Lektion 11 Costing and valueing of consequences in health economic evaluation

Question 1

Hvad er en økonomisk evaluering og hvad karakteriserer økonomisk evaluering?

Answer 1

Økonomisk evaluering er en type af komparativ analyse, hvor man sammenligner to eller flere interventioner med hinanden i forhold til interventionernes cost og outcome (benefit, effectiveness, utility).

Question 2

Nævn de fire økonomiske evalueringer, som bruges i sundhedsøkonomi

Answer 2

1. Cost-benefit-analysis (CBA)
2. Cost-effectiveness-analysis (CEA)
3. Cost-utility-analysis (CUA)
4. Cost-minimization-analysis (CMA)

Question 3

Hvad kendetegner cost-benefit-analyse?

Answer 3

Cost-benefit-analyse er en metode af økonomisk evaluering, hvor man evaluerer benefit og cost i monetære termer. I CBA, så forholder man benefit og cost med hinanden.

Question 4

Hvilke indikatorer bruges oftest i cost-benefit-analyse?

Answer 4

Net-Present-Value (NPV)
Benefit-Cost-Ratio (BCR)

Question 5

Beskriv hvad Net-Present-Value (NPV) og Benefit-Cost-Ratio (BCR) er (CBA)

Answer 5

1. NPV → Differensen af summen af benefit og summen af cost
   - Hvis benefit er større end omkostninger, altså net benefit er større end 0, så er interventionen det værd
2. BCR → Forholdet mellem benefit og cost (benefit divideret med cost)
   - Jo højere BCR er, desto mere værd er interventionen

Question 6

Hvornår taler man om en succesfuld intervention i en cost-benefit-analyse

Answer 6

Hvis net benefit er større end 0 (NPV) eller hvis forholdet mellem benefit og cost er større end 1 (BCR)

Question 7

Hvilke fordele og ulemper er der ved cost-benefit-analyse?

Answer 7

Fordele –> Man kan sammenligne interventioner med forskellige outcomes. Endda interventioner der vedrører forskellige sektorer af økonomien

Ulemper –> Monetær vurdering af benefit er svært. At sætte værdi på menneskeliv og sundhed er meget svært

Question 8

Hvad kendetegner cost-effectiveness-analyse (CEA)?

Answer 8

I cost effectiveness-analyse, så sammenholder man værdien af ressourcer brugt på en intervention med kvantiteten af “health gained” fra interventionen.

I cost-effectiveness-analyse, så forholder man monetære ressourcer med ikke-monetære resultater.

Question 9

Hvilke outcomes kan bruges i en cost-effectiveness-analyse?

Answer 9

Enhver sundheds-outcome, så længe den passer med formålet er evalueringen

Question 10

Hvilke indikatorer bruges oftest i cost-effectiveness-analyse?

Answer 10

Man bruger ofte cost-effectiveness ratio, hvilket er en ratio som forholder cost med health outcome

Question 11

Hvilke typer af cost-effectiveness-ratio bruges oftest i økonomiske evalueringer

Answer 11

Average cost-effectiveness-ratio (ACER)
Incremental-cost-effectiveness-ratio (ICER)

Question 12

Hvilken evalueringstype er oftest brugt i økonomiske evalueringer i sundhedssektoren

Answer 12

Cost-effectiveness-analyse

Question 13

Hvilke fordele og ulemper er der ved cost-effectiveness-analyse?

Answer 13

Fordele –> Resultater kan let fortolkes af planlæggere og politiske beslutningstagere

Ulemper –> Man kan kun sammenligne interventioner, som har en fælles effekt enhed

Question 14

Hvad kendetegner cost-utility-analyse (CUA)?

Answer 14

I cost-utility-analyse er en bredere form af analyse sammenlignet med cost-effectiveness-analyse. I cost-utility-analyse kan man vurdere kvaliteten af outcome.

Question 15

Hvilke mål bruges oftest i cost-utility-analyse?

Answer 15

QALY → Quality Adjusted Life Year
DALY → Disability Adjusted Life Year

Question 16

I hvilken sammenhæng er det fordelagtigt at bruge cost-utility-analyse?

Answer 16

Det er fordelagtigt at bruge cost-utility-analyse i sammenhænge, hvor interventioner kan forlænge liv, men ikke uden bivirkninger af interventionen. Her kan man bruge CUA til at undersøge kvaliteten af eksempelvis leveår efter behandling/intervention.

Question 17

Hvilke fordele og ulemper er der ved cost-utility-analyse?

Answer 17

Fordele –> Beslutningstagere kan sammenligne værdien af interventioner

Ulemper –> Det bliver diskuteret om den fanger alle egenskaber forbundet med en intervention

Question 18

Hvad er forskellen på economic efficiency og allokativ efficiency?

Answer 18

Economic efficiency er når man søger efter at finde den intervention, som koster mindst for at opfylde et specifikt mål.

Allokativ efficiency er når man forsøger at allokere ressourcer, således at social velfærd maksimeres.

Question 19

Nævn de fire stadier for planlægning af en økonomisk evaluering

Answer 19

1. Første trin → Definer design betragtninger
2. Andet trin → Identificere, kvantificer og vurder ressourcer
3. Tredje trin → Identificere, kvantificer og vurder sundhedsoutcome
4. Fjerde trin → Præsenter og fortolk resultater

Question 20

Hvilke ting skal tages i betragtning i forhold til det første trin?

Answer 20

Formål med evalueringen, tilsigtet målgruppe, tidshorisont, perspektiv og interventionsalternativer.

Question 21

Hvad skal tages i betragtning i forhold til formålet med økonomisk evaluering?

Answer 21

Det er vigtigt at etablere:
1. hvilke interventioner skal sammenlignes
2. hvilket sundhedsproblem
3. hvorfor man udfører evaluerings
4. vigtigheden af evalueringen
5. “the units of analysis.

Question 22

Hvem kan være den tilsigtede målgruppe af en økonomisk evaluering?

Answer 22

Hovedmålgruppen af en økonomisk evaluering er oftest dem, som skal bruge informationen fra evaluering til noget. Dette kan eksempelvis være beslutningstagere, som staten, regioner, NGOer, medicinalfirmer osv.

Question 23

Hvorfor skal tidshorisonten tages i betragtning?

Answer 23

Interventioner har forskellige tidshorisonter for deres omkostninger og deres outcomes. Ofte så vil omkostninger og outcome være påvirket af forskellige faktorer over tid. Man ser ofte at der er mange omkostninger i starten af en intervention, men benefit/outcome ligger længere ude i fremtiden.

Question 24

Hvilke faktorer kan påvirke omkostninger (cost) og outcome i forhold til tidshorisonten?

Answer 24

Omkostningerne af en intervention kan ændres over tid på grund af inflation. Det er derfor vigtigt at kunne forholde sig til, hvordan inflation kan påvirke prisen.

Benefits af en intervention kommer ofte i fremtiden. Det er derfor vigtigt, at vælge en tidshorisont, hvor man faktisk kan få målt benefits af interventionen (hvis der er nogle). Et eksempel på dette kan eksempelvis være evalueringen af et vaccineprogram. Man vil ikke se resultaterne med det samme, men det er noget man kan måle på i fremtiden.

Question 25

Hvad er formålet med diskontering af omkostninger i økonomiske evalueringer?

Answer 25

Man justere for tidspræferencer og forskelle i værdien af penge (inflation) over tid.

Question 26

Hvilke perspektiver kan man tage i betragtning i forhold til økonomiske evalueringer?

Answer 26

Der er forskellige perspektiver, som eksempelvis patients, sundhedsmyndighedernes eller samfundets perspektiv.

Question 27

Hvorfor er det vigtigt at tage perspektiver i betragtning?

Answer 27

Analysens synspunkt kan diktere, hvilke cost og benefits er vigtige.

Forskellige perspektiver kan også give forskellige svar, når man skal beslutte inden for økonomisk evaluering.

Question 28

Hvilket perspektiv anbefales af Lægemiddelsstyrelsen og medicinrådet i Danmark til økonomisk evaluering?

Answer 28

Lægemiddelstyrelsen og medicinrådet anbefaler det begrænsede samfundsperspektiv

Question 29

Hvilke faktorer benytter det begrænsede samfundsperspektiv

Answer 29

Det begrænsede samfundsperspektiv bruger direkte og indirekte omkostninger, såsom udgifter til pleje, samt patientens og pårørendes tidsforbrug.

Det begrænsede samfundsperspektiv inkluderer dog ikke produktivitetstabsomkostninger, hvilket bruges i et fuldt samfundsperspektiv

Question 30

Hvad er produktivitetstabsomkostninger?

Answer 30

Produktivitetstabsomkostninger refererer til tab af arbejdsfortjeneste på grund af sygdom, handicap eller for tidlig død, som kan have en væsentlig økonomisk effekt på samfundet.

Question 31

Hvorfor anbefales det begrænsede samfundsperspektiv?

Answer 31

Det begrænsede samfundsperspektiv forsøger at fokusere evalueringen på de omkostninger, som mest direkte relaterer sig til sundhedssystemet og patientens oplevelse. Derved bliver evalueringen ikke alt for bred.