Begrebsliste Flashcards
1
Q
A-bevidsthed
A
beskriver bevidste oplevelser, som man har adgang til at kunne bruge rationelt, og som man kan rapportere, at man har. Især Blocks definition af denne er berømt. A-bevidsthed modstilles typisk p-bevidsthed.
2
Q
ADHD
A
en opmærksomhedsforstyrrelse, der
påvirker bl.a. ens opmærksomhed, aktivitetsniveau
og impulskontrol. De tre komponenter
kan være påvirket i varierende grad.
3
Q
Afasi
A
en sproglig lidelse, der omfatter
problemer med at forstå og/eller producere
sprog på baggrund af hjerneskade
4
Q
Affekt
A
en paraplybetegnelse for
emotioner, følelser og humørtilstande, der
ofte anvendes i international litteratur.
5
Q
Affektinfusion
A
indebærer,
at informationsbearbejdning påvirkes på en
affektkongruent måde. Begrebet er tæt relateret
til og omtrent synonymt med affektiv
priming.
6
Q
Affektiv priming
A
betegner,
at en emotion eller en humørtilstand
aktiverer affektkongruent kognition, herunder
fx relaterede koncepter. Er knyttet til en
ide om, at aktivitet spredes i et netværk af
forbundne affektive og semantiske enheder
7
Q
Affordance
A
beskriver den
handlemulighed, som en genstand tilbyder
individet. Begrebet blev opfundet af Gibson
som en specifik del af teorien om direkte perception men bruges i dag mere bredt om relationen
mellem individ og omverden
8
Q
Afgrænset rationalitet
A
det synspunkt, at mennesker til trods for
tilsyneladende irrationelle valg må betragtes
som værende rationelle, givet deres forudsætninger.
Grundet begrænsede kognitive og
tidsmæssige ressourcer og givet verdens uforudsigelighed
er det rationelt ikke at følge
stringente nytteberegninger.
9
Q
Afhængigvariabel
A
en faktor eller variabel, som måles i et studie,
men som forskeren ikke kontrollerer. Afhænger
typisk af en eller flere uafhængige variable,
som varieres i studiet.
10
Q
Amnesi
A
hukommelsestab, der
typisk menes forårsaget af hjerneskade eller
mere sjældent har en psykologisk baggrund.
Amnesi opdeles i anterograd (fremadrettetproblemer
med at lagre ny information) og
retrograd (bagudrettet - problemer med at
huske gamle erindringer) hukommelsestab.
11
Q
Amygdala
A
subkortikal struktur,
som findes i begge hemisfærer, og som
består af en gruppe cellekerner. Menes at
være særligt involveret i frygt og frygtbaseret
læring.
12
Q
Anaforisk reference
A
en sproglig ytring (fx en sætning), hvor referenten
(fx “han”) kun kan bestemmes, såfremt
en anden forudgående ytring tages i
betragtning.
13
Q
Analogi
A
at referere til en velkendt
situation, der har overfladisk, strukturel eller
funktionel lighed med den aktuelle situation,
og at overføre viden om den kendte situation
til problemløsning.
14
Q
Anterior
A
retningsbetegnelse, der
i hjernen angiver, at noget befinder sig foran.
15
Q
Anti-mentalisme
A
synspunkt,
der afviser eksistensen eller anvendeligheden
af at undersøge mentale mekanismer.
Forbindes typisk med behaviorisme.
16
Q
Appraisal
A
den fortolkning og meningstillæggelse,
som anlægges i forhold
til en given stimulus eller en bestemt situation.
I kognitive teorier antages appraisal at
bestemme den emotionelle reaktion.
17
Q
Appraisal-teorier
A
en særlig
type emotionsteorier, som forklarer
emotioner med henvisning til de personlige fortolkninger
og den mening, der tillægges bestemte begivenheder og situationer. Ifølge
disse teorier er kernen i en bestemt emotion
en særlig fortolkning.
18
Q
Arbejdende selv
A
opfattes (i
Conways teori om autobiografisk hukommelse)
som den del af arbejdshukommelsen,
der repræsenterer ens forståelse af sig selv og
de planer og projekter, man har i sit liv.
19
Q
Arbejdshukommelse
A
betegner:
I) En berømt teori om korttidshukommelsen,
der er udviklet af Baddeley (fx
2012) og introduceret af Baddeley og Hitch
(1974).
II) En bestemt forståelse af, hvordan
information fastholdes i kort tid, og hvordan
denne information spiller en afgørende rolle
for løsningen af mange forskellige kognitive opgaver, fx sætningsforståelse, ræsonnementer
og løsning af regneopgaver.
20
Q
Arousal
A
en emotions aktiveringsgrad
eller intensitet. Ofte har man sagt, at
mild til moderat arousal skærper, mens høj
arousal svækker opmærksomhed og læring.
Dog er effekten af høj arousal omdiskuteret
21
Q
Autobiografisk hukommelse
A
hukommelse for ens levede
liv, som omfatter abstrakt viden om livstidsperioder og eventuelt også erindringer af specifikke personlige oplevelser (episoder).
22
Q
Automatisk opmærksomhed
A
når information automatisk fanger
opmærksomheden. Betegnes også som stimulusdrevet, bottom-up eller eksogen opmærksomhed og indbefatter en hurtig, ikke særlig kapacitetskrævende og svært modificerbar proces.
23
Q
Autonoetisk bevidsthed
A
den bevidsthed, der knytter sig
til mental tidsrejse, når man husker tilbage i
tiden eller forestiller sig frem tiden, herunder
bevidsthed om selv at være tilstedeværende
24
Q
Autonome nervesystem
A
de dele af nervesystemet, som
regulerer vores indre fysiske miljø og organer,
og som automatisk varetager livsnødvendige
funktioner som åndedræt, blodomløb,
fordøjelse mv.
25
Axon
den nervetråd af et neuron, der
| sender signal videre til andre neuroner
26
Basal emotion
en universelt
tilstedeværende emotion (såsom frygt),
der er medfødt og eksisterer blandt mennesker
i alle kulturer, og som også kan påvises i
dyr.
27
Basalganglierne
gruppe af
stærkt forbundne subkortikale strukturer,
som bl.a. menes at være involveret i motorprocesser.
28
Bearbejdningsniveauer, teori om
teori om, at dyb informationsbearbejdning
er mere tilbøjelig til at
føre til langtidshukommelse og læring end
overfladisk informations bearbejdning.
29
Bedstemorcelle
hypotese
om det neurale fundament for objektgenkendelse,
ifølge hvilken repræsentationer
(som eksempelvis repræsentationen af ens
bedstemor) er indeholdt i en enkelt eller meget
få celler.
Det samme som enkeltcellehypotesen.
30
Begivenhedsindekseringsmodel
en model for diskurs- eller
tekstforståelse. Antager, at en løbende skabelse
af situationsmodeller er central, og at
bestemmelse og opdatering af bestemte situationsmodelaspekter,
herunder fx intentionalitet
og tidsrækkefølge, er afgørende for
forståelse.
31
Behaviorisme
naturvidenskabeligt
inspireret forskningstilgang, der
undersøger psykologiske fænomener, defineret
som dyrs og menneskers adfærd, ud fra
målinger af sammenhænge mellem stimulus
og respons. Var især populær i første halvdel
af det 20. århundrede, forud for den kognitive
revolution.
32
Bekræftelsesbias
en
tendens til at lægge vægt på evidens, der lader
til at bekræfte ens hypoteser, og samtidig ignorere
information, der er inkonsistent med
disse hypoteser.
33
Belastningsteorien
en teori,
der beskriver, at løsningen af en opgave er afhængig
af, hvor belastende opgaven er, og
dermed hvor mange ressourcer opgaven kræver.
34
Beslutningstagning
at
foretage et valg i en situation, hvor flere alternative
valgmuligheder eksisterer. Beslutningstagning
er baseret på en vurdering af
ens aktuelle og forventede fremtidige situation.
35
Betinget ræsonnement
en bestemt type deduktion, hvor en
regel er formuleret ud fra formen: "Hvis ... ,
så ... "
36
Betydning
anvendes inden
for sprogpsykologi som betegnelse for et
ords, en sætnings eller en diskurs' kulturelt
og historisk bestemte semantiske indhold.
Sammenlign med "Mening".
37
Bevægelsesparallax
et
kendetegn ved det optiske flow, når man bevæger
sig. Ting, der er tæt på, vil hurtigere
ændre position på nethinden end ting, der er
langt væk.
38
Binokular rivalisering
metode, hvor to forskellige billeder præsenteres
til hver deres øje. Fænomenologisk opleves,
at man skiftevis ser hhv. det ene og det
andet billede. De to billeder opleves altså ikke
samtidigt.
39
Binokulær forskel
den lille forskel mellem billedet på hhv. venstre
| og højre nethinde.
40
Binokulær konvergens
det, at øjnene må roteres meget i
øjenhulerne, når noget er tæt på, for at begge
øjne fokuserer på eller konvergerer mod den
samme genstand. Den binokulære forskel bliver
mindre for til sidst helt at forsvinde, når
ting er placeret tilstrækkeligt langt væk.
41
Blindsyn
fænomen, hvor kortikalt
blinde personer kan reagere på eller
rapportere vedrørende information i deres
blinde felt bedre end på chanceniveau, selv
om de ikke oplever at se noget.
42
Bottom-up
```
beskriver informationsbearbejdning,
der er defineret og determineret
af udefrakommende stimuli. Involverer
en høj grad af automaticitet. Betegnes
også som stimulusdrevet eller eksogen bearbejdning.
Står i modsætning til top-downbaseret
informationsbearbejdning.
```
43
Caudal
retningsbetegnelse, der i
| hjernen angiver, at noget befinder sig bagud.
44
Central styringsenhed
en komponent i Baddeleys model for arbejdshukommelsen.
Komponenten styrer de
to slavesystemer, den fonologiske løkke og
den visuospatiale skitseblok, og fordeler ressourcer.
Komponenten er inspireret af Norman
og Shallices supervisory attentional system.
45
Cerebellum
```
= lillehjernen.
del af baghjernen,
som ligger under occipitallapperne i
storhjernen. Især relateret til det motoriske
system.
```
46
Cerebrale hemisfærer
de to halvdele af kortex, venstre og
| højre.
47
Cerebrum
= storhjernen.
det område af forhjernen,
som optager den største plads. Består
primært af de to cerebrale hemisfærer.
Indeholder kortex og subkortikale strukturer
såsom basalganglier, amygdala og hippocampus
og omslutter diencefalon
48
Chunking
den proces, hvorigennem
enkelte perceptuelle eller semantiske
enheder kombineres til større helheder.
Sigtet er typisk at øge hukommelsens kapacitet.
49
Cocktailparty-effekten
det, at man til et selskab kan rette sin
opmærksomhed mod en enkelt ud af mange
samtidige samtaler.
50
Computermetafor
ideen om, at man kan anvende analogier til
computere for at forstå mennesker bedre.
Skal ikke forveksles med en ide om, at mennesker
er en art computere.
51
Computermodellering
anvendelse af computerbaserede
modeller til at forudsige menneskelig adfærd
eller til at generalisere mønstre i observeret
adfærd.
52
Corpus callosum
= hjernebjælken.
det største
bundt af nervefibre, der forbinder de to
cerebrale hemisfærer.
53
Deduktion
at nå frem til en valid
eller invalid konklusion, givet at bestemte
præmisser eller udsagn opfattes som sande.
Betingede ræsonnementer og syllogismer er
eksempler på deduktion.
54
Deklarativ hukommelse
den del af hukommelsen, der kan
deklareres og ekspliciteres, dvs. bevidstgøres
og sættes på ord. Modsat nondeklarativ hukommelse.
55
Delt opmærksomhed
når opgaven eller den aktuelle situation fordrer,
at man retter sin opmærksomhed mod
flere informationer på en gang.
56
Dendrit
de nervetråde ved et
| neuron, der modtager signaler fra andre neuroner.
57
Deskriptiv
bruges om teorier,
der beskriver menneskelig adfærd på baggrund
af empiriske observationer; kan også
betegnes som pragmatisk.
58
Diencefalon
område af forhjernen,
som sidder midt over hjernestammen
og er omsluttet af telencefalon.
59
Differentierings- og konsolideringsteorien
en teori vedrørende beslutningsprocesser.
Teorien påpeger, at vurderinger
af valgmuligheder er en løbende proces,
der sker både før og efter selve beslutningen
via differentiering (før beslutningen) og konsolidering
(efter beslutningen).
60
Dikotisk lytning
en
opmærksomhedsopgave, hvor forsøgspersoner
hører to beskeder, der afspilles samtidigt, men kun skal rette deres opmærksomhed
mod den ene af beskederne.
61
Dimensionelle teorier
en særlig type emotionsteorier, som
lægger vægt på at beskrive emotioner i forhold
til, hvordan de indplacerer sig på dimensioner
såsom arousal og intensitet.
62
Diskurs
en sproglig enhed eller
helhed, der omfatter flere sætninger, som er
meningsfuldt relaterede til hinanden. Omfatter
højere-ordens-aspekter af sprog som
udtrykt igennem historier, konversationer
mv.
63
Distraktor
et element, som en
opgave ikke kræver, at man retter opmærksomheden
mod, men som ofte vil konkurrere
om opmærksomhedsressourcer.
64
Dobbelt dissociation
i neuropsykologiske sammenhænge: når to
eksperimentelle manipulationer har forskellige
effekter på patienter med to forskellige
skader, fx at faktor A har en effekt på patienter
med skade X, men ikke med skade Y, og at
faktor B har en effekt på patienter med skade
Y, men ikke X.
65
Dorsal
retningsbetegnelse, der i
| hjernen angiver, at noget befinder opad.
66
Dualisme
det filosofiske standpunkt,
at der findes to forskellige typer substans
i verden. Inden for bevidsthedsfilosofien
udgøres disse to typer substans af sjæl og
legeme, eller sind og krop.
67
Dæmpningsteorien
en teori, der beskriver, hvordan auditive stimuli selekteres via en fleksibel flaskehals, der
dæmper sandsynligheden for, at irrelevant
information opfattes.
68
EEG (elektroencefalografi, EEG)
```
noninvasiv
metode til at måle hjernens elektriske aktivitet
ved at sætte elektroder uden på kraniet.
Har en god tidlig opløsning men dårlig
rumlig opløsning.
```
69
Egenskabssøgning
når
man søger efter en genstand, der er defineret
ved en enkelt egenskab, fx rød.
70
Ekkoisk hukommelse
den del af den sensoriske hukommelse, der er
knyttet til lydlige stimuli. Gemmer hukommelse
for lyd ganske kortvarigt, også kaldet
stimulusdrevet, bottom-up eller automatisk
71
Eksogen opmærksomhed
når informationsbearbejdning er
styret af input fra omverdenen, uafhængigt af
individets intentioner, også kaldet stimulusdrevet,
bottom-up eller automatisk.
72
Eksperimentel kognitionspsykologi
den klassiske
kognitionspsykologiske forskningstilgang.
Var traditionelt baseret på adfærdsmålinger
såsom svarnøjagtighed og reaktionstid.
Kombineres i dag ofte med fysiologiske
mål, herunder hjerneskanninger.
73
Elaborativ slutning
omfatter de tankeprocesser, der søger at forudsige
og foregribe, hvad der vil ske i en talestrøm
eller tekst. Indebærer at gå ud over og
tolke på den allerede tilgængelige information.
Betegnes også som fremadrettede slutninger.
74
Emotionel regulering
omfatter en persons forsøg på kontrollere,
hvilke emotioner der opleves, hvornår de
opleves, samt forsøg på at styre oplevelsen og
fremtrædelsen (fx ens ansigtsudtryk) af emotionerne.
75
Emotionel stroop
en
eksperimentel opgave, hvor en forsøgsperson
bliver præsenteret for neutrale og emotionelle
ord et efter et. Ordenes baggrund har
forskellige farver og forsøgspersonens opgave
er at navngive farverne.
76
Empirisme
metateoretisk tilgang,
der går ud fra, at viden er erfaringsbaseret
og tillært. Kan modstilles nativisme.
77
Endogen opmærksomhed
når informationsbearbejdningen
er styret af individets intentioner, betegnes
også målstyret, top-down eller kontrolleret
78
Enkeltcellehypotesen
Det samme som bedstemorceller
79
Enkeltcellemålinger
metode, hvorved en elektrode indsættes i
hjernen, og der derved kan måles elektrisk
aktivitet fra enkelte neuroner.
80
Enkelt dissociation
betegner inden for neuropsykologien, at en
skade har forskellige effekter på to forskellige
funktioner. Fx hvis skade A ødelægger funktion
X, men ikke funktion Y.
81
Episodisk buffer
den nyeste
komponent i Baddeleys model for arbejdshukommelsen.
Komponenten integrerer
information fra de modalitetsspecifikke
slavesystemer og fra langtidshukommelsen.
82
Episodisk hukommelse
hukommelse for hændelser og begivenheder,
der er placeret i tid og rum. Episodisk
erindring omfatter en oplevelse af selv at have
været til stede, da erindringen blev dannet, og
den muliggør mental tidsrejse.
83
ERP (event related potential, ERP)
specifik
EEG-baseret forskningsmetodik, der ofte
anvendes i kognitions psykologisk forskning.
EEG-signalet låses til en bestemt ydre begivenhed,
eksempelvis præsentationen af et billede,
hvorefter billedets effekt på EEG-signalet
kan registreres.
84
Falske erindringer
mentale
begivenheder, der opfattes som erindringer,
men som indeholder detaljer, der er forkerte
( en del vist falsk erindring), eller hvor alt
det "erindrede" er en fejlagtig konstruktion
(en komplet falsk erindring).
85
Fechners lov
psykofysisk
lov, der siger, at styrken af den subjektive oplevelse
svarer til logaritmen af styrken af stimulusintensiteten
ganget med en konstant
(Ψ(I) = k*log(I)). Lovmæssigheden blev opdaget
af Fechner i 1860.
86
Figur-grund-princippet
gestaltpsykologisk princip, der
fortæller, hvordan et billede segmenteres, så
noget vil stå frem som en figur, og noget vil
blive opfattet som baggrunden. Princippet
bliver ofte illustreret med Rubins vase.
87
Fiksering
at være kørt fast i løsningen
af et problem, som når man anvender
en forkert mental repræsentation af problemfeltet
eller en forkert strategi.
88
Filterteori, Broadbents
beskriver, hvordan man selekterer
blandt auditiv information baseret på fysiske
karakteristika ved informationen. Teorien er
en tidlig selektionsteori.
89
Flaskehals
```
begrænsning i bearbejdningen
af information. Kun visse informationer
når gennem flaskehalsen, og informationer,
der ikke kommer gennem flaskehalsen,
bliver ikke opfattet.
```
90
Flynn-effekten
det, at intelligensniveauet,
som målt på standardiserede
IQ-test, i gennemsnit lader til at stige. Årsagen
til stigningen er meget omdiskuteret.
91
fMRI (funktionel magnetisk resonans-billeddannelse,
| fMRI)
hjerneskanningsmetode,
der måler aktiviteten i hjernen ud fra
blodgennemstrømningen. Har ofte en god
rumlig opløsning, men dårligere tidslig opløsning.
92
Fokuseret opmærksomhed
at rette sin opmærksomhed mod blot
| en enkelt eller få informationer blandt mange
93
Fonem
en lydenhed, der er bestanddel
af et sprog. Mere præcist er et fonem
den mindste lydenhed, der skaber en meningsfuld
forskel mellem ytringer i et sprog.
94
Fonemgenoprettelseseffekten
det fænomen, at mennesker
ofte mener at høre et ikke-tilstedeværende
fonem i en sætning, hvis fonemet passer
med en bestemt forventning om, hvad sætningen
udtrykker.
95
Fonologi
studiet af et sprogs
lyde. Mere præcist omfatter fonologi undersøgelser
af, hvordan sproglyde ændres og
kombineres, så meningsfulde ytringer opfattes
og/eller produceres.
96
Fonologisk løkke
en
komponent i Baddeleys model for arbejdshukommelsen.
Komponenten kan fastholde
verbal og auditiv information via en artikulatorisk repetitionsproces, og informationen
kan lagres midlertidigt i et fonologisk lager.
97
Fonotaktik
den del af fonologien, som beskæftiger sig med forskellige sprogs regler og normer for, hvilke fonem- eller
lydkombinationer der er typiske og tilladte. Sammenlign evt. med Syntaks.
98
Forandringsblindhed
psykologisk fænomen, hvor man er blind
for forandringer i et billede, selv om disse forandringer
sker midt i ens synsfelt og altså er tilgængelige for en.
99
Forankret kognition
kognitionspsykologisk paradigme, der tager udgangspunkt i samspil mellem krop,
omverden og kognition. En central hypotese
inden for dette paradigme er, at vores opfattelse
af omverden ikke er baseret på abstrakte
koncepter, men i høj grad afhænger af konkrete
perceptioner og handlinger.
100
Forankringsheuristikken
når kvantitative vurderinger er påvirket
af et irrelevant tal, der er blevet præsenteret
inden vurderingen.
101
Forklaringsmæssige kløft, den
betegner det synspunkt, at der er en
kløft mellem vores subjektive oplevelser
og de fysiske processer i hjernen. Ideen er forenelig
med en dualistisk forståelse af forholdet
mellem sind og hjerne.
102
Forskelsgrænseværdier
psykofysisk metodisk begreb, der vedrører
identifikationen af, hvornår to stimuli
kan skelnes fra hinanden.
103
Fortolkeren
betegnelse introduceret af Gazzaniga for at beskrive
| ideen om, at vores bevidsthed er genereret af et enkelt modul, og at dette modul er tæt knyttet til sprogområderne.
104
Fortællingsgrammatik
en teori om, at diskurser i forbindelse med
sprogforståelse kan repræsenteres via særlige skemata, der specificerer typiske elementer, handlinger og opbygninger i en fortælling.
