Klinisk øvelse I Flashcards
Overvej hvilke områder en gravid måske kan opfatte som personlige og intime og derfor ikke nødvendigvis har lyst til at dele.
Som en generel tommelfingerregel bør man altid være følsom over for en gravid kvindes følelser og trivsel, og undgå at stille spørgsmål eller diskutere emner, som hun kan opfatte som personlige og intime. Nogle områder, som en gravid kvinde kan finde følsomme, omfatter:
- Graviditetsstatus: Nogle kvinder kan føle, at deres graviditet er en privat sag, og at de ikke ønsker at dele oplysninger om deres graviditetsstatus med andre, indtil de er klar til det.
- Fysiske ændringer: Graviditet kan føre til en række fysiske ændringer i en kvindes krop, og nogle af disse ændringer kan være meget personlige og intime, såsom brystforstørrelse, vægtøgning og kropslugt. Disse emner kan være følsomme for en gravid kvinde at diskutere.
- Familierelationer: Familierelationer kan være følsomme emner, især hvis der er konflikter eller spændinger i familien. Graviditeten kan også føre til ændringer i familierelationer, som kan være vanskelige at håndtere.
- Følelsesmæssige udfordringer: Graviditet kan føre til en række følelsesmæssige udfordringer, såsom humørsvingninger, angst og depression. Disse emner kan være meget personlige og intime, og en gravid kvinde kan ikke ønske at dele dem med alle.
- Planer for fremtiden: En gravid kvinde kan have planer og mål for sin fremtid, som kan være meget personlige og intime. Hun kan ikke ønske at dele disse planer med andre, indtil hun føler sig klar til det.
Det er altid vigtigt at vise hensyn og respekt for en gravid kvindes følelser og grænser og lade hende bestemme, hvad hun ønsker at dele og ikke dele.
Overvej om der er forskel på disse områder afhængigt af, hvem de gravide er (førstegang- vs. flergangsgravide, unge vs. lidt ældre, etnicitet, andet).
Ja, der kan være forskel på, hvilke områder en gravid kvinde kan opfatte som personlige og intime, afhængigt af forskellige faktorer, såsom:
- Førstegang- vs. flergangsgravide: Førsteganggravide kan opleve en større grad af usikkerhed og bekymring, da de ikke har oplevet en graviditet før, og de kan derfor have flere personlige og intime emner, som de ikke ønsker at dele. Flergangsgravide kan have mere erfaring og kan derfor føle sig mere selvsikre og mindre følsomme over for visse emner.
- Alder: Yngre gravide kvinder kan have forskellige personlige og intime emner end ældre gravide kvinder. Yngre kvinder kan have mere bekymringer og usikkerheder omkring deres fremtid, deres forhold til deres partner og forældreskab. Ældre gravide kvinder kan have andre personlige og intime emner, såsom bekymringer om deres helbred og sundhed under graviditeten.
- Etnicitet: Kulturelle og etniske forskelle kan påvirke, hvilke emner en gravid kvinde kan opfatte som personlige og intime. Nogle kulturer kan have mere traditionelle kønsrollemønstre, hvor forventninger om moderskab og familie kan være mere fremtrædende.
- Personlig historie: En gravid kvindes personlige historie, herunder tidligere oplevelser med graviditet, fødsel eller familiemedlemmers helbredsmæssige problemer, kan påvirke, hvilke emner hun finder følsomme og intime.
Det er vigtigt at huske, at alle gravide kvinder er forskellige, og deres personlige og intime emner kan variere afhængigt af deres individuelle erfaringer og perspektiver. Det er derfor altid bedst at lytte til den enkelte gravide kvindes bekymringer og grænser og handle med respekt og hensyn.
Overvej hvad relationen og omstændighederne for samtalen betyder for, hvad den gravide kan forventes at ville dele.
Relationen og omstændighederne for samtalen kan have stor betydning for, hvad den gravide kan forventes at ville dele. Nogle faktorer, der kan påvirke, hvad en gravid kvinde er villig til at dele, kan omfatte:
- Relationen til personen: En gravid kvinde kan være mere villig til at dele intime og personlige oplysninger med en person, hun føler sig tæt på og har tillid til. For eksempel kan hun føle sig mere komfortabel med at dele med en partner, et familiemedlem eller en tæt ven.
