Identitet i forandring kap 2 Flashcards

1
Q

Primær, Sekundær og Dobbelt socialisering

A

Primær: Nære omgivelser som familie og tætte venner. Man går fra biologisk til et social væsen siger man
Sekundær: Uden for hjemmet, skole, fritid. Det skal gøre personen klar til at deltage i samfundet
Dobbelt socialisering En bladning af de to første man lære tidligt at begå sig og forstå regler og normer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Anderkendelsesbehov

A

Tre forskellige:
Kærlighedsanerkendelse
Retlig anerkendelse
Solidarisk anerkendelse

Honneth: selve grundlaget for udvikling af en sund identitet og en positiv integrationsproces er, at individet oplever, at alle tre anerkendelsesbehov bliver opfyldt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Backstage

A

At befinde sig bag scenen.
Når vi mennesker trækker os tilbage fra scenen, tilbage til den private sfære for at finde ro og lade vores batterier op, til vi igen bevæger os frontstage. Vi aflægger vores face (maske)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Branding

A

Branding er et udtryk for den personlige identitet, og det minder på samme tid om Goffmans begreb Frontstage, fordi det enkelte individ gennem branding ønsker at fremstille sig selv på en bestemt måde, der bunder i de forventninger som individet regner med at de sociale omgivelser opstiller.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Bestemt anden

A

Barnets egen mor eller far.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Face

A

Goffmann benytter begrebet Face som en metafor for den sociale maske, som han mener vi mennesker tager på i mødet med andre mennesker.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Fokusgruppeinterview

A

Interview-type, hvor man forsøger at sammensætte en gruppe personer, der kan diskutere emnet igennem.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Frontstage

A

Goffman: når individet træder frem på scenen, som her skal forstås som, at han eller hun træder ind i en social situation eller arena.
“Individet bevæger sig frem på scenen og spiller sin rolle foran et publikum/andre mennesker, og viser det face (identitet), som rollen kræver

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Generaliserede anden

A

Et udtryk for, at barnet har lært at se på sig selv fra andres synsvinkel.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

I (jeg)

A

Den personlige identitet.
“I” (jeg) er den spotane del af ens identitet. Det er “I”, der gør, at rolleovertagelsen er individuel, fordi vi mennesker er forskellige fra hinanden

  • Det spontane og det individuelle
  • Det u-socialiserede barn
  • Ophobning af ønsker og behov
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Jeg-identiteten

A

Et udtryk for den inderste kerne i mennesket. “Hvem er jeg?”

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Personlig identitet

A

Den side af identiteten, som knytter sig til de bevidste valg, som vi mennesker foretager for at fremstå eller fremstille os selv på en bestemt måde.
“Hvordan vil jeg gerne fremstå?”

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Den sociale identitet

A

Den side af identiteten, som kommer til udtryk gennem de mange forskellige sociale roller og positioner, vi hver især har liget igennem.
“Hvordan opfatter de sociale omgivelser mig?”

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Kollektiv identitet

A

Det overordnede ramme om båden den personlige og sociale identitet:
“Hvad og hvem hører jeg til?”

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Identitet (ren, kreolsk, bindestregsidentitet)

A

Ren identitet:
Identiteten er knyttet tæt til en bestemt kulturgruppe. Det giver forudsigelighed og en følelse af at høre til noget bestemt- os.

Bindestregsidentitet:
Identiteten er opbygget og delt mellem to kulturers forskellige norm- og værdisæt.

Kreolske identitet:
En blanding af ren- og bindestregsidentitet:
Identiteten forsøges opbygget af nye normer og værdier, samtidig med at man tager indlærte erfaringer og oplevelser med sig.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Image

A

Image er omgivelsernes opfattelse af en.

17
Q

Integration

Integrationstyper: assimilation, segregation, pluralistisk

A

Integration er et udtryk for en proces, hvorved den enkelte bliver en del af et fællesskab, en gruppe eller et samfund.

Assimiliation = Ensliggørelse
Er udtryk for at den etniske gruppe eller enkeltpersonen ensidigt tilpasser sig til en anden gruppes kultur.

Segregation = Adskillelse
Er udtryk for adskillelse af forskellige racer eller befolkningsgrupper.

Pluralistisk integration = Sammensmeltning af dele til en helhed.
Er en gensidig forening eller tilpasning mellem etniske grupper eller personer i et givent samfund.

18
Q

Internaliseret

A

En norm er internaliseret, når normen overholdes, selv om normsenderen ikke er til stede.

19
Q

Jeg- og vi-kulturen

A

Jeg-kulturen; typisk en mere vestlig kultur
Modernitet
Individ
Individualistisk forståelsesramme
Alders- og kønsbestemt adfærd er udvisket

Vi-kulturen: mere traditionel kultur, særligt fra ikke vestlige lande.
Traditionalitet
Familie
Kollektivistisk
Alders- og kønsbestemt adværd
20
Q

Kultur

A

Kultur handler om den helhed af skikke og værdier, som et menneske tilegner sig som medlem af et samfund.

Hofstedes løgmodel:
Symboler
Helte
Ritualer
Værdier
21
Q

Me

A

Socialt skabt
Det socialiserede barn
Et socialt selv

22
Q

I

A

Det spontane og det individuelle
Det usocialiserede barn
Ophobning af ønsker og behov

23
Q

National identitet

A

National identitet bygger på forestillingen om, at den danske nation udgøres af en bestemt befolkningsgruppe, der deler sprog, har samme historie, kultur og religion og bor inden for et bestemt geografiske område (Danmark)

24
Q

Nationalisme

A

Kan forklares som en idé om, at der består et særligt fællesskab mellem mennesker på et bestemt territorium kendetegnet ved fælles sprog, historie, kultur og religion.

25
Q

Normer (formelle og uformelle)

A

En form defineres som en adfærdsregel eller en forventning om en bestemt adfærd.

26
Q

Rollekonflikt

A

Når individets egne forventninger til en rolle ikke er i overensstemmelse med de sociale omgivelsers.

27
Q

Rolleovertagelse

A

Handler om individets udvikling fra

Den bestemte anden

til

Den generaliserende anden

28
Q

Sammenhængskraft

A

Kan forklares som de institutioner, normer og værdier i samfundet, der skaber samhørighed mellem mennesker.

29
Q

Sanktion

A

Afvigelser fra uformelle normer kan resultere i, at man bliver udsat for f.eks. mobning eller udelukkelse fra det sociale fællesskab. Dette kaldes sanktioner.

30
Q

Social kontrol

A

Social kontrol har til formål, at de, der lever i det danske samfund, tilpasser sig og overholder samfundets formelle og uformelle normer og værdier.

31
Q

Social rolle

A

Kan f.eks. være rollen som far, som mor eller rollen som gymnasieelev.
Til hver social rolle knytter sig en række forventninger og krav om en bestemt adfærd i bestemte sociale situationer.

32
Q

Social struktur

A

Den sociale struktur udgøres af de forskellige personers bestemte positioner og de mange forskellige sociale roller i gruppen.

33
Q

Social gruppe

A

Forskellige grupper, som vi indgår i, og hvor vi får opfyldt forskellige behov for at blive accepteret og anerkendt som det individuelle menneske, vi hver især er.

34
Q

Solointerview

A

Kvalitativ metode-form

35
Q

Subkultur

A

Subkultur er en kultur eller gruppe inden for en større kultur eller gruppe med særlige stiltræk.