105
Fri genkaldelse
en test af hukommelse, hvor en person bedes om at genkalde sig en række enheder (fx ord, billeder eller historier) uden at tage højde for den rækkefølge, disse enheder blev præsenteret i.
106
Frontallappen
en af de fire
hjernelapper. Inkluderer bl.a. motor kortex
og forbindes desuden med en lang række eksekutive
funktioner.
107
Funktionalisme
en metateoretisk
tilgang, der lægger vægt på, at psykologi
og adfærd bedst forstås i relation til
tilpasning til omgivelserne. Der lægges vægt
på, hvilken funktion forskellige fænomener
tjener.
108
Funktionelle skanninger
hjerneskanningsmetoder, der
tillader at måle hjernens aktivitet og ikke blot
giver et statisk billede af dens struktur. Heriblandt
tMRI, PET og MEG.
109
Fælles bevægelse, gestaltprincip
gestaltpsykologisk princip,
der fortæller, at to elementer, der bevæger
sig i samme retning og hastighed, vil opfattes
som dele af den samme større genstand.
110
g-faktor
en faktor, der beskriver et individs generelle
intelligensniveau. G-faktoren blev
forslået af Spearman, da han fandt høj korrelation
mellem børns præstation på vidt forskellige
områder.
111
Gaveeffekten
at en
ting, man ejer eller lige har fået, tillægges højere
værdi, end hvad der er tilfældet for den
samme ting, når man ikke ejer den. Effekten
medfører, at man ofte ikke vil bytte den pågældende
ting for en objektivt set mere værdifuld
ting. Se også Status quo-bias.
112
Genkaldelse
```
omfatter bevidst hentning
af en (ofte episodisk) erindring fra langtidshukommelsen
og opdeles i fri (free) og
vejledt (cued) genkaldelse. Relaterede begreber
er genkendelse og genlæring.
```
113
Genkendelse
hentning af information
fra langtidshukommelsen, der
omfatter en bestemmelse af, at man har opfattet
noget præsenteret information på et tidligere
tidspunkt, dvs. en bestemmelse af, at
noget information er familiært.
114
Genkendelsesheuristikken
når genkendelsen af et element påvirker vurderingen af elementet i forhold
til et givent kriterium.
115
Genkendelse via dele
Biedermans objektgenkendelsesteori,
hvor genkendelse af stiliserede
dele af et objekt, såkaldte geoner, og geonernes
relation til hinanden fører til den egentlige
genkendelse af objektet.
116
Gestaltprincipper
en række principper, der fortæller,
hvordan elementer grupperes til et samlet
hele.
117
Gestaltpsykologi
teoretisk
retning, der i høj grad anvendte visuelle
illusioner til at belyse perceptuelle mekanismer,
og som også beskæftigede sig med
problemløsning. Tager udgangspunkt i, at
helheden er mere end summen af dets dele.
118
God fortsættelse, princippet om
gestaltpsykologisk
princip, der fortæller, at linjer og kurver, der
følger den samme retning, vil opfattes som
tilhørende den samme helhed.
119
Grammatik
omfatter de regler,
der styrer sprogbrug, herunder både morfologiske
og syntaktiske (og eventuelt fonologiske
og semantiske) regler. Syntaks kan opfattes
som et underområde af grammatik
120
Grices maksituer
sproglige
principper (om fx at tale sandt), som antages
at blive overholdt i dagligdags kommunikation.
Menes at sikre, at fx konversationer
forløber gnidningsløst.
121
Grænseværdier, absolutte
psykofysisk begreb, der beskriver den
mindste stimulusintensitet, ved hvilken en
stimulus kan perciperes.
122
Grænseværdispsykofysik
samlet betegnelse for den del af
psykofysikken, der er optaget af at måle
grænseværdier for, hvornår stimuli og forskelle
mellem stimuli kan perciperes.
123
Gyri
udfoldningerne eller bakketoppene
| på folderne af kortex.
124
Hasardspillerens fejlslutning
Når et lille udsnit af en større population (f.eks. 3 kast m. en terning) ses som diagnostisk for hele populationen (alle kast med terningen)
125
Hastighed-nøjagtigheds-afvejningen (speed-accuracy-tradeoff)
det fænomen, at
svarhastighed (reaktionstid) og svarnøjagtighed er indbyrdes relaterede, således at man strategisk kan prioritere den ene højere på bekostning af den anden.
126
Hemisfærespecialisering
```
at der er forskel på, hvilke kognitive
funktioner der varetages i de to cerebrale
hemisfærer. Et eksempel er, at sprog for
de fleste højrehåndede mennesker primært
varetages i den venstre hemisfære.
```
127
Henfald
en teoretisk forklaring på
glemsel, som omfatter ideen om, at en erindring
kan falme, disintegrere og/eller gå i
stykker, så erindringen ikke længere er tilgængelig.
128
Heuristik
en uformel og intuitiv
tommelfingerregel eller strategi, der kan anvendes
til tage en beslutning hurtigt og ved
brug af få mentale ressourcer, og som kan lede
til både gode og dårlige beslutninger.
129
Hippocampus
subkortikal
struktur, der findes i begge hemisfærer og er
særligt kendt for at være involveret i konsolidering
af erindringer.
130
Hjernelapper
firdeling af hjernens to hemisfærer. Inddelingen er baseret på de fire kraniedele, der dækker
hjernen, og er ikke skarpt relateret til forskelle i kognitive funktioner i de fire dele.
131
Hjerne, menneskelig
Del af centralnervesystemet. Regnes for kognitionens hovedsæde.
132
Hukommelsesspændvidde
begreb, der typisk knyttes til korttidshukommelsens
kapacitet. Måles ofte ved at se,
hvor mange enheder (fx cifre eller bogstaver)
en person kan gengive umiddelbart efter, de
er blevet præsenteret.
133
Humørafhængig hukommelse
det forhold, at
noget materiale bedst huskes, når humøret
ved hentning af en erindring er det samme,
som da materialet blev lært. Er en specifik
form for tilstandsafhængig hukommelse
134
Humørkongruent hukommelse
indebærer, at en persons
læring eller erindring er bedst, når vedkommendes
humør svarer til valensen (typisk
negativt eller positivt) af det materiale, der
skal tilegnes eller huskes.
135
Hvad-banen
neuropsykologisk
baseret hypotese om, at objektgenkendelse
processeres i en bearbejdningsstrøm,
der går fra de primære visuelle områder og
langs den inferiore del af temporallappen
136
Hvor-banen
neuropsykologisk
baseret hypotese om, at identifikation
af objekters rumlige placering processeres
i en bearbejdningsstrøm, der går fra de
primære visuelle områder og over den dorsale
del af parietallappen.
137
Hypotesen om bevidst adgang
ideen om, at bevidsthed
faciliterer adgang til den bevidste information
på tværs af hjernen. Ideen er introduceret
af Baars og udgør et centralt aspekt af hans
teori om et globalt arbejdsrum.
138
Identitetsteori
en bestemt
underform af monisme, og reduktionistisk
materialisme, som går ud på, at man
betragter forskellige mentale tilstande som
værende lig forskellige fysiske tilstande i
hjernen.
139
Ikonisk hukommelse
den del af den sensoriske hukommelse, der er
knyttet til visuelle stimuli. Har en ganske
kort udstrækning i tid og vurderes typisk til
at fastholde information i mindre end et
halvt sekund.
140
Indkodningsspecificitet
ifølge princippet om indkodningsspecificitet faciliteres erindring, såfremt (den
indre mentale eller ydre miljømæssige) kontekst
er den samme ved hentning som ved
indkodning.
141
Indsigt
en pludselig erkendelse af,
hvordan et problem kan løses. Indebærer typisk
en restrukturering af ens problemopfattelse.
142
Induktion
at forklare generelle
tilfælde ud fra hypoteser om enkelttilfælde.
Induktion omfatter tænkning, der drager
konklusioner, der lader til at være sande, men
som ikke nødvendigvis er det.
143
Inferior
retningsbetegnelse, der i
| hjernen angiver, at noget befinder sig nedad
144
Informationsintegrationsteorien (IIT)
bevidsthedsteori
foreslået af Tononi. Teorien drejer
sig om den centrale forståelse, at bevidsthed
opstår, når information integreres. Teorien er
neutral mht., hvilken type organisme der integrerer
information, og teorien er specificeret
matematisk, hvilket muliggør forskellige
forudsigelser om, hvornår bevidsthed opstår.
145
Inhibition
hæmmende proces,
der nedsætter aktiveringstilstanden af en
mental repræsentation såsom en erindring.
Det kan opfattes som modstykket til aktivering.
146
Inkubation
at undlade at arbejde
på løsningen af et problem i en periode
for at se, om dette kan hjælpe til at fremkomme
med en løsning, fx på baggrund af ubevidste
processer.
147
Integrering af egenskaber, teori om
beskriver,
hvordan opmærksomheden er nødvendig,
for at de enkelte egenskaber som eksetnpelvis
farve, form og placering sammenkobles i den
samme genstand.
148
Interagerende kognitive delsystemer
en
teori om sammenhængen mellem emotion og
kognition, som skelner mellem forskellige
kognitive delsystemer. Teorien ser emotioner
som multimodale holistiske repræsentationer
knyttet til funktionen af et såkaldt implikationelt
delsystem.
149
Interferens
det forhold, at to
mentale entiteter går i konflikt med hinanden.
Begrebet anvendes typisk til at forklare
en særlig form for glemsel, som skyldes, at en
ny eller gammel erindring blokerer for den
søgte erindring.
150
Introspektion
empirisk
metode, der er baseret på individets evne til
at rapportere egne mentale processer. Blev
bandlyst under behaviorismen. Bruges i dag
i begrænset grad.
151
Ipsilateral
angiver, at noget er
på den samme side. Fx venstre hånd og venstre
hjernehalvdel.
152
Jnd (Just-noticeable difference/mindst
| mærkbare forskel)
den mindste forskel mellem
to stimuli, der er nødvendig for, at man
kan opfatte en forskel på de to stimuli
153
Kaniza-trekant
visuel illusion,
der demonstrerer vigtige gestaltpsykologiske principper, bl.a. figur-grund-princippet
og princippet om god fortsættelse
154
Klassisk betingning
bestemt type læringsmekanisme, hvor en
stimulus (den betingede stimulus), der udløser
en bestemt respons, knyttes til en stimulus,
der ikke normalt ville udløse denne respons
(den ubetingede stimulus). Efter en
indlæringsfase udløser den ubetingede stimulus
responsen, selv om den præsenteres
alene. Opdagelsen af denne læringsmekanisme
var en inspirationskilde for behaviorismen.
155
Kognition
et begreb, der traditionelt
kobles til fænomener såsom erkendelse,
videnstilegnelse og tænkning. Omfatter
informationsbearbejdning i bred forstand
156
Kognitive kort
en mental
repræsentation af den ydre verden. Kognitionspsykologisk
begreb, der blev introduceret
af Tolman som er forklaring på adfærdsresultater,
der ikke kunne forklares uden inddragelsen
af mentale funktioner. Problematiserede
behaviorismens fokus på ren adfærd
157
Kognitiv neurovidenskab
en kognitionspsykologisk tilgang,
som er tværfagligt funderet i krydsfeltet
mellem neurovidenskaben og kognitionspsykologien.
Er blevet udbredt i takt med den
øgede tilgængelighed af hjerneskanningsmetoder.
158
Kombinationssøgning
når man søger efter en genstand, der
er defineret ved en kombination af egenskaber,
fx rød og firkantet.
159
Komparative dyrestudier
angiver, at et dyrestudie er
udført i sammenligningsøjemed. Inden for
kognitionspsykologien typisk med henblik
på at afdække karakteristika ved hjernen,
som også gør sig gældende for mennesker,
men som af praktiske og etiske årsager ikke
kan undersøges blandt mennesker.
160
Kompleks spændvidde
beskriver ens præstation på hukommelsesopgaver,
hvor erindringen af simpelt materiale
(fx en talrække) foregår samtidigt med løsningen
af andre opgaver (fx små regnestykker).
Kompleks spændvidde betragtes som et
udtryk for ens arbejdshukommelseskapacitet.
161
Koncept
en relativt simpel meningsmæssig
enhed, der beskriver en kategori
af objekter, og som samler den viden,
man har om denne kategori.
162
Konnektionistiske modeller
en type computermodeller, der
bygger på viden om neurale netværk. Modellerne
består af mange enheder, der ligesom
neuronerne i neurale netværk er forbundet
med hinanden. Styrken af forbindelserne
mellem de enkelte dele af netværket kan ændres
gradvist som et resultat af aktivitet i netværk.
163
Konsolidering
den neurobiologiske
proces, hvorigennem en erindring
bliver lagret mere permanent i hjernen. Rekonsolidering,
der omfatter genlagring af tidligere konsoliderede erindringer, er relateret
hertil.
164
Konstruktionsintegrationsmodellen
indflydelsesrig
model, der antager, at diskursforståelse
er en dynamisk og konstruktiv proces, der
involverer skabelse af mening på tre (abstraktions)
niveauer. Opfatter skabelse af såkaldte
situationsmodeller som central i forhold til
diskursforståelse.
165
Kontekstafhængig glemsel
glemsel, som har baggrund
i, at der ikke er tilstrækkelige ledetråde
til at facilitere erindring. Begrebet er tæt relateret
til princippet om indkodningsspecificitet.
166
Kontekstuel kognitiv psykologi
en kognitionspsykologisk
tilgang, der lægger vægt på relationen
mellem individet og dets omgivelser.
Tager ofte kognitionsforskningen ud af laboratorieomgivelserne.
167
Kontralateral
angiver, at
noget er placeret modsat hinanden. Fx venstre
hånd og højre hjernehalvdel.
168
Kontrastiv metode
metode til at analysere kendetegn
ved bevidsthed ved at sammenligne to situationer,
der er lig hinanden, med undtagelse af
at man i den ene situation er bevidst om den
præsenterede information og i den anden situation
ikke er bevidst om informationen.
Deler mange ligheder med generel eksperimentel
metode.
169
Kontrolleret opmærksomhed
intentionel allokering af opmærksomheden,
som indbefatter en langsom,
fleksibel og målstyrer proces. Betegnes
også målstyret, endogen eller top-down
170
Kortex
ydre del af telecefalon i forhjernen.
Kan kendes på de karakteristiske
hjernevindinger og inddeles typisk i fire lapper
i hver hemisfære. Betegnes også hjernebark
171
Kreativitet
beskriver inden for
tænkning og problemløsning evnen til at generere
nyskabende ideer. Kan relateres til
produktiv tænkning.
172
Kriterium
komponent i signaldetektionsteorien.
Den grænse, hvorunder et
givent signal rapporteres som støj, og hvorover
signalet rapporteres som signal.
173
Kropsliggjort perception
kognitionspsykologisk teori, som ikke
mener, at kognition kan studeres meningsfuldt
adskilt fra kroppen. Teorien betragtes
ofte som en underart af tilgangen forankret
kognition.
174
Langtidshukommelse
bevarelse af information og viden over tid.
Langtidshukommelse opdeles i flere underkomponenter, bl.a. i deklarativ og nondeklarativ
hukommelse.
175
Lateral
retningsbetegnelse, der angiver,
at noget befinder sig mod yderkanten,
væk fra midten. I forhold til hjernen betyder
dette, at noget er placeret i retning mod kraniet.
176
Leksem
et sprogpsykologisk begreb,
der betegner den lyd Iige eller fonologiske
specificering og repræsentation af et ord
177
Leksikalisering
et sprogpsykologisk
begreb, der betegner det at gå fra
en semantisk repræsentation (af fx et ord) til
en fonologisk repræsentation (fx lyden af et
ord) i forbindelse med taleproduktion.
178
Lemma
```
et sprogpsykologisk begreb,
der betegner en mental repræsentation
af et ord, som omfatter specificering af semantik
og syntaks, men ikke lyd, i forbindelse
med taleproduktion.
```
179
Lette problemer, bevidsthed
betegnelse introduceret af Chalmers
til at beskrive en kategori af spørgsmål inden
for af bevidsthedsforskningen. Denne type
spørgstnål er kendetegnet ved, at man kan
forestille sig, hvordan de kan besvares. Fx forskellen
mellem at være vågen og at være i
drømmeløs søvn. Står i modsætning til svære
problemer, herunder problemet med, hvordan
den subjektive, fænomenologiske oplevelse
af verden hænger sammen med den biologiske
hjerne.
180
Lighed, princippet om
gestaltpsykologisk princip, som fortæller,
at elementer, der ligner hinanden, eksempelvis
i form eller farve, oftere ses som en del
af den samme overordnede genstand end
elementer, der ikke ligner hinanden.
181
Limbiske system
hypotetisk
netværk af subkortikale strukturer og
kortikale områder. Menes bl.a. at være ansvarlig
for at integrere emotioner og hukommelse.
Det er dog omdiskuteret, hvorvidt der er
tale om et enkelt system.
182
Logogenmodel
en model
for, hvordan forståelse af ord skabes. Ifølge
modellen antages ord at svare til og aktivere
relaterede mentale repræsentationer(logogener)
på en forholdsvis passiv måde.
183
Lukning, princippet om
gestaltpsykologisk princip, der fortæller,
at former, der er brudte eller dækket af
andre figurer, alligevel opfattes som en samlet
form.
184
Marys rum
tankeeksperiment,
som skal demonstrere forskellen på en
tredjepersons viden om oplevelser og en førstepersons
qualia. I eksperimentet præsenteres
personen Mary, som aldrig i sit liv har set
farver, men som ved alt, hvad der er at vide,
om farver. En dag ser hun farver. I Jacksons
oprindelige formulering af eksperimentet
konkluderer han, at Mary da oplever noget
fundamentalt nyt.
185
Medial
retningsbetegnelse, der i
hjernen angiver, at noget befinder sig mod
midten. I forhold til hjernen betegner dette,
at noget befinder sig mod den cerebrale fissur,
corpus callosum m.v.
186
MEG (magneto-encefalografi, MEG)
hjerneskanningsmetode
baseret på den elektriske
aktivitet, der forekommer, når neuroner
sender signaler til hinanden. Giver både indblik i hjernens aktivitetsmønstre over tid
samt forholdsvis præcis information om,
hvor i hjernen aktiviteten oprinder. Teknikken
er relativt dyr og avanceret og er derfor
ikke lige så udbredt som eksempelvis fMRI.
187
Mening
anvendes inden for
sprogpsykologi som betegnelse for et ords, en
sætnings eller en diskurs' personligt og subjektivt
bestemte semantiske indhold. Sammenlign
med Betydning.
188
Mental model
en mental
simulation af et aspekt ved virkeligheden.
Betegnelsen anvendes nogle gange specifikt
om Johnson-Lairds teori om tænkning, hvor
mentale modeller antages at organisere de
informationer, der præsenteres ved nogle
præmisser.
189
Mentale repræsentationer
omfatter indre kognitive strukturer,
der antages at mediere opfattelsen af
den ydre verden. Der eksisterer mange typer
mentale repræsentationer, fx koncepter eller
skemata.
190
Middel-mål-analyse
en heuristik, der kan anvendes som fremgangsmåde
til at løse et problem. Heuristikken
indebærer at definere delmål, der reducerer
afstanden mellem den aktuelle og den
ønskede løsningstilstand.
191
Monisme
det filosofiske standpunkt,
at der findes en enkelt type substans i
verden.
192
Morfem
den mindste betydningsenhed
i sprog. Kan være et ord. Ord kan dog ofte inddeles i flere morfemer såsom en stamme (fx "vej") samt en forstavelse og/eller en endelse (fx "en").
193
Multipel-egenskabsteori
teori om, at semantiske koncepter er
baseret på en integration af information om
forskellige egenskaber som farve, form, funktion
osv.
194
Målgenstand
et element, som man
må forholde sig til og rette opmærksomheden
mod for at løse en opgave. (eng. target)
195
Nativisme
metateoretisk tilgang,
der fokuserer på, at vi fødes med en
række dispositioner, der gør os i stand til at
tilegne os viden. Står ofte i modsætning til
empirisme.
196
Neglekt
en opmærksombedsforstyrrelse,
hvor et individ negligerer information
præsenteret til den modsatte side ( ofte
venstre side) af den side, hvor en læsion i hjernen
er placeret, ofte med drastiske konsekvenser
for dagligdags funktionsduelighed.
Ofte har individet intakt syn og intakte visuelle
hjerneområder.
197
Negligering af basisraten
når man ikke tager højde for basisraten
ved vurderinger af, hvor sandsynligt et
givent udfald er.
198
Neural bearbejdningsbane
en række områder af hjernen, som indgår i bearbejdningen af den samme information, og som er forbundne, typisk på hierarkisk vis.
199
Neural koalition
Gruppe af neuroner, som indgår i et netværk bl.a. ved
at fyre synkroniseret og koordineret. Crick og Koch har beskrevet neurale koalitioner som
afgørende for bevidsthed.
200
Neuron
en bestemt type celle, der
er kendetegnet ved at findes i hjernen. Dækker
over adskillige undertyper (herunder pyramidalceller,
purkinjeceller, uni-, bi- og
multipolare celler mv.).
201
Neuropsykologi
```
videnskabelig
disciplin, der undersøger psykologiske
funktioner i relation til hjernens strukturer
og mekanismer. Tager ofte udgangspunkt
i læsionsmetoden.
```
202
Neurotransmitter
kemisk
signalstof. Forefindes i neuroner og udløses
i synapsekløften, når et neuron sender
signal videre til et andet neuron.
203
Neuroøkonomi
```
en forskningsgren,
der fokuserer på integrationen af
neurovidenskab, økonomi og psykologi, især
vedrørende vurderinger af belønninger og
tab i relation til valg.
```
204
Nondeklarativ hukommelse
implicit hukommelse for,
hvordan man handler og gør ting. En automatiseret
type hukommelse, der typisk ikke
er sprogliggjort, og som modstilles deklarativ
hukommelse.
205
Normativ
Betegner teorier der foreskriver hvordan man bør handle. Kan også betegnes idealiserende.
206
Nytte
Mængden af nydelse forbundet med et givent udfald. Jo højere nytte, jo bedre.
