Neuro CNS Flashcards
E19
En 27-årig kvinde er blevet indlagt akut i afdelingen, da hun over 2 dage har udviklet nedsat kraft i benene, så hun nu er ude af stand til at gå uden støtte. Du finder parese i benene både proksimalt og distalt, patienten kan ikke løfte benene fra underlaget ved undersøgelse på lejet. Du kan ikke udløse de dybe senereflekser i benene og plantarreflekserne er af ”no response” type. På armene er der normale reflekser. Kranienervefunktionerne findes helt intakte. Patienten synes det snurrer lidt i benene og hun angiver, at hun ikke mærker vibrationer når hun stimuleres med stemmegaflen på storetåen og her er stillingssansen også kompromitteret.
Patienten har normale kredsløbsværdier og respirationen er ubesværet og sufficient (saturation 99).
Inden patienten kom op på afdelingen har man i akutmodtagelsen fået foretaget en MR-scanning af rygsøjlen med kontrast og den viser ingen abnormiteter hverken i spinalkanalen eller i selve medulla spinalis. Endvidere har man i akutmodtagelsen udført spinalvæskeundersøgelse og her blev fundet normalt celletal og normalt total protein.
Patienten havde for 2 uger siden lidt ondt i halsen og havde feber. Hun plejer ellers ikke at fejle noget og hun anvender ingen medicin.
Du kan ikke få udført yderligere diagnostiske undersøgelser, da det er weekend.
Hvad vil du nu foretage dig.
a. Du sørger for passende observation af tilstanden og starter behandling med højdosis intravenøs immunglobulin
b. Du nøjes med passende observation af udvikling i tilstanden
c. Du mistænker på baggrund af de normale parakliniske undersøgelser (spinalvæskeundersøgelse og MR-scanning rygsøjlen) funktionel tilstand og hjemsender derfor patienten
d. Du beder intensiv afdeling om at modtage patienten, da du forventer påvirkning kredsløb og respiration indenfor de kommende timer
a. Du sørger for passende observation af tilstanden og starter behandling med højdosis intravenøs immunglobulin
E19
En 70 årig mand klager over synkebesvær, som har medført utilsigtet vægttab på 15 kg over 3 måneder. Desuden har hans svært ved at holde hovedet oprejst. Du finder svaghed ved hals ekstention, snøvlende tale og bemærker let hængende øjenlåg i højre side. Da du spørger nærmere oplyser patienten at øjet kan lukke helt til om aftenen, men han er usikker på om der er dobbeltsyn. Ledsagende datter, som er sygeplejerske, er meget bekymret for om hendes far har kræft eller ALS.
Hvilken af følgende parakliniske tests vil du have udført først? (OBS! Du må kun vælge én test):
a. Kreatinkinase
b. Neurofysiologiske undersøgelser (ENG og EMG)
c. MR skanning af hoved og hals
d. Acetylkolinreceptorantistof
e. Muskelbiopsi
f. Helkrops PET/CT skanning
d. Acetylkolinreceptorantistof
E19
32-årig kvinde indbringes med Falck til trombolysevurdering pga talebesvær. Hun debuterede for knap 1 time siden med 10-15 minutter varende flimrende synsforstyrrelser i højre side af synsfeltet. Da synsforstyrrelserne aftog tilkom sovende føleforstyrrelser i hø ansigtshalvdel og højre arm, hvorfor hun kaldte “112”. Da ambulancen ankom 15 minutter senere var føleforstyrrelserne afløst af formuleringsbesvær som atter var i aftagende ved ankomst til sygehuset. Hun klager nu over venstresidig lokaliseret hovedpine. Patienten har haft et lignende tilfælde for 2 mdr. siden.
Hvad er din tentative diagnose?
a. Subarachnoidalblødning
b. TIA/TCI tilfælde
c. Simpelt partielt epileptisk anfald
d. Tumor cerebri
e. Migræne med aura
e. Migræne med aura
E19
62-årig kvinde tidligere neurologisk rask men kendt med hypertension og bilateral knæledsartrose. For 7 år siden blev hun behandlet for cancer mammae og der har ikke været tegn på recidiv ved efterfølgende kontroller. Nu har hun gennem 3 uger haft hyppigt optrædende højresidig lokaliseret dunkende, hovedpine med moderat intensitet ledsaget af kvalme. Hovedpinen lindres i hvile. Mod hovedpinen tager hun paracetamol, ibuprofen og tradolan med nogen virkning. Hun har ingen klager over synsforstyrrelser, fono- eller fotofobi. Ved objektiv undersøgelse findes normale forhold, bortset fra ventresidigt ekstensivt plantarrespons.
Hvilken tentativ diagnose stiller du?
a. Migræne med aura
b. Tumor cerebri
c. Episodisk spændingshovedpine
d. Migræne uden aura
e. Medicin induceret hovedpine
b. Tumor cerebri
E19
Du er læge i almen medicin og ser i konsultationen en 72 årig mand med KOL og hypertension. Patienten havde for 3 måneder siden et TIA/TCI tilfælde med 20 minutter varende talebesvær og højresidig hemiparese. CT af cerebrum var normal. Halskarduplex viste venstresidig carotisokklusion. Patienten blev sat i livslang behandling med clopidogrel og anbefalet kolesterolsænkende kost. Hans LDL-kolesterol er nu 2,9 mmol/l.
Vil du anbefale behandling med statin præparat ?
a. Ja, der er indikation for at anbefale statin behandling
b. Nej, LDL-kolesterol er indenfor normal området (< 3,0 mmol/l)
c. Nej, statin behandling er kun indiceret ved samtidig iskæmisk hjertesygdom og/eller claudicatio intermittens
d. Nej, statinbehandling er kontraindiceret ved behandling med clopidogrel
a. Ja, der er indikation for at anbefale statin behandling
E19
35-årig mand indlægges med tiltagende hovedpine, kvalme og opkastninger. Anamnesen afslører, at han har haft faldtendens den sidste måned med nedsat kontrol af venstre side. Ved indlæggelsen er GCS 13 (3+4+6). CT-scanning af cerebrum giver mistanke om en rumopfyldende proces i højre hemisfære med perifokalt ødem og massevirkning. Der anbefales MR-scanning.
Hvad gør du nu?
a. Patienten har et cytotoksisk ødem og skal behandles med hyperton saltvand.
b. Patienten har et vasogent ødem og skal behandles med steroid
c. Patienten har et cytotoksisk ødem og skal behandles med steroid
d. Patienten har et vasogent ødem og skal behandles med hyperton saltvand
b. Patienten har et vasogent ødem og skal behandles med steroid
F18
En 40-årig mand indlægges akut på neurologisk afdeling, da han over de seneste 2 dage er blevet
dårligt gående. Dagene forinden har han bemærket snurrende paræstesier i fødderne. Ved
neurologisk undersøgelse ved indlæggelsen findes diskret bilateral perifer facialisparese og
ophævede dybe reflekser i arme og ben. Kraften over albuer, ved håndtryk og for alle funktioner i
benene nedsat (MRC styrke 4+ svarende til funktionerne i armene og styrke 4 svarende til
funktionerne i benene). Lumbalpunktur har vist spinalprotein 0.4 g/l og 2 leukocytter. Blodprøver til
undersøgelse af hæmatologi, nyre- og levertal og infektionsparametre er fundet normale.
vitalkapacitet er målt til 4 liter.
I løbet af dagen forværres tilstanden således selvstændig gangfunktion ophæves, medens øvrige
neurologiske funktioner, vitalkapacitet og blodtryk/puls er uændret.
Hvad vil du foretage dig:a. Observere patienten tæt
b. Bede om akut overflytning til intensiv afdeling
c. Indlede behandling med højdosis intravenøs immunglobulin
d. Indlede behandling med højdosis intravenøs binyrebarkhormon
e. Give acethylkolinesterase hæmmer intravenøst
c. Indlede behandling med højdosis intravenøs immunglobulin
F18
En 65-årig kvinde indlægges efter flere ugers tiltagende problemer med at tale, tygge og synke. På
det seneste har man bemærket at hun ikke kan holde hovedet oppe og at hendes øjenlåg hænger.
Generne udviser en vis variation i intensitet og da det hele startede var der et tydeligt
døgnmønster, idet generne klart forværredes opad dagen. Da du modtager patienten er hun så
snøvlende, at du faktisk ikke kan forstå hvad hun siger. Hun savler ud af munden og hendes ene
øjenlåg er helt tillukket, mens det andet dækker halvdelen af pupillen. Hun har divergerende
øjenakser og ved den objektive undersøgelse finder du utvetydig udtrætning af musklerne i øjne og
arme. Hendes arteriegasser er normale. Hendes respirationsfrekvens er 34 per minut. Hvilke af
nedenstående udsagn er korrekt?
a. Så længe arteriegasserne er i orden er patienten ikke respiratorisk truet.
b. Uanset hvad det drejer sig om, er der ingen grund til at indlede aktiv behandling, da
patientens langstidsprognose tydeligvis er yderst dyster.
c. Der findes ikke nogen enkelblodprøve, som kan være med til at stille diagnosen.
d. Patienten er respiratorisk truet trods normale arteriegasser, og der er også risiko for, at
hun aspirerer.
d. Patienten er respiratorisk truet trods normale arteriegasser, og der er også risiko for, at
F18
En 78-årig mand, der tidligere har været rask bortset fra velbehandlet hypertension indlægges akut
på neurologisk afdeling. Han har haft 2 tilfælde med utydelig tale samt tyngdefornemmelse og
styringsbesvær af højre arm. Tilfældene var af 10-15 minutters varighed. CT af cerebrum var
normal. EKG: sinusrytme. Duplex af halskar: 80% stenose af venstre a. carotis interna.
Skal der iværksættes kirurgisk behandling af halskarstenosen?
a. Ja, operation efter 3 mdr når tilstanden er stabiliseret
b. Ja, operation snarest muligt
c. Nej, symptomerne stammer fra den højre a. carotis
d. Ja, men kun hvis der trods trombocythæmmerbehandling opstår flere TIA tilfælde
e. Nej, der har kun været TIA tilfælde
b. Ja, operation snarest muligt
F18
Du er læge i neurologisk ambulatorium. Her ser du en 72 årig kvinde med kendt velbehandlet
hypertension. Hun har 3 dage forinden haft et tilfælde af ca 20 minutters varighed med
ordfindingsbesvær, hængende højre mundvig samt let kraftnedsættelse og styringsbesvær af
højresidige ekstremiteter. Symptomerne er fuldt remitteret. Der har ikke været andre
ledsagesymptomer. CTC og EKG er normale. Ultralydsscanning af halskar viser 80% stenose af
den venstre a. carotis ved bifurkaturen
Hvilken behandling vil du tilbyde patienten?
a. Medicinsk behandling med NOAK (f.ex. Eliquis) og statin samt henvise til karkirurgisk
behandling
b. Medicinsk behandling med trombocythæmmer og statin
c. Medicinsk behandling med statin samt henvise til karkirurgisk behandling
d. Medicinsk behandling med trombocythæmmer og statin samt henvise til karkirurgisk
behandling
d. Medicinsk behandling med trombocythæmmer og statin samt henvise til karkirurgisk
F18
Hvilket udsagn er sandt vedrørende:
Intracerebral blødning/blødningsapopleksi (ICH) ?
a. Forekommer hyppigere end iskæmisk betinget apopleksi
b. Har en bedre prognose end iskæmisk betinget apopleksi
c. Forekomst af ubehandlet hypertensio arterialis øger risikoen for ICH
d. Behandlingen er oftest kirurgisk
c. Forekomst af ubehandlet hypertensio arterialis øger risikoen for ICH
V18
Du er læge i neurologisk ambulatorium hvor du har fået henvist en 71 årig kvinde som indenfor de
sidste 3 uger har haft 2 tilfælde med pludselig indsættende synstab for venstre øje. Patienten har
fornemmelsen af at synet for det venstre øje dækkes af et sort gardin. Synet er begge gange vendt
tilbage efter ca 10 minutter. Der har ikke været ledsagende øjensmerter eller hovedpine. Der har
ikke været andre neurologiske symptomer. Ved øjenlægeundersøgelse er fundet normale forhold.
Hvad er din tentative diagnose ?
a. Migræne med aura
b. Transitorisk iskæmisk attak
c. Opticus neuritis
d. Amotio retinae
b. Transitorisk iskæmisk attak
V18
Du er læge i neurologisk ambulatorium hvor du har fået henvist en 71 årig kvinde som indenfor de
sidste 3 uger har haft 2 tilfælde med pludselig indsættende synstab for venstre øje. Patienten har
fornemmelsen af at synet for det venstre øje dækkes af et sort gardin. Synet er begge gange vendt
tilbage efter ca 10 minutter. Der har ikke været ledsagende øjensmerter eller hovedpine. Der har
ikke været andre neurologiske symptomer. Ved øjenlægeundersøgelse er fundet normale forhold.
Patientens symptomer med tilfælde af forbigående synstab på venstre øje er forenelige med
transitorisk iskæmisk attak. CT scanning af cerebrum, blodprøver og EKG er normale. Hvilket at
følgende fund ved duplexscanning / CT angiografi kan forklare patientens tilfælde ?
a. 80 % stenose af venstre a. carotis interna
b. Okklusion af højre a. vertebralis
c. 90 % stenose af højre a. carotis communis
d. 80 % stenose af a. basilaris
a. 80 % stenose af venstre a. carotis interna
V18
Du er læge i neurologisk ambulatorium hvor du har fået henvist en 71 årig kvinde som indenfor de
sidste 3 uger har haft 2 tilfælde med pludselig indsættende synstab for venstre øje. Patienten har
fornemmelsen af at synet for det venstre øje dækkes af et sort gardin. Synet er begge gange vendt
tilbage efter ca 10 minutter. Der har ikke været ledsagende øjensmerter eller hovedpine. Der har
ikke været andre neurologiske symptomer. Ved øjenlægeundersøgelse er fundet normale forhold.
Patienten er interesseret i operation for den svære venstresidige a. carotis interna stenose. Hvilken
blodpropforebyggende behandling vil du iværksætte før operationen ?
a. Ingen
b. Marevan
c. Lavmolekylært heparin
d. Clopidogrel
d. Clopidogrel
V18
Du er læge i neurologisk ambulatorium hvor du har fået henvist en 71 årig kvinde som indenfor de
sidste 3 uger har haft 2 tilfælde med pludselig indsættende synstab for venstre øje. Patienten har
fornemmelsen af at synet for det venstre øje dækkes af et sort gardin. Synet er begge gange vendt
tilbage efter ca 10 minutter. Der har ikke været ledsagende øjensmerter eller hovedpine. Der har
ikke været andre neurologiske symptomer. Ved øjenlægeundersøgelse er fundet normale forhold.
Du vælger at give Clopidogrel. Patienten har gennem længere tid været generet af svære smerter i
højre knæ. Der er planlagt operation med indsættelse af knæprotese. Patienten har tid til
operationen om 3 uger. Hvad vil du anbefale patienten ?
a. Fremskynde knæoperationen og derefter arrangere operation for carotisstenose
b. Operation for carotisstenosen indenfor få dage og om nødvendigt udskyde
knæoperationen
c. Afvente den planlagte knæoperation og derefter arrangere operation for carotisstenose
d. At vælge om hun vil have opereret knæet eller halspulsåren
b. Operation for carotisstenosen indenfor få dage og om nødvendigt udskyde
V18
Du er læge i neurologisk ambulatorium hvor du har fået henvist en 71 årig kvinde som indenfor de
sidste 3 uger har haft 2 tilfælde med pludselig indsættende synstab for venstre øje. Patienten har
fornemmelsen af at synet for det venstre øje dækkes af et sort gardin. Synet er begge gange vendttilbage efter ca 10 minutter. Der har ikke været ledsagende øjensmerter eller hovedpine. Der har
ikke været andre neurologiske symptomer. Ved øjenlægeundersøgelse er fundet normale forhold.
Dagen før den planlagte operation for carotisstenosen angiver patienten påny synsforstyrrelser nu i
form af synssløring og besvær med at læse. Objektivt finder du at patienten har en venstresidig
homonym hemianopsi. Hvad konkluderer du ?
a. Formentlig hypofyseadenom med påvirkning af chiasma opticum
b. Formentlig cerebralt infarkt i venstre hemisfære som følge af carotisstenosen
c. Formentlig blødning i højre øje som følge af clopidogrelbehandlingen
d. Formentlig cerebralt infarkt eller blødning i højre hemisfære
d. Formentlig cerebralt infarkt eller blødning i højre hemisfære
V18
En 40-årig mand indlægges akut på neurologisk afdeling, da han over de seneste 2 dage er blevet dårligt gående. Dagene forinden har han bemærket snurrende paræstesier i fødderne. Ved neurologisk undersøgelse ved indlæggelsen findes diskret bilateral perifer facialisparese og ophævede dybe reflekser i arme og ben. Kraften over albuer, ved håndtryk og for alle funktioner i benene nedsat (MRC styrke 4+ svarende til funktionerne i armene og styrke 4 svarende til funktionerne i benene). Lumbalpunktur har vist spinalprotein 0.4 g/l og 2 leukocytter. Blodprøver til undersøgelse af hæmatologi, nyre- og levertal og infektionsparametre er fundet normale. Vitalkapacitet er målt til 4 liter.
I løbet af dagen forværres tilstanden således selvstændig gangfunktion ophæves, medens øvrige neurologiske funktioner, vitalkapacitet og blodtryk/puls er uændret. Hvad vil du foretage dig:
a. Observere patienten tæt
b. Bede om akut overflytning til intensiv afdeling
c. Indlede behandling med højdosis intravenøs immunglobulin
d. Indlede behandling med højdosis intravenøs binyrebarkhormon
e. Give acethylkolinesterase hæmmer intravenøst.
c. Indlede behandling med højdosis intravenøs immunglobulin
V18
72 årig kvinde indlægges med kliniske tegn på meningitis. Hun er højfebril, nakkestiv og bevidsthedssvækket. BT = 60/40 mmHg, puls = 128 min-1, respirationsfrekvens = 40 min-1
Hvilken af nedenstående diagnostiske undersøgelser/ terapeutiske indgreb vil du prioritere lavest i den akutte fase?
a. Væskebehandling
b. Antibiotika
c. CT-scanning af cerebrum
d. Bloddyrkning
e. Lumbalpunktur
c. CT-scanning af cerebrum
V18
En 70-årig mand indlægges pga. akut opstået svimmelhed, kvalme og opkastning. Ved den neurologiske undersøgelse finder du nystagmus, nedsat smertesans i venstre ansigtshalvdel og højresidige ekstremiteter, venstresidigt Horner’s syndrom, venstresidig ganeseglsparese og venstresidig ekstremitetsataksi. Du formoder at der er tale om et akut opstået iskæmisk insult. Hvor skal man forvente at finde læsionen
a. Venstre cerebellare hemisfære
b. Venstre side af medulla oblongata
c. Højre side af medulla oblongata
d. Højre cerebrale hemisfære
b. Venstre side af medulla oblongata
V18
Du er læge i den fælles akutmodtagelse. En 21 årig kvinde indbringes med ambulance da hun knap 2 timer forinden pludselig bemærkede at hun ikke kunne bevæge venstre arm. Hun ringede til sin kæreste og bemærkede at talen var utydelig. Da kæresten kom hjem til hende 20 minutter senere bemærkede han at hendes venstre mundvig hang. Symptomerne aftog undervejs til sygehuset. Der var da tilkommet trykkende / dunkende hovedpine samt kvalme og en enkelt opkastning. Patienten har siden 14 års alderen haft anfaldsvis dunkende hovedpine ca. 2 gange månedligt undertiden med kvalme. Hvad er din tentative diagnose?
a. Transitorisk iskæmisk attak
b. Migræne med aura
c. Migræne uden aura
d. Non-organiske (funktionelle) symptomer
a. Transitorisk iskæmisk attak
V18
19-årig kvinde indlægges akut. Hun har gennem 1-2 dage haft hovedpine, feber og lysskyhed. Ved objektiv undersøgelse er hun vågen, klar og orienteret. Hun er tydelig nakke- og rygstiv. Hun har ingen hudforandringer. BT = 130/70, puls 92, temperatur 38.5 ºC, respirationesfrekvens = 16. Der gøres straks lumbalpunktur. Spinalvæsken ser umiddelbart klar ud, men efter en halv time meddeler Klinisk Kemisk Afdeling, at der er forhøjet antal leukocytter i spinalvæsken (500 leukocytter pr. mikroliter) hvoraf 80% er mononukleære og 20% er polynukleære celler.
Hvilket af nedenstående er mest korrekt?
a. Der startes antibiotikabehandling og gives steroid
b. Der startes behandling med aciclovir
c. Der er ikke indikation for antibiotika eller aciclovir
d. Der udføres snarest muligt CT- eller MR-scanning af cerebrum
e. Der udføres snarest muligt EEG
c. Der er ikke indikation for antibiotika eller aciclovir
E17
En 87 årig mand bliver indbragt kl 23:00 med ambulance til fællesmodtagelsen. Han
er kendt med hypertension, tabletbehandlet diabetes og iskæmisk hjertesygdom.
Han er selvhjulpen i det daglige. Ifølge det fælles medicinkort er han i behandling
med Hjertemagnyl, Amlodipin og Metformin. Ambulancereddere oplyser at han ifølge
ægtefællen pludselig kl 20:30 fik talebesvær og hængende højre mundvig samt
besvær med at bevæge højre arm og ben. Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
a. Epilepsi
b. Cerebralt infarkt
c. Hypoglykæmi
d. Subduralt hæmatom
b. Cerebralt infarkt
E17
Du undersøger patienten og finder at han er vågen men svært afatisk. Der er
højresidig homonym hemianopsi, højresidig central facialisparese og højresidig
hemiparalyse. CT af cerebrum er normal. EKG viser atrieflimren. Blodtryk er 155/90
mmHg. Udfra en samlet vurdering er der således tale om et akut infarkt i venstre
hemisfære. Er patienten kandidat til trombolyse?
a. Ja, patienten er kandidat til trombolyseb. Nej, patienten har atrieflimren og er derfor ikke kandidat til trombolyse
c. Nej, infarktet er for stort til at patienten kan få trombolyse
d. Nej, patienten er på grund af alder og diabetes ikke kandidat til
trombolyse
a. Ja, patienten er kandidat til trombolyseb. Nej, patienten har atrieflimren og er derfor ikke kandidat til trombolyse
E17
Patienten påbegynder trombolysebehandling kl 23:30. Umiddelbart derefter er der
foretaget CT-angiografi som viser okklusion af venstre a. cerebri media. Er patienten
kandidat til endovaskulær behandling (trombektomi)?
a. Ja, patienten er kandidat til trombektomi
b. Nej, på grund af trombolyse er der for stor risiko for intracerebral blødning
c. Nej, patienten er på grund af alder og diabetes ikke kandidat til
trombektomi
d. Nej, ved cerebralt infarkt pga atrieflimren er der ikke effekt af trombektomi
a. Ja, patienten er kandidat til trombektomi
E17
Under trombolysebehandlingen indtræder nogen remission af symptomerne. Ved
overflytning til rehabiliteringsafsnit på 12. dagen har patienten fortsat moderat afasi
og moderat højresidig hemiparese. Der har ikke været kardielle symptomer. Blodtryk
er normalt. Hvilken blodpropforebyggende behandling vil du anbefale fremover?
a. Ingen
b. Hjertemagnyl og Dipyridamol (Persantin)
c. NOAK - f.eks apixaban
d. Clopidogrel
c. NOAK - f.eks apixaban
E17
En uge senere bliver du kontaktet fra rehabiliteringsafsnittet. Patienten har haft 2
tilfælde af et par minutters varighed med bevidsthedspåvirkning, trækninger ihøjresidige ekstremiteter samt øjendrejning mod højre. Hvad er din tentative
diagnose?
a. Hydrocephalus
b. Sinustrombose
c. Transitorisk iskæmisk attak (TIA)
d. Epilepsi
d. Epilepsi
E17
24 årig mand indlægges med feber, hovedpine og lysskyhed. Ved objektiv undersøgelse er han vågen og klar. Tp = 38.4 C. Almentilstanden upåvirket med normalt blodtryk, puls og respirationsfrekvens. Tydelig nakke- og rygstiv. Hvilket af nedenstående spinalvæskefund passer bedst med hvad du vil forvente?
a. Leukocyttal 600 x 106/l, 80% polymorfkærnede, forhøjet protein
b. Leukocyttal 6 x 106/l, forhøjet protein
c. Leukocyttal 6 x 106/l, normalt protein
d. Leukocyttal 120 x 106/l, 20% polymorfkærnede, normalt protein
e. Leukocyttal 120 x 106/l, 20% polymorfkærnede, forhøjet protein
d. Leukocyttal 120 x 106/l, 20% polymorfkærnede, normalt protein
E17
En 23-årig kvinde har klinisk og paraklinisk sikker multipel sklerose (dissemineret sklerose). Hun har inden for det sidste år haft 3 attakker i sin sygdom og opfylder kriterierne for forebyggende behandling.
Hvilket udsagn er korrekt?
a. Den hyppigste bivirkning til interferonbehandling er udvikling af Progressiv Multifokal Leucoencefalopati (PML)
b. Natalizumab (Tysabri®) er en ny behandlingsmulighed som nedsætter attakraten med ca. 60-70%
c. Interferonbehandling medfører en nedsættelse af attakraten med ca. 10-20%
d. Konstatering af neutraliserende antistoffer mod interferon påvirker ikke effektiviteten af behandlingen
e. Patienter som udvikler neutraliserende antistoffer mod interferon vil ofte have så voldsomme bivirkninger (influenzalignende), at behandlingen af denne grund må seponeres
b. Natalizumab (Tysabri®) er en ny behandlingsmulighed som nedsætter attakraten med ca. 60-70%
E17
En 25-årig mand, der tidligere har været rask indlægges på hospitalet søndag morgen, da han har fået nedsat kraft i arme og ben. Han kunne hjemme ikke gå op ad trappe, og har haft svært ved at rejse sig op. Ved indlæggelsen findes der udover parese ophævede dybe reflekser på UE og svage dybe reflekser på OE. I løbet af dagen bliver han dårligere så gangfunktion ophæves, og han får bilateral facialisparese og synkebesvær. Vejrtrækningen er påskyndet, og vitalkapaciteten er i løbet af dagen faldet fra 4,5 liter til 1,5 liter.
Hvad har første prioritet nu?
a. MR-scanning af columna totalis
b. CT af cerebrum
c. Indlede højdosis intravenous immunglobulinbehandling
d. Foretage spinalvæskeundersøgelse med henblik på bestemmelse af protein
e. Overflytte patient til Intensiv Afdelingen med overvågning og evt. respirationsstøtte
e. Overflytte patient til Intensiv Afdelingen med overvågning og evt. respirationsstøtte
E17
En 20-årig kvinde har oplevet tendens til hængende øjenlåg, først i den ene
side, men efterhånden i begge øjne. Det er klart værst om aftenen, når hun skal til at
se fjernsyn. Hvilket af nedenstående udsagn er korrekt?
a. Hvis antistof mod acetylkolinreceptor er negativ så udelukker det diagnosen myasthenia gravis
b. At det kun har ytret sig i øjnene i løbet af de uger generne har stået på, er et godt tegn, da det betyder at sygdommen begrænser sig til øjnene fremover.
c. Tensilon (edrophonium) test kan være med til at stille diagnosen.
d. Peroral pyridostigmin behandling er uden effekt på denne variant af sygdommen.
c. Tensilon (edrophonium) test kan være med til at stille diagnosen.
E17
Nedenstående liste repræsenterer de cancertyper der oftest metastaserer til hjernen
a. Testis, ovarie, uterus
b. Lunge, mamma, melanom
c. Nyre, pancreas, ovarie
d. Spytkirtel, colon, testis
b. Lunge, mamma, melanom
E17
En mand på 30 år er henvist til neurologisk ambulatorium, da han i løbet af få dage har udviklet snurrende fornemmelse fra umbilicus og nedefter. Han har svært ved at mærke, når han lader vandet. Ved objektiv undersøgelse findes der udover sensibilitetsforstyrrelse i anførte område hyperrefleksi i benene og bilateralt Babinski-fænomen. For 5 år siden havde han 3 uger varende sløret syn på højre øje med ledsagende smerter bag øjet.
Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
a. Borrelia-infektion
b. Dissemineret sklerose/ multipel sklerose
c. Amyotrofisk lateralsklerose
d. Polyneuropatie. Tumor cervikalt i spinalkanalen
b. Dissemineret sklerose/ multipel sklerose
E17
32-årig kvinde indbringes med Falck til trombolysevurdering pga talebesvær. Hun debuterede for knap 1 time siden med 10-15 minutter varende flimrende synsforstyrrelser i højre side af synsfeltet. Da synsforstyrrelserne aftog tilkom sovende føleforstyrrelser i hø ansigtshalvdel og højre arm, hvorfor hun kaldte “112”.
Da ambulancen ankom 15 minutter senere var føleforstyrrelserne afløst af formuleringsbesvær som atter var i aftagende ved ankomst til sygehuset. Hun klager nu over venstresidig lokaliseret hovedpine. Patienten har haft et lignende tilfælde for 2 mdr. siden. Hvad er din tentative diagnose?
a. Subarachnoidalblødning
b. TIA tilfælde
c. Simpelt partielt epileptisk anfald
d. Tumor cerebri
e. Migræne med aura
e. Migræne med aura
E17
Du er læge i neurologisk ambulatorium hvor du undersøger en 68 årig kvinde. Hun har 3 dage før haft et tilfælde af 10 minutters varighed med synstab “som et mørkt rullegardin der blev trukket for det venstre øje”. Synet på det højre øje var normalt og der var ikke andre symptomer. Øjenundersøgelse, sænkningsreaktion og CT af cerebrum er normale.
Hvad vil du gøre?
a. Påbegynde Fragmin behandling og henvise til Holter monitorering
b. Henvise til subakut VEP (visuelle evokerede potentiale) og påbegynde steroidbehandling
c. Påbegynde Hjertemagnylbehandling og henvise til akut UL af halskar
d. Henvise til MR af cerebrum og påbegynde Clopidogrelbehandling
c. Påbegynde Hjertemagnylbehandling og henvise til akut UL af halskar
F19
Du er læge i neurologisk ambulatorium, hvor du undersøger en 64 årig tidligere
rask kvinde. Hun har for 1 uge siden haft et tilfælde af 30 minutters varighed med
hængende venstre mundvig samt kraftnedsættelse og styringsbesvær af
venstresidige ekstremiteter. Symptomerne er fuldt remitteret og den objektive
neurologiske undersøgelse er normal. CT af cerebrum og EKG er normale.
Halskarduplex viser tegn på 70% stenose af venstre a. carotis interna.
Hvilken behandling vil du iværksætte?
a. Påbegynde trombocythæmmerbehandling og henvise til subakut
karkirurgisk vurdering mhp. carotiskirurgi
b. Påbegynde NOAK behandling og henvise til subakut karkirurgisk
vurdering mhp. carotiskirurgi
c. Påbegynde trombocythæmmerbehandling
d. Påbegynde NOAK behandling
c. Påbegynde trombocythæmmerbehandling
F19
En mand på 30 år er henvist til neurologisk ambulatorium, da han i løbet af få
dage har udviklet snurrende fornemmelse fra umbilicus og nedefter. Han har svært
ved at mærke, når han lader vandet. Ved objektiv undersøgelse findes der udover
sensibilitetsforstyrrelse i anførte område hyperrefleksi i benene og bilateralt
Babinski-fænomen. For 5 år siden havde han 3 uger varende sløret syn på højre øje
med ledsagende smerter bag øjet.
Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
a. Borrelia-infektion
b. Dissemineret sklerose/multipel sklerose
c. Amyotrofisk lateralsklerose
d. Polyneuropati
e. Tumor cervikalt i spinalkanalen
b. Dissemineret sklerose/multipel sklerose
F19
Hvilken type blødning forårsages af en læsion af vv. superiores cerebri?
a. Subdural blødning
b. Subarachnoidal blødning
c. Intraparenkymatøs blødning i hjernen
d. Epidural blødning
a. Subdural blødning
F19
Metastaser til cerebrum kommer oftest fra:
a. Lunge, mammae, malign melanom, colorectal tumor
b. Lunge, mammae, ovarie, prostata
c. Lunge, mammae, galdeblære, testis
d. Lunge, mammae, pleura, tonsil
a. Lunge, mammae, malign melanom, colorectal tumor
F19
En patient med prostatacancer har fået påvist metastase svarende til corpus af
vertebra TH4. Metastasen påvirker medulla spinalis på dette niveau. De
neurologiske tegn svarende hertil vil typisk være?
a. Sensibilitetsgrænse svarende til papilniveau og slap parese i benene
b. Sensibilitetsgrænse svarende til papilniveau og spastisk parese i benene
c. Sensibilitetsgrænse svarende til umbilicalniveau og spastisk parese i
benene
d. Slap parese i armene og spastisk parese i benene
b. Sensibilitetsgrænse svarende til papilniveau og spastisk parese i benene
F19
En 25-årig mand er blevet indlagt akut på afdelingen, da han i løbet af 2 dage
har udviklet kraftnedsættelse i arme og ben. Han kan nu ikke længere gå uden
støtte. For en uge siden havde han snurren i fødderne i nogle dage. Han har nu
konstante smerter i rygmuskler og sædeparti.
Du foretager en omhyggelig neurologisk undersøgelse. Du finder parese i alle fire
ekstremiteter med kraft MRC 2-4 med mest udtalt kraftnedsættelse distalt. De dybe
reflekser kan ikke udløses på underekstremiteterne og er yderst svage på
overekstremiteterne. Der er manglende vibrationssans og stillingssans distalt i
underekstremiteterne. Der er en lettere men sikker bilateral facialisparese af perifer
type, men der er ikke andre udfald svarende til kranienerverne. Patienten har
sufficient og upåfaldende respiration, og øvrige vitale parametre er også normale.
Du har foretaget en lumbalpunktur og spinalvæsken er med normalt celletal og
normal protein.
Hvad har højest prioritet på nuværende tidspunkt:
a. Tæt observation af respiration og andre vitale parametre plus behandling
med højdosis intravenøs immunglobulin
b. MR-scanning af neuroaksen til undersøgelse for blødning eller infarkt i
hjernestammen
c. Behandling med højdosis intravenøs immunglobulin
d. Overflyttelse til intensiv afdeling til fortsat observation
e. Behandling med højdosis intravenøs metylprednisolon
a. Tæt observation af respiration og andre vitale parametre plus behandling
F19
Du er vagthavende på neurologisk afdeling og bliver kontaktet fra
ambulancetjenesten vedrørende en 74 årig kvinde, som er kendt med hypertension
og diabetes. Patienten fik for 2 timer siden pludselig udtalt ordfindingsbesvær,
hængende højre mundvig samt svær kraftnedsættelse i højresidige ekstremiteter.
Symptomerne er nu let aftaget således at der resterer hængende højre mundvig, let
ordfindingsbesvær samt moderat højresidig hemiparese.
Hvad er din tentative diagnose?
a. Dehydrering
b. Cerebralt infarkt / TCI
c. Hypertensiv encefalopati
d. Epilepsi med Todds parese
b. Cerebralt infarkt / TCI
F19
Du er vagthavende på neurologisk afdeling og bliver kontaktet fra
ambulancetjenesten vedrørende en 74 årig kvinde, som er kendt med hypertension
og diabetes. Patienten fik for 2 timer siden pludselig udtalt ordfindingsbesvær,
hængende højre mundvig samt svær kraftnedsættelse i højresidige ekstremiteter.
Symptomerne er nu let aftaget således at der resterer hængende højre mundvig, let
ordfindingsbesvær samt moderat højresidig hemiparese.
Din tentative diagnose er infarkt/TCI.
Ambulanceredderene fortæller at patienten bor hos sin søn og svigerdatter, som
godt kan holde øje med, om der skulle komme forværring af symptomerne. Hvilken
plan vil du anbefale?
a. Patienten køres med almindelig ambulancekørsel uden udrykning til
vurdering på nærmeste medicinske Fælles Akut Modtagelse
b. Patienten observeres af familien i hjemmet. Hvis der kommer forværring
tilkaldes vagtlæge, ellers kontakt til egen læge dagen efter
c. Patienten transporteres straks med udrykning til trombolysecenter. Pt. er
indenfor behandlingsvinduet og har fortsat symptomer
c. Patienten transporteres straks med udrykning til trombolysecenter. Pt. er
F19
Du er vagthavende på neurologisk afdeling og bliver kontaktet fra
ambulancetjenesten vedrørende en 74 årig kvinde, som er kendt med hypertension
og diabetes. Patienten fik for 2 timer siden pludselig udtalt ordfindingsbesvær,
hængende højre mundvig samt svær kraftnedsættelse i højresidige ekstremiteter.
Symptomerne er nu let aftaget således at der resterer hængende højre mundvig, let
ordfindingsbesvær samt moderat højresidig hemiparese.
Da du mistænker akut cerebralt infarkt, skal patienten transporteres med udrykning
til Trombolysecenter. Under transporten indtræder forværring af tilstanden. Ved
ankomst til neurologisk afdeling kan patienten kun sige “ja” og “nej”, der er svær
højresidig central facialisparese, hoved- og øjendrejning mod venstre og højresidig
hemiparalyse. Akut CT af cerebrum er normal. Hvilket blodkar er formentlig
okkluderet?
a. A. cerebri media på venstre side
b. A. cerebri anterior på højre side
c. A. Basilaris
d. Perforantarterie i venstre hemisfære
a. A. cerebri media på venstre side
F19
Du er vagthavende på neurologisk afdeling og bliver kontaktet fra
ambulancetjenesten vedrørende en 74 årig kvinde, som er kendt med hypertension
og diabetes. Patienten fik for 2 timer siden pludselig udtalt ordfindingsbesvær,
hængende højre mundvig samt svær kraftnedsættelse i højresidige ekstremiteter.
Symptomerne er nu let aftaget således at der resterer hængende højre mundvig, let
ordfindingsbesvær samt moderat højresidig hemiparese.
Akut CT-angiografi udført 3 timer og 10 minutter efter symptomdebut viser okklusion
af venstre a. cerebri media.
Patienten får kun antihypertensiva og p.o. antidiabetisk behandling. Der er ingen
blødningstendens eller nylige traumer / operationer. Blodtryk er 150 / 90 mmHg. St.
c. normal. Hvilken behandling vil du anbefale?
a. Trombolyse
b. NOAK
c. Trombolyse og trombektomid. Højdosis Fragmin
c. Trombolyse og trombektomid. Højdosis Fragmin
F19
Du er vagthavende på neurologisk afdeling og bliver kontaktet fra
ambulancetjenesten vedrørende en 74 årig kvinde, som er kendt med hypertension
og diabetes. Patienten fik for 2 timer siden pludselig udtalt ordfindingsbesvær,
hængende højre mundvig samt svær kraftnedsættelse i højresidige ekstremiteter.
Symptomerne er nu let aftaget således at der resterer hængende højre mundvig, let
ordfindingsbesvær samt moderat højresidig hemiparese.
Trombolyse og trombektomi forløb ukompliceret og tromben i venstre a cerebri
media blev fjernet. Den følgende dag resterer let ordfindingsbesvær, og let
højresidig central facialisparese samt let højresidig hemiparese. CT af cerebrum
efter 24 timer har vist infarktforandringer i venstre hemisfære men ingen blødninger.
Første døgns telemetri af hjerterytme har været normal. Hvilken forebyggende
behandling vil du anbefale?
a. Trombocythæmmer behandling
b. NOAK
c. Højdosis Fragmin
d. Trombocythæmmerbehandling og højdosis Fragmin
a. Trombocythæmmer behandling
E20
Du er læge i neurologisk ambulatorium. Her tager du imod en 77-årig mand, som for en uge
siden havde et tilfælde med pludselig indsættende synstab for højre øje. Han beskriver det “som
et sort gardin der blev trukket for øjet”. Synet på venstre øje var normalt. Der var ingen smerter
eller andre symptomer. Synet var atter normalt efter ca 8 minutter. Han har ikke haft flere
episoder siden. Han er kendt med hypertension og type 2 diabetes.
Hvad er din tentative diagnose?
a. Migræne uden aura
b. Glaukom
c. Amarousis fugax
d. Diabetisk retinopati
c. Amarousis fugax
E20
Du er læge i neurologisk ambulatorium. Her tager du imod en 77-årig mand, som for en uge
siden havde et tilfælde med pludselig indsættende synstab for højre øje. Han beskriver det “som
et sort gardin der blev trukket for øjet”. Synet på venstre øje var normalt. Der var ingen smerter
eller andre symptomer. Synet var atter normalt efter ca 8 minutter. Han har ikke haft flere
episoder siden. Han er kendt med hypertension og type 2 diabetes.
Du udreder patienten for amaurosis fugax. CTC viser helt normale forhold. LDL kolesterol er
3,5. Hvilken anden blodprøve er du særlig interesseret i?
a. Hæmoglobin
b. TSH
c. CRP
d. eGFR
c. CRP
E20
Du er læge i neurologisk ambulatorium. Her tager du imod en 77-årig mand, som for en uge siden
havde et tilfælde med pludselig indsættende synstab for højre øje. Han beskriver det “som et sort
gardin der blev trukket for øjet”. Synet på venstre øje var normalt. Der var ingen smerter eller
andre symptomer. Synet var atter normalt efter ca 8 minutter. Han har ikke haft flere episoder
siden. Han er kendt med hypertension og type 2 diabetes.
CRP er normal og tyder således ikke på arteritis temporalis. Ultralydsscanning af halspulsårer
viser, svarende til a. carotis interna, en 90% stenose i højre side og nær normale forhold i venstre
side. Hvilken medicinsk behandling vil du anbefale patienten?
a. Ingen
b. Marevan
c. NOAK - f.eks. dabigatran
d. Clopidogrel i kombination med lavdosis acetylsalicylsyre i 3 måneder og
dernæst Clopidogrel i monoterapi
d. Clopidogrel i kombination med lavdosis acetylsalicylsyre i 3 måneder og
E20
Du er læge i neurologisk ambulatorium. Her tager du imod en 77-årig mand, som
for en uge siden havde et tilfælde med pludselig indsættende synstab for højre øje. Han
beskriver det “som et sort gardin der blev trukket for øjet”. Synet på venstre øje var
normalt. Der var ingen smerter eller andre symptomer. Synet var atter normalt efter ca 8
minutter. Han har ikke haft flere episoder siden. Han er kendt med hypertension og type
2 diabetes.
CRP er normal og tyder således ikke på arteritis temporalis. Ultralydsscanning af
halspulsårer viser, svarende til a. carotis interna, en 90% stenose i højre side og nær
normale forhold i venstre side.
Du vil give Clopidogrel i kombination med lavdosis i Acetylsalicylsyre i 3 måneder og
dernæst Clopidogrel i monoterapi.
Vil du anbefale patienten at blive opereret for den påviste carotisstenose?
a. Nej, øjengenerne var forbigående; risikoen ved operation overstiger
gevinsten
b. Ja, operation kan reducere patientens risiko for cerebralt infarkt; operation
bør foretages inden for 2 uger fra symptomdebut
c. Nej, den påviste carotisstenose kan ikke forklare patientens
symptomer og operation kan derfor ikke anbefales
d. Ja, kan reducere patientens risiko for cerebralt infarkt; operation bør
først foretages om 3 måneder, når perioden med dobbelt pladehæmmer
behandling (clopidogrel & lav-dosis acetylsalicylsyre) er overstået
b. Ja, operation kan reducere patientens risiko for cerebralt infarkt; operation
E20
Du er læge i neurologisk ambulatorium. Her tager du imod en 77-årig mand, som
for en uge siden havde et tilfælde med pludselig indsættende synstab for højre øje. Han
beskriver det “som et sort gardin der blev trukket for øjet”. Synet på venstre øje var
normalt. Der var ingen smerter eller andre symptomer. Synet var atter normalt efter ca 8
minutter. Han har ikke haft flere episoder siden. Han er kendt med hypertension og type
2 diabetes.
Ja du anbefaler operation.
En uge senere ser du patienten i skadestuen, hvor han henvender sig grundet
fornemmelse af uprovokeret hjertebanken. EKG viser atrieflimmer. Han har normal
eGFR. Hvad gør du?
a. Påbegynder supplerende behandling med lavmolekylært heparin
b. Stopper behandlingen med clopidogrel og lavdosis aspirin og skifter
ham over til antikoagulationsbehandling, f.eks. dabigatran
c. Foranstalter akut ekko kardiografi; man kan ikke foretage et rationelt
valg af behandling uden kendskab til resultatet af denne undersøgelse
d. Anbefaler at aktuelle behandling fortsættes uændret, men sørger for at
patienten henvises til ambulant kardiologisk vurdering
b. Stopper behandlingen med clopidogrel og lavdosis aspirin og skifter
E20
48- årig mand løber på løbebånd i fitness center. Pludselig får han hovedpine og
synsforstyrrelser. Det aftager dog hurtigt, men han ringer til egen læge senere samme
dag. Denne beder ham om at komme i klinikken. Nu er hovedpinen væk, blodtrykket dog
lidt for højt. De aftaler genbesøg om en uge.
To dage senere i forbindelse med at han ser TV får han pludselig svær hovedpine. Han
går tidligt i seng men næste morgen er hovedpinen yderligere forværret og han er svært
forkvalmet. Hustru bliver nervøs og får ham overtalt til at de kører forbi skadestuen. Her
møder du som ung læge patienten.
Du finder at han (nu 14 timer efter hovedpinen kom for anden gang) er vågen og har
GCS 14 idet han ligger med lukkede øjne. Han er let nakke-rygstiv og ellers neurologisk
intakt. Du mistænker subaraknoidalblødning.
Hvilken undersøgelse vil du bestille:
a. MR skanning af cerebrum
b. Lumbalpunktur med undersøgelse af blodnedbrydningsprodukter
c. Lumbalpunktur med undersøgelse af leukocytter og erytrocytter
d. CT skanning af cerebrum
d. CT skanning af cerebrum
E20
48- årig mand løber på løbebånd i fitness center. Pludselig får han hovedpine og
synsforstyrrelser. Det aftager dog hurtigt, men han ringer til egen læge senere samme
dag. Denne beder ham om at komme i klinikken. Nu er hovedpinen væk, blodtrykket dog
lidt for højt. De aftaler genbesøg om en uge.
To dage senere i forbindelse med at han ser TV får han pludselig svær hovedpine. Han
går tidligt i seng men næste morgen er hovedpinen yderligere forværret og han er svært
forkvalmet. Hustru bliver nervøs og får ham overtalt til at de kører forbi skadestuen. Her
møder du som ung læge patienten.
Du finder at han (nu 14 timer efter hovedpinen kom for anden gang) er vågen og har
GCS 14 idet han ligger med lukkede øjne. Han er let nakke-rygstiv og ellers neurologisk
intakt. Du mistænker subaraknoidalblødning.
Undersøgelsen er normal. For yderligere at undersøge din mistanke vil du anmode om
undersøgelse i form af:
a. MR skanning af cerebrum
b. Lumbalpunktur med undersøgelse af blodnedbrydningsprodukter
c. Lumbalpunktur med undersøgelse af leukocytter og erytrocytter
d. Ny CT skanning af cerebrum i morgen
b. Lumbalpunktur med undersøgelse af blodnedbrydningsprodukter
E20
48- årig mand løber på løbebånd i fitness center. Pludselig får han hovedpine og
synsforstyrrelser. Det aftager dog hurtigt, men han ringer til egen læge senere samme
dag. Denne beder ham om at komme i klinikken. Nu er hovedpinen væk, blodtrykket dog
lidt for højt. De aftaler genbesøg om en uge.
To dage senere i forbindelse med at han ser TV får han pludselig svær hovedpine. Han
går tidligt i seng men næste morgen er hovedpinen yderligere forværret og han er svært
forkvalmet. Hustru bliver nervøs og får ham overtalt til at de kører forbi skadestuen. Her
møder du som ung læge patienten.
Du finder at han (nu 14 timer efter hovedpinen kom for anden gang) er vågen og har
GCS 14 idet han ligger med lukkede øjne. Han er let nakke-rygstiv og ellers neurologisk
intakt. Du mistænker subaraknoidalblødning.
Ved undersøgelsen bekræftes din mistanke om subaraknoidalblødning.
Hvad er den hyppigste årsag til ikke traumatisk subaraknoidalblødning?
a. Pituitær apopleksi
b. Bristet cerebralt aneurysme
c. Arteriovenøs malformation
d. Blødning i tumor cerebri
b. Bristet cerebralt aneurysme
E20
48- årig mand løber på løbebånd i fitness center. Pludselig får han hovedpine og
synsforstyrrelser. Det aftager dog hurtigt, men han ringer til egen læge senere samme
dag. Denne beder ham om at komme i klinikken. Nu er hovedpinen væk, blodtrykket dog
lidt for højt. De aftaler genbesøg om en uge.
To dage senere i forbindelse med at han ser TV får han pludselig svær hovedpine. Han
går tidligt i seng men næste morgen er hovedpinen yderligere forværret og han er svært
forkvalmet. Hustru bliver nervøs og får ham overtalt til at de kører forbi skadestuen. Her
møder du som ung læge patienten.
Du finder at han (nu 14 timer efter hovedpinen kom for anden gang) er vågen og har GCS
14 idet han ligger med lukkede øjne. Han er let nakke-rygstiv og ellers neurologisk intakt. Du
mistænker subaraknoidalblødning.
Idet du står ved patientens seng og vil fortælle ham om resultatet af undersøgelserne, bliver han fjern.
Han svarer ikke længere på tiltale og ved smertestimulation grynter han. Han åbner ikke øjnene, men
forsøger at fjerne din hånd fra der hvor du udøver smertestimulation.
Du ringer til neurokirurgisk vagthavende og fortæller om patienten. Du fortæller at han
har en Glasgow Coma Scale Score på:
a. 3
b. 6
c. 8
d. 10
e. 12
c. 8
E20
48- årig mand løber på løbebånd i fitness center. Pludselig får han hovedpine og
synsforstyrrelser. Det aftager dog hurtigt, men han ringer til egen læge senere samme
dag. Denne beder ham om at komme i klinikken. Nu er hovedpinen væk, blodtrykket dog
lidt for højt. De aftaler genbesøg om en uge.
To dage senere i forbindelse med at han ser TV får han pludselig svær hovedpine. Han
går tidligt i seng men næste morgen er hovedpinen yderligere forværret og han er svært
forkvalmet. Hustru bliver nervøs og får ham overtalt til at de kører forbi skadestuen. Her
møder du som ung læge patienten.
Du finder at han (nu 14 timer efter hovedpinen kom for anden gang) er vågen og har GCS 14 idet han
ligger med lukkede øjne. Han er let nakke‐rygstiv og ellers neurologisk intakt. Du mistænker
subaraknoidalblødning.
Neurokirurgisk vagthavende beder dig om at foretage ny CT skanning.
Billederne - 2 forskellige snit af samme skanning - viser (intet billede).
Forskellen på de to skanninger er:
a. Tilkomst af SAH
b. Tilkomst af SAH og intracerebralt hæmatom
c. Tilkomst af SAH og epidural blødning
d. Tilkomst af SAH og subduralt hæmatom
b. Tilkomst af SAH og intracerebralt hæmatom
E20
78 årig med tidligere myokardieinfarkt indbragt kl 18:30 med Falck pga afasi, højresidig central facialisparese og højresidig hemiparese med debut kl 16:15. Er i behandling med magnyl og simvastatin. Er patienten mulig kandidat til trombolysebehandling?
a. Ja, men behov for supplerende anamnese og CT af cerebrum inden endelig stillingtagen til trombolysebehandling
b. Nej, patienten er for gammel til trombolysebehandling
c. Ja, behandling kan påbegyndes straks ved ankomst til skadestuen
d. Nej, trombolysebehandling gives kun til patienter med tidligere apopleksi
e. Ja, hvis symptomerne fortsat er til stede efter 24 timer kan gives trombolysebehandling
a. Ja, men behov for supplerende anamnese og CT af cerebrum inden endelig stillingtagen til trombolysebehandling
E20
En mand på 30 år er henvist til neurologisk ambulatorium, da han i løbet af få dage har udviklet snurrende fornemmelse fra umbilicus og nedefter. Han har svært ved at mærke, når han lader vandet. Ved objektiv undersøgelse findes der udover sensibilitetsforstyrrelse i anførte område hyperrefleksi i benene og bilateralt Babinski-fænomen. For 5 år siden havde han 3 uger varende sløret syn på højre øje med ledsagende smerter bag øjet. Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
a. Borrelia-infektion
b. Dissemineret sklerose/multipel sklerose
c. Amyotrofisk lateral sklerose
d. Polyneuropati
e. Tumor cervikalt i spinalkanalen
b. Dissemineret sklerose/multipel sklerose
E20
En 45-årig mand får diagnosticeret en hjernetumor i form af et oligodendrogliom. Tumoren har tab af kromosom 1p og 19q. Hvilket af følgende gener vil desuden være muteret i tumorens DNA?:
a. HTT genet
b. APP genet
c. IDH genet
d. PSEN1 genet
c. IDH genet
E20
En 30-årig tidligere rask kvinde er blevet indlagt i Afdelingen med parese i alle 4 ekstremiteter, bilateral facialisparese og bortfald af alle dybe reflekser. Desuden er vibrations- og stillingssans kompromitteret distalt i underekstremiteterne. Hun havde for 3 uger siden forbigående diarre (3 dage) og fra ugen efter har der været sovende paræstesier i hænder og fødder. Der er netop blevet udført neurofysiologisk undersøgelse, der viser aksonal sensori-motorisk polyneuropati. Hvilket udsagn er mest korrekt:
a. Der kan ikke være tale om Guillain Barre Syndrom da der ved neurofysiologisk undersøgelse er fundet aksonal polyneuropati.
b. Der er oplagt tale om Guillain Barre Syndrom og forudgående diarre episode indikerer en dårlig prognose.
c. Der er tale om Guillain Barre Syndrom og der er ikke indikation for Immunglobulin behandling (IVIG) da det ikke hjælper på denne variant af sygdommen.
d. Patienten har formentlig en høj cervikal spinalstenose eller cervikal transversel myelitis, da de manglende dybe reflekser svarer hertil
e. Billedet svarer til neuroborreliose og der bør udføres spinalvæskeundersøgelse for Borrelia antistoffer og celletal
b. Der er oplagt tale om Guillain Barre Syndrom og forudgående diarre episode indikerer en dårlig prognose.
E20
64 årig kvinde er blevet henvist til Neurologisk Ambulatorium pga. et tilfælde af 20 minutters varighed med utydelig tale samt tyngdefornemmelse og styringsbesvær af højre arm. CT-scanning af cerebrum, duplex skanning af halskar og EKG er alle normale. LDL-cholesterol: 4.8 mmol/l. Hvilken forebyggende behandling vil du anbefale efter dette tilfælde
a. Simvastatin monoterapi livslangt
b. Behandling i 6 mdr med clopidogrel og simvastatin - derefter magnyl og simvastatin
c. Clopidogrel og simvastatin i 12 mdr - derefter simvastatin monoterapi
d. Clopidogrel og simvastatin livslangt
e. Marevan og simvastatin livslangt
d. Clopidogrel og simvastatin livslangt
E20
En 60-årig tidligere rask mand henvises til Neurologisk Ambulatorium, da han over 3 måneder har udviklet nedsat kraft i venstre hånd. Han har ingen smerter eller føleforstyrrelser i venstre overekstremitet, og har heller ikke nakkesmerter. Ved objektiv undersøgelse finder du atrofi af muskulaturen i venstre hånd samt fascikulationer i musklerne omkring skuldrene og på overarmene. De dybe reflekser er hyperaktive på både OE og UE. Der er ingen sensoriske udfald. Hvad er din tentative diagnose?
a. Amyotrofisk lateral sklerose
b. Cervikal rodpåvirkning
c. Fokalt muskelsvind
d. Multipel sklerose
e. Mononeuropathia multiplex
a. Amyotrofisk lateral sklerose
E20
En 51-årig tidligere rask mandlig børsmægler har arbejdet sent på kontoret. Næste morgen finder rengøringsassistenten manden liggende bevidstløs hen over skrivebordet. Manden indbringes til nærmeste sygehus, hvor en scanning viser en stor subarachnoidalblødning. Hvilken vaskulær forandring er den mest sandsynlige tilgrundliggende årsag?
a. Amyloid angiopati
b. Aneurisme
c. Cerebral brovene (w superiores cerebri) læsion
d. Hyalin arteriokosklerose
b. Aneurisme
E20
Anti-NMDA encefaltis er den hyppigste form for autoimmun encefalitis. Hvilket af følgende udsagn om anti-NMDA-receptor encefalitis er korrekt?
a. Sygdommen rammer hyppigst ældre mænd
b. Ved debut har patienterne ofte en almen sygdomsfølelse, efterfulgt af psykiatriske symptomer.
c. Sygdommen er altid associeret med lungecancer (paraneoplastisk fænomen)
d. Ved udredning af sygdommen er MR skanning og spinalvæske altid abnorme
b. Ved debut har patienterne ofte en almen sygdomsfølelse, efterfulgt af psykiatriske symptomer.
F17
Hyppigste form for primær hjernetumor hos voksne er
a. Meningeom
b. Metastase
c. Hypofyse adenom
d. Gliacelletumor
d. Gliacelletumor
F17
En 60-årig tidligere rask mand henvises til Neurologisk Ambulatorium, da han over 3
måneder har udviklet nedsat kraft i venstre hånd. Han har ingen smerter eller
føleforstyrrelser i venstre overekstremitet, og har heller ikke nakkesmerter.
Ved objektiv undersøgelse finder du atrofi af muskulaturen i venstre hånd samt
fascikulationer i musklerne omkring skuldrene og på overarmene. De dybe reflekser er
hyperaktive på både OE og UE. Der er ingen sensoriske udfald.
Hvad er din tentative diagnose?
- Amyotrofisk lateralsklerose
- Cervikal rodpåvirkning
- Fokalt muskelsvind
- Multipel sklerose
- Mononeuropathia multiplex
- Amyotrofisk lateralsklerose
F17
Du er speciallæge i almen medicin og bliver kontaktet af en af dine patienter. Det drejer sig
om en 43 årig kvinde som for 5 dages siden havde et ca. 20 minutter varende tilfælde med
synsbortfald mod højre og samtidig føleforstyrrelser samt let styringsbesvær af højresidige
ekstremiteter
Hvad er din tentative diagnose?
- Amaurosis fugax
- Migræne med aura
- TIA (TCI)
- Hypofysetumor
- TIA (TCI)
F17
Første symptom på en tumor i hjernen kan være
a. Krampeanfald
b. Lammelse i en ekstremitet
c. Tiltagende hovedpine
d. Alle ovenstående
d. Alle ovenstående
F17
En 23 årig kvinde møder i skadestuen med svær hovedpine, kvalme og lysskyhed
gennem 6 timer. Ved objektiv undersøgelse er hun febril (39,9) nakkestiv og med
påvirket bevidsthedsniveau (hun svarer relevant, men falder hen, når man ikke taler
med hende). Der er normale pupilforhold, ingen facialisparese og pt. bevæger alle
ekstremiteter. Pt. er kendt med forkølelsessår og har herpes labialis i udbrud.
Hvilke af følgende handlinger skal foretages først.
a. Journaloptagelse med fuld objektiv undersøgelse
b. Grundig neurologisk undersøgelse mhp. fokale udfald
c. Lumbalpunktur
d. CT skanning af cerebrum
e. Start af empirisk antibiotika behandling for meningitis
f. Start af behandling for herpes encephalitis
c. Lumbalpunktur
F17
En 78 årig mand har velbehandlet hypertension, men er herudover i det væsentlige rask. Nu
bliver han indlagt akut på neurologisk afdeling pga. pludselig opstået talebesvær og
kraftnedsættelse i højresidige ekstremiteter. Symptomerne opstod 90 minutter før ankomst
til sygehuset. Ved indlæggelsen er han vågen og klar, han har let afasi samt moderat
højresidig hemiparese. CT-scanning af cerbrum: ia. EKG: atrieflimren.
Hvilken akut behandling vil du overveje?
A. I.v. trombolysebehandling
B. AK behandling med marevan
C. DC konvertering af atrieflimren
D. AK behandling med dabigatran
E. AK behandling med heparin
A. I.v. trombolysebehandling
F17
En 67-årig mand med et langvarigt alkoholmisbrug pådrager sig i forbindelse med et fald et
mindre hovedtraume og deraf følgende en subdural blødning. Hvilket/hvilke blodkar er i den
forbindelse blevet læderet:
- Arteria cerebri media
- Arteria meningea media
- Sinus sagittalis superior
- Venae cerebri superiores
- Venae cerebri superiores
F17
En 25-årig kvinde møder til undersøgelse i ambulatoriet. I den sidste måned har hun været
generet af intermitterende dobbeltsyn og hængende højre øjenlåg. Om morgenen har der
oftest ikke været nogen problemer, men midt på formiddagen er dobbeltsynet tydeligt, og
det forsvinder først efter en middagslur på ½ til 1 time.
Hvilken paraklinisk undersøgelse vil være det første valg?
A. Lumbalpunktur med henblik på kvantitativ og kvalitativ proteinundersøgelse
B. MR-skanning af cerebrum
C. Blodprøve med henblik på bestemmelse af acetylcholinreceptor antistof
D. Muskelbiopsi til undersøgelse for mitochondrie myopati
E. Blodprøve med henblik på bestemmelse af ioniseret calcium
C. Blodprøve med henblik på bestemmelse af acetylcholinreceptor antistof
F17
Essay 13 delspørgsmål 1
En 32-årig kvinde fortæller, at hun har haft sløret syn tiltagende igennem nogle dage på
højre side, øjenbevægelser er lidt smertefulde.
Du mener, at patienten kan have
- migræne med aura
- nethindeløsning
- opticusneurit
- giant celle vaskulitis (temporal arteritis)
- opticusneurit
F17
Essay 13 delspørgsmål 2
En 32-årig kvinde fortæller, at hun har haft sløret syn tiltagende igennem nogle dage på
højre side, øjenbevægelser er lidt smertefulde.
Du har stillet diagnosen opticusneurit.
Du undersøger patienten og forventer at finde
- normal synsstyrke på begge sider
- anisocoria
- symmetriske pupiller
- abnorme øjenbevægelser
- normal synsstyrke på begge sider
F17
Essay 13 delspørgsmål 3
En 32-årig kvinde fortæller, at hun har haft sløret syn tiltagende igennem nogle dage på
højre side, øjenbevægelser er lidt smertefulde.
Du finder symmetriske pupiller.
Du finder slørret syn på højre øje 6/18 og normal visus på venstre øje, samt forsinket
direkte pupilrefleks på højre side og normal fundus ved ofthalmoskopi.
Er det kompatibelt med diagnosen opticus neuritis?
- Ja
- Nej
- Ja
F17
Essay 13 delspørgsmål 4
En 32-årig kvinde fortæller, at hun har haft sløret syn tiltagende igennem nogle dage på
højre side, øjenbevægelser er lidt smertefulde.
Du konkluderede, at den neurologiske undersøgelse understøtter diagnosen opticusneurit
på højre side.
Hvad gør du?
- Jeg behandler patienten med 500 mg methylprednisolon i 4 dage.
- Jeg behandler patienten med NSAID.
- Jeg gør ikke noget.
- Ser patienten til en kontroltid om 2 uger.
- Jeg behandler patienten med 500 mg methylprednisolon i 4 dage.
F17
Essay 13 delspørgsmål 5
En 32-årig kvinde fortæller, at hun har haft sløret syn tiltagende igennem nogle dage på
højre side, øjenbevægelser er lidt smertefulde.
Hvilke informationer synes du er mest relevant at spørge om?
- Har du hovedpine?
- Har du palpitation?
- Har du tidligere haft andre symptomer, såsom muskelsvaghed, svimmelhed, dobbeltsyn,
følelsesproblemer?
- Har du slægtninge med øjensygdomme?
- Har du tidligere haft andre symptomer, såsom muskelsvaghed, svimmelhed, dobbeltsyn,
F17
Essay 13 delspørgsmål 6
En 32-årig kvinde fortæller, at hun har haft sløret syn tiltagende igennem nogle dage på
højre side, øjenbevægelser er lidt smertefulde.
Patienten fortæller dig, at hun havde svært ved at bruge højre hånd for et år siden, hun
havde svært ved at skrive pænt og oplevede svimmelhed. Det varede i et par uger,
hvorefter det gik over.
Du undersøger patienten og finder problemer med koordination og nystagmus.
Hvad gør du?
- Jeg beder om CT-undersøgelse af hovedet.
- Jeg beder om FDG PET-CT.
- Jeg bestiller MR-skanning af cerebrum og jeg undersøger cerebrospinalvæsken.
- Jeg henviser patienten til Ørenæsehalslæge.
- Jeg bestiller MR-skanning af cerebrum og jeg undersøger cerebrospinalvæsken.
F17
Essay 13 delspørgsmål 7
En 32-årig kvinde fortæller, at hun har haft sløret syn tiltagende igennem nogle dage på
højre side, øjenbevægelser er lidt smertefulde.
Cerebrospinalvæske viser oligoklonale bånd, og MR-skanning viser T2-vægtede
hyperintensiteter omkring 3. venrtikel, pons og cerebellar peduncle.
Kan du stille diagnosen multipel sclerose?
- Ja, patienten har progressiv multipel sklerose
- Nej, patienten har systemisk sklerose
- Nej, Patienten har klinisk isoleret syndrom
- Ja, patienten har attakvis multipel sklerose
- Ja, patienten har attakvis multipel sklerose
F17
Essay 13 delspørgsmål 8
Du stillede diagnosen MS: en opticus neuritis og et tidligere cerebellært attak med MRlæsioner, hvilket opfylder dissemination i tid og sted.
Hvad gør du?
- Patienten opfylder kriterier og tilbydes forebyggende behandling.
- Jeg fortæller patienten, at vi skal vente på yderligere et andet attak før der er indikation
for at starte behandling.
- Jeg fortæller patienten, at vi skal behandle hende igen med methylprednisolon.
- Patienten skal henvises til stamcellebehandling på Rigshospitalet.
- Patienten tilbydes immunsuprimerende b-celle terapi
- Patienten opfylder kriterier og tilbydes forebyggende behandling.
F21
En 25-årig, tidligere rask, kvinde klagede over dobbeltsyn og hængende øjenlåg.
Hun har også bemærket svaghed i ansigtsmusklerne. Du kunne ikke umiddelbart se
noget galt med hendes øjne og ansigt, men hendes øjenlåg hang i den ene side da
du bad hende kigge opad i et minut.
Hvilket af nedenstående udsagn er korrekt?
a. Sygehistorien tyder på sygdom i den neuromuskulære overgang, men de
objektive tegn passer ikke med diagnosen.
b. Der er desværre ikke nogen blodprøver, som kan være med til at
understøtte diagnosen.
c. Der findes effektive behandlinger mod sygdommen, men
på længere sigt er prognosen særdeles dårlig.
d. Selv ved en særdeles hårdt ramt patient med denne
sygdom er behandling ikke udsigtsløs.
d. Selv ved en særdeles hårdt ramt patient med denne
F21
55 årig tidligere rask mand som inden for de seneste 2 måneder, sidst for 2 dage
siden, har haft 5 tilfælde af moderat venstresidig, dunkende hovedpine af 8 timers
varighed ledsaget af kvalme og opkastning. Objektivt findes let højresidig central
facialisparese og højresidigt Babinskis tåfænomen men herudover normale forhold.
Hvad mistænker du:
a. Migræne uden aura. Påbegynder behandling med triptaner
b. Spændingshovedpine. Henviser til fysioterapeut
c. Hortons hovedpine. Iværksætter iltbehandlingd. Tumor cerebri. Henviser til MR af cerebrum
c. Hortons hovedpine. Iværksætter iltbehandlingd. Tumor cerebri. Henviser til MR af cerebrum
F21
32-årig kvinde indbringes med Falck til trombolysevurdering pga talebesvær.
Hun debuterede for knap 1 time siden med 10-15 minutter varende flimrende
synsforstyrrelser i højre side af synsfeltet. Da synsforstyrrelserne aftog tilkom
sovende føleforstyrrelser i højre ansigtshalvdel og højre arm, hvorfor hun kaldte
“112”. Da ambulancen ankom 15 minutter senere var føleforstyrrelserne afløst af
formuleringsbesvær som atter var i aftagende ved ankomst til sygehuset. Hun klager
nu over venstresidig lokaliseret hovedpine. Patienten har haft et lignende tilfælde for
2 mdr. siden.
Hvad er din tentative diagnose?
a. Subarachnoidalblødning
b. TIA/TCI tilfælde
c. Simpelt partielt epileptisk anfald
d. Tumor cerebri
e. Migræne med aura
e. Migræne med aura
F21
Du er læge i neurologisk ambulatorium, hvor du undersøger en 64 årig tidligere
rask kvinde. Hun har for 1 uge siden haft et tilfælde af 30 minutters varighed med
hængende venstre mundvig samt kraftnedsættelse og styringsbesvær af
venstresidige ekstremiteter. Symptomerne er fuldt remitteret og den objektive
neurologiske undersøgelse er normal. CT af cerebrum og EKG er normale.
Halskarduplex viser tegn på 70% stenose af venstre a. carotis interna.
Hvilken behandling vil du iværksætte?
a. Påbegynde trombocythæmmerbehandling og henvise til subakut
karkirurgisk vurdering mhp. carotiskirurgi
b. Påbegynde NOAK behandling og henvise til subakut karkirurgisk vurdering mhp.
carotiskirurgi
c. Påbegynde trombocythæmmerbehandling
d. Påbegynde NOAK behandling
c. Påbegynde trombocythæmmerbehandling
F21
Du er læge i almen medicin og ser i konsultationen en 72 årig mand med KOL
og hypertension. Patienten havde for 3 måneder siden et TIA/TCI tilfælde med 20
minutter varende talebesvær og højresidig hemiparese. CT af cerebrum var normal.
Halskarduplex viste venstresidig carotisokklusion. Patienten blev sat i livslang
behandling med clopidogrel og anbefalet kolesterolsænkende kost. Hans LDLkolesterol er nu 2,9 mmol/l.Vil du anbefale behandling med statin præparat ?
a. Ja, der er indikation for at anbefale statin behandling
b. Nej, LDL-kolesterol er indenfor normal området (< 3,0 mmol/l)
c. Nej, statin behandling er kun indiceret ved samtidig iskæmisk
hjertesygdom og/eller claudicatio intermittens
d. Nej, statinbehandling er kontraindiceret ved behandling med clopidogrel
a. Ja, der er indikation for at anbefale statin behandling
F21
En 60-årig storryger fik pludselig indsættende hængende højre mundvig,
lammelse og føleforstyrrelser i højre arm og ben samt taleproblemer. CT af
cerebrum foretaget ca. 30 minutter efter symptomdebut viste normale forhold. Hans
gener remitterede indenfor få døgn, fraset let nedsat følesans i højre arm og ben.
Ultralyd af halskar viste en 80% stenose i højre carotis interna, mens der i venstre
carotis interna var minimal stenose. Efterfølgende CT-angio bekræftede den
højresidige carotis interna stenose.
Hvilke af følgende udsagn er korrekt:
a. Eftersom patienten kun har beskedne gener, er der ikke indikation for
endarterektomi
b. Han bør henvises til vurdering for endarterektomi, men først om 8 uger, så
han kan restituerec. Han skal henvises til vurdering for endarterektomi og helst indenfor 2 uger
d. Endarterektomi er ikke relevant hos denne patient, da stenosen ikke er
symptomgivende.
d. Endarterektomi er ikke relevant hos denne patient, da stenosen ikke er
F21
Hvilket af følgende udsagn er korrekt om en 75-årig patient med akut iskæmisk
stroke med højresidige udfald, uden kendt atrieflimmer og med EKG med sinusrytme
ved ankomst til sygehuset?
a. Påvisning af højresidig carotisstenose ved CT-angio er indikation for
endarterektomi
b. Der bør foretages transøsofageal ekkokardiografi på mistanke om
persisterende foramen ovale
c. CT af cerebrum i den akutte fase vil ikke altid vise infarkt tegn, men vil
kunne udelukke hjerneblødning
d. Der bør opstartes behandling med NOAK eller marevan så snart
hjerneblødning er udelukket
c. CT af cerebrum i den akutte fase vil ikke altid vise infarkt tegn, men vil
F21
Hvad er IKKE et typisk CSF fund hos en patient med multipel sklerose ?
a. Oligoklonale bånd
b. Forhøjet IgG-indeks
c. Leukocytter 5/mikroliter
d. Protein 1,2 g/l
d. Protein 1,2 g/l
F21
Du er blevet sendt i klinik i en almen praksis. Din næste patient kommer grundet
træthed, og du synes han ser lidt bleg ud. Han kommer i sit arbejdstøj, så du kan se,
at han er rørlægger. Ved hvilket af disse yderligere symptomer skal du særligt
overveje, om patienten kunne have en blyforgiftning fra sit arbejde?
a. Gentagne synkoper
b. Dropfod
c. Amaurosis fugax
d. Tinnitus
e. Smerter svarende til nervus trigeminus innervationsområde
b. Dropfod
F21
En 65 årig kvinde skal opereres for et tuberculum sellae meningeom med
påvirkning af højre n. opticus. Der er intet peritumoralt ødem, men patienten har
gennem de sidste måneder observeret nedsat syn på højre øje.Der planlægges udførelse af en højresidig fronto-temporal kirurgisk adgang. Efter
udsavning af kraniotomien og åbning af dura skal tumor lokaliseres ved tuberculum
sellae (frembulingen foran hypofyselejet på gulvet af regio frontalis). Højre frontallap
skal således holdes til side med en hjerne spatel. For at mindske behovet for
retraktion på frontallappen under tumor fjernelse, skal hjernen fylde mindst muligt i
kraniekassen.
Med Monroe-Kellie doktrinet in mente: Hvilke metoder har neurokirurgen og
anæstesiologen til at få hjernen til at fylde mindre i denne ”akutte” situation?
a. Hypoventilation til PaCO2 ca 7,0 og iv infusion af 100 mg hydrocortison?
b. Hypoventilation til PaCO2 ca 7,0 og iv infusion af hypertont NaCl
c. Øge patientens hæmoglobin koncentration med to portioner SAG-M
d. Let hyperventilation til PaCO2 ca 4,0 og iv infusion af hypertont NaCl
samt udtømning af liqour fra den præoptiske cisterne
e. Akut administration af 125 mg solu-medrol iv
d. Let hyperventilation til PaCO2 ca 4,0 og iv infusion af hypertont NaCl
F21
En 25-årig kvinde indlægges på akutmodtagelse, da hun har udviklet svaghed i
benene og armene over de sidste 2 dage. Hun har fået lidt besvær med at rejse sig
fra siddende stilling. Hun havde for 5 dage siden lidt snurren i fødderne, men det
forsvandt igen. Der er nu smerter i musklerne i ryg, sædeparti og lår.
Du undersøger patienten og finder parese med kraft grad 4 i både arme og ben, dog
er dorsal-fleksion over ankelled kun kraft grad 2-3. Du kan ikke udløse de dybe
reflekser på benene og de er ganske svage på armene. Plantar-reflekserne er
normale. Der er en let bilateral facialis-parese af perifer type. Der er lidt nedsat
berørings- og vibrationssans på tå 1 bilateralt. Øvrig neurologisk undersøgelse er
normal, patienten kan stadig gå selvstændigt og der er ikke påvirkning af
synkefunktion og vejrtrækning.
Hvilken diagnose finder du mest sandsynlig
a. Neuroborreliose
b. Myastenia gravis
c. Guillain Barré syndrom
d. Kronisk sensorisk-motorisk polyneuropati
e. Myositis
c. Guillain Barré syndrom
F21
En 25-årig kvinde indlægges på akutmodtagelse, da hun har udviklet svaghed i benene og
armene over de sidste 2 dage. Hun har fået lidt besvær med at rejse sig fra siddende stilling. Hun
havde for 5 dage siden lidt snurren i fødderne, men det forsvandt igen. Der er nu smerter i
musklerne i ryg, sædeparti og lår.
Du undersøger patienten og finder parese med kraft grad 4 i både arme og ben, dog
er dorsal-fleksion over ankelled kun kraft grad 2-3. Du kan ikke udløse de dybe
reflekser på benene og de er ganske svage på armene. Plantar-reflekserne er
normale. Der er en let bilateral facialis-parese af perifer type. Der er lidt nedsat
berørings- og vibrationssans på tå 1 bilateralt. Øvrig neurologisk undersøgelse er
normal, patienten kan stadig gå selvstændigt og der er ikke påvirkning af
synkefunktion og vejrtrækning.
Den mest sandsynlige diagnose er Guillain Barré syndrom.
Med denne diagnose, vil det være vigtigst, at supplere anamnesen ved at spørge
om:
a. Lignende tilfælde i familien i den seneste måned
b. Arvelige sygdomme i familien
c. Infektionssygdomme eller vaccinationer de seneste måneder
d. Udenlandsrejser i de seneste 3 måneder
c. Infektionssygdomme eller vaccinationer de seneste måneder
F21
En 25-årig kvinde indlægges på akutmodtagelse, da hun har udviklet svaghed i
benene og armene over de sidste 2 dage. Hun har fået lidt besvær med at rejse sig
fra siddende stilling. Hun havde for 5 dage siden lidt snurren i fødderne, men det
forsvandt igen. Der er nu smerter i musklerne i ryg, sædeparti og lår.
Du undersøger patienten og finder parese med kraft grad 4 i både arme og ben, dog
er dorsal-fleksion over ankelled kun kraft grad 2-3. Du kan ikke udløse de dybe
reflekser på benene og de er ganske svage på armene. Plantar-reflekserne er
normale. Der er en let bilateral facialis-parese af perifer type. Der er lidt nedsat
berørings- og vibrationssans på tå 1 bilateralt. Øvrig neurologisk undersøgelse er
normal, patienten kan stadig gå selvstændigt og der er ikke påvirkning af
synkefunktion og vejrtrækning.
Du spørger patienten om infektionssygdomme og vaccinationer de seneste
måneder. Patienten oplyser, at hun for 3 uger siden havde maveonde og diarré i et
par dage.Hvis du skulle foretage yderligere undersøgelser, hvad ville du så prioritere højst
a. Nerveledning (ENG) og spinalvæske for protein
b. MR-scanning af col. cervikalis og spinalvæske for protein
c. Nerveledning (ENG) og spinalvæske for Borrelia antistof
d. MR-scanning af col. totalis og spinalvæske for protein
e. Nerveledning (ENG) og spinalvæske for Borrelia antistof
a. Nerveledning (ENG) og spinalvæske for protein
F21
En 25-årig kvinde indlægges på akutmodtagelse, da hun har udviklet svaghed i
benene og armene over de sidste 2 dage. Hun har fået lidt besvær med at rejse sig
fra siddende stilling. Hun havde for 5 dage siden lidt snurren i fødderne, men det
forsvandt igen. Der er nu smerter i musklerne i ryg, sædeparti og lår.
Du undersøger patienten og finder parese med kraft grad 4 i både arme og ben, dog
er dorsal-fleksion over ankelled kun kraft grad 2-3. Du kan ikke udløse de dybe
reflekser på benene og de er ganske svage på armene. Plantar-reflekserne er
normale. Der er en let bilateral facialis-parese af perifer type. Der er lidt nedsat
berørings- og vibrationssans på tå 1 bilateralt. Øvrig neurologisk undersøgelse er
normal, patienten kan stadig gå selvstændigt og der er ikke påvirkning af
synkefunktion og vejrtrækning.
Du vælger at få udført nerveledning (ENG) og undersøge spinalvæske for protein.
Begge undersøgelser blev udført og viste normale forhold. Du genovervejer
diagnosen Guillain Barré syndrom.
Hvad er det mest korrekte
a. Når både nerveledning (ENG) og spinalprotein er normalt kan det ikke
være Guillain Barré syndrom
b. Mindst en af nerveledning (ENG) og protein i spinalvæske skal være abnorm for at
stille diagnosen Guillain Barré syndrom
c. Bilateral facialisparese af perifer type taler imod diagnosen Guillain Barré
syndrom
d. Diagnosen kan stilles alene på det kliniske billede der er beskrevet
d. Diagnosen kan stilles alene på det kliniske billede der er beskrevet
F21
En 25-årig kvinde indlægges på akutmodtagelse, da hun har udviklet svaghed i
benene og armene over de sidste 2 dage. Hun har fået lidt besvær med at rejse sig
fra siddende stilling. Hun havde for 5 dage siden lidt snurren i fødderne, men det
forsvandt igen. Der er nu smerter i musklerne i ryg, sædeparti og lår.
Du undersøger patienten og finder parese med kraft grad 4 i både arme og ben, dog
er dorsal-fleksion over ankelled kun kraft grad 2-3. Du kan ikke udløse de dybe
reflekser på benene og de er ganske svage på armene. Plantar-reflekserne er
normale. Der er en let bilateral facialis-parese af perifer type. Der er lidt nedsat
berørings- og vibrationssans på tå 1 bilateralt. Øvrig neurologisk undersøgelse er
normal, patienten kan stadig gå selvstændigt og der er ikke påvirkning af
synkefunktion og vejrtrækning.
Diagnosen kan stilles alene på det kliniske billede der er beskrevet.
Du overvejer hvordan prognosen er for patientens restitution på lang sigt.
Hvad er mest korrekt
a. Forudgående diarré sygdom peger på dårlig prognose
b. Senere nerveledning (ENG) der viser demyeliniserende nervepåvirkning
peger på dårlig prognose
c. Patientens alder peger på en dårlig prognose
d. Langsom udvikling af symptomer og udfald (parese) peger på en dårlig
prognose.
a. Forudgående diarré sygdom peger på dårlig prognose
F21
En 25-årig kvinde indlægges på akutmodtagelse, da hun har udviklet svaghed i
benene og armene over de sidste 2 dage. Hun har fået lidt besvær med at rejse sig
fra siddende stilling. Hun havde for 5 dage siden lidt snurren i fødderne, men det
forsvandt igen. Der er nu smerter i musklerne i ryg, sædeparti og lår.
Du undersøger patienten og finder parese med kraft grad 4 i både arme og ben, dog
er dorsal-fleksion over ankelled kun kraft grad 2-3. Du kan ikke udløse de dybe
reflekser på benene og de er ganske svage på armene. Plantar-reflekserne er
normale. Der er en let bilateral facialis-parese af perifer type. Der er lidt nedsat
berørings- og vibrationssans på tå 1 bilateralt. Øvrig neurologisk undersøgelse er
normal, patienten kan stadig gå selvstændigt og der er ikke påvirkning af
synkefunktion og vejrtrækning.
Forudgående diarré sygdom peger på en dårlig prognose.
Du flytter patienten til den neurologiske afdeling og planlægger hvad der yderligere
skal ske.
a. Observation for yderligere udvikling er ikke relevant da sygdommen ikke
udvikler efter 1-2 dages forløb
b. Når der ikke er påvirket respiration på nuværende tidspunkt kommer det
ikke senere
c. Omkrikng 25% af Guillain Barré patienter får behov for respirator støtte
d. Peak flow måling er en vigtig måling for at følge udvikling i påvirkning af
respiration
c. Omkrikng 25% af Guillain Barré patienter får behov for respirator støtte
F21
En 25-årig kvinde indlægges på akutmodtagelse, da hun har udviklet svaghed i
benene og armene over de sidste 2 dage. Hun har fået lidt besvær med at rejse sig
fra siddende stilling. Hun havde for 5 dage siden lidt snurren i fødderne, men det
forsvandt igen. Der er nu smerter i musklerne i ryg, sædeparti og lår.
Du undersøger patienten og finder parese med kraft grad 4 i både arme og ben, dog
er dorsal-fleksion over ankelled kun kraft grad 2-3. Du kan ikke udløse de dybe
reflekser på benene og de er ganske svage på armene. Plantar-reflekserne er
normale. Der er en let bilateral facialis-parese af perifer type. Der er lidt nedsat
berørings- og vibrationssans på tå 1 bilateralt. Øvrig neurologisk undersøgelse er
normal, patienten kan stadig gå selvstændigt og der er ikke påvirkning af
synkefunktion og vejrtrækning.Omkring 25% af Guillain Barré patienter får behov for respiratorstøtte og udvikling i
respiration bør følges med måling af vitalkapacitet, simpel observation af respiration
og respirationsfrekvens.
Du overvejer, om der er behov for behandling og hvilken behandling, der kan gives.
Hvad er mest korrekt.
a. Der findes ingen behandlingsmuligheder
b. Prednisolon er en effektiv behandling
c. Højdosis intravenøs immunglobulin er en relevant behandling
d. Plasmaferese er altid førstevalgs-behandling
c. Højdosis intravenøs immunglobulin er en relevant behandling
F21
47 årig kvinde med kendt hypertension, 1-stof behandlet. Får pludselig svær
hovedpine i forbindelse med work-out i fitness centret kl 06.30 om morgenen. Da
hovedpinen ikke fortager sig kører en kollega hende til fælles akutmodtagelsen
(FAM).
Du ser patienten og finder hende vågen med GCS 14 idet hun helst vil ligge med
lukkede øjne. Hun er let nakke-ryg stiv. Neurologisk intakt i øvrigt. Du mistænker en
subarachnoidal blødning.
Hvilken undersøgelse vil du bestille?
a. CT scanning af hjernen
b. MR scanning af hjernen
c. Lumbalpunktur
a. CT scanning af hjernen
F21
47 årig kvinde med kendt hypertension, 1-stof behandlet. Får pludselig svær
hovedpine i forbindelse med work-out i fitness centret kl 06.30 om morgenen. Da
hovedpinen ikke fortager sig kører en kollega hende til fælles akutmodtagelsen
(FAM).Du ser pt og finder hende vågen med GCS 14 idet hun helst vil ligge med lukkede
øjne. Hun er let nakke-ryg stiv. Neurologisk intakt i øvrigt. Du mistænker en
subarachnoidal blødning.
CT - scanningen er normal og kan ikke bekræfte din tentative diagnose.
Hvilken anden undersøgelse vil du nu foretage ?
a. CT scanning med kontrast
b. Lumbalpunktur obs. blodnedbrydningsprodukter
c. Lumbalpunktur obs. leukocytter
b. Lumbalpunktur obs. blodnedbrydningsprodukter
F21
47 årig kvinde med kendt hypertension, 1-stof behandlet. Får pludselig svær
hovedpine i forbindelse med work-out i fitness centret kl 06.30 om morgenen. Da
hovedpinen ikke fortager sig kører en kollega hende til fælles akutmodtagelsen
(FAM).
Du ser pt og finder hende vågen med GCS 14 idet hun helst vil ligge med lukkede
øjne. Hun er let nakke-ryg stiv. Neurologisk intakt i øvrigt. Du mistænker en
subarachnoidal blødning.
Du vælger at foretage lumbalpunktur obs. blodnedbrydningsprodukter.
Hvornår vil du foretage denne undersøgelse ?
a. Med det samme
b. Tidligt næste morgen
c. Ca. 12 timer efter debut af hovedpinen
c. Ca. 12 timer efter debut af hovedpinen
F21
47 årig kvinde med kendt hypertension, 1-stof behandlet. Får pludselig svær
hovedpine i forbindelse med work-out i fitness centret kl 06.30 om morgenen. Da
hovedpinen ikke fortager sig kører en kollega hende til fælles akutmodtagelsen
(FAM).
Du ser pt og finder hende vågen med GCS 14 idet hun helst vil ligge med lukkede
øjne. Hun er let nakke-ryg stiv. Neurologisk intakt i øvrigt. Du mistænker en
subarachnoidal blødning.
Du foretager undersøgelsen ca. 12 timer fra blødningsepisoden.
Den udførte lumbalpunktur obs. blodnedbrydningsprodukter bekræfter diagnosen
subarachnoidalblødning.Hvad er den hyppigste årsag til en subarachnoidalblødning ?
a. For højt blodtryk
b. Bristet cerebralt aneurisme
c. Kokain misbrug
b. Bristet cerebralt aneurisme
F21
47 årig kvinde med kendt hypertension, 1-stof behandlet. Får pludselig svær
hovedpine i forbindelse med work-out i fitness centret kl 06.30 om morgenen. Da
hovedpinen ikke fortager sig kører en kollega hende til fælles akutmodtagelsen
(FAM).
Du ser pt og finder hende vågen med GCS 14 idet hun helst vil ligge med lukkede
øjne. Hun er let nakke-ryg stiv. Neurologisk intakt i øvrigt. Du mistænker en
subarachnoidal blødning.
Den hyppigste årsag til en subarachnoidalblødning er bristet cerebralt aneurisme.
Hvorfor er det vigtigt at opspore blødningskilden ?
a. For at kunne fjerne blodet
b. For at hindre reblødning
c. For at undgå vasospasmer
b. For at hindre reblødning
F21
47 årig kvinde med kendt hypertension, 1-stof behandlet. Får pludselig svær
hovedpine i forbindelse med work-out i fitness centret kl 06.30 om morgenen. Da
hovedpinen ikke fortager sig kører en kollega hende til fælles akutmodtagelsen
(FAM).
Du ser pt og finder hende vågen med GCS 14 idet hun helst vil ligge med lukkede
øjne. Hun er let nakke-ryg stiv. Neurologisk intakt i øvrigt. Du mistænker en
subarachnoidal blødning.
Det er vigtigt at opspore blødningskilden for at hindre reblødning.
Grundet diagnosen vil du gerne indlægge patienten på neurokirurgisk afdeling. Mens
du venter på at patienten kan overflyttes falder hun i bevidsthedsniveau til GCS 7 og
begynder at kaste op.
Hvad gør du først ?
a. Ringer til operationsgangen og beder dem stille frem til akut operation
b. Anlægger akut intracerebral trykmåler på mistanke om ny blødning og
forhøjet intrakranielt tryk
c. Ringer til Anæstesiologisk vagthavende mhp. akut intubation
c. Ringer til Anæstesiologisk vagthavende mhp. akut intubation
F20
En 65-årig kvinde indlægges efter få dages tiltagende gangbesvær. Det hele begyndte med snurrende fornemmelser i fødderne, men herefter var det mest kraftnedsættelsen som generede patienten. Fra at kunne gå lange ture uden problemer, ændredes hendes tilstand på få dage til at hun skulle have hjælp for at klare at gå fra sengen til toilettet grundet svaghed i benene. Armene er også svage. Svagheden kan objektiviseres og er symmetrisk i arme og ben. De dybe reflekser kan ikke fremkaldes i hverken arme eller ben. Plantarreflekserne er normale. Sygeplejersken fortæller at respirationsfrekvensen er 42. A-gas er normal.
Hvilket af nedenstående udsagn er korrekt?
a. Den mest sandsynlige diagnose er apopleksi
b. Da der ikke var oplagte sensoriske tegn, er sygdom i det perifere nervesystem usandsynlig
c. Patienten kan udredes ambulant, eftersom skanning af hjerne og rygmarv og neurofysiologiske undersøgelser, udført for få dage siden på andet sygehus, var alle normale
d. Patienten er respiratorisk truet trods normale arteriegasser
d. Patienten er respiratorisk truet trods normale arteriegasser
F20
En 32-årig kvinde har paræstesier i højre underekstremitet. Hun siger, at det startede for et par uger siden, og nu har hun også paræstesier i højre side af maven op til bryster. Overvejer du en subakut læsion i nervesystemet?
a. Nej
b. Ja, i venstre hemisfære
c. Ja, sygdom i perifere nerver
d. Ja, i rygmarven
d. Ja, i rygmarven
F20
Glioblastomer:
a. Ses hyppigst hos børn og yngre voksne
b. Har en god prognose hvis kirurgi kan fjerne det meste af tumor
c. Behandles oftest med ”wait and see” tilgang og kun ved svære symptomer tilbydes kirurgisk behandling
d. Behandles oftest med kirurgi, strålebehandling og kemoterapi
d. Behandles oftest med kirurgi, strålebehandling og kemoterapi
F20
En 70 årig mand klager over synkebesvær, som har medført utilsigtet vægttab på 15 kg over 3 måneder. Desuden har hans svært ved at holde hovedet oprejst. Du finder svaghed ved hals ekstention, snøvlende tale og bemærker let hængende øjenlåg i højre side. Da du spørger nærmere oplyser patienten at øjet kan lukke helt til om aftenen, men han er usikker på om der er dobbeltsyn. Ledsagende datter, som er sygeplejerske, er meget bekymret for om hendes far har kræft eller ALS.
Hvilken af følgende parakliniske tests vil du have udført først? (OBS! Du må kun vælge én test):
a. Kreatinkinase
b. Neurofysiologiske undersøgelser (ENG og EMG)
c. MR skanning af hoved og hals
d. Acetylkolinreceptorantistof
e. Muskelbiopsi
f. Helkrops PET/CT skanning
d. Acetylkolinreceptorantistof
F20
En 60-årig storryger fik pludselig indsættende hængende højre mundvig, lammelse og føleforstyrrelser i højre arm og ben samt taleproblemer. CT af cerebrum foretaget ca. 30 minutter efter symptomdebut viste normale forhold. Hans gener remitterede indenfor få døgn, fraset let nedsat følesans i højre arm og ben.
Ultralyd af halskar viste en 80% stenose i højre carotis interna, mens der i venstre carotis interna var minimal stenose. Efterfølgende CT-angio bekræftede den højresidige carotis interna stenose.
Hvilke af følgende udsagn er korrekt:
a. Eftersom patienten kun har beskedne gener, er der ikke indikation for endarterektomi
b. Han bør henvises til vurdering for endarterektomi, men først om 8 uger, så han kan restituere
c. Han skal henvises til vurdering for endarterektomi og helst indenfor 2 uger
d. Endarterektomi er ikke relevant hos denne patient, da stenosen ikke er symptomgivende.
d. Endarterektomi er ikke relevant hos denne patient, da stenosen ikke er symptomgivende.
F20
Den hyppigste intrakranielle tumortype er:
a. Metastase
b. Glioblastom
c. Hypofysetumor
d. Medulloblastom
a. Metastase
F20
55 årig mand har slået hovedet op i en åben bagsmæk på sin bil. Har i den forbindelse pådraget sig en flænge over højre øjenbryn og hovedpine. Efter 2 timer fortsat hovedpine. Han køres til skadestuen af sin hustru, for hun synes, han er lidt mere træt end vanligt. Undersøges af dig som vagthavende læge i skadestuen og scores GCS14. Ingen kvalme eller opkastninger. Flængen over højre øjenbryn sutureres.
Hvilket af nedenstående udsagn er korrekt i henhold til Dansk Neurotraumeudvalgs guidelines (én svarmulighed er korrekt)?
a. Patienten kan hjemsendes under behørig observation af pårørende eller venner. Der gives skriftlig og mundtlig commotio cerebri varsel.
b. Da patienten ikke indtager AK behandling eller trombocytaggregationshæmmere kan han udskrives til hjemmet uden yderligere information.
c. Der måles S100Beta. Hvis denne værdi er <0,5 kan patienten udskrives commotio varsel.
d. Der måles S100Beta. Hvis denne værdi er <0,1 kan patienten udskrives med commotio varsel.
d. Der måles S100Beta. Hvis denne værdi er <0,1 kan patienten udskrives med commotio varsel.
E16
En 32-årig mand har igennem de sidste 4 dage haft tiltagende svækkelse i arme og ben.
For 10 dage siden havde han en ukompliceret øvre luftvejsinfektion. Ved indlæggelsen er
han afebril, blodtryk 130/80 og respirationsfrekevensen er 42 (overfladisk). Der er
symmetrisk nedsat muskelkraft bilateralt i ansigtet og i højre og venstre over- og
underekstremitet. De dybe reflekser kan ikke fremkaldes og plantarreflekser er normale.
Den mest sandsynlige diagnose er
- Akut dissemineret encephalomyelitis
- Guillain Barré syndrom
- Myastenis gravis
- Poliomyelitis
- Hjernestammeinfarkt
- Guillain Barré syndrom
E16
En 40-årig mand indlægges akut på neurologisk afdeling, da han over de seneste 2 dage
er blevet dårligt gående. Dagene forinden har han bemærket snurrende paræstesier i
fødderne. Ved neurologisk undersøgelse ved indlæggelsen findes diskret bilateral perifer
facialisparese og ophævede dybe reflekser i arme og ben. Kraften over albuer, ved
håndtryk og for alle funktioner i benene nedsat (MRC styrke 4+ svarende til funktionerne i
armene og styrke 4 svarende til funktionerne i benene). Lumbalpunktur har vist
spinalprotein 0.4 g/l og 2 leukocytter. Blodprøver til undersøgelse af hæmatologi, nyre- og
levertal og infektionsparametre er fundet normale. Vitalkapacitet er målt til 4 liter.
I løbet af dagen forværres tilstanden således selvstændig gangfunktion ophæves, medens
øvrige neurologiske funktioner, vitalkapacitet og blodtryk/puls er uændret.
Hvad vil du foretage dig
- Observere patienten tæt
- Bede om akut overflytning til intensiv afdeling
- Indlede behandling med højdosis intravenøs immunglobulin
- Indlede behandling med højdosis intravenøs binyrebarkhormon
- Give acethylkolinesterase hæmmer intravenøst.
- Indlede behandling med højdosis intravenøs immunglobulin
E16
78 årig med tidligere myokardieinfarkt indbragt kl 18:30 med Falck pga afasi, højresidig
central facialisparese og højresidig hemiparese med debut kl 16:15. Er i behandling med
magnyl og simvastatin. Er patienten mulig kandidat til trombolysebehandling ?
- Ja, men behov for supplerende anamnese og CT af cerebrum inden endelig
stillingtagen til trombolysebehandling
- Nej, patienten er for gammel til trombolysebehandling
- Ja, behandling kan påbegyndes straks ved ankomst til skadestuen
- Nej, trombolysebehandling gives kun til patienter med tidligere apopleksi
- Ja, hvis symptomerne fortsat er til stede efter 24 timer kan gives
trombolysebehandling
- Ja, men behov for supplerende anamnese og CT af cerebrum inden endelig
E16
Du er læge i neurologisk ambulatorium hvor du ser en 74 årig kvinde som gennem knap 1
uge har haft synsforstyrrelser og besvær med at læse. Ved synsfelt undersøgelse finder
du en venstresidig homonym hemianopsi. Du henviser til en MR scanning af hjernen.
Hvad er din tentative diagnose ?
- Neuritis svarende til venstre nervus opticus
- Hypofyseadenom
- Tumorproces i venstre parietal region
- Infarkt i højre occipital region
- Infarkt i højre occipital region
E16
Du er læge på neurologisk afdeling hvor du tager imod en 83 årig mand med kendt
hypertension og velbehandlet diabetes. Han er til daglig særdeles velfungerende men har
nu i næsten 2 døgn haft synsforstyrrelser, balancebesvær og ændret tale. Objektivt finder
du at patienten har dysartri, højresidig ataksi og internukleær oftalmoplegi
Hvad er din tentative diagnose ?
- Iskæmisk apopleksi
- Tumor cerebri
- Subarachnoidalblødning
- Multipel sklerose
- Iskæmisk apopleksi
E16
En mand på 30 år er henvist til neurologisk ambulatorium, da han i løbet af få dage har
udviklet snurrende fornemmelse fra umbilicus og nedefter. Han har svært ved at mærke,
når han lader vandet. Ved objektiv undersøgelse findes der udover sensibilitetsforstyrrelse
i anførte område hyperrefleksi i benene og bilateralt Babinski-fænomen. For 5 år siden
havde han 3 uger varende sløret syn på højre øje med ledsagende smerter bag øjet.
Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
- Borrelia-infektion
- Dissemineret sklerose/ multipel sklerose
- Amyotrofisk lateralsklerose
- Polyneuropati
- Tumor cervikalt i spinalkanalen
- Dissemineret sklerose/ multipel sklerose
E16
En 60-årig tidligere rask mand henvises til Neurologisk Ambulatorium, da han over 3
måneder har udviklet nedsat kraft i venstre hånd. Han har ingen smerter eller
føleforstyrrelser i venstre overekstremitet, og har heller ikke nakkesmerter.
Ved objektiv undersøgelse finder du atrofi af muskulaturen i venstre hånd samt
fascikulationer i musklerne omkring skuldrene og på overarmene. De dybe reflekser er
hyperaktive på både OE og UE. Der er ingen sensoriske udfald.
Hvad er din tentative diagnose?
- Amyotrofisk lateralsklerose
- Cervikal rodpåvirkning
- Fokalt muskelsvind
- Multipel sklerose
- Mononeuropathia multiplex
- Amyotrofisk lateralsklerose
E16
En patient med prostatacancer har fået påvist metastase svarende til corpus af vertebra
TH4. Metastasen påvirker medulla spinalis på dette niveau. De neurologiske tegn
svarende hertil vil typisk være?
- Sensibilitetsgrænse svarende til papilniveau og slap parese i benene
- Sensibilitetsgrænse svarende til papilniveau og spastisk parese i benene
- Sensibilitetsgrænse svarende til umbilicalniveau og spastisk parese i benene
- Slap parese i armene og spastisk parese i benene
- Sensibilitetsgrænse svarende til papilniveau og spastisk parese i benene
E16
Meningeomer er tumorer udgået fra den midterste hjernehinde – arachnoidea.
- Meningeomer ses hos ca. 1/4 af patienter med primære hjerne/hjernehindetumorer
- Meningeomer kan være både god- og ondartede, men er hyppigst ondartede.
- Meningeomer behandles altid med kirurgisk fjernelse efterfulgt af stråle og
kemoterapi
- Meningeomer metastaserer jævnligt til lunger og bughulen
- Meningeomer ses hos ca. 1/4 af patienter med primære hjerne/hjernehindetumorer
E16
Essay 9 – delopgave 1
Du er læge i neurologisk ambulatorium. Her tager du imod en 78 årig mand som for 4
dage siden havde et tilfælde med pludselig indsættende synstab for venstre øje. Han
beskriver det “som et sort gardin der blev trukket for øjet”. Synet på højre øje var normalt.
Der var ingen smerter eller andre symptomer. Synet vendte gradvist tilbage efter ca 10
minutter. Siden da velbefindende. Han er i behandling for hypertension og KOL.
Hvad er din tentative diagnose?
- Migræne med aura
- Multipel sklerose
- Amaurosis fugax
- Dehydratio
- Amaurosis fugax
E16
Essay 9 – delopgave 2
Du er læge i neurologisk ambulatorium. Her tager du imod en 78 årig mand som for 4
dage siden havde et tilfælde med pludselig indsættende synstab for venstre øje. Han
beskriver det “som et sort gardin der blev trukket for øjet”. Synet på højre øje var normalt.
Der var ingen smerter eller andre symptomer. Synet vendte gradvist tilbage efter ca 10
minutter. Siden da velbefindende. Han er i behandling for hypertension og KOL.
Du udreder patienten for amaurosis fugax. CTC og EKG viser helt normale forhold. HbA1c
er normal og LDL kolesterol er 3,2. Hvilken anden blodprøve er du særlig interesseret i?
- Sænkningsreaktion
- TSH
- Creatinin
- S-Natrium
- Sænkningsreaktion
E16
Essay 9 – delopgave 3
Du er læge i neurologisk ambulatorium. Her tager du imod en 78 årig mand som for 4
dage siden havde et tilfælde med pludselig indsættende synstab for venstre øje. Han
beskriver det “som et sort gardin der blev trukket for øjet”. Synet på højre øje var normalt.
Der var ingen smerter eller andre symptomer. Synet vendte gradvist tilbage efter ca 10
minutter. Siden da velbefindende. Han er i behandling for hypertension og KOL.
Sænkningsreaktionen er normal og tyder således ikke på arteritis temporalis.
Ultralydsscanning af halspulsårer viser en 90% stenose af venstre a. carotis interna.
Hvilken medicinsk behandling vil du anbefale patienten?
- Ingen
- Marevan
- NOAK - f.eks apixaban
- Clopidogrel
- Clopidogrel
E16
Essay 9 – delopgave 4
Du er læge i neurologisk ambulatorium. Her tager du imod en 78 årig mand som for 4
dage siden havde et tilfælde med pludselig indsættende synstab for venstre øje. Han
beskriver det “som et sort gardin der blev trukket for øjet”. Synet på højre øje var normalt.
Der var ingen smerter eller andre symptomer. Synet vendte gradvist tilbage efter ca 10
minutter. Siden da velbefindende. Han er i behandling for hypertension og KOL.
Vil du anbefale patienten at blive opereret for den påviste carotisstenose?
- Nej, symptomerne er atter svundet og operation kan derfor ikke anbefales
- Ja, ved operation kan man reducere patientens risiko for cerebralt infarkt og
operation kan derfor anbefales
- Nej, den påviste carotisstenose kan ikke forklare patientens symptomer og
operation kan derfor ikke anbefales
- Nej, patienten er over 70 år og operation kan derfor ikke anbefales
- Ja, ved operation kan man reducere patientens risiko for cerebralt infarkt og
E16
Essay 9 – delopgave 5
Du er læge i neurologisk ambulatorium. Her tager du imod en 78 årig mand som for 4
dage siden havde et tilfælde med pludselig indsættende synstab for venstre øje. Han
beskriver det “som et sort gardin der blev trukket for øjet”. Synet på højre øje var normalt.
Der var ingen smerter eller andre symptomer. Synet vendte gradvist tilbage efter ca 10
minutter. Siden da velbefindende. Han er i behandling for hypertension og KOL.
I ventetiden på indkaldelse til operation for den venstresidige carotisstenose får patienten
pludselig højresidig kraftnedsættelse og talebesvær. Han bliver indbragt med ambulance
til modtagelsen og da du undersøger ham 1 time efter symptomdebut finder du at han har
afasi, højresidig central facialisparese samt moderat højresidig hemiparese. Akut CTC er
normal. EKG viser atrieflimren. Hvad gør du ?
1. Påbegynder supplerende behandling med lavmolekylært heparin
2. Tilkalder karkirurg mhp akut operation for carotisstenosen
3. Skifter patienten fra clopidogrelbehandling til marevanbehandling
4. Tilkalder neurologisk speciallæge mhp trombolysebehandling
- Tilkalder neurologisk speciallæge mhp trombolysebehandling
