kvindelige kønsorganer makro Flashcards
a. vesica urinaria
b. symfysen
c. uterus
d. Canalis analis
e. fossa douglasi
f. promontoriet
a. cavitas uteri
b. isthmus tubae uterinae
c. ampulla tubae utarinae
a. v. renalis sin.
b. v. ovarica sin.
a. lnn. iliaci externi et interni
b. lnn. lumbales
2.1: Beskriv kort udviklingen af ductus paramesonephricus (den Müller’ske gang) og angiv hvilke strukturer der dannes herfra hos kvinden.
Invagination af coelomeptithel, 2 parrede rørstrukturer. Persisterer hos kvinder og degenereres hos mænd.
Kranielt vil åbningen persistere og danne tuba uterina. Kaudalt vil rørene fusionere og danne uterus.
Helt kaudalt er kontakt med sinus urogenitales, og der dannes en vaginalplade, der kanaliseres.
Hos kvinden dannes den altså ophav til uterus, tuba uterina og den øverste del af vagina
2.2: Angiv hvad genitalfolderne (urethral folds) hos kvinden udvikles til.
labia minora
2.3: Angiv hvad genitalvoldene (genital swellings) hos kvinden udvikles til.
labia majora
2.4: Redegør kort for ovariets udvikling.
-Genitalkammen dannes (4. uge): fra intermediære mesoderm (består både af mesenchym og coelomepithel)
-Pirmordiale kønsceller vandrer (5.-6. uge) : fra blommesækken til genitalkammen. Bliver senere til oogonier.
-Follikel- og thecaceller udvikles: fra kønsstrenge og mesenchym
-Ovariet nedvandrer:
og gubernaculum deles i 2: lig. ovarii proprium og lig. teres uteri
2.5: Redegør kort for udviklingen af uterus og angiv de forskellige udviklingsanomalier
distale dele af ductus paramesonephrici vokser sammen og danner uterus. Septet mellem dem forsvinder.
Mangelfuld fusion kan danne anormalier:
- Uterus didelphys med enkelt eller dobbelvagina
- uterus bicornat: 2 horn
- uterus arcuatus: rester af septum
- uterus unicorni: kun et horn
2.6: Redegør kort for den normale descensus ovarii.
ovariet vokser kaudalt ned for linea terminalis og ved fødslen ned i det lille bækken. Gubernaculum sidder fra ovariets nedre pol og går gennem lyskekanalen ned i labium majus’ bindevæv. Gubernaclet bliver til lig. teres uteri og lig. ovarii proprium
2.7: Benævn de to ligamenter der menes at være rester af gubernaculum.
lig. teres uteri og lig. ovarii proprium
2.8: Redegør kort for udviklingen af vagina.
de sammenvoksede ducti paramesoneprhicus danner kontakt med sinus urogenitale. Vaginalpladen kanaliseres. Urogenitalfuren er åben og danner vestibulum
3.1: Angiv ovariets omtrentlige placering i det lille bækken og benævn den nerve ovariet har tæt relation til.
I fossa ovarica.
n. obturatorius
3.2: Benævn de strukturer der fikserer ovariet til omgivelserne.
- lig. suspensorium: peritonalfold, fra ovariet mod linea terminalis og fortabes i peritoneum
- lig. ovarii proprium: nedre ovariepol - uterinhjørnet
- bagfladen af lig. latum
3.3: Angiv for tuba uterina omtrentlige længde, diameter, inddeling og peritonealforhold.
længde: 10-12 cm
diameter: 6-8 mm
infundibulum med fimbrae
ampulla
isthmus
pars uterina
Omgivet af peritoneum, peritonalfolden kaldes mesosalpinx
(obs. der står mere i standardsvar)
3.4: Beskriv kort udviklingen af tuba uterina.
De parrede gange kaldet de mullerske gange/ductus paramesonephricus danner tuba uterina. Kranielt forbliver åbningen til abdomen åben og får fimbrae og bliver til ampulla tuba uterina. Kaudalt fusionerer de og danner uterus.
3.5: Beskriv kort uterus’ lejring med en definition af udtrykkene anteflekteret og anteverteret.
uterus ligger i det lille bækken. Bagfladen vender op og bagud mod rectum, forfalden mod blæren
Anteverteret: vinklen mellem vagina og aksen gennem cervix, så der fortil dannes en åben vinkel mellem vagina og cervix
Anteflekteret: vinklen mellem corpus uteri og cervix uteri, således at corpus er bøjet frem og nedad ift. cervix
3.6: Benævn de fibrøse strukturer der er med til at fiksere uterus og angiv deres placering og forløb.
lig. teres uteri fra uterinhjørnet til labium majus
lig. cardinale: laterale forstærkninger
lig. rectoterinum: bagflade af cervix til indersiden af os. sacrum
3.7: Karakterisér den muskulære fiksering af uterus.
m. levator anii
(:m. pubovaginalis)
3.8: Beskriv kort den muskulatur som sikrer uterus’ lejring.
m. levator ani (m. pubococcygeus)
3.9: Beskriv kort de bindevævsstrukturer som sikrer uterus’ lejring.
lig. teres uteri: uterinhjørnet til bindevæv ved labia majora
lig. cardinale: laterale forstækninger
lig. rectoterium: bagsiden af uterus- indersiden af sacrum
3.10: Benævn den ligamentøse del af uterus’ forreste fiksationsapparat der afgår fra uterinhjørnet og angiv dennes forløb og udvikling.
lig. teres uteri fra uterinhjørnet foran tuba uterina gnu ingiunalkanalen til labium magus
3.11: Benævn den struktur a. uterina er tæt relateret til lateralt for cervix uteri. Under hysterectomi er det vigtigt at denne struktur er isoleret og bevaret før a. uterina ligeres.
ureter
3.12: Definér lig. latum og redegør kort for dets dannelse.
dobbeltblad af peritoneum med bindevæv mellem, hvor der føres kar og nerver.
- Forflade mod blæren
- Bagflade mod rectum
- Overkanten der indeholder tuba uterina.
- Lateralt overgår lig. latum til peritoneum
- Medialt overgår lig. latum til peritoneum viscerale på uterus.
Nedre del inddeles i:
mesosalpinx, mesovarium, mesometrium.
Dannes når de nederste dele af ductus paramesoneprhicus smelter sammen
3.13: Angiv hvad der forstås ved parametriet.
den del af fascia pelvis visceralis der beklæder den supravaginale del af cervix og den øvre del af vagina.
Indeholder: lig. cardinale, lig. rectouterinum og lig. pubovesicale
3.14: Benævn lagene i uterinvæggen.
perimetrium, myometrium, endometrium
3.15: Angiv hvorledes cervix inddeles.
portio supravaginalis (2/3) og portio vaginalis (1/3)
3.16: Angiv hvad der menes med at cervix ”udslettes”.
cervix udvider sig til ca. 10 cm og går i et med corpus.
3.17: Benævn de strukturer der almineligvis er beliggende i fossa Douglassi.
tyndtarm og colon sigmoideum. evt. appendix vermifornis
3.18: Karakterisér hymen.
ved udmunding i vestibulum vagina er en tynd slimhindefold, hymen/kønskrans.
Er en embryologisk rest fra adskillelsen af de sammenvoksede mullerske gange og sinus urogenitalis
3.19: Angiv om en manglende hymen indikerer at en kvinde ikke har haft samleje og begrund svaret.
nej, kan være som følge af mange andre ting end samleje
3.20: Redegør kort for vaginas relationer henholdsvis bagtil, fortil og til siderne.
fortil øverst: vesica urinaria
fortil nederst: urethra
øverst bagerst: fornix posterior har relation til fossa douglassi
øverst lateralt: for fornix lateralis er relation til overkrydsning ml. a. uterina og ureter.
nedadtil lateralt: m. pubovaginalis (fra m. levator ani)
3.21: Angiv hvilken fornix der har tæt relation til bughulen og benævn denne del af bughulen.
fornix posterior til fossa Douglass
3.22: Angiv de strukturer der er med til at fiksere vagina til omgivelserne (ved besvarelsen kan vagina deles op i en øvre, midterste og nederste trediedel.
øvre 1/3: m. levator ani, lig. cardinale og lig. rectouterinum (forstærkninger af fascia pelvis)
midterste 1/3: diaphragma urogenitale
nederste 1/3: centrum perinei
3.23: Beskriv kort opbygningen af vaginas væg.
tunica adventitia, tunica muscularis, tunica mucosa.
Tunica muscularis: ydre longitudunelt og indre cirkulært lag.
tunica mucosa: flerlaget uforhornet pladeepithel.
Slimhindens overflade har rugae vaginalis som fortil og bagtil indgår i en længdegående vulst
3.24: Benævn de to muskler som regnes for vaginas ”lukkemuskler”, dvs muskler der kan sammensnøre vagina.
3.25: Benævn den af musklerne som ligger mest superficielt.
3.24 m. bulbospongiosus og m. pubovaginalis
3.25 m. bulbospongiosus
4.1: Benævn de strukturer der omfattes af betegnelsen genitalia feminina externa (de ydre kvindelige kønsorganer).
labia majora, labia minora, clitoris, mons pubis, bulbus vestibuli, glandulae vestibularis majores et minores, vestibulum vaginae
4.2: Beskriv kort udviklingen af genitalia feminina externa.
genitalpapillen-> clitoris
genitalfolderne-> labia minora
genitalvoldene-> labia majora
forreste del af sinus urogenitalis-> vestibulum vagina
4.3: Beskriv kort opbygningen af clitoris.
erektilt organ der har lighedstræk med corpora cavernosa penis
består af: corpus clitoridis (består af corpora cavernosa), crura clitoridis og glans clitoridis
4.4: Angiv hvorledes clitoris er fikseret til skelettet.
De to crura er fikseret via de forenede rami.
Clitoris er hæftet til symfysensforflade via lig. suspensorium clitoridis.
4.5: Benævn de strukturer der hos kvinden er homologe til bulbus penis og angiv deres placering.
bulbi vestibuli, der er dækket af m. bulbospongiosus
4.7: Angiv kirtlens (gl. vestibularis major/ de bartholinske kirtler) beliggenhed og udmundingsstedet for udførselsgangen.
På hver side af vagina, bag bulbi vestibuli.
2 cm udførselsgang der munder i vestibulum vagina
4.8: Benævn den struktur hos manden der er homolog med labia minora.
pars spongiosum urethra
4.9: Angiv hvorledes vestibulum vaginae eller introitus vaginae afgrænses.
lateralt: labium minora
anteriort: labium minora der omslutter clitoris
4.10: Benævn de strukturer der udmunder i vestibulum vaginae.
- ostium urethra externa
- ostium vagina m. hymen
- gll. vestibularis majores et minores
- ductus paraurethrales
4.11: Benævn det uterine ligament som ender i labium majus.
lig. teres uteri
5.1: Angiv ovariets arterieforsyning, vene- og lymfedrænage.
Arterieforsyning:
aorta -> a. ovarica
+ a. uterina
Venedrænage
højre side:
v. ovarica-> vena cava inferior
venstre side:
v. ovarica -> v. renalis sinister
**Lymfedrænage **
lymfekar følger arterier -> lnn. lumbalis -> truncus lumbalis dext. + sin. -> cisterna chyli
5.2: Angiv ovariets innervation.
sympaticus t10-t11
nn. splanchnici thoracici minores-> plexus aortiques-> plexus ovaricus-> nerver følger a. ovarica
5.3: Redegør kort for hvorfor en inflammation i ovariet kan forårsage forskudt smerte til medialsiden af låret.
n. obturatorius har relation til ovariet, og innerverer kutant medialt på låret.
+ der kan også ses forskudt smerte periumbilikalt
5.4: Beskriv kort arterieforsyning, vene- og lymfedrænage af tuba uterina.
arterieforsyning:
a. iliaca interna -> a. uterina (via lig. latum)
+ a. ovarica afgiver grene til mesosalpinx
venedrænage:
højre:
v. ovarica -> vena cava inferior
venstre:
v. ovarica -> v. renalis sin.
+ veneplexet omkring uterus -> v. iliaca interna
lymfedrænage:
lymfekar følger arterier -> nll. lumbales
5.5: Beskriv kort innervationen af tuba uterina (herunder forløbet af de præ- og postganglionære nervefibre).
**Sympatikus **
T10-T11
nn. splanchnici thoracici minores -> plexus aorticus -> plexus ovaricus -> nerver følger a. ovarica til tuba uterina
parasympatikus: via nn. splanchnici pelvici
5.6: Benævn den arterie der forsyner uterus og angiv hvilken større arterie den kommer fra og hvilken struktur den krydser under sit forløb i parametriet.
a. uterina fra a. iliaca interna.
Den krydser ureter
5.7: Angiv venedrænagen fra uterinhjørnerne og fra uterus’ laterale kanter.
3 muligheder:
1. plexus venosus uterinus -> vv. uterinae -> vv. iliacae internae
2. vv. ovaricae
3. vener langs lig. teres uteri -> v epigastrica inferior og v. femoralis
5.8: Redegør kort for lymfedrænagen fra uterus.
fundus -> lnn. lumbalis
Corpus-> lnn. iliaci externi + interni
Cervix: lnn. iliaci externi + interni + lnn. sacrales
lnn. lumablis-> cisterna chylii
5.9: Angiv nerveforsyningen til plexus uterovaginalis.
T11-T12 -> nn. splanchnici lumbalis -> plexus aortiques -> plexus hypogastricus superior -> plexus hypogastricus inferior
Parasympatikus: nn. splanchnici pelvici, S2-S4
5.10: Angiv hvilken del af uterus der især udløses smerter fra.
Cervix
5.11: Redegør kort for forløbet af smertefibre fra uterus til rygmarven (det afferente forløb fra fundus og corpus er forskellig fra det afferente forløb fra cervix) .
smertefibre fra den intraperitonale del (fundus/corpus af livmoderen): følger sympatikus tilbage til T11-L2
smertefibre fra subperitonale del (cervix/vagina) følger parasympatikus til S2-S4
5.12: Angiv vaginas arterieforsyning, vene- og lymfedrænage samt innervation.
Arterieforsyning: a. iliaca interna -> a. uterina -> a. vaginalis
desuden:
a. rectalis superior, a. rectalis media, a. pudenda interna
Vene: plexus venosus vaginalis -> v. iliaci interna
Lymfedrænage:
superior del: lnn. iliaci interni og externi
midterste del: lnn. iliaci interni
nedre: lnn. sacrales og lnn. ingiunalis superficialis
innervation:
-superior del:
sympaticus T11-L1
parasympaticus: nn. splanchnici pelvici
-inferior del:
n. pudendus
5.13: Benævn den følsomme del af vaginae.
vestibulum vaginae
5.14: Benævn de nerver der sensitivt innerverer vestibulum vaginae, labia minora og clitoris.
n. pudendus
5.15: Redegør kort for orgasmen hos kvinden (de involverede afferente og efferente nervefibre samt de spinale segmentniveauer skal med i en besvarelse).
- Sensoriske signaler fra genitalia til reflekscentret i rygmarven S2-S4.
- Ascenderende og descendere baner fra rygmarv til hjernen-> modulering af signaler
- Parasympatisk innervation: erektilt væv i clitoris og omkring bulbus vestibuli vil fyldes med blod
- Brystvorter erigerer og gl. vestibularis secernerer slim
- Berøring og psykiske stimuli trigger orgasmen
En 30-årig kvinde med en anamnese der angav, at hun havde kronisk gonorrhé, henvendte sig til sin læge på grund af en hævelse i genitalregionen. Ved undersøgelsen fandtes en spændt cysteagtig hævelse ved (eller bag) den tilhæftede rand af venstre labium minus.
6.1: Benævn den struktur som sandsynligvis er blevet inficeret.
gl. vestibularis major
6.2: Angiv om en kvinde med en tværsnitslæsion af rygmarven over T 6 niveau vil være i stand til at blive gravid og føde børn. Begrund svaret.
ja, da ægløsning og slimhinder i uterus er hormonelt reguleret
6.3: Redegør kort for hvorfor patienten oplever disse periodevise smerter.(endometriose)
østrogen/progesteron stimulerer også periodevis de ektopiske (udenfor livmoderen) endometrieceller. Væksten af disse vil presse det omkringliggende væv og udløse smerter
Ved tegning af en livsforsikring kræves en helbredsundersøgelse. Lægen finder ved denne undersøgelse en hævet, fast uøm lymfeknude i lysken hos en 57-årig kvinde. Da patienten ikke har smerter eller nogen kendt infektion får lægen mistanke til metastaser fra et carcinom.
6.4: Angiv de mulige lokalisationer for den primære tumor.
lymfen fra genitalia externa og nederste del af vagina dræneres til lnn. ingiunalis superficialis
En ældre kvinde klager over irritation, udflod og blødning fra genitalregionen. Ved undersøgelsen konstateres et sår på højre labium majus. Diagnosen er et planocellulært carcinom.
6.5: Angiv lymfedrænagen fra det område hvor canceren er lokaliseret.
lnn. ingiunalis superficialis
En 16-årig pige der har to på hinanden udeblevne menstruationer tror hun er gravid (med rette). Hun er bange for at fortælle det til sine forældre og får via en ven kontakt til en kvaksalver, der med en stålpind prøver at fremkalde abort ved at føre pinden gennem cervix til uterus.
6.6: Angiv hvilken risiko der er for pt. Hvis pinden ender i uterus og der fremkaldes en abort.
6.7: Angiv hvilken risiko der er hvis pinden passerer langs cervix ind i den posteriore fornix.
6.8: Angiv hvilken risiko der er hvis pinden passerer langs cervix ind i en lateral fornix.
6.6.: fremkaldelse af abort-> ledsagelse af kraftig blødning og infektion
6.7.: den posteriore fornix er dækket peritoneum -> peritonitis
6.8.: via. den laterale fornix vil instrumentet gå ud i parametriet, nær a. uterina og vener. Venerne er vulnerable og kan give alvorlige indre blødninger
6.9: Benævn den nerve der kan bedøves med lokalanæstetikum per vaginam før man i forbindelse med en fødsel vil lave en episiotomi (skråt klip i perineum) for at udvide de bløde fødselsveje.
n. pudendus
6.10: Benævn den muskel der ofte læderes ved en episiotomi.
m. bulbospongiosus
En ung pige med smerter i højre fossa iliaca, kramper og opkastning indlægges akut.
En mulig diagnose: appendicitis acuta.
6.11: Angiv hvilke andre af pigens organer lignende symptomer kunne stamme fra hvis der opstod patologiske processer i disse.
6.12: Angiv en mulig differentialdiagnose til appendicitis hos en ung kvinde med udebleven menstruation.
6.11.: ovariet, tuba og fundus uteri
6.12. ekstrauterin graviditet i tuba