207
Nyttemaksimering
at træffe valg på baggrund af den nytte, hver
valgmulighed har knyttet til sig. Hvis man
nyttemaksimerer, vælger man den valgmulighed,
der har den højeste nytte
208
Nærhed, princippet om
gestaltpsykologisk princip, der fortæller,
at elementer, der er placeret tæt på hinanden,
i højere grad grupperes sammen end
elementer, der er placeret langt fra hinanden
209
Objektbaseret opmærksomhed
allokering af opmærksomheden
baseret på genstande snarere end rumlige
positioner.
210
Occipitallappen
en af de
fire hjernelapper. Indeholder bl.a. de primære
visuelle områder.
211
Operant betingning
bestemt type læring, hvor individets adfærd
modificeres af ydre konsekvenser såsom belønning
og straf. Adfærden virker ( opererer)
på omgivelserne således, at de ønskede konsekvenser
opnås.
212
Operatorer
tilladte mentale
handlinger, der anvendes til at komme fra en
tilstand til en anden i forbindelse med problemløsning.
213
Opmærksomhed
selektivitet i
| bearbejdningen af information.
214
Optisk flow
kontinuummet
af billeder på nethinden, der skabes ved egen bevægelse og bevægelse ude i verden. Begrebet
blev introduceret af Gibson
215
Ordlængdeeffekt
det at man kan huske flere ord fra korttidshukommelsen,
når ordene tager kort tid at udtale,
men færre, når ordene tager lang tid at
udtale
216
Overbevisningsbias
en type
fejl, der er meget udbredt, når man vurderer,
om en konklusion er sand eller falsk. Begrebet
beskriver den situation, hvor man lader
sin vurdering afgøre af de overbevisninger,
man allerede har, snarere end de præmisser,
der er for konklusionen (se Syllogisme).
217
Overensstemmelsesbias
en type fejl, der er udbredt ved løsningen af
Wasons selektionsopgave. Fejlen indbefatter,
at man undersøger de forhold, der bliver
nævnt eksplicit i en given regel. Ens undersøgelse
af reglen er altså i uhensigtsmæssig grad
påvirket af, hvordan reglen er formuleret.
218
Overlæs af valg
det fænomen,
at mange valgmuligheder fører til, at
folk afstår fra at vælge, og at flere valgmuligheder
således ikke nødvendigvis er en fordel
219
Parallel bearbejdning
når flere informationer bearbejdes samtidigt.
220
Parathedspotentiale
en langsom opbygning af elektrisk potentiale
i hjernen forud for en selv-initieret bevægelse.
Er blevet forbundet med planlægningen
af en bevægelse.
221
Parietallappen
en af de fire
hjernelapper. Er forbundet med integration
af sanseinput samt information om, hvor
genstande er placeret i rummet.
222
Parsing
en analyse af en frases eller
en sætnings grammatiske eller syntaktiske
struktur. Omfatter eksempelvis forsøg på
at bestemme navneord og udsagnsord og deres
forhold til hinanden
223
P-bevidsthed
beskriver alle bevidste
oplevelser, som er knyttet til subjektiv oplevelse.
Nogle af disse oplevelser er for flygtige,
utydelige eller andet til at kunne rapporteres.
Især Blocks definition af p-bevidsthed er berømt.
Står i modsætning til a-bevidsthed
224
Phi-bevægelse
gestaltpsykologisk
fænomen, som betegner oplevelsen af
bevægelse uden tilstedeværelsen af egentlig
bevægelse.
225
Posterior
retningsbetegnelse,
der i hjernen angiver, at noget befinder sig
bagud.
226
Pragmatik
de aspekter, som
har at gøre med den praktiske anvendelse af
sprog i bestemte kontekster. Omfatter studiet
af sociale konventioner for, hvordan sprog
anvendes.
227
Primacy-effekt
det forhold,
at de tidligst præsenterede enheder (typisk
ord) i en sekvens eller serie typisk erindres
bedre end de enheder, der blev præsenteret
midt i sekvensen.
228
Priming
et fænomen, hvor præsentation
af en stimulus påvirker ens reaktion på en efterfølgende stimulus, oftest uden
at man er klar over denne påvirkning. Typisk
vil præsentationen af den første stimulus bevirke,
at man er mere sensitiv over for den
efterfølgende stimulus
229
Problemfelt
et mentalt
"rum", der indeholder de fo rskellige tilstande,
en problemløsningsproces kan omfatte,
samt de operatorer, der er tilladte at anvende
230
Procedural hukommelse
hukommelse for motoriske og intellektuelt
baserede færdigheder og evner, dvs.
hukommelse for hvordan man gør ting
231
Produktiv tænkning
nyskabende tænkning, der typisk forekommer
i bearbejdningen af atypiske problemsituationer,
og som kan involvere indsigt og
kreativitet.
232
Prosopagnosi
neuropsykologisk
syndrom, hvor den berørte person
har problemer med ansigtsgenkendelse
233
Prospektteorien
en psykologisk
plausibel økonomisk teori om,
hvor dan individer træffer valg under usikkerhed
og risiko. Ifølge teorien vægtes tab stærkere
end gevinster. Hvorvidt et udfald er et
tab eller en gevinst, afhænger af det aktuelle
referencepunkt og ikke af udfaldets absolutte
værdi.
234
Prægnans
gestaltpsykologisk
grundidë, der samler de gestaltpsykologiske
principper. Prægnans beskriver, at adskilte
elementer grupperes efter den simpleste organisering,
der er mulig i den givne situation
235
psykofysik
en eksperimentel
tilgang, der søger at kvantificere perception
ved detaljerede målinger af forsøgspersoners
respons på stringent kontrollerede
stimuli
236
psykometrisk funktion
en funktion af forholdet mellem intensitet
af en stimulus og den subjektive oplevelse.
Den følger ofte en s-formet kurve, der
viser, at den subjektive oplevelse indtræder
gradvist.
237
Qualia
det særligt subjektive, der
er ved at op leve noget, fx smagen af kaffe eller
lyden af en c-dur.
238
Rationalitet
logisk konsistente
vurderinger og beslutninger, der følger
stringente logiske grundsætninger. Se dog
også Afgrænset rationalitet.
239
Reaktionstid
den tid, det
| tager et individ at reagere på en bestemt stimulus.
240
Recency-effekt
det forhold,
at de sidst præsenterede enheder (typisk ord)
i en sekvens eller serie typisk erindres bedre
end de enheder, der blev præsenteret midt i
sekvensen.
241
Reproducerbarhed
at et
forsøg eller en undersøgelse kan gentages og
giver sammenlignelige resultater fra gang til
gang. Centralt begreb for den naturvidenskabelige
tilgang og fordringen om at finde frem
til alment gyldig viden.
242
Reproduktiv tænkning
indebærer at anvende eksisterende
viden til at løse velkendte problemer. Karakteriserer
fx en eksperts løsning af et velkendt
problem.
243
Repræsentativitetsheuristik
at vurdere sandsynligheden
for forekomsten af et udfald på baggrund
af, hvor repræsentativ udfaldet er for en given
stereotypisk situation
244
Restrukturering
at ændre
på sin mentale repræsentation af et problem.
Restrukturering antages at være en væsentlig
baggrund for indsigt og kreativitet.
245
Risikable beslutninger
beslutningssituationer, hvor der
er en bestemt sandsynlighed tilknyttet hvert
muligt udfald, og hvor man kender disse
sandsynligheder.
