Det politiske system kap 6 Flashcards
Feedback
Reaktion og tilbagemelding fra befolkningen på politiske beslutninger.
(Eastons model af det politiske system)
Demokrati
Folke-styre.
Det centrale er, at folket vælger nogle repræsentanter til at tage beslutninger på deres vegne, og at folket kan udskifte repræsentanterne.
Autokrati
Selvudpeget-styre.
F.eks. et militært statskup, hvor en general sætter sig i spidsen for landet, eller udpeger et styre.
Teokrati
Guds-styre.
F.eks. Iran præstestyret, der med henvisning til “højere magter” i sidste ende bestemmer, hvem der skal regere, og hvilke lover der skal gælde.
Direkte demokrati
Empirisk demokrati-form (empirisk betyder at det findes i den virkelige verden)
Stammer fra oldtiden. Borgerne træffer selv beslutninger i politiske spørgsmål. Afgøres ved flertal.
Repræsentativt demokrati
Empirisk demokrati-form (empirisk betyder at det findes i den virkelige verden)
Der er valgt et styre ind, som træffer beslutningerne på vegne af folket
F.eks. Folketinget i Danmark
Folkeafstemninger
Valgform, hvor man stemmer om et emne, f.eks. JA eller NEJ til forsvarsforbeholdet.
Konkurrence-demokrati
og
Deltagelsesdemokrati
Normativ demokratiformer; det drejer sig om, hvordan noget BØR være.
Se figur 6.4 side 129
Parlamentarisk styringskæde
En beskrivelse af, hvordan demokratiet ideelt set bør fungere.
Den foreskriver, at al magt udspringer af folkets suverænitet.
Flertalsvalg i enkeltmandskredse
Flertalsvalg i enkeltmandskredse er en valgmetode, der især anvendes i Storbritannien og de lande, der har været under britisk indflydelse i perioder, f.eks. Australien, Canada, Indien og USA.
Flertalsvalg i enkeltmandskredse er den simpleste valgform, der eksisterer.
Vinderen af en kreds er simpelthen den person, der har fået flest stemmer. Der behøver ikke at være et flertal, der har stemt for den givne kandidat;
eksempelvis kan man forestille sig, at 3 kandidater stiller op til valg, én får 10% af stemmerne, én får 40% af stemmerne, én får 35% af stemmerne og 15% stemmer blankt. Vinderen af afstemningen vil være kandidaten, der får de 40%. Dette betyder dog at den store vinder af valget bliver det parti, der vinder flest kredse. Derfor er det ikke lig med, at det parti har fået flest stemmer.
Forholdstalsvalg
Forholdstalsvalg er det valgsystem, vi bruger i Danmark. Det betyder, at partierne tildeles det antal pladser i Folketinget, som deres andel af det samlede antal stemmer berettiger dem til. Alle kandidaterne til Folketinget opstiller i lokale kredse landet over, så man både sikrer en tæt kontakt mellem folketingskandidater og vælgere, og at alle dele af Danmark er repræsenteret på pladserne i Folketinget.
Parlamentarisk demokrati
Betyder, at det er os vælgere, der afgør, hvem der skal i Folketinget. Vi vælger dog ikke direkte. Det finder partierne i Folketinget ud af.
Præsidentialsystem
Det amerikanske demokratisystem, hvor vælgerne direkte afgør, hvem der skal være præsident. Derefter udpeger præsidenten så den regering, han vil stå i spidsen for.
Lovgivende Magt
Den lovgivende magt er et organ, der har magt til at vedtage love.
I Danmark er den lovgivende magt placeret hos Folketinget.
Den udøvende magt
Den udøvende magt repræsenterer den del af magten, der implementerer, eller udfører, lovgivningen.
Underordnede organisationer (såsom politistyrken, militære enheder, skoler og så videre) regnes som en del af den udøvende magt.
Dømmende magt
Domstolene er den dømmende magt.
En domstol er officielt, offentligt forum, der har myndighed til at foretage rettergang. Domstolenes klassiske virkeområde er:
afgørelse af tvister,
idømmelse af straf, og
afgørelse af spørgsmål om øvrighedsmyndighedens grænser.
Magtdelingslære
Montesquieus magtdelingslære fik stor betydning med udformningen af den amerikanske forfatning og i forbindelse med den franske revolution
Magtformer
Direkte magt: Person A får person B til at gøre noget som B ellers ikke ville have gjort. A lægger et aktiv pres på person B
Indirekte magt: Person B indretter sig efter person A fordi A har mulighed for at sanktionere B, A er på den måde inaktiv og B indretter sig fordi det i fremtiden måske vil have negative omkostninger hvis ikke B indretter sig
Bevidsthed kontrollerende magt: A manipulere med B´s viden, så B opfatter A´s opfattelse og interesser som sine egne
Diskursiv magt: A taler om virkeligheden på en bestemt måde til B og sammen skaber de en fælles menings horisont der får B til at handle på en bestemt måde
Institutionel magt: Gennem socialisering indlæres B en rækker normer, regler, forventninger og rutiner som udgør rammen for hvad der acceptable og uacceptabel. A er med til at socialisere B men A lærer B rammen uden at tænke over det
Checks and balance systemet
Det kalder amerikanerne deres måde at fordele magten på med senat og repræsentanternes hus und regeerringen som er under præsidenten
Kernevælger
De vælgere der stemmer på det samme parti valg efter valg
marginal vælgere
De vælgere der stemmer på forskellige partier afhængigt hvem de syntes der varetager deres interesse
Topartisystem
Topartisystem, det politiske partisystem i stater, hvor dominans af to partier skaber en klar adskillelse mellem regering og opposition ud fra en klar flertalsdannelse. I sin rene form omfatter et topartisystem kun to partier af nogenlunde samme størrelse, således at de i deres kamp om vælgernes stemmer begge har en mulighed for at vinde flertallet og besætte regeringsmagten. Eksempler herpå er USA og Storbritannien, hvor sidstnævnte illustrerer, at der også kan tales om et topartisystem, selvom der findes mere end to partier. Pointen er da, at der som regel kun er to partier, som har udsigt til at vinde flertallet og danne regering.
Flerepartisystem
I flerpartisystemer er flere end to partier bestemmende for flertalsdannelsen i repræsentationsorganet, parlamentet, og for regeringens sammensætning. Flerpartisystemer kan karakteriseres ved partiernes antal, størrelse, ideologiske afstand, forhold til styreformen, interne sammenhold og deres forhold til vælgerne.
Interesseorganisatioenr
Beskæftiger sig med medlemmernes interesse for at påvirke dem der bestemmer i en bestemt retning. Feks den amerikanske våbenorganisation NRA eller danske biografer
Græsrodsbevægelse
Græsrodsbevægelser er politiske organiseringer og netværk, der opererer uden for det etablerede politiske system. Deres mål er som regel både at påvirke institutioner indenfor det etablerede politiske system og holdninger i befolkningen som helhed. Deres specifikke virkemåder og sammensætninger kan variere betydeligt.
Klassepartier
I perioden 1905-1973 kaldte man socialdemokratiet, Venstre, Konservative og radikale venstre for klasse partier fordi de repræsenterede hver sin sociale klasse
Catch all partierne
Partier der forsøger at få vælge på bestemte mærkesager fremfor ideologier
Regeringspartier
De partier der sammen danner regering og driver det at producere love
Oppositionspartier
Opposit betyder modsat -
Betyder dem der ikke sidder i regering/er enige med regeringen
Lovgivningsprocessen
Behov for ny lovgivning formuleres af minister/interesse organisationer, lovforslag forberedes i en kommission eller et udvalg hvorefter der er tre behandlinger i folketinget og hvis det vedtages skal ministeren og andre myndigheder gennemføre loven - se figur 6.12 side 139
Initativfasen
Opstarten på at starte nye lovforslag det kan kommer som regl fra et ministerium men også interesse organisationer. Der kan også komme et direktiv fra EU som skal vedtages
Lovforberedelsesfasen
Her nedsættes en kommission/udvalg der undersøger det bestemte område, består ofte af embedsmænd og eksperter
Beslutningsfasen
Fremstilling i folketinget, består af tre runder
1 ) første behandling, stående udvalg med betænkning
2) anden behandling ændringsforslag evt udvalgsbehandling, der stemmes
3) Tredje behandling Vedtagelse
Implementeringsfasen
Når loven skal føres ud i livet, det sørger det relevante ministerium for sammen med myndighederne (regioner, kommuner mv)
Regeringen
Består af cirka 20 ministre med hver sit ministerium under sig.
De påvirker lovforslag, debatter, spørgsmål og forespørgelser
Positiv parlamentarisme
Når man har et flertal i parlamentet (i DK er parlamentet folketinget)
Negativ parlamentarisme
Man kan nøjes med ikke at have et flertal imod sig. I Danmark har vi negativ parlamentarisme - se tekstboks 6.3 side 141
Mindretalskoalitioner
Langt den almindeligste regeringstype i Danmark.
En mindretalsregering, sammensat af flere partier
Staten
Staten Danmark er den suveræne politiske enhed, der definerer lov og ret inden for Danmarks territorielle grænser
Suverænitet
Forstås som den absolutte og ubegrænsede magt.
Forordninger
Love, som kommer fra EU
Direktiver
Bindende mål, som de enkelte medlemslande skal opnå, men til forskel for forordninger kan medlemslandende selv vælge den lovgivning, som vil egne sig bedst til at indfri disse målsætninger.
Retssamfund
En forudsætning for, at menneskerettighederne overholdes, og at vi kan kalde det danske samfund for et demokratisk samfund, er, at vi i Danmark har det, man kalder for et retssamfund.
Et retssamfund baserer sig på princippet om, at der er lighed for loven.
Retssystem
Domstolene, som holder øje med, at vores menneskerettigheder og anden lovgivning overholdes.
Er baseret på to-instansprincippet
To-instansprincippet
To-instansprincippet sikrer, at rettens afgørelser kan appelleres (ankes) til en højere instans.
Fra Byretten til Landsretten til Højesteret
Rettigheder og pligter
Borgeren rettigheder og pligter.
Alle borgere har ikke de samme rettigheder og pligter, da det afhænger af, om man er statsborger eller medborger.
Mægtiggørelse
Når borgeren gennem den aktive politiske deltagelse bliver bedre til at udtrykke sine holdninger og synspunkter omkring en sag.
Myndiggørelse
Når borgeren igennem den politiske deltagelse og sine forbedrede evner til at tydeliggøre sine holdninger og synspunkter til en bestemt sag oplever, at det er muligt at ændre på myndigheders holdninger og prioriteringer.
Statsborger
Den person, som har indfødsret i et land, dvs. ubetinget har ret til at opholde sig i landet.
Medborger
En borger som af den ene eller anden årsag er flyttet til Danmark men som har lovligt ophold og dermed er modtager af en række forskellige rettigheder.
Modborger
En person der blandt andet vender ryggen til den gældende lovgivning og afviser samt forsøger at bekæmpe det demokratiske styre og værdisæt, eksempelvis ved brug af terror og vold.
Politiske forbrugere
Hvor borgeren igennem rollen som forbruger af bestemte varer og tjenesteydelser på markedet forsøger at øve politisk indflydelse eller at påvirke samfundsudviklingen mere generelt.
Hverdagsmager
Den aktive medborger, der handler konkret i nærmiljøet, f.eks. ved at starte en indsamling af brugt tøj til fordel for fattige i Afrika.
