Metode S1 Flashcards
Hvad er induktion og deduktion?
Induktion: fra det specifikke (empirien)→ teori (det generelle)
Deduktion: teori (det generelle) → test ved observationer (empirien)
Når du bruger induktion som metode, observerer du enkelttilfælde og laver generelle antagelser. Når du arbejder deduktivt, tager du en teori og ser, om den også passer på det enkelte tilfælde.
Hvad er Metode?
De overvejelser, man gør, når man tilrettelægger, hvordan man vil gå frem i en undersøgelse.
Fx: Hvordan vil du gennemføre dine interviews? Hvad vil du spørge respondenterne om? Hvordan vil du analysere deres svar?
Hvad er Metatekst?
Forestil dig at du står oppe på toppen af en skibakke sammen med din læser. Læseren har ikke været nede ad løjpen før, men nu skal I sammen rundt om alle de røde flagmarkeringer. På vej ned vil det være din opgave at guide læseren hen til alle de røde flag og samtidig fortælle, hvorfor I nu skal derhen.
Når du starter på et nyt afsnit, skal du derfor fortælle læseren, hvorfor afsnittet er relevant for hele projektet.
Hvad er kendetegnende for Kvantitative metoder?
Spørgeskemaer, statistisk databehandling og eksperimenter
Tolkningsarbejdet er ofte den største udfordring i de kvantitative undersøgelser
Hvad er kendetegnende for Kvalitativ metoder?
Kvalitative interviews, feltobservationer, historiske kildestudieobservationer, historiske kildestudie
Hvad vil det sige at være Eksplorativ?
når undersøgeren ikke har en særlig forudgående indsigt i undersøgelsesfeltet, derfor bruges metoder som er nuanceret og fleksible
Hvad betyder Generaliserbarhed?
Når man konkluderer noget om en hel gruppe mennesker (fx indvandrere, ansatte på en arbejdsplads eller kunder i en butik) på grundlag af en spørgeskema- eller interview-undersøgelse, hvor man ikke har fået svar fra alle
Hvad vil det sige at være Repræsentativ?
En person (fx indvandrer, ansat eller kunde) kan for eksempel være “repræsentativ”, hvis vedkommende ikke adskiller sig væsentligt fra andre i gruppen, som vedkommende udtaler sig om.
Hvad er Teori?
En sammenhængende forklaring på et fænomen. Typisk en forklaringsmodel. Teorier er en form for modeltænkning. Det generelle, som gælder i flere tilfælde, en generalisering, simplificering. At skabe orden i kaos
Hvad er definitionen på disse 3 begreber: Teoritisk, Empirisk og Operationalisering?
Teoretisk
“Jeg bruger begrebet på samme måde, som det bruges i teori x” Giv kontekst til at beskrive den teori man læner sig på ad
Empirisk
“Jeg bruger begrebet inden for rammerne af eksempel x og eksempel y”
Giv klare eksempler der henviser til typiske karakteristika
Operationalisering
“Jeg bruger begrebet med særlig vægt på variablerne x, y og z” Man tager udgangspunkt i teorien og sætter fokus på nogle udvalgte variabler.
Hvilke 3 metoder skelner man imellem?
Udvælgelse metoder: hvad er udvælgelses-kriterierne?
Indsamlingsmetoder: Når vi har udvalgt noget, hvordan finder vi ud af noget om dem, hvordan indsamler vi dataen? Spørgeskemaer? Observationer?
Analysemetoder: Når man har indsamlet data, hvad gør vi så med dem ?
Hvad er videnskab?
Viden om et veldefineret område. f.eks. fysik, økonomi
Hvad er empiri?
Virkelighedens verden (empiriske data), det er forskellige opfattelser.
Triangulering
Kombinering af flere/forskellige metoder.
