Økonomi og behovsopfyldelse i Danmark - Kap. 8

Question 1

Økonomi

Answer 1

Den videnskab der beskæftiger sig med, hvordan ressourcerne anvendes og fordeles blandt andet for at opfylde menneskets behov.

Question 2

Behovspyramide

Answer 2

Selvrealisering
Påskønnelse
Sociale behov
Sikkerhed
Fysiske behov

Question 3

Fysiske behov

Answer 3

Behovet for føde, vand, luft, søvn og sex.

Question 4

Behovet for sikkerhed

Answer 4

Personlig sikkerhed og sikkerhed mod sygdom og ulykker

Question 5

Sociale behov

Answer 5

Behovet for at indgå i sociale relationer

Question 6

Mangelbehov

Answer 6

De fysiske, Sikkerhedsmæssige og Sociale behov.

Question 7

Vækstbehov og behovet for påskønnelse

Answer 7

Behovet for Påskønnelse og for Selvrealisering

Question 8

Behovet for selvrealisering

Answer 8

Omhandler menneskets behov for at opnå deres mål og bruge og udvikle deres evner.

Question 9

Marked

Answer 9

Det sted, hvor købere og sælgere mødes og udveksler varer og tjenester.

Question 10

Markedsmekanismen

Answer 10

De forhold, som er bestemmende for prisdannelsen

Question 11

Udbud og efterspørgsel

Answer 11

Udbud: Den mængde af varer, som sendes ud på markedet. Jo større udbud, jo lavere pris.

Efterspørgsel: Forbrugernes behov/lyst til/brug for en bestemt vare. Påvirker hvad forbrugeren er villige til at betale for varen

Question 12

Økonomisk magt

Answer 12

• Hvem der har den bedste adgang til varer og tjenesteydelser og
• Hvem der er i stand til at definere, hvad der er værdifuldt i samfundet

Question 13

Markedsøkonomi

Answer 13

Fri konkurrence og prismekanismer, hvor udbud og efterspørgsel fastlægger priserne

Question 14

Planøkonomi

Answer 14

Produktionen og priserne er fastlagt af staten

Question 15

Blandingsøkonomi

Answer 15

På en række områder er der fri markedsøkonomi, men den er reguleret af staten og suppleret af den offentlige sektor.

Question 16

Økonomisk vækst

Answer 16

Når rigdommen i et samfund stiger.

Question 17

Bruttonationalproduktet (BNP)

Answer 17

Værdien af et lands samlede produktion.

Question 18

Produktivitet

Answer 18

Stiger gennemsnitligt med 2% om året, og derfor er BNP nødt til at stige tilsvarende, hvis beskæftigelsen i samfundet ikke skal falde.

Question 19

Lav arbejdsløshed

Answer 19

Økonomisk vækst og lav arbejdsløshed hænger sammen, for di væksten skaber øget produktion, og produktion skaber arbejdspladser.

Question 20

Inflation

Answer 20

Inflation er udtryk for generelle prisstigninger i et samfund. Hvis efterspørgslen på en vare stiger, så vil prisen også stige, hvis udbuddet er konstant.

Question 21

Betalingsbalancen

Answer 21

Et udtryk for Danmarks samlede udgifter i forhold til de samlede indtægter over for udlandet.

Question 22

Eksport

Answer 22

Salg og udførsel af varer og tjenester til udlandet.

Question 23

Bæredygtig økonomi

Answer 23

Et godt miljø med ren luft, frisk vand og natur er en central målsætning for bæredygtig økonomi.

Question 24

Konkurreneevne

Answer 24

En betegnelse for landets virksomheders evne til at sælge varer i konkurrencen med udlandets virksomheder.

Question 25

Balance på statens financer

Answer 25

Staten har et budget, som der kan være overskud eller underskud på.

Question 26

Det økonomiske kredsløb

Answer 26

En model over de transaktioner af varer, tjenester og penge, der foregår mellem samfundets vigtigste økonomiske aktører.

Question 27

Konjunktursvingninger

Answer 27

Fortæller, hvordan situationen eller aktivitetsniveauet er i samfundsøkonomien.

Konjunktursvingninger kan skyldes de såkaldte “stød”, som samfundsøkonomien oplever i en fri markedsøkonomi.

Question 28

Opgangskonjunktur

Answer 28

Når den økonomiske aktivitet øges og arbejdsløsheden falder.

Question 29

Højkonjunktur

Answer 29

Når konjunkturen topper. Altså når der har været forøget økonomisk aktivitet og faldende arbejdsløshed i en periode, og dette topper.

Question 30

Nedgangskonkunktur

Answer 30

Når inflationen eller prisstigningerne accelererer, vil det ofte være tegn på, at samfundsøkonomien bevæger sig ind i en begyndende nedgangskonjunktur

Altså faldende økonomisk aktivitet og stigende arbejdsløshed.

Question 31

Økonomiske recession

Answer 31

Hvis BNP’et falder i to eller flere kvartaler i træk, taler vi om økonomisk recession.

Det betyder en økonomisk afmatning, og derfor en svag nedgangskonjunktur, som igen kan havne i en lavkonjunktur.

Question 32

Lavkonjunktur

Answer 32

Når der har været økonomisk afmatning i en periode (nedgangskonjunktur) og økonomien havner i en lavkonjunktur, hvor det er svært at få økonomien igang igen.

Question 33

Finanskrise

Answer 33

Periode i slutningen af 2000’erne og i starten af 2010’erne, som var et eksempel på en økonomisk nedgangskonjunktur og efterfølgende lavkonjunktur.

Question 34

Finanspolitik

Answer 34

Kan være enten lempelig (ekspansiv) eller stram (kontraktiv).

Politikerne kan vedtage love, der hæver eller sænker skatten, øger eller formindsker det offentlige forbrug og iværksætter flere offentlige investeringer eller fastfryser planlagte investeringer.

Question 35

Ekspansiv finanspolitik

Answer 35

Anvendes hvis politikerne ønsker at øge den økonomiske aktivitet og skabe vækst i samfundet.
Kan f.eks. være hensigtsmæssigt i en nedgangs- eller lavkonjunktur, hvor der er lav vækst og høj arbejdsløshed.

Politikerne har tre instrumenter til ekspansiv finanspolitik:

• De kan sænke skatten
• De kan øge det offentlige forbrug
• De kan øge de offentlige investeringer

Question 36

Kontraktiv finanspolitik

Answer 36

Anvendes hvis politikerne ønsker at dæmpe den økonomiske vækst i samfundet.
Kan f.eks. være hensigtsmæssigt hvis der er højkonjunktur og fare for en overophedning af økonomien, hvilket skaber risiko for inflation og mangel på arbejdskraft.

Politikerne har tre instrumenter til kontraktiv finanspolitik:

• De kan hæve skatten
• De kan gennemføre besparelser på eller generelt sænke det offentlige forbrug
• De kan udskyde eller sænke de offentlige investeringer

Question 37

Pengepolitik

Answer 37

Nationalbanken kan også påvirke de økonomiske konjunkturer i Danmark, nemlig ved at sænke eller hæve renten. Derigennem påvirkes det, hvad det koster at låne penge i pengeinstitutterne.

Question 38

Ekspansiv pengepolitik

Answer 38

Når Nationalbanken sætter renten ned mhp. at øge den økonomiske aktivitet i samfundet

Question 39

Kontraktiv pengepolitik

Answer 39

Når Nationalbanken hæver renten ned mhp. at dæmpe den økonomiske aktivitet i samfundet

Question 40

Strukturpolitik

Answer 40

Et økonomisk instrument, som politikerne kan benytte sig af.
Består af forskellige politiske tiltag:
- Arbejdsmarkedspolitik
- Uddannelsespolitik
- Forskningspolitik

Question 41

Stramningsstrategien

Answer 41

Struktur-politiske tiltag, som gør at der kommer flere ud på arbejdsmarkedet, så staten sparer penge på understøttelsesydelser.

Question 42

Opkvalificeringsstrategien

Answer 42

Hvor staten f.eks. hjælper arbejdsløse borgere med at opkvalificere deres kompetencer igennem efteruddannelse og kurser.

Question 43

Velstand

Answer 43

Er materiel rigdom f.eks. i form af penge, en god bolig, en bil, rigeligt med mad osv.

Question 44

Velfærd

Answer 44

Hvad vi opfatter som et godt og lykkeligt liv

Question 45

Velfærdsbehov

Answer 45

Finsk sociolog Erik Allards:

At have
At elske
At være

Question 46

Økonomiske reformer

Answer 46

Forskellige reformer, som politikerne kan iværksætte med forskellige formål:

F.eks.:

• Skattereformen
• Kontanthjælpsreformen
• Studiefremdriftsreformen
• Sygedagpengereformen
• Beskæftigelsesreformen