Medier og deres logikker

Question 1

Hjarvard (2008):

Hvordan definerer Hjarvard (2008) medialisering (mediatization)?

Answer 1

Medialisering handler om, hvordan medierne er blevet en integreret del af samfundets struktur og dynamikker. Det er den proces, hvor samfundet i stigende grad underlægges eller bliver afhængig af medierne og deres logikker.

Question 2

Hjarvard (2008):

(Hvordan) er en teori om medialisering forskellig fra teorier om medieeffekt eller mediebrug?

Answer 2

Medieeffekter fokuserer på mediernes direkte indflydelse på individernes holdninger og adfærd.
Mediebrug handler om, hvordan individerne bruger medierne.
Medialisering fokuserer på mediernes generelle indflydelse på samfundet, og dermed fokusere på den sociale proces, hvor medierne spiller en central rolle i samfundet.

Question 3

Hjarvard (2008):

Hvad mener Hjarvard (2008) med medialiseringens dualitet (de to dimensioner af medialisering)?

Answer 3

Medierne er en integreret del i andre sociale institutioner, men har også fået status som selvstændig social institution.

Question 4

Hjarvard (2008):

Hvordan er medialisering (mediatization) forskellig fra mediering (mediation)?

Answer 4

Mediering er selve handlingen af kommunikation gennem et medie (f.eks. avis/TV-program). Det er altså forskelligt fra medialisering, da mediering beskriver en mere specifik funktion, og medialisering er den sociale proces.

Question 5

Hjarvard (2008):

Hvorfor bruger Hjarvard (2008) Anthony Giddens’ strukturationsteori (‘structuration theory’)?

Answer 5

Strukturationsteorien kigger på de dynamiske interaktioner mellem institutioner og personlig interaktion. Hjarvard bruger denne teori til at beskrive medialiseringens dualitet.

Question 6

Hjarvard (2008):

Hvad mener Hjarvard (2008) med medielogikker (‘media logics’)?

Answer 6

Medierne opererer under forskellige logikker. Medielogik referer til de grundlæggende principper og processer, der styrer, hvordan medier opererer som institutioner og teknologier i samfundet.

Question 7

Hjarvard (2008):

(Hvordan) kan vi empirisk måle medialisering (mediatization)?

Answer 7

Vi kan empirisk måle medialisering gennem historiske, kultuelle eller sociologiske analyser (f.eks. af legetøj eller hvordan børn taler til hinanden).

Question 8

Hjarvard (2008):

(Hvordan) er Hjarvards (2008) teori relevante i dag?

Answer 8

Den er relevant i dag, da den er med til at forklare sociale mediers rolle i samfundets informationsdeling og magtstrukturer. Samtidig er den med til at forklare globaliseringen, og hvordan medierne påvirker normerne.

Question 9

Qvortrup (1998):

Hvorfor kalder Qvortrup (1998) massemedierne irriterende?

Answer 9

Massemedier er irriterende, da deres formål er at sælge blade. Der er ikke nogen, de skal tage hensyn til, hvorfor de “bare” kan dele det, der skaber opmærksomhed og dermed ikke behøver dele “alle sider af samme sag.”

Question 10

Qvortrup (1998):

Hvad mener Qvortrup med medielogikker?

Answer 10

Qvortrup følger Luhmanns systemteori, og mener at medierne har koden informaiton/ikke information.

Question 11

Qvortrup (1998):

Hvordan eksemplificerer Qvortrup medielogikker?

Answer 11

Hun bider postbud versus Postbud bider hund.

Question 12

Qvortrup (1998):

Hvordan mener Qvortrup (1998), at medierne skubber til grænser?

Answer 12

Medierne skubber til grænsen mellem offentlig og privat person.

Question 13

Qvortrup (1998):

(Hvordan) er Qvortrup (1998) teori relevante i dag?

Answer 13

Qvortrups teori er relevant i dag, da der forsat er mange kompleksiteter, der skal reduceres.
F.eks. ift. algortimer, hvor Facebook mener, at den stigende mængde af information reduceres.

Question 14

Briggs og Burke (2010):

Hvordan mener Briggs og Burke (2010), at nye medieteknologier typisk modtages?

Answer 14

Medieteknologier modtages typisk med det optimistiske perspektiv. Medieteknologier styrker befolkningen, da alle får en stemme og kan forbindes på tværs af tid og sted.

OBS! Konsekvenser: Misinformation og manipulation.