Derma Flashcards
1
Q
Hvad betyder eksantem?
A
Udslæt. Kan bruges til at beskrive alle synlige ændringer i huden
2
Q
Hvad betyder erytem?
A
Rødme i huden. Øget blodfylde, vasodilatation.
Farven på rødmen bør defineres.
3
Q
Hvordan kan man overordnet opdele hudsygdomme?
A
- Inflammatoriske
- Infektiøse
- Ikke-infektiøse - Neoplastiske
- “andre”
4
Q
Hvordan skelnes mellem allergisk og irritativt kontakteksem?
A
Vha. lappetest/epikutantest. Ved positiv lappetest er der tale om allergisk kontakteksem.
5
Q
Hvilken type immunreaktion forekommer ved allergisk kontakteksem?
A
Type 4. Cellemedieret reaktion i form af specialiserede T-celler.
6
Q
Hvad karakteriserer de 4 typer allergiske reaktioner?
A
Type 1: Straksreaktion. IgE-medieret tømning af mastceller, som frigiver histamin m.m.
Type 2: Antistofreaktion. Fx. autoimmune sygdomme.
Type 3: Aflejring af antigen-antistof komplekser. Fx. ved vasculitis.
Type 4: Sen-reaktion. T-celle medieret. Ses ved allergisk kontakteksem.
7
Q
Hvad er symptomerne på håndeksem?
A
På hænder:
- Kløe (kan holde patient vågen om natten)
- Papilovesikler
- Rødme
- Skællen
Starter oftes på håndrygge og mellem fingrene.
8
Q
Hvad karakteriserer hududslættet ved psoriasis?
A
- Symmetrisk fordelt
- Hyppigst på: Ekstremiteters ekstensorsider inkl. albuer og knæ, hårbund og sarkralregion.
- Elementerne er skarpt afgrænset mod normal hud
- Elementerne er: Højrøde, dækket af tykke stearinglinsende skæl. Under skællene findes en tynd, glinsende overflade, hvori der kan opstå punktformede blødninger.
9
Q
Hvad kan udløse Guttat psoriasis?
A
Streptokokinfektion. Man bør altid halspode patienten.
10
Q
Hvilke typer psoriasis findes der?
A
Plaque psoriasis:
- Hyppigste type (90%)
- Symmetriske elementer på ekstensorsider og hårbund samt involvering af negle
Invers psoriasis:
- Lokaliseret i hudfolder
- Ingen skældannelse, da skællene gnides af pga friktion.
- Højrødt udslæt
Guttat psoriasis:
- Symmetrisk udslæt over hele kroppen
- Hyppigst hos unge
- Udløses ofte af streptokokinfektion
Pustuløs psoriasis:
- Ofte lokaliseret til håndflader, fodsåler, yderstykker af fingre og tæer, og evt. mindre områder af ekstremiteterne
- Kan også opstå generaliseret på store hudområder
- Plaques er ømme, erytematøse, skællende og fissurerende
- Ovenpå plaques opstår akut små pustler, der forsvinder efter nogle uger og recidiverer igen.
- Kan give svære negleforandringer (Akrodermatitis)
Pustlulosis palmoplantaris:
- Akutte udbrud af milimeterstore sterile pustler på håndflader og fodsåler.
- Ingen affektion af fingre og tæer
Erytroderm psoriasis:
- Universel påvirkning af huden
- Erytrodermisk, højrød, infiltreret, ødematøs og med kraftig afskalning
- Almen påvirkning med risiko for væske og elektrolytforstyrrelser.
11
Q
Hvad er behandlingsmulighederne for psoriasis?
A
Lokalbeh:
- Glukokosteroid creme
- D-vitaminanaloger
- Keratolytika
- UVB
- Tjære
Systemisk:
- PUVA
- Methotrexat
- Retinoider
- Ciclosporin
- Biologiske lægemidler
12
Q
Hvilke sygdomme ses hyppigere hos psoriasis patienter end baggrundsbefolkningen?
