Hukommelse Flashcards
F16
48-årig kvinde, hvis mor var dement, henvises pga. progredierende adfærds- og
personlighedsmæssige ændringer gennem det seneste års tid. Den tidligere
velsoignerede dame er blevet ligeglad med personlig hygiejne og påklædning. Hun
har handlet tiltagende impulsivt, tabt dømmekraften og udvist manglende respekt for
sociale normer.
Den objektive undersøgelse afslører koncentrationsproblemer med udtalt
distraherbarhed, mangelfuld kognitiv fleksibilitet og abstrakt tænkning, stor taletrang
med brug af mange indholdstomme og stereotype vendinger. Der er lettere
indprentningsproblemer, men en god hukommelse for nylige begivenheder.
Hvilket udsagn er korrekt?
a. Anamnesen og udfaldssymptomer er suspekte for begyndende Alzheimer
demens
b. Det kliniske billede er foreneligt med frontotemporal demens
c. Henvisning til billeddiagnostik af cerebrum (CT- eller MR-skanning) er ikke
relevant, da det er et meget karakteristisk klinisk billede
d. Denne patient bør tilbydes behandling med kolinesterasehæmmere
b. Det kliniske billede er foreneligt med frontotemporal demens
E19
Ved Alzheimer demens findes en påvirkning af flere kognitive domæner. Den anamnestiske subtype ses hyppigst. Hvilket hukommelsessystem er næsten altid afficeret ved debut af denne klassisk-amnestiske subtype?
a. Semantisk hukommelse
b. Episodisk hukommelse
c. Korttidshukommelse
d. Procedurehukommelse
e. Alle hukommelsessystemer er lige afficeret.
b. Episodisk hukommelse
F18
En 56-årig, tidligere rask kvinde henvises pga. tiltagende adfærdsmæssige problemer. Hendes
ægtemand meddeler at patienten altid har været en alvorstung, pligtopfyldende og
indadvendt kvinde, men gennem det seneste års tid er der sket en markant ændring. Hun er
blevet initiativløs, uinteresseret og undertiden opfarende. Hendes arbejde som sekretær udfører
hun sjusket, samtidig er hun ligeglad, når hun kritiseres af kollegerne eller pårørende. Hun
overholder ikke længere almindelige sociale normer, bruger fx mange bandeord og “æder ofte
uhæmmet ligesom vores hund”. Endelig har hun i de sidste måneder “vist nok drukket for meget
alkohol”.
Ved den objektive undersøgelse er patienten ukoncentreret, til tider impulsiv og generelt ikke
særlig motiveret. Der konstateres udtalt eksekutiv dysfunktion (bl.a. påvirket problemløsning),
mens den episodiske hukommelse stort set er intakt. Den øvrige neurologiske undersøgelse og
diverse blodprøver er normale. En MR-scanning af cerebrum viser let diffus atrofi og aldersvarende
leukoaraiosis.
Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
a. Vaskulær demens
b. Alzheimer demens
c. Wernickes encefalopatid. Lewy body demens
e. Fronto-temporal demens
e. Fronto-temporal demens
F18
En 84-årig dement kvinde med Alzheimers sygdom bliver fundet bevidstløs i sin seng på
plejehjemmet. Hun bringes til hospitalet og en MR-scanning af hjernen viser en stor
intraparenkymal bløding i cerebrum. Kvinden afgår ved døden senere på dagen.
Hvilken af de nævnte karsygdomme er associeret med Alzheimers sygdom?
a. Aterosklerose
b. Cerebral amyloid angiopati
c. Berry aneurisme
d. Arteriovenøs malformation
b. Cerebral amyloid angiopati
F19
48-årig kvinde, hvis mor var dement, henvises pga. progredierende adfærds- og
personlighedsmæssige ændringer gennem det seneste års tid. Den tidligere
velsoignerede dame er blevet ligeglad med personlig hygiejne og påklædning. Hun
har handlet tiltagende impulsivt, tabt dømmekraften og udvist manglende respekt for
sociale normer.
Den objektive undersøgelse afslører koncentrationsproblemer med udtalt
distraherbarhed, mangelfuld kognitiv fleksibilitet og abstrakt tænkning, stor taletrang
med brug af mange indholdstomme og stereotype vendinger. Der er lettere
indprentningsproblemer, men en god hukommelse for nylige begivenheder.
Hvilket udsagn er korrekt?
a. Anamnesen og udfaldssymptomer er suspekte for begyndende Alzheimer
demens
b. Det kliniske billede er foreneligt med frontotemporal demens
c. Henvisning til billeddiagnostik af cerebrum (CT- eller MR-skanning) er ikke
relevant, da det er et meget karakteristisk klinisk billede
d. Denne patient bør tilbydes behandling med kolinesterasehæmmere
b. Det kliniske billede er foreneligt med frontotemporal demens
F19
70-årig pensioneret chauffør indlægges med spontant opståede visuelle
hallucinationer. Patientens pårørende oplyser, at han igennem det sidste års er
blevet tiltagende glemsom og har haft problemer med både at orientere sig i nyeområder og at overskue trafikken. Der har været såvel gode dage, hvor hans
hukommelse og koncentration fungerede fortræffeligt, som dårlige dage, hvor han
ikke engang kunne genkende sine naboer.
Tillige er både patientens bevægelser og tankegang blevet langsommere og han er
begyndt at gå noget trippende. Ved den objektive undersøgelse klager patienten
over velformede visuelle hallucinationer. Desuden findes: reduceret
opmærksomhed, nedsat episodisk hukommelse og visuokonstruktive problemer.
Endelig ses parkinsonistiske tegn, overvejende på højre side.
Anamnesen og det kliniske fund er mest suspekte for:
a. Frontotemporal demens
b. Lewy body demens
c. Vaskulær demens
d. Alzheimer demens
b. Lewy body demens
F17
Hvilke af følgende makroskopiske patoanatomiske forandringer i hjernen er karakteristiske,
men dog ikke patognomoniske ved Alzheimers sygdom?
- Hjerneødem
- Atrofi og Hydrocephalus ex vacuo
- Microgyri
- Atrofi og Hydrocephalus ex vacuo
F17
Du undersøger en 66-årig mand som er generet af hukommelses-problemer. Ægtefællen
som er med ved konsultationen, udtrykker lettelse over at det nu endelig er lykkedes for
hende at få manden overtalt til at gå til læge.
Parret blev gift kort efter at de havde mødt hinanden i 1972, og kvinden fik arbejde som
sygehjælper og manden etablerede et lille renseri, ”Byens Renseri” i 1974 i sidebygningen
til deres hus, hvor han arbejdede alene med at rense tøj for byens folk. I renseriet anvendte
han som rensemiddel mineralsk terpentin de første 20 år og senere frem til lukning i 2015
brugte han ”Perchlor” eller perchloreten, som tilhører gruppen af klorerede
opløsningsmidler. Han havde ingen udsug over maskinen, hvor påfyldning af rensemiddel
foregik manuelt ved at han hældte rensemidlet på maskinen direkte fra flasken ned i
maskinens lille tragt som var placeret bag på maskinen i øjenhøjde. Kvinden fortæller nu, at
grunden til lukningen var at manden gennem de senere havde større og større problemer
med at passe renseriet på grund af hukommelses-problemer, som medførte klager fra
kunderne når de kom for at hente deres tøj, som ofte ikke var blevet renset. Der var også
problemer med regnskaberne og han blev mere og mere opfarende og irritabel og grådlabil, og han faldt altid i også i søvn når de så TV. Kvinden fortæller nu, at problemerne
med ægtefællens hukommelse og irritabilitet desværre ikke er blevet bedre efter renseriet
blev lukket, hvilket hun havde håbet på. Endvidere bekymrer det hende, at ægtefællens
mor led af Parkinson`s syge og hans søster har for nylig fået konstateret en slags demens
på grund af små blodpropper i hjernen. Du undersøger manden og finder ham neurologisk
intakt, men på MMSE (Mini Mental State Examination) scorer han 26 ud af 30. Du har
mistanke om en mulig demenstilstand efter eksponering for opløsningsmidler; hvilken
undersøgelse til belysning af en mulig demenstilstand hos din patient er afgørende for
denne diagnose?