246
Risikoaversion
modvilje
mod at vælge en valgmulighed, der har et
usikkert udfald. Medfører præference for en
sikker valgmulighed med et relativt lavt afkast
frem for en usikker valgmulighed med
et potentielt større afkast.
247
Risikovillighed
præference
for valgmuligheder, der har et usikkert udfald.
Ses typisk i tabsdomænet, hvor risikovillighed
ofte medfører, at en usikker mulighed
med et potentielt lavt afkast foretrækkes frem
for et sikkert udfald med et knap så lavt afkast.
Se også Tabsaversion.
248
Rostral
retningsbetegnelse, der i
hjernen angiver, at noget befinder sig foran,
mod næsen.
249
Rubins vase
Visuel illusion der demonstrerer figur-grund-princippet.
250
Rumligt baseret opmærksomhed
allokering af opmærksomhed
baseret på. rumlige positioner snarere end
genstande.
251
Sammenfaldsfejl
at
vurdere sandsynligheden for en forekomst af
en delmængde højere end sandsynligheden
for forekomsten af hele mængden
252
Selv-signalering
begreb brugt
af Gazzaniga til at beskrive det forhold, at
split-brain-patienter lader til at kunne supplere
deres reducerede neurale informationsudveksling via adfærdsbaseret informationsudveksling.
253
Semantik
```
det betydningsindhold
eller den mening, som fx et sprog indeholder
og udtrykker. Alternativt kan semantik
defineres som studiet af betydning og
mening.
```
254
Semantisk hukommelse
hukommelse for fakta og generel viden
om verden, som indeholder simple konceptuelle
og komplekse skematiske vidensstrukturer.
255
Sensorisk hukommelse
fastholder sansespecifik information ekstremt kortvarigt. Knyttes ofte til basale fysiologiske processer som eksempelvis aktivering af celler på nethinden.
256
Seriel bearbejdning
Når information bearbejdes én af gangen.
257
Signaldetektionsteori
statistisk baseret teori, der beskriver,
hvor sandsynligt det er, at et signal bliver
opfattet under forskellige betingelser. Teorien
er stærkt inspireret af elektronisk signaldetektion.
258
Signalopgave
når afgørende
egenskaber (fx rumlig placering) ved en målgenstand
signaleres lige før, at målgenstanden
præsenteres
259
Sikre beslutninger
beslutningssituationer, hvor man
kender alle de mulige udfald, og hvor det enkel
te udfald med sikkerhed følger valget af en
bestemt mulighed.
260
Sind-hjerne-problematikken
spørgsmålet om, hvilken relation
| der er mellem det psykologiske og det biologiske
261
Simpel spændvidde
antallet af enheder, man kan huske fra en
liste. Enhederne kan eksempelvis være tal
(talspændvidde), ord eller rumlige positioner.
Simpel spændvidde betragtes som et udtryk
for ens korttidshukommelseskapacitet
262
Situationsmodel
den
mentale repræsentation, som en lytter eller
læser skaber, når en diskurs eller tekst søges
forstået. En type mental model, der specifikt
repræsenterer en situation (som eksempelvis
"en forelæsning").
263
skema
en mental makrostruktur,
der organiserer erfaringer inden for et vidensdomæne.
Skemata danner grundlag for
hukommelsesbaserede forventninger angående
indhold, karakter og forløb af typiske
begivenheder.
264
Skema plus tilføjelse
en
teori, hvor et skema kan ses som indeholdende
invariant information (fælles for alle lignende
situationer) og variabel information
(information vedrørende specifikke tilfælde).
265
Skjult opmærksomhed
når opmærksomhedens retning adskiller
sig fra den retning, blikket har, og det område,
individet er opmærksom på, derfor ikke
kan afkodes fra blikket
266
Skygning
en bestemt type dikotisk
lytteopgave, hvor forsøgspersonerne
skal gentage en ud af to samtidigt afspillede
beskeder.
267
Somatiske markører, teorien om
en teori, der gør op med den
negative opfattelse af emotioners rolle for
kognition generelt og beslutningstagning
specifikt. Ifølge teorien bruges emotionelle
reaktioner til at frasortere irrelevante valgmuligheder
automatisk og hurtigt
268
SPAARS (schematic, propositional, analogical,
| and associative representation systems)
en teori om sammenhængen mellem emotion
og kognition, som skelner mellem fire niveauer af repræsentation. Centralt i teorien
er en skelnen mellem automatiske og kontrollerede
appraisal-processer
269
Split-brain-patienter
samlebetegnelse for patienter, der har fået
overskåret større eller mindre dele af corpus
callosum, typisk for at bremse ellers ubehandlelig
epilepsi
270
Spotlysteorien
sammenligner
den visuelle opmærksomhed med et
spotlys. Ifølge teorien bevæger spotlyset sig
gennem synsfeltet i en sammenhængen bevægelse
og kan kun dække et område ad gangen.
Spotlyset har tre funktioner; det kan
engageres (engage) på en lokation, det kan
løsrives (disengage), og det kan flyttes (shifting).
271
Spredende aktivering
ide om, at repræsentationer, herunder
fx koncepter, er organiserede i netværk, og at
aktivering af en repræsentation kan sprede
sig og aktivere lignende associerede repræsentationer.
272
Standardmodellen
en historisk
berømt model for korttidshukommelse,
der blev udviklet af Atkinson og Shiffrin
i slutningen af 196o'erne. Modellen opererede
med tre typer hukommelse: sensorisk
hukommelse, korttidshukommelse og langtidshukommelse.
273
Status quo-bias
at foretrække
den aktuelle situation frem for objektivt
fordelagtige forandringer. Grunder i forskellen
på den subjektive vurdering af gevinster
og den subjektive vurdering af tab.
274
Stereopsi
oplevelsen af fysiske
genstande, der er solide og optager en plads i
rummet. Stereopsi står i modsætning til 2D-billeder
275
Stimulusevalueringstjek
en appraisal-teori om,
hvordan emotioner specificeres og differentieres.
Ifølge teorien formes emotioner på
baggrund af en proces, hvor en begivenheds
(stimulus) subjektive betydning successivt
evalueres via en række ''tjek" i forhold til fx
relevans og implikation.
276
Strukturalisme
```
kognitionspsykologisk
tilgang, der går ud fra, at det
mentales struktur kan afdækkes ved at identificere
de mindste bestanddele af det mentale,
på samme måde som kemiens grundelementer
beskrives i det periodiske system.
Mere komplekse mentale fænomener kan
beskrives ud fra kombinationer af de basale
elementer.
```
277
Strukturel hjerneskanning
hjernescanning der viser hjernens strukturelle beskaffenhed, men ikke afslører noget om aktivitetsmønstre i hjernen. Bruges fx til at identificere placeringen af en hjerneskade eller en tumor.
278
Subliminale præsentationer
stimuli, der præsenteres i så dårlig opløsning eller så kortvarigt, at de ikke
opfattes bevidst
279
Sulci
angiver bakkedalene i hjernevindingerne
| på kortex
280
Superior
retningsbetegnelse,
der i hjernen angiver, at noget befinder sig
øverst, mod toppen af hovedet, eller ovenover
noget andet.
281
Svarnøjagtighed
hvor mange
procent rigtige svar der afgives i et givet forsøg.
Adfærdsmål, der ofte måles sammen med
reaktionstid.
282
Svære problemer
```
betegnelse
introduceret af Chalmers til at beskrive
det efter Chalmers' opfattelse sværeste
spørgsmål inden