Økonomiske Rammebetingelser Flashcards

1
Q

Hvad er Protektionisme?

A

Når handelspolitikken har til formål at begrænse et lands import af varer og tjenesteydelser

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad er Fuldkommen konkurrence?

A

forudsætninger for fuldkommen konkurrence er
○ Fri til- og adgang fra markedet i økonomisk forstand
§ Denne betingelse gør det svært at påvise i praksis
○ Fuld information om priser og kvalitet for både udbydere og efterspørgere
§ Denne betingelse er svær da den er vanskelig at opfylde i praksis
○ Hvis betingelserne ikke kan blive opfyldt så ser om ofte markedet som fuldkommen konkurrence lignende
○ Mange udbydere på markedet af samme produkt.
○ Homogene varer
○ Gennemsigtigt marked mht til købs-og salgsbetingelser.
○ Fri til og afgang fra markedet i økonomisk forstand.
○ Fuld information om priser og kvalitet for både udbydere og efterspørgere.
○ Ingen adgangsbarriere.
○ Ingen overnormal profit, da der er mange udbydere på markedet.
○ Prisen er givet ud fra markedet. Næsten kun gennem udbud - efterspørgsel

• Markedsformen fuldkommen konkurrence:
 Homogene standardvarer
 Relativt mange købere og sælgere (pristagere)
 Organiseret og gennemsigtigt marked mht. købs- og salgsbetingelser
 Ingen restriktioner for adgangen til markedet
 Ingen personlige præferencer overfor bestemte sælgere: deres varer betragtes som ens

• Strenge betingelser
Primært en teoretisk abstraktion
Men ex på tilnærmelsesvis FK (fx børshandel med råvarer i standardkvaliteter)

• Virksomhederne har ingen markedsmagt!
Den enkelte virksomhed reagerer på en vandret efterspørgselskurve (fuldkommen priselastisk)
Virksomhederne fastsætter deres mængder mens de ikke kanpåvirke prisen

• Konsekvenserne af et fuldkommen konkurrence

1. Alle udbydere vil blive mængdetilpassere
	i. Der vil ikke være nogle incitament til at opføre sig anderledes, det handler om at sætte pris på varen og ud i butikkerne
2. Fuldkommen konkurrence vil automatisk resultere i den samfundsmæssig forstand største økonomiske effektivitet ( allokative efficiens)
	i. Denne markedsform skaber en ligevægtspris som svarer til den enkelte forbrugers grænsenytte af varen
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad er Ufuldkommen konkurrence?

A

En virksomhed har ingen markedsmagt, hvis den ved
at hæve prisen mister hele sin omsætning
En virksomhed har markedsmagt, hvis den kan hæve
prisen på sin vare uden at miste hele sin omsætning
Kvalitetsforskelle svarer til prisforskelle! En virksomhed
har markedsmagt, hvis den kan sænke kvaliteten uden
at miste hele sin omsætning

• Virksomhederne har markedsmagt!
• Den enkelte virksomhed reagerer på en nedadhældende efterspørgselskurve Virksomhederne kan påvirke mængde og pris, og ofte også kvalitet
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad er Oligopol?

A

• Anses for at være den mest hyppige kommende markedsform

Oligopolers skyggeside: Karteller
Karteller er
• Dels råvarerkarteller, hvor en række lande, indgår aftaler om at begrænse udbuddet af en råvare ( til dels historiske eksempler er landbrugsvarerne kakao, kaffe, gummi, sukker). Et andet eksempler er produktionen af råolie som indtil midten af 1980erne blev kraftigst styret af sammenslutningen OPEC

  • Dels virksomhedskarteller, der er en sammenslutning af udbydere i en branche med et formål at reducere konkurrencen i branchen.
  • Etoligopoler en markedsform, hvor etmarkeder domineret af få udbydere, såkaldteoligopolister.
  • 2 eller flere dominerende virksomheder
  • Kan være omgivet af en kødrand af små virksomheder, der overlever med højere omkostninger fordi prisen er sat højt
  • Oligopoler “lurer” på konkurrenterne når de sætter pris og mængde når de differentierer produktet
  • Oligopol er et marked med nogle få firmaer (mindst to)
  • Hvert firmas beslutninger om egen pris og egen mængde påvirker konkurrenternes profitter
  • Dette er I modsætning til monopolistisk konkurrence (og fuldkommen konkurrence)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad er monopol?

A
  • Det er helt ligegyldigt for monopolet om det er homogene eller heterogene præferencer
  • Monopol har 1 udbyder
  • Man taler ofte om brancher med en “stor grad af monopolmagt”
  • Eller betegne markedet som monopollignende

• Forskellige afgrænsninger af markedet kan hjælpe med vurdering af markedsformen
○ Valg af geografisk afgrænsning
§ Den branche der nationalt eller måske globalt ser meget konkurrencepræget ud, kan regionalt/lokalt fremtræde monopollignende
○ Inddelingen af branchen efter placering i produktionskæden
§ I Danmark kan man købe mange forskellige slags brød i butikkerne, men der findes kun 2 møllerier i Danmark
§ Monopollignende brancher
□ En række brancher inden for fødevare- og nydelsmiddelindustrien (produkter som forarbejdning af kød mv., sukker, mejeriprodukter, tobak, øl, mineralvand, læskedrikke, færdigretter)
□ Fremstilling af visse tekstilvarer
□ Fremstilling af papirmasse, papir og pap, dæk, glas
□ En række fremstillingsvirksomhederne inden for maskinindustrien (herunder vindmøller og dele dertil)
□ Enkelte engros- og detailhandelsområder
□ Transportsektoren, telekommunikationen og den finansielle sektor
○ Synspunkterne på området Monopol og misbrug af markedsmagt
1. Chicago-økonomer
1) Nogle virksomheder er mere effektive og vil vokse sig større også opstår markedskoncentration, ved at udvide firmaet erobrer de markedsandele. Dette giver ikke anledning til markedsmagt, da prisen hele tiden er i konkurrence situation
2. Konkurrenceteoretikere
At en markedskoncentration vil fører til markedsmagt. Markedet skal kontrolleres via konkurrencelovgivning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad er monopolistisk konkurrence?

A

• En markedsform med elementer fra både fuldkommen konkurrence og monopol.
○ Mange udbydere, men varerne er heterogene

• Monopolagtigt på kort sigt
○ Produktdifferentiering sikrer midlertidigt ”overnormale profitter”
(økonomisk overskud)
• Fuldkommen konkurrenceagtigt på langt sigt
○ ”Trædemøllen” for virksomheden: Overnormale profitter lokker
konkurrenter til => prisen falder indtil kun ”normal profit” (pris = GTO)

Hvor er der monopolistisk konkurrence?
• Brancher med mindre virksomheder, hvor virksomhederne alligevel har egne nedadhældende efterspørgselskurver

  • Når virksomhederne er “små” i forhold til det samlede branchemarked, så kan vi med rimelighed se bort fra deres direkte gensidige påvirkning af hinanden
  • Herved adskiller monopolistisk konkurrence sig fra oligopol!
  • Lav indtrængningsbarriere
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad betyder homogent?

A

Hvis markedet ikke har nogle præferencer, hvis der er f.eks. Substitution mellem de varer der udbydes

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad betyder heterogent?

A

Hvis markedet har præferencer fx mærkevarer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad er input?

A

Input = Forbrug i produktionen (FP)

  • Varer, der bearbejdes, med levetid på under 1 år
    Køb af tjenesteydelser - fx revision, konsulent-ydelser, freelance-ydelser o.l.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad er værditilvækst?

A

Værditilvækst =
Output - input = PV - FP

Via produktionsfaktorer:
- Arbejdskraft - ansatte medarbejdere og ejerens egen arbejdsindsats
- Fast realkapital (maskiner, bygninger, transportmidler, software-programmer mv.) - levetid på over 1 år
Jord (byggegrunde, landbrugsjord

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad er output?

A

= Produktionsværdi (PV)

Pris x mængde af slutprodukter (=omsætning)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvilke tre former for priselasticitet findes der?

A

Elastisk, Neutralelastisk og Uelastisk

• Effekten af en prisstigning på 1 % kan være et mængdefald > 1%, = 1%, og <1%
• Elastisk efterspørgsel: mængdefaldet >1%
• Neutralelastisk efterspørgsel: mængdefaldet = 1%
• Uelastisk efterspørgsmål: Mængdefaldet <1%
Priselasticiteten afhænger af placeringen på efterspørgselskurven

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad betyder Priselasticitet

A

Effekten af en prisstigning på 1 % kan være et
mængdefald > 1%, = 1%, og < 1%

Oftest fører en prisstigning på 1% (positiv) til et procentuelt mængdefald (negativ), så resultatet bliver negativt. Men vi ser bort fra fortegnet!

Priselasticitet = 2 betyder at en prisstigning på 1% fører til et mængdefald på 2%

Priselasticitet = 0,5 betyder at en prisstigning på 1% fører til et mængdefald på 0.5%

Elastisk efterspørgsel: mængdefaldet > 1%
Neutralelastisk efterspørgsel: mængdefaldet = 1%

Uelastisk efterspørgsel: mængdefaldet < 1%
Priselasticiteten afhænger af placeringen på efterspørgselskurven!!!

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad betyder KPI?

A

Key Performance Indicators, noget som siger noget om virksomheden. Hvis det er en god KPI så spreder det sig til andre virksomheder. FCK hvor meget overskud de laver

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Key Success Factors (KSF)

A

KSF er bestemt af et marked. Derfor er der nogle gældende KSF for en samlet branchen. For at de enkelte virksomheder kan opnå succes skal de derfor have nogle af de gældende KSF’er for branchen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Lukket økonomi

A
  • Ingen import eller eksport = reducering af nationalregnskabsidentiteten til BNP.
  • Identiteten mellem produktion og endelig efterspørgsel vil stadig eksistere. Grundet lagerinvesteringerne.
  • Opsparing vil være lig med investering.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Åben økonomi

A
  • Identiteten bliver opfyldt via import og eksport.
  • Opsparing er essentiel.
  • Hvorvidt opsparing eller investering er størst har betydning for betalingsbalancen, samt import og eksport.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Det specielle ved Leisure

A
  • Produktet er en serviceydelse IKKE fysiske produkter
  • serviceydelser, der har et kommercielt sigte inden for fritidsområdet
  • Mange leisureudbud er sammensatte produkter med kunden i centrum som medskaber
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Sektorer indenfor Leisure

A
• De 5 traditionelle indenfor Leisure
	○ Event
	○ Hospitality (overnatning og bespisning)
	○ Kunst og kultur
	○ Sport
	○ Turisme
• Offentlige
• Private
- Frivillige
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Dansk branche kode DB07

A

• DB07 bygger på en international standard
• DB07 = Dansk branchekode fra 2007
• Max 6 cifre og samlet set 726 branchekoder
• Danmarks statistik indsamler data fra alle virksomheder ud fra denne branche kategorisering
- Dette omfatter alt fra omsætning, beskæftigelse, eksport, input-output osv.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Økonomiske definition af branche

A

• en branche består af en gruppe virksomheder, der udbyder substituerende produkter/serviceydelser
• Udgangspunktet er således et bundt af varer, som køberne opfatter som substitutter
• Hvornår er 2 varer/serviceydelser substitutter?
- Her bliver krydspriselasticitet helt afgørende

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Erhversgren

A

• Kan defineres udfra 3 fællestræk med branche
○ Et fællestræk kan være bestemt teknologi, der indgår i produkterne f.eks. elektronikbranchen
○ Et andet fællestræk kan være, at der anvendes en bestemt råvare eller serviceydelse f.eks. fødevareindustrien, plastindustrien, spilleindustrien osv.
- Et tredje fællestræk kan være varens/serviceydelsens art, der i sig selv afgrænser branchen, f.eks. medicinalbranchen, underholdningsbranchen, fodboldbranchen, campingbranchen osv.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Branche

A
  • Den engelske oversættelse “Industry analysis”

- En anden betegnelse er “erhversgren”

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Finanspolitik

A

• Ved en ekspansiv (lemlig) finanspolitik
○ øget offentlig forbrug og investeringer og/eller
○ sænke indkomstuafhængige skatter eller hæve overførslerne og/eller
- sænke indkomstskatterne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Multiplikatoreffekt

A

Et økonomisk udtryk, som beskriver hvordan BNP’en udvikler sig, når efterspørgslen stiger eller falder.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Virksomhedernes omkostninger

A

• Kendskab til virksomhedens omkostninger er altafgørende
○ Fremstillingsmetoden og produktets levetid?
○ Hvor store er de faste omkostninger?
○ Hvor meget betyder markedsføringen?
○ Hvad er salgskanalerne?
○ Hvordan er distributionen?
Hvad med afskrivninger?

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

De tre elasticitetstyper

A

• %-ændringen af den efterspurgte mængde af en vare forårsaget af forskellige andre ændringer
Priselasticitet:
• Hvis den er forårsaget af en 1% ændring af prisen på den samme vare
• måden hvorpå man finder den rigtige pris til en vare. Man kan se i hvor høj grad en ændring af pris, forårsager en ændring i efterspørgslen.
• Er altid negativ.

Krydselasticitet:
• Hvis den er forårsaget af en 1% ændring af prisen på en anden vare

Indkomstelasticitet:
• Hvis den er forårsaget af en 1% ændring af indkomsten
siger noget om hvor meget af et produkt bliver der solgt mere af, hvis indkomsten stiger.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Elasticitet

A

• Elasticitet = Måler følsomheden af en variable i forhold til en anden variable

Elasticiteten = Den procentvise ændring af en variabel (X) forårsaget af en procentvis ændring af en anden variable (Y)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Bruttonationalproduktet (BNP)

A
  • Den samlede indkomst i landet for virksomhedernes produkter
  • Værdien af alle varer og serviceydelser produceret i økonomien indenfor en given periode (normalt 1 år)
  • I Danmark er den høj - udregnes pr. indbygger
  • Giver en fornemmelse af et lands økonomiske formåen samt deres levestandard
30
Q

Nationalindkomsten

A
  • Udgør et fundament for vores makroøkonomiske modeller
  • Nationalindkomst = BNP = Indkomst = output/produktion
  • Alle makroøkonomiske modeller er baseret på dette faktum
31
Q

Beregning af BNP

A

• Produktionssynspunkt:
○ Alle varer og tjenester gange salgspriserne
• Indkomstsynpunkt:
○ Indkomsten genereret fra produktionen af alle varer og tjenesteydelser
○ Lønning, forrentning, overskud
• Efterspørgselssynpunkt:
○ Værdien af alle varer og serviceydelser som
§ Forbruges af husholdningen og staten
§ Investeres i ny kapital
§ Handles med udlandet (import + eksport)

(hvis økonomien er i balance - er det lige meget hvilket synspunkt man regner efter)

32
Q

Måling af produktionen

A

• BNI:
○ BNP + nettoindtægter fra udenrigshandel = bruttonationalindkomst
○ Samlet beløb til rådighed for at kunne lave faktorbetalinger til indenlandske ejere af produktion faktorer

• NNP:
BNP - afskrivninger = nettonationalprodukt (NNP)

33
Q

Nominel BNP

A

• Giver værdien af produktionen målt i løbende/nominelle priser (f.eks. i danske kroner eller Euro I dette år)
○ Nominel BNP ændre sig som følge af to grunde:
§ Mængden af varer og serviceydelser ændrer sig
Prisen ændre sig

34
Q

Real BNP

A

• Giver værdien af produktionen målt i faste priser (f.eks. Prisniveauet i danske kroner eller Euro med et fast basisår f.eks. år 2000)
○ Real BNP ændre sig som følge af en grund
Mængden af varer og serviceydelser ænrer sig

35
Q

Højkonjunktur

A

BNP over 2 %

36
Q

Lavkonjunktur

A

BNP under 0-2 %

37
Q

Forsyningsbalancen

A

Balancen mellem tilgang og endelig anvendelse af varer i samfundet.
• Y = C + I + G + NX
○ (eller Y = C + I + G + X - Z)
• C = Husholdningsforbrug
○ Hovedparten af BNP
○ Indeholder al forbrug for private husholdninger
§ Mad, busbilletter, tøj, videofilm, krydstogter mv.
• I = Virksomhedens investeringer
○ Investeringer i realkapital, dvs. nybyggeri af huse/bygninger, maskiner og andre anlægsaktiver samt lagerændringer
• G = Det offentlige forbrug af varer og tjenesteydelser
○ Indeholder nationale forsvarsudgifter, hospitaler, ny infrastruktur, lønninger til offentlige ansatte
○ OBS: overførsler medregnes ikke (folk på overførselsindkomster) - regnes som negativ skat!
• NX = Udenlandsk efterspørgsel efter nettoeksport
○ Eksport (X) udgør udenlandsk forbrug af indenlandske varer
○ Import (Z) udgør indenlandsk forbrug af udenlandske varer
Netto eksport: NX = X-Z

38
Q

Kapital

A

Noget der giver afkast i fremtiden.

39
Q

Erhvervstyper/Brancheklassifikation

A

Primære: producerer råvarer.
Landbrug, skovbrug og fiskeri

Sekundære: producerer forarbejdet varer.
Industri, Råstofindvinding, Forsyning (af el, varme mv.)

Tertiære: Distribuerer varer.
Handel, Transport, post- og telekommunikation

Kvartære: producerer tjeneste ydelser.
Finansiering, forsikring, erhvervsservice, Offentlig ydelse

40
Q

Måling af erhvervsfordelingen

A

• Kan måles på mange måder, hvoraf 2 er vigtige
○ Andelen af beskæftigede i erhvervet
§ Her ser man på den samlede antal årsværk, der er beskæftiget inden for erhvervet
○ Den samlede produktion i erhvervet
Her ser man på den samlede bruttoværditilvækst indenfor erhvervet

41
Q

Udvikling i produktiviteten

A

Produktion pr. beskæftiget person (eller pr. arbejdstime). Faktorer som kan have indflydelse på arbejdsproduktiviteten:

  • It-kapitalintensitet
  • Anden kapitalintensitet
  • Uddannelsesniveau
  • Totalfaktorproduktivitet
  • Effektivitet stigninger.
42
Q

Pengemarkedet

A

• Penge fra et (meget) overordnet synspunkt:
○ Penge er et medie, der accepteres som betaling for varer og tjenesteydelser og tilbagebetaling af gæld
• Penges funktioner:
○ Er betalingsmiddel
○ Et værdiopbevaringsmiddel
En regneenhed

43
Q

Penge i makroøkonomi

A

• Penge dækker i makroøkonomisk forstand over summen af
○ Pengesedler, der cirkulerer i den private sektor (husholdninger, virksomheder og institutioner uden for banksektoren)
○ indestående, som den private sektor har indlånt til bankerne
• Ligevægten på pengemarkedet afhænger af to ting
○ Udbud af penge
Efterspørgslen af penge

44
Q

Konkurrenterne

A

• Kendskabet til konkurrenter er altafgørende:
○ Er det st
○ or konkurrence på markedet?
○ Hvordan er konkurrenternes adfærd?
○ Hvad er markedsformen?
○ Hvordan er konkurrenternes prisniveau?
○ Hvor er konkurrenternes rabatordninger?
○ Hvor store er konkurrenterne?
- Hvordan er konkurrenternes produkter

45
Q

Kunderne

A

Kendskabet til kunder er altafgørende

  • Hvad er kundernes opfattelse af produktet
  • Kender de produktet, er det populært osv.

Er kunderne loyale?

  • Er der stor loyalitet i branchen (sport, musik osv.)
  • Hvordan er elasticiteten på markedet (indkomst-, kryds- og priselasticitet)?
  • Hvordan er kundernes betalingvillighed?
  • Hvor store er er transitionsomkostningerne?
  • Er det dyrt/besværligt at skifte til et konkurrerende produkt?
46
Q

Prisfastsættelse

A

3 C’er som er vigtige

  • Kunderne
  • Konkurrenterne/markedet
  • Virksomhedens omkostninger/omkostningsstruktur
47
Q

Prisoptimering

A

Handler om at fastsætte den rette pris, som hverken er for høj eller for lav.

  • Den optimale salgspris er den salgspris, som giver det største dækningsbidrag i alt.
48
Q

Produktdifferentiering

A
  • Hver virksomhed har en lokalisering, der giver forskellige transportomkostninger for den kunder
  • Hver virksomhed har en særlig produktvariant

• Begrænsninger
- Monopolistisk konkurrence har begrænset imperfektion og produkterne er stadig ret nære substitutter

49
Q

U-perfekt information

A

Hver virksomhed har en kundekreds, der kun med besvær kan flytte til en anden virksomhed pga. u-perfekt information om priser og kvaliteter

50
Q

Markedsmagt

A

• En virksomhed har ingen markedsmagt, hvis den ved at hæve prisen mister hele sin omsætning
• En virksomhed har markedsmagt, hvis den kan hæve prisen på sin vare uden at miste hele sin omsætning
• Kvalitetsforskelle svarer til prisforskelle. En virksomhed har markedsmagt, hvis den kan sænke kvaliteten uden at miste hele sin omsætning.
• En virksomhed har markedsmagt, så længe den har en nedad-hældende efterspørgselskurve
- En virksomhed har ingen markedsmagt hvis den har en vandret efterspørgselskurve

51
Q

Markedsformer

A

• Antal ar udbydere og grad af differentiering vigtige for bestemmelse af markedsformen
• Markedsformen på givet marked afhænger af:
○ Forbrugernes præferencer overfor produktet/Udbyderen
§ Homogene Markeder (ikke-diff standardvarer) f.eks. olie og korn i standardkvaliteter
§ Heterogene markeder (diff varer) f.eks. mærkevarer
○ Antallet af virksomheder på markedet (antal konkurrenter)
• Økonomiens grundlæggende markedformer
○ Fuldkommen konkurrence
○ Monopol
○ Monopolistisk konkurrence
- Oligopol

52
Q

AKU-ledighed og registreret ledighed

A

Kvartalsvise stikprøveundersøgelser blandt 89.000 borgere mellem 15 år og 74 år

53
Q

Bruttoledighed

A

Summen af de registrerede nettoledige og de aktiverede, der vurderes jobklar
- Ledighedsprocenten - Antal ledige i forhold til arbejdsstyrken

54
Q

Efterspørgsel af penge - Forsigtigheds Motivet

A

• Ønsket om at besidde penge afhænger af:
○ Usikkerheden omkring fremtidige betalinger (både ind og ud )
○ Omkostningen ved ikke at kunne betale
○ Renteniveauet
○ Jo mere usikkert et givent cash flow er, og jo højere omkostninger ved at være illikvid (ikke have nogen penge til at foretage betalinger), jo flere penge efterspørges ud fra et forebyggede perspektiv
○ Dette skal vejes imod rentetab ved at have kontanter i modsætning til at have kontanter placeret i obligationer
Efterspørgslen efter penge bliver en funktion af renten

55
Q

Efterspørgsel af penge - Spekulation Motivet

A

• Fordelingen af den finansielle formue i kontanter som et middel til lagring af velstand er resultatet af et bevidst valg af portefølje
• Valget af portefølje er et valg mellem kontanter og alternativt køb af både obligationer og aktier
• Der er en risiko på alternative fordelinger ved at afkastet kan blive negativt -> Det kan undgås ved at holde kontanter
• Efterspørgslen efter penge afhænger således af to faktorer:
○ Indkomsten i samfundet (Y). Jo højere (Y), jo flere penge efterspørges af den private sektor
Renteniveauet (i). Hvis renteniveauet steg, vil befolkningen spare mere op frem for at forbruge -> efterspørgslen efter reale penge falder

56
Q

Udviklingen i international handel

A

Den internationale handel stiger eksponentielt

57
Q

Udviklingen I DKs import/eksport

A

Det er forholdet mellem produktionspris og efterspørgselspris, som er afgørende for om et produkt bliver importeret eller eksporteret.

58
Q

Timeomkostninger

A

En vigtig faktorer for produktionsprisen er lønninger, men også transportomkostninger osv.

59
Q

Betalingsbalancen

A

• Alle de økonomiske transaktioner, som et land har med et andet land. Fx import og export. Betalingsbalancen bliver opgjort hvert år.
• Kan opdeles i to undergrupperinger:
○ Betalingsbalancens løbende poster
§ Varebalancen
§ Tjenestebalancen (Or balance of services)
§ Netto løn- og formueindkomst
§ Løbende (netto)overførsler
○ kapitalposterne
§ Direkte investeringer
§ Beløb betalt for erhvervelse af jord, fabrikker, landbrug, virksomheder mm.
§ Porteføljeinvesteringer
§ Aktier, obligationer og andre finansielle aktiver
§ Andre finansielle flows
§ Indskud af udlændinge til danske banker
§ Forskydninger i valutareserverne
§ Valutareserver i guld og fremmed valuta i nationalbanken
§ Der er overskud på kapitalposterne hvis betalinger fra salg af aktier, obligationer, jord og andre aktiver overstiger betalingerne for at erhverve udenlandske aktier
○ Med et underskud på betalingsbalancens løbende poster, viser kapitalposterne hvordan dette underskud er finansieret
§ Finansieringen kan komme fra
□ Låntagning i udlandet
□ udenlandsk investeringer i Danske aktiver
□ Reduktionen af valutareserverne
- Med et overskud på betalingsbalancens løbende poster, viser kapitalposterne hvordan dette overskud er allokeret
- Overskuddet kan bruges på: Tilbagebetaling af Lån i udlandet. Investering i udenlandske aktiver. Udlåne penge til udlandet. Øge valutareserverne.
-Valutareserverne bruges til at kontrollere Valutakursen
- Valutareserverne bruges ofte, når nogen spekulerer mod den danske krone

60
Q

Kapitalbalancen

A

En oversigt over et lands tilgodehavender og gæld til andre lande.

61
Q

Opsparing og investeringer

A

• Opsparing: En del af en indkomst, som ikke forbruges - men gemmes. Eksempel opsparing på konto i banken, eller køb af obligationer.
• De samlede opsparinger og de samlede investeringer hænger sammen med betalingsbalancen
• Løn- og formueindkomster samt løbende overførelser fra udlandet netto, LFO opgøres således:
○ +Aflønning af ansatte fra udlandet, netto
○ +Formueindkomster fra udlandet, netto
○ +Produktions-og importskatter minus subsidier fra udlandet, netto (anden indkomst)
○ +Løbende overførsler fra udlandet, netto
=LFO

62
Q

Arbejdskraften

A

• En vigtig produktionsfaktor og derfor meget centralt i økonomien
• Bestemmes med en input-output model som kaldes for en produktionsfunktion
○ Input: Kapital og arbejdskraft og hvor godt disse spiller sammen = produktiviteten
Output: Den potentielle nationalindkomst

63
Q

Den strukturelle beskæftigelse

A

Udgøres af den strukturelle arbejdsstyrke minus den strukturelle ledighed

64
Q

Den strukturelle arbejdsstyrke

A

Udgøres af den arbejdsdygtige befolkning set i forhold til erhversfrekvensen

65
Q

Den strukturelle ledighed

A

Jo nemmere det er for virksomhederne at skaffe arbejdskraft til den givne løn -> jo lavere er den strukturelle ledighed

Myndighederne har muligheder for at nedbringe den strukturelle ledighed igennem strukturpolitikken

Er faldet ca. 14 % i 1994 til ca. 3,6 % i 2019

66
Q

Strukturledighed

A

Der findes forskellige typer

  • Faglig => Manglende faglige kvalifikationer
  • Geografiske => ledige bor i andre dele af landet
  • Sæson=> lav efterspørgsel i perioder
67
Q

Arbejdsmarked

A

Arbejdsstyrken har været nogenlunde jævn gennem de seneste 30 år

Levealderen er steget i samme periode

Der bliver flere ældre
“Ældrebyrden” bliver et stigende problem i fremtiden

Derfor har der været fokus på pensionsreformer osv.

68
Q

Erhvervs- og beskæftigelsesfrekvens

A

• Erhvervsfrekvens defineres som:
○ E-frekv. = Arbejdsstyrken/Befolkningen 16-64 år *100

• Beskæftigelsesfrekvens defineres som:
B-frekv. = Antal beskæftigede/Befolkningen 16-64 år*100

69
Q

Arbejdsudbud

A

• Substitutionseffekten:
○ Højere timeløn => Forbrug kan øges ved at arbejde mere
○ Højere timeløn => vi arbejder mere
• Indkomsteffekten:
○ Højere timeløn => Vi har råd til at holde mere fri
Substitutionseffekten og Indkomsteffekten trækker i hver deres retning

70
Q

Arbejdsløshed

A

• Konjunkturarbejdsløshed
○ Væksten i den samlede efterspørgsel efter varer og tjenester i samfundet bliver mindre
• Strukturarbejdsløshede
○ Mis-match mellem ledige job og ledige personer sammensætningen af de er forskellige
§ Forskelle i fag/uddannelser eller geografisk ubalancer
-Klassisk arbejdsløshed
- Skyldes arbejdsløsheden, at lønnen ikke tilpasses i en situation med ledighed
- Søgeledighed el. friktionsledighed
○ Den ledighed der opstår ved skift mellem job.
Her indgår den tid det tager at finde nyt job efter afskedigelse i en virksomhed, der nedlægges eller som reducerer antal ansatte

71
Q

Tommelfingerreglen siger at branchen er ‘uden nogen dominerende’ virksomheder når?

A

CR4 er mindre end 40%