A. Doppler-undersøgelse af begge halskar med undersøgelse for
koagulationsforstyrrelser
B. MR-scanning af cerebrum med i.v.kontrast
C. Neuropsykologisk undersøgelse
D. PET-scanning af cerebrum
E. EEG
F. Bestemmelse af plasma-chlor, TSH og p-Cobolamin
C. Neuropsykologisk undersøgelse
F17
Essay 10 delspørgsmål 1
Du arbejder som læge i Neurologisk ambulatorium og skal undersøge en 75-årig kvinde,
som egen læge henviser til udredning for begyndende demens. Hun møder alene til
forundersøgelsen, da børnene er forhindrede. Patienten oplyser at hun i ca. 3 år ikke
længere husker så godt som tidligere og at hun selv er bekymret for at have Alzheimers
sygdom. Hun bor alene og klarer sig uden andres hjælp. Hun har heller ikke bemærket
problemer ifm bilkørsel.
Kan du med de foreliggende informationer udelukke, at patienten har Alzheimers demens?
- Ja.
- Nej
- Nej
F17
Essay 10 delspørgsmål 2
Du arbejder som læge i Neurologisk ambulatorium og skal undersøge en 75-årig kvinde,
som egen læge henviser til udredning for begyndende demens. Hun møder alene til
forundersøgelsen, da børnene er forhindrede. Patienten oplyser at hun i ca. 3 år ikke
længere husker så godt som tidligere og at hun selv er bekymret for at have Alzheimers
sygdom. Hun bor alene og klarer sig uden andres hjælp. Hun har heller ikke bemærket
problemer ifm bilkørsel.
Alzheimer demens kan ikke udelukkes.
Hvilken yderligere anamnestisk oplysning er mindst relevant i forbindelse med
demensudredningen?
- Medicinanamnese
- Alkoholanamnese
- Tidligere neurologiske sygdomme
- Familieanamnese vedrørende demens
- Evt. personlighedsændring
- Familieanamnese vedrørende demens
F17
Essay 10 delspørgsmål 3
Du arbejder som læge i Neurologisk ambulatorium og skal undersøge en 75-årig kvinde,
som egen læge henviser til udredning for begyndende demens. Hun møder alene til
forundersøgelsen, da børnene er forhindrede. Patienten oplyser at hun i ca. 3 år ikke
længere husker så godt som tidligere og at hun selv er bekymret for at have Alzheimers
sygdom. Hun bor alene og klarer sig uden andres hjælp. Hun har heller ikke bemærket
problemer ifm bilkørsel.Familieanamnese er mindst relevant for at stille diagnosen, idet diagnosen for den enkelte
patient primært bygger på symptomernes karakter og udvikling.
Ved den objektive undersøgelse finder du følgende abnormiteter:
- signifikant svækket hukommelse for nylige autobiografiske begivenheder (episodisk
hukommelse)
- indlæringsproblemer.
Desuden virker hun virkelig bekymret, muligvis sågar deprimeret i mild grad.
Den øvrige neurologiske undersøgelse inkl. screening af de kognitive domæner er
upåfaldende.
Differentialdiagnostisk overvejer du om patienten har begyndende Alzheimer demens eller
MCI (Minimale cognitive impairment). Er det relevant at kontakte patientens børn og i givet
fald hvorfor?
- Ja, mhp. evt. ændring af patientens personlighed og dagligdags aktiviteter.
- Ja, mhp. patientens aktuelle medicin
- Ja, fordi MCI patienter har en speciel hukommelsesprofil, som ikke findes ved
begyndende Alzheimer demens.
- Nej
- Ja, mhp. evt. ændring af patientens personlighed og dagligdags aktiviteter.
F17
Essay 10 delspørgsmål 4
Du arbejder som læge i Neurologisk ambulatorium og skal undersøge en 75-årig kvinde,
som egen læge henviser til udredning for begyndende demens. Hun møder alene til
forundersøgelsen, da børnene er forhindrede. Patienten oplyser at hun i ca. 3 år ikke
længere husker så godt som tidligere og at hun selv er bekymret for at have Alzheimers
sygdom. Hun bor alene og klarer sig uden andres hjælp. Hun har heller ikke bemærket
problemer ifm bilkørsel.