Aktionsforskning
Særlige kendetegn
- Har som formål at ændre adfærd eller holdning
Sætter fokus på de politiske og etiske aspekter i forskning
- Anvender ofte kvalitative metoder og feltarbejde
- Har både store og små undersøgelsesfelter
Nyt begreb - knyttes/opstod til/ved studenteroprøret i 1970’erne
Projekter der fra start til slut har til formål at ændre adfærd eller sociale strukturer - Ændringsproces
- Eksempel: holdnings- og trivselsundersøgelser
- Eksempel: Minoritetsforskning
Forskeren bør engagere sig aktivt i den gruppe, som man vil undersøge
Forskere her mener selv de bygger bro mellem erkendelse og moral og teori og praksis
Casestudie
Særlige kendetegn
- Undersøger hele spektret af sociale - fænomener inden for et miljø
- Anvender kvalitative metoder
- Har et afgrænset undersøgelsesfelt
- Sætter fokus på alle aktørerne inden for undersøgelsesfeltet
Når man intenst skal studere hele adfærdsmønsteret i en gruppe
- Anvende et mere fleksibelt og eksplorativt design
Afgrænsning af det empiriske undersøgelsesfelt er en væsentlig forudsætning
Udmøntes i tre former:
Enestående casestudier
- Dybdegående studier
- Enkelte gruppes sociale struktur og adfærd
Eksemplariske casestudier
- Generalisere datamateriale til repræsentative konklusioner
- Eksempel: Et casestudie af arbejdsprocesserne på en hospitalsafdeling, vil give et generelt billede af hospitalsvæsenet.
- Derfor vigtigt at den udvalgte case giver et billede af miljøerne casen tager udgangspunkt i
Multiple casedesign
Undersøge to eller flere cases samtidig
Sammenligner udvalgte cases
Rimeligt at drage konklusioner
Eksperiment
Forsøgsgruppe udsat for en påvirkning
Derefter undersøgt for ændret adfærd, holdninger el. tankemønstre
Formål: efterprøve en klart defineret hypotese
Særlige kendetegn
- Undersøger eventuel effekt af påvirkning
- Anvender både kvalitative og kvantitative metoder
- Oftest har et stærkt afgrænset empirisk felt
- Oftest bruger mindre respondentgrupper
To forsøgsgrupper der er ens på alle måder
- Den ene udsættes for eksperimentet
- Den anden er kontrol gruppe
Isolere påvirkningen
- Undgå ydre påvirkninger
Konstant påvirkning
Transparens
Gennemsigtighed. Læserne får lov til at gå det efter i sømmende.
Beskrive den proces man går igennem.
Evidens
Er der bevisførelse - noget der gør påstand til konklusion
Troværdighed
Alternativ til gyldighed og pålidelighed
Kan man stole på det der siges
Labilitet
Modsat stabilitet. Ujævnhed og afvigelser i målinger.
Stabilitet
Dine resultater er stabile, de viser det samme hvis de gentages.
Pålidelighed (reliabilitet)
• Vigtigt på kan stole på indsamlede data - “pålidelighed” el. “reliabiliteten”
• Når man undersøger reliabiliteten i det indsamlede datamateriale, er det to spørgsmål, som du skal være opmærksom på:
• Hvor stabile er dine data?
○ Tidsforskelle for dataindsamling
○ Stabilitet
○ Labilitet (modsat af stabilitet, er dine data dette bør du gentage målinger)
○ Afvigelser
• Hvor pålidelige er dine måle- og analyseredskaber
○ Upræcise målinger
○ Instrumentkongruens
§ Hvis man prøvetester sine data med et andet måleredskab og opnår samme resultat kaldes det intrumentkongruens
Pålidelighed
• Kan observationerne gentages
• Generaliserbar
Replikerbart
Gyldighed
• Alle faser i undersøgelsen skal være relevante og gyldige i forhold til problemstillingen
• Der skal være en “rød tråd” alle delelementer i opgaven
• To former for validitet
○ Intern validitet
§ Skabe sammenhæng mellem projektets egne rammer
§ Alle faser og delelementer skal være relevante i forhold til problemformulering
§ Eksempel på interne validitets problemer
□ Forkert tilrettelæggelse
□ Utilstrækkelig data (hvis det går i alle retninger - svært at finde mønstre. Eller der kan være huller i dataen)
□ Intern validitetsproblem
○ Ekstern validitet
§ Skal være gyldigt i forhold til virkeligheden
§ Søger svar på spørgsmålene
§ Fortæller projektet en virkelig historie?
§ Bygger projektet på konkret eksisterende forhold, som andre projekter kan måle?
§ Kan du generalisere dine kontakter til at gælde i andre lignende situationer?
Gyldighed
• Repræsentativt
• Skal repræsentere
Afspejle virkeligheden
Kausalanalyse
Den kausale analyse: Finde sammenhængen - kausalitet - mellem aktiviteten og handlingen.