A
Metabolisk syndrom Hjerte-kar sygdomme Adipositas Type 2 diabetes Forhøjet LDL kolesterol Hypertension
13
Q
Hvilke hudforandringer er karakteristiske ved akne?
A
- Åbne OG lukkede komedoner
- Papler
- Pustler
- Cyster
- Noduli
- Ar
- Udbredelse i ansigt, bryst og ryg
14
Q
Hvad indgår i patogenesen ved akne?
A
- Øget talgsekretion pga. androgen påvirkning
- Retention af keratinocytter i follikelåbningerne
- Kolonisering med bakterien Propionibacterium acnes
- Inflammation i follikelapparatet
- Arvelige faktorer
15
Q
Hvordan skelnes mellem et lukket og et åbent komedon?
A
Lukket komedon:
- Hvid (“whitehead”)
- Skyldes forsnævret follikelmunding og ophpbet talgsekret
- Ikke inflammeret
Åben komedon:
- Sort/mørk
- Den mørke farve skyldes melaninfarvet keratinprop som aflukker udførselsgangen
- Ikke inflammeret
16
Q
Hvordan bliver et komedon til en papel eller pustel?
A
Når P. Acnes begynder at proliferere i de gode væksbetingelser i den aflukkede follikel. Så startes et inflammatorisk respons med frigivelse af cytokiner m.m.. Dette medfører akkumulation af immunceller i folliklen og omkringliggende dermis, som medfører røde, ømme papler/pustler.
17
Q
Hvilke undertyper af akne findes der?
A
- Komedogen akne: Domineres af komedoner
- Papulopustuløs akne: Domineres af papler/pustler
- Cystisk/profund akne: Domineres af nodulus/cyster
18
Q
Hvilke behandlingsmuligheder findes til akne?
A
Lokalbehandling:
- Keratinolytiske lokalmidler
- Antibakterielle lokalmidler
Systemisk behandling:
- Antibiotika i form af tetracyclin el. doxycyclin
- Makrolider
- P-piller evt. med antiandrogen til kvinder
- Isotretinoin til svær akne (specialistbehandling)
19
Q
Hvad er hidrosadenitis?
A
Ardannende inflammation omkring de terminale hårfolikler i områder med hudfolder, som aksiller, under mammae og anogenitialt.
Der dannes cyster, abscesser og “tuneller” i huden.
20
Q
Karakteristiske symptomer ved rosacea?
A
- Persisterende ansigtserythem
- Teleangiektasier
- Flushing
- Ansigt føles sart og brændende
- Inflammatoriske papler og pustler
- Øjengener
- Rhinophyma
! Ingen komedoner!
21
Q
Symptomer ved periorifical dermatitis?
A
- Udbrud af ensartede små papulopustler omkring munden, ved næsefløjene eller omkring øjnene
- Fri zone af normal hud lige omkring munden
- Sviende og brændende fornemmelse
- Ofte udløst af lokal kortikosteroid
22
Q
Hvad kan årsagen til urticaria være?
A
- Ukendt/spontant
- Infektion
- Medicin (fx acetylsalicylsyre)
- Autoimmunitet
- Fysisk påvirkning
- Insektstik
- Fødeemner
- Allergi (sjældent!)
- Psykogene faktorer
23
Q
Hvad er karakteristisk for et urticaria udslæt?
A
- Lyserødt, stærkt kløende, ingen skællen
- Let eleverede, flade plamager (kvadler)
- Det enkelte element svinder indenfor 24 timer
- Nye elementer kan opstå andre steder
- Kan opstå overalt på kroppen
24
Q
Hvilken potentielt alvorlig tilstand ledsages urticaria undertiden af?
A
Angioødem:
- Ødem og hævelse af slimhinder omkring mund og øjne og evt. i hals og luftveje
25
Hvad er karakteristisk for Erythema multiforme?
- Symmetrisk fordelte mørkerøde, velafgrænsede, makulopapuløse elementer
- Oftest på hænder, fødder, arme, ben og ansigt. Sjældnere på kroppen.