Oplysninger fra familien vedrørende personlighed og dagligdags aktiviteter er vigtige, fordi
demensdiagnosen kræver affektion af 2 kognitive domæner eller 1 kognitivt domæne og
personlighedsforandring.
Med patientens accept kontakter du hendes søn telefonisk. Sønnen, der ser patienten
næsten dagligt, bekræfter hendes anamnese og mener ikke at der er sket en væsentlig
ændring af hendes personlighed. Hun overholder de sociale normer, er høflig og udadvendt.
Han føler sig tryg, når hun kører bil. Dog har han lagt mærke til at hans mor i stigende
omfang brugerhuskesedler og kalenderbog. I øvrigt mener han dog ikke at moderens
dagligdagsaktiviteter er reduceret i forhold til tidligere.
Hvilke undersøgelser er absolut nødvendige for at komme diagnosen nærmere?
- Rutineblodprøver, CT af cerebrum/MR af cerebrum
- Rutineblodprøver, EEG
- Rutineblodprøver, lumbalpunktur mhp. Creutzfeld-Jakob markører
- Rutineblodprøver, DAT-Spect
- Rutineblodprøver, cerebral glucose PET (FDG-PET)
- Rutineblodprøver, CT af cerebrum/MR af cerebrum
F17
Essay 10 delspørgsmål 5
Du arbejder som læge i Neurologisk ambulatorium og skal undersøge en 75-årig kvinde,
som egen læge henviser til udredning for begyndende demens. Hun møder alene til
forundersøgelsen, da børnene er forhindrede. Patienten oplyser at hun i ca. 3 år ikke
længere husker så godt som tidligere og at hun selv er bekymret for at have Alzheimers
sygdom. Hun bor alene og klarer sig uden andres hjælp. Hun har heller ikke bemærket
problemer ifm bilkørsel.
Du har besluttet dig at henvise patienten til både CT af cerebrum og blodprøver. CT viser
alderssvarende normale forhold. Blodprøverne udelukker anæmi, systemisk infektion, nyreeller leversvigt, diabetes mellitus, B 12 vitaminmangel eller stofskiftedysfunktion.
Hvad er din konklusion?
- De kliniske og parakliniske undersøgelsesresultater udelukker et demens syndrom.
Patienten afsluttes.
- Anamnese samt de kliniske og parakliniske undersøgelsesresultater tillader ikke en
endelig diagnose. Der er behov for yderligere undersøgelser.
- Anamnese samt de kliniske og parakliniske undersøgelsesresultater er forenelige
med Alzheimers demens. Du ordinerer medikamentel behandling.
- Anamnese samt de kliniske og parakliniske undersøgelsesresultater tillader ikke en
F17
Essay 10 delspørgsmål 6
Du arbejder som læge i Neurologisk ambulatorium og skal undersøge en 75-årig kvinde,
som egen læge henviser til udredning for begyndende demens. Hun møder alene til
forundersøgelsen, da børnene er forhindrede. Patienten oplyser at hun i ca. 3 år ikke
længere husker så godt som tidligere og at hun selv er bekymret for at have Alzheimers
sygdom. Hun bor alene og klarer sig uden andres hjælp. Hun har heller ikke bemærket
problemer ifm bilkørsel.
For at afklare tilstanden nærmere er der brug for en neuropsykologisk testning.
Ved den neuropsykologiske testning bekræftes hukommelsesproblemer (indlæring,
episodisk hukommelse), som er væsentlig større end hos aldersmatchede kontrolpersoner,
men neuropsykologen finder i øvrigt ikke affektion af andre kognitive domæner og ikke tegn
på depression.
Du konkluderer, at patienten
- opfylder diagnosekriterier for Minimale cognitive impairment (MCI)
- opfylder diagnosekriterier for Alzheimers demens
- opfylder diagnosekriterier for Lewy body demens
- er rask
- opfylder diagnosekriterier for Minimale cognitive impairment (MCI)
F17
Essay 10 delspørgsmål 7
Du arbejder som læge i Neurologisk ambulatorium og skal undersøge en 75-årig kvinde,
som egen læge henviser til udredning for begyndende demens. Hun møder alene til
forundersøgelsen, da børnene er forhindrede. Patienten oplyser at hun i ca. 3 år ikke
længere husker så godt som tidligere og at hun selv er bekymret for at have Alzheimers
sygdom. Hun bor alene og klarer sig uden andres hjælp. Hun har heller ikke bemærket
problemer ifm bilkørsel.
