Lektion 8 Finansiering af sundhedsydelser - herunder brugerbetaling

Question 1

Hvordan er udviklingen i Danmarks samlede sundhedsudgifter?

Answer 1

Der er relativt flere ældre
- Forbruger flere sundhedsydelser

Der er udvikling i behandlingsteknologi
- Dyre behandlinger/medicin
- Patienter lever længere og når derfor at bruge flere behandlinger og medicin

Behandlingskrævende sygdomme er i vækst
- Opdages i tide til behandling, og derfor er der brug af flere sundhedsydelser

Befolkningen har højere forventninger
- Bedre velstand og vidensniveau

Question 2

Forklar betalingsflowet af sundhedsydelser

Answer 2

Betalingsflow består af Patient (A), Sundhedsydelser (B) og Finansiel formidler (C)

Patienten betaler til den finansielle formidler i form af fx forsikring eller skat.
De finansielle formidler betaler for sundhedsydelser.
Sundhedsydelse bliver givet til patienten
Patienten kan også selv betale for sundhedsydelse (brugerbetaling)

Question 3

Hvilke finansieringstyper findes der, og nævn eksempler

Answer 3

Offentlige sundhedsydelser –> hospitaler, vaccinationsprogrammer

Private sundhedsydelser –> private hospitaler, specialister, kosmetiske behandlinger

Offentlig finansiering –> Offentlig dækning af ydelser udført af private udbydere, almen praksis

Forsikringsordninger –> Privat eller via. arbejdsgiver

Brugerbetaling –> tandlæger, kiropraktor, psykolog, medicin

Question 4

Hvordan er finansieringen af sundhedsydelser i Danmark?

Answer 4

Det offentlige dækker en stor del af vores sundhedsydelser. Det er en meget lille del, der er brugerbetalt.

Question 5

Kom med eksempler på lande med lidt brugerbetaling og meget burgerbetaling

Answer 5

Danmark har lidt brugerbetaling.

Lande som Ungarn og Portugal har meget brugerbetaling.

Question 6

Hvilke organisationstyper findes der? Kom med eksempler

Answer 6

For profit organisationer
- Overskuddet føres ud af organisationen til ejerne
- Eksempler –> medicinalindustrien, privathospitaler og privatklinikker

Non for profit organisationer
- Reinvestering af overskuddet inden for organisationen
- Eksempler –> “Sygesikring Danmark” og fonde

Question 7

Hvad er brugerbetaling?

Answer 7

Enhver ordning, hvor en del af omkostningen ved at levere en offentlig ydelse betales af brugeren på det tidspunkt, hvor ydelsen forbruges.

Question 8

Hvad er de engelske begreber?

Answer 8

Deductible - selvrisiko

Degree of cost sharing - den andel patienten betaler af de samlede omkostninger

Out-of-pocket - det beløb patienten skal betale direkte til udbyderen

Co-payment - andel eller beløb som patienten skal betale

Co-insurance - samme som brugerbetaling (100% co-insurance betyder fuld brugerbetaling)

Question 9

Hvad er formålet med brugerbetaling?

Answer 9

Føre flere penge ind i systemet

Reducere overforbruget af sundhedsydelser

Skabe økonomiske incitamenter for at fremme sundhedsbevisthed

Dække en del af omkostningerne ved at drive sundhedssystemet

Question 10

Hvis efterspørgslen efter en ydelse er meget prisfølsom, hvordan påvirker brugerbetaling så denne?

Answer 10

Folk ville være mindre tilbøjelige til at betale for sundhedsydelsen. Efterspørgslen ville altså falde.

Konsekvens:
- Substitutionseffekten fx Panodiler hvis de bliver meget dyre, kan forbruget af Ipren stige.

Question 11

Hvis efterspørgslen efter en ydelse slet ikke er prisfølsom, hvordan påvirker brugerbetaling så denne?

Answer 11

Der er ikke nogen ændring, folk ville stadig være villige til at betale for sundhedsydelsen.
Hvis man ser værdien, betaler man stadig for det. Fx insulin

Question 12

Hvad afhænger effekten af brugerbetaling af?

Answer 12

Det afhænger af priselasticitet.

Question 13

Hvad er ulemperne ved brugerbetaling?

Answer 13

Mere ulighed i sundhed

Det kan have konsekvenser for gruppen med lavest indkomst

Reducerer kontakter til almen praksis, men det er både de meget nødvendige og mindre nødvendige kontakter

Er sundhedsydelser et meritgode? (ikke vil blive forbrugt (uddannelse))

Substitutionsproblemer – vil efterspørgslen blive flyttet til et sted uden brugerbetaling?

Bliver sygdomme opdaget for sent og vil dette give flere omkostninger?

Question 14

Hvilke former for brugerbetaling findes?

Answer 14

• En selvrisiko
• En fast indgangspris for hver ydelse
• En procentdel af omkostningen ved en ydelse
• Differentierede takster afhængigt af ydelsen, sygdomstype, forventede medicinske effekt, omkostningseffektiviteten af ydelser, modtagerens indkomst, modtagerens sygesikringsstatus eller i forhold til en referencepris
• Et øvre loft for brugerbetalingen

Question 15

Hvilke begrundelser kan der være for valg af type af brugerbetaling?

Answer 15

Hvad generer det største provenu?

Hvad fordrejer mindst muligt patienternes adfærd?

Hvad dæmper mest effektivt forbruget af de mindst effektive ydelser?

Administrative omkostninger til brugerbetalingssystem mv.

Hvilken form har de mindst mulige ulighedseffekter?

Hvad skaber den mest hensigtsmæssige substitution mellem sundhedsydelser?

Påvirkninger på sundhedstilstanden

Question 16

Hvordan er moral hazard, når der er ingen (lav) brugerbetaling?

Answer 16

Større tilbøjelighed til forbrug af ydelse, og større risici med egen sundhed.

Konsekvenser –> Øge omkostningerne og forbrug af sundhedsydelser.

Question 17

Forklar RAND eksperimentet

Answer 17

• Toneangivende inden for sundhedsområdet!
• Formål: at undersøge, hvordan brugerbetaling påvirker efterspørgslen efter sundhedsydelser og sundhed
• Fra november 1974 til februar 1982
• 6.000 personer bosat i én af seks forskellige områder i USA
• Personerne blev tilfældig fordelt på fem forskellige forsikringsplaner
• Planerne varierede i selvrisiko og brugerbetaling (defineret som andel af omkostninger og loft)

Question 18

Hvad var resultaterne fra RAND eksperimentet?

Answer 18

Reducerede brugen af og omkostningerne forbundet med alle typer af sundhedsydelser

Kun effekt på om der tages kontakt, ikke intensiteten af behandlingen efter kontakt

Reduceret forbrug – men borgerne er ikke i stand til at skelne mellem lav- og højværdi-behandling

Priselasticitet: -0,20 når brugerbetaling stiger med 1%, falder efterspørgslen efter ydelsen med 0,20%

Lavindkomstgrupper påvirkes i højere grad

Gennemsnitlige ingen effekt på helbredet - (Med undtagelse af personer med forhøjet blodtryk, personer med dårligt syn og tandsundhed)