Hudens Histologi Flashcards
Benævn lagene i huden
Epidermis og Dermis
Angiv epitheltypen af epidermis
Flerlaget, forhornet pladeepithel
Benævn lagene i epidermis (basalt fra)
Stratum basale stratum spinosum stratum granulosum stratum lucidum stratum corneum stratum disjunctum
Huden kan være mere eller mindre pigmenteret. Angiv hvilket pigment det drejer sig om og hvor dette pigment er lokaliseret
Hudens farve skyldes 3 pigmenter. Hæmoglobin bidrager til den rødlige nuance, Carotener til gullig nuance samt Melanin, der giver den brunlige farve. Hæmoglobin findes i karrene i dermis, Carotener
i stratum corneum og fedtceller i dermis og subcutis; Melanin er lokaliseret i str. basale i epidermis.
Benævn de celler der producerer pigmentet og angiv hvor disse celler findes
Melanin produceres af Melanocytter, der forekommer i epidermis og hårfollikler. Melanocyttens cellelegeme er lokaliseret i stratum basale. Carotener optages fra føden. Hæmoglobin findes i blodet.
Angiv funktionerne af huden
Barriere mod mikroorganismer,
beskyttelse (mod mekanisk påvirkning, kemiske stoffer, varme, kulde stråling),
varmeregulation,
væskeregulation,
sanseorgan,
del af immunforsvaret.
Endokrin og eksokrin funktion
Angiv hvilken vævstype dermis består af
Stratum papillare: Løst bindevæv med en del celler og et løst netværk af tynde kollagene fibre.
Stratum reticulare: tæt, uregelmæssigt bindevæv med bundter af grove, kollagene fibre, samt elastiske fibre,
Angiv om epidermis og dermis grænser op til hinanden med en lige linje
Nej, dermis danner høje papiller op i epidermis (stratum papillare)
Beskriv kort hvorledes den avaskulære epidermis ernæres
Epidermis ernæres via diffusion fra den underliggende dermis (papiller)
Angiv hvor på kroppen der typisk findes tyk hud
På håndflader og fodsåler (tyk hud = tyk epidermis)
Angiv om alt hud er behåret
Nej, der findes ikke hår på håndflader, fodsåler, prolabiet (læbernes røde del) og dele af ydre genitalier
Definer hårroden
Den del af håret, der sidder i huden (strækker sig ned i folliklen)
Definer hårfolliklen
Indre og ydre epithelial rodskede deriveret fra epidermis og en dermal bindevævsskede
Definer hårskaftet
Forhornede (keratiniserede) epithelceller
Beskriv kort hvorledes m. arrector pili er anbragt
m. arrector pili hæfter med sin ene ende til stratum papillare, mens den anden ende hæfter til den dermale skede omkring hårfolliklen
Angiv hvor talgkirtlerne udmunder
I hårfolliklernes øverste del
Angiv i hvilket af hudens lag talgkirtlerne findes
Midt i stratum reticulare
Angiv med hvilken sekretionsmåde talgkirtlerne udskiller deres sekret
holokrin sekretion
Angiv hvor lang tid det tager et hår at vokse 1 cm
ca. 1 måned
Angiv hvilken morfologisk kirteltype svedkirtlerne, efter deres form, tilhører
Svedkirtler er simple, tubulære kirtler
Angiv hvilke celler svedkirtlernes secernerende endestyke består af
Et lag kubiske til lavt cylindriske celler omgivet af myo-epitheliale celler
Angiv om det er de mørke eller de lyse celler, der begrænser lumen i de ekkrine svedkirtler
De mørke celler
Angiv med hvilken sekretionsmåde svedkirtlerne secernerer
Apokrine svedkirtler: apokrin og merokrin sekretion.
Ekkrine svedkirtler: Merokrin sekretion
Angiv hvor i huden svedkirtlernes oprullede endestykke findes
Dybt i dermis eller øverst i/på overgangen til subcutis
Angiv hvorledes udførselsgangens forløb igennem epidermis er
Stærkt spiralformet (proptrækker)
Angiv hvilken funktion der er knyttet til svedkirtlerne
Temperaturregulering. Øget varmeafgift ved fordampning af sved fra huden
Hvor er epidermis deriveret fra?
Epidermis er deriveret fra ektoderm
Beskriv keratinocytter, og deres proces.
Keratinocytter er celler som undergår keratinisering, dvs. differentieres ud i keratinholdige affladede celler i stratum corneum
Under keratinisering sker samtidig en forskydning af cellerne op mod hudoverfladen (fremkalder lagdelingen af epidermis)
Beskriv stratum basale, dens indhold og dens placering
Består af et enkelt lag lavt cylindriske/kubiske celler
cellerne har ovale kerner
Basofilt cytoplasma med tonofibriller (keratinfilamenter), der opretholder cellens form
Cellerne er forbundne med desmosomer
Hviler på en underliggende basallamina - forankret til denne med hemidesmosomer
Beskriv stratum spinosum og dens indhold
Mindst 3-4 lag polygonale celler
let affladede i den øverste del af laget
Kermerme er runde og centralt placeret
cytoplasmaet moderat basofilt - tonofibriller og lamellære granula
cellerne adskilles af en smal lysende spalte
I spalten ses fine mærke linjer fra celle til celle (inter-cellulære broer) “tornceller”
Cellerne producere involucrin
Beskriv stratum granoulosum og dens indhold
• 3-5 lag affladede celler
• Cellekernerne begynder at degenerere i dette lag
• Cytoplasmaet indeholder et
stort antal kraftigt basofile
granula - keratohyalingranula
• Keratohyalingranula indeholder et svovlholdigt protein - profilaggrin
• Har betydning for kondensering af keratin-filamenter i tætte
bundter
Beskriv stratum lucidum
• Tynd, kraftigt eosinofil zone imellem stratum granulosum og stratum corneum • Består af få lag affladede celler • Kernerne forsvinder - kun omridset af kernen kan ses • Laget mangler i tynd hud
Beskriv stratum corneum
• Talrige lag af fuldstændigt keratiniserede celler uden kerner - benævnes hornceller • Laget ses som en tyk, kraftig eosinofil masse af bølgende lameller. Cellerne kan ikke skelnes • Helt superficielt i laget sker en løbende afskalning af horncellerne • Den løsnede del betegnes -Stratum disjunctum
Beskriv keratinisering
• Profilaggrin omdannes til filaggrin, som binder keratinfilamenterne sammen i bundter
• Indhold (lipider) af lamellære granula udtømmes til intercellulærrummet
- danner sammen med okkluderende kontakter diffusionsbarriere
• involucrin omdannes og bindes til membranproteiner (fortykket plasmalemma)
• cellekerne og organeller nedbrydes (apoptose)
• Tilbage er forstærket cellemembran og sammenkittede keratin-filamenter
Hvor lang tid tager en fornyelse af huden?
3-4 uger
Angiv hvilke celler der er nen-keratinocytter
- Melanocytter
- Langerhansceller
- Lymfocytter
- Merkelceller
Beskriv melanocytter, deres funktion og placering
• Forekommer i Epidermis og i hårfollikler
• Indeholder et brunt pigment - melanin - som giver brun farve til huden
• Ligger i Stratum basale i Epidermis – beskytter
basalcellerne mod UV-stråling
• Har et afrundet, svagt farvet cellelegeme med
mange forgrenede cytoplasmatiske udløbere, der forgrener sig til stratum spinosum
• Melanin ses som gullig-brune korn - Melaningranula
• Granula er normalt kun til stede i udløberne (dvs.
melanocytter ses som en lys celle i stratum basale, mens udløberne sjældent ses)
• Melaningranula overføres fra melanocytter til keratinocytter ved exocytose af melanosomer
efterfulgt af endocytose .
Herved deponeres en vesikel med melaningranula (melanosom) i keratinocyttens cytoplasma.
• Det er aktiviteten af
melanocytterne der afgør
hudfarven - ikke antallet.
• Melanin kan påvises ved DOPAreaktion
Beskriv langerhansceller, og deres funktion
- Antigenpræsenterende celler
- Udgør en vigtig del af hudens (kroppens) immunforsvar
- Ses hyppigst i stratum spinosum, men kan forekomme i alle lag af epidermis
- Mørk kerne - meget lyst cytoplasma
- Vanskelige at se i HE-farvning (immunfarvning anvendes)
- Kan migrere til lymfeknuder og omdannes til interdigiterende dendritiske celler
Beskriv lymfocytter
- Forekommer kun sparsomt
- Medvirker i immunsystemet
- Virker i samspil med Langerhansceller
Beskriv merkelceller, deres placering og deres funktion
- Findes i stratum basale
- Forbundet til omkringliggende keratinocytter med desmosomer
- Danner skiveformerede kontakter med afferente nerveender og fungerer på den måde som langsomt adapterende mekanoreceptorer
- Reagerer på lette mekaniske påvirkninger
Beskriv dermis
• Læderhuden
• Tykt bindevævslag som i dybden fortsætter i det fedtholdige subcutane væv
• Mekanisk support og styrke
• Derivat af mesoderm
• Består af 2 ikke skarpt afgrænsede lag:
Stratum papillare (øverst) & Stratum reticulare (nederst)
Hvorfra deriveres dermis
Deriveres fra mesoderm
Beskriv stratum papillare
- Løst bindevæv med en del celler og løst netværk af tynde kollagene fibre (type III) og elastiske fibre
- I papillerne ses kapillærslynger
- Papillerne rager op i Epidermis
Beskriv stratum reticulare
• Tættere bindevæv end stratum papillare
• Grove kollagene fibre (type I) arrangeret i tykke bundter (mekanisk styrke)
• Mange elastiske fibre (elastisk styrke)
• Fibroblaster, makrofager, mastceller
• Glat muskulatur (m. arrector pili tilknyttet hårfollikler, desuden i den dybe del af stratum reticulare over areola mammae, penis, scrotum og peritoneum)
• Tværstribet muskulatur i
ansigtshuden (mimiske muskler)
Beskriv subcutis
Kaldes også underhuden/tela subcutanea/ hypodermis
• Energidepot/fedtdepot
• isolator for legemsvarme
Beskriv vellushår
Vellushår: korte, fine og lyse. Findes på det meste af legemsoverfladen
Beskriv terminalhår
Terminalhår: længere, grovere og pigmenterede.
F.eks hovedhår og øjenbryn
Beskriv opbygningen af et hår
- Hårfolliklen er skråtstillet og ender i dybden med en løgformet fortykkelse - hårløget eller bulbus pili
- Op i bulbus rager den dermale papil (løst bindevæv)
- Til hver hårfollikel er knyttet en lille glat muskel - m. arrector pili - samt talgkirtler
- Mitotisk aktive celler i matrix (nederst)
- Håret og den indre rodskede undergår keratinisering
Hår består af 3 lag -Medulla - findes kun i terminalhår -cortex - tykkest, kan indeholde pigment -hårkutiklen - affladede celler • Kubiske celler i den nederste, levende del af håret
Hvad består hårfolliklen af?
Hårfolliklen består af
• indre epithelial rodskede
• ydre epithelial rodskede
• dermal bindevævsskede
Benævn de 3 typer hudkirtler og beskriv dem hver især
• Talgkirtler (glandula sebaceae); over hele hudoverfladen på nær håndflader, fodsåler og fodrygge.
• Apokrine svedkirtler; axillen, anogenitalregionen, øregangen, areola mammae og øjenlåget
• Ekkrine svedkirtler (glandulae sudoriferae); næsten hele legemsoverfladen på nær prolabiet, clitoris, labia minora, glans penis på
indersiden af preputium. Særlig talrig på håndflader og fodsåler
Beskriv talgkirtler
• Tømmer sig i hårfolliklens
øverste del
-Findes uden tilknytning til hår bla. på læber og indersiden af kinderne
• På det meste af hudoverfladen få og små, men på seboroiske områder talrige (ansigt, skalp,
midterparti af ryg og bryst)
• Sekretoriske del består af
afrundede alveoler, der danner klaser - åbner sig i kort udførselsgang
Beskriv Talgkirtlers opbygning
• De yderste celler i alveolerne, basalcellerne, er
små og affladede (stamceller)
• Basofile
• Cellerne vandrer mod centrum af alveolen, vokser
og fyldes med lipiddråber
• Kerner skrumper og organeller går til grunde (apoptose)
• Cellerne sprænges til sidst og danner sekretionsproduktet (sebum)
• Sekretionsmåde: Holokrin sekretion
Beskriv apokrine svedkirtlers opbygning
• Simpel tubulær kirtel
• Den sekretoriske del er rullet op i et nøgle, der ligger
dybt i dermis eller den øvre del af subcutis
• Det sekretoriske epithel består af kubiske/lavt
cylindriske celler med rund kerne
• Eosinofilt cytoplasma - luminale udposninger
• Mellem de sekretoriske celler og basalmembranen ses myo-epitheliale celler
• Udførselsgangen er lige med 2-laget kubisk epithel
uden myo-epitheliale celler
• Udmunder i øverste del af hårfolliklen
Beskriv apokrine svedkirtlers sekretionsmåde
• Apokrin sekretion ved afsnøring af mindre mængde apikalt cytoplasma
• Merokrin sekretion med exocytose af cytoplasmatiske granula
(ikke endelig klarlagt)
Apokrin sved har mælkeagtig konsistens, er gråhvid og lugtfri (får ”duft” ved bakteriel nedbrydning)
Beskriv ekkrine svedkirtler og deres opbygning
Regulerer kropstemperaturen >3 mio. svedkirtler. Findes næsten alle steder, samlet 9.5 km udførselsgang!
Påvirkes af stress
HISTOLOGI OPBYGNING
• Simple tubulære kirtler
• Den sekretoriske del er opsnoet i et nøgle i den dybe
del af dermis eller på overgangen til subcutis
• Der findes 3 celletyper: myo-epitheliale celler, lyse
celler (eosinofile, bredest mod basis), mørke celler
(basofile, bredest mod lumen)
• Lyse og mørke celler er begge sekretoriske epitheliale celler
• Udførselsgangen udgør en del af det ”opsnoede nøgle”, har 2-laget kubisk epithel, ingen myoepitheliale celler, der ses en luminal eosinofil
bræmme (tætliggende filamenter i de luminale
cellers cytoplasma)
• Den snoede del af udførselsgangen går over i et
lige stykke, som fortsætter til epidermis
• Passerer igennem epidermis og får et proptrækkerlignende
udseende
Beskriv hudens vaskularisering
- Arterier i huden afgår fra større arterier i subcutis
- På overgangen mellem subcutis og dermis dannes et kutant net, hvorfra grene fortsætter op i dermis
- På overgangen til stratum papillare dannes et finmasket subpallilært net, hvorfra der afgives kapillærslynger til hver papil
- Hårfollikler og talgkirtler forsynes fra et perifollikulært net
- Svedkirtler forsynes fra det kutane net
- Vener danner et netværk som ligner det arterielle
- Mange blindt-endende lymfekapillærer i papillerne
- Grovmasket net af lymfekar på grænsen mellem dermis og subcutis
Beskriv hudens nerver
Huden er rigt forsynet med sensoriske nerver og
udgør en vigtig del af sanseapparatet - Meissner &
Pacini korpuskler- samt autonome nervetråde til
blodkar, svedkirtler og m. arrector pili
Hvad udgør vores fingeraftryk?
Cristae og sulci
Beskriv neglens opdeling
• Neglepladen:
større, synlig del plade af keratiniserede celler
• Negleroden:
mindre del, skjult af epidermis-fold og består af
den germinative zone (matrix)