Patienten har MCI.
Hun indkaldes efter 6 måneder til kontrolundersøgelse. Her findes nu affektion af flere
kognitive domæner (visuokonstruktion, hukommelse, sprog). Pga hendes tiltagende
kognitive problemer kører hun ikke længere bil. Efter hun har flere gange glemt at slukke for
komfuret, har hun opgivet at lave varm mad, som patienten nu får leveret udefra. Desuden
har sønnen overtaget at styre patientens økonomi.
Du diagnosticerer nu Alzheimers demens i let grad og finder indikation til medikamentel
behandling. Hvilken substans vil du anbefale?
1. Fiskeolie
2. NMDA antagonist fx Memantin
3. Kolinesterase hæmmer fx Donepezil
4. Levodopa plus decarboxylase hæmmer
5. Trombocytaggregationshæmmer fx Clopidogrel
- Kolinesterase hæmmer fx Donepezil
F21
En 56-årig, tidligere rask kvinde henvises pga. tiltagende adfærdsmæssige
problemer. Hendes ægtemand meddeler at patienten altid har været en alvorstung,
pligtopfyldende og indadvendt kvinde, men gennem det seneste års tid er der sket
en markant ændring. Hun er blevet initiativløs, uinteresseret og undertiden
opfarende. Hendes arbejde som sekretær udfører hun sjusket, samtidig er hun
ligeglad, når hun kritiseres af kollegerne eller pårørende. Hun overholder ikke
længere almindelige sociale normer, bruger fx mange bandeord og ”æder ofte
uhæmmet ligesom vores hund”. Endelig har hun i de sidste måneder ”vist nok
drukket for meget alkohol”.
Ved den objektive undersøgelse er patienten ukoncentreret, til tider impulsiv og
generelt ikke særlig motiveret. Der konstateres udtalt eksekutiv dysfunktion (bl.a.
påvirket problemløsning), mens den episodiske hukommelse stort set er intakt. Den
øvrige neurologiske undersøgelse og diverse blodprøver er normale. En MRscanning af cerebrum viser let diffus atrofi og aldersvarende leukoaraiosis.
Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
a. Vaskulær demens
b. Alzheimer demens
c. Wernickes encefalopati
d. Lewy body demens
e. Fronto-temporal demens
e. Fronto-temporal demens
E16
62-årig kvinde, familiært disponeret til demens, henvises til demensudredning. Ifølge
hendes pårørende blev hun for ca. 7 måneder siden pludselig konfus og var forbigående
sorttalende. Efter den akutte fase klingede af, bemærkede man vedvarende
hukommelses- og sproglige problemer. De kognitive problemer har siden været noget
aftagende, men påvirker stadig patientens daglige aktiviteter.
Ved den objektive undersøgelse findes både indprentningsproblemer, nedsat hukommelse
for nylige hændelser samt benævnelsesproblemer (anomi).
Der foretages en CT-scanning af cerebrum, der viser følger efter et territorialt infarkt sv.t.
den venstre temporoparietale overgang.
Hvilket/hvilke udsagn er korrekt
- Anamnesen og udfaldssymptomer er suspekte for vaskulær demens.
- Vaskulær demens kan udelukkes, fordi diagnosen forudsætter multiple cerebrale
infarkter.
- Patient er ikke dement, fordi symptomerne ikke har været progredierende.
- Patientens kognitive deficits er ikke tilstrækkelig for at kunne stille en demens
diagnose.
- Anamnesen og udfaldssymptomer er suspekte for vaskulær demens.
E20
48-årig kvinde, hvis mor var dement, henvises pga. progredierende adfærds- og personlighedsmæssige ændringer gennem det seneste års tid. Den tidligere velsoignerede dame er blevet ligeglad med personlig hygiejne og påklædning. Hun har handlet tiltagende impulsivt, tabt dømmekraften og udvist manglende respekt for sociale normer.
