Krisekommunikation Flashcards

• Johansen, Winni & Finn Frandsen (2007). Krisekommunikation. Når virksomhedens image og omdømme er truet. Frederiksberg: Samfundslitteratur. [268-319] • Benoit, W. L. (1997). Image repair discourse and crisis communication. Public relations review, 23(2), 177-186. Genlæs Mitchell, R. K., Agle, B. R., & Wood, D. J. (1997). Toward a theory of stakeholder identification and salience: Defining the principle of who and what really counts. Academy of management review, 22(4), 853-886.

1
Q

Johansen og Frandsens (2007):

Hvorfor er et afsenderfokus utilstrækkeligt ifølge Johansen og Frandsens (2007)?

A

Det er utilstrækkeligt, da Johansen og Frandsen mener, at kommunikation ikke blot er overførsler af information, men i højere grad også handler om interaktionen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Johansen og Frandsens (2007):

Hvorfor er et modtagerfokus utilstrækkeligt ifølge Johansen og Frandsens (2007)?

A

Det er utilstrækkeligt, da det kan begrænse analysen til simple kausale fortolkninger. Dermed kan det udelade kompleksiteten i, hvordan interessenterne selv påvirker kommunikationen og krisesituationen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Johansen og Frandsens (2007):

(Hvordan) kan man se på Johansen og Frandsens (2007) kontekstmodel ift et samfunds-, organisations- og individniveau?

A

Samfundsniveau = sociale og kulturelle rammer for kommunikationen (f.eks. historie, religion, livssyn, politiske forhold mm.)

Organisationsniveau = De rammer som en bestemt type organisation sætter for kommunikationen (f.eks. organisationsstruktur og organisationskultur mm.)

Individniveau = En række træk ved selve dem umiddelbare kommunikation (f.eks. timing, hvem kommunikerer man med, hvad handler det om, på hvilket tidspunkt? mm.)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Johansen og Frandsens (2007):

(Hvordan) kan man se på Johansen og Frandsens (2007) tekstmodel ift et samfunds-, organisations- og individniveau?

A

Samfundsniveau = De brede samfunfsmæssige udfordringer/tendenser (f.eks. har nationalkulturen en indflydelse på, hvordan man undskylder)

Organisationsniveau = Organisationsdynamikken (f.eks. om man i krisesituationer er tavse eller reagerer offentligt)

Individniveau = De individuelle holder, adfærd og opfattelser (f.eks. en mand, der undskylder for sin kone. Formel/uformel, direkte/indirekte)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Johansen og Frandsens (2007):

Hvad er 1., 2. og 3. skridt?

A
  1. skridt = Afsenderfokus (Benoit)
  2. skridt = Modtagerfokus
  3. skridt = Multiple aktører i samspil
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Johansen og Frandsens (2007):

Hvad er den retoriske arena?

A

Denr retoriske arena er der, hvor alle aktører handler og kommunikerer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Johansen og Frandsens (2007):

Hvilke modeller opstiller Johansen og Frandsen?

A

Tekstmodellen og kontekstmodellen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Johansen og Frandsens (2007):

Hvad er kontekstmodellen?

A
  • Ingen envejskommunikation
  • Ingen afsender/modtager, men forskellige aktører, der kommunikerer på kryds og tværs
  • Ingen prioriteringer
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Johansen og Frandsens (2007):

Hvad er tekstmodellen?

A
  • Tager udgangspunkt i krisekommunikation
  • Afsender/modtager
  • 4 dimensioner: Kontekst, medie, genre og tekst

Kontekst = samfundsmæssige, organisatoriske, situationelle (henvis til Salience ift. aktører)
Medier: Trykte, elektroniske, nye medier
Genre: Eksterne (f.eks. pressemeddelelser) versus interne (f.eks. intranet)
Tekst: Retorisk taktik (f.eks. metaforer) (henvis til Benoit)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Benoit (1997):

Hvad er kriseresponsstrategier, og hvilke er der?

A

Kriseresponsstrategier giver forståelse af, hvordan organisationer kan håndtere kriser gennem forskellige strategier. Det er afsenderorienteret, og der er 5 forskellige strategier, hhv. denial, evasion of responsibility, reduce offensiveness, corrective action og mortification.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Benoit (1997):

Hvad er Denial-strategien?

A

Denial = benægtelse

Inden for den er der 2 understrategier.

Simple denial = Gjorde det ikke
Shift the blame = Giver skylden på andre

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Benoit (1997):

Hvad er evasion of responsibility-strategien?

A

Evasion of responsibility = Unddrage amsvaret

Inden for den er der 4 understrategier.

Provocation = Reageret på handling af en anden
Defeasibility = Mangel på information eller evner
Accident = Handling var et uheld
Good intensions = Godt ment i handlingen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Benoit (1997):

Hvad er reduce offensiveness-strategien?

A

Reduce offensiveness = Reducerede den opfattede stødende handling

Inden for den er der 6 understrategier.

Bolstering = fremhæve de gode egenskaber
Minimization = handler ikke seriøst
Differentation = opfører sig mindre stødende
Transendence = mere vigtige overvejelser
Attack accuser = reducer anklagerens troværdighed
Compensation = tilbagebetal offeret (f.eks. donationer)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Benoit (1997):

Hvad er corrective action-strategien?

A

Corrective action = planlægger at løse og forebygge problemet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Benoit (1997):

Hvad er mortification-strategien?

A

Mortification = undskyld for handling

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly