Langtidshukommelse Flashcards

1
Q

Amnensi

A

Hukommelstab - skade i langtidshukommelsen - Hippocampus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Korsakoffs syndrom

A

amnesi forårsaget af kronisk alkohol.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Antereograd amnesi

A

Fremadrettet hukommelsestab. Kan ikke danne nye minder. Kan godt huske ting fra før skaden blev erhvervet
intakt korttidshukommelse

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Deklarativ hukommelse

A

Sproglig, artikulerbar viden. Vi kan sætte ord på denne slags hukommelse.
Har 2 undertyper: Episodisk og semantisk hukommelse

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvor er den deklarative hukommelse placeret i hjernen?

A

Mediale temporallap

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Semantisk hukommelse

A

Faktuel og generel viden om verden, men er ikke direkte knyttet til tid og sted = det er kontekst-uafhængig
Semantisk hukommelse er spredt i hjernen og en repræsentation omfatter interaktion mellem mange tusind neuroner og hjerneområder
NB!! IKKE viden om hvordan ting SER UD!

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Episodisk hukommelse

A

En form for langtidshukommelse som har med personlige erfaringer og hændelser der har taget plads.
Erindringer fra specifikke episoder, som har udspillet sig over en kort periode og indeholder ofte visuelle billeder

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad dækker eksplicit viden over?

A

Deklarativ viden

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad dækker implicit viden over?

A

Nondeklarativ viden

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Nondeklarativ hukommelse

A

Tavs, handlingsorienteret viden (fx at binde snørrebånd)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad er de 4 underinddelinger af nondeklarativ hukommelse?

A
  1. Procedural hukommelse - viden om hvordan man udfører handlinger
  2. Priming - perceptuel eller meningsmæssig påvirkning
  3. Klassisk betingning - man knytter en oprindelig neutral stimulus til en bestemt adfærd eller reaktion
  4. Nonassociativ læring - flere undetyper fx tilvænning (habituering) til en bestemt påvirkning (fx vender man sig til lyden af vaskemaskinen, selvom man syntes det var irriterende i starten)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Priming

A

at fremhæve bearbejdningen af (og reaktion til) et mål ved at præsentere en stimulus relateret til dette på forhånd.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Procedural hukommelse

A

viden om hvordan man gør ting.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Semantisk demens

A

Patienter som mangler deres semantisk viden, selvom den episodiske viden og andre kognitive evner er intakte.
Skade anterior i temporallapperne (primært ydersiden, men senere hen i sygdommen bliver indersiden også skadet)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Semanticisation

A

når episodiske minder bliver til semantiske minder/fakta

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Koncepter

A

Mentale repræsentationer at kategorier af genstande eller ting

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvad er kategorispecifikke genkendelsesforstyrrelser?

A

lidelse forårsaget af skade. Den semantiske viden for bestemte kategorier er svækket.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Skemaer

A

En organisering af information omkring verdenen, begivenheder og folk i langtidshukommelsen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Scribts

A

Mange skemaer er indrettet i scripts: en form for skema, som indeholder informationer omkring sekvenser i situationer/begivenheder fx med restaurantbesøget med man kommer med jakken, så sætter man sig, bestiller mad, spiser, betaler.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Perceptuel priming

A

gentagede repræsentationer at en stimulus gør det nemmere at perceptuelt bearbejde det (trods mangel, men fordi man har set den helt før, kan man genkende den).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Conceptuel priming

A

hvor det er nemmere at bearbejde stimulus, hvis der er en mening. Vi kan hurtigere bestemme om en genstand er levende eller ikke.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Repetition suppresssion

A

ved at gentage en stimulus, fører det til en lavere hjerneaktivitet, da man bliver mere vant til den.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Retrograd amnesi

A

Man kan ikke huske ting der er sket før den erhvervede hjerneskade, men man kan godt danne nye minder

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvad er langtidshukommelse?

A

sekundær hukommelse
Viden man husker i mere end et par minutter
Sprog og livserfaring er også en del af langtidshukommelsen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Autobiografisk hukommelse/viden

A

Personlig signifikans, komplekse minder (situationer), strækker sig langt tilbage i tid. Rummer præferencer, personlighed etc.)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Retrospektiv erindring

A

Når vi skal huske tilbage til fortiden

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Prospektiv erindring

A

At huske med henblik på at fungere og planlægge nutiden og fremtiden

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

De 3 stadier i langtidshukommelsen

A
  1. Tilegnelse (encoding): man opfatter og gemmer en erindring i langtidshukommelsen (indkodning)
  2. Opretholdelse af information (storage): en oplevelse lagres i hukommelsen i en periode (konsolidering - der skal foregå nogle neurobiologiske processer, før dette kan ske)
  3. Hentning (retrieval): man finder noget lagret information frem igen (genkaldelse)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Traditionelt har forskningen i langtidshukommelse været inddelt i ……..?

