Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

B10 Angreb og Forsvar > Hudens Histologi > Flashcards

Hudens Histologi Flashcards

1
Q

Benævn lagene i huden

A

Epidermis og Dermis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Angiv epitheltypen af epidermis

A

Flerlaget, forhornet pladeepithel

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Benævn lagene i epidermis (basalt fra)

A 
Stratum basale
stratum spinosum
stratum granulosum
stratum lucidum
stratum corneum
stratum disjunctum
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Huden kan være mere eller mindre pigmenteret. Angiv hvilket pigment det drejer sig om og hvor dette pigment er lokaliseret

A

Hudens farve skyldes 3 pigmenter. Hæmoglobin bidrager til den rødlige nuance, Carotener til gullig nuance samt Melanin, der giver den brunlige farve. Hæmoglobin findes i karrene i dermis, Carotener
i stratum corneum og fedtceller i dermis og subcutis; Melanin er lokaliseret i str. basale i epidermis.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Benævn de celler der producerer pigmentet og angiv hvor disse celler findes

A

Melanin produceres af Melanocytter, der forekommer i epidermis og hårfollikler. Melanocyttens cellelegeme er lokaliseret i stratum basale. Carotener optages fra føden. Hæmoglobin findes i blodet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Angiv funktionerne af huden

A

Barriere mod mikroorganismer,

beskyttelse (mod mekanisk påvirkning, kemiske stoffer, varme, kulde stråling),

varmeregulation,

væskeregulation,

sanseorgan,

del af immunforsvaret.

Endokrin og eksokrin funktion

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Angiv hvilken vævstype dermis består af

A

Stratum papillare: Løst bindevæv med en del celler og et løst netværk af tynde kollagene fibre.

Stratum reticulare: tæt, uregelmæssigt bindevæv med bundter af grove, kollagene fibre, samt elastiske fibre,

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Angiv om epidermis og dermis grænser op til hinanden med en lige linje

A

Nej, dermis danner høje papiller op i epidermis (stratum papillare)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Beskriv kort hvorledes den avaskulære epidermis ernæres

A

Epidermis ernæres via diffusion fra den underliggende dermis (papiller)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Angiv hvor på kroppen der typisk findes tyk hud

A

På håndflader og fodsåler (tyk hud = tyk epidermis)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Angiv om alt hud er behåret

A

Nej, der findes ikke hår på håndflader, fodsåler, prolabiet (læbernes røde del) og dele af ydre genitalier

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Definer hårroden

A

Den del af håret, der sidder i huden (strækker sig ned i folliklen)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Definer hårfolliklen

A

Indre og ydre epithelial rodskede deriveret fra epidermis og en dermal bindevævsskede

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Definer hårskaftet

A

Forhornede (keratiniserede) epithelceller

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Beskriv kort hvorledes m. arrector pili er anbragt

A

m. arrector pili hæfter med sin ene ende til stratum papillare, mens den anden ende hæfter til den dermale skede omkring hårfolliklen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Angiv hvor talgkirtlerne udmunder

A

I hårfolliklernes øverste del

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Angiv i hvilket af hudens lag talgkirtlerne findes

A

Midt i stratum reticulare

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Angiv med hvilken sekretionsmåde talgkirtlerne udskiller deres sekret

A

holokrin sekretion

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Angiv hvor lang tid det tager et hår at vokse 1 cm

A

ca. 1 måned

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Angiv hvilken morfologisk kirteltype svedkirtlerne, efter deres form, tilhører

A

Svedkirtler er simple, tubulære kirtler

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Angiv hvilke celler svedkirtlernes secernerende endestyke består af

A

Et lag kubiske til lavt cylindriske celler omgivet af myo-epitheliale celler

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Angiv om det er de mørke eller de lyse celler, der begrænser lumen i de ekkrine svedkirtler

A

De mørke celler

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Angiv med hvilken sekretionsmåde svedkirtlerne secernerer

A

Apokrine svedkirtler: apokrin og merokrin sekretion.

Ekkrine svedkirtler: Merokrin sekretion

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Angiv hvor i huden svedkirtlernes oprullede endestykke findes

A

Dybt i dermis eller øverst i/på overgangen til subcutis

25
Q

Angiv hvorledes udførselsgangens forløb igennem epidermis er

A

Stærkt spiralformet (proptrækker)

26
Q

Angiv hvilken funktion der er knyttet til svedkirtlerne

A

Temperaturregulering. Øget varmeafgift ved fordampning af sved fra huden

27
Q

Hvor er epidermis deriveret fra?

A

Epidermis er deriveret fra ektoderm

28
Q

Beskriv keratinocytter, og deres proces.

A

Keratinocytter er celler som undergår keratinisering, dvs. differentieres ud i keratinholdige affladede celler i stratum corneum

Under keratinisering sker samtidig en forskydning af cellerne op mod hudoverfladen (fremkalder lagdelingen af epidermis)

29
Q

Beskriv stratum basale, dens indhold og dens placering

A

Består af et enkelt lag lavt cylindriske/kubiske celler

cellerne har ovale kerner

Basofilt cytoplasma med tonofibriller (keratinfilamenter), der opretholder cellens form

Cellerne er forbundne med desmosomer

Hviler på en underliggende basallamina - forankret til denne med hemidesmosomer

30
Q

Beskriv stratum spinosum og dens indhold

A

Mindst 3-4 lag polygonale celler

let affladede i den øverste del af laget

Kermerme er runde og centralt placeret

cytoplasmaet moderat basofilt - tonofibriller og lamellære granula

cellerne adskilles af en smal lysende spalte

I spalten ses fine mærke linjer fra celle til celle (inter-cellulære broer) “tornceller”

Cellerne producere involucrin

31
Q

Beskriv stratum granoulosum og dens indhold

A

• 3-5 lag affladede celler
• Cellekernerne begynder at degenerere i dette lag
• Cytoplasmaet indeholder et
stort antal kraftigt basofile
granula - keratohyalingranula
• Keratohyalingranula indeholder et svovlholdigt protein - profilaggrin
• Har betydning for kondensering af keratin-filamenter i tætte
bundter

32
Q

Beskriv stratum lucidum

A 
• Tynd, kraftigt eosinofil zone imellem stratum granulosum og stratum corneum
• Består af få lag affladede
celler
• Kernerne forsvinder - kun
omridset af kernen kan ses
• Laget mangler i tynd hud
33
Q

Beskriv stratum corneum

A 
• Talrige lag af fuldstændigt
keratiniserede celler uden
kerner - benævnes hornceller
• Laget ses som en tyk, kraftig eosinofil masse af bølgende lameller. Cellerne kan ikke skelnes
• Helt superficielt i laget sker
en løbende afskalning af
horncellerne
• Den løsnede del betegnes -Stratum disjunctum
34
Q

Beskriv keratinisering

A

• Profilaggrin omdannes til filaggrin, som binder keratinfilamenterne sammen i bundter
• Indhold (lipider) af lamellære granula udtømmes til intercellulærrummet
- danner sammen med okkluderende kontakter diffusionsbarriere
• involucrin omdannes og bindes til membranproteiner (fortykket plasmalemma)
• cellekerne og organeller nedbrydes (apoptose)
• Tilbage er forstærket cellemembran og sammenkittede keratin-filamenter

35
Q

Hvor lang tid tager en fornyelse af huden?

A

3-4 uger

36
Q

Angiv hvilke celler der er nen-keratinocytter

A
  • Melanocytter
  • Langerhansceller
  • Lymfocytter
  • Merkelceller
37
Q

Beskriv melanocytter, deres funktion og placering

A

• Forekommer i Epidermis og i hårfollikler
• Indeholder et brunt pigment - melanin - som giver brun farve til huden
• Ligger i Stratum basale i Epidermis – beskytter
basalcellerne mod UV-stråling
• Har et afrundet, svagt farvet cellelegeme med
mange forgrenede cytoplasmatiske udløbere, der forgrener sig til stratum spinosum
• Melanin ses som gullig-brune korn - Melaningranula
• Granula er normalt kun til stede i udløberne (dvs.
melanocytter ses som en lys celle i stratum basale, mens udløberne sjældent ses)
• Melaningranula overføres fra melanocytter til keratinocytter ved exocytose af melanosomer
efterfulgt af endocytose .
Herved deponeres en vesikel med melaningranula (melanosom) i keratinocyttens cytoplasma.
• Det er aktiviteten af
melanocytterne der afgør
hudfarven - ikke antallet.
• Melanin kan påvises ved DOPAreaktion

38
Q

Beskriv langerhansceller, og deres funktion

A
  • Antigenpræsenterende celler
  • Udgør en vigtig del af hudens (kroppens) immunforsvar
  • Ses hyppigst i stratum spinosum, men kan forekomme i alle lag af epidermis
  • Mørk kerne - meget lyst cytoplasma
  • Vanskelige at se i HE-farvning (immunfarvning anvendes)
  • Kan migrere til lymfeknuder og omdannes til interdigiterende dendritiske celler
39
Q

Beskriv lymfocytter

A
  • Forekommer kun sparsomt
  • Medvirker i immunsystemet
  • Virker i samspil med Langerhansceller
40
Q

Beskriv merkelceller, deres placering og deres funktion

A
  • Findes i stratum basale
  • Forbundet til omkringliggende keratinocytter med desmosomer
  • Danner skiveformerede kontakter med afferente nerveender og fungerer på den måde som langsomt adapterende mekanoreceptorer
  • Reagerer på lette mekaniske påvirkninger
41
Q

Beskriv dermis

A

• Læderhuden
• Tykt bindevævslag som i dybden fortsætter i det fedtholdige subcutane væv
• Mekanisk support og styrke
• Derivat af mesoderm
• Består af 2 ikke skarpt afgrænsede lag:
Stratum papillare (øverst) & Stratum reticulare (nederst)

42
Q

Hvorfra deriveres dermis

A

Deriveres fra mesoderm

43
Q

Beskriv stratum papillare

A
  • Løst bindevæv med en del celler og løst netværk af tynde kollagene fibre (type III) og elastiske fibre
  • I papillerne ses kapillærslynger
  • Papillerne rager op i Epidermis
44
Q

Beskriv stratum reticulare

A

• Tættere bindevæv end stratum papillare
• Grove kollagene fibre (type I) arrangeret i tykke bundter (mekanisk styrke)
• Mange elastiske fibre (elastisk styrke)
• Fibroblaster, makrofager, mastceller
• Glat muskulatur (m. arrector pili tilknyttet hårfollikler, desuden i den dybe del af stratum reticulare over areola mammae, penis, scrotum og peritoneum)
• Tværstribet muskulatur i
ansigtshuden (mimiske muskler)

45
Q

Beskriv subcutis

A

Kaldes også underhuden/tela subcutanea/ hypodermis
• Energidepot/fedtdepot
• isolator for legemsvarme

46
Q

Beskriv vellushår

A

Vellushår: korte, fine og lyse. Findes på det meste af legemsoverfladen

47
Q

Beskriv terminalhår

A

Terminalhår: længere, grovere og pigmenterede.

F.eks hovedhår og øjenbryn

48
Q

Beskriv opbygningen af et hår

A
  • Hårfolliklen er skråtstillet og ender i dybden med en løgformet fortykkelse - hårløget eller bulbus pili
  • Op i bulbus rager den dermale papil (løst bindevæv)
  • Til hver hårfollikel er knyttet en lille glat muskel - m. arrector pili - samt talgkirtler
  • Mitotisk aktive celler i matrix (nederst)
  • Håret og den indre rodskede undergår keratinisering
Hår består af 3 lag
-Medulla - findes kun i terminalhår
-cortex - tykkest, kan indeholde pigment
-hårkutiklen - affladede celler
• Kubiske celler i den nederste, levende
del af håret
49
Q

Hvad består hårfolliklen af?

A

Hårfolliklen består af
• indre epithelial rodskede
• ydre epithelial rodskede
• dermal bindevævsskede

50
Q

Benævn de 3 typer hudkirtler og beskriv dem hver især

A

• Talgkirtler (glandula sebaceae); over hele hudoverfladen på nær håndflader, fodsåler og fodrygge.
• Apokrine svedkirtler; axillen, anogenitalregionen, øregangen, areola mammae og øjenlåget
• Ekkrine svedkirtler (glandulae sudoriferae); næsten hele legemsoverfladen på nær prolabiet, clitoris, labia minora, glans penis på
indersiden af preputium. Særlig talrig på håndflader og fodsåler

51
Q

Beskriv talgkirtler

A

• Tømmer sig i hårfolliklens
øverste del
-Findes uden tilknytning til hår bla. på læber og indersiden af kinderne
• På det meste af hudoverfladen få og små, men på seboroiske områder talrige (ansigt, skalp,
midterparti af ryg og bryst)
• Sekretoriske del består af
afrundede alveoler, der danner klaser - åbner sig i kort udførselsgang

52
Q

Beskriv Talgkirtlers opbygning

A

• De yderste celler i alveolerne, basalcellerne, er
små og affladede (stamceller)
• Basofile
• Cellerne vandrer mod centrum af alveolen, vokser
og fyldes med lipiddråber
• Kerner skrumper og organeller går til grunde (apoptose)
• Cellerne sprænges til sidst og danner sekretionsproduktet (sebum)
• Sekretionsmåde: Holokrin sekretion

53
Q

Beskriv apokrine svedkirtlers opbygning

A

• Simpel tubulær kirtel
• Den sekretoriske del er rullet op i et nøgle, der ligger
dybt i dermis eller den øvre del af subcutis
• Det sekretoriske epithel består af kubiske/lavt
cylindriske celler med rund kerne
• Eosinofilt cytoplasma - luminale udposninger
• Mellem de sekretoriske celler og basalmembranen ses myo-epitheliale celler
• Udførselsgangen er lige med 2-laget kubisk epithel
uden myo-epitheliale celler
• Udmunder i øverste del af hårfolliklen

54
Q

Beskriv apokrine svedkirtlers sekretionsmåde

A

• Apokrin sekretion ved afsnøring af mindre mængde apikalt cytoplasma
• Merokrin sekretion med exocytose af cytoplasmatiske granula
(ikke endelig klarlagt)

Apokrin sved har mælkeagtig konsistens, er gråhvid og lugtfri (får ”duft” ved bakteriel nedbrydning)

55
Q

Beskriv ekkrine svedkirtler og deres opbygning

A

Regulerer kropstemperaturen >3 mio. svedkirtler. Findes næsten alle steder, samlet 9.5 km udførselsgang!
Påvirkes af stress

HISTOLOGI OPBYGNING
• Simple tubulære kirtler
• Den sekretoriske del er opsnoet i et nøgle i den dybe
del af dermis eller på overgangen til subcutis
• Der findes 3 celletyper: myo-epitheliale celler, lyse
celler (eosinofile, bredest mod basis), mørke celler
(basofile, bredest mod lumen)
• Lyse og mørke celler er begge sekretoriske epitheliale celler
• Udførselsgangen udgør en del af det ”opsnoede nøgle”, har 2-laget kubisk epithel, ingen myoepitheliale celler, der ses en luminal eosinofil
bræmme (tætliggende filamenter i de luminale
cellers cytoplasma)
• Den snoede del af udførselsgangen går over i et
lige stykke, som fortsætter til epidermis
• Passerer igennem epidermis og får et proptrækkerlignende
udseende

56
Q

Beskriv hudens vaskularisering

A
  • Arterier i huden afgår fra større arterier i subcutis
  • På overgangen mellem subcutis og dermis dannes et kutant net, hvorfra grene fortsætter op i dermis
  • På overgangen til stratum papillare dannes et finmasket subpallilært net, hvorfra der afgives kapillærslynger til hver papil
  • Hårfollikler og talgkirtler forsynes fra et perifollikulært net
  • Svedkirtler forsynes fra det kutane net
  • Vener danner et netværk som ligner det arterielle
  • Mange blindt-endende lymfekapillærer i papillerne
  • Grovmasket net af lymfekar på grænsen mellem dermis og subcutis
57
Q

Beskriv hudens nerver

A

Huden er rigt forsynet med sensoriske nerver og
udgør en vigtig del af sanseapparatet - Meissner &
Pacini korpuskler- samt autonome nervetråde til
blodkar, svedkirtler og m. arrector pili

58
Q

Hvad udgør vores fingeraftryk?

A

Cristae og sulci

59
Q

Beskriv neglens opdeling

A

• Neglepladen:
større, synlig del plade af keratiniserede celler

• Negleroden:
mindre del, skjult af epidermis-fold og består af
den germinative zone (matrix)

B10 Angreb og Forsvar (13 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2025 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions