Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

B7 > kvindelige kønsorganer makro > Flashcards

kvindelige kønsorganer makro Flashcards

1
Q
A

a. vesica urinaria
b. symfysen
c. uterus
d. Canalis analis
e. fossa douglasi
f. promontoriet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q
A

a. cavitas uteri
b. isthmus tubae uterinae
c. ampulla tubae utarinae

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q
A

a. v. renalis sin.
b. v. ovarica sin.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q
A

a. lnn. iliaci externi et interni
b. lnn. lumbales

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

2.1: Beskriv kort udviklingen af ductus paramesonephricus (den Müller’ske gang) og angiv hvilke strukturer der dannes herfra hos kvinden.

A

Invagination af coelomeptithel, 2 parrede rørstrukturer. Persisterer hos kvinder og degenereres hos mænd.
Kranielt vil åbningen persistere og danne tuba uterina. Kaudalt vil rørene fusionere og danne uterus.
Helt kaudalt er kontakt med sinus urogenitales, og der dannes en vaginalplade, der kanaliseres.
Hos kvinden dannes den altså ophav til uterus, tuba uterina og den øverste del af vagina

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

2.2: Angiv hvad genitalfolderne (urethral folds) hos kvinden udvikles til.

A

labia minora

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

2.3: Angiv hvad genitalvoldene (genital swellings) hos kvinden udvikles til.

A

labia majora

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

2.4: Redegør kort for ovariets udvikling.

A

-Genitalkammen dannes (4. uge): fra intermediære mesoderm (består både af mesenchym og coelomepithel)
-Pirmordiale kønsceller vandrer (5.-6. uge) : fra blommesækken til genitalkammen. Bliver senere til oogonier.
-Follikel- og thecaceller udvikles: fra kønsstrenge og mesenchym
-Ovariet nedvandrer:
og gubernaculum deles i 2: lig. ovarii proprium og lig. teres uteri

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

2.5: Redegør kort for udviklingen af uterus og angiv de forskellige udviklingsanomalier

A

distale dele af ductus paramesonephrici vokser sammen og danner uterus. Septet mellem dem forsvinder.

Mangelfuld fusion kan danne anormalier:
- Uterus didelphys med enkelt eller dobbelvagina
- uterus bicornat: 2 horn
- uterus arcuatus: rester af septum
- uterus unicorni: kun et horn

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

2.6: Redegør kort for den normale descensus ovarii.

A

ovariet vokser kaudalt ned for linea terminalis og ved fødslen ned i det lille bækken. Gubernaculum sidder fra ovariets nedre pol og går gennem lyskekanalen ned i labium majus’ bindevæv. Gubernaclet bliver til lig. teres uteri og lig. ovarii proprium

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

2.7: Benævn de to ligamenter der menes at være rester af gubernaculum.

A

lig. teres uteri og lig. ovarii proprium

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

2.8: Redegør kort for udviklingen af vagina.

A

de sammenvoksede ducti paramesoneprhicus danner kontakt med sinus urogenitale. Vaginalpladen kanaliseres. Urogenitalfuren er åben og danner vestibulum

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

3.1: Angiv ovariets omtrentlige placering i det lille bækken og benævn den nerve ovariet har tæt relation til.

A

I fossa ovarica.
n. obturatorius

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

3.2: Benævn de strukturer der fikserer ovariet til omgivelserne.

A
  • lig. suspensorium: peritonalfold, fra ovariet mod linea terminalis og fortabes i peritoneum
  • lig. ovarii proprium: nedre ovariepol - uterinhjørnet
  • bagfladen af lig. latum
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

3.3: Angiv for tuba uterina omtrentlige længde, diameter, inddeling og peritonealforhold.

A

længde: 10-12 cm
diameter: 6-8 mm

infundibulum med fimbrae
ampulla
isthmus
pars uterina

Omgivet af peritoneum, peritonalfolden kaldes mesosalpinx

(obs. der står mere i standardsvar)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

3.4: Beskriv kort udviklingen af tuba uterina.

A

De parrede gange kaldet de mullerske gange/ductus paramesonephricus danner tuba uterina. Kranielt forbliver åbningen til abdomen åben og får fimbrae og bliver til ampulla tuba uterina. Kaudalt fusionerer de og danner uterus.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

3.5: Beskriv kort uterus’ lejring med en definition af udtrykkene anteflekteret og anteverteret.

A

uterus ligger i det lille bækken. Bagfladen vender op og bagud mod rectum, forfalden mod blæren

Anteverteret: vinklen mellem vagina og aksen gennem cervix, så der fortil dannes en åben vinkel mellem vagina og cervix

Anteflekteret: vinklen mellem corpus uteri og cervix uteri, således at corpus er bøjet frem og nedad ift. cervix

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

3.6: Benævn de fibrøse strukturer der er med til at fiksere uterus og angiv deres placering og forløb.

A

lig. teres uteri fra uterinhjørnet til labium majus
lig. cardinale: laterale forstærkninger
lig. rectoterinum: bagflade af cervix til indersiden af os. sacrum

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

3.7: Karakterisér den muskulære fiksering af uterus.

A

m. levator anii
(:m. pubovaginalis)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

3.8: Beskriv kort den muskulatur som sikrer uterus’ lejring.

A

m. levator ani (m. pubococcygeus)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

3.9: Beskriv kort de bindevævsstrukturer som sikrer uterus’ lejring.

A

lig. teres uteri: uterinhjørnet til bindevæv ved labia majora
lig. cardinale: laterale forstækninger
lig. rectoterium: bagsiden af uterus- indersiden af sacrum

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

3.10: Benævn den ligamentøse del af uterus’ forreste fiksationsapparat der afgår fra uterinhjørnet og angiv dennes forløb og udvikling.

A

lig. teres uteri fra uterinhjørnet foran tuba uterina gnu ingiunalkanalen til labium magus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

3.11: Benævn den struktur a. uterina er tæt relateret til lateralt for cervix uteri. Under hysterectomi er det vigtigt at denne struktur er isoleret og bevaret før a. uterina ligeres.

A

ureter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

3.12: Definér lig. latum og redegør kort for dets dannelse.

A

dobbeltblad af peritoneum med bindevæv mellem, hvor der føres kar og nerver.

  • Forflade mod blæren
  • Bagflade mod rectum
  • Overkanten der indeholder tuba uterina.
  • Lateralt overgår lig. latum til peritoneum
  • Medialt overgår lig. latum til peritoneum viscerale på uterus.

Nedre del inddeles i:
mesosalpinx, mesovarium, mesometrium.

Dannes når de nederste dele af ductus paramesoneprhicus smelter sammen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

3.13: Angiv hvad der forstås ved parametriet.

A

den del af fascia pelvis visceralis der beklæder den supravaginale del af cervix og den øvre del af vagina.

Indeholder: lig. cardinale, lig. rectouterinum og lig. pubovesicale

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

3.14: Benævn lagene i uterinvæggen.

A

perimetrium, myometrium, endometrium

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

3.15: Angiv hvorledes cervix inddeles.

A

portio supravaginalis (2/3) og portio vaginalis (1/3)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

3.16: Angiv hvad der menes med at cervix ”udslettes”.

A

cervix udvider sig til ca. 10 cm og går i et med corpus.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

3.17: Benævn de strukturer der almineligvis er beliggende i fossa Douglassi.

A

tyndtarm og colon sigmoideum. evt. appendix vermifornis

30
Q

3.18: Karakterisér hymen.

A

ved udmunding i vestibulum vagina er en tynd slimhindefold, hymen/kønskrans.

Er en embryologisk rest fra adskillelsen af de sammenvoksede mullerske gange og sinus urogenitalis

31
Q

3.19: Angiv om en manglende hymen indikerer at en kvinde ikke har haft samleje og begrund svaret.

A

nej, kan være som følge af mange andre ting end samleje

32
Q

3.20: Redegør kort for vaginas relationer henholdsvis bagtil, fortil og til siderne.

A

fortil øverst: vesica urinaria
fortil nederst: urethra
øverst bagerst: fornix posterior har relation til fossa douglassi
øverst lateralt: for fornix lateralis er relation til overkrydsning ml. a. uterina og ureter.
nedadtil lateralt: m. pubovaginalis (fra m. levator ani)

33
Q

3.21: Angiv hvilken fornix der har tæt relation til bughulen og benævn denne del af bughulen.

A

fornix posterior til fossa Douglass

34
Q

3.22: Angiv de strukturer der er med til at fiksere vagina til omgivelserne (ved besvarelsen kan vagina deles op i en øvre, midterste og nederste trediedel.

A

øvre 1/3: m. levator ani, lig. cardinale og lig. rectouterinum (forstærkninger af fascia pelvis)

midterste 1/3: diaphragma urogenitale

nederste 1/3: centrum perinei

35
Q

3.23: Beskriv kort opbygningen af vaginas væg.

A

tunica adventitia, tunica muscularis, tunica mucosa.

Tunica muscularis: ydre longitudunelt og indre cirkulært lag.
tunica mucosa: flerlaget uforhornet pladeepithel.

Slimhindens overflade har rugae vaginalis som fortil og bagtil indgår i en længdegående vulst

36
Q

3.24: Benævn de to muskler som regnes for vaginas ”lukkemuskler”, dvs muskler der kan sammensnøre vagina.
3.25: Benævn den af musklerne som ligger mest superficielt.

A

3.24 m. bulbospongiosus og m. pubovaginalis
3.25 m. bulbospongiosus

37
Q

4.1: Benævn de strukturer der omfattes af betegnelsen genitalia feminina externa (de ydre kvindelige kønsorganer).

A

labia majora, labia minora, clitoris, mons pubis, bulbus vestibuli, glandulae vestibularis majores et minores, vestibulum vaginae

38
Q

4.2: Beskriv kort udviklingen af genitalia feminina externa.

A

genitalpapillen-> clitoris
genitalfolderne-> labia minora
genitalvoldene-> labia majora
forreste del af sinus urogenitalis-> vestibulum vagina

39
Q

4.3: Beskriv kort opbygningen af clitoris.

A

erektilt organ der har lighedstræk med corpora cavernosa penis

består af: corpus clitoridis (består af corpora cavernosa), crura clitoridis og glans clitoridis

40
Q

4.4: Angiv hvorledes clitoris er fikseret til skelettet.

A

De to crura er fikseret via de forenede rami.
Clitoris er hæftet til symfysensforflade via lig. suspensorium clitoridis.

41
Q

4.5: Benævn de strukturer der hos kvinden er homologe til bulbus penis og angiv deres placering.

A

bulbi vestibuli, der er dækket af m. bulbospongiosus

42
Q

4.7: Angiv kirtlens (gl. vestibularis major/ de bartholinske kirtler) beliggenhed og udmundingsstedet for udførselsgangen.

A

På hver side af vagina, bag bulbi vestibuli.
2 cm udførselsgang der munder i vestibulum vagina

43
Q

4.8: Benævn den struktur hos manden der er homolog med labia minora.

A

pars spongiosum urethra

44
Q

4.9: Angiv hvorledes vestibulum vaginae eller introitus vaginae afgrænses.

A

lateralt: labium minora
anteriort: labium minora der omslutter clitoris

45
Q

4.10: Benævn de strukturer der udmunder i vestibulum vaginae.

A
  • ostium urethra externa
  • ostium vagina m. hymen
  • gll. vestibularis majores et minores
  • ductus paraurethrales
46
Q

4.11: Benævn det uterine ligament som ender i labium majus.

A

lig. teres uteri

47
Q

5.1: Angiv ovariets arterieforsyning, vene- og lymfedrænage.

A

Arterieforsyning:
aorta -> a. ovarica
+ a. uterina

Venedrænage
højre side:
v. ovarica-> vena cava inferior
venstre side:
v. ovarica -> v. renalis sinister

**Lymfedrænage **
lymfekar følger arterier -> lnn. lumbalis -> truncus lumbalis dext. + sin. -> cisterna chyli

48
Q

5.2: Angiv ovariets innervation.

A

sympaticus t10-t11

nn. splanchnici thoracici minores-> plexus aortiques-> plexus ovaricus-> nerver følger a. ovarica

49
Q

5.3: Redegør kort for hvorfor en inflammation i ovariet kan forårsage forskudt smerte til medialsiden af låret.

A

n. obturatorius har relation til ovariet, og innerverer kutant medialt på låret.
+ der kan også ses forskudt smerte periumbilikalt

50
Q

5.4: Beskriv kort arterieforsyning, vene- og lymfedrænage af tuba uterina.

A

arterieforsyning:
a. iliaca interna -> a. uterina (via lig. latum)
+ a. ovarica afgiver grene til mesosalpinx

venedrænage:
højre:
v. ovarica -> vena cava inferior

venstre:
v. ovarica -> v. renalis sin.

+ veneplexet omkring uterus -> v. iliaca interna

lymfedrænage:
lymfekar følger arterier -> nll. lumbales

51
Q

5.5: Beskriv kort innervationen af tuba uterina (herunder forløbet af de præ- og postganglionære nervefibre).

A

**Sympatikus **
T10-T11
nn. splanchnici thoracici minores -> plexus aorticus -> plexus ovaricus -> nerver følger a. ovarica til tuba uterina

parasympatikus: via nn. splanchnici pelvici

52
Q

5.6: Benævn den arterie der forsyner uterus og angiv hvilken større arterie den kommer fra og hvilken struktur den krydser under sit forløb i parametriet.

A

a. uterina fra a. iliaca interna.
Den krydser ureter

53
Q

5.7: Angiv venedrænagen fra uterinhjørnerne og fra uterus’ laterale kanter.

A

3 muligheder:
1. plexus venosus uterinus -> vv. uterinae -> vv. iliacae internae
2. vv. ovaricae
3. vener langs lig. teres uteri -> v epigastrica inferior og v. femoralis

54
Q

5.8: Redegør kort for lymfedrænagen fra uterus.

A

fundus -> lnn. lumbalis
Corpus-> lnn. iliaci externi + interni
Cervix: lnn. iliaci externi + interni + lnn. sacrales

lnn. lumablis-> cisterna chylii

55
Q

5.9: Angiv nerveforsyningen til plexus uterovaginalis.

A

T11-T12 -> nn. splanchnici lumbalis -> plexus aortiques -> plexus hypogastricus superior -> plexus hypogastricus inferior

Parasympatikus: nn. splanchnici pelvici, S2-S4

56
Q

5.10: Angiv hvilken del af uterus der især udløses smerter fra.

A

Cervix

57
Q

5.11: Redegør kort for forløbet af smertefibre fra uterus til rygmarven (det afferente forløb fra fundus og corpus er forskellig fra det afferente forløb fra cervix) .

A

smertefibre fra den intraperitonale del (fundus/corpus af livmoderen): følger sympatikus tilbage til T11-L2
smertefibre fra subperitonale del (cervix/vagina) følger parasympatikus til S2-S4

58
Q

5.12: Angiv vaginas arterieforsyning, vene- og lymfedrænage samt innervation.

A

Arterieforsyning: a. iliaca interna -> a. uterina -> a. vaginalis
desuden:
a. rectalis superior, a. rectalis media, a. pudenda interna

Vene: plexus venosus vaginalis -> v. iliaci interna

Lymfedrænage:
superior del: lnn. iliaci interni og externi
midterste del: lnn. iliaci interni
nedre: lnn. sacrales og lnn. ingiunalis superficialis

innervation:
-superior del:
sympaticus T11-L1
parasympaticus: nn. splanchnici pelvici

-inferior del:
n. pudendus

59
Q

5.13: Benævn den følsomme del af vaginae.

A

vestibulum vaginae

60
Q

5.14: Benævn de nerver der sensitivt innerverer vestibulum vaginae, labia minora og clitoris.

A

n. pudendus

61
Q

5.15: Redegør kort for orgasmen hos kvinden (de involverede afferente og efferente nervefibre samt de spinale segmentniveauer skal med i en besvarelse).

A
  • Sensoriske signaler fra genitalia til reflekscentret i rygmarven S2-S4.
  • Ascenderende og descendere baner fra rygmarv til hjernen-> modulering af signaler
  • Parasympatisk innervation: erektilt væv i clitoris og omkring bulbus vestibuli vil fyldes med blod
  • Brystvorter erigerer og gl. vestibularis secernerer slim
  • Berøring og psykiske stimuli trigger orgasmen
62
Q

En 30-årig kvinde med en anamnese der angav, at hun havde kronisk gonorrhé, henvendte sig til sin læge på grund af en hævelse i genitalregionen. Ved undersøgelsen fandtes en spændt cysteagtig hævelse ved (eller bag) den tilhæftede rand af venstre labium minus.
6.1: Benævn den struktur som sandsynligvis er blevet inficeret.

A

gl. vestibularis major

63
Q

6.2: Angiv om en kvinde med en tværsnitslæsion af rygmarven over T 6 niveau vil være i stand til at blive gravid og føde børn. Begrund svaret.

A

ja, da ægløsning og slimhinder i uterus er hormonelt reguleret

64
Q

6.3: Redegør kort for hvorfor patienten oplever disse periodevise smerter.(endometriose)

A

østrogen/progesteron stimulerer også periodevis de ektopiske (udenfor livmoderen) endometrieceller. Væksten af disse vil presse det omkringliggende væv og udløse smerter

65
Q

Ved tegning af en livsforsikring kræves en helbredsundersøgelse. Lægen finder ved denne undersøgelse en hævet, fast uøm lymfeknude i lysken hos en 57-årig kvinde. Da patienten ikke har smerter eller nogen kendt infektion får lægen mistanke til metastaser fra et carcinom.
6.4: Angiv de mulige lokalisationer for den primære tumor.

A

lymfen fra genitalia externa og nederste del af vagina dræneres til lnn. ingiunalis superficialis

66
Q

En ældre kvinde klager over irritation, udflod og blødning fra genitalregionen. Ved undersøgelsen konstateres et sår på højre labium majus. Diagnosen er et planocellulært carcinom.
6.5: Angiv lymfedrænagen fra det område hvor canceren er lokaliseret.

A

lnn. ingiunalis superficialis

67
Q

En 16-årig pige der har to på hinanden udeblevne menstruationer tror hun er gravid (med rette). Hun er bange for at fortælle det til sine forældre og får via en ven kontakt til en kvaksalver, der med en stålpind prøver at fremkalde abort ved at føre pinden gennem cervix til uterus.
6.6: Angiv hvilken risiko der er for pt. Hvis pinden ender i uterus og der fremkaldes en abort.
6.7: Angiv hvilken risiko der er hvis pinden passerer langs cervix ind i den posteriore fornix.
6.8: Angiv hvilken risiko der er hvis pinden passerer langs cervix ind i en lateral fornix.

A

6.6.: fremkaldelse af abort-> ledsagelse af kraftig blødning og infektion
6.7.: den posteriore fornix er dækket peritoneum -> peritonitis
6.8.: via. den laterale fornix vil instrumentet gå ud i parametriet, nær a. uterina og vener. Venerne er vulnerable og kan give alvorlige indre blødninger

68
Q

6.9: Benævn den nerve der kan bedøves med lokalanæstetikum per vaginam før man i forbindelse med en fødsel vil lave en episiotomi (skråt klip i perineum) for at udvide de bløde fødselsveje.

A

n. pudendus

69
Q

6.10: Benævn den muskel der ofte læderes ved en episiotomi.

A

m. bulbospongiosus

70
Q

En ung pige med smerter i højre fossa iliaca, kramper og opkastning indlægges akut.
En mulig diagnose: appendicitis acuta.
6.11: Angiv hvilke andre af pigens organer lignende symptomer kunne stamme fra hvis der opstod patologiske processer i disse.
6.12: Angiv en mulig differentialdiagnose til appendicitis hos en ung kvinde med udebleven menstruation.

A

6.11.: ovariet, tuba og fundus uteri
6.12. ekstrauterin graviditet i tuba

B7 (14 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions