Det politiske system kap 6

Question 1

Feedback

Answer 1

Reaktion og tilbagemelding fra befolkningen på politiske beslutninger.
(Eastons model af det politiske system)

Question 2

Demokrati

Answer 2

Folke-styre.

Det centrale er, at folket vælger nogle repræsentanter til at tage beslutninger på deres vegne, og at folket kan udskifte repræsentanterne.

Question 3

Autokrati

Answer 3

Selvudpeget-styre.

F.eks. et militært statskup, hvor en general sætter sig i spidsen for landet, eller udpeger et styre.

Question 4

Teokrati

Answer 4

Guds-styre.
F.eks. Iran præstestyret, der med henvisning til “højere magter” i sidste ende bestemmer, hvem der skal regere, og hvilke lover der skal gælde.

Question 5

Direkte demokrati

Answer 5

Empirisk demokrati-form (empirisk betyder at det findes i den virkelige verden)

Stammer fra oldtiden. Borgerne træffer selv beslutninger i politiske spørgsmål. Afgøres ved flertal.

Question 6

Repræsentativt demokrati

Answer 6

Empirisk demokrati-form (empirisk betyder at det findes i den virkelige verden)

Der er valgt et styre ind, som træffer beslutningerne på vegne af folket

F.eks. Folketinget i Danmark

Question 7

Folkeafstemninger

Answer 7

Valgform, hvor man stemmer om et emne, f.eks. JA eller NEJ til forsvarsforbeholdet.

Question 8

Konkurrence-demokrati
og
Deltagelsesdemokrati

Answer 8

Normativ demokratiformer; det drejer sig om, hvordan noget BØR være.

Se figur 6.4 side 129

Question 9

Parlamentarisk styringskæde

Answer 9

En beskrivelse af, hvordan demokratiet ideelt set bør fungere.
Den foreskriver, at al magt udspringer af folkets suverænitet.

Question 10

Flertalsvalg i enkeltmandskredse

Answer 10

Flertalsvalg i enkeltmandskredse er en valgmetode, der især anvendes i Storbritannien og de lande, der har været under britisk indflydelse i perioder, f.eks. Australien, Canada, Indien og USA.

Flertalsvalg i enkeltmandskredse er den simpleste valgform, der eksisterer.

Vinderen af en kreds er simpelthen den person, der har fået flest stemmer. Der behøver ikke at være et flertal, der har stemt for den givne kandidat;

eksempelvis kan man forestille sig, at 3 kandidater stiller op til valg, én får 10% af stemmerne, én får 40% af stemmerne, én får 35% af stemmerne og 15% stemmer blankt. Vinderen af afstemningen vil være kandidaten, der får de 40%. Dette betyder dog at den store vinder af valget bliver det parti, der vinder flest kredse. Derfor er det ikke lig med, at det parti har fået flest stemmer.

Question 11

Forholdstalsvalg

Answer 11

Forholdstalsvalg er det valgsystem, vi bruger i Danmark. Det betyder, at partierne tildeles det antal pladser i Folketinget, som deres andel af det samlede antal stemmer berettiger dem til. Alle kandidaterne til Folketinget opstiller i lokale kredse landet over, så man både sikrer en tæt kontakt mellem folketingskandidater og vælgere, og at alle dele af Danmark er repræsenteret på pladserne i Folketinget.

Question 12

Parlamentarisk demokrati

Answer 12

Betyder, at det er os vælgere, der afgør, hvem der skal i Folketinget. Vi vælger dog ikke direkte. Det finder partierne i Folketinget ud af.

Question 13

Præsidentialsystem

Answer 13

Det amerikanske demokratisystem, hvor vælgerne direkte afgør, hvem der skal være præsident. Derefter udpeger præsidenten så den regering, han vil stå i spidsen for.

Question 14

Lovgivende Magt

Answer 14

Den lovgivende magt er et organ, der har magt til at vedtage love.

I Danmark er den lovgivende magt placeret hos Folketinget.

Question 15

Den udøvende magt

Answer 15

Den udøvende magt repræsenterer den del af magten, der implementerer, eller udfører, lovgivningen.

Underordnede organisationer (såsom politistyrken, militære enheder, skoler og så videre) regnes som en del af den udøvende magt.

Question 16

Dømmende magt

Answer 16

Domstolene er den dømmende magt.

En domstol er officielt, offentligt forum, der har myndighed til at foretage rettergang. Domstolenes klassiske virkeområde er:

afgørelse af tvister,
idømmelse af straf, og
afgørelse af spørgsmål om øvrighedsmyndighedens grænser.

Question 17

Magtdelingslære

Answer 17

Montesquieus magtdelingslære fik stor betydning med udformningen af den amerikanske forfatning og i forbindelse med den franske revolution

Question 18

Magtformer

Answer 18

Direkte magt: Person A får person B til at gøre noget som B ellers ikke ville have gjort. A lægger et aktiv pres på person B
Indirekte magt: Person B indretter sig efter person A fordi A har mulighed for at sanktionere B, A er på den måde inaktiv og B indretter sig fordi det i fremtiden måske vil have negative omkostninger hvis ikke B indretter sig
Bevidsthed kontrollerende magt: A manipulere med B´s viden, så B opfatter A´s opfattelse og interesser som sine egne
Diskursiv magt: A taler om virkeligheden på en bestemt måde til B og sammen skaber de en fælles menings horisont der får B til at handle på en bestemt måde
Institutionel magt: Gennem socialisering indlæres B en rækker normer, regler, forventninger og rutiner som udgør rammen for hvad der acceptable og uacceptabel. A er med til at socialisere B men A lærer B rammen uden at tænke over det

Question 19

Checks and balance systemet

Answer 19

Det kalder amerikanerne deres måde at fordele magten på med senat og repræsentanternes hus und regeerringen som er under præsidenten

Question 20

Kernevælger

Answer 20

De vælgere der stemmer på det samme parti valg efter valg

Question 21

marginal vælgere

Answer 21

De vælgere der stemmer på forskellige partier afhængigt hvem de syntes der varetager deres interesse

Question 22

Topartisystem

Answer 22

Topartisystem, det politiske partisystem i stater, hvor dominans af to partier skaber en klar adskillelse mellem regering og opposition ud fra en klar flertalsdannelse. I sin rene form omfatter et topartisystem kun to partier af nogenlunde samme størrelse, således at de i deres kamp om vælgernes stemmer begge har en mulighed for at vinde flertallet og besætte regeringsmagten. Eksempler herpå er USA og Storbritannien, hvor sidstnævnte illustrerer, at der også kan tales om et topartisystem, selvom der findes mere end to partier. Pointen er da, at der som regel kun er to partier, som har udsigt til at vinde flertallet og danne regering.

Question 23

Flerepartisystem

Answer 23

I flerpartisystemer er flere end to partier bestemmende for flertalsdannelsen i repræsentationsorganet, parlamentet, og for regeringens sammensætning. Flerpartisystemer kan karakteriseres ved partiernes antal, størrelse, ideologiske afstand, forhold til styreformen, interne sammenhold og deres forhold til vælgerne.

Question 24

Interesseorganisatioenr

Answer 24

Beskæftiger sig med medlemmernes interesse for at påvirke dem der bestemmer i en bestemt retning. Feks den amerikanske våbenorganisation NRA eller danske biografer

Question 25

Græsrodsbevægelse

Answer 25

Græsrodsbevægelser er politiske organiseringer og netværk, der opererer uden for det etablerede politiske system. Deres mål er som regel både at påvirke institutioner indenfor det etablerede politiske system og holdninger i befolkningen som helhed. Deres specifikke virkemåder og sammensætninger kan variere betydeligt.

Question 26

Klassepartier

Answer 26

I perioden 1905-1973 kaldte man socialdemokratiet, Venstre, Konservative og radikale venstre for klasse partier fordi de repræsenterede hver sin sociale klasse

Question 27

Catch all partierne

Answer 27

Partier der forsøger at få vælge på bestemte mærkesager fremfor ideologier

Question 28

Regeringspartier

Answer 28

De partier der sammen danner regering og driver det at producere love

Question 29

Oppositionspartier

Answer 29

Opposit betyder modsat -

Betyder dem der ikke sidder i regering/er enige med regeringen

Question 30

Lovgivningsprocessen

Answer 30

Behov for ny lovgivning formuleres af minister/interesse organisationer, lovforslag forberedes i en kommission eller et udvalg hvorefter der er tre behandlinger i folketinget og hvis det vedtages skal ministeren og andre myndigheder gennemføre loven - se figur 6.12 side 139

Question 31

Initativfasen

Answer 31

Opstarten på at starte nye lovforslag det kan kommer som regl fra et ministerium men også interesse organisationer. Der kan også komme et direktiv fra EU som skal vedtages

Question 32

Lovforberedelsesfasen

Answer 32

Her nedsættes en kommission/udvalg der undersøger det bestemte område, består ofte af embedsmænd og eksperter

Question 33

Beslutningsfasen

Answer 33

Fremstilling i folketinget, består af tre runder
1 ) første behandling, stående udvalg med betænkning
2) anden behandling ændringsforslag evt udvalgsbehandling, der stemmes
3) Tredje behandling Vedtagelse

Question 34

Implementeringsfasen

Answer 34

Når loven skal føres ud i livet, det sørger det relevante ministerium for sammen med myndighederne (regioner, kommuner mv)

Question 35

Regeringen

Answer 35

Består af cirka 20 ministre med hver sit ministerium under sig.
De påvirker lovforslag, debatter, spørgsmål og forespørgelser

Question 36

Positiv parlamentarisme

Answer 36

Når man har et flertal i parlamentet (i DK er parlamentet folketinget)

Question 37

Negativ parlamentarisme

Answer 37

Man kan nøjes med ikke at have et flertal imod sig. I Danmark har vi negativ parlamentarisme - se tekstboks 6.3 side 141

Question 38

Mindretalskoalitioner

Answer 38

Langt den almindeligste regeringstype i Danmark.

En mindretalsregering, sammensat af flere partier

Question 39

Staten

Answer 39

Staten Danmark er den suveræne politiske enhed, der definerer lov og ret inden for Danmarks territorielle grænser

Question 40

Suverænitet

Answer 40

Forstås som den absolutte og ubegrænsede magt.

Question 41

Forordninger

Answer 41

Love, som kommer fra EU

Question 42

Direktiver

Answer 42

Bindende mål, som de enkelte medlemslande skal opnå, men til forskel for forordninger kan medlemslandende selv vælge den lovgivning, som vil egne sig bedst til at indfri disse målsætninger.

Question 43

Retssamfund

Answer 43

En forudsætning for, at menneskerettighederne overholdes, og at vi kan kalde det danske samfund for et demokratisk samfund, er, at vi i Danmark har det, man kalder for et retssamfund.

Et retssamfund baserer sig på princippet om, at der er lighed for loven.

Question 44

Retssystem

Answer 44

Domstolene, som holder øje med, at vores menneskerettigheder og anden lovgivning overholdes.
Er baseret på to-instansprincippet

Question 45

To-instansprincippet

Answer 45

To-instansprincippet sikrer, at rettens afgørelser kan appelleres (ankes) til en højere instans.

Fra Byretten til Landsretten til Højesteret

Question 46

Rettigheder og pligter

Answer 46

Borgeren rettigheder og pligter.

Alle borgere har ikke de samme rettigheder og pligter, da det afhænger af, om man er statsborger eller medborger.

Question 47

Mægtiggørelse

Answer 47

Når borgeren gennem den aktive politiske deltagelse bliver bedre til at udtrykke sine holdninger og synspunkter omkring en sag.

Question 48

Myndiggørelse

Answer 48

Når borgeren igennem den politiske deltagelse og sine forbedrede evner til at tydeliggøre sine holdninger og synspunkter til en bestemt sag oplever, at det er muligt at ændre på myndigheders holdninger og prioriteringer.

Question 49

Statsborger

Answer 49

Den person, som har indfødsret i et land, dvs. ubetinget har ret til at opholde sig i landet.

Question 50

Medborger

Answer 50

En borger som af den ene eller anden årsag er flyttet til Danmark men som har lovligt ophold og dermed er modtager af en række forskellige rettigheder.

Question 51

Modborger

Answer 51

En person der blandt andet vender ryggen til den gældende lovgivning og afviser samt forsøger at bekæmpe det demokratiske styre og værdisæt, eksempelvis ved brug af terror og vold.

Question 52

Politiske forbrugere

Answer 52

Hvor borgeren igennem rollen som forbruger af bestemte varer og tjenesteydelser på markedet forsøger at øve politisk indflydelse eller at påvirke samfundsudviklingen mere generelt.

Question 53

Hverdagsmager

Answer 53

Den aktive medborger, der handler konkret i nærmiljøet, f.eks. ved at starte en indsamling af brugt tøj til fordel for fattige i Afrika.