A

laboratoriebaseret og en naturalistisk (hverdags) tilgang

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Multipel-egenskabsteori

A

Hjernen lager information på baggrund af en opdeling i egenskaber, hvilket gør os i stand til at forstå og kategorisere vores viden på en meningsfuld måde

31
Q

Netværksmodellen

A

koncepter er logisk rangordnet efter enheder og underenheder
Fx en fugl hører under kategorien dyr og derfor ved man hvilke karakteristika den har

32
Q

Teorien om spredende aktivering

A

aktivitet spreder sig fra et koncept til relaterede koncepter i et løst organiseret netværk.
Koncepter er organiseret på baggrund af semantisk associering og afstand

33
Q

Skema plus tilføjelse

A

Karakteristika ved en situation forudsiges på baggrund af det associerede skema, som indeholder generel viden.
Skemaet består dels af konstant og uforanderlig information og dels af variable
Variablene har standardværdier, men kan få alternative værdier på baggrund af erfaringer.
Dette er smart for så er det kun ny information, som man skal “bruge plads” på at lagre i hjernen. Vi behøver ikke lagre viden om hvordan et hus ser ud, hver gang vi ser et, vi bruger bare det allerede eksisterende skema

34
Q

Hvad er ulempen ved skemaer?

A

De kan skabe fejl i erindringen

35
Q

Autonetisk bevidsthed

A

bevidsthed om at man selv har været til stede og erfaret erindringerne

36
Q

Hvilken del af hjernen er afgørende for lagring og genkaldelse af episodiske erindringer og kontekstuel informationsbearbejdning

A

Hippocampus

37
Q

Hvilken del af hjernen er basis for eksekutive funktioner og er indvolveret i planlægning og udførelse af handlinger

A

Dele af præfontal kortex (de mediale dele)

38
Q

Hvilken del af hjernen er vigtig for integration af sensorisk information?

A

De bagerste dele af hjernen (bl.a. Latereale parietale kortex)

39
Q

Hvorfor har episodiske erindringer en social funktion?

A

De danner ofte udgangspunkt for konversion og for dannelse af sociale bånd

40
Q

Hvorfor har voksne meget få eller ingen erindringer fra 0-3 år?

A

Dette er forklaret ved neutral og kognitiv umodenhed
Små børn har fx ikke et sprog, der kan bruges til at lave semantiske associationer
Almen glemsel spiller også en rolle

41
Q

Hvorfor kan folk over 40 år genkalde flest ting fra da de var mellem 15 og 30 år?

A

Disse år er centrale i forhold til selvstændighed og identitetudvikling
Kan også være fordi den kulturelle fortælling siger at disse år er skelsættende

42
Q

Klassisk betingning

A

En oprindelig ubetinget stimulus bliver til en betinget stimulus

43
Q

Habituering

A

Man vender sig til stimuli eller situationer som ellers påvirker en kraftigt

44
Q

Hvilke ting kan gøre at man bliver mere engageret i læring?

A

1) Man er mere tilbøjelig på at involvere sig dybere i information som har vigtig betydning (fx hvis man skal til en eksamen i gym, som er afgørende for om man kommer ind på studiet)
2) Hvis noget har emotionel værdi

45
Q

Hvilken rolle spiller tidsaspektet ift. læring?

A

Man lærer bedst ved at deltage i flere kortvarige fremfor en langvarig læringsaktivitet, fordi man så får det gentaget flere gange og overvejet på ny
Det kan også være fordi de kortvarige giver mulighed for god konsolidering - man kan bygge ovenpå den oprindelige læring

46
Q

Testeffekten

A

Testning kan være et effektivt middel til at skabe læring

47
Q

Loci-metoden (memoteknik)

A

Man kobler det man skal huske til bestemte fysiske placeringer i et velkendt miljø

48
Q

Historiemetoden (memoteknik)

A

Man ønsker at huske en række ord og danner derfor en historie hvor de indgår

49
Q

3 læringstyper ift. læring på uddannelse

A

1) Overfladisk
Udenadslære uden megen interesse i indholdet af materialet
2) Dyb
Forsøg på at forstå meningen i materialet herunder relationen mellem forskellige ting og ideer og hvordan disse relateres til allerede eksisterende viden
3) Strategisk
Brug af teknikker så man maksimere muligheden for at klare sig godt til eksamen

50
Q

Hvad er glemsels funktion?

A

Fungerer som en sorteringsmekanisme og kan sortere mellem forældet, irrelevant viden og så relevant

51
Q

Passiv glemsel

A

Interferens - nu eller gammel viden sammenblandes med eller blokerer for genkaldelse af en ny erindring (fx kan man huske det nye password, men ikke det gamle)

52
Q

Retroaktiv interferens

A

ny læring interfererer med gammel læring

53
Q

Proaktiv interferens

A

ældre erindring blokerer for ny læring

54
Q

Kontekstafhængigglemsel-teori

A

Der er ikke tilstrækkelig information til at facilitere en erindring (derfor glemmes den)
Indkodningsspecifitet - Det er lettet at huske noget man har lært mens man var i dårligt humør, når man igen er i dårligt humør. Når konteksten ved tilegnelse og hentning ikke er den samme kan der forekomme glemsel

55
Q

Indkodningsspecifitet

A

Vi indkoder ikke kun de ting vi skal huske (stimuli), men også omstændighederne (konteksten) vi gjorde det under
konteksten indeholder cues, som hjælper os med at huske.
Det er lettet at huske noget man har lært mens man var i dårligt humør, når man igen er i dårligt humør. Når konteksten ved tilegnelse og hentning ikke er den samme kan der forekomme glemsel

56
Q

Aktiv glemsel

A

Når en person intentionelt forsøger at glemme en erindring

57
Q

Nævn nogle grunde til aktiv glemsel

A

1) hvis noget er forældet - Fx man vil gerne glemme sit gamle telefon nummer, så man i stedet kan huske det nye
2) Erindringen er ubehagelig og derfor skubber man den væk
3) Inhibitorisk (hæmmende) mekanisme - Tilfælde hvor en eller flere faktorer forårsager at aktiveringstilstande af en erindring mindskes

58
Q

Hvilken del af hjernen er relateret til langtidserindringer?

A

Hippocampus

59
Q

Er erindringer reproduktive eller rekonstruktive?

A

Rekonstruktive (erindringer er påvirket af andre ting fx sindstilstand, som gør at de ikke er en direkte spejling af verden)

60
Q

Delvist falske erindringer

A

Når noget opleves som fx mere voldsomt eller mildere end det var. (selvom situationen fandt sted)

61
Q

Konplet falske erindringer

A

Når man husker ting som aldrig har fundet sted

62
Q

Depth of processing

A

teori om at jo dybere noget bearbejdes jo bedre huskes det
God genkaldelse = Dyb processering
dårlig genkaldelse = overfladisk processering
dette gælder i forhold til genkaldelse men IKKE genkendelse (her er det fint med overfladisk bearbejdning)

63
Q

Faktorer som leder til bedre erindring

A

Selv-generering (find selv på det sidste ord i et ordpar)
Selv-organisering (sæt det du skal huske i et system)
Visuelle forskningsbilleder)

64
Q

Hvordan påvirker kortisol hukommelsen?

A

Hvis der er kortisol til stede, så virker hukommelsen bedre
NB! hvis der er for meget har det dog modsatte effekt (Kortisol kan gøre at cellerne i hippocampus mindskes eller forsvinder, men de kan godt regenereres senere. )

65
Q

Humørkongruent hukommelse

A

Det er lette at huske glædelige begivenheder, hvis du er glad (end hvis du er sur)
Det samme gælder omvendt

66
Q

Udslukning (glemsel)

A

Hvis en erindring ikke bruges/huskes så bliver den dårligere og dårligere

67
Q

Ihukommelsesproblem

A

Måske vi har lagret mere i vores hukommelse end vi er i stand til at hente frem på et givent tidspunkt.
Vi ved at vi ved det, men kan ikke finde det frem
Tip of the tounge

68
Q

SQ3R ( studieteknik)

A

Bruges til læsning af tekster

  1. Kortlægningsstadiet
    i) Skaber overblik ved at lægge mærke til overskifter og væsentlige temaer
  2. Spørgsmålsstadiet
    i) Man forestiller sig hvilke spørgsmål de enkelte dele af teksten giver svar på
  3. Læsestadiet
    i) Man læser teksten igennem og søger svar på spørgsmålene og at integrere information med eksisterende viden
  4. Recitationsstadiet
    i) Man forsøger at genkalde sig hovedideerne i teksten (hvis man ikke kan dette skal man gå tilbage til forrige stadie)
  5. Oversigtsstadiet
    i) Man kombinerer de enkelte ideer og hovedbudskaber i en sammenhængende vidensstruktur
69
Q

Node (ift. netværksmodellen)

A

Et punkt i den semantiske hukommelse (rum)

70
Q

Forbindelser (ift. netværksmodellen)

A

Navngivne, retningsbestemte associationer mellem begreber ( er en, har en etc.)

71
Q

Hvilke problemer der for ift. teorien om spredende aktivitet

A

1) RT afspejler ikke altid den hierarkiske struktur i modellen.
Det kan godt være noget ifølge modellen skulle tage længere tid, men sådan virker det ikke (er det blevet vist)
2) Prototype - Nogle ting er nemmere og hurtigere at forholde sig til. Fx er vi hurtigere til at afgøre at en gråspurv er en fugl end vi er med en pingvin (fordi den fx ikke kan flyve, som vi ellers forbinder med en fugl)

72
Q

Semantisk relaterethed (teori om spredende aktivitet)

A

Begreber der er tæt forbundne aktiveres hurtigere

73
Q

Hvilken del af hjernen forbindes med semantisk viden?

A

Ydersiden af temporallapperne