Markedet og dets funktion Flashcards
Hvad er en markedsplads?
Et forum for informationsudveksling mellem handelsinteresserede parter.
Hjælper med at reducere transaktionsomkostninger (reducerer søgeomkostningerne forbundet med handel, såsom transport og tidsspilde m.v.).
Hvorledes bidrager velfungerende markeder til en “optimeret ressourceallokering”?
Et velfungerende marked bidrager til en optimeret ressourceallokering:
a) På et transparent og ‘perfekt marked’ (under en række forudsætninger, herunder at mennesker er fuldstændigt rationelle), sikres det, at ressourcer allokeres til dem, der har mest brug for dem, og som derfor vil betale mest for dem.
= Maksimering/optimering af økonomiske fordele, mens spild minimeres
OBS. Markedet kræver en kritisk masse af deltagere, for at dette kan opnås.
Hvad indebærer det, at markeder har en priskonstaterende funktion?
Når aktørerne på en markedsplads (fx børsen) oplyser deres udbuds- eller tilbudspris, eller når de
handler og dermed fastslår en handelspris, får offentligheden et indtryk af,
hvordan fornuftige aktører prissætter det pågældende papir.
Prisen er ikke nødvendigvis »rigtig«, for hvad
er det? Men den giver et fornuftigt bud på, hvad fornuftige personer kan blive
enige om, selvom de har modsatrettede interesser.
Hvad er sammenhængen mellem effektiv ressourceallokering og markedets priskonstaterende funktion?
Den priskonstaterende funktion har stor samfundsmæssig betydning,
fordi den samvirker med den allokeringsmæssige funktion til at skabe økonomisk effektivitet i samfundsøkonomien.
Når man ad markedet kan få oplyst, hvordan fornuftige investorer prisfastsætter investeringen i bestemte børsselskabers erhvervsvirksomhed, bliver det lettere at foretage disse investeringer.
Den priskonstaterende funktion forbedres jo flere investorer, der deltager i konkurrencen om at investere i de bedste selskaber. Herved sikres det, at investorernes overskudslikviditet ledes hen til de udstedere, der kan give det bedste afkast på investeringen, f.eks. fordi de er mest effektive i deres brug af ressourcer og har de bedste produkter.
Det gavner hele samfundet, at dets ressourcer bruges så effektivt som muligt. Der er således en sammenhæng mellem et samfunds velstand og effektiviteten af dets kapitalmarkeder, og også derfor har samfundet en interesse i, at børsens priskonstaterende og dermed også dens
allokeringsmæssige funktion fungerer.
Denne interesse værnes dels ved regler, som skal sikre en god gennemsigtighed omkring prisdannelsen på børsen (transparens), dels ved regler som forbyder indgreb i prisdannelsen (manipulation), dels regler rettet mod misbrug
af et monopol på information (insiderhandel).
Forklar teorien om komparative fordele
Det er bedre at bruge sine kræfter på at skabe det, man er god til, og så sælge disse goder og bruge overskuddet til at købe det, som man ikke selv er så god til, men som andre måske er bedre til at fremstille.
Markedspladser understøtter teorien om komparative fordele, da der opstår specialiserede markeder, hvor forskellige goder handles af dem, ”der er gode til det”.
–> Ligesom lande kan drage fordel af handel ved at fokusere på de varer, de producerer mest effektivt, kan investorer og virksomheder på en børs også opnå gevinster ved at udveksle aktiver baseret på deres styrker og specialisering
Hvad forstås ved informationsmæssig efficiens?
Antagelsen om, at prisen afspejler tilgængelig information.
Hvis al tilgængelig information er afspejlet i kursen, anses markedet for at være effektivt.
Afhænger af informationsmekanismer, hvor hurtigt viden spredes og omkostningerne herved.
Hvad forstås ved allokeringsmæssig efficiens?
Det er vigtigt at finde mekanismer, der kan allokere ressourcerne i samfundet på en sådan vis, at de skaber mest mulig værdi.
Ressourcerne antages at blive allokeret mest effektivt, hvis de altid prissættes sådan, at de korrekt afspejler det forventede fremtidige afkast og risikoen herved.
Hvad forstås ved forudsætningen om “effektive markeder”?
Markedsdeltagere handler på markedet ud fra en forudsætning om, at markedet er effektivt i en given grad, således at de handlede aktiver er prissat korrekt.
Et kapitalmarked siges at være effektivt, hvis priserne i markedet fuldt reflekterer den tilgængelige information i markedet.
Når denne tilstand er opfyldt, kan markedsdeltagerne ikke tjene over normal profit på den tilgængelige information.
Hvad er forskellen mellem handel og spekulation?
Handel: Vi indgår aftaler for at dække et behov (f.eks. købe produkter, som man har behov for)
Spekulation: Forventningen om, at man ved at råde over et gode i en vis spekulation kan tjene en profit.
Arbitrage ctr. Hedging?
Arbitrage: Gevinst ved at udnytte (midlertidige) prisforskelle på adskilte markeder.
==> F.eks. udnytte kursforskelle på samme råvarer i forskellige valutaer = sælger i kroner og køber samme mængde i US dollars.
Hedging: Risikoafdækning.
==> F.eks. Indgåelse af future for at afdække risiko for prissvingninger.
(Future = aftale mellem to parter om at købe eller sælge et bestemt aktiv til en fastsat pris på et fremtidigt tidspunkt)
Hårfin grænse til spekulation.
Hvad handles der på kapitalmarkedet?
Finansielle instrumenter (som nærmere defineret i MiFID II og implementeret i KML og fondsmæglerloven):
1) Omsættelige værdipapirer
a. Aktier og aktielignende instrumenter (fx tegningsretter).
b. Obligationer og gældsinstrumenter.
2) Derivater (herunder optioner, futures, swaps, mv.)
3) CFD’er (Contracts-for-difference)
4) Emissionskvoter
Hvilke aktører er der på kapitalmarkedet
1) Ressourceallokerende (kapitalstærke) aktører
2) Strukturvirksomheder, der understøtter markedet
Hvilke ressourceallokerende (kapitalstærke) aktører findes der og hvad er deres rolle?
Banker.
Pensionskasser.
Forsikringsselskaber.
Realkreditselskaber.
Investeringsselskaber.
Private equity-fonde.
==> Disse aktører investerer selv og agerer til tider som ”financial intermediaries”, hvor aktørerne formidler kapital mellem opsparere (investorer) og folk med behov for kapital.
Agerer til tider som ”market maker”, hvor eksempelvis banker stiller købs- og salgspriser for finansielle instrumenter og understøtter likviditeten.
Flere aktører er underlagt placeringsregler, der begrænser råderummet og handlefriheden i porteføljeforvaltningen.
Hvilke strukturvirksomheder (der understøtter markedet) findes der og hvad er deres funktion?
1) Regulerede markeder, multilaterale handelsfaciliteter og organiserede handelsfaciliteter.
2) Værdipapircentraler.
3) Clearingcentraler.
4) Kreditvurderingsbureauer (Credit Rating Agencies).
==> Servicevirksomheder, der lægger fundamentet for handel med finansielle instrumenter, herunder sikrer opbevaring, ejerskab, handelsdata, clearing & afvikling samt kreditvurderinger.
Hvad er en børs?
En organiseret markedsplads, der faciliterer handel med standardiserede varer eller fordringer (finansielle instrumenter), uden at disse behøver at være fysisk til stede (skal leveres efterfølgende).
En børs forudsætter, at varerne har en vis generisk kvalitet, så omsætningen sker ud fra standardiserede beskrivelser af de handlede goder.
En børs er altså et marked, hvor der sker informationsudveksling mlm. handelsinteresserede parter
På en fondsbørs handles værdipapirer (fonds) som f.eks. aktier og obligationer til priser, der fastsættes af markedet.
Hvad er et reguleret marked?
Et multilateralt system, jf. nr. 1, der drives i overensstemmelse med reglerne i kapitel 12-14, 22 og 23, jf. KML § 3, nr
En officiel børs, som er underlagt strenge regler og overvågning af en finansiel myndighed ==> fx at handel foregår under standardiserede og gennemsigtige vilkår for at beskytte investorer.
Eksempler:
a) En fondsbørs (f.eks. NASDAQ Copenhagen A/S)
b) En autoriseret markedsplads (f.eks. NASDAQ First North)
Multilateralt system def.:
Ethvert system eller enhver facilitet, hvor forskellige tredjeparters købs- og salgsinteresser i finansielle instrumenter kan sammenføres, jf. KML § 3, nr. 1
Hvem driver et reguleret marked?
Et reguleret marked drives af en operatør, dvs. reguleringen har operatøren som reguleringssubjekt, da selve det regulerede marked betragtes uden personlighed eller retssubjektivtet.
Skal selskaber (udstedere) opfylde nogle krav, førend de kan noteres på et reguleret marked (optages til handel) + hvem træffer denne beslutning?
Ja. Finanstilsynet som tilsynsmyndighed, men også børsen mhp. at foretage due-diligence for, at virksomheden ikke har skjulte risici eller lignende.
Generalforsamlingen og selskabets bestyrelse skal godkende noteringen.
Ved optagelse på et reguleret marked pålægges udstederen en række forpligtelser. Nævn et eksempel herpå
F.eks. oplysningsforpligtelser
Hvad er en multilateral handelsfacilitet (MHF)?
Ethvert multilateralt system, jf. nr. 1, der drives i overensstemmelse med reglerne i kapitel 17, 18, 20, 22 og 23, jf. KML
§ 3, nr. 3
Dvs., at en MHF ER et multilateralt system, men handel på en MHF er ikke tillagt de samme retsvirkninger som optagelse på et reguleret marked (lempeligere krav).
==> fx kræves ikke udstederens samtykke til optagelsen af deres værdipapirer på MHF’en
MHF’er er funktionelt og historisk anset som ”service udført af fondsmægler”
= drives af en virksomhed, f.eks. en bank eller en børsmægler
Hvem driver en MHF og OHF?
En MHF/OHF drives derimod af en fysisk eller juridisk person (forskellige tilladelseskrav)
MHF’er og OHF’er er funktionelt og historisk anset som ”service udført af fondsmægler”
= drives af en virksomhed, f.eks. en bank eller en børsmægler (pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber)
Hvorfor udstede værdipapirer til handel på en MHF?
UP: Muliggør handel mellem flere markedsdeltagere uden at udgøre en traditionel børs (et reguleret marked)
1) MHF’er har mindre strenge reguleringer sammenlignet med et reguleret marked, men skal stadig overholde visse regler under MiFID II
2) MHF’er har lavere grad af likviditet og gennemsigtighed end regulerede markeder, men tilbyder større grad af fleksibilitet i, hvilke værdipapirer der kan handles
Hvad er en organiseret handelsfacilitet (OHF)?
Et multilateralt system, der ikke er et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet (MHF).
En OHF adskiller sig fra eksempelvis en MHF ved, at der kun handles med obligationer, strukturerede finansielle produkter, emissionskvoter og derivater.
Hvilken funktion har operatøren af MHF eller OHF, jf. hhv. KML § 3, nr. 8 og 9?
Et reguleret marked drives af en operatør, dvs. reguleringen har operatøren som reguleringssubjekt, da selve det regulerede marked betragtes uden personlighed eller retssubjektivtet.
En fysisk eller juridisk person, der driver en MHF eller OHF (forskellig tilladelseskrav)
Pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber kan drive en multilateral handelsfacilitet (MHF) og en organiseret handelsfacilitet (OHF).
Hvad er et SMV-vækstmarked?
En markedsplads, der især er rettet mod nyetablerede virksomheder i vækstvirksomheder og SMV’er, der ønsker at rejse kapital via kapitalmarkedet, men som endnu ikke er parate til egentlig notering hhv. handel på et reguleret marked.
SMV-vækstmarked er en MHF, der er særskilt registreret som et SMV-vækstmarked, og dermed undergivet yderligere regulering i KML kap. 21, der skal øge investorbeskyttelsen og gøre disse markeder særligt attraktive for nye investorer.
Derimod er reguleringen af SMV’et til notering lempeligere sammenlignet med traditionelle MHF’er (billigere og enklere end at blive optaget på fondsbørsen (NASDAQ).)
Eksempel:
NASDAQ First North tilbyder en infrastruktur for handel og distribution af aktieoplysninger.
==> Alle selskaber der er optaget til handel på markedspladsen skal have indgået en aftale med en Certified Adviser.
[En Certified Adviser skal sikre, at selskabet opfylder adgangskravene og de forpligtelser der følger med, når aktier er optaget til handel på First North.]
Er NASDAQ OMX en MHF?
Ja.
Københavns Fondsbørs blev en del af OMX i 2005, da OMX købte aktierne i Københavns Fondsbørs A/S for 1,2 mia. kr.
Tidligere ejede danske banker, fondsmæglerselskaber og udstedere af værdipapirer Københavns Fondsbørs.
I 2007 blev OMX solgt til det amerikanske børsselskab NASDAQ OMX Group for 3,7 mia. dollars
Hvilke fordele er der ved at blive børsnoteret?
- Adgang til kapital:
Børsnotering giver virksomheden mulighed for at rejse kapital ved at udstede aktier til offentligheden, muligt at henvende sig til en bred og åben kreds af investorer- Øget synlighed
En børsnoteret virksomhed får ofte øget offentlig opmærksomhed. Offentlighed medfører eksponering til mere handel, hvilket gør de udstedte værdipapirer mere likvide, og lettere omsættelige for eksisterende kapitalejere - Øget anseelse
Eksponering medfører også højere grad af anseelse (højere grad af omtale i pressen) - Øget troværdighed
Nyder godt af højere troværdighed, da den bliver underlagt offentlig kontrol og regulering - Øget tillid/seriøsitet
Ved optagelse til handel sender selskabet et signal om sin seriøsitet (f.eks. ved at vise at de efterlever de højere krav der følger af at være offentligt handlet på fondsbørsen)
Des højere tillid (og tro) fra investorerne, des mere handel, des mere likviditet.
- Øget synlighed
Hvilke ulemper kan være forbundet med at blive børsnoteret?
- Omkostninger:
- Børsnotering er en dyr proces med betydelige omkostninger til rådgivning, regnskabsføring, børsnoteringsgebyrer og juridiske udgifter. Derudover er der løbende omkostninger til rapportering, compliance og efterlevelse af de strenge krav for finansiel rapportering og revision.
2. Regulering og offentlig kontrol: - Børsnoterede virksomheder er underlagt omfattende regulering og krav om offentliggørelse af finansielle oplysninger, hvilket kan føre til en betydelig administrativ byrde. Den øgede eksponering og gennemsigtighed kan reducere fleksibiliteten og øge presset fra offentligheden og investorerne. Hvis kravene ikke overholdes, kan det føre til alvorlige konsekvenser såsom tab af tillid og reduceret likviditet.
3. Tab af kontrol: - Når aktierne bliver offentligt tilgængelige, kan de oprindelige ejere og ledelse miste kontrol, da en bred og ukendt kreds af investorer får stemmerettigheder. Dette kan føre til udvanding af forvaltningsmæssige beføjelser og mindre indflydelse på beslutningstagning.
4. Volatilitet og markedsrisici: - Virksomheden bliver udsat for markedsvolatilitet og ændringer i investorernes holdninger, hvilket kan føre til udsving i aktiekursen og skabe usikkerhed omkring virksomhedens værdi. Selskabets værdi bliver i høj grad dikteret af handlen i de udstedte værdipapirer, og negative markedstendenser kan have en betydelig indvirkning på selskabets finansielle stabilitet.
5. Kompleksitet ved afnotering: - Afnotering er langt mere kompliceret end notering. Processen kan være tidskrævende og juridisk udfordrende, hvilket gør det vanskeligt for virksomheder at forlade børsen, hvis de ønsker at trække sig tilbage fra offentlig handel.
- Børsnotering er en dyr proces med betydelige omkostninger til rådgivning, regnskabsføring, børsnoteringsgebyrer og juridiske udgifter. Derudover er der løbende omkostninger til rapportering, compliance og efterlevelse af de strenge krav for finansiel rapportering og revision.
Hvorledes sondres mellem det primære og det sekundære marked?
Det primære marked (nye værdipapirer):
a) Det sted, hvor nye værdipapirer udstedes og sælges for første gang (emission)
b) Emissionsprisen fastsættes til en bestemt pris (ofte ifm. Børsnotering)
Det sekundære marked (eksisterende værdipapirer):
a) Det sted, hvor eksisterende værdipapirer handles mellem investorer, efter de er blevet udstedt
b) Formålet er ikke at skaffe ny kapital til udstederen; I stedet køber og sælger investorer værdipapirer mellem hinanden
c) Markedsprisen bestemmes af udbud og efterspørgsel, og kan variere over tid
Hvad er betingelserne for børsnotering (ikke udtømmende)?
1) Selskabet skal have en vis størrelse (minimumskrav til aktiekapital og udbud).
2) Godkendte årsrapporter for mindst 3 regnskabsår.
Kan fraviges med godkendelse fra Finanstilsynet – bruges ved eksempelvis SPAC (Special Purpose Acquisition Company) noteringer.
3) Aktier skal være frit omsættelige.
4) Prospektpligt.
5) Corporate governance (krav til velfungerende ledelsesstruktur)
