Lokalanalgetika Flashcards

1
Q

Hvordan opdeles lokalanalgetika?

A

Estere og amider

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvilken type lokalanalgetika har længst virkningsvarighed?

A
  • Amider omsættes langsommere, idet de ikke nedbrydes i cirkulationen som estere. Disse har derfor den længste virkningsvarighed.
  • Bupivakain er det amid, der har den længste virkningsvarighed på 240-400 minutter (T½ = 3,5t)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvordan kan man ændre på virkningsvarigheden?

A
  • Det man primært kan gøre for at ændre virkningsvarigheden er at tilsætte en vasokonstriktor (adrenalin eller felypressin) – dette kan forlænge virkningsvarigheden mellem 2-3 gange.
  • En øget dosis kan ligeledes forlænge virkningsvarigheden. En fordobling af dosis giver dog ikke en fordobling af virkningsvarigheden – virkningsvarigheden forlænges da med én halveringstid.
  • En øget koncentration
  • Vælge et lokalanalgetika med en høj lipidopløselighed
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad er virkningsmåden for lokalanalgetika?

A

Lokalanalgetika virker ved, at de forhindrer aktionspotentialer i at forløbe. Dette opnås ved, at spændingsstyrede natriumkanaler blokeres, samt ved membranekspansion.
Den uladede lipofile form af lokalanalgetikaet penetrerer lipiddelen af membranen, hvilket medfører en membranekspansion, som forstyrrer konduktionen. Denne membranekspantion står for 10 % af bedøvelsesmidlets virkning.
Inde i cellen, hvor pH er lavere, hvorved den ioniserede aktive form af lokalanalgetikaet kommer til at dominere. Den ioniserede del af lokalanalgetikaet binder sig til de spændingsstyrede natriumkanaler. Disse findes i 3 former:
• Inaktiverede
• Åbne
• Hvilende
Lokalanalgetika bindes bedst til den inaktiverede kanal.
Jo hyppigere membranen depolariseres, jo hurtigere indtræder den blokerende virkning (virkningen er brugerafhængig)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvordan kan lokalanalgetika appliceres?

A
  • Overfladeanalgesi –> her appliceres lokalanalgetika direkte på hud eller slimhinder, hvorved de superficielle, terminale smertereceptorer i hud eller slimhinder bedøves.
  • Infiltrationsanalgesi –> applikation sker med kanyle og det er sensoriske nerveender i subcutis, der bedøves.
  • Ledningsanalgesi / blokanalgesi –> applikation med kanyle – lokalanalgetika injiceres omkring en nervestemme, så nerven og dens endegrene bedøves.
  • Intraligamentær analgesi –> applikation med kanyle, der føres ned i pochen til knoglekontakt
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvilke bivirkninger er der ved brug af lokalanalgetika?

A

Bivirkninger ses generelt sjældent ved lokalanalgetika.
• Allergiske reaktioner som fx anafylaktisk shock og glottisødem. Ægte allergiske reaktioner overfor lokalanalgetika og deres indholdsstoffer er meget sjældne
• Før i tiden så man ofte allergiske reaktioner i forbindelse med brug af lokalanalgetika af estertypen (pga. PABA-analog). Derfor bruger man oftest lokalanalgetika af amidtypen i dag.
• Ved nedbrydning af prilokain dannes en toluidinderivat, som kan reducere Fe2+ til Fe3+, som ikke kan bære ilt. Dette kan føre til methæmoglobinæmi.
• (Fenylpressin hos gravide kan muligvis medfører uteruskontraktioner pga. den oxytoninlignende effekt)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvorfor skal der anvendes mere lokalanalgesi ved inflammation?

A

Der skal anvendes mere lokalanalgesi i inflammerede områder, hvilket skyldes, at pH er lavere i inflammeret væv. Dette betyder, at den ioniserede form af lokalanalgetikaet kommer til at dominere og denne kan ikke passere membranen. Derved bliver effekten af bedøvelsesmidlet mindre effektivt. Desuden vil hyperæmi (lokalt forøget blodholdighed) i inflammeret væv fjerne bedøvelsesmidlet hurtigere. Det er dog smertefuldt for patienten, hvis der stikkes og injiceret i inflammeret væv. Derfor vil man typisk gå længere centralt og lægge en blokanalgesi.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Kan man anvende lokalanalgetika ved gravide?

A
  • Articatin er førstevalg til gravide, da det har den største proteinbinding, hvorved mindre passerer placenta til fosteret.
  • Prilokain skal undgås, da det kan inducere methæmoglobinæmi hos fosteret
  • Felypressin skal undgås, da det kan stimulerer uterus til at kontrahere (oxytoninlignende effekt)
  • Brugen af adrenalin skal begrænses, da det kan påvirke placentakar og medføre føtal bradykardi.
  • Nyrefunktionen hos gravide kan være nedsat, hvorved risikoen for overdosis er større
  • Det er bedst at behandle gravide i 2. Trimester.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvorledes omsættes lokalanalgetika af amidtypen i kroppen?

A
  • Amiderne metaboliseres i leveren af cytokrom p450 systemet. Herefter sker der en konjugering af stofferne, hvorved metabolitterne gøres vandopløselige, så de efterfølgende kan udskilles i nyrerne.
  • Amiderne nedbrydes i leveren og udskilles i nyrerne
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Angiv de 2 vasokonstriktorer på det danske marked, og hvorfor tilsætter man vasokonstriktorer til lokalanalgetika?

A

• Adrenalin og felypressin (Octapressin)
Vasokonstriktorer tilsættes for at opnås:
• Virkningsvarigheden forlænges 2-3 gange, da absorptionen over i blodbanen nedsættes.
• Mindre almen toksisk påvirkning (afhænger altid af den aktuelle koncentration af lokalanalgetikaet i blodplasma) – reduceres 2,5 gange.
• Lokal iskæmi (blodtomhed) – letter oversigten ved kirurgiske indgreb.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvorfor tilsætter man saltsyre (HCl) til lokalanalgetika?

A
  • Det tilsættes for at justere bedøvelsesmidlets pH

* Lokalanalgetika er svage baser, og der tilsættes HCl for at få en elektrolytopløsning.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvorledes nedbrydes og omsættes adrenalin i lokalanalgetika i kroppen?

A

Adrenalin nedbrydes hurtigt lokalt i vævet af enzymer (MAO – monoaminooxidase og COMT – catechol-O-methyltransferase), men den vasokonstriktoriske virkning holder i 30-60 minutter. Når adrenalinvirkningen er væk, kommer der sekundær hyperæmi ”rebound-fænomenet” (øget gennemblødning for at skylle affaldsprodukter væk) med risiko for efterblødning.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad forstås ved maximaldosis af et lokalanalgetikum?

A

Maksimaldosis betyder den højest tilladelige engangsdosis lokalanalgetika indenfor 1,5 time ved en voksen person ( halveringstiden for de fleste LA er 1,5 time).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad er maximaldosis for hhv. 2 % Xyloplyin m. adrenalin og 3 % Citanest m. Octapressin?

A
  • 2 % Xyloplyin m. Adrenalin (lidokain): 10-16,5 ml
  • 3 % citanest m. Octapressin (Prilokain): 15-20 ml
  • Articain: 13 ml
  • Mepivakaion: 11 ml
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Beskriv kort hvorledes du vil anlægge en nervus alveolaris inferior bedøvelse (mandibularblokade)?

A
  • Patienten bedes åbne munden maksimalt. Med pege- og tommelfinger palperes for- og bagkant af ramus; ca. midtfor ligger foramen mandibularis.
  • Pegefingeren bruges nu til at palpere fovea retromolaris. Der indstikkes medialt for crista temporalis og lateralt for plica pterygomandibularis (ellers stikkes i m. Pterygoideus medius) ca. 1 cm over okklusionsplanet. • Kanyleretningen er fra modsatte sides præmolarregion og der stikkes ind til der opnås knoglekontakt. Herefter trækkes kanylen lidt tilbage og der lægges evt. depot til n. Lingualis.
  • Kanylen rettes herefter langsomt op til samme sides præmolarregion og føres nu langs knoglen uden af røre denne. Man skal ikke følge tandrækken, da ramus divergerer ud.
  • Depotet (1,5 ml) til n. alveolaris inferior lægges i ca. 2 cm dybde efter aspiration.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad er de kritiske tegn på en overdosering med et lokalanalgetikum, og hvorledes behandles dette?

A

• Umiddelbart efter injektionen vil patienten blive dårlig: bleg, kold, klam osv.
Først sker der en CNS-excitation med (skyldes hæmning af inhibitoriske neuroner i CNS):
• Svimmelhed
• Ringen for ørerne
• Tremor
• Kramper
• Øget vejrtrækning, puls og blodtryk
Dernæst sker der en CNS-depression med:
• Nedsat vejrtrækning, puls og blodtryk
• Bevidsthedstab og i yderste konsekvens respirationsstop
Effekten på hjertet kommer først efter længere tid – ses ved Bupivakain.

Behandling:
• Observer patienten
• Behandles evt. som ved synkope, dvs. patienten placeres i Trendelenburgposition
• Patienten sendes evt. til sygehus
• Hvis der sker hjertestop påbegyndes hjertelungeredning.

17
Q

Angiv nogle lokale og systemiske komplikationer til lokalanalgesi.

A
Lokale:
•	Mangelfuld effekt af lokalanalgetika
•	Smerter under injektion
•	Smerter efter injektion
•	Hæmatomer
•	Nålen knækker under injektion
•	Infektion
Systemiske:
•	Besvimelse (synkope)
•	Hyperventilation
•	Overdosering
•	Allergiske reaktioner
•	Adrenalinreaktion
18
Q

Hvad vil det sige at lokalanalgetika er ”membranstabiliserende”, og hvilken neurofysiologisk betydning har dette?

A

Lokalanalgetika virker membranstabiliserende ved at lukke Na+-kanalerne. Herved opnås: analgetisk virkning, lokal antiinflammatorisk virkning og hæmning af axonrefleksen (perifer sensibilisering).

19
Q

Hvorledes omsættes henholdsvis lokalanalgetika af amidtypen og estertypen i kroppen?

A

• Esterderivater nedbrydes primært i vævet og i plasma af pseudoplasmakolinesterase, mens amidderivater skal omkring leveren mhp. enzymatisk nedbrydning.

ELLER

  • Anæstetika af amidtypen metaboliseres i leveren først af cytokrom P450-systemet. Denne reaktion er efterfulgt af konjugering, hvilket resulterer i stærkt vandopløselige nedbrydningsprodukter, der udskilles af nyrerne. Mellem 70 og 90% af amid-anæstetikum metaboliseres, og 10 til 30% udskilles via nyrerne uændrede.
  • Den aromatiske del af estertype lokalanæstetika er afledt af para aminobenzoesyre (PABA). Ester anæstetika metaboliseres i plasma af enzymet pseudo cholinesterase, som genererer PABA analoger og aminoalkohol. PABA analogerne udskilles primært i urinen uforandret, aminoalkoholen er yderligere metaboliseret i leveren. Ca. 2% af ester anæstetika udskilles uomdannet via nyrerne. PABA analogerne er ansvarlige for de allergiske reaktioner, der hyppigt optræder ved anvendelsen af lokalanæstetika af estertypen
20
Q

Hvad forstås ved en vasokonstriktor, og hvorfor tilsætter man vasokonstriktorer lokalanalgetika?

A

En vasokonstriktor er et karkontraherende lægemiddel. Ved tilsætning af vasokonstriktorer til lokalanalgetika forsinkes absorptionen til blodbanen, således at man kan anvende ca. dobbelt så store doser uden at øge risikoen for systemiske bivirkninger. Nedsættelsen af absorptions- og diffusionshastigheden fører til, at varigheden af analgesien forlænges for de korterevirkende lokalanalgetika. Samtidig fremkaldes et relativt blodfattigt område på injektionsstedet. To grupper af vasokonstriktorer anvendes: katekolaminer (adrenalin) og felypressin.

