Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

12. sem > Derma > Flashcards

Derma Flashcards

1
Q

Hvad betyder eksantem?

A

Udslæt. Kan bruges til at beskrive alle synlige ændringer i huden

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad betyder erytem?

A

Rødme i huden. Øget blodfylde, vasodilatation.

Farven på rødmen bør defineres.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvordan kan man overordnet opdele hudsygdomme?

A
  1. Inflammatoriske
    - Infektiøse
    - Ikke-infektiøse
  2. Neoplastiske
  3. “andre”
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvordan skelnes mellem allergisk og irritativt kontakteksem?

A

Vha. lappetest/epikutantest. Ved positiv lappetest er der tale om allergisk kontakteksem.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvilken type immunreaktion forekommer ved allergisk kontakteksem?

A

Type 4. Cellemedieret reaktion i form af specialiserede T-celler.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad karakteriserer de 4 typer allergiske reaktioner?

A

Type 1: Straksreaktion. IgE-medieret tømning af mastceller, som frigiver histamin m.m.
Type 2: Antistofreaktion. Fx. autoimmune sygdomme.
Type 3: Aflejring af antigen-antistof komplekser. Fx. ved vasculitis.
Type 4: Sen-reaktion. T-celle medieret. Ses ved allergisk kontakteksem.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad er symptomerne på håndeksem?

A

På hænder:
- Kløe (kan holde patient vågen om natten)
- Papilovesikler
- Rødme
- Skællen
Starter oftes på håndrygge og mellem fingrene.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad karakteriserer hududslættet ved psoriasis?

A
  • Symmetrisk fordelt
  • Hyppigst på: Ekstremiteters ekstensorsider inkl. albuer og knæ, hårbund og sarkralregion.
  • Elementerne er skarpt afgrænset mod normal hud
  • Elementerne er: Højrøde, dækket af tykke stearinglinsende skæl. Under skællene findes en tynd, glinsende overflade, hvori der kan opstå punktformede blødninger.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad kan udløse Guttat psoriasis?

A

Streptokokinfektion. Man bør altid halspode patienten.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvilke typer psoriasis findes der?

A

Plaque psoriasis:

  • Hyppigste type (90%)
  • Symmetriske elementer på ekstensorsider og hårbund samt involvering af negle

Invers psoriasis:

  • Lokaliseret i hudfolder
  • Ingen skældannelse, da skællene gnides af pga friktion.
  • Højrødt udslæt

Guttat psoriasis:

  • Symmetrisk udslæt over hele kroppen
  • Hyppigst hos unge
  • Udløses ofte af streptokokinfektion

Pustuløs psoriasis:

  • Ofte lokaliseret til håndflader, fodsåler, yderstykker af fingre og tæer, og evt. mindre områder af ekstremiteterne
  • Kan også opstå generaliseret på store hudområder
  • Plaques er ømme, erytematøse, skællende og fissurerende
  • Ovenpå plaques opstår akut små pustler, der forsvinder efter nogle uger og recidiverer igen.
  • Kan give svære negleforandringer (Akrodermatitis)

Pustlulosis palmoplantaris:

  • Akutte udbrud af milimeterstore sterile pustler på håndflader og fodsåler.
  • Ingen affektion af fingre og tæer

Erytroderm psoriasis:

  • Universel påvirkning af huden
  • Erytrodermisk, højrød, infiltreret, ødematøs og med kraftig afskalning
  • Almen påvirkning med risiko for væske og elektrolytforstyrrelser.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad er behandlingsmulighederne for psoriasis?

A

Lokalbeh:

  • Glukokosteroid creme
  • D-vitaminanaloger
  • Keratolytika
  • UVB
  • Tjære

Systemisk:

  • PUVA
  • Methotrexat
  • Retinoider
  • Ciclosporin
  • Biologiske lægemidler
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvilke sygdomme ses hyppigere hos psoriasis patienter end baggrundsbefolkningen?

A 
Metabolisk syndrom
Hjerte-kar sygdomme
Adipositas
Type 2 diabetes
Forhøjet LDL kolesterol
Hypertension
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvilke hudforandringer er karakteristiske ved akne?

A
  • Åbne OG lukkede komedoner
  • Papler
  • Pustler
  • Cyster
  • Noduli
  • Ar
  • Udbredelse i ansigt, bryst og ryg
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad indgår i patogenesen ved akne?

A
  • Øget talgsekretion pga. androgen påvirkning
  • Retention af keratinocytter i follikelåbningerne
  • Kolonisering med bakterien Propionibacterium acnes
  • Inflammation i follikelapparatet
  • Arvelige faktorer
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvordan skelnes mellem et lukket og et åbent komedon?

A

Lukket komedon:

  • Hvid (“whitehead”)
  • Skyldes forsnævret follikelmunding og ophpbet talgsekret
  • Ikke inflammeret

Åben komedon:

  • Sort/mørk
  • Den mørke farve skyldes melaninfarvet keratinprop som aflukker udførselsgangen
  • Ikke inflammeret
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvordan bliver et komedon til en papel eller pustel?

A

Når P. Acnes begynder at proliferere i de gode væksbetingelser i den aflukkede follikel. Så startes et inflammatorisk respons med frigivelse af cytokiner m.m.. Dette medfører akkumulation af immunceller i folliklen og omkringliggende dermis, som medfører røde, ømme papler/pustler.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvilke undertyper af akne findes der?

A
  • Komedogen akne: Domineres af komedoner
  • Papulopustuløs akne: Domineres af papler/pustler
  • Cystisk/profund akne: Domineres af nodulus/cyster
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvilke behandlingsmuligheder findes til akne?

A

Lokalbehandling:

  • Keratinolytiske lokalmidler
  • Antibakterielle lokalmidler

Systemisk behandling:

  • Antibiotika i form af tetracyclin el. doxycyclin
  • Makrolider
  • P-piller evt. med antiandrogen til kvinder
  • Isotretinoin til svær akne (specialistbehandling)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvad er hidrosadenitis?

A

Ardannende inflammation omkring de terminale hårfolikler i områder med hudfolder, som aksiller, under mammae og anogenitialt.
Der dannes cyster, abscesser og “tuneller” i huden.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Karakteristiske symptomer ved rosacea?

A
  • Persisterende ansigtserythem
  • Teleangiektasier
  • Flushing
  • Ansigt føles sart og brændende
  • Inflammatoriske papler og pustler
  • Øjengener
  • Rhinophyma
    ! Ingen komedoner!
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Symptomer ved periorifical dermatitis?

A
  • Udbrud af ensartede små papulopustler omkring munden, ved næsefløjene eller omkring øjnene
  • Fri zone af normal hud lige omkring munden
  • Sviende og brændende fornemmelse
  • Ofte udløst af lokal kortikosteroid
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvad kan årsagen til urticaria være?

A
  • Ukendt/spontant
  • Infektion
  • Medicin (fx acetylsalicylsyre)
  • Autoimmunitet
  • Fysisk påvirkning
  • Insektstik
  • Fødeemner
  • Allergi (sjældent!)
  • Psykogene faktorer
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvad er karakteristisk for et urticaria udslæt?

A
  • Lyserødt, stærkt kløende, ingen skællen
  • Let eleverede, flade plamager (kvadler)
  • Det enkelte element svinder indenfor 24 timer
  • Nye elementer kan opstå andre steder
  • Kan opstå overalt på kroppen
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvilken potentielt alvorlig tilstand ledsages urticaria undertiden af?

A

Angioødem:

- Ødem og hævelse af slimhinder omkring mund og øjne og evt. i hals og luftveje

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Hvad er karakteristisk for Erythema multiforme?

A
  • Symmetrisk fordelte mørkerøde, velafgrænsede, makulopapuløse elementer
  • Oftest på hænder, fødder, arme, ben og ansigt. Sjældnere på kroppen.
  • Iristegning på runde elementer (mørkere i midten, lysere mod periferien)
  • Indimellem central bulla
  • Rødme og erosion af slimhinder i mund og øjne kanses
  • Udslættet er ømt om kan være kløende
  • Udløses ofte af infektion, fx herpes og mycoplasma
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Hvordan ser udslættet ud ved Erythema nodosum (knuderosen)?

A
  • Lokaliseret til forsiden af underbenene (kan også ses på lår og arme)
  • Noduli er dårligt afgrænsede
  • Rød til rødviolet farve
  • Varme og ømme
  • Ingen ulceration af elementerne
  • Der kan være almen påvirkning med feber, træthed, led og muskelsmerter m.m.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Hvad kan årsagen til Erythema nodosum (knuderosen) være?

A 
Infektioner:
- Streptokokinfektion
- Tuberkulose
- Diverse andre, fx. virus
Inflammatoriske tarmsygdomme:
- Colitis ulcerosa
- Morbus crohn
Sarkoidose
Maligne systemsygdomme
- Lymfom
- Leukæmi
- Karcinomer
Lægemiddelreaktion
- P-pille
- Sulfapræparater
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Hvilke lægemidler er de hyppigste til at give lægemiddeludslæt/ exanthema medicamentale?

A
  • Amoxicillin/ampicillin
  • Sulfametoxazol/trimethoprim
  • Andre penicilliner
  • Blodprodukter
  • Cefalosporiner
  • Allopurinol
  • NSAID
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Hvorfor er lægemiddeludslæt/ exanthema medicamentale vigtig at erkende?

A

Da udslættet kan gå forud for en alvorligere, generaliseret allergisk eller toksisk reaktion, som inddrager andre organer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Hvordan udvikler et typisk lægemiddeludslæt / exanthema medicamentale sig?

A
  • Optræder som regel kort tid efter indgift af lægemiddel
  • Symmetrisk, plettet eller urticarielt erytem udvikles i løbet af få dage
  • Begynder på kroppen og breder sig perifert på ekstremiteter og til ansigt
  • Afbleges efterfølgende i samme rækkefølge
  • Ofte brændende fornemmelse, til tider kløende
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Hvad er lichen ruber / lichen planus?

A
  • Udslæt lokaliseret til håndled, flanke, ankel, lår, kindslimhinde og genitalia
  • Symmetrisk fordelt, små kantede rødviolette papler. Overfladen glat og skinnende
  • Stærkt kløende
  • Skyldes autoimmunt respons
  • Kan udløses af virusinfektion, kemikalia eller lægemidler
32
Q

Hvad er behandlingen for lichen ruber / lichen planus?

A

Lokal eller systemisk steroid behandling.

33
Q

Hvad er erysipelas (rosen)?

A
  • Akut udviklet, skarpt afgrænset udslæt
  • Højrød, varm øm hævelse
  • Typisk assymetrisk/ensidig
  • Hyppigst lokaliseret på et ben eller ansigtshalvdel
  • Patient akut medtaget: Feber, hovedpine, kvalme/opkast
  • Årsag: Infektion i dermis med streptokokker. Opstået via huddefekt.
34
Q

Hvad er fælles for, og forskellene på Pemphigus og Pemfigoid?

A

Begge er bulløse hudsygdomme, som behandles med steroid eller immunsupressiva.
Pemphigus:
- Autoantistoffer (igG) mod keratinocytter
- Tynde blærer der let brister
- Indimellem kan der slet ikke ses blærer, men blot eroderende smertende områder
- Blærerne opstår på normalt udseende hud
- Rammer folk i 40-60 års alderen

Pemfigoid:

  • Autoantistoffer (igG) mod basalmembranen
  • Starter som rødt, intenst kløende eksantem
  • Spændte blærer mod normal eller erythematøs baggrund
  • Tyk blærevæg, som ikke brister. Man kan få væsken til at “vandre” ved tryk (positiv blærespredningstest)
  • Rammer oftest ældre på 65 + år
35
Q

Hvordan ser hudaffektionen ud ved sklerodermi?

A
  • Gullig, cikatriciel glat, skinnende centrum med skarp lilla randzone
  • Området føles hårdt og fast
  • Der kan komme atrofi af området inddragende muskulatur og knogler
36
Q

Hvordan ser den akutte hudaffektion ud ved lupus erythematosus?

A
  • Symmetrisk lokaliseret ofte i ansigt, ører, hårbund eller hænder
  • Velafgrænsede røde plaques med fine fastsiddende skæl
  • Kan udløses af soleksponering!
37
Q

Hvordan ser den kroniske hudaffektion ved lupus erythematosus ud?

A
  • Atrofi og depression af det afficerede områder med eleveret randzone.
  • Teleangiektasier og ardannelse centralt
  • I hårbunden kan ardannelserne medføre pletvis alopeci/ hårtab
38
Q

Hvad er seboroisk keratose?

A
  • “Gammelmandsvorte”
  • Beningn /godartet hudtumor
  • Starter som små, let eleverede papuløse elementer
  • Senere bliver de større og mere eleverede med vortelignende overflade
  • Det ligner at elementet “sidder ovenpå” huden.
  • Kan indimellem klø
39
Q

Hvad er en keratoakantom?

A
  • Benign hudtumor
  • Hurtigvoksende, hudfarvet tumor
  • Bliver centimeterstor på få uger
  • Centralt keratiniseret
  • Regredierer spontant i løbet af få måneder
  • Behandles med curretage eller excision
40
Q

Hvad er milier?

A
  • Benigne
  • Små, ofte talrige gullige cyster med keratin
  • Lokaliseret omkring øjne el. kinder
  • Behandles ved incision og udtømning
41
Q

Hvad er et dermatofibrom?

A
  • Benign tumor
  • Opstår efter traume eller insektstik
  • Hudfarvet til rødbrunlig
  • Fast og adherent til dermis
42
Q

Hvad er et arochordon/skin tag?

A
  • Benign hudtumor
  • Stilket, blød, hudfarvet tumor
  • Optræder på hals, øjenlåg, i aksiller og lyske
  • Kan afklippes
43
Q

Hvad er et hæmangiom?

A
  • Benign, vaskulær tumor
  • Opstår indenfor de første levemåneder eller medfødt
  • Forsvinder som regel inden 7 års alderen
  • Lokaliseret til ansigt eller hals
  • Kan være i farven rød-blålig afhængig af dybden
  • Fjernes kun hvis den sidder generende sted, eller hvis den vokser abnormt hurtigt (specialistopgave)
44
Q

Hvilke typer erhvervede vaskulære tumorer findes der?

A
  • Pyogent granulom: Opstår efter traume eller infektion

- Senilt angiom: Hyppig og normalt hos ældre. Kapillært hæmangiom, som synes at sidde ovenpå huden. Rød-brunlig farve.

45
Q

Hvad er Naevus flammeus/portvinsmærke?

A
  • Benigt
  • Medfødt vaskulær malformation
  • Sidder ofte på ene side af ansigt, men kan ses alle steder
  • Vokser med personen
  • Forsvinder ikke spontant
  • Kan behandles med farvestof laserbehandling
46
Q

Hvad er teleangieektasier?

A
  • Benignt
  • Permanent dilaterede blodkar, der er synlige genne, huden
  • Ses bl.a. ved rosacea og sklerodermi.
  • Kan behandles med laser
47
Q

Hvilke typer præmaligne tumorer findes der?

A

Aktinisk keratose:

  • Forstadie til planocellulært carcinom.
  • Let, skællende, ru elementer på erytematøs baggrund
  • Ofte i ansigt, håndrygge eller hovedbund hos tyndhårede

Morbus Bowen:

  • Forstadie til planocellulært carcinom
  • Brunrødligt, let skællende element
  • Relativt hurtigt voksende
  • Kan forveksles med sebororiske keratoser!

Naevus sebaceus:

  • Nævus bestående af talgkirtler
  • Ofte lokaliseret i hovedbunden

Parapsoriasis:

  • Psoriasis elementer af forskellig størrelser og typer
  • Udtalt kløe og hyperkeratose på hånd- og fodsåler skal give mistanke om overgang til kutant T-celle lymfom (mycosis fungoides)
48
Q

Hvilke typer cancer findes der i huden?

A
  • Basocellulært carcinom
  • Planocellulært carcinom
  • Malignt melanom
  • Mycosis fungoides/kutant T-celle lymfom
49
Q

Hvad er karakteristika for et basocellulært carcinom?

A
  • Ofte et sår, der periodisk heler og genopstår
  • Ofte flere år mellem det opstår til patienten henvender sig
  • Sammenhæng med akkumulerede UV-dosis samt antal af korte, intensive soleksponeringer
  • God prognose, har ikke tendens til at metastasere
  • Kan præsentere sig som nodulær eller superficiel type
    Nodulær:
  • Papler med lille sår med skorpe og omgivet af voldformet zone med perlemorsskin og teleangiektasier
    Superficiel:
  • Rødt, infiltreret, skællende plaque
50
Q

Hvad er karakteristika for et planocellulært carcinom?

A
  • Hurtigtvoksende nodulær tumor
  • Centralt cellehenfald og kraterdannelse
  • Velafgrænset
  • Trykøm
  • Forårsages af kummulativ UV-dosis
  • Kan metastasere til regionale lymfeknuder
51
Q

Hvad er malignitetstegnene for malignt melanom ved vurdering af et nævus? Hvad bemærker patienten? Hvad kan ses objektivt?

A

Subjektive symptomer, som pt. bemærker

  • Vækst
  • Farveændring
  • Blødning/sår
  • Uro i elementet

Objektive malignitetstegn ved vurderingen:

  • Asymmetri
  • Uregelmæssige kanter
  • Uregelmæssig pigmentering/farve
  • Størrelse over 6 mm
  • Altid synligt eleveret i sidelys
52
Q

Hvad er karakteristika ved mycosis fungoides (Kutant T-celle lymfom)?

A
  • Kløende, tørre, skællende, velafgrænsede hudforandringer
  • Teleangiektasier, pigmentering og hudtørhed på truncus og glutealregion
  • Hyperkertatose på håndflader og fodsåler
  • Tumorer i huden
  • Regionale lymfeknudemetastaser
  • Diagnosticeres ofte sent i forløbet
53
Q

Hvad er typiske årsager til bensår/ulcus cruris?

A
  • Venøs insufficiens
  • Arteriosklerose
  • Traumer
  • Diabetes mellitus
  • Vasculitis
  • Pyoderma gangrenosum / gangræn
  • Sjældne karsygdomme
  • Tumorer
  • Panniculitis
  • Infektiøse sår
54
Q

Hvad er symptomerne på venøse bensår/ulcus cruris?

A

Før såret opstår:
- Hudatrofi
- Misfarvning
- Ødem
- Kløende staseeksem
Såret opstår spontant eller efter mindre traume:
- Væskende
- Skrånende rande
- Bunden er præget af rødt granulationsvæv og gul-hvidlig fibrinbelægning
- Ofte eksem på den omkringliggende hud
- Smerter er ikke udtalte sammenlignet med smerterne ved arteriosklerotiske sår

55
Q

Hvad er symptomerne ved arteriosklerotiske bensår/ulcus cruris?

A
  • Multiple mindre sår
  • Lokaliseret perifert, ofte på fødderne
  • Udstansede med stejl kant
  • Meget smertefulde! Patienten må hele tiden have benene nedad for at mindske de iskæmiske smerter. Har svært ved at sove om natten, må have fødderne udover sengekanten, eller sove i siddende stilling.
56
Q

Hvilke type bensår/ulcus cruris er ledsaget af de værste smerter?

A

Arteriosklerotiske sår. Iskæmi smerter.

57
Q

Hvad er karakteristisk ved diabetiske fodsår?

A
  • Små, dybe sårdannelser på tæer eller andre tryksteder hos diabetikere
  • Ingen smerter grundet den perifere neuropati hos diabetikere.
  • Grundet fravær af smerter, kan patienten gå med sårene længe inden læge opsøges
58
Q

Hvilke faktorer kan være komplicerende ved bensår?

A
  • Anæmi
  • Hjerteinsufficiens
  • Nyreinsufficiens
  • Overvægt
  • Diabetes mellitus
  • Dårlig almentilstand
  • Dårlig ernæringstilstand
  • Rygning
  • Immunosuppressiv behandling
59
Q

Hvad er pyoderma gangraenosum?

A
  • Sjælden ulcerativ hudsygdom
  • Immunologisk betinget
  • Starter med øm pustel, der ulcererer til smertefuldt sår
  • Såret har rødviolette kanter
  • Såret har granulationsvæv og nekrose i bunden
  • Vokser hurtigt til 20-30 cm
  • Ofte associeret med immunbetingede systemiske sygdomme som: Crohns, Colitits, RA eller hæmatologis e sygdomme
  • Kirurgisk revision er KONTRAINDICERET!
60
Q

Hvilke benigne pigmentforandringer findes der?

A

Hyperpigmenterede:

  • Nævi
  • Efelider (fregner)
  • Lentigines (alderdoms/leverpletter)
  • Chloasma (østrogen, graviditet)
  • Café au lait pletter
  • Postinflammatorisk hyperpigmentering

Hypopigmenterede:

  • Vitiligo
  • Postinflammatorisk hypopigmentering
  • Halonævi
  • Malassezia furfur infektion
  • Albinisme
61
Q

Hvad er karakteristika ved polyforft lysudslæt / soleksem?

A
  • Erythematøse papler med vesikler på huden
  • Lokaliseret til lyseksponerede hudområder
  • Opstår 24-72 timer efter UV-eksponering
  • Svinder spontant efter 1-2 uger
  • Kan være engangsudbrud eller tilbagevendende
62
Q

Hvad er karakteristika ved solurticaria?

A
  • Kvadler, som opstår synkront med UV-eksponering (fra få sekunder til minutter efter eskponeringsstart)
  • Ledsaget af kraftig kløe
  • Afhjælpes af antihistaminer
63
Q

Hvilke bakterielle agens er oftest involveret i hudinfektioner?

A
  • Staphylococcus aureus

- Streptococcus pyogenes

64
Q

Hvad karakteriserer impetigo/børnesår?

A
  • Overfladisk bakteriel hudinfektion
  • Skyldes oftest Staph. Aureus
  • Hyppigst hos børn med atopisk eksem
  • Udvikles især ved varme og fugt og smitter let
  • Lokaliseret i ansigt, hænder, håndled og truncus
  • Starter som væskende papel
  • Dækket af gul-brunlige flade skorper
  • Kan være bulløs
  • Ingen feber eller almenpåvirkning
65
Q

Hvad er Molluscum contagiosum (vandvorter)? Hvad er agens og hvordan behandles det?

A
  • Skyldes pox-virus
  • Hudfarvede, glatte, faste, halvkugleformede papler med central umbodannelse (forsænkning i blæren)
  • Lokaliseret hyppigst i hudfolder (aksiller, lyske), på siden af thorax og genitalt
  • Fjernes med currettage eller frysning
66
Q

Hvad karakteriserer dermatomyositis?

A
  • Sjælden autoimmun sygdom
  • Starter med almensymp: Feber, træthed, svækkelse
  • Hudsymptomer: Rødviolet ødem omkring øjnene, rødviolet udslæt på knoer, håndrygge, albuer og rundt om neglene.
  • Muskelsvækkelse af proximale muskler i arme med atrofi og smerte
  • Synke, tale og synkebesvær kan tilkomme
  • Klinisk diagnose + muskelbiopsi + forhøjet serumkreatinin
67
Q

Hvordan inddeles urethritis?

A
  1. Gonoroisk urethritis
  2. Non-gonoroisk urethritis
    - 30-50% Chlamydia trachomatis
    - 20-25% Mycoplasma genitalium
    - Sjældnere andre årsager
68
Q

Hvad er symptomerne ved gonorré ved hhv. mænd og kvinder?

A

Mænd:

  • Udflåd fra urethrea (tykt, gulligt evt. blodigt)
  • Svie ved vandladning
  • Rødme og hævelse af urethrallæberne
  • Hævelse af regionale lymfeknuder

Kvinder:

  • 70% asymptomatiske
  • Brændende fornemmelse
  • Smerter ved vandladning
  • Hyppig vandladning
  • Evt. rødme og hævelse af orificium
69
Q

Hvilke komplikationer kan ses ved gonorré ved hhv. mænd og kvinder?

A

Mænd:
- Epididymitis

Kvinder:

  • Salpingitis
  • -> Ekstrauterin graviditet
  • -> Sterilitet
  • -> Kroniske underlivssmerter
  • Bartholinitis evt abcess
70
Q

Hvad er symptomerne på klamydia hos hhv mænd og kvinder?