Den objektive undersøgelse afslører koncentrationsproblemer med udtalt distraherbarhed, mangelfuld kognitiv fleksibilitet og abstrakt tænkning, stor taletrang med brug af mange indholdstomme og stereotype vendinger. Der er lettere indprentningsproblemer, men en god hukommelse for nylige begivenheder. Hvilket udsagn er korrekt?
a. Anamnesen og udfaldssymptomer er suspekte for begyndende Alzheimer demens
b. Det kliniske billede er foreneligt med frontotemporal demens.
c. Henvisning til billeddiagnostik af cerebrum (CT- eller MR-skanning) er ikke relevant, da det er et meget karakteristisk klinisk billede.
d. Denne patient bør tilbydes behandling med kolinesterasehæmmere.
b. Det kliniske billede er foreneligt med frontotemporal demens.
E20
En 65-årig, tidligere rask møbelsnedker henvises af egen læge til udredning for formodet Alzheimer demens. Der findes forskellige neurologiske deficits. Hvilke kliniske karakteristika er ikke typiske ved begyndende Alzheimer demens?
a. Eksekutiv dysfunktion
b. Afasi fx ordfindingsbesvær i spontan konversation
c. Nedsat episodisk langtidshukommelse
d. Rigiditet og hypokinesi
e. Apraksi
d. Rigiditet og hypokinesi
V18
Hvilket udsagn om vaskulær demens er mest korrekt?
a. Skyldes ofte sygdom i hjernens store kar (cerebral makroangiopati)
b. Snigende debut og jævn progression udelukker vaskulær demens
c. Motoriske forstyrrelser findes sjældnere end ved Alzheimer demens
d. Arteriel hypertension er ikke en risikofaktor
e. Et enkelt mindre cerebralt infarkt (strategisk infarkt) kan forårsage demens
e. Et enkelt mindre cerebralt infarkt (strategisk infarkt) kan forårsage demens
V18
Hvilket udsagn om Alzheimer demens er korrekt?
a. Tidlig personlighedsændring er typisk
b. Den patologiske proces starter i frontallapperne
c. Der er næsten altid en autosomal dominant arvegang
d. Påvirkning af såvel indprentningsevne som episodisk (autobiografisk) og semantisk (paratviden)
e. Alois Alzheimer var dansk statsborger
d. Påvirkning af såvel indprentningsevne som episodisk (autobiografisk) og semantisk (paratviden)
V18
Årsager til Alzheimers sygdom i sen alder er dårligt udforsket, men nogle undersøgelser tyder på en øget risiko hos personer med erhvervsbetinget eksponering for pesticider. En nylig artikel i JAMA Neurology (2014; 71: 284-90) målte serum-koncentrationen af den stabile metabolit DDE, der stammer fra nedbrydning af pesticidet DDT. Der blev analyseret serum fra 86 amerikanske patienter med Alzheimers sygdom og 79 raske kontroller af omtrent samme alder. Desuden måltes APOE4 status. DDE viste koncentrationer, der i gennemsnit var 3,8 gange højere hos patienterne end hos kontrollerne. Blandt personer i den højeste tredjedel (tertil) i DDE-koncentration var odds ratio for Alzheimers sygdom 4,2 (95% CI, 2,54-5,82; p
a. Nylig DDT-eksponering er usandsynlig, men tidligere eksponeringer kan have påvirket patogenesen, måske endda prænatalt
b. En mulig sammenhæng med DDT må korrigeres for mulig indflydelse af højt serumcholesterol
c. Da de fleste Alzheimer-patienter er kvinder, er det usandsynligt, at erhvervsbetinget eksponering for pesticider skulle spille en rolle i ætiologien
d. Nogle pesticider hæmmer acetylcholinesterase, og de vil derfor ikke være sandsynlige årsager til sygdommen
e. Indvandrere fra tropiske lande har typisk en langt højere serum-koncentration af DDT og DDE og vil i givet fald have en større sygdomsrisiko
c. Da de fleste Alzheimer-patienter er kvinder, er det usandsynligt, at erhvervsbetinget eksponering for pesticider skulle spille en rolle i ætiologien
F20
En 68-årig, pensioneret skoleleder henvises via egen læge til udredning for begyndende demens.
