Markedsføring Flashcards

1
Q

Markedsføring

A

Udbredelse og afsætning af en vare eller et produkt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Reklame

A

En betalt funktion udbredelse med formål at skabe en efterspørgsel på et produkt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Branding

A

Branding er et forsøg på at skabe et varemærke bevidsthed. Det kan karakterisere et produkt eller en virksomhed. (Varemærkeidentitet)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Situationsanalysen

A

Deskriptive analyser: kan både være kvantitativ og kvalitativ
• Mange virksomheder og organisationers primære dataindsamling er ofte deskriptiv.
• Den typiske deskriptive analyse omfatter:
○ Generelle markedsbeskrivelser, nåde i form af primære data og sekundære data.
○ Analyser, der afdækker markedsandele og konkurrencesituationen.
○ Salgsdata, imagemålinger, præferenceanalyser.
○ Kundetilfredshedsmålinger
○ Analyser, der har fokus på produktets anvendelse.
○ Distribution analyser.
○ Kommunikationsanalyser.
• Af kvantitativ natur:
○ Struktureret og repræsentativanalyse.
• Markedskortet: analysen går ud på, at stille nogle fra målgruppen nogle simple og få spørgsmål omkring deres kendskab til, brug af og præference for de konkurrence mærker. (kortvarige mærker)
○ Målgruppen er personer der er brugere af den relevante kategori.
○ På denne måde kan hvert mærke illustreres grafisk på markedskortet.
○ Skal kendskabet øges –> arbejdes der med kommunikationsparameterne.
○ Skal prøvegraden øges –> arbejdes der med salepromotion.
Skal præferencen øges –> arbejdes der med produktudvikling.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

SMP

A

• Segmentering
• Målgruppe
- Positionering

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Segmenetering

A

Segmentering er søgning efter fællestræk hos forbrugere, husstande eller virksomheder, der kan danne basis for at målrette eller tilpasse virksomhedens marketingmix til at betjene den udvalgte gruppe.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Målgruppe

A

Valg af en eller flere målgrupper for virksomheden er baseret på 2 grundlæggende forhold
1. Vurdering af segmenternes attraktivitet
Virksomhedens evne/ressourcer til at kunne skabe værdi og indtjening i segmenterne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Marketingmix 1: de 4 p’er

A
Følgende fire komponenter udgør marketingmixet 1:
	• Produkt
		○ Produktegenskaber
		○ Kvalitet
		○ Design
		○ Garanti
		○ Brand
	• Pris
		○ Salgspriser
		○ Prisstrategi
		○ Rabatter og tilbud
		○ Betalingsbetingelser
	• Placering
		○ Distributionskanaler
		○ Markedsdækning
		○ Lokationer
		○ Logistik
		○ Tilgængelighed
	• Promotion
		○ Reklamer
		○ Branding
		○ PR
Medier
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Marketingmix 2: de 7 p’er

A
Dette er en udvidet udgave af marketingmix 1.
	• Produkt
		○ Produktegenskaber
		○ Kvalitet
		○ Design
		○ Garanti
		○ Brand
	• Pris
		○ Salgspriser
		○ Prisstrategi
		○ Rabatter og tilbud
		○ Betalingsbetingelser
	• Placering
		○ Distributionskanaler
		○ Markedsdækning
		○ Lokationer
		○ Logistik
		○ Tilgængelighed
	• Promotion
		○ Reklamer
		○ Branding
		○ PR
		○ Medier
	• People
		○ Medarbejdere
		○ Ledelse
		○ Organisationsstruktur
	• Physical Evidens
		○ Faciliteter
		○ Rengøring
		○ Belysning
	• Proces
		○ Håndtering af service
		○ Ensartethed i leverancen
Disse syv komponenter udgør marketingmixet.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Kortvarige forbrugsgoder

A

Fysiske/materielle produkter, der forgår, samtidig med de forbruges

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Langvarige forbrugsgoder

A

Fysiske/materielle produkter, der bliver ved med at eksistere/fungere efter brug.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Serviceydelse

A

Immaterielle produkter, hvor kunden ofte selv er en del af leveringen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Oplevelser 1 (entertainmant, edutainment)

A

Permenant rum/lokale/sted oprettet til et oplevelsesformål

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Oplevelser 2 (events)

A

Enkeltstående særlig begivenhed

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Oplevelser 3 (rejser, steder)

A

Lande, byer, regioner, kvarterer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Adfærd

A

Adfærdsregulering/social marketing

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Idéer

A

Velgørenhed/politik/religion

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Kanos model

A
• En model om kundetilfredshed
• Den er inddelt i 3 områder
	○ Delighter
	○ More is better
Must be
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Forretningsmodel/Business Model Canvas

A
  1. Kundeværdi/value propositions
  2. Kunder/målgrupper
  3. Ressourcer
  4. Aktiviteter
  5. Indtægter
  6. Kanaler
  7. Kunderelation(er)
  8. Partnere
  9. Omkostninger/struktur
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Værdiskabelse

A

Værdiskabelse er kernen uanset hvad man markedsfører. - det er den relative værdiskabelse ift. Konkurrenter der danner basis for marketingskonceptet i en digital verden.
Koncepter (historiske) i markedsføring i sammenhæng med kundeforholdet.
• Produktionskonceptet
Er den ældste tilgang til markedsføring, og kom til under industrialiseringen.
Under dette koncept handler det om, at virksomheder producere meget og gøre det til de laveste omkostninger.
Nøgleordene var:
Effektivitet, omkostningsminimering, styring og masseproduktion.
Produktionskonceptet har udgangspunkt i en industriel tankegang og produktion af fysiske produkter. Her betyder stordriftsfordele, at virksomheder kan effektivere mere omkosteligt. Dvs. at omkostningerne af en enhed vil være lavere, jo større produktionen er af det enkelte produkt.

• Produktkonceptet Da de vestlige lande blev mere velhavende, blev produktionskonceptet mindre relevant, da kunderne ikke ville have det billigste mere, men de ville have noget at vælge imellem. Fx form og farve på produkterne, kvaliteten af produktet og funktionaliteten.

• Salgskonceptet Kunder kom bare af sig selv pga. kvaliteten af et produkt, derfor kom salgskonceptet frem, fordi virksomheder skulle gøre en aktiv indsats og påvirker kunderne til at købe deres produkt. Den enkelte virksomhed kigger på hvad kunderne er interesseret i, producerer det og herefter er det op til salgsafdelingen og sælgerne at solgt produkterne. - Problemet med denne salgsteknik er, at den kun går fra sælger til køber - ensidig interaktion. Dvs. at det gælder for sælger at presse produktet ned i halsen på kunden, og det bryder kunderne sig ikke om og det skaber en kundeutilfredshed, og derfor bliver salgskonceptet mindre og mindre.

• Marketingkonceptet Her er kunden i det centrale fokus. Her handler det om at skabe værdi for kunden, så virksomhedens brands og mærker opfylder kundens behov bedst muligt. Her handler det ikke om at manipulere og påvirke kunden, men derimod behovstilfredsstille kunden. ROI:(Return-on-investment) - oprindeligt et regnskabsteknisk udtryk, hvor det beregnes hvad en given investering giver i afkast. I markedsføring bliver der fokus på de økonomiske implikationer af markedsføringens aktiviteter.
• Enkeltkøb Dette er betegnelsen for, at kunden foretager sig et enkeltkøb, fx tyggegummi, som tilfredsstiller kunden behov og ikke mere. Fx en charterrejse, hvor man køber produktet, herefter bruger produktet/ydelsen og afslutter til sidst processen, da man er kommet hjem fra rejsen. Næste gang man bestiller sådan en rejse, starter den igen og kunden bliver ikke bundet af tidligere køb eller relation til virksomheden. - Denne slags køb er i virksomhedens øjne ikke hensigtsmæssig, da virksomheden, hver gang en kunde gerne vil købe produktet, skal markedsføre sig selv og påvirke kunden til at købe deres produkt. Her handler det også kun for virksomheden om at få solgt produktet eller ydelsen og ikke skabe en relation til kunden.

• Flerkøb: Varige tilknytning Her handler det om at skabe en tilknytning og loyalitet for kunden. Fx et benzinkort, hvor kunden ikke skal tænke på om de har kontanter/dankort med. Derudover er der ofte rabat, når man er kunde, dvs. handler med benzinkortet.
• Abonnementsordning Dette er den tætteste relation til kunderne man kan have, da kunden er bundet fast til den enkelte virksomhed. Fx et fitness abonnement. Her er det langt billigere og profitabelt at understøtte og vedligeholde relationen (holde fast på kunden) til kunden end at skaffe en ny. Når man er kunde i den enkelte virksomhed, så dækkes kundens behov 100% af virksomheden.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Livstidsværdi

A

En kundes livstidsværdi er den økonomiske værdi, som virksomheden får ud af at have den enkelte kunde resten af kundens levetid. I mindre virksomheder kan livstidsværdier bruges til at segmentere kundemassen og vurdere, hvilke marketingsaktiviteter man skal rette mod hvilke type kunde, og hvor stor indsats man skal betale sig at gøre.
I større virksomheder er det for uoverskueligt, at lave en livstidsværdi på hver enkelt kunde.

Dækningsbidraget: Det er et udtryk for hvor meget kunden bidrager med i virksomhedens indtjeningen og til af afholde de fast omkostninger, som virksomheden måtte have.

Genkøbsandel: Hvor stor er sandsynligheden for, at kunden fortsætter med at være kunde hos virksomheden. (køber igen)
Renten/rentefoden: Som er med til at tilbagediskontere de fremtidige indtægter til nutidsværdi.

CLV = DB (r/(1+r-gk))
DB= dækningsbidraget fra en kunde i en bestemt periode
gk=genkøbsandelen
r=den anvendte rentefod

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Loyalitets Former

A

Instrumentel loyalitet: Baseres på adfærd, fx at man udelukkende og i længere tid har handlet hos én virksomhed eller købt ét bestemt mærke.

Motivationel loyalitet: Baseres på følelser og attituder.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Falsk og ægte loyalitet

A

Ægte loyalitet: Baseres på, at kunden har en række (eller mange) alternativer at vælge imellem, men vælger stadig samme produkt/brand eller virksomhed. Det er et aktivt valg, som bygger på tilfredshed, tillid og relation.

Falsk loyalitet: Baseres på, at kunden foretager sig gentagne valg af samme produkt/brand eller af en virksomhed, hvor der fx kun er én udbyder eller ét relevant produkt. Dvs. at man køber det på baggrund af fx pris, så er det måske altid det samme mærke, som sælger det til lavest pris, men det giver ikke den ægte loyalitet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Forbrugeradfærd

A

Er adfærd og processer, der er planlagt eller tilfældigt aktiveres hos det enkelte individ/grupper af individer, når de søger efter, vurderer, beslutter sig for, køber, bruger, besidder, fremviser og omtaler produkter for at tilfredsstille et/flere behov.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Købsadfærd

A

Købsadfærd som vigtigt element i at opnå forståelse for sit marked.

Derfor er købsadfærden på et givent marked også central i forhold til at forstå de muligheder og trusler en virksomhed, en organisation eller et event står overfor.

Købsadfærden er først og fremmest ‘underlagt’ markedsbetingelserne i mikroomverdenen

Dernæst underlagt rammebetingelserne i makroomverdenen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Symbols forbrug

A

Produkter købes for deres betydning - ikke det de kan. (gælder ikke alle produktkategorier)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Købsbeslutningsproces

A

Problemerkendelse

Informationssøgning

Vurdering af alternativer

Købsbeslutning (faktisk køb?)

Efterkøbsadfærd

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Badge Value

A

Hvilke signaler ens køb sender til andre (statussymbol)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Perception

A

Hvor den enkelte forbruger registrere, opfatter, tolker og bearbejder information fra omverdenen.
Selektiv perception: Den objektive virkelig, som subjektivt opfattes/tolkes rigtigt. (Det der er hørt, er ikke det samme som er sagt)
○ Den selektive proces mekanismer - 4 dele:
§ Eksponering
§ Opmærksomhed
§ Tolkning
§ Lagring/hukommelse
Selektiv forvrængning
Kildeeffekten - modtageren tolker er budskab på baggrund af positive og negative holdninger og opfattelse til brand eller mærke. (tillærte mærkeholdninger)

30
Q

Band-wagon effekten

A

Forbrugeren køber ligesom mange andre.

31
Q

Snob effekten

A

Forbrugeren køber anderledes end de fleste.

32
Q

Veblen effekten

A

Forbrugeren køber iøjnefaldende dyrere end andre.

33
Q

Thrifty effekten

A

Forbrugeren gør økonomiske gode køb, og fortæller andre om dem.

34
Q

Informationssøgning

A

Oplevet risiko
• Økonomisk: tilkøb, prisniveau, etc.
• Funktionel: hygiejne, serviceniveau, faciliteter, etc.
• Fysisk: sikkerhed, vejrlig, etc.
• Social: er det pinligt, passer det til ‘os’, etc.
• Psykologisk: passer det til ‘mig’, etc.
• Tidsmæssig: ressourcerisiko
Omkostninger ved informationssøgning
Nytte ved yderligere information
Involveringsgrad i produktet (se slide om købsadfærdstyper)
Differentiering af brands

35
Q

FCB-modellen

A

Big tools: produkter forbrugeren er højt involveret i, mest rationelle overvejelser.

Big toys: produkter forbrugeren er højt involveret i, mest emotionelle overvejelse.

Small tools: hurtig afhandling af forbrugeren, og en rationel overvejelse bagefter.

Small treat: forbrugeren forholder sig følelsesmæssigt, og ikke fornuftmæssigt.

36
Q

Den kompensatoriske regel

A

De gode sider opvejer de dårlige sider

37
Q

Tommelfingerreglen

A

Simple, erfaringsbaserede rutiner og guidelines.

38
Q

Valgkriterier

A

Tekniske: arena, lyd, lys, forplejning, etc.

Økonomiske: value-for-money… (svær)

Sociale: status, normer, mode, etc.

Personlige: selvopfattelse, etik, følelser, reduktion af oplevet risiko, etc.

39
Q

Push-strategi og Pull-strategi

A

Push: Producenterne skal skubbe varerne ud til mellemhandleren, så varerne er på hylderne.

Pull: Producenterne skal skabe efterspørgsel ved at skabe kendskab og positionere sig hos forbrugerne.

40
Q

Just in time-samarbejde

A

Leverandøren er samarbejdspartner, og sørger for løbende inspektion af lagerbeholder, og sørger for automatisk opfyldning heraf.

41
Q

Købscenteret (Køber Rollen)

A

Dvs. hvilke personer der deltager med hvilken indflydelse for hvilke beslutninger. Samt i hvilke faser af beslutningsprocessen.
De forskellige roller eller funktioner:
• Initiativtager
• Bruger
• Influenter - dem der giver gode råd
• Beslutningstageren - produktkrav og mulige leverandører
• Godkendere
• Køberen - det endelig valg
• Gatekeepere - informationsvogtere
Ekstern teknisk bistand (advokater, ingeniører etc.)

42
Q

Transaktion

A

Den konkrete handling, som kunden foretager. Fx køb af chips eller sommerferierejse for familien.

Den transaktionsorienterende markedsføring:
Her sker der en ombytning af penge og varer. Der er meget lidt kommunikation mellem køber og sælger udover selve transaktionen, og der er ingen relation imellem dem. Virksomheden fokuserer på salg og definerer succeskriterier og marketingsaktiviteter ud fra dette.

43
Q

Relation

A

En sammenknytning af to elementer. I dette tilfælde sammenknytningen mellem kunde og virksomhed.
- Implicit i en relation, ligger et minimum af emotionelt eller følelsesmæssigt bånd mellem objekterne. Dette kan baseres på kort- eller langsigtede mål om at skabe emotionelle realtioner. Fx skat og sundhedsstyrelsen, har interesse for at informere og overtale borgerne til bestemte former for adfærd. Her er det vigtigt, at organisationerne opfattes som troværdige i deres budskaber og argumenter, for at få flere borgere til at udføre den bestemte adfærd.
(kører med sikkerhedssele) eller påvirke dem til at lade være med en uønsket adfærd (tobaksrygning). - Troværdighed eller tillid til afsenderen er generelt en vigtig del af enhver relationsskabelse.

Den relations orienterende markedsføring:
Her er sælger og køber fælles om handlen - her skabes der et forhold mellem kunden og virksomheden, hvor samarbejdet er tæt, og hvor man er fælles mod fælles mål. Målet her er ikke salg, men udvikling af en langsigtet kunderelation, hvor betyder mindre omkostninger ifm. Transaktioner (salg) og med fælles fordele for køber og sælger.

44
Q

Relationsstyrkende bånd

A

En stærk relation resulterer i at sandsynligheden for at kunden vender tilbage. Måden man kan fastslå relationens styrke på er, at beskrive den ud fra 4 dimensioner (Hougaard og Bjerre, 2002):

Kontinuitet: Længden af relationen - Jo længere relationen har varet/eksisteret ubrudt, jo stærkere vil den typisk være. Derfor er relationer stærke, når de har eksisteret længe.

Symmetri: Hvis der er en form at ligevægt i relationen. Både sælger og køber er lige på en vis måde. Hvis der derimod er asymmetri (fx stor forskel på magt, dominans og indflydelse), så vil relationen være svag.

Kompleksitet: Relationen vil typisk være stærkere, hvis den er præget af mange forhold og elementer. Når der er mange forhold, som på en eller anden måde er en del af relationen, hænger man ofte mere fast i relationen. Tætte relationer er ofte komplekse.

Informalitet: Når relationen udvikler sig til et tæt forhold (en stærk relation), bliver dialogen ofte uformel og mere åben, hvilket også er med til at styrke relationen. Man bliver på en måde venner og kender hinanden bedre, det skaber tryghed og tillid, og på det grundlag er det svært som kunde, at skifte leverandør eller virksomhed. Man er ikke sikker på at man får det samme (fortroligheden, tilliden, trygheden) i en ny relation.

45
Q

PESTEL

A

Analyseværktøj brugt indenfor markedsføring

Politiske forhold
Økonomiske (Economic) forhold
Sociokulturelle forhold
Teknologiske forhold
Miljømæssige (Environmental) forhold
Lovgivningsmæssige forhold
46
Q

Informationsindsamling

A

En bred betegnelse for indhentning af data/information relateret til et specifikt problem – uanset metode

47
Q

Markedsanalyse

A

En særlig (mere snæver) form for informationsindsamling – traditionelt var metoden interviews via spørgeskemaer (denne distinktion bruges ikke længere i praksis)

48
Q

Kvalitative data

A
  • Lille og ikke-repræsentativ stikprøve
    • Ustruktureret
    • Ikke-statistisk. Forståelse og indsigt
49
Q

Kvantitative data

A

• Stor og repræsentativ stikprøve
• Struktureret
• Statistisk
Endelige anbefalinger og/eller overbliv

50
Q

Markedsanalysen (research design)

A
  1. Informationsbehov (se foregående slide)
  2. Målgruppe (se foregående slide)
  3. Fastlæggelse af stikprøve og samplingprocedure (se foregående slide)
  4. Kontaktform
  5. Emner for spørgsmål der skal undersøges
  6. Udarbejdelse af spørgeskema
  7. Planlægning og gennemførelse af interviewarbejdet
  8. Bearbejdning af data
  9. Konklusion og rapportering
51
Q

Branche eller marked

A

Branche er produktorienteret

Marked er orienteret mod kundens behov og konkurrencen

52
Q

Porters Five Forces

A

• Konkurrence i branchen/rivalisering
• Kundernes forhandlingskraft
• Leverandørernes forhandlingskraft
• Truslen fra substituerende produkter
- Truslen fra nye konkurrenter/invadører

53
Q

Konkurrenceformer

A
Monopol:
En enkelt stor virksomhed
Duopol: 
2 store virksomheder
Delvist monopol:
En stor stor virksomhed, samt få små virksomheder
Oligopol:
Få store virksomheder
Fuldkommen konkurrence: 
Mange virksomheder.
54
Q

Persona

A

• Detaljeret beskrivelse af fiktiv bruger/kunde
• Repræsenterer gennemsnittet af målgruppen, uden at blive for basal
• Er IKKE en arketype eller én person
• Er sat sammen af viden om virkelige mennesker (potentielle/reelle brugere)
• Ingen klar definition (meget subjektivt)
Persona beskrivelsen består:
• Personlige, praktiske og virksomhedsorienteret mål
• Relation til produktet
• Følelser ved brug af produkt
• Målet for personas brug af produkt
Fx arbejdsflow, kontekst for brug og holdninger til produktetx

55
Q

Hvad er en strategi

A

En strategi er en langsigtede plan, hvor virksomheden orienterer sig mod et fælles fremtidigt mål. Det er målet ude i horisonten, der danner rammen omkring medarbejdernes, ledelsens og bestyrelsens arbejde. Det er i virksomhedens strategi, at de store mål bliver sat. Strategien er altså et fikspunkt for alle, der er en del af virksomheden fremtidige udvikling.

56
Q

Mintzbergs tilgange/kategorier

A

Plan – strategien som en plan og en planlægningsproces.