- Professionelle omstændigheder: En gravid kvinde kan have forskellige grænser for, hvad hun er villig til at dele, afhængigt af om hun taler med en læge, en jordemoder, en psykolog eller en anden sundhedsperson. Hun kan føle sig mere tilbøjelig til at dele intime oplysninger med en professionel, som hun har et tillidsfuldt forhold til.
- Graviditetens omstændigheder: Graviditetens omstændigheder kan også spille en rolle i, hvad en gravid kvinde er villig til at dele. Hvis graviditeten er uønsket eller uventet, kan hun have sværere ved at dele personlige oplysninger. Hvis hun har haft tidligere komplikationer eller tab af graviditet, kan hun også være mere tilbageholdende med at dele.
- Samtaleemnet: Hvad samtalen handler om, kan også påvirke, hvad en gravid kvinde er villig til at dele. For eksempel kan hun være mere tilbøjelig til at dele personlige oplysninger om fysisk eller følelsesmæssig sundhed end om sin personlige livsstil eller beslutninger omkring moderskab.
Det er vigtigt at huske, at den gravide kvinde altid skal have lov til at bestemme, hvad hun er villig til at dele, og det er afgørende at lytte til hendes behov og respektere hendes grænser. Hvis der opstår tvivl om, hvorvidt et emne er passende at diskutere, kan man med fordel spørge den gravide kvinde direkte, om hun er komfortabel med at tale om emnet.
Overvej hvilke områder det er relevant at komme omkring i samtalen med en gravid kvinde. Tænk på konkrete aspekter vedr. fx både psykologiske, sociale, familiemæssige, jobmæssige etiske forhold samt forhold vedr. graviditeten.
Når man taler med en gravid kvinde, er der mange emner, man kan overveje at komme ind på. Nogle relevante områder kan omfatte:
- Fysisk sundhed: Det er vigtigt at tale med den gravide kvinde om hendes fysiske sundhed, herunder eventuelle symptomer, smerte eller ubehag, hun oplever under graviditeten, og hvordan hun kan opretholde en sund livsstil og kost.
- Følelsesmæssig sundhed: Graviditeten kan være en følelsesmæssigt udfordrende tid for mange kvinder, og det er vigtigt at tale med den gravide kvinde om, hvordan hun håndterer de følelsesmæssige udfordringer, hun kan opleve.
- Sociale forhold: Det kan også være relevant at tale med den gravide kvinde om hendes sociale forhold, herunder hendes støttesystem, hendes forhold til sin partner og familie, og hvordan hun kan opretholde sociale forbindelser under graviditeten.
- Jobmæssige forhold: Det er vigtigt at tale med den gravide kvinde om hendes job og eventuelle ændringer, hun kan forvente, og hvordan hun kan opretholde en balance mellem arbejde og graviditet.
- Familiemæssige forhold: Det kan også være relevant at tale med den gravide kvinde om hendes familieforhold, herunder hendes forhold til sin partner, og hvordan graviditeten vil påvirke hendes familie.
- Etiske forhold: Etiske spørgsmål kan også opstå under graviditeten, som kan inkludere overvejelser omkring abort, adoption og andre vanskelige beslutninger.
- Graviditetsrelaterede forhold: Endelig er det vigtigt at tale med den gravide kvinde om alle de forskellige forhold, der er relateret til graviditeten, herunder prænatalpleje, fødselsplanlægning, fødselsmuligheder og postpartumpleje.
Disse emner kan påvirkes af en række faktorer, herunder den gravide kvindes alder, socioøkonomiske status, kulturelle og etniske baggrund, tidligere graviditeter og andre personlige faktorer. Det er vigtigt at tage hensyn til disse faktorer og tilpasse samtalen til den enkelte kvinde.
Overvej forholdet mellem dybde i kommunikationen og dialogen og tid og reflekter over de etiske udfordringer ved kommunikation om følsomme emner på kort tid samt betydningen af opbygningen af et tillidsfuld forhold.
Der er en kompleks sammenhæng mellem dybden i kommunikationen og dialogen og tid, når man taler om følsomme emner. På den ene side kræver en dybere dialog mere tid, således at den gravide kvinde kan føle sig tryg og åben nok til at dele personlige og intime detaljer. På den anden side kan det være vanskeligt at finde tid til lange samtaler, og nogle gange kan situationen kræve hurtig handling og beslutningstagning.
At kommunikere om følsomme emner på kort tid kan være en etisk udfordring, da det kan føre til en overfladisk samtale, hvor den gravide kvinde ikke føler sig hørt og forstået. Det kan også være svært for en sundhedsperson at få nok information omkring den gravide kvindes situation og behov.
At opbygge et tillidsfuldt forhold mellem sundhedspersonen og den gravide kvinde er en vigtig faktor i at kommunikere om følsomme emner på kort tid. Tillid kan opbygges ved at lytte til kvindens bekymringer og følelser, vise empati og respekt for hendes valg og beslutninger, og ved at dele relevant information på en klar og tydelig måde. Det er også vigtigt at anerkende og respektere kvindens ret til at have kontrol over sin egen krop og beslutninger omkring sin graviditet.
Et tillidsfuldt forhold kan også gøre det lettere for den gravide kvinde at dele følsomme emner og for sundhedspersonen at give relevant rådgivning og støtte på kort tid. Når der er en stærk tillidsrelation, kan det også være lettere at følge op på tidligere samtaler og beslutninger og arbejde sammen mod en fælles målsætning.
I sidste ende er det vigtigt at finde en balance mellem tid og dybde i kommunikationen, og det kan kræve en fleksibel og tilpasset tilgang til hver enkelt gravid kvinde. Det er også vigtigt at huske på, at opbygning af tillid er en kontinuerlig proces, og at det kan tage tid at opnå en stærk relation, der kan støtte en åben og dyb kommunikation.
Overvej hvilken information patienten har brug for inden og under en gynækologisk undersøgelse.
En gynækologisk undersøgelse kan være en bekymrende eller ubehagelig oplevelse for nogle patienter. Det er vigtigt at give patienten tilstrækkelige oplysninger inden og under undersøgelsen for at mindske angst og ubehag. Nogle vigtige oplysninger, som patienten kan have brug for, omfatter:
Inden undersøgelsen:
- Formålet med undersøgelsen, herunder hvad lægen søger efter
- Hvad der sker under undersøgelsen og de forskellige trin i undersøgelsen
- Hvor længe undersøgelsen vil tage
- Hvad patienten kan forvente at føle under undersøgelsen, herunder mulige ubehag eller smerte
- Hvordan patienten kan forberede sig på undersøgelsen, herunder om der er nogen særlige instruktioner, såsom at undgå sex eller brug af tamponer før undersøgelsen
Under undersøgelsen:
- Hvad lægen gør og hvorfor
- Hvorfor patienten skal udføre bestemte bevægelser eller åndedrætsøvelser
- Hvordan patienten kan kommunikere eventuel smerte eller ubehag under undersøgelsen
- Hvor lang tid undersøgelsen forventes at tage
- Hvordan patienten kan forvente at føle sig efter undersøgelsen
Det er også vigtigt at informere patienten om hendes rettigheder og give hende mulighed for at stille spørgsmål eller udtrykke eventuelle bekymringer eller præferencer, hun måtte have. Generelt er det vigtigt at skabe en rolig og indbydende atmosfære for at hjælpe patienten med at føle sig mere afslappet og tryg under undersøgelsen.
Overvej om der er forskel på informationen til forskellige grupper (mht. gravide vs. ikke-gravide, unge vs. ældre, etnicitet).
Ja, der kan være forskelle i den information, der gives til forskellige grupper af patienter under en gynækologisk undersøgelse. Her er nogle eksempler:
Gravide vs. ikke-gravide: For gravide kvinder kan det være vigtigt at forklare, hvordan undersøgelsen kan påvirke fosteret, og om der er særlige forholdsregler, der skal tages for at beskytte fosteret under undersøgelsen. Det kan også være relevant at diskutere eventuelle risici for spontanabort eller for tidlig fødsel.
Unge vs. ældre: Unge kvinder, der gennemgår en gynækologisk undersøgelse for første gang, kan have brug for ekstra oplysninger om, hvad der vil ske under undersøgelsen og hvorfor. Det kan også være relevant at forklare, hvordan de kan forberede sig, og hvad de kan forvente at føle. Ældre kvinder kan have behov for ekstra oplysninger om, hvordan undersøgelsen kan påvirke menopausale symptomer eller hormonelle forandringer.
