Lymfoide organers histologi

Question 1

Definer et organs parenchym (generelt)

Answer 1

Parenchymet refererer til et organs funktionelle del

Question 2

Definer et organgs stroma (generelt) og angiv hvilke celler der udgør stromaet i thymus

Answer 2

Stroma refererer til et organs struktuelle væv (organets skelet). Ved thymus er det epitheliale retikulumceller som danner et masket retikel (reticulum på latin)

Question 3

Angiv om lymfocytter er fordelt ens i retiklet i thymus

Answer 3

Nej, der findes flest lymfocytter i den perifere del (cortex), færrest i den centrale del (medulla)

Question 4

Angiv hvor i thymus de hassalske legemer findes

Answer 4

I medulla

Question 5

Beskriv kort funktionen af thymus

Answer 5

Sæde for modning af immature T-lymfocytter til mature, immunkompetente naive T-lymfocytter

Question 6

Angiv hvorfra thymus modtager sine lymfocytter

Answer 6

knoglemarven (via blodbanen)

Question 7

Angiv om der findes sinus i thymus

Answer 7

Nej

Question 8

Beskriv kort funktionen af blod-thymus barrieren

Answer 8

Beskytte de proliferende og modnende lymfocytter i cortex mod påvirkning fra cirkulerende antigener

Question 9

Definer thymusinvolution (tilbagedannelse)

Answer 9

Parenchymet erstattes af fedtvæv

Question 10

Angiv hvilken type bindevæv der danner grundlaget for en lymfeknude

Answer 10

Retikulært bindevæv

Question 11

Beskriv kort funktionen af lymfeknuder

Answer 11

Filter (indskudt i lymfekarsystemet) hvor cirkulerende lymfocytter møder fremmede antigener og evt. aktiveres som indledning til et immunrespons

Question 12

Angiv hvilken retning lymfestrømmen foregår

Answer 12

Afferente lymfekar gennembryder kapslen på den konvekse flade, og efferente gennembryder den ved hilus. I lymfeknuden strømmer lymfen igennem sinusrummene

Question 13

Angiv hvilken vej klapperne åbner i hhv. de afferente og efferente kar

Answer 13

Afferente lymfekar: ind mod lymfeknuden.

Efferente lymfekar: væk fra lymfeknuden

Question 14

Beskriv lymfens vej gennem lymfeknuden

Answer 14

Afferente lymfekar –> subkapsulære sinus –> cortikal sinus –> medullære sinus –> efferente lymfekar

Question 15

Angiv hvad der adskiller sinusrummene

Answer 15

Marvstrenge

Question 16

Definer en lymfefollikel

Answer 16

kugleformet ansamling af lymfoidt væv

Question 17

definær en primær follikel

Answer 17

lymfefollikel bestående af ensartet masse af tætpakkede små lymfocytter

Question 18

definer en sekundær follikel

Answer 18

lymfefollikel som er vokset pga. antigen-stimulation og som har et germinalcenter

Question 19

Beskriv kort hvordan et germinalcenter ser ud

Answer 19

central, lysere opklaring i en sekundær follikel

Question 20

Angiv hvor i lymfeknuden der findes B-lymfocytter

Answer 20

i lymfefolliklerne

Question 21

Definer den thymus-afhængige zone

Answer 21

den dube cortex, der er opholdssted for T-lymfocytterne i lymfeknuden

Question 22

Både lymfeknuden og milten har en filter funktion - beskriv kort forskellen

Answer 22

milten er indskudt i blodkredsløbet

Question 23

beskriv kort forskellen mellem den røde og den hvide miltpulpa

Answer 23

den røde miltpulpa består af miltsinusoider afskildt af miltstrenge (farves rød pga erythrocytter), den hvide miltpulpa består af lymfoidt væv

Question 24

definer miltens knoglemarvs-afhængige zone

Answer 24

lymfefolliklerne (som er en del af den hvide pulpa. Resten af den hvide pulpa udgøres af periarterielle lymfoide skeder som udgør den T-afhængige zone)

Question 25

Benævn de lymfocytter der ses i de periarterielle skeder

Answer 25

T-lymfocytter

Question 26

Beskriv miltens blodkredsløb (fra a. lienalis til v. lienalis)

Answer 26

a. lienalis –> trabekelarterier –> centralarterie –> pulpaarterie –> hylsterkapillære –> sinusoider (lukket cirkulation) eller rød miltpulpa (åben cirkulation) –> pulpavener –> trabekelvener –> v. lienalis.

Question 27

definer miltens intermedære cirkulation

Answer 27

blodets passage fra arteriolerne (centralarterierne) til venolerne (de mindste pulpavener)

Question 28

beskriv kort hvorledes en trabekelvene kan skelnes fra en trabekelarterie

Answer 28

som man normalt skelner mellem vener og arterier (væggen: tyk i arterien, tyndere i vener. I arterier 4-10 lag glat muskelceller i tunica media, i vener 4 lag elelr færre. generelt mere ordnet struktur i arterier. Lamina elastica interna og externa i arterier men ikke i vener. Lumen: snæver i arterier, vid i vener)

Question 29

angiv hvor i milten centralarterierne findes

Answer 29

den hvide pulpa

Question 30

angiv hvor i milten penselarterierne findes

Answer 30

margianlzonen (overgangszonen mellem den hvide og røde pulpa)

Question 31

angiv hvor i milten hylsterkapillære findes

Answer 31

den røde pulpa

Question 32

Definer lymfoidt væv, og beskriv det

Answer 32

” Et retikulært bindevæv, hvor lymfocytter udgør hovedparten af cellerne”
• Diffust lymfoidt væv og follikulært lymfoidt væv (lymfocytterne danner tætpakkede runde, kuglelignede ansamlinger)
• Nogle organer er hovedsageligt opbygget af
lymfoidt væv og har en tydelig bindevævskapsel - kaldes lymfoide organer

Question 33

Beskriv primære lymfoide væv

Answer 33

Primære lymfoide væv og organer:
De lymfoide væv og organer, hvor der foregår en modning af lymfocyt-stamceller til immunkompetente naive lymfocytter. Knoglemarv (modning af Blymfocytter)
og Thymus (modning af T-lymfocytter)

Question 34

Beskriv sekundære lymfoide væv

Answer 34

Sekundære lymfoide væv og organer: De dele af immunsystemet,
hvor immunreaktionerne
foregår. Lymfeknuder, Milt, MALT (mucosa associated lymfoid tissue)

Question 35

Hvad er thymus? hvor er den lokaliseret og angiv den opgydning

Answer 35

• Primært lymfoidt organ, hvor modningen af T-lymfocytter finder sted.
• Lokaliseret i øverste del af brysthulen bag brystbenet (sternum)
• Består af en højre og venstre lap, som er forbundet med bindevæv i midtlinien

Question 36

beskriv thymus udvikling

Answer 36

• Anlægges i slutningen
af 6. føtaluge
• Fra den endodermale
epithelbeklædning af 3. indre brachiefure og den ektodermale epithel-beklædning af den tilgrænsende ydre brachiefure. Bindevævsdelen dannes fra den mellemliggende mesoderm.

Question 37

Beskriv thymus histologi

Answer 37

• 2 thymuslapper omgivet af en tynd bindevævskapsel,
der afgiver septa som inddeler lapperne i lobuli.
• Lobuli opdeles i Cortex (bark) og Medulla (marv)
• Bindevævssepta når kun ind til den corticomedullære
grænse
• Cortex og Medulla gennemvæves af et løst stroma bestående af epitheliale retikulumceller.
I stromaet findes lymfocytter,
makrofager og interdigiterende dendritiske
celler

Question 38

Beskriv thymus cortex og medulla

Answer 38

Cortex:
Perifert beliggende - meget cellerig - mørkfarvet zone (pga. de mange celler)

Medulla:
Centralt beliggende –
mindre cellerig end cortex –
lysere zone
(pga. det mindre antal celler)

Question 39

Beskriv epitheliale retikulumceller

Answer 39

• Rigeligt eosinofilt cytoplasma
• Stor, oval, meget lys kerne med 1-2 nukleoli
• Har forgrenede udløbere
(stjerneformede) der forbinder cellerne
(cellulært retikulum)
• Danner sammenhængende lag af affladede celler i periferien af cortex og omkring blodkarrene
• Adskiller parenchymet fra bindevævet i kapslen, septae og omkring karrene da de hviler på basallamina
• Større forekomst i medulla end i cortex
• Danner Hassalske legemer (thymic corpuscles) i medulla

Question 40

Beskriv hassalske legemer

Answer 40

• Afrundede/ovale
strukturer
• Koncentriske lag af
affladede epitheliale
celler (type VI) - som skæl i et løg
• 20-100 μm
• Kraftigt eosinofile
• Rolle i udviklingen af
regulatoriske T-celler
• Findes kun i thymus

Question 41

Beskriv lymfocytter i thymus

Answer 41

• Ligger i det epitheliale
retikulums masker
• Tætpakkede i cortex -
skjuler udløberne fra de
epitheliale retikulumceller
• Flest i cortex. De er store i
den subkapsulære cortex og
små i resten af cortex samt
medulla

Question 42

Beskriv makrofagerne i thymus

Answer 42

• ”Professionelle fagocytter”
• Findes i både cortex og medulla (flest i medulla)
• Ligger i det epitheliale
retikulums masker og kan
indeholde rester af
fagocyterede lymfocytter

Question 43

Beskriv de interdigiterende dendritiske celler i thymus

Answer 43

• Overvejende omkring den cortico-medullære grænse
samt i medulla
• Ligger i det epitheliale retikulums masker
• Har lange forgrenede cytoplasmatiske udløbere og kommer derved i kontakt med lymfocytter
• Medvirker i modningen af lymfocytterne
• Antigen-præsenterende

Question 44

Redegør for vaskulariseringen af thymus

Answer 44

• Cortex forsynes kun af kapillærer
• Medulla indeholder kapillærer, arterioler og
venoler

BLOD-THYMUS BARRIEREN
• Makromolekyler kan ikke passerer fra kapillærer til parenchymet i cortex
• Grundlaget for barrieren er zonulae occludentes (tight junctions) mellem
endothelcellerne i de cortikale kapillærer
• Endothelcellerne i kapillærerne er omgivet af
tyk basallamina
• Barrieren beskytter prolifererende og
modnende lymfocytter i cortex mod påvirkning
fra cirkulerende antigene substanser

Question 45

Beskriv kort thmus involution

Answer 45

• Thymus opnår sin største vægt omkring puberteten
(ca. 50 g)
• Herefter aftager vægten og parenchymet omdannes
til fedtvæv
• Lidt parenchym forbliver tilbage hele livet

Question 46

Beskriv lymfeknuder

Answer 46

• Sekundært lymfoidt organ
• Overvåges af recirkulerende lymfocytter
• Mødested for lymfocytter
og fremmede antigener -
start af immunrespons
• Lille affladet, bønneformet
organ
• Indskudt i lymfekar-systemet
• Findes især på halsen,
armhulerne, lyskeregionen
og langs de store kar i
mediastinum og abdomen

Question 47

Redegør for lymfeknuders histologi

Answer 47

• Omgivet af tynd kapsel af tæt kollagent bindevæv hvis ydre overflade går over i det omgivende bindevæv
• Fra kapslens indre overflade sendes trabekler af tæt bindevæv ind i det
lymfoide væv
• Lymfeknuden har en konveks side, hvor afferente lymfekar trænger
igennem kapslen og ind i lymfeknuden
• Lymfeknuden har en konkav side hvor kapslen er fortykket (HILUM), hvor
blodkar træder ind i lymfeknuden og efferente lymfekar forlader lymfeknuden

Opdeles i medulla og cortex

Medulla (Marv):
• Centralt beliggende
• Sammenhængende med
bindevæv fra hilum
• Lysere end cortex pga. mange lymfatiske sinus

Cortex (bark):
• Perifert beliggende - omgiver medulla
• Mørk - da cortex er domineret af tætpakkede lymfocytter
• Inddeles i:
-Ydre cortex: Lymfocytterne danner follikler (noduli), der
er adskilt af diffust interfollikulært lymfoidt væv
-Dybe cortex (paracortex): Består af diffust lymfoidt væv

Question 48

Beskriv lymfeknudernes stroma

Answer 48

Stromaet består af et retikulum (net) af retikulære fibre og retikulum celler. Nettets masker
er fyldt af frie celler.
• Lymfocytter (dominerende)
• Makrofager (cortex og medulla)
• Interdigiterende dendritiske celler (dybe cortex)
• Follikulære dendritiske celler (follikler i cortex)

Question 49

Beskriv lymfefollikler, opdelt i primære og sekundære

Answer 49

Kugleformede ansamlinger af lymfoidt væv.

Primære lymfefollikler:
• Ensartede, tætpakkede små lymfocytter i net af
cytoplasmatiske udløbere fra follikulære dendritiske
celler
• Næsten alle lymfocytter er B-lymfocytter (naive og
hukommelse)
• Ved antigenstimulation vokser folliklen og omdannes til

Sekundære lymfefollikler:
• Central, afrundet/oval lysere opklaring - germinalcentret - omgivet af mørkere cellerigt lymfoidt væv

Question 50

Beskriv germinalcentret

Answer 50

• Dukker op én uge efter møde med antigen
• Alle lymfocytter i germinalcentret er specifikke for det samme antigen
• Tilbagedannes efter nedkæmpelse af infektionen

Question 51

Hvad udgør den knoglemarvsafhængige zone?

Answer 51

de primære og sekundære lymfefollikler. Her findes overvejende B-lymfocytter

Question 52

Hvad udgør den thymusafhænige zone?

Answer 52

den øvrige del af cortex (dybe cortex), her findes T-lymfocytter

Question 53

Hvad indeholder marvstrenge?

Answer 53

små lymfocytter, immature og mature plasmaceller, makrofager

Question 54

Beskriv dannelsen af lymfesinus

Answer 54

• Afferente lymfekar gennemborer kapslen og åbner sig i en subkapsulær zone (affladet hulrum mellem
kapsel og cortex)
• Fra subkapsulær sinus løber cortikale/trabekulære sinus ind i lymfeknuden - passerer mellem lymfefolliklerne langs med trabeklerne
• I medulla fortsætter de i medullær sinus, der adskiller marvstrengene
• Ved hilum går de medullære sinus over i efferente lymfekar, der forlader lymfeknuden ved at
gennembore bindevævet ved hilum
• Lymfestrømmen er ensrettet

Question 55

Beskriv sinusvæggen

Answer 55

• Beklædt med affladede celler – endothelceller
• Meget få kontakt-komplekser mellem cellerne
• Ingen basallamina
• Cytoplasmatiske udløbere af makrofager strækker sig
ind i lumen af lymfesinus
• Udløbere af retikulumceller afstiver retikulære fibre
• Væggen passeres uhindret af lymfens bestanddele og
krydses konstant af vandrende celler (mellem
sinuslumen og parenchym)

Question 56

Beskriv vaskulariseringen af lymfeknuderne

Answer 56

• Arterier kommer ind ved hilum og forgrenes via
trabeklerne og marvstrengene til kapillærer. Samles til postkapillære venoler der anastomoserer til
venoler og forlader organet ved hilum.
• De postkapillærer venoler er beklædt med kubisk –cylindrisk epithel = høj endotheliale venoler. De kan
”holde på” B- og T-lymfocytter, der efterfølgende
tiltrækkes af kemokiner produceret af stromacellerne.
• Møder lymfocytten sit specifikke antigen indledes
immunrespons ellers forlader
den knuden med de efferente lymfekar.

Question 57

Beskriv lymfeknudens funktion

Answer 57

• Retiklet i lymfeknuden virker som mekanisk filter, der standser eller nedsætter passagehastigheden af
infektiøse mikroorganismer og andre celler.
• Lettere for makrofagerne.
• 90% fjernes
• Ved akut infektion ”tilkaldes” neutrofile
granulocytter – effektiv fagocytose.

Question 58

Beskrev milten, dens lokalisering og dens funktion

Answer 58

• Sekundært lymfoidt organ
• Lokaliseret helt opadtil i bughulen under venstre
diaphragmakuppel
• Vejer ca 150-200 g
• Størrelse 4 x 8 x 12 cm
• Filtrerer blodet ved dets passage gennem ”maskerne”
• Sæde for immunreaktioner over for blodbårne antigener
• Fjerner partikler fra blodet (ex. kulstøv)
• Fjerner celler, bakterier, beskadigede erythrocytter og blodplader (fagocytose af makrofager)

Question 59

Redegør for miltens kapsel

Answer 59

• Omgivet af kapsel af tæt, kollagent bindevæv samt lidt
glat muskulatur
• Fra kapslen strækker sig trabekler at tæt bindevæv
ind i parenchymet (afstiver og opdeler)
• Lang spalte på miltens mediale flade, hvor kapslen er fortykket
- Hilum
• Gennem hilum kommer blodkar, lymfekar og nerver ind i milten

Question 60

Er milten et essentielt organ

Answer 60

nej, man kan godt leve uden milten, da dens filtration funktion kan overtages af leveren

Question 61

Benævn miltens væv

Answer 61

Miltens parenchym benævnes pulpa
• Rød pulpa
• Hvid pulpa: Det lymfoide væv

Question 62

Beskriv miltens røde pulpa

Answer 62

• Blød, mørkerød masse
• Miltstrenge, der adskilles af
miltsinusoider
• Farven skyldes antallet af
erythrocytter i sinusoider og
miltstrenge
• Miltstrenge - et retikulum af
retikulære fibre og
retikulumceller. I maskerne
ses alle blodets formede
elementer samt makrofager ogplasmaceller

Question 63

Beskriv sinusoiderne i rød pulpa

Answer 63

• Miltsinusoiderne er modificerede kapillærer bestående af aflange endothelceller med meget få
kontaktkomplekser - let passage af blodet
• Omkring endothelet findes en basallamina med fenestrationer af forskellig størrelse - filtrerende
evne!
• Diameter op til 50 μm

Question 64

Beskriv miltens hvide pulpa

Answer 64

• Spredt i den røde pulpa ses små, runde/ovale gråhvide områder (ca. 1 mm store) - benævnes Malpighiske miltlegemer
• Består af diffust og follikulært lymfoidt væv, der i form af de periarterielle skeder omgiver de arterielle kar (fra de forlader trabeklerne og næsten til
dannelsen af kapillærer)

Question 65

Beskriv de periarterielle skeder i milten

Answer 65

De periarterielle skeder består af et net af retikulumceller og retikulære fibre, hvori der ligger
lymfocytter, makrofager og interdigiterende dendritiske
celler. Lymfocytterne er overvejende T-lymfocytter
(thymusafhængig zone)

Question 66

Redegør detaljeret for den intermediære cirkulation i milten

Answer 66

• Blodets passage fra arterioler (centralarterier) til venoler (de mindste pulpavener)
• Centralarterien afgiver forgreninger, der løber mod hvid pulpa (radierende grene). Enkelte grene forsyner denne, men de fleste løber til marginalzonen.
• Kapillærer fra hvid pulpa og marginalzonen tømmer sig i marginal sinus
• Det er primært her recirkulerende lymfocytter kommer fra blodbanen til det lymfoide væv
• Hvor hovedstammen (centralarterien) træder over i rød pulpa deles den i flere endegrene, der har
fælles forgreningspunkt. Forgreningerne betegnes
penselarterier (penicilli)
• Penicillus deles i arterielle kapillærer der evt. er
beklædt med ellipseformet skede af makrofager og
retikulære fibre - ellipsoide
• Kapillærer inkl. ellipsoide betegnes hylsterkapillær
• De fleste hylsterkapillærer tømmer sig i strengene i den røde pulpa - åben cirkulation
• Enkelte hylsterkapillærer (hovedstammen) fortsætter over i sinusoider - lukket cirkulation
• Hovedparten af blodet i milten indgår i åben cirkulation

Question 67

Redegør for miltens filtrerings funktion

Answer 67

FILTRERING
• Retiklet i den røde pulpa virker som mekanisk filter.
• Mulighed for kontakt med makrofager
• Milten fjerner:
– Partikulære substanser fra blodet
– Blodbårne bakterier
– Erythrocytter (gamle eller beskadigede). Jern genbruges efter transport til knoglemarven, hæmdelen nedbrydes til bilirubin og transporteres til leveren
• Blodplader indfanges og opbevares i milten
• Begrænset erythrocytdepot ved mennesket

IMMUNOLOGISK
• Reaktion mod fremmede antigener i hvid pulpa

Question 68

Redegør for MALT

Answer 68

Mucosa-associated-lymphoid-tissue:
• Samlet betegnelse for en stor del af immunsystemet,
der er knyttet til slimhinderne i fordøjelseskanalen, luftvejene og urogenitalsystemet
• Består af lymfocytter og lymfoidt væv
-GALT – Gut-associated-lymfoide-tissue (Appendix, Peyerske plaques)
-BALT – Bronchus-associated-lymfoide-tissue

Question 69

Redegør for SALT

Answer 69

Skin-associated-lymphoid-tissue:

• Består af T-lymfocytter og makrofager

Question 70

Angiv tonsillerne

Answer 70

– Tonsilla palatina
– Tonsilla lingualis
– Tonsilla Pharyngeal
– Tubal tonsils
(Simple lymfoide organer)

Er lokaliseret omkring pharynx - fanger patogene substanser i luft og føde