Patienten har selv bedt om denne henvisning, fordi han er bange for at have begyndende demens. Gennem ca. 6 mdr. har han selv bemærket problemer med at huske de andres navne. Siden en operation for hoftebrud for 4 år siden kan han ikke altid huske nylige samtaler, som han har ført med sine pårørende eller venner. Nogle gange taber han også tråden, når han vil fortælle noget.
Hans egen læge har vurderet, at han er deprimeret og har ordineret antidepressiv medicin for 2 mdr. siden. Patienten selv synes ikke, at han har depression, og behandling med Cipramil har heller ikke forandret situationen.
Patientens kone synes ikke, at patientens hukommelse er værre end hos andre alderssvarende venner. Hun kan huske en enkelt episode, hvor patienten havde glemt aftalen om at mødes inde i byen. Det er også sket enkelte gange, at han har forlagt sit nøglebundt eller sin mobiltelefon, men det har hun selv også gjort. Hun bekræfter, at patienten er selvhjulpen i alle dagligdagsaktiviteter (ADL). Han er måske lidt mere indadvendt og snakker meget om sin frygt for demensdiagnosen. Patienten er stadig særdeles aktiv, spiller fx 2-3 gange golf om ugen, passer haven og er aktiv som bestyrelsesmedlem i diverse foreninger.
Ved den objektive undersøgelse er patienten vågen, klar og velorienteret. Han virker bekymret, men ikke dement. Han er velkoopererende, og der konstateres hverken adfærdsabnormiteter eller tegn på psykose.
Han kan huske mange detaljer af nylige hændelser og har ingen problemer med straks at repetere en adresse med 5 elementer. Efter 5 minutter husker han 4/5 og kan genkende det manglende element.
Han testes med en ordliste bestående af 10 genstande:
o Øjeblikkelig genkaldelse forsøg 1: 7/10 ord
o Øjeblikkelig genkaldelse forsøg 2: 8/10 ord
o Øjeblikkelig genkaldelse forsøg 3: 9/10 ord
o Forsinket genkaldelse: 7/10 ord
o Genkendelse: perfekt.
Undersøgelsen for alle andre kognitive domæner (sprog, praksis, gnosis mm) er upåfaldende.
Opfylder patienten diagnosekriterier for demens?
a. Ja
b. Nej
c. Spørgsmål kan ikke besvares uden supplerende anamnestiske oplysninger fx familieanamnese, tidligere sygdomme, medicin- og alkoholanamnese.
d. Spørgsmål kan ikke besvares uden supplerende parakliniske undersøgelser.
b. Nej
F20
En 68-årig, pensioneret skoleleder henvises via egen læge til udredning for begyndende demens.
Patienten har selv bedt om denne henvisning, fordi han er bange for at have begyndende demens. Gennem ca. 6 mdr. har han selv bemærket problemer med at huske de andres navne. Siden en operation for hoftebrud for 4 år siden kan han ikke altid huske nylige samtaler, som han har ført med sine pårørende eller venner. Nogle gange taber han også tråden, når han vil fortælle noget.
Hans egen læge har vurderet, at han er deprimeret og har ordineret antidepressiv medicin for 2 mdr. siden. Patienten selv synes ikke, at han har depression, og behandling med Cipramil har heller ikke forandret situationen.
Patientens kone synes ikke, at patientens hukommelse er værre end hos andre alderssvarende venner. Hun kan huske en enkelt episode, hvor patienten havde glemt aftalen om at mødes inde i byen. Det er også sket enkelte gange, at han har forlagt sit nøglebundt eller sin mobiltelefon, men det har hun selv også gjort. Hun bekræfter, at patienten er selvhjulpen i alle dagligdagsaktiviteter (ADL). Han er måske lidt mere indadvendt og snakker meget om sin frygt for demensdiagnosen. Patienten er stadig særdeles aktiv, spiller fx 2-3 gange golf om ugen, passer haven og er aktiv som bestyrelsesmedlem i diverse foreninger.
Ved den objektive undersøgelse er patienten vågen, klar og velorienteret. Han virker bekymret, men ikke dement. Han er velkoopererende, og der konstateres hverken adfærdsabnormiteter eller tegn på psykose.