Ploy – i strategiarbejdet fokuseres der på, at virksomheden kan snyde eller narre konkurrenterne.

Pattern – startegi opfattes som et mønster, en konsistent adfærd. De valg og handlinger, virksomheden foretager, er sammenhængende.

Position – virksomhedens strategi, altså de handlinger den udfører, har til formål at placere den i en fordelagtig position.

Perspective – fokus på virksomhedens interne forhold, ressourcer og kompetencer. Det handler om at påvirke omverdenens (og især kundernes) opfattelse af virksomheden.

57
Q

Applikation af kernekompetencer

A

Markedspenetration med nuværende produkter på nuværende markeder

Produktudvikling med nye produkter på nuværende markeder

Markedsudvikling med nuværende produkter på nye markeder

Diversifikation med nye produkter på nye markeder

58
Q

Klassiske markedspositioner

A

• Markedsleder
• Markedsudfordrer
• Markedsfølger
- Nichespiller

59
Q

SWOT-modellen

A
En model der vurdere en virksomhed styrker og svagheder eller strategiske planlægning
• Styrker
• Svagheder
• Muligheder
- Trusler
60
Q

Strategiske målsætninger

A

• Der er mange målsætninger på alle styringsniveauer i enhver virksomhed
• Der er ingen enkel opskrift
• Der er både langsigtede og kortsigtede målsætninger
Målsætninger er:
• Retningsgivende og danner grundlag for al planlægning
• Motiverende for medarbejdere og partnere i øvrigt
- Nødvendige for evaluering af indsats

61
Q

De tre service-p’er

A
  • People
  • Process
  • Physical evidence
62
Q

Brand-identitet

A

Et brand er det samme som virksomhedens identitet. For at skabe denne identitet skal virksomheden kortlægge, hvad de er for en virksomhed. Og hvad er det helt konkret de kan tilbyde markedet og forbrugeren.

63
Q

Brand-image

A

Når der skabes et brand-image, så er det det billede/forestilling som man ønsker forbrugeren har om det brand. Dette skabes også ud fra hvem forbrugerne af brandet er.

64
Q

Brand-’produkt’

A

Et brand produkt er et brand som er bygget op om et specifikt produkt.
Der kan også være et brand bygget op om en bestemt virksomhed. For virksomheden er det derfor vigtigt, at deres brand kan ses og går igen i alle deres produkter. Ellers kan virksomheden ikke bibeholde deres brand.

65
Q

Hvad er globalisering?

A

Globaliseringen gør verden mindre og afstanden mellem mennesker kortere. Mennesker, ideer, viden og varer bevæger sig lettere og hurtigere rundt i verden og vi får større gensidig afhængighed af hinanden.

66
Q

Marketing

A

Planlægning og gennemførelsel af virksomhedens marketingsaktiviteter for at aktivere transaktioner og relationer der skaber værdi for kunderne og opfylder virksomhedens mål på kort og/eller lang sigt.

67
Q

Positionering

A

Design af virksomhedens markedstilbud således, at det optager en bestemt, ønsket relevant og konkurrencemæssig stærk plads i kundernes/målgruppens bevidsthed (mind space)

Hvilken position har virksomheden i forbrugerens bevidsthed.

68
Q

Markedspladsen

Trykte Medie

Den Transatlantiske forbindelse

A

Fra lokal til national til globalt.

Markedspladsen:
Man gik på markedspladsen for at afsætte varerne.

Trykte medie:
Begyndte at markedsføre med det trykte medie, at man ikke behøvede at være på samme tid og sted som bonden, man var blevet uafhængighed

Transatlantiske forbindelse:
Et stort kabel i Atlanterhavet, mellem London og New York som gjorde at man kunne kommunikere 24/7

69
Q

Digitale og sociale medier /SoMe

A

I udgangspunkt skal levere sociale ydelser, skal forbinde mennesker

70
Q

Baggrundsvariable, sociale forhold

Horisontale opinionsledere

Vertikale opinionsledere

A

Forbrugeren spørger ofte om hjælp og råd til en beslutning. Personer der giver anbefaling eller godt råd kaldes opinionsledere.

Horisontale: Personer som giver et godt råd eller anbefaling og er vidende og opdateret om produktet.

Ofte produkt specifikt.

Vertikale: Fagpersoner inden for området.