21
Q

Hvilket lokalanalgetikum vil du vælge ved behandling af en patient, som er gravid i 6. måned? (Begrund dit valg og evt. forholdsregler)

A
  • Man bør undgå et bedøvelsesmiddel, som indeholder et stof, der ligner det man bruger for at igangsætte en fødsel. Derfor undlades bedøvende midler tilsat adrenalin, der måske kan påvirke blodkar i moderkagen og derved nedsætte fosterets puls.
  • Ligeledes bør der ikke anvendes lattergas til gravide i de første 3 mdr. af graviditeten.
  • Det lokalbedøvende injektionsmiddel som tandlæger ofte anvender til gravide er “Citanest-Dental-Octapressin”, der også kan anvendes i ammeperioden.
22
Q

Hvad forstås ved ”rebound fænomenet” ved brug af lokalanalgetika tilsat en vasokonstriktor, og hvilken klinisk betydning kan dette have?

A

Når den vasokonstriktoriske virkning ophører, så “går” karret tilbage til dets almindelige diameter hvorved der kommer et større flow som kan resultere i en sekundær blødning.

23
Q

Hvorledes vil du bestemme maximaldosis af et lokalanalgetikum til et individ?

A

JEG ER I TVIVL, men vel baseret på alder og størrelse af individet????

24
Q

Beskriv kort hvorledes du vil anlægge en tuber bedøvelse

A

Først palperes crista infrazygomatica. Kanylen stikkes ind dorsalt for fingerspidsen, som er anbragt på crista. Kanylen stikkes ind tæt på tuber maxillae 45 grader i alle retninger: medialt, opad og bagud til ca. 2 cm dybde uden knoglekontakt.

25
Q

Hvorfor kan en overdosering med et lokalanalgetikum blive livstruende?

A

Idet, der kan ske en påvirkning af bevidstheds- og respirationscentrene.

26
Q

Redegør for 5 mulige årsager til mangelfuld effekt af en anlagt mandibularblokade

A
  • Defekt væske
  • Forkert kanyleplacering
  • Nerveanastomoser
  • Inflammation i vævet
  • Hyperventilation
  • Lav smertetærskel
27
Q

Hvilke lokalanalgetika medfører ikke vasodilation:

A

Prilokain og mepivakain.

28
Q

Hvad er max-dosis af adrenalin og felypressin:

A
  • Adrenalin: 200 µg

* Felypressin: 5,4 µg

29
Q

Hvilke ulemper er der ved at tilsætte vasokonstriktorer i lokalanalgetika?

A
  • Sænker pH
  • Hæmmer sårheling
  • Kan føre til efterblødninger
  • Risiko for det kommer ud systemisk
30
Q

Hvilket konserveringsmiddel bruges i lokalanalgetika?

A

Bisulfit

31
Q

Hvad innerverer tænder og gingiva i OK?

A
  • Molarer: Rami alveolaris superior posterius (fra n. maxilaris)
  • Andre tænder: Rami alveolaris suprioris medius og anterius (fra n. infraorbitalis)
  • Faciale gingiva (molarer): n. gingivalis (fra rami alv. Sup. Post)
  • Faciale gingiva (andre tænder): Rami labialis sup. (fra n. infraorbitalis)
  • Palatinale gingiva: n. nasopalatinus og n. palatinus majus.
32
Q

Hvad innerverer tænder og gingiva i UK?

A
  • Tænder: n. alveolaris inferior (fra n. mandibularis)
  • Linguale gingiva: n. lingualis
  • Vestibulære gingiva (molarer): n. buccalis
  • Vestibulære gingiva (resten): n. mentalis (fra n. alveolaris inf).
33
Q

Hvilke tænder kan man ikke bedøve med infiltrationsanalgesi?

A

5,6,7,8-8,7,6,5

34
Q

Nævn lokale komplikationer:

A
  • Nålebræk
  • Smerte under indsprøjtning
  • For lidt bedøvelse
  • For meget bedøvelse – til ikke hensigtsmæssige områder (fx n. facialis)
  • Blødvævsskader (bidsår og brandsår)
  • Permanent følelses-skade
  • Hvide pletter – sympatisk (ikke pga. vasokons.)
  • Vævsnekrose
  • Hæmatom
  • Trismus
  • Infektion
35
Q

Nævn systemiske komplikationer:

A
  • Besvime
  • Hyperventilationssyndrom
  • Forgiftning
  • Systemisk effekt af vasokonstriktorer
  • Allergisk reaktion