Han kan huske mange detaljer af nylige hændelser og har ingen problemer med straks at repetere en adresse med 5 elementer. Efter 5 minutter husker han 4/5 og kan genkende det manglende element.
Han testes med en ordliste bestående af 10 genstande:
o Øjeblikkelig genkaldelse forsøg 1: 7/10 ord
o Øjeblikkelig genkaldelse forsøg 2: 8/10 ord
o Øjeblikkelig genkaldelse forsøg 3: 9/10 ord
o Forsinket genkaldelse: 7/10 ord
o Genkendelse: perfekt.
Undersøgelsen for alle andre kognitive domæner (sprog, praksis, gnosis mm) er upåfaldende.
Hvad er den mest sandsynlige diagnose ?
a. Mild cognitive impairment pga. Alzheimers sygdom
b. Mild cognitive impairment pga. anden demensgivende sygdom f.eks. normaltrykshydrocephalus, vaskulær demens, Lewy body demens m.m.
c. Normal aldring/subjective cognitive impairment
d. Depression
e. Delir
c. Normal aldring/subjective cognitive impairment
Den mest sandsynlige diagnose er normal aldring (subjective cognitive impairment).
F20
Follow-up undersøgelse 3 år senere:
Ved fornyet konsultation 3 år senere er patienten fortsat bekymret over evt. demensudvikling og klager over yderligere forværring af sin hukommelse. Konen bekræfter, at patienten har udviklet problemer med at huske nylige hændelser. For eksempel gav han deres datter et stort beløb penge til hendes virksomhed, hvilket han 2 uger senere ikke kunne huske længere. Der er dog ikke sket en funktionel forværring, og patienten er stadig selvhjulpen i alle dagligdagsaktiviteter.
Ved den objektive hukommelsestest findes varierende resultater, svingende fra normal til grænseabnormt. Samtidig fremtræder patienten deprimeret.
Derfor genetableres antidepressiv medicin med god effekt på humøret. Patientens kognition forværres yderligere.
Ved fornyet MR af cerebrum konstateres nu begyndende hippocampus atrofi.
Der konstateres nu, at patienten har Mild Cognitive Impairment (MCI). Ægteparret er af forskellige årsager interesseret i at få præciseret, hvor stor patientens risiko for progression til Alzheimer demens er.
Man beslutter sig derfor at gennemføre en lumbalpunktur.
Cerebrospinalvæsken viser normale rutineparametre (celletal, protein og glucose). De såkaldte demensmarkører er dog abnorme.
Amyloid beta 1-42: 132 pg/ml (normal >191 pg/ml)
t-tau: 195 pg/ml (<93 pg/ml)
p-tau: 61 pg/ml (<22 pg/ml)
Ægteparret møder nu til ambulant konsultation og beder dig om en fortolkning af undersøgelsesresultaterne:
a. CSF resultatet er typisk for Alzheimer sygdom og indikerer, at patienten allerede er konverteret fra MCI til Alzheimer demens
b. CSF resultatet ændrer ikke diagnosen MCI. Patientens risiko for progression til Alzheimer demens er over 75 %
c. Ved Alzheimer demens ses cerebrale amyloid aflejringer. Nedsat Amyloid beta koncentration i CSF udelukker, at patienten har Alzheimer demens og er suspekt for en anden ætiologi til patientens symptomer fx fronto-temporal demens.
b. CSF resultatet ændrer ikke diagnosen MCI. Patientens risiko for progression til Alzheimer demens er over 75 %
F20
Den mest sandsynlige diagnose er normal aldring (subjective cognitive impairment).
Patienten er ikke tilfreds med denne vurdering og får sin egen læge til at henvise ham til en MR af cerebrum, der gennemføres på et privathospital.
Denne viser: Ingen akutte intrakranielle abnormiteter. Ingen signifikant central eller kortikal atrofi. Hippocampus relativt lille bilat., men indenfor normalområdet taget patientens alder i betragtning. Ingen rumopfyldende processer eller infarktsequelae.
Konklusion: alderssvarende fund
Ændrer skanningssvaret diagnosen?
a. Ja
b. Nej
b. Nej
