Modulplan Flashcards
Hvad er gametogenese?
Gameterne (den mandlige spermatozo, og den kvindelige oocyt) er udviklet fra kimceller, der dannes i epiblasten i løbet af anden uge og derfra migrerer til blommesækvæggen. Derfor migrerer cellerne med am’boide bevægelser til de kommende gonader, hvor de ankommer i slutningen af femte uge. Mitotiske delinger forøger deres antal såvel under migrationen som efter de er ankommet til gonaden. Op til fertilisationen undergår den mandlige og kvindelige kimcelle en række forandringer, gametogenesen, som omfatter meiosen, der reducerer antallet af kromosomer, og cytodifferentiering der fuldfører modningen.
Hos et embryon i slutningen af tredje uge ses primordiale kønsceller i væggen af blommesækken, tæt ved den fremtidige navlesnor. Herfra migrerer cellerne til de kommende gonader.
Hvad er teratomer?
Teratomer er svulster, hvis oprindelse er usikker, og som indeholder en mangfoldighed af vævstyper. Det formodes at disse svulster opstår fra pluripotente stamceller, som kan differentiere til alle tre kimblade og deres forskellige derivater.
Hvor mange gener og kromosomer har mennesket?
Mennesket har cirka 35.000 gener og 46 kromosomer
Hvor mange kromosomer optræder i somatiske celler?
I somatiske celler optræder kromosomer som 23 homologe par, der udgør det diploide antal: 46, der er sammensat af 22 par matchende kromosomer, aitosomerne, og 1 par kønskromosomer.
Hvordan skal kønskromosomerne være arrangeret for at individet bliver en kvinde eller en mand?
Hvis kønskromosomerne er XX, bliver individet en kvinde; hvis det er XY, bliver det en mand.
Hvor stammer kromosomerne fra?
Det ene kromosom i hvert par stammer fra den maternelle gamet, oocytten, mens det andet stammer fra dem paternelle gamet, spermatozoen.
Hver gamet indeholder et haploidt antal kromosomer, 23, og foreningen af gameterne ved befrugtningen, fertilisationen, genopretter det diploide antal på 46.
Gør rede for mitosen
Mitosen er processen hvorved en celle deler sig og bliver til to nye datterceller der er genetiske identiske med forældrecellen. Hver dattercelle modtager et komplet sæt af 46 kromosomer. Før en celle går i mitose, har hvert kromosom replikeret sit DNA. Under denne replikation er kromosomerne ekstremt lange og diffust spredt ud i nucleus; de er ikke synlige i et lysmikroskop.
Ved starten af mitosen begynder kromosomerne at rulle sig sammen, kontrahere sig og kondensere; dette markerer indledningen til profasen.
Hvert kromosom består nu af to parallelle subunits, kromatider, der er sammenhængende på et lille område, centromere.
Under profasen fortsætter kromosomerne med at kondensere, så de bliver kortere og tykkere, men først i prometafasen kan man begynde at skelne kromatiderne.
I metafasen lægger kromosomerne sig i ækvatorialplanet, og deres dobbeltstruktur ses tydeligt. Hvert af dem er fæstnet ved hjælp af mikrotubuli, der strækker sig fra centromeret til centriolen og indgår i mitosetenen.
Snart efter vil centromeret på hvert kromosom dele sig hvilket markerer begyndelsen på anafasen hvorunder kromatiderne vandrer mod de to poler i tenen.
Til sidst, under telofasen, ruller kromosomerne sig ud igen, kernehylstret gendannes, og cytoplasmaet deles. Hver dattercelle modtager halvdelen af den dobbelte mængde kromosommateriale og har således det samme antal kromosomer som modercellen.
Gør rede for meiosen
Meiosen er den celledeling der sker i kimceller for at danne mandlige og kvindelige gameter, hhv. spermatocytter og oocytter.
Meiosen omfatter to celledelinger, meiose I og meiose II, for at kunne reducere antallet af kromosomer til det haploide.
Meiose I begynder, som i mitosen med at mandlige og kvindelige kimceller (primære spermatocytter og primære oocytter) replikerer deres DNA, så hver af de 46 kromosomer bliver dubleret med et søsterkromatid.
Herefter organiserer de homologe kromosomer sig, i modsætning til mitosen, i par ved en proces der kaldes synapsis.
- Parringen er nøjagtig punkt for punkt, undtaget for XY-kombinationen
De homologe par løsner sig derefter fra hinanden og danner to datterceller.
Kort efter vil meiose II separere søsterkromatiderne. Hver gamet indeholder da 23 kromosomer.
Hvad er pollegemer?
Ved meiosen er en primær oocyt ophav til fire datterceller, hver med 22 plus 1 X-kromosom. Kun en af disse udvikler sig til en moden gamet, oocytten, de andre tre, pollegemerne, får kun tildelt en smule cytoplasma og degenererer i den efterfølgende udvikling.
På samme vis er en enkelt spermatocyt ophav til fire datterceller, to med 22 plus 1 X-kromosom, og to med 22 plus 1 Y-kromosom. I modsætning til oocytdannelsen vil alle fire udvikle sig til mature gameter.
Hvad er oogenese?
Oogenese er den proces, som oogonier gennemløber under deres differentiering til modne oocyter.
Beskriv oogenesen før fødslen
Modning af oocytter begynder før fødslen.
Når de primordiale kimceller ankommer til gonaderne i det genetiske hunkøn, differentierer de til oogonier. Disse celler undergår en række mitotiske delinger, og i slutningen af tredje måned er de arrangeret i klynger omgivet af et lag af flade epithelceller. Mens alle oogonierne i en klynge formentlig er deriveret fra en enkelt primordial kimcelle, kommer de flade epithelceller, follikelcellerne, fra det overfladeepithel der dækker ovariet.
Hovedparten af oogonierne deler sig ved mitoser, men nogle af dem differentierer ud til meget større primære oocytter som umiddelbart efter deres dannelse replikerer deres DNA og går ind i profasen af den første meiotiske deling.
I de følgende måneder forøges antallet af oogonier hastigt, og i femte måned af den prænatale udvikling er det totale antal kimceller i ovariet på sit maksimum, estimeret til 7 millioner. På dette tidspunkt begynder celledøden, og mange oogonier og primære oocytter bliver atretiske. I syvende måned er de fleste af oogonierne degenererede, bortset fra nogle få der ligger nær overfladen. De overlevende primære oocytter er gået i første meiotiske deling, og de fleste af dem er hver især omgivet af et lag flade epithelceller.
En primær oocyt med dens omgivende flade epithelceller kaldes en primordial follikel.