A

Mænd: Symptomer hos 30-50%

  • Urethralt udflåd (tyndere end ved gonorre)
  • Smerter ved vandladning
  • Svie og kløe ved urethra

Kvinder: Oftest asymptomatisk

  • Øget udflåd
  • Dysuri
  • Postcoital blødning
  • Ved 80% vil ses cervicitis ved inspektion
  • -> ødematøs, let blødende cervix
71
Q

Hvilke komplikationer kan ses ved gonorré ved hhv. mænd og kvinder?

A

Mænd:
- Epididymitis

Kvinder:

  • Endometritis
  • Salpingitis
  • -> Ekstrauterin graviditet
  • -> Sterilitet
  • -> Kroniske underlivssmerter
72
Q

Hvilke undersøgelser indgår i den venerologiske undersøgelse?

A
  • Hårbund inspiceres (udslæt)
  • Mundhule inspiceres (papler, tumores, sår)
  • Lymfeknuder hals og aksiller
  • Hud på krop og ekstremiteter inkl hånd og fodsåler inspiceres (exanthem, papler)
  • Podning fra tonsiller til PCR og D+R for klamydia og gonorré
  • Inspicering af pubesregion, ydre genitalia og perianale område (infestationer, ulcerationer, kondylomer)
  • Palpering for inguinal glandelsvulst
  • Inspicering for udflåd ved uretralåbning

Mænd:

  • Palpering af skrotalindhold (hævelse, ømhed)
  • Podning fra urethra til PCR og D+R for klamydia og gonorré

Kvinder:

  • Podning fra urethra til PCR og D+R for klamydia og gonorré
  • GU: Cervix og vaginalslimhinde inspiceres
  • Podning fra portio til PCR og D+R for klamydia og gonorré
  • Bimanuel palpation (udfyldninger og ømhed)
  • Podning fra rectum til PCR og D+R for klamydia og gonorré
73
Q

Hvad karakteriserer de forskellige stadier af syfillis?

A

Primær syfillis: (ca 3 uger efter smitte)

  • Chanker (rundt eller ovalt uømt sår lokaliseret på genitalia)
  • Regionale hævede og ømme lymfeknuder

Sekundær syfillis: (ca 6-8 uger efter smitte)

  • Influenzalignende symptomer
  • Universel lymfeknudesvulst
  • Ikke-kløende hudlæsioner
  • -> Roseola (Diskret lyserød exanthem)
  • -> Skællende udslæt
  • -> Papler i håndflader og fodsåler (meget karakteristisk)
  • Anogenitalt findes hypertrofiske papler
  • Symptomer fra mange andre organsystemer

Latent syfillis:
- Ingen kliniske symptomer

Tertiær syfillis: 5-20 år efter smitte

  • Små, faste, rødlige knuder som ulcererer
  • Karaffektion
  • -> aortaaneurisme
  • -> aortaklap problem
74
Q

Hvad er den hyppigst overførte seksuelle sygdom?

A

Human papillomavirus (HPV), som kan give synlige kondylomer

75
Q

Hvad er symptomerne på herpes genitalis?

A

Primærinfektion:

  • Almensymptomer (feber, myalgier, hovedpine)
  • Smerter genitalt, kan medføre urinretention
  • Udbrud af tætsiddende vesikler, som brister og danner smertefuld overfladiske ulcerationer på genitalia
  • Ømme og hævede ingvinale lymfeknuder

Recidivudbrud:

  • Kortere varighed
  • Mindre intense symptomer
  • Patienten smitter under recidivudbrudene
76
Q

Hvad er det typiske forløb af en ubehandlet HIV infektion?

A 
- Inkubationstid på 1-4 uger efter smitte
Primærinfektion/akut stadium:
- Feber 38-40
- Almensymptomer
- Lymfeknudesvulst
- Rødt, ikke-kløende hududslæt

Asymptomatisk fase (kan vare flere år)

Kronisk stadium:

  • CD4 tal falder og virusload stiger
  • Usædvanligt svære eller langvarige infektioner
  • Malige tumorer i huden
  • Svær seboroisk dermatit
  • Oral candiaditis
  • Herpes zoster
  • Håret leukoplaki på tungerande

AIDS opstår når patienten begynder at få bestemte opportunistiske infektioner

12. sem (5 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions