Q

Hvad er udredningen ved obs scaphoideumfraktur?

A
  • Klinisk US
  • Rgt. m. særlige scaphoideumoptagelser
  • Hvis fraktur ikke kan ses på rgt. - MR eller fornyet rgt. efter 12-14 dage
87
Q

Hvad kan der ske hvis man ikke behandler en scaphoideumfraktur?

A

Der kan opstå en pseudoartrose og kronisk smertetilstand, instabilitet og artrose.

88
Q

Hvad kaldes en luksationsfraktur af rodleddet i 1. finger?

A

Bennet fraktur

89
Q

Hvad kaldes en luksationsfraktur af rodleddet i 5. finger?

A

Invers Bennet fraktur

90
Q

Hvordan skal Bennet fraktur og Invers bennet fraktur behandles?

A

Osteosyntese med K-tråde og 6 ugers ro

91
Q

Hvad er Dupuytrens kontraktur (kuskefingre) og hvordan behandles det?

A

Øget firbosedannelse i fascia palmaris, der danner fibrøse strøg, som forårsager krumning af fingrene.
Behandling:
Kirurgisk fjernelse eller overskæring af den fibrøse palmarisstreng
Nålefasciotomi med overskæring vha kanyle
Injektion med collagenase i strengen

92
Q

Hvad er Morbus de Quervain?

A

Inflammation i seneskeden i ekstensorretinaklets 1. kulisse i håndledet, hvor m. ekstensor pollicis brevis og m. abduktor pollicis longus løber.
Smerter ved radialsiden af håndleddet, især ved brug af tommelen. Positiv Finkelstein test.

93
Q

Hvad er tendinøst panaritium og hvordan skal det behandles?

A

Infektion i fleksorsenens seneskede på en finger.

Skal behandles hurtigt med kirurgi med debridement og skylning med saltvand. + AB

94
Q

Hvilke 3 menisktests findes der og hvordan udføres de?

A

McMurrys: Pt. ligger på ryggen med hofte og knæ flekteret 90 grader, og læge presser knæ og fod sammen og roterer tibia.
Apleys test: Pt. ligger på maven mens læge presser ned i fod og roterer tibia.
Tessalys: Pt. står på det ene let flekterede knæ og roterer kroppen.