Økonomi og behovsopfyldelse i Danmark - Kap. 8 Flashcards
Økonomi
Den videnskab der beskæftiger sig med, hvordan ressourcerne anvendes og fordeles blandt andet for at opfylde menneskets behov.
Behovspyramide
Selvrealisering Påskønnelse Sociale behov Sikkerhed Fysiske behov
Fysiske behov
Behovet for føde, vand, luft, søvn og sex.
Behovet for sikkerhed
Personlig sikkerhed og sikkerhed mod sygdom og ulykker
Sociale behov
Behovet for at indgå i sociale relationer
Mangelbehov
De fysiske, Sikkerhedsmæssige og Sociale behov.
Vækstbehov og behovet for påskønnelse
Behovet for Påskønnelse og for Selvrealisering
Behovet for selvrealisering
Omhandler menneskets behov for at opnå deres mål og bruge og udvikle deres evner.
Marked
Det sted, hvor købere og sælgere mødes og udveksler varer og tjenester.
Markedsmekanismen
De forhold, som er bestemmende for prisdannelsen
Udbud og efterspørgsel
Udbud: Den mængde af varer, som sendes ud på markedet. Jo større udbud, jo lavere pris.
Efterspørgsel: Forbrugernes behov/lyst til/brug for en bestemt vare. Påvirker hvad forbrugeren er villige til at betale for varen
Økonomisk magt
- Hvem der har den bedste adgang til varer og tjenesteydelser og
- Hvem der er i stand til at definere, hvad der er værdifuldt i samfundet
Markedsøkonomi
Fri konkurrence og prismekanismer, hvor udbud og efterspørgsel fastlægger priserne
Planøkonomi
Produktionen og priserne er fastlagt af staten
Blandingsøkonomi
På en række områder er der fri markedsøkonomi, men den er reguleret af staten og suppleret af den offentlige sektor.
Økonomisk vækst
Når rigdommen i et samfund stiger.
Bruttonationalproduktet (BNP)
Værdien af et lands samlede produktion.
Produktivitet
Stiger gennemsnitligt med 2% om året, og derfor er BNP nødt til at stige tilsvarende, hvis beskæftigelsen i samfundet ikke skal falde.
Lav arbejdsløshed
Økonomisk vækst og lav arbejdsløshed hænger sammen, for di væksten skaber øget produktion, og produktion skaber arbejdspladser.
Inflation
Inflation er udtryk for generelle prisstigninger i et samfund. Hvis efterspørgslen på en vare stiger, så vil prisen også stige, hvis udbuddet er konstant.
Betalingsbalancen
Et udtryk for Danmarks samlede udgifter i forhold til de samlede indtægter over for udlandet.
Eksport
Salg og udførsel af varer og tjenester til udlandet.
Bæredygtig økonomi
Et godt miljø med ren luft, frisk vand og natur er en central målsætning for bæredygtig økonomi.
Konkurreneevne
En betegnelse for landets virksomheders evne til at sælge varer i konkurrencen med udlandets virksomheder.
Balance på statens financer
Staten har et budget, som der kan være overskud eller underskud på.
Det økonomiske kredsløb
En model over de transaktioner af varer, tjenester og penge, der foregår mellem samfundets vigtigste økonomiske aktører.
Konjunktursvingninger
Fortæller, hvordan situationen eller aktivitetsniveauet er i samfundsøkonomien.
Konjunktursvingninger kan skyldes de såkaldte “stød”, som samfundsøkonomien oplever i en fri markedsøkonomi.
Opgangskonjunktur
Når den økonomiske aktivitet øges og arbejdsløsheden falder.
Højkonjunktur
Når konjunkturen topper. Altså når der har været forøget økonomisk aktivitet og faldende arbejdsløshed i en periode, og dette topper.
Nedgangskonkunktur
Når inflationen eller prisstigningerne accelererer, vil det ofte være tegn på, at samfundsøkonomien bevæger sig ind i en begyndende nedgangskonjunktur
Altså faldende økonomisk aktivitet og stigende arbejdsløshed.
Økonomiske recession
Hvis BNP’et falder i to eller flere kvartaler i træk, taler vi om økonomisk recession.
Det betyder en økonomisk afmatning, og derfor en svag nedgangskonjunktur, som igen kan havne i en lavkonjunktur.
Lavkonjunktur
Når der har været økonomisk afmatning i en periode (nedgangskonjunktur) og økonomien havner i en lavkonjunktur, hvor det er svært at få økonomien igang igen.
Finanskrise
Periode i slutningen af 2000’erne og i starten af 2010’erne, som var et eksempel på en økonomisk nedgangskonjunktur og efterfølgende lavkonjunktur.
Finanspolitik
Kan være enten lempelig (ekspansiv) eller stram (kontraktiv).
Politikerne kan vedtage love, der hæver eller sænker skatten, øger eller formindsker det offentlige forbrug og iværksætter flere offentlige investeringer eller fastfryser planlagte investeringer.
Ekspansiv finanspolitik
Anvendes hvis politikerne ønsker at øge den økonomiske aktivitet og skabe vækst i samfundet.
Kan f.eks. være hensigtsmæssigt i en nedgangs- eller lavkonjunktur, hvor der er lav vækst og høj arbejdsløshed.
Politikerne har tre instrumenter til ekspansiv finanspolitik:
- De kan sænke skatten
- De kan øge det offentlige forbrug
- De kan øge de offentlige investeringer
Kontraktiv finanspolitik
Anvendes hvis politikerne ønsker at dæmpe den økonomiske vækst i samfundet.
Kan f.eks. være hensigtsmæssigt hvis der er højkonjunktur og fare for en overophedning af økonomien, hvilket skaber risiko for inflation og mangel på arbejdskraft.
Politikerne har tre instrumenter til kontraktiv finanspolitik:
- De kan hæve skatten
- De kan gennemføre besparelser på eller generelt sænke det offentlige forbrug
- De kan udskyde eller sænke de offentlige investeringer
Pengepolitik
Nationalbanken kan også påvirke de økonomiske konjunkturer i Danmark, nemlig ved at sænke eller hæve renten. Derigennem påvirkes det, hvad det koster at låne penge i pengeinstitutterne.
Ekspansiv pengepolitik
Når Nationalbanken sætter renten ned mhp. at øge den økonomiske aktivitet i samfundet
Kontraktiv pengepolitik
Når Nationalbanken hæver renten ned mhp. at dæmpe den økonomiske aktivitet i samfundet
Strukturpolitik
Et økonomisk instrument, som politikerne kan benytte sig af. Består af forskellige politiske tiltag: - Arbejdsmarkedspolitik - Uddannelsespolitik - Forskningspolitik
Stramningsstrategien
Struktur-politiske tiltag, som gør at der kommer flere ud på arbejdsmarkedet, så staten sparer penge på understøttelsesydelser.
Opkvalificeringsstrategien
Hvor staten f.eks. hjælper arbejdsløse borgere med at opkvalificere deres kompetencer igennem efteruddannelse og kurser.
Velstand
Er materiel rigdom f.eks. i form af penge, en god bolig, en bil, rigeligt med mad osv.
Velfærd
Hvad vi opfatter som et godt og lykkeligt liv
Velfærdsbehov
Finsk sociolog Erik Allards:
At have
At elske
At være
Økonomiske reformer
Forskellige reformer, som politikerne kan iværksætte med forskellige formål:
F.eks.:
- Skattereformen
- Kontanthjælpsreformen
- Studiefremdriftsreformen
- Sygedagpengereformen
- Beskæftigelsesreformen