Etnicitet: Patienter fra forskellige etniske og kulturelle baggrunde kan have forskellige traditioner og overbevisninger om sundhed og sygdom. Det kan være vigtigt at tage hensyn til disse forskelle og overveje, om der er særlige oplysninger eller instruktioner, der er relevante for en bestemt gruppe af patienter. Det kan også være relevant at overveje, om der er nogen kulturelle faktorer, der kan påvirke patientens følelser af angst eller ubehag i forbindelse med undersøgelsen, og om der er noget, der kan gøres for at mindske disse følelser.
Generelt er det vigtigt at tilpasse informationen til patientens individuelle behov og præferencer og tage hensyn til eventuelle faktorer, der kan påvirke patientens oplevelse af undersøgelsen.
Hvad kan mavesmerter hos kvinder være tegn på?
Mavesmerter hos kvinder kan være tegn på både sygdomme i de kvindelige kønsorganer, mave-tarm-kanal og i urinveje.
Hvad skal altid udelukkes, når man ser en kvinde med akutte mavesmerter eller uventet vaginalblødning?
Du skal altid udelukke, at en kvinde med akutte mavesmerter eller uventet vaginalblødning er gravid.
Hvad skal alle kvinder med akutte mavesmerter, uventet vaginalblødning eller udflåd tilbydes?
Tilbyd gynækologisk undersøgelse til alle kvinder med akutte mavesmerter, uventet vaginalblødning eller udflåd.
Hvad er vigtigt ved en gynækologiske undersøgelse?
En gynækologisk undersøgelse er ubehagelig for patienten. Professionel optræden og god læge-patient-kommunikation er derfor altafgørende.
Nævn de vigtigste symptomer ved lidelser i de kvindelige kønsorganer
De vigtigste symptomer ved lidelser i de kvindelige kønsorganer er:
- Blødningsforstyrrelser
- Underlivssmerter
- Udflåd fra skeden
- Urinvejssymptomer
Hvad er altid vigtigt at vide, uanset hvad årsagen til en kvindelig patientens indlæggelse i øvrigt er?
Det er altid vigtigt at vide, om en kvindelig patient er gravid - uanset hvad årsagen til hendes indlæggelse i øvrigt er.
Hvilke spørgsmål kan stilles angående symptomer i de kvindelige kønsorganer?
- Har du regelmæssige menstruationer?
- Har du underlivssmerter?
- Har du udflåd fra skeden?
- Har du vandladningsproblemer?
- Tager du p-piller eller andre hormoner?
- Er du gravid - eller kunne du være det?
Hvor længe varer den normale menstruation?
Den normale menstruation varer 2-7 dage med et interval på 21-35 dage.
Hvornår er det normalt at have uregelmæssigt blødningsmønster?
Omkring menarche og menopause samt ved store vægtændringer er det normalt at have uregelmæssigt blødningsmønster.
Hvilke spørgsmål kan stilles angående symptomer som underlivssmerter?
- Hvor sidder smerterne? Er der sideforskel?
- Hvordan er smertens karakter?
- Opstod smerterne pludseligt eller gradvist?
- Kommer smerterne på bestemte tidspunkter af din menstruationscyklus?
- Er der smerter ved samleje (dyspareuni)?
Hvornår kan pludseligt indsættende underlivssmerter ses?
Ved ekstrauterin graviditet (ektopisk graviditet) og ovariecyster
Hvornår kan gradvist indsættende underlivssmerter ses?
Gradvist indsættende underlivssmerter er typisk ved underlivsbetændelse og ledsages af feber og kvalme.
Hvad kan underlivssmerter, der opstår midt i menstruationscyklus skyldes?
Ovariecyster og ægløsning
Hvad kan underlivssmerter, der opstår i slutningen af menstruationscyklus skyldes?
Endometriose - en kronisk betændelsestilstand, hvor væv af samme type som slimhinden i livmoderen (endometrium) også sidder uden for livmoderen. Dette væv kan sidde i æggelederne, på æggestokkene, bughinden, tarme eller urinblæren og i meget sjældne tilfælde kan endometriose også findes andre steder i kroppen.
Hvilke spørgsmål kan stilles angående udflåd?
- Hvor kraftigt er det (bind eller trusseindlæg)?