- Iristegning på runde elementer (mørkere i midten, lysere mod periferien)
- Indimellem central bulla
- Rødme og erosion af slimhinder i mund og øjne kanses
- Udslættet er ømt om kan være kløende
- Udløses ofte af infektion, fx herpes og mycoplasma
26
Hvordan ser udslættet ud ved Erythema nodosum (knuderosen)?
- Lokaliseret til forsiden af underbenene (kan også ses på lår og arme)
- Noduli er dårligt afgrænsede
- Rød til rødviolet farve
- Varme og ømme
- Ingen ulceration af elementerne
- Der kan være almen påvirkning med feber, træthed, led og muskelsmerter m.m.
27
Hvad kan årsagen til Erythema nodosum (knuderosen) være?
```
Infektioner:
- Streptokokinfektion
- Tuberkulose
- Diverse andre, fx. virus
Inflammatoriske tarmsygdomme:
- Colitis ulcerosa
- Morbus crohn
Sarkoidose
Maligne systemsygdomme
- Lymfom
- Leukæmi
- Karcinomer
Lægemiddelreaktion
- P-pille
- Sulfapræparater
```
28
Hvilke lægemidler er de hyppigste til at give lægemiddeludslæt/ exanthema medicamentale?
- Amoxicillin/ampicillin
- Sulfametoxazol/trimethoprim
- Andre penicilliner
- Blodprodukter
- Cefalosporiner
- Allopurinol
- NSAID
29
Hvorfor er lægemiddeludslæt/ exanthema medicamentale vigtig at erkende?
Da udslættet kan gå forud for en alvorligere, generaliseret allergisk eller toksisk reaktion, som inddrager andre organer.
30
Hvordan udvikler et typisk lægemiddeludslæt / exanthema medicamentale sig?
- Optræder som regel kort tid efter indgift af lægemiddel
- Symmetrisk, plettet eller urticarielt erytem udvikles i løbet af få dage
- Begynder på kroppen og breder sig perifert på ekstremiteter og til ansigt
- Afbleges efterfølgende i samme rækkefølge
- Ofte brændende fornemmelse, til tider kløende
31
Hvad er lichen ruber / lichen planus?
- Udslæt lokaliseret til håndled, flanke, ankel, lår, kindslimhinde og genitalia
- Symmetrisk fordelt, små kantede rødviolette papler. Overfladen glat og skinnende
- Stærkt kløende
- Skyldes autoimmunt respons
- Kan udløses af virusinfektion, kemikalia eller lægemidler
32
Hvad er behandlingen for lichen ruber / lichen planus?
Lokal eller systemisk steroid behandling.
33
Hvad er erysipelas (rosen)?
- Akut udviklet, skarpt afgrænset udslæt
- Højrød, varm øm hævelse
- Typisk assymetrisk/ensidig
- Hyppigst lokaliseret på et ben eller ansigtshalvdel
- Patient akut medtaget: Feber, hovedpine, kvalme/opkast
- Årsag: Infektion i dermis med streptokokker. Opstået via huddefekt.
34
Hvad er fælles for, og forskellene på Pemphigus og Pemfigoid?
Begge er bulløse hudsygdomme, som behandles med steroid eller immunsupressiva.
Pemphigus:
- Autoantistoffer (igG) mod keratinocytter
- Tynde blærer der let brister
- Indimellem kan der slet ikke ses blærer, men blot eroderende smertende områder
- Blærerne opstår på normalt udseende hud
- Rammer folk i 40-60 års alderen
Pemfigoid:
- Autoantistoffer (igG) mod basalmembranen
- Starter som rødt, intenst kløende eksantem
- Spændte blærer mod normal eller erythematøs baggrund
- Tyk blærevæg, som ikke brister. Man kan få væsken til at "vandre" ved tryk (positiv blærespredningstest)
- Rammer oftest ældre på 65 + år
35
Hvordan ser hudaffektionen ud ved sklerodermi?
- Gullig, cikatriciel glat, skinnende centrum med skarp lilla randzone
- Området føles hårdt og fast
- Der kan komme atrofi af området inddragende muskulatur og knogler
36
Hvordan ser den akutte hudaffektion ud ved lupus erythematosus?
- Symmetrisk lokaliseret ofte i ansigt, ører, hårbund eller hænder
- Velafgrænsede røde plaques med fine fastsiddende skæl
- Kan udløses af soleksponering!
37
Hvordan ser den kroniske hudaffektion ved lupus erythematosus ud?
- Atrofi og depression af det afficerede områder med eleveret randzone.
- Teleangiektasier og ardannelse centralt
- I hårbunden kan ardannelserne medføre pletvis alopeci/ hårtab
38
Hvad er seboroisk keratose?
- "Gammelmandsvorte"
- Beningn /godartet hudtumor
- Starter som små, let eleverede papuløse elementer
- Senere bliver de større og mere eleverede med vortelignende overflade
- Det ligner at elementet "sidder ovenpå" huden.
- Kan indimellem klø
39
Hvad er en keratoakantom?
- Benign hudtumor
- Hurtigvoksende, hudfarvet tumor
- Bliver centimeterstor på få uger
- Centralt keratiniseret
- Regredierer spontant i løbet af få måneder
- Behandles med curretage eller excision
40
Hvad er milier?
- Benigne
- Små, ofte talrige gullige cyster med keratin
- Lokaliseret omkring øjne el. kinder
- Behandles ved incision og udtømning
41
Hvad er et dermatofibrom?
- Benign tumor
- Opstår efter traume eller insektstik
- Hudfarvet til rødbrunlig
- Fast og adherent til dermis
42
Hvad er et arochordon/skin tag?
- Benign hudtumor
- Stilket, blød, hudfarvet tumor
- Optræder på hals, øjenlåg, i aksiller og lyske
- Kan afklippes
43
Hvad er et hæmangiom?
- Benign, vaskulær tumor
- Opstår indenfor de første levemåneder eller medfødt
- Forsvinder som regel inden 7 års alderen
- Lokaliseret til ansigt eller hals
- Kan være i farven rød-blålig afhængig af dybden
- Fjernes kun hvis den sidder generende sted, eller hvis den vokser abnormt hurtigt (specialistopgave)
44
Hvilke typer erhvervede vaskulære tumorer findes der?
- Pyogent granulom: Opstår efter traume eller infektion
| - Senilt angiom: Hyppig og normalt hos ældre. Kapillært hæmangiom, som synes at sidde ovenpå huden. Rød-brunlig farve.
45
Hvad er Naevus flammeus/portvinsmærke?
- Benigt
- Medfødt vaskulær malformation
- Sidder ofte på ene side af ansigt, men kan ses alle steder
- Vokser med personen
- Forsvinder ikke spontant
- Kan behandles med farvestof laserbehandling
46
Hvad er teleangieektasier?
- Benignt
- Permanent dilaterede blodkar, der er synlige genne, huden
- Ses bl.a. ved rosacea og sklerodermi.
- Kan behandles med laser
47
Hvilke typer præmaligne tumorer findes der?
Aktinisk keratose:
- Forstadie til planocellulært carcinom.
- Let, skællende, ru elementer på erytematøs baggrund
- Ofte i ansigt, håndrygge eller hovedbund hos tyndhårede
Morbus Bowen:
- Forstadie til planocellulært carcinom
- Brunrødligt, let skællende element
- Relativt hurtigt voksende
- Kan forveksles med sebororiske keratoser!
Naevus sebaceus:
- Nævus bestående af talgkirtler
- Ofte lokaliseret i hovedbunden
Parapsoriasis:
- Psoriasis elementer af forskellig størrelser og typer
- Udtalt kløe og hyperkeratose på hånd- og fodsåler skal give mistanke om overgang til kutant T-celle lymfom (mycosis fungoides)
48
Hvilke typer cancer findes der i huden?
- Basocellulært carcinom
- Planocellulært carcinom
- Malignt melanom
- Mycosis fungoides/kutant T-celle lymfom
49
Hvad er karakteristika for et basocellulært carcinom?
- Ofte et sår, der periodisk heler og genopstår
- Ofte flere år mellem det opstår til patienten henvender sig
- Sammenhæng med akkumulerede UV-dosis samt antal af korte, intensive soleksponeringer
- God prognose, har ikke tendens til at metastasere
- Kan præsentere sig som nodulær eller superficiel type
Nodulær:
- Papler med lille sår med skorpe og omgivet af voldformet zone med perlemorsskin og teleangiektasier
Superficiel:
- Rødt, infiltreret, skællende plaque
50
Hvad er karakteristika for et planocellulært carcinom?
- Hurtigtvoksende nodulær tumor
- Centralt cellehenfald og kraterdannelse
- Velafgrænset
- Trykøm
- Forårsages af kummulativ UV-dosis
- Kan metastasere til regionale lymfeknuder
51
Hvad er malignitetstegnene for malignt melanom ved vurdering af et nævus? Hvad bemærker patienten? Hvad kan ses objektivt?
Subjektive symptomer, som pt. bemærker
- Vækst
- Farveændring
- Blødning/sår
- Uro i elementet
Objektive malignitetstegn ved vurderingen:
- Asymmetri
- Uregelmæssige kanter
- Uregelmæssig pigmentering/farve
- Størrelse over 6 mm
- Altid synligt eleveret i sidelys
52
Hvad er karakteristika ved mycosis fungoides (Kutant T-celle lymfom)?
- Kløende, tørre, skællende, velafgrænsede hudforandringer
- Teleangiektasier, pigmentering og hudtørhed på truncus og glutealregion
- Hyperkertatose på håndflader og fodsåler
- Tumorer i huden
- Regionale lymfeknudemetastaser
- Diagnosticeres ofte sent i forløbet
53
Hvad er typiske årsager til bensår/ulcus cruris?
- Venøs insufficiens
- Arteriosklerose
- Traumer
- Diabetes mellitus
- Vasculitis
- Pyoderma gangrenosum / gangræn
- Sjældne karsygdomme
- Tumorer
- Panniculitis
- Infektiøse sår
54
Hvad er symptomerne på venøse bensår/ulcus cruris?
Før såret opstår:
- Hudatrofi
- Misfarvning
- Ødem
- Kløende staseeksem
Såret opstår spontant eller efter mindre traume:
- Væskende
- Skrånende rande
- Bunden er præget af rødt granulationsvæv og gul-hvidlig fibrinbelægning
- Ofte eksem på den omkringliggende hud
- Smerter er ikke udtalte sammenlignet med smerterne ved arteriosklerotiske sår
55
Hvad er symptomerne ved arteriosklerotiske bensår/ulcus cruris?
- Multiple mindre sår
- Lokaliseret perifert, ofte på fødderne
- Udstansede med stejl kant
- Meget smertefulde! Patienten må hele tiden have benene nedad for at mindske de iskæmiske smerter. Har svært ved at sove om natten, må have fødderne udover sengekanten, eller sove i siddende stilling.
56
Hvilke type bensår/ulcus cruris er ledsaget af de værste smerter?
Arteriosklerotiske sår. Iskæmi smerter.
57
Hvad er karakteristisk ved diabetiske fodsår?
- Små, dybe sårdannelser på tæer eller andre tryksteder hos diabetikere
- Ingen smerter grundet den perifere neuropati hos diabetikere.
- Grundet fravær af smerter, kan patienten gå med sårene længe inden læge opsøges
58
Hvilke faktorer kan være komplicerende ved bensår?
- Anæmi
- Hjerteinsufficiens
- Nyreinsufficiens
- Overvægt
- Diabetes mellitus
- Dårlig almentilstand
- Dårlig ernæringstilstand
- Rygning
- Immunosuppressiv behandling
59
Hvad er pyoderma gangraenosum?
- Sjælden ulcerativ hudsygdom
- Immunologisk betinget
- Starter med øm pustel, der ulcererer til smertefuldt sår
- Såret har rødviolette kanter
- Såret har granulationsvæv og nekrose i bunden
- Vokser hurtigt til 20-30 cm
- Ofte associeret med immunbetingede systemiske sygdomme som: Crohns, Colitits, RA eller hæmatologis e sygdomme
- Kirurgisk revision er KONTRAINDICERET!
60
Hvilke benigne pigmentforandringer findes der?
Hyperpigmenterede:
- Nævi
- Efelider (fregner)
- Lentigines (alderdoms/leverpletter)
- Chloasma (østrogen, graviditet)
- Café au lait pletter
- Postinflammatorisk hyperpigmentering
Hypopigmenterede:
- Vitiligo
- Postinflammatorisk hypopigmentering
- Halonævi
- Malassezia furfur infektion
- Albinisme
61
Hvad er karakteristika ved polyforft lysudslæt / soleksem?
- Erythematøse papler med vesikler på huden
- Lokaliseret til lyseksponerede hudområder
- Opstår 24-72 timer efter UV-eksponering
- Svinder spontant efter 1-2 uger
- Kan være engangsudbrud eller tilbagevendende
62
Hvad er karakteristika ved solurticaria?
- Kvadler, som opstår synkront med UV-eksponering (fra få sekunder til minutter efter eskponeringsstart)
- Ledsaget af kraftig kløe
- Afhjælpes af antihistaminer
63
Hvilke bakterielle agens er oftest involveret i hudinfektioner?
- Staphylococcus aureus
| - Streptococcus pyogenes
64
Hvad karakteriserer impetigo/børnesår?
- Overfladisk bakteriel hudinfektion
- Skyldes oftest Staph. Aureus
- Hyppigst hos børn med atopisk eksem
- Udvikles især ved varme og fugt og smitter let
- Lokaliseret i ansigt, hænder, håndled og truncus
- Starter som væskende papel
- Dækket af gul-brunlige flade skorper
- Kan være bulløs
- Ingen feber eller almenpåvirkning
65
Hvad er Molluscum contagiosum (vandvorter)? Hvad er agens og hvordan behandles det?
- Skyldes pox-virus
- Hudfarvede, glatte, faste, halvkugleformede papler med central umbodannelse (forsænkning i blæren)
- Lokaliseret hyppigst i hudfolder (aksiller, lyske), på siden af thorax og genitalt
- Fjernes med currettage eller frysning
66
Hvad karakteriserer dermatomyositis?
- Sjælden autoimmun sygdom
- Starter med almensymp: Feber, træthed, svækkelse
- Hudsymptomer: Rødviolet ødem omkring øjnene, rødviolet udslæt på knoer, håndrygge, albuer og rundt om neglene.
- Muskelsvækkelse af proximale muskler i arme med atrofi og smerte
- Synke, tale og synkebesvær kan tilkomme
- Klinisk diagnose + muskelbiopsi + forhøjet serumkreatinin
67
Hvordan inddeles urethritis?
1. Gonoroisk urethritis
2. Non-gonoroisk urethritis
- 30-50% Chlamydia trachomatis
- 20-25% Mycoplasma genitalium
- Sjældnere andre årsager
68
Hvad er symptomerne ved gonorré ved hhv. mænd og kvinder?
Mænd:
- Udflåd fra urethrea (tykt, gulligt evt. blodigt)
- Svie ved vandladning
- Rødme og hævelse af urethrallæberne
- Hævelse af regionale lymfeknuder
Kvinder:
- 70% asymptomatiske
- Brændende fornemmelse
- Smerter ved vandladning
- Hyppig vandladning
- Evt. rødme og hævelse af orificium
69
Hvilke komplikationer kan ses ved gonorré ved hhv. mænd og kvinder?
Mænd:
- Epididymitis
Kvinder:
- Salpingitis
- -> Ekstrauterin graviditet
- -> Sterilitet
- -> Kroniske underlivssmerter
- Bartholinitis evt abcess
70
Hvad er symptomerne på klamydia hos hhv mænd og kvinder?
Mænd: Symptomer hos 30-50%
- Urethralt udflåd (tyndere end ved gonorre)
- Smerter ved vandladning
- Svie og kløe ved urethra
Kvinder: Oftest asymptomatisk
- Øget udflåd
- Dysuri
- Postcoital blødning
- Ved 80% vil ses cervicitis ved inspektion
- -> ødematøs, let blødende cervix
71
Hvilke komplikationer kan ses ved gonorré ved hhv. mænd og kvinder?
Mænd:
- Epididymitis
Kvinder:
- Endometritis
- Salpingitis
- -> Ekstrauterin graviditet
- -> Sterilitet
- -> Kroniske underlivssmerter
72
Hvilke undersøgelser indgår i den venerologiske undersøgelse?
- Hårbund inspiceres (udslæt)
- Mundhule inspiceres (papler, tumores, sår)
- Lymfeknuder hals og aksiller
- Hud på krop og ekstremiteter inkl hånd og fodsåler inspiceres (exanthem, papler)
- Podning fra tonsiller til PCR og D+R for klamydia og gonorré
- Inspicering af pubesregion, ydre genitalia og perianale område (infestationer, ulcerationer, kondylomer)
- Palpering for inguinal glandelsvulst
- Inspicering for udflåd ved uretralåbning
Mænd:
- Palpering af skrotalindhold (hævelse, ømhed)
- Podning fra urethra til PCR og D+R for klamydia og gonorré
Kvinder:
- Podning fra urethra til PCR og D+R for klamydia og gonorré
- GU: Cervix og vaginalslimhinde inspiceres
- Podning fra portio til PCR og D+R for klamydia og gonorré
- Bimanuel palpation (udfyldninger og ømhed)
- Podning fra rectum til PCR og D+R for klamydia og gonorré
73
Hvad karakteriserer de forskellige stadier af syfillis?
Primær syfillis: (ca 3 uger efter smitte)
- Chanker (rundt eller ovalt uømt sår lokaliseret på genitalia)
- Regionale hævede og ømme lymfeknuder
Sekundær syfillis: (ca 6-8 uger efter smitte)
- Influenzalignende symptomer
- Universel lymfeknudesvulst
- Ikke-kløende hudlæsioner
- -> Roseola (Diskret lyserød exanthem)
- -> Skællende udslæt
- -> Papler i håndflader og fodsåler (meget karakteristisk)
- Anogenitalt findes hypertrofiske papler
- Symptomer fra mange andre organsystemer
Latent syfillis:
- Ingen kliniske symptomer
Tertiær syfillis: 5-20 år efter smitte
- Små, faste, rødlige knuder som ulcererer
- Karaffektion
- -> aortaaneurisme
- -> aortaklap problem
74
Hvad er den hyppigst overførte seksuelle sygdom?
Human papillomavirus (HPV), som kan give synlige kondylomer
75
Hvad er symptomerne på herpes genitalis?
Primærinfektion:
- Almensymptomer (feber, myalgier, hovedpine)
- Smerter genitalt, kan medføre urinretention
- Udbrud af tætsiddende vesikler, som brister og danner smertefuld overfladiske ulcerationer på genitalia
- Ømme og hævede ingvinale lymfeknuder
Recidivudbrud:
- Kortere varighed
- Mindre intense symptomer
- Patienten smitter under recidivudbrudene
76
Hvad er det typiske forløb af en ubehandlet HIV infektion?
```
- Inkubationstid på 1-4 uger efter smitte
Primærinfektion/akut stadium:
- Feber 38-40
- Almensymptomer
- Lymfeknudesvulst
- Rødt, ikke-kløende hududslæt
```
Asymptomatisk fase (kan vare flere år)
Kronisk stadium:
- CD4 tal falder og virusload stiger
- Usædvanligt svære eller langvarige infektioner
- Malige tumorer i huden
- Svær seboroisk dermatit
- Oral candiaditis
- Herpes zoster
- Håret leukoplaki på tungerande
AIDS opstår når patienten begynder at få bestemte opportunistiske infektioner
