Genoplivning Flashcards
Nævn så mange faktorer, du kan, der kan forårsage hjertestop
- Hjertesygdomme (Iskæmisk hjertesygdom (herunder blodprop, er langt den hyppigste årsag til hjertestop), hjerteinsufficiens, aortastenose)
- Lungeembolus eller akut luftvejsobstipation
- Overdosering og forgiftning med medikamima (digitalis, kinidin, antiarrytmika, tricykliske antidepressiva, adrenalin, isoprelin)
- Elektrolytforstyrrelser (hypo- og hyperkaliæmi, hypercalcæmi, lavt serum magnesium, acidose- metabolisk eller respiratorisk)
- Accidental hypotermi eller hypertermi
- El-ulykker
- Anæstesi og operation
Hvad er symptomerne på hjertestop?
De vigtigste symptomer:
• Akut bevidsthedtab, der indtræder ca. 5-10 sekunder efter hjertestoppet.
• Respirationsstop, dog ofte gispende. Der er langsom, uregelmæssig og højlydt respiration lige efter hjertestoppet hos ca. 40 % af patienterne (agonale gisp)
Andre symptomer:
• Pulsløshed
• Pupillerne er oftest dilaterede og lysstive
• Monument tonustab
• Ansigtet bliver blegt cyanotisk
• Kramper kan ses
• Faldtraume
Beskriv hjertestop behandlingen ved basal hjerte-lunge-redning
• Først kontrolleres bevidstheden ved at tale, ruske og påføre patienten smerte. Herefter kontrolleres vejrtrækningen ved at se, føle og lytte. Er der hverken bevidsthed eller vejrtrækning påbegyndes HLR øjeblikkeligt.
• Der startes med 30 kompressioner, der efterfølges af 2 indblæsninger. Det er vigtigt først at sikre sig, at der er frie luftveje (fremmedlegemer fjernes – fx tænder, opkast). Hovedet bøjes bagover og underkæben løftes frem. Hver indblæsning skal vare ca. 1 sekund, og man skal vende hovedet efter en indblæsning og sikre sig at brystkassen har bevæget sig op og ned, som tegn på, at der er kommet luft i lungerne.
Ved kompressionerne skal der trykkes ca. 4-5 cm ned med en hastighed på 80-100 gange pr. Minut.
Hvis man er to laver den ene kompressioner, mens den anden blæser luft ind. Hver 2. Minut skiftes person til hjertemassage, hvis muligt.
• Efter 2 minutter vurderes behandlingen.
• Hvis der er en hjertestarter til stede gives stød så hurtigt som muligt såfremt, der er en stødbar rytme.
Hvilke risici er der ved hjerte-lunge-redning?
- Risiko for ventrikelluft ved ventilationen
- Risiko for ribbensfraktur, sternumfraktur, pneumothorax, hæmothorax, lungekontusion, fraktur af lever eller milt, fedtembolus
- Infektionsrisiko (risikoen for HIV og hepatitis B er minimal, større risiko for herpes simplex, neisseria meningitidis og tuberkulose)
- Generelt er risikoen dog så ringe, at det ikke må forhindre kunstig åndedræt.
Hvor hurtigt kan man se irreversible hjerneskader hos en patient med hjertestop?
Hjertestop i 4-6 minutter medfører irreversible skader
Hvad er rationalet (sagligt underbygget grundlag for en bestemt opfattelse) ved at anvende en hjertestarter/defibrillator hos en patient med hjertestop?
At genskabe en sinusrytme (hvis der er stødbar rytme: ventrikelflimmer/ventrikel takykardi
Du taber en slibeskive ned i halsen på en patient, og denne prøver først at hoste den op uden resultat og griber sig derefter panisk til halsen og kan trække vejret eller sige noget. Hvad vil du gøre?
- Diskutér med dine medstuderende
…
Hvad er en hjertestarter, og hvordan virker den?
Hjertestarteren er en transportabel batteridrevet maskine, som betjenes manuelt. Den kaldes også for en AED (Automatisk Ekstern Defibrillator). Ved at afgive elektrisk stød kan hjertestarteren ofte få et hjerte, der er holdt op med pumpe blod rundt, til at pumpe normalt igen. En hjertestarter kan og må bruges af alle og er enkel at anvende. Hjertestarteren foretager selv en hjerteanalyse og afgør, om der skal gives elektrisk stød. Hvis det er nødvendigt at give et elektrisk stød, vil hjertestarteren selv bede brugeren om at gøre det ved at trykke på en bestemt knap. Hjertestarteren giver trinvis instruktion til førstehjælperen gennem tale. Ligesom flere modeller kan instruere i at give kunstigt åndedræt og hjertemassage, når der er brug for det.
Hvad forstår man ved henholdsvis stødbare og ikke-stødbare rytmer i forbindelse med behandling af hjertestop?
- Stødbare rytmer er ventrikelflimmer (VF) og ventrikulær takykardi (VT)
- Ikke-stødbare rytmer asystoli og pulsløs elektrisk aktivitet (PEA) dvs. organiserede elektriske komplekser uden palpabel puls.
Hvorfor skal man have adrenalin til injektion på sin klinik, og hvorledes vil du administrere og dosere dette?
Ved tilfælde med anafylaktisk shock eller ved hjertestop, skal patienten kunne få akut adrenalin. 1 mg ved hjertestop og 0,3 mg ved anafylaktisk shock. Adrenalinen indsprøjtes i mundbunden eller tungen, hvis muligt, ellers intramuskulært i en større muskel.
Angiv hjerte-lunge-redningsproceduren (HLR) for et 7-årigt barn.
Barnet er bevidstløst hvis:
Ingen reaktion på tiltale eller når skuldrene rystes
Hvis bevidstløshed:
Trækker barnet vejret? –> Se, føl og lyt i indtil 10 sekunder
Bevæger brystkassen sig? –> Lyt efter åndedræ, føl om barnet ånder mod din kind
Når barnet ikke trækker vejret:
- Giv fem indblæsninger først og giv så standard HLR (30:2 eller fagfolk 15:2) i et minut, før du henter hjælp
- Check at der er frie luftveje
- Bøj hovedet bagover og løft hagespidsen
- Begynder barnet at trække vejret - læg barnet i sideleje
- Forlad ikke barnet, overvåg vejrtrækning indtil barnet vågner
Børn 1-8 år:
- Læg barnet fladt på et hårdt underlag
- Fjern alt tøj fra brystkassen
- Placer håndroden på brystbenet midt mellem brystvorterne
- Tryk lodret ned ca. 3 cm
- Hvis kun en redningsperson, eller to redningspersoner som ikke er rutinerede i genoplivning af børn, er forholdet mellem kompression og ventilation 30:2
- Med to professionelle redningspersoner er forholdet kompression og ventilation 15:2
- Fortsæt med skiftevis 2 indblæsninger og 15 eller 30 (når du er alene eller ikke-professionel) brystkompressioner
Hvad er de kliniske tegn/fund på hjertestop, og hvorledes vil du behandle en person med hjertestop?
- Pludselig indsættende bevidstløshed
- Manglende puls (arteria carotis, arteria femoralis)
- Oftest dilaterede pupiller
- Respirationsstop
Basal hjerte-lunge-redning påbegyndes, hvis patienten er bevidstløs og ikke har normal vejrtrækning:
- Airways: Skaf frie luftveje
- Breathing: Bøj hovedet bagover og løft underkæben frem – kunstigt åndedræt gives med indblæsning over 1 sekund, men start altid først genoplivningen med 30 thorax kompressioner (dog ikke ved børn; her gives 5 indblæsninger først)
- Circulation: Hjertemassage (vigtigt med fast underlag) – hånden placeres 2 fingerbredder fra spidsen af sternum midt på brystkassen og brystkassen trykkes 4-5 cm ned med en hastighed på 80 – 100 gange pr. minut .
