Lokalanalgetika Flashcards
Hvordan opdeles lokalanalgetika?
Estere og amider
Hvilken type lokalanalgetika har længst virkningsvarighed?
- Amider omsættes langsommere, idet de ikke nedbrydes i cirkulationen som estere. Disse har derfor den længste virkningsvarighed.
- Bupivakain er det amid, der har den længste virkningsvarighed på 240-400 minutter (T½ = 3,5t)
Hvordan kan man ændre på virkningsvarigheden?
- Det man primært kan gøre for at ændre virkningsvarigheden er at tilsætte en vasokonstriktor (adrenalin eller felypressin) – dette kan forlænge virkningsvarigheden mellem 2-3 gange.
- En øget dosis kan ligeledes forlænge virkningsvarigheden. En fordobling af dosis giver dog ikke en fordobling af virkningsvarigheden – virkningsvarigheden forlænges da med én halveringstid.
- En øget koncentration
- Vælge et lokalanalgetika med en høj lipidopløselighed
Hvad er virkningsmåden for lokalanalgetika?
Lokalanalgetika virker ved, at de forhindrer aktionspotentialer i at forløbe. Dette opnås ved, at spændingsstyrede natriumkanaler blokeres, samt ved membranekspansion.
Den uladede lipofile form af lokalanalgetikaet penetrerer lipiddelen af membranen, hvilket medfører en membranekspansion, som forstyrrer konduktionen. Denne membranekspantion står for 10 % af bedøvelsesmidlets virkning.
Inde i cellen, hvor pH er lavere, hvorved den ioniserede aktive form af lokalanalgetikaet kommer til at dominere. Den ioniserede del af lokalanalgetikaet binder sig til de spændingsstyrede natriumkanaler. Disse findes i 3 former:
• Inaktiverede
• Åbne
• Hvilende
Lokalanalgetika bindes bedst til den inaktiverede kanal.
Jo hyppigere membranen depolariseres, jo hurtigere indtræder den blokerende virkning (virkningen er brugerafhængig)
Hvordan kan lokalanalgetika appliceres?
- Overfladeanalgesi –> her appliceres lokalanalgetika direkte på hud eller slimhinder, hvorved de superficielle, terminale smertereceptorer i hud eller slimhinder bedøves.
- Infiltrationsanalgesi –> applikation sker med kanyle og det er sensoriske nerveender i subcutis, der bedøves.
- Ledningsanalgesi / blokanalgesi –> applikation med kanyle – lokalanalgetika injiceres omkring en nervestemme, så nerven og dens endegrene bedøves.
- Intraligamentær analgesi –> applikation med kanyle, der føres ned i pochen til knoglekontakt
Hvilke bivirkninger er der ved brug af lokalanalgetika?
Bivirkninger ses generelt sjældent ved lokalanalgetika.
• Allergiske reaktioner som fx anafylaktisk shock og glottisødem. Ægte allergiske reaktioner overfor lokalanalgetika og deres indholdsstoffer er meget sjældne
• Før i tiden så man ofte allergiske reaktioner i forbindelse med brug af lokalanalgetika af estertypen (pga. PABA-analog). Derfor bruger man oftest lokalanalgetika af amidtypen i dag.
• Ved nedbrydning af prilokain dannes en toluidinderivat, som kan reducere Fe2+ til Fe3+, som ikke kan bære ilt. Dette kan føre til methæmoglobinæmi.
• (Fenylpressin hos gravide kan muligvis medfører uteruskontraktioner pga. den oxytoninlignende effekt)
Hvorfor skal der anvendes mere lokalanalgesi ved inflammation?
Der skal anvendes mere lokalanalgesi i inflammerede områder, hvilket skyldes, at pH er lavere i inflammeret væv. Dette betyder, at den ioniserede form af lokalanalgetikaet kommer til at dominere og denne kan ikke passere membranen. Derved bliver effekten af bedøvelsesmidlet mindre effektivt. Desuden vil hyperæmi (lokalt forøget blodholdighed) i inflammeret væv fjerne bedøvelsesmidlet hurtigere. Det er dog smertefuldt for patienten, hvis der stikkes og injiceret i inflammeret væv. Derfor vil man typisk gå længere centralt og lægge en blokanalgesi.
Kan man anvende lokalanalgetika ved gravide?
- Articatin er førstevalg til gravide, da det har den største proteinbinding, hvorved mindre passerer placenta til fosteret.
- Prilokain skal undgås, da det kan inducere methæmoglobinæmi hos fosteret
- Felypressin skal undgås, da det kan stimulerer uterus til at kontrahere (oxytoninlignende effekt)
- Brugen af adrenalin skal begrænses, da det kan påvirke placentakar og medføre føtal bradykardi.
- Nyrefunktionen hos gravide kan være nedsat, hvorved risikoen for overdosis er større
- Det er bedst at behandle gravide i 2. Trimester.
Hvorledes omsættes lokalanalgetika af amidtypen i kroppen?
- Amiderne metaboliseres i leveren af cytokrom p450 systemet. Herefter sker der en konjugering af stofferne, hvorved metabolitterne gøres vandopløselige, så de efterfølgende kan udskilles i nyrerne.
- Amiderne nedbrydes i leveren og udskilles i nyrerne
Angiv de 2 vasokonstriktorer på det danske marked, og hvorfor tilsætter man vasokonstriktorer til lokalanalgetika?
• Adrenalin og felypressin (Octapressin)
Vasokonstriktorer tilsættes for at opnås:
• Virkningsvarigheden forlænges 2-3 gange, da absorptionen over i blodbanen nedsættes.
• Mindre almen toksisk påvirkning (afhænger altid af den aktuelle koncentration af lokalanalgetikaet i blodplasma) – reduceres 2,5 gange.
• Lokal iskæmi (blodtomhed) – letter oversigten ved kirurgiske indgreb.
Hvorfor tilsætter man saltsyre (HCl) til lokalanalgetika?
- Det tilsættes for at justere bedøvelsesmidlets pH
* Lokalanalgetika er svage baser, og der tilsættes HCl for at få en elektrolytopløsning.
Hvorledes nedbrydes og omsættes adrenalin i lokalanalgetika i kroppen?
Adrenalin nedbrydes hurtigt lokalt i vævet af enzymer (MAO – monoaminooxidase og COMT – catechol-O-methyltransferase), men den vasokonstriktoriske virkning holder i 30-60 minutter. Når adrenalinvirkningen er væk, kommer der sekundær hyperæmi ”rebound-fænomenet” (øget gennemblødning for at skylle affaldsprodukter væk) med risiko for efterblødning.
Hvad forstås ved maximaldosis af et lokalanalgetikum?
Maksimaldosis betyder den højest tilladelige engangsdosis lokalanalgetika indenfor 1,5 time ved en voksen person ( halveringstiden for de fleste LA er 1,5 time).
Hvad er maximaldosis for hhv. 2 % Xyloplyin m. adrenalin og 3 % Citanest m. Octapressin?
- 2 % Xyloplyin m. Adrenalin (lidokain): 10-16,5 ml
- 3 % citanest m. Octapressin (Prilokain): 15-20 ml
- Articain: 13 ml
- Mepivakaion: 11 ml
Beskriv kort hvorledes du vil anlægge en nervus alveolaris inferior bedøvelse (mandibularblokade)?
- Patienten bedes åbne munden maksimalt. Med pege- og tommelfinger palperes for- og bagkant af ramus; ca. midtfor ligger foramen mandibularis.
- Pegefingeren bruges nu til at palpere fovea retromolaris. Der indstikkes medialt for crista temporalis og lateralt for plica pterygomandibularis (ellers stikkes i m. Pterygoideus medius) ca. 1 cm over okklusionsplanet. • Kanyleretningen er fra modsatte sides præmolarregion og der stikkes ind til der opnås knoglekontakt. Herefter trækkes kanylen lidt tilbage og der lægges evt. depot til n. Lingualis.
- Kanylen rettes herefter langsomt op til samme sides præmolarregion og føres nu langs knoglen uden af røre denne. Man skal ikke følge tandrækken, da ramus divergerer ud.
- Depotet (1,5 ml) til n. alveolaris inferior lægges i ca. 2 cm dybde efter aspiration.