• Områder hvor man vil teste, inden man igangsætter en aktivitet:
○ Lancering af nye produkter
○ Kommunikationsaktiviteter
○ Butiksindretning
Prisændringer eller prissætning på nye produkter og ydelser
Primære dokumenter
• Cirkuleret i et afgrænset miljø på et tidspunkt tæt på begivenheden dokumentet refererer til.
○ Eksempel: mødedagsordner, mødereferater, interne notater, dagbogsoptagelser, private breve, private videooptagelser, feltnoter m.m.
• Kan være svære analyseobjekter
• Det fremgår ofte ikke klart hvem der står bag dokumentet, hvem modtageren er, hvornår det er skrevet/udarbejdet eller hvilke motiver der ligger bag
Kan være svære at få adgang til
Sekundære dokumenter
• Produceret i nærheden af begivenheden - men er tilgængeligt for alle(offentlig tilgængelige)
○ Eksempel: love, vedtægter, lokale politikker, konsulentrapporter, strateginotater, dokumentarfilm, avisartikler, blogs, tweets, hjemmesider og lignende
• Lettere analyseobjekter
• Udfordring kan være de ikke er tilstrækkelige detaljeret
• Supplere med andre typer empiri
Eksempel: interview el. observationer
Tertiære dokumenter
• Tilgængelige for alle
• Produceret på et senere tidspunkt end begivenheden
○ Eksempler: historiske kortlægninger, vidnesbyrd, øjenvidneberetninger, biografer, årsrapporter og lignende
Kan både være værdifuld viden, hvis det er skrevet af personer der har viden indenfor det. Man skal også være kritiske da det kan være skrevet 5, 10 eller 15 år efter begivenheden
Primære data
Dataene er indsamlet specifikt til belysning af den aktuelle problemstilling (metodekontrol)
• Problemstillingen er her erkendt og ønskes behandlet, før informationsindsamlingen finder sted.
Fordel: mere målrettet data.
Sekundære data
Dataene er indsamlet på forhånd af andre, og angivet uafhængigt af den aktuelle problemstilling. Dette findes gennem både interne og eksterne data. (ingen metodekontrol)
*Information, der er samlet til en anden problemstilling, men som kan være anvendelig.
• Disse data skal ofte behandles/bearbejdes yderligere eller mere forsigtigt for at give mening i den konkrete problemstilling.
• Denne form for data, er også oftere billigere at bruge.
Udfordring: begrænse mængden af data, samt vurdere kvaliteten.
Ontologi
Ordet ontologi kommer af græsk on ‘eksisterende’
• Læren om det værende
• Forskningens natur
• Objektiv vs. Subjektiv
• Objektive retninger: Positivisme, post-positivisme/negativisme
Subjektive retninger: Hermeneutik, fænomenologi, socialkonstruktivisme, interaktionalisme (Goffman), kulturrelativisme, kritikalisme
Hermeneutiske forklaringer
• Cirkulær relation mellem en tekst og læseren - (Hermeneutisk cirkel)
• Hermeneutik = læren om tolkninger
• Tolkning spiller rollei forhold til det vi forklare i virkeligheden.
• Bliver klogere hver gang vi tolker en tekst, ved at spejle os i teksten.
Spiralbevægelse = tolker tekster ud fra: hvad teksten vil, og hvordan man som læser selv påvirker teksten.
Epistemologi
Hvornår ved vi noget?
”Erkendelseslære”
Episteme = et forståelsessystem;
eller forståelsesprincipper for den
universelle viden, der nødvendigvis og altid er sand
(stræben efter ”Sandheden”)
Paradigmer
Kuhn ville forklare hvordan videnskab ændrer sig i ryk (”revolutioner”)
Paradigmer
er forskellige på følgende måder:
Hovedspørgsmål
(hvad interesserer vi os for?)
Forholdet mellem forsker og subjekt
Anvendelse
(deskriptiv, analytisk, preskriptiv)
Datakvalitet
(hvordan vurderes data)
Erkendelsesinteresse
(forstå, forklare, forandre)
Eksempel: Leisure som kilde til psykisk velvære vs. leisure som økonomisk indtjeningsmulighed
Kildekritik
Når der forholdes kritisk til noget materiale. Her vil der kigges på kildes troværdighed (pålidelighed og gyldighed).
Respondenter
Det er nogle udvalgte personer, som repræsenterer en større gruppe.
Stringent
Skaber sammenhængen og en “rød tråd”.
Litteraturreview
Er en litteraturanmeldelse, og går som værende en videnskabelig artikel. Dette kan være brugbart ift. kildekritik.