- Beskrive det med hensyn til farve, konsistens, lugt og mængde!
- Er der kløe eller brænden ved skedeåbningen?
- Har du feber eller mavesmerter?
Hvilke typer af udflåd skal der skelnes mellem?
- Patologisk udflåd
- Fysiologisk udflåd
Hvordan er udflådets udseende ved candida?
Grynet og hvidt
Hvad kan grynet og hvidt udflåd indikere?
Candida
Hvordan er udflådets lugt ved bakteriel vaginitis?
Fiskeagtig
Hvad kan udflåd der lugter fiskeagtigt indikere?
Bakteriel vaginitis
Ved hvilken gynækologisk tilstand opleves kløe og brænden?
Candida
Hvordan kan en spiral (IUD = intrauterin device) være årsagen til mavesmerter?
En infektion med udgangspunkt i en spiral kan være årsagen til mavesmerter.
Hvorfor skal en kvindelig patient i den fertile alder altid udspørges om graviditet?
En graviditet kan måske forklares symptomerne.
Selvom graviditeten er symptomfri, bør du vide, at patienten er graviden, og hvor langt hun er henne, f.eks. med henblik på hvilken medicin det er sikkert at give, og hvilke røntgenundersøgelser der kan udføres.
Hvilke differentialdiagnoser kan ses ved underlivssmerter?
Lidelser i mave-tarm-kanalen elelr urinvejene
Hvad skal altid mistænkes og udføres ved akutte mavesmerter?
Ved akutte mavesmerter hos en kvinde i den fertile alder skal du altid mistænke graviditet som årsag og lave graviditetstest hos alle, uanset hvad kvinden oplyser om graviditetschancer, og uanset om hun anvender antikonception eller er steriliseret.
Hvad er menarche?
Første menstruations indtræden
Hvad er menopause?
Ophør af menstruationsblødning
Hvad er primær amenoré?
> 16 år, aldrig blødt
Hvad er sekundær amenoré?
Menstruation udeblevet i mere end 3 måneder
Hvad er menostasi?
Menstruation udeblevet i mindre end 3 måneder
Hvad er hypermenoré?
Kraftig blødning
Hvad er hypomenoré?
Svag blødning
Hvad er oligomenoré?
Blødningsinterval på mere end 35 dage
I hvilket leje udføres den gynækologiske undersøgelse?
En gynækologisk undersøgelse udføres med patienten på et særligt leje, som ses på billedet. Alternativet kan man udføre undersøgelsen med patienten i sideleje, hvilket kan være velegnet til den immobile patient.
Hvordan inspiceres vagina og portio ved en gynækologisk undersøgelse?
Inspektionen af vagina og portio foregår ved hjælp af instrumenter.
- Spænder patienten, kan du bede hende trække vejret dybt og langsomt, samtidig med at hun gør sig tung i bagdelen.
- Alternativt kan du bede hende klemme sammen om dine fingre i vagina og holde knibet;
når musklen udtrættes, kan du trykke let bagtil mod rectum og eventuelt indføre speklet over dine fingre.
Når spektlet er ført til vaginas top, trække du let bagud og nedad, mens du indfører depressoren over spektlet uden at klemme skedevæggen. Spekel og depressor holdet samlet i venstre hånd og spredes, mens du leder efter portio.
Hvordan foregår eksplorationen ved en gynækologisk undersøgelse?
Brug din højre hånds 2. og 3. finger, og drej tommelfingeren væk fra clitoris. Indfør fingrene langsomt, mens du forklarer patienten, hvad det er, du mærker på.
- Bækkenbundsmusklerne kan palperes som en slynge, der omgiver vagina et par centimeter inde
- Bed patienten knibe sammen om dine fingre - er der god knibekraft?
- Gennem vaginas bagvæg mærkes rectum en hård faecesknold kan forveksles med en tumor
- Portio mærkes i toppen af vagina - test for rokkeømhed ved forsigtigt at rokke portio fra side til side
Fortsæt med bimanuel eksploration.
Hvad er en bimanuel eksploration?
Venstre hånd placeres over symfysen, og du søger med fingerspidserne efter uterus, som du samtidig forsøger at vippe op med højre hånds fingre. Du vurderer uterusø størrelse, overflade (glat eller puklet) og eventuel ømhed.
