Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

B7 > mandlige kønsorganer makro > Flashcards

mandlige kønsorganer makro Flashcards

1
Q
A

a. vesica urinaria
b. pars prostatica urethrae
c. pars membranacea urethrae
d. pars bulbosa urethrae
e. pars spongiosa urethrae

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q
A

a. lnn. iliaci externi og interni
b. lnn. lumbales

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q
A

a. ampulla recti
b. vesica urinaria
c. prostata
d. symphysen
e. vesicula seminalis
f. corpus cavernosum penis
g. corpus spongiosum penis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q
A

a. v. renalis sin.
b. v. testicularis sin.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

2.1: Beskriv kort
udviklingen af
ductus
mesonephricus
(den Wolff’ske
gang) og angiv
hvilke
strukturer der
dannes herfra
hos manden.

A

Dannes af intermediære mesoderm. Det er en længdegående urnyregang fra mellemnyren med udmunding i sinus urogenitalis.

-Epididymis (undtagen ductuli efferentes der stammer fra mesonephros)
-Ductus deferens
-Ductus ejaculatorius
-Vesicula seminalis
- Trigonum vesicae

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

2.2: Beskriv kort udviklingen af ductus paramesonephricus (den Müller’ske gang) og angiv hvilke strukturer der dannes herfra hos manden.

A

Begge køn har under den indifferente fase ductus mesonephricus og paramesonephricus.

Udvikling af paramesonephricus:
- Invagination af epithel på urogenitalkammen
- har kraniel åbning
- munder i sinus urogenitalis

Ductus paramesonephricus tilbagedannes hos manden. Resterne er appendix testis og utriculus prostaticus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

2.4: Angiv hvad genitalvoldene (genital swellings) hos manden udvikles til.

A

scrotum

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

2.3: Angiv hvad genitalfolderne (urethral folds) hos manden udvikles til.

A

gulvet i pars spongiosa urethrae

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

2.5: Beskriv kort udviklingen af den mandlige urethra.

A

testosteron stimulerer vækst af genital papillen-> ureogenitalåbningen strækkes frem -> genitalfolderne fusioneres på undersiden af penis, derved danner de undersiden af pars spongiosum penis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

2.6: Redegør kort for hvorledes hypospadi kan opstå.

A

ufuldstændig åbning af urethra, fusion af urethralfolderne er ukomplet. De kan opstå på undersiden af penis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

2.7: Redegør kort for den embryologiske udvikling af tunica vaginalis testis.

A

-testes vandrer fra bagsiden af bughulen til scrotum
-foran testes følger et peritoneal divertikel/processus vaginalis med ned i scrotum
-peritonaldivertikel beklæder i scrotum testes som tunica vaginalis -> obliterert (smelter) opadtil -> forbindelse til bughulen lukkes

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

2.8: Angiv eksempler på anomalier, som kan forklares ud fra tunica vaginalis’ embryologiske udvikling.

A

Ensbetydende med et medfødt indirekte ingiunalhernie

Uregelmæssig obliteration af processus vaginalis -> kan efterlade små cyster -> kan blive væskefyldte og danne hydrocele

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

2.9: Angiv det embryologiske grundlag for et kongenit inguinalhernie og angiv hvilken type hernie, der er tale om.

A

Kongenit ingiunalhernie:
- Manglende obliteration af processus vaginalis -> medfører åben forbindelse mellem bughule og tunica vaginalis
- indirekte hernie

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

2.10: Redegør kort for den normale descensus testis.

A

Fra testes nedre pol afgår gubernaculum, der ender i lyskeregionen. Der er et peritonaldivertikel foran testis, processus vaginalis. Testes vandrer ned gennem lyskekanalen og ned i scrotum, her vil bladene fra proc. vaginalis oblitere-> dannelse af tunica vaginalis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

2.11: Angiv hvad der forstås ved kryptorkisme.

A

Hvis testis ikke når helt ned i scrotum, men standser et sted i abdomen eller lyskekanalen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

2.12: Angiv fra hvilke kimblade henholdsvis prostata’s epitel, glatte muskulatur og bindevævsstrukturer udvikles.

A

endoderm: epithel + tilhørende kirtler

mesoderm: glatmuskulatur, bindevæv

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

2.13: Angiv hvorfra epididymis udvikles.

A

epididymis udvikles fra ductus mesonephricus, bortset fra ductuli efferentes som udvikles fra mesonephros

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

3.1: Angiv forskellen mellem et direkte og et indirekte inguinalhernie.

A

et hernie er en udposning af peritoneum paritale gennem et svagt sted i bugvæggen
Direkte hernie: gennem bughulens svage sted og ml. falx ingiunales og lig. interforveolare

Indirekte hernie: passerer fra bughulen gennem anulus ingiunale profundus videre gennem Canalis ingiunalis og ud gennem anulus ingiunalis superficiales

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

3.2: Angiv hvordan inguinalkanalens forvæg er opbygget svarende til anulus inguinalis profundus og superficialis.

A

lateralt: externus aponeurose + m. obliquus internus abdominis
medialt: externus aponeurosen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

3.3: Redegør kort for opbygningen af inguinalkanalens bagvæg.

A

lateralt: fascia trasversali
medialt: falx ingiunalis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

4.1: Benævn de hinder , der er deriveret fra følgende bugvægslag.
- fascia transversalis
- m. obliquus internus abdominis
- m. obliquus externus abdominis

A

yderst - inderst
- fascia spermatica externa - externus aponeurose

  • fascia cremasterica - m. obliquus internus abdominis
  • fascia spermatica internus - fascia trasversalis
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

4.2: Redegør kort for funktionen af m. dartos og m. cremaster.

A

temperaturregulation, spermatogenesen er temperaturafhængig (35 grader ca.)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

4.3: Angiv hvordan temperaturen påvirker m. dartos og m. cremaster.

A

Kulde: hvis scrotum udsættes for kulde vil m. dartos kontraheres så huden bliver fastere og rynker. M. cremaster vil ligeledes kontrahere og trække scrotum tættere på kroppen for at holde på varmen.

Varme: m. dartos og m. cremaster afslappes så scrotums hud bliver løs og tynd og tillader scrotum at descendere væk fra kroppen så den kan afkøles

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

4.4: Benævn de forskellige lag i scrotums væg (i rækkefølge fra huden) og angiv hvilke bugvægslag de er deriveret fra.

A
  • hud
  • tunica dartos scroti
  • fascia spermatica externa (externus aponeurose)
  • fascia cremaster (m. obliquus internus abd.)
  • fascia spermatica interna (fascia transversalis)
  • tunica vaginalis (peritoneum)
  • tunica albuginea
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

4.5: Redegør kort for tunica albuginea.

A

Tyk fibrøs kapsel omkring testes. Omgivet af lamina viscerale fra tunica vaginalis (undtagen bagkanten).

Fra indersiden af tunica albuginea afgives septula testis der opdeler testis i 200-300 kileformet lobuli.
På indersiden af septula er tunica vasculosa

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

4.7: Angiv hvad der forstås ved hydrocele (vandbrok).

A

Vandansamling omkring testes, mellem tunica vaginalis to hinder lamina paritale og lamina viscerale.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

4.8: Beskriv epididymis, herunder relationerne til tunica vaginalis testis.

A

epididymis er fæstnet til den øvre pol på bagkanten af testis.
Består af caput, cauda og corpus:

Caput: 10-15 kegleformede lobuli der hver modtager en ductuli efferentes
Corpus: adskildt fra testis af sinus epididymis
Cauda: hæftet nedre pol med bindevæv

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

4.9: Angiv hvilke rørstrukturer der indgår i dannelsen af epididymis.

A

ductuli efferentes: udviklet fra mesonephros

ductus epididymis: ductus mesonephricus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

4.10: Angiv hvilken funktion epididymis har.

A

modning og opbevaring af sædceller

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

4.11: Benævn de strukturer som funiculus spermaticus indeholder (hinderne som beklæder funiklen skal ikke medtages).

A

Huskeregel 3x3x3
3 arterier: a. testicularis, a. cremasterica, a. ductus deferentis
3 nerver: plexus pampiniformis, plexus testicularis, ramus genitalis n. geitofemoralis
3 andre: ductus deferens, lymfekar + 1 mere?

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

4.12: Beskriv kort forløbet af ductus deferens fra nedre testispol til bughulen.

A

begynder fra cauda epididymis og fortsætter medialt for epididymis og bagkanten af testis. Fra øvre pol af testis lige forløb op mod anulus ingiunalis superficialis gennem ingiunalkanalen gennem anulus ingiunalis profundus.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

4.13: Angiv ductus deferens forløb i det lille bækken i forhold til peritoneum parietale.

A

under passage gennem det lille bækken har ductus deferens kontakt med lateralvæg og bunden, dækket af peritoneum paritale

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q
A

a. ductus deferens
b. prostata

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

4.14: Benævn de strukturer som ductus deferens krydser under sin passage gennem det lille bækken.

A

fra anulus ingiunalis profundus: a. og v. epigastrica inf.

dækket af peritoneum: a. og v. iliaca externa, a. og v. obturatorius + m. obturatorius fascie, m. elevator and fascie, ureter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

4.15: Beskriv kort dannelsen af ductus ejaculatorius og dennes udmunding i urethra.

A

Ductus deferens fortsætter som ductus ejaculatoris. Ductus ejaculatorius modtager udførselsgangen ductus excretorius fra vesica seminalis.
Ductus ejaculatorius munder lateralt for utriculus prostaticus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

4.16: Angiv hvilken funktion vesicula seminalis har.

A

sædblæren.
Producerer et sekret som er vigtigt for sædcellernes bevægelse og ernæring
Indeholder fructose og fibrinogen (kan koagulere sæden)
og prostaglandiner der kan forårsage kontraktioner af uterus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
37
Q

4.18: Benævn de kliniske undersøgelser der normalt anvendes for at vurdere en forstørret prostata.

A

rectaleksploration og ultralydsscanning

38
Q

4.19: Angiv prostatalogens vægge og logens indhold.

A

nedadtil: diaphragmaurogenitale
opadtil: cervix vesicae (blære)
lateralt: mm. levator ani
fortil: symfysen
bagtil: rectum

39
Q

4.20: Angiv hvorledes prostata er fikseret til bækkenvæggen.

A

fortil: symmfysens bagflade via lig. puboprostaticus
lateralt: m. levator anii via. m. levator prostaticus
superiort: til blærehalsen

40
Q

4.21: Beskriv kort inddelingen af prostata i zoner med bestemte kirtler og inddelingen i lapper.

A

periurethral zone med mucosakirtler
central zone med submucosakirtler
perifær zone med hovedkirtler

Makroskopisk: 5 lapper en for en bag en til højre en til venstre og en midtlap.

41
Q

4.22: Benævn den zone eller lap der med alderen kan komprimere urethra og give vandladningsproblemer.

A

lobus medius

41
Q

4.23: Angiv navn og funktion for de fraførende sædveje

A

Transport af ubevægelige spermatozoer gennem væsketransport fra tubuli seminiferi forti til ductus epididymis.

  1. tubuli seminiferi corti
  2. tubuli recti
  3. retes teste
  4. ductuli efferentes
    I ductuli efferentes er der glatte muskelceller og cilier der hjælper til transport. Væskeabsorption begynder her.
  5. ductus epididymis: meget væskeabsorption, hovedceller udskiller stoffer der har betydning for modning af spermatozoer (glykoproteiner og glycerofosforylcholin). Første segment af epididymis: adsorption af vand, andet segment: modning, tredje segment: lagring.
  6. ductus deferens:
    seksuel stimulation -> kontraktion af glatmuskulatur. Desuden kontraktion af ampulla ampulla ductus deferentis og vesicula seminalis-> spermatozoer og sædvæske gennem ductus ejaculatorius og ind i pars urethra. Kontraktion i urethra og af m. bulbospongiosus er med til ejakulation gnm. otium urethrae externum
42
Q

4.24: Angiv hvordan man kan få kirurgisk adgang til prostata uden at åbne bughulen.

A

via urethra

43
Q

4.25: Redegør kort for de accessoriske kønskirtler hos manden herunder udmunding og sekretets sammensætning.

A

vesica seminalis:
- ductus excretorius (munder i ductus ejaculatorius sammen med ampulla ductus deferentis på colliculus seminalis urethra pars prostaticus)
- fruktose, prostaglandiner, fibrinogen, flaviner

prostata:
- 10-15 ductuli prostatici på hver side af colliculus seminalis)
- citronsyre, sur fosfatase, prostataspecifikt antigen), zink, polyaminer og liga

gll. bulbourethrales
- munder i pars bulbosa urethra
- slimet sekret - smører glans

gll. urethrales
- overalt i urethra
- slimet sekret - smører glans

44
Q

4.26: Angiv en sandsynlig forklaring på at der forekommer denne koagulationsproces i sæden lige efter ejakulationen.

A

koagulation af sperma er med til at holde sædcellerne i kvindens vagina i et stykke tid -> øget chance for befrugtning

45
Q

5.1: Angiv hvorledes radix penis er opbygget.

A

af 2 crura penis og en bulbus

46
Q

5.2: Angiv hvilke strukturer penis er bundet til.

A

bulbus penis er bundet til undersiden af membrana perinei
crus er bundet til underkanten af de forenede rami

lig. suspensorium penis: hæfter penis til symfysen

lig. fundiforme penis: hæfter penis til bugvæggen

47
Q

5.3: Benævn det rum radix penis ligger i og angiv rummets afgrænsning.

A

Penislogen/spatium urogenitale superficiale

afgrænsning
Profund: fascia urogenialte inferior/membrana perinei
Superficielt: fascia perinei superficialis
Lateralt: de forenede rami
Post: fascia perinei superficialis går i et med diaphragma urogenitale, derfor er det lukket bagtil
Foran: fascia perinei superficialis går i et med tunica dartos scroti-> åbning til scrotum

48
Q

5.4: Beskriv kort de dele penis består af.

A

lag:
- hud
- underhud
- fascia penis superficialis
- fascia penis profundus der omgiver de to corpora cavernous og corpus spongiosum

49
Q

5.5: Beskriv det erektile væv i penis.

A

corpora cavernosum og corpus spongiosum.

Corpora cavernosum:
Omgivet af tunica albuginea hvor der afgår trabecula der opdeler corpora i caverna. Caverna fyldes med blod ved erektion

Centralt i penis er a. profunda penis der afgiver aa. helicinae. Ved erektion afslappes aa. helicinae og tømmer sig i caverna. Venerne afklemmes.

Corpus spongiosum:
består også af kavernøst væv, men opnår ikke samme hårhed ved erektion, hvilket tillader passage af sperma gnm. urethra

50
Q

5.6: Benævn den nerve der fører sensoriske impulser fra penis til rygmarven og angiv de spinale segmenter.

A

n. pudendus S2-S4

51
Q

5.7: Benævn og karaktériser de ligamenter som hæfter penis til symfysens forflade.

A

lig. suspensorium penis hæfter penis til forfladen af symfysen. Kraftige fibrøse bindevævsstrøg

lig. fundiforme penis hæfter penis til bugvæggens forflade. (Der står mere i standardsvar). Fibroelatisk fascie der omkranser penis og scrotum

52
Q

5.8: Benævn penis’ lag fra huden til det kavernøse væv.

A
  • hud
  • fascia penis superficiale
  • BV uden fedt
  • fascia penis profunda
  • tunica albuginea der omgiver corpus spongiosum og corpora cavernosum
53
Q

5.9: Beskriv kort strukturen af corpus cavernosum og corpus spongiosum penis.

A

corpora cavernosum og corpus spongiosum.

Corpora cavernosum:
Omgivet af tunica albuginea hvor der afgår trabecula der opdeler corpora i caverna. Caverna fyldes med blod ved erektion

Centralt i penis er a. profunda penis der afgiver aa. helicinae. Ved erektion afslappes aa. helicinae og tømmer sig i caverna. Venerne afklemmes.

Corpus spongiosum:
består også af kavernøst væv, men opnår ikke samme hårhed ved erektion, hvilket tillader passage af sperma gnm. urethra

54
Q

5.10: Angiv den funktion m. bulbospongiosus har hos manden.

A

betydning for erektion: komprimerer bulbus og presser blodet frem i corpus spongiosum

Den profunde del af musklen kan presse på urethra og presse de sidste dråber urin ud og hjælpe med ejakulation

55
Q

5.11: Angiv for den mandlige urethra:
inddeling
de 3 snævre steder
de 3 vide steder

A

Indeling:
- urethra pars prostaticus
- urethra pars membranascea
- urethra pars spongiosum

Snævre steder:
- ostium urethra interna
- urethra pars membranacea
- ostium urethra externa

Vide steder:
- urethra pars prostaticus
- urethra pars bulbosa
- fossa navicularis

56
Q

5.12: Beskriv kort pars prostatica urethrae.

A
  • Lumen er halvmåneformet
  • crista urethralis med colliculus seminalis, hvor ductus ejaculatorisu munder og hvor utriculus prostaticus er
57
Q

5.13: Angiv for glandulae bulbourethrales og urethrales:
beliggenhed
udmunding
funktion

A

gll. bulbourethrale:
- overfladisk i diaphragma urogenitale
- munder i pars bulbosa urethra
- smører glans

gll. urethrale:
slimproducerende intraepithilial kirtel

58
Q

6.1: Angiv den kutane innervation af scrotum herunder de spinale segmentniveauer.

A

forreste del: nn. scrotales anteriores fra n. ilioingiunalis (L1-L2)
bagerste del: nn. scrotales posteriores fra n. pudendus (s2-s4)

59
Q

6.2: Benævn de strukturer n, ilioinguinalis innerverer.

A

m. transversus abdominis og m. obliquus internus abdominis

forfladen af scrotum og medialt på låret

60
Q

6.3: Angiv innervationen af m. cremaster.

A

n. genitofemoralis ramus genitalis

61
Q

6.4: Redegør kort for cremasterrefleksen.

A

Ved berøring medialt på låret vil afferente fibre via ilioingiunalis L1 løbe til rygmarven og via interneuron vil motoriske fibre via genitofemoralis L1-L2 aktiveres. Dette forårsager kontraktion af m, cremaster der vil kontrahere og elevere testis.

62
Q

6.5: Angiv karforsyningen til scrotums hud og hinder samt testis.

A

testis:
- a. testicularis
- anastomoser fra a. ductus deferents og a. cremasterica

scrotum:
- fortil: rr. scrotales ant fra aa. pundendae externae (fra a. femoralis)
- bagtil: rr. scrotales post. fra aa. pundendae internae

63
Q

6.6: Benævn de lymfeknuder lymfen fra testis og scrotums hud dræneres til.

A

testis: lnn. lumbales
scrotum: lnn. ingiunales superficiales

64
Q

6.7: Beskriv kort forløbet af de vasomotoriske fibre til testis og epididymis.

A

Sympatiske fibre fra T10 og T11 via nn. splanchnici thoracici minores (5) til plexus aortiques (11). Postganglionære sympatiske via plexus testicularis med a. testicularis til testis og epididymis

64
Q

Et varicocele er en forlængelse og udvidelse af venerne i det venepleksus, der ligger i funiculus spermaticus.

6.9: Benævn veneplekset og angiv dets funktion.

A

plexus pampiniformes, omgiver a. testicularis. Er med til temperaturregulering og afkøler arterieblodet.

65
Q

6.10: Angiv på hvilket niveau dette pleksus (plexus pempiniforimes) som regel omdannes til en vene og dennes navn.

A

ved anulus ingiunalis profundus hvor den nu kaldes v. testicularis dext. og sin.

66
Q

6.11: Angiv hvor henholdsvis venstre og højre v. testicularis munder.

A

v. testicularis dext. munder i vena cava inf.

v. testicularis sin. munder i v. renalis sin.

67
Q

6.12: Beskriv kort arterieforsyningen til prostata ved at angive blodets forløb fra aorta abdominalis til prostata.

A

a. iliaca communis -> a. iliaca interna-> a. vesicales inferior og a. rectalis media -> grene fra begge til prostata

68
Q

6.13: Benævn de vener det venøse plexus venosus prostaticus tømmer sig i.

A

plexus venosus vesicalis der tømmer sig i v. iliaca interna

69
Q

6.14: Benævn de vener som plexus prostaticus har en klapløs kommunikation med og hvorigennem kræftceller fra prostata kan spredes.

A

plexus venosus vertebralis og azygos- systemet

70
Q

6.15: Beskriv kort princippet i nerveforsyningen af prostata.

A
  • Nervegrene fra plexus hypogastricus danner plexus prostaticus, med sympathicus fra T11-L1
  • Parasympathicusfra S2-S4, nn.splanchnici pelvici.
71
Q

6.16: Beskriv kort lymfedrænagen fra prostata.

A

lnn. iliaci interna og externa og bagud til lnn. sacralis

72
Q

6.17: Angiv hvor v. dorsalis penis superficialis munder.

A

v. saphena magna og v. femoralis (via. vv. pudendae externae)

73
Q

6.18: Angiv hvor v. dorsalis penis profunda munder.

A

plexus venosus prostaticus og videre i v. iliaca interna og externa

74
Q

6.19: Angiv lymfedrænagen fra penis.

A

lnn. ingiunalis superficialis, profunde kar til lnn. ingiunalis profundus

75
Q

6.20: Redegør kort for resultatet hos en mand hvis nn. splanchnici pelvici overskæres.

A

vil medføre impotens

76
Q

6.21: Redegør kort for om en mand, der har en total læsion af rygmarven på C7-C8 niveau efter brud på hvirvelsøjlen, kan gøre en kvinde gravid på den naturlige måde.

A

6.21: via reflekser - stimulering af genitalia vil via afferente impulser påvirke refleksområdet S2 - S4 og via parasympaticus erektion. Ligeledes via reflekser vil sympatisk og parasympatisk innervation på spinalt niveau uden hjernens medvirken føre til emission og ejaculation.
(???)

77
Q

6.23: Angiv hvilken/hvilke af de nævnte organer kræftsvulsten sandsynligvis er opstået ved fund af metastaser i lnn. lumbales.

A

testis og binyren

78
Q

6.24: Angiv hvilken/hvilke af de nævnte organer kræftsvulsten sandsynligvis er opstået ved fund af metastaser i lnn. inguinales superficiales.

A

Canalis analis, scrotum og regio glutealis

79
Q

6.25: Redegør kort for blodfyldning af de kavernøse rum i lemmets corpora, herunder hvorledes det autonome nervesystem er involveret.

A
  • seksuel stimulering aktiverer parasympatikus S2-S4 via plexus prostaticus
  • de arterovenøse shunts lukkes
  • aa. helicinae afslappes -> blod i kaverner
  • veneafløbet komprimeres af den spændte tunica albuginea og m. ischiocavernosus (n. pudendus
80
Q

6.26: Redegør kort for ejakulationen. Tre trin i ejakulationen skal beskrives, herunder innervationen af de tre trin.

A
  1. lukning af m. sphincter urethra interna (sympatikus L1-L2)
  2. Kontraktion af glatmuskulatur omkring urethra (sympatisk)
  3. kontraktion af m. bulbospongiosus (n. pudendus)
81
Q

Ved en vasektomi overskæres ductus deferens for at sterilisere en mand.
7.1: Angiv hvilken arterie der skal skånes ved indgrebet og angiv en begrundelse.
7.2: Angiv hvor de dannede spermatozoer går til grunde.

A

7.1. a. testicularis
7.2. i ductus epididymis

82
Q

Sygehistorie
En 55-årig fraskilt, moderat overvægtig EDB-programmør fik midt i 40-erne ikke insulinafhængig sukkersyge (NIDDM), som han ikke har været påpasselig med at tage hensyn til, hverken med hensyn til arten eller mængden af kostindtag. Han blev skilt fra sin første kone som 50-årig, og han har nu i et par år gennem kontaktannoncer søgt ny partner, men forholdene lykkes ikke på grund af problemer med at få og bevare rejsning/erektion. Han søger derfor egen læge.

7.3: Gør kort rede for struktur og funktion af penis’ erektile apparat, herunder
den makroskopiske og mikroskopiske struktur af svulmelegemerne
forløbet af de arterier, vener og nerver, der forsyner svulmelegemerne
erektionsmekanismen
nervecentre og refleksbaner af betydning for erektionen
.

A

en corpus spongiosum og 2 corpora cavernosum.
Omgivet af tunica albuginea, der er strammest omkring corpora cavernosa og løsere om corpus spongiosum så sperma kan trænge gennem urethra ved erektion.

erektilt væv, tunica albuginea har trabekler der afgår og opdeler vævet i kaverner.
A. pudenda interna -> A. profunda penis -> aa. helicinae -> kaverner
Der er arterovenøse shunts der lukkes ved erektion
erektion:
1. ved seksuel stimuli aktiveres parasympatikus via S2-S4
2. De arterovenøse shunts lukkes
3. aa. helicinae fyldes-> kaverner fyldes
4. tunica albuginea strammer og gør at det venøse tilbageløb stopper

83
Q

En uerfaren medicinstuderende blev bedt om at lægge kateter på en mand, som havde postoperativ retention af urin efter en appendectomi. Pt’s urethra er normal. Studenten kunne huske, at kateteret skulle indføres på en speciel måde og derefter roteres 180°. Af grunde han ikke kunne forstå ville kateteret ikke videre end de første ca 1,9 cm. Efter 6 forsøg nægtede pt. at medvirke.
7.4: Benævn den anatomiske struktur studenten havde glemt at tage hensyn til og angiv hvorledes kateret skal håndteres ved katerisationen.

A

valvula fossa navicularis

84
Q

En 15-årig dreng deltog i et cykelrace på skolen. På grund af en stigning på ruten stod han op på pedalerne for at få mere fart på. Uheldigvis smuttede hans højre fod på pedalen og han faldt med stor kraft ned på cykelstangen. Flere timer senere blev han bragt på hospitalet, fordi han ikke var i stand til at lade vandet. Ved undersøgelsen observerede man en kraftig hævelse af penis og scrotum.Lægens diagnose varen rupteret urethra.
7.5: Benævn den del af urethra der sandsynligvis er rupteret.
7.6: Redegør kort for den kraftige hævelse af penis og scrotum.

A

7.5. urethra pars bulbosa eller spongiosum
7.6. ved ruption af urethra vil urin flyde ud i penislogen

85
Q

En 80-årig gammel mand har vandladningsproblemer. Hans symptomer inkluderer problemer med at starte miktionen, svag stråle og vanskelighed ved at stoppe urinflowet.
7.7: Angiv hvilken/hvilke lobus/lobi, hvis forstørret/forstørrede er årsag til pt.’s problemer med vandladningen.
7.8: Angiv hvilken zone og kirtler der er årsag til pt.’s problemer.

A

7.7: lobus medius
7.8. periurethrale zone med mukøse kirtler

86
Q

Hos en patient med en sygehistorie, der omtalte kønssygdom, fandtes en fluktuerende hævelse foran testis i pungen.
7.9: Angiv ud fra din anatomiske viden hvor i scrotum væsken akkumuleres.

A

mellem hinderne i tunica vaginalis, lamina paritalis og lamina visceralis

87
Q

En ung 25-årig mand får pludselig en hævelse af plexus pampiniformis på venstre side.
Lægen undersøgte scrotum og venstre nyre.
7.10: Angiv en sandsynlig forklaring på at venstre nyre skal undersøges, fx scanning.

A

venstre v. testicularis munder i v. renalis sin., det venøse tilbageløb er hæmmet

88
Q

Hos en 6-årig dreng konstateres ved en lægeundersøgelse manglende testis i højre side af scrotum. Ved palpation af abdomen fandtes en ægformet, fast struktur superiort for den mediale del af lig. inguinale.
7.11: Angiv en sandsynlig diagnose og angiv om kirurgisk behandling er nødvendig.

A

kryptorkisme

89
Q

7.12: Angiv hvad der forstås ved phimosis, paraphimosis og circumcision

A

phimosis: forhudsforsnævring
paraphimosis: hvis en forsnævret forhid efter retraktion ikke kan trækkes tilbage over glans
circumcision: omskæring

B7 (14 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions