Mammae makro Flashcards
1.1: Beskriv kort den embryologiske udvikling af mamma og angiv de væsentligste udviklingsanomalier.
Udvikling fra mælkelister der strækker sig fra lysken til axillen. En lille del af mælkelisten persisterer i thorax og der vokser cellestrenge ned i mesenchymet.
Cellestrengene kanaliseres -> ducti lacterferi
Udviklingsanomalier:
-polythelia (accesoriske papiller)
-polymasti (en rest af mælkelisen udvikles til komplet mamma)
-inverteret papil
1.2: Angiv fra hvilket kimblad kirtelepitelet udvikles.
ectoderm
a. areola mammae
b. papilla mammae
3.1: Benævn de muskler mamma hviler på.
m. pectoralis major
m. serratus anterior
m. obliquus externus abdominis
3.2: Beskriv kort mammas bindevævsopbygning og angiv hvorledes mamma er adskilt fra de munderliggende muskelfascier.
Interlobært, interlobulært og intralobulært BV
Profund for kirtelvævet er bundfascien, der er adskilt af musklerne af BV
4.1: Definér en lobus.
En lobus modtager en ductus lactiferus
En lobus er omgivet af interlobært BV
4.2: Benævn udførselsgangen fra en lobus.
ductus lactiferus
4.3: Definér en lobulus.
Opdelt i alveolder
- Munder i en terminal ductus via intralobulære udførselsgange
- Hver lobulus er omgivet af interlobulært BV
4.4: Definér processus axillaris (mammas hale).
Den del af kirtlen der trængeer gennem fascia axillaris op i axillen
4.5: Beskriv kort gll. areolares (de Montgomeriske kirtler), herunder sekret og sekretionsformer.
Findes i perifærien af areola mammae, ses som små knuder under huden
Apokrine svedkirtler- producerer fedtholdigt sekret der beskytter mammae under laktationen
4.6: Karakterisér lig. suspensorium mammaria (Coopers ligament).
Hud og papil fæstnes til bundfascien via retinacula cutis, kraftige BV-strøg kaldes lig. suspensorium
4.7: Beskriv den vej mælken gennemløber fra dens dannelse til den løber ud af papilla mammae.
Lobulus -> intralobulære udførselsgang-> ductus terminalis -> interlobulære gange -> ductus lactiferus -> sinus lactiferus
Ved en objektiv undersøgelse af en patient med mammacancer observeres rødme af huden og appelsinagtig hud (Peau d-orange) over området med kræftsvulsten.
5.1: Angiv en forklaring på rødmen og den appelsinagtige hud
Cancer har spredt sig til hudens lymfekar ->rødme, varme, ødematøst
Ved palpation føles huden fikseret til den underliggende svulst.
5.2: Angiv en forklaring på hudens fiksering med udgangspunkt i dit kendskab til mammas opbygning.
invasiv vækst i lig. suspensorium, fiksering og indtrækning af huden
Ved den objektive undersøgelse ses endvidere retraktion af papilla mammae.
5.3: Angiv en forklaring på den observerede retraktion med udgangspunkt i dit kendskab til de anatomiske strukturer.
invasiv vækst i lig. supsensorium kan give retraktion af papillen
6.1: Beskriv mammas arterieforsyning og venedrænage.
Arterieforsyning
A. thoracica interna og a. thoracica lateralis
Venedrænage
v. thoracia interna og v. thoracica lateralis
V. intercostalis der drænerer til azygos systemet, der anastomoserer med plexus venosi intervertebralis
6.2: Angiv hvorledes kræftceller kan spredes til hvirvelsøjlen via venesystemet.
Venøs drænage via v. intercostalis til azygos der anastomoserer med plexus venosei intervertebralis. Kan via de basivertebrale vener have adgang til knoglemarv i corpora
6.3: Beskriv mammas lymfedrænage.
75%-> axillen
25%-> parasternalt
- Hovedforløbet går lateralt: ->pectorale gruppe ->stortset alle de andre grupper i lnn. axillaris -> ductus subclavius -> vener
- Medialt: lnn. parasternalis
- Øverst: direkte til den apikale gruppe
- Nederst: peritoneum paritale
6.4: Angiv beliggenheden af den lymfeknudegruppe, som modtager hovedparten af lymfen fra mamma.
den pectorale gruppe, ligger i midtaxillærlinjen langs med vasa thoracica lateralis
6.5: Angiv hvad der forstås ved skildvagtsknuder /sentinel nodes)
Den eller de grupper af lymfeknuder der først modtager kræftceller fra brystet
6.6: Benævn den nerve der er udsat for læsion i forbindelse med en operation, hvor den pectorale gruppe af nll. axillares fjernes.
n. thoracicus longus
6.7: Angiv hvorledes en læsion af den pågældende nerve typisk vil vise sig.
vil give englevinger
Scapulas mediale kant vil prominere og udadrotere
