Hudens anatomi, fysiologi og sårheling Flashcards
Hvad er hudens funktion?
Fysisk barriere Væske og elektrolytbalance Varmeregulering Føleorgan Immunologisk- innate immunforsvar (makrofager og Langerhansceller) og metabolisk organ (D-vitamin syntese) Kommunikationsorgan
Angiv hudens 3 funktionelle lag, og angiv hudens adnexa
Huden omfatter 3 funktionelle lag:
epidermis, dermis (corium) og subcutis.
Epidermis -dermis: basalmembranen
Dermis- subcutis: ikke er anatomisk veldefineret.
Hudens adnexa: negle, hår og kirtler er lokaliseret til disse lag.
Angiv dermis’ opbygning
Dermis opbygning
-lymfekar
-Meissners corpusclernlet tryk og vibration
fingerspidserne
Hvad bliver ectodermen omdannet til?
epidermis
pilosabaceous unit (hår, hår follikler, m. erector pili)
ekkrine kirtler
negle
Hvad bliver neuro-ectodermal omdannet til?
Melanocytter
Nerver
Sensoriske receptorer
Hvad bliver mesodermen omdannet til?
Dermis Hypodermis Muskler Adipocytter Blod kar Mast celler Langerhan's celler Makrofager
Hvad producere keratinocytter?
95% er Keratinocytter: producerer -keratin -fedtstoffer -protein filaggrin -inflammatoriske mediatorer dvs. cytokiner
Hvad udgør hudens barriere funktion?
- Hudens barrierefunktion dannes af:
- Corneocytter, keratinocytter og lipiderne i intercellular-substansen.
- Hydrolipidfilm på overfladen af huden som hovedsageligt stammer fra talgkirtlerne
Beskriv lipiddannelse og exocytose
Lipiderne dannes i keratinocytternes Golgi apparat og oplagres i små vakuoler, Odland legemer.
Ved hjælp af exocytose tømmes lipiderne ud i
extracellularrummet i stratum corneum og danner
derved intercellular-substancen som er afgørende for
barrierefunktionen.
Beskriv hydrolipidfilmen og dens funktion
Hydrolipidfilmen holder hudoverfladen smidig og fungerer som en barriere mod indtrængen af bakterier og svampe.
Komponenter i hydrolipidfilmen bidrager til
hudens lidt sure pH som også har beskyttende effekt.
Hvilke faktorer påvirker absorption af stoffer genenm huden?
-Syg eller rask hud
-Alder (ung / gammel hud)
-Regional variation – fra hudområde til hudområde
Interindividuel variation
-Okklusion - hudfolder
-Stoffets fysisk-kemiske egenskaber (vehikel, kinetik for absorption og ekskretion)
-Binding i huden
-Metabolisme
-m.m.
Angiv i rækkefælge forskellige hudområders absorpions evne, start med den bedst absorpberende
Mucosa Genital area Periorbital skin Face Trunc Upper arm and thigh Forearm and lower leg Dorsal hand and feet Palm and plantar skin Nail
Hvilke stoffer absorberes bedst?
Lipofile stoffer
Angiv 3 grunde til lipofile stoffer absorberes bedre gennem huden end hydrofile
Lipofile steroider penetrere bedre
Lipofile steroider er klinisk mere potent
Lipofile steroider har bedre bindings evne til cytoplasmisk GRa (Glukokortikoid receptor)
Hvor mange styrke grupper inddeles steroider i?
4 styrkegrupper
Hvad er hudens pH?
5,5
Hvad er den normale hud floras vigtigste funktion?
ved konkurrencehæmning, at
nedsætte risiko for kolonisation med patogene bakterier og svampe
Hvad øger risikoen for hudinfektion? opdel i ydre og individuelle forhold
Ydre forhold
Smitte fra anden person
Traumer / toksiskpåvirkning
Individuelle forhold
- Svækket immunstatus
- Defekt barrierefunktion pga. eksem
- Anden hudsygdom med defekt barrierefunktion
- Endokrine/metaboliske sygdomme og mangeltilstande
Hvorfra udvikles melanocytter? Hvor mange er der i forhold til keratinocytter?
Udvikles fra crista neuralis, er dendritiske celler
En hver 10 keratinocytter
Antal varierer i forskellige hudområder, men er ens for de forskellige etniske grupper
Melanin afgives som melanosomer til keratinocytterne
Hvad afgør hudfarven?
Det er produktionen af melanin og typen af melanin, der bestemmer hudfarven.
Angiv de to typer melanin
To typer melanin
- eumelanin (brunsort)
- fæomelanin (rødgul)- dårligere beskyttelse mod UV
Angiv faktorer som påvirker UV-strålernes intensitet
-Geografisk breddegrad
-Årstid, tid på dagen
-Refleksion
• Græs, asfalt og vand < 10%
• Sne op til 80%
• Sand ca. 15%
• Skum fra bølger i havet ca. 25%
-Klima: UVA bremses ikke af skyer
-UVA går igennem vinduer
Hvorfra kommer hudkræft og malign melanom
Hudkræft (fra keratinocytter)
Malign melanom (fra melanocytter)
Hvad er forskellen på UVB stråler og UVA stråler
UVB stråler
- Brænder
- Giver rødme i huden
- Solskoldninger
UVA stråler -Aldring af huden -Soleksem -Pigmentforandringer -Immunmodulerende / immundæmpende effekt (udnyttes ved lysbehandling)
Angiv forskelle på intrinsic-aldring og ekstrinsic-aldring
Intrinsic-aldring • Glat • Nedsat elasticitet • Udtynding af overhud • Ingen inflammatorisk reaktion • Kar normale
Foto-aldring (ekstrinsic) • Nubret, læderagtig • Dybe rynker • Acantose senere atrofi af overhud • Elastin produktion men siden degeneration (elastose) • Kar snoede og synlige
Angiv allergiske type 1 reaktion
(straksreaktionen)
• potentielt alvorlig pga. anafylaksi
Redegør for allergiske type 1 reaktion
- antigen binder på IgE receptor på mastcelle.
- Mastcelle aktivering fører til histamin frigivelse der medfører kløe. Mastcellen fører også til andre mediatorer, prostaglandiner og tryptase.
- Histamin fører til vasodilation.
- Vasodilation + udskillelse af prostaglandiner og tryptase, fører til rødme og hævelse
Angiv allergiske type 4 reaktion
Type 4 reaktionen (senreaktionen, cellemedieret reaktion)
• Kontakteksemet, reaktionen ses efter et par døgn
Redegør for allergiske type 4 reaktion
- Antigen binder, og aktivere epidermis frigivelse af cytokin (fx IL-1 og TNF-alfa), som aktivere langerhans cellen.
- Umoden langerhanscelle –> modnes og migrere til lymfekar.
- Går fra lymfekar tillymfeknude hvor der sker klonal ekspansion, der går i blodkar.
- cellerne går ud af blodkar –> Effektor T-celler som cirkulerer klar til at blive aktiveret efter fornyet antigenpræsentation
- Mediator frigørelse
- Inflammation
Benævn forskellige typer sår
Traumatiske sår • Arterielle sår • Venøse sår • Diabetiske / neuropatiske sår • Tryksår • Immunologiske sår • Infektiøse sår
Angiv de generelle faktorer der påvirker sårheling
alder rygning sygdom (eks. dm) ernæring stress
Angiv faktorer indenfor helingsmekanismer der påvirker sårheling
Blodtryk, hæmoglobin
temperatur, fugtighed
næringsstoffer
infektion
Angiv psykosociale faktorer der påvirker sårheling
motivation
smerte
søvn
mobilitet
angiv faktorer fra huden omkring, der påvirker sårheling
hygiejne hydpleje aflastning ødem bandage
Hvad sker der i granulationsfasen?
såret begynder at granulere dvs. epithelvæv skyder frem fra siden af såret og der kommer ny karvækst
hvad sker der i inflamations fasen i sårheling?
celler rekruteres til såret og initere en helings kaskade, primært medieret af cytokiner, inklusiv plade deriveret og makrofag deriveret faktorer.
hvad sker der i proliferative fase af sårheling
de nye epithelceller som skyder sig ind over såret
hvad sker der i remodelerings fasen af sårheling?
Såret er dækket af eithelceller og der dannes nye bindevæv og nye kar
benævn de 3 faser af sårheling
oprensnigsfasen (niflammatory)
Granulationsfasen (proliferative)
Modningsfasen (remodeling)
