Lymfoide organers histologi Flashcards
Definer et organs parenchym (generelt)
Parenchymet refererer til et organs funktionelle del
Definer et organgs stroma (generelt) og angiv hvilke celler der udgør stromaet i thymus
Stroma refererer til et organs struktuelle væv (organets skelet). Ved thymus er det epitheliale retikulumceller som danner et masket retikel (reticulum på latin)
Angiv om lymfocytter er fordelt ens i retiklet i thymus
Nej, der findes flest lymfocytter i den perifere del (cortex), færrest i den centrale del (medulla)
Angiv hvor i thymus de hassalske legemer findes
I medulla
Beskriv kort funktionen af thymus
Sæde for modning af immature T-lymfocytter til mature, immunkompetente naive T-lymfocytter
Angiv hvorfra thymus modtager sine lymfocytter
knoglemarven (via blodbanen)
Angiv om der findes sinus i thymus
Nej
Beskriv kort funktionen af blod-thymus barrieren
Beskytte de proliferende og modnende lymfocytter i cortex mod påvirkning fra cirkulerende antigener
Definer thymusinvolution (tilbagedannelse)
Parenchymet erstattes af fedtvæv
Angiv hvilken type bindevæv der danner grundlaget for en lymfeknude
Retikulært bindevæv
Beskriv kort funktionen af lymfeknuder
Filter (indskudt i lymfekarsystemet) hvor cirkulerende lymfocytter møder fremmede antigener og evt. aktiveres som indledning til et immunrespons
Angiv hvilken retning lymfestrømmen foregår
Afferente lymfekar gennembryder kapslen på den konvekse flade, og efferente gennembryder den ved hilus. I lymfeknuden strømmer lymfen igennem sinusrummene
Angiv hvilken vej klapperne åbner i hhv. de afferente og efferente kar
Afferente lymfekar: ind mod lymfeknuden.
Efferente lymfekar: væk fra lymfeknuden
Beskriv lymfens vej gennem lymfeknuden
Afferente lymfekar –> subkapsulære sinus –> cortikal sinus –> medullære sinus –> efferente lymfekar
Angiv hvad der adskiller sinusrummene
Marvstrenge
Definer en lymfefollikel
kugleformet ansamling af lymfoidt væv
definær en primær follikel
lymfefollikel bestående af ensartet masse af tætpakkede små lymfocytter
definer en sekundær follikel
lymfefollikel som er vokset pga. antigen-stimulation og som har et germinalcenter
Beskriv kort hvordan et germinalcenter ser ud
central, lysere opklaring i en sekundær follikel
Angiv hvor i lymfeknuden der findes B-lymfocytter
i lymfefolliklerne
Definer den thymus-afhængige zone
den dube cortex, der er opholdssted for T-lymfocytterne i lymfeknuden
Både lymfeknuden og milten har en filter funktion - beskriv kort forskellen
milten er indskudt i blodkredsløbet
beskriv kort forskellen mellem den røde og den hvide miltpulpa
den røde miltpulpa består af miltsinusoider afskildt af miltstrenge (farves rød pga erythrocytter), den hvide miltpulpa består af lymfoidt væv
definer miltens knoglemarvs-afhængige zone
lymfefolliklerne (som er en del af den hvide pulpa. Resten af den hvide pulpa udgøres af periarterielle lymfoide skeder som udgør den T-afhængige zone)
Benævn de lymfocytter der ses i de periarterielle skeder
T-lymfocytter
Beskriv miltens blodkredsløb (fra a. lienalis til v. lienalis)
a. lienalis –> trabekelarterier –> centralarterie –> pulpaarterie –> hylsterkapillære –> sinusoider (lukket cirkulation) eller rød miltpulpa (åben cirkulation) –> pulpavener –> trabekelvener –> v. lienalis.
definer miltens intermedære cirkulation
blodets passage fra arteriolerne (centralarterierne) til venolerne (de mindste pulpavener)
beskriv kort hvorledes en trabekelvene kan skelnes fra en trabekelarterie
som man normalt skelner mellem vener og arterier (væggen: tyk i arterien, tyndere i vener. I arterier 4-10 lag glat muskelceller i tunica media, i vener 4 lag elelr færre. generelt mere ordnet struktur i arterier. Lamina elastica interna og externa i arterier men ikke i vener. Lumen: snæver i arterier, vid i vener)
angiv hvor i milten centralarterierne findes
den hvide pulpa
angiv hvor i milten penselarterierne findes
margianlzonen (overgangszonen mellem den hvide og røde pulpa)
angiv hvor i milten hylsterkapillære findes
den røde pulpa
Definer lymfoidt væv, og beskriv det
” Et retikulært bindevæv, hvor lymfocytter udgør hovedparten af cellerne”
• Diffust lymfoidt væv og follikulært lymfoidt væv (lymfocytterne danner tætpakkede runde, kuglelignede ansamlinger)
• Nogle organer er hovedsageligt opbygget af
lymfoidt væv og har en tydelig bindevævskapsel - kaldes lymfoide organer
Beskriv primære lymfoide væv
Primære lymfoide væv og organer:
De lymfoide væv og organer, hvor der foregår en modning af lymfocyt-stamceller til immunkompetente naive lymfocytter. Knoglemarv (modning af Blymfocytter)
og Thymus (modning af T-lymfocytter)
Beskriv sekundære lymfoide væv
Sekundære lymfoide væv og organer: De dele af immunsystemet,
hvor immunreaktionerne
foregår. Lymfeknuder, Milt, MALT (mucosa associated lymfoid tissue)
Hvad er thymus? hvor er den lokaliseret og angiv den opgydning
- Primært lymfoidt organ, hvor modningen af T-lymfocytter finder sted.
- Lokaliseret i øverste del af brysthulen bag brystbenet (sternum)
- Består af en højre og venstre lap, som er forbundet med bindevæv i midtlinien
beskriv thymus udvikling
• Anlægges i slutningen
af 6. føtaluge
• Fra den endodermale
epithelbeklædning af 3. indre brachiefure og den ektodermale epithel-beklædning af den tilgrænsende ydre brachiefure. Bindevævsdelen dannes fra den mellemliggende mesoderm.
Beskriv thymus histologi
• 2 thymuslapper omgivet af en tynd bindevævskapsel,
der afgiver septa som inddeler lapperne i lobuli.
• Lobuli opdeles i Cortex (bark) og Medulla (marv)
• Bindevævssepta når kun ind til den corticomedullære
grænse
• Cortex og Medulla gennemvæves af et løst stroma bestående af epitheliale retikulumceller.
I stromaet findes lymfocytter,
makrofager og interdigiterende dendritiske
celler
Beskriv thymus cortex og medulla
Cortex:
Perifert beliggende - meget cellerig - mørkfarvet zone (pga. de mange celler)
Medulla: Centralt beliggende – mindre cellerig end cortex – lysere zone (pga. det mindre antal celler)
Beskriv epitheliale retikulumceller
• Rigeligt eosinofilt cytoplasma
• Stor, oval, meget lys kerne med 1-2 nukleoli
• Har forgrenede udløbere
(stjerneformede) der forbinder cellerne
(cellulært retikulum)
• Danner sammenhængende lag af affladede celler i periferien af cortex og omkring blodkarrene
• Adskiller parenchymet fra bindevævet i kapslen, septae og omkring karrene da de hviler på basallamina
• Større forekomst i medulla end i cortex
• Danner Hassalske legemer (thymic corpuscles) i medulla
Beskriv hassalske legemer
• Afrundede/ovale strukturer • Koncentriske lag af affladede epitheliale celler (type VI) - som skæl i et løg • 20-100 μm • Kraftigt eosinofile • Rolle i udviklingen af regulatoriske T-celler • Findes kun i thymus
Beskriv lymfocytter i thymus
• Ligger i det epitheliale retikulums masker • Tætpakkede i cortex - skjuler udløberne fra de epitheliale retikulumceller • Flest i cortex. De er store i den subkapsulære cortex og små i resten af cortex samt medulla
Beskriv makrofagerne i thymus
• ”Professionelle fagocytter” • Findes i både cortex og medulla (flest i medulla) • Ligger i det epitheliale retikulums masker og kan indeholde rester af fagocyterede lymfocytter
Beskriv de interdigiterende dendritiske celler i thymus
• Overvejende omkring den cortico-medullære grænse
samt i medulla
• Ligger i det epitheliale retikulums masker
• Har lange forgrenede cytoplasmatiske udløbere og kommer derved i kontakt med lymfocytter
• Medvirker i modningen af lymfocytterne
• Antigen-præsenterende
Redegør for vaskulariseringen af thymus
• Cortex forsynes kun af kapillærer
• Medulla indeholder kapillærer, arterioler og
venoler
BLOD-THYMUS BARRIEREN
• Makromolekyler kan ikke passerer fra kapillærer til parenchymet i cortex
• Grundlaget for barrieren er zonulae occludentes (tight junctions) mellem
endothelcellerne i de cortikale kapillærer
• Endothelcellerne i kapillærerne er omgivet af
tyk basallamina
• Barrieren beskytter prolifererende og
modnende lymfocytter i cortex mod påvirkning
fra cirkulerende antigene substanser
Beskriv kort thmus involution
• Thymus opnår sin største vægt omkring puberteten
(ca. 50 g)
• Herefter aftager vægten og parenchymet omdannes
til fedtvæv
• Lidt parenchym forbliver tilbage hele livet
Beskriv lymfeknuder
• Sekundært lymfoidt organ • Overvåges af recirkulerende lymfocytter • Mødested for lymfocytter og fremmede antigener - start af immunrespons • Lille affladet, bønneformet organ • Indskudt i lymfekar-systemet • Findes især på halsen, armhulerne, lyskeregionen og langs de store kar i mediastinum og abdomen
Redegør for lymfeknuders histologi
• Omgivet af tynd kapsel af tæt kollagent bindevæv hvis ydre overflade går over i det omgivende bindevæv
• Fra kapslens indre overflade sendes trabekler af tæt bindevæv ind i det
lymfoide væv
• Lymfeknuden har en konveks side, hvor afferente lymfekar trænger
igennem kapslen og ind i lymfeknuden
• Lymfeknuden har en konkav side hvor kapslen er fortykket (HILUM), hvor
blodkar træder ind i lymfeknuden og efferente lymfekar forlader lymfeknuden
Opdeles i medulla og cortex
Medulla (Marv): • Centralt beliggende • Sammenhængende med bindevæv fra hilum • Lysere end cortex pga. mange lymfatiske sinus
Cortex (bark):
• Perifert beliggende - omgiver medulla
• Mørk - da cortex er domineret af tætpakkede lymfocytter
• Inddeles i:
-Ydre cortex: Lymfocytterne danner follikler (noduli), der
er adskilt af diffust interfollikulært lymfoidt væv
-Dybe cortex (paracortex): Består af diffust lymfoidt væv
Beskriv lymfeknudernes stroma
Stromaet består af et retikulum (net) af retikulære fibre og retikulum celler. Nettets masker
er fyldt af frie celler.
• Lymfocytter (dominerende)
• Makrofager (cortex og medulla)
• Interdigiterende dendritiske celler (dybe cortex)
• Follikulære dendritiske celler (follikler i cortex)
Beskriv lymfefollikler, opdelt i primære og sekundære
Kugleformede ansamlinger af lymfoidt væv.
Primære lymfefollikler:
• Ensartede, tætpakkede små lymfocytter i net af
cytoplasmatiske udløbere fra follikulære dendritiske
celler
• Næsten alle lymfocytter er B-lymfocytter (naive og
hukommelse)
• Ved antigenstimulation vokser folliklen og omdannes til
Sekundære lymfefollikler:
• Central, afrundet/oval lysere opklaring - germinalcentret - omgivet af mørkere cellerigt lymfoidt væv
Beskriv germinalcentret
- Dukker op én uge efter møde med antigen
- Alle lymfocytter i germinalcentret er specifikke for det samme antigen
- Tilbagedannes efter nedkæmpelse af infektionen
Hvad udgør den knoglemarvsafhængige zone?
de primære og sekundære lymfefollikler. Her findes overvejende B-lymfocytter
Hvad udgør den thymusafhænige zone?
den øvrige del af cortex (dybe cortex), her findes T-lymfocytter
Hvad indeholder marvstrenge?
små lymfocytter, immature og mature plasmaceller, makrofager
Beskriv dannelsen af lymfesinus
• Afferente lymfekar gennemborer kapslen og åbner sig i en subkapsulær zone (affladet hulrum mellem
kapsel og cortex)
• Fra subkapsulær sinus løber cortikale/trabekulære sinus ind i lymfeknuden - passerer mellem lymfefolliklerne langs med trabeklerne
• I medulla fortsætter de i medullær sinus, der adskiller marvstrengene
• Ved hilum går de medullære sinus over i efferente lymfekar, der forlader lymfeknuden ved at
gennembore bindevævet ved hilum
• Lymfestrømmen er ensrettet
Beskriv sinusvæggen
• Beklædt med affladede celler – endothelceller
• Meget få kontakt-komplekser mellem cellerne
• Ingen basallamina
• Cytoplasmatiske udløbere af makrofager strækker sig
ind i lumen af lymfesinus
• Udløbere af retikulumceller afstiver retikulære fibre
• Væggen passeres uhindret af lymfens bestanddele og
krydses konstant af vandrende celler (mellem
sinuslumen og parenchym)
Beskriv vaskulariseringen af lymfeknuderne
• Arterier kommer ind ved hilum og forgrenes via
trabeklerne og marvstrengene til kapillærer. Samles til postkapillære venoler der anastomoserer til
venoler og forlader organet ved hilum.
• De postkapillærer venoler er beklædt med kubisk –cylindrisk epithel = høj endotheliale venoler. De kan
”holde på” B- og T-lymfocytter, der efterfølgende
tiltrækkes af kemokiner produceret af stromacellerne.
• Møder lymfocytten sit specifikke antigen indledes
immunrespons ellers forlader
den knuden med de efferente lymfekar.
Beskriv lymfeknudens funktion
• Retiklet i lymfeknuden virker som mekanisk filter, der standser eller nedsætter passagehastigheden af
infektiøse mikroorganismer og andre celler.
• Lettere for makrofagerne.
• 90% fjernes
• Ved akut infektion ”tilkaldes” neutrofile
granulocytter – effektiv fagocytose.
Beskrev milten, dens lokalisering og dens funktion
• Sekundært lymfoidt organ
• Lokaliseret helt opadtil i bughulen under venstre
diaphragmakuppel
• Vejer ca 150-200 g
• Størrelse 4 x 8 x 12 cm
• Filtrerer blodet ved dets passage gennem ”maskerne”
• Sæde for immunreaktioner over for blodbårne antigener
• Fjerner partikler fra blodet (ex. kulstøv)
• Fjerner celler, bakterier, beskadigede erythrocytter og blodplader (fagocytose af makrofager)
Redegør for miltens kapsel
• Omgivet af kapsel af tæt, kollagent bindevæv samt lidt
glat muskulatur
• Fra kapslen strækker sig trabekler at tæt bindevæv
ind i parenchymet (afstiver og opdeler)
• Lang spalte på miltens mediale flade, hvor kapslen er fortykket
- Hilum
• Gennem hilum kommer blodkar, lymfekar og nerver ind i milten
Er milten et essentielt organ
nej, man kan godt leve uden milten, da dens filtration funktion kan overtages af leveren
Benævn miltens væv
Miltens parenchym benævnes pulpa
• Rød pulpa
• Hvid pulpa: Det lymfoide væv
Beskriv miltens røde pulpa
• Blød, mørkerød masse • Miltstrenge, der adskilles af miltsinusoider • Farven skyldes antallet af erythrocytter i sinusoider og miltstrenge • Miltstrenge - et retikulum af retikulære fibre og retikulumceller. I maskerne ses alle blodets formede elementer samt makrofager ogplasmaceller
Beskriv sinusoiderne i rød pulpa
• Miltsinusoiderne er modificerede kapillærer bestående af aflange endothelceller med meget få
kontaktkomplekser - let passage af blodet
• Omkring endothelet findes en basallamina med fenestrationer af forskellig størrelse - filtrerende
evne!
• Diameter op til 50 μm
Beskriv miltens hvide pulpa
• Spredt i den røde pulpa ses små, runde/ovale gråhvide områder (ca. 1 mm store) - benævnes Malpighiske miltlegemer
• Består af diffust og follikulært lymfoidt væv, der i form af de periarterielle skeder omgiver de arterielle kar (fra de forlader trabeklerne og næsten til
dannelsen af kapillærer)
Beskriv de periarterielle skeder i milten
De periarterielle skeder består af et net af retikulumceller og retikulære fibre, hvori der ligger
lymfocytter, makrofager og interdigiterende dendritiske
celler. Lymfocytterne er overvejende T-lymfocytter
(thymusafhængig zone)
Redegør detaljeret for den intermediære cirkulation i milten
• Blodets passage fra arterioler (centralarterier) til venoler (de mindste pulpavener)
• Centralarterien afgiver forgreninger, der løber mod hvid pulpa (radierende grene). Enkelte grene forsyner denne, men de fleste løber til marginalzonen.
• Kapillærer fra hvid pulpa og marginalzonen tømmer sig i marginal sinus
• Det er primært her recirkulerende lymfocytter kommer fra blodbanen til det lymfoide væv
• Hvor hovedstammen (centralarterien) træder over i rød pulpa deles den i flere endegrene, der har
fælles forgreningspunkt. Forgreningerne betegnes
penselarterier (penicilli)
• Penicillus deles i arterielle kapillærer der evt. er
beklædt med ellipseformet skede af makrofager og
retikulære fibre - ellipsoide
• Kapillærer inkl. ellipsoide betegnes hylsterkapillær
• De fleste hylsterkapillærer tømmer sig i strengene i den røde pulpa - åben cirkulation
• Enkelte hylsterkapillærer (hovedstammen) fortsætter over i sinusoider - lukket cirkulation
• Hovedparten af blodet i milten indgår i åben cirkulation
Redegør for miltens filtrerings funktion
FILTRERING
• Retiklet i den røde pulpa virker som mekanisk filter.
• Mulighed for kontakt med makrofager
• Milten fjerner:
– Partikulære substanser fra blodet
– Blodbårne bakterier
– Erythrocytter (gamle eller beskadigede). Jern genbruges efter transport til knoglemarven, hæmdelen nedbrydes til bilirubin og transporteres til leveren
• Blodplader indfanges og opbevares i milten
• Begrænset erythrocytdepot ved mennesket
IMMUNOLOGISK
• Reaktion mod fremmede antigener i hvid pulpa
Redegør for MALT
Mucosa-associated-lymphoid-tissue:
• Samlet betegnelse for en stor del af immunsystemet,
der er knyttet til slimhinderne i fordøjelseskanalen, luftvejene og urogenitalsystemet
• Består af lymfocytter og lymfoidt væv
-GALT – Gut-associated-lymfoide-tissue (Appendix, Peyerske plaques)
-BALT – Bronchus-associated-lymfoide-tissue
Redegør for SALT
Skin-associated-lymphoid-tissue:
• Består af T-lymfocytter og makrofager
Angiv tonsillerne
– Tonsilla palatina – Tonsilla lingualis – Tonsilla Pharyngeal – Tubal tonsils (Simple lymfoide organer)
Er lokaliseret omkring pharynx - fanger patogene substanser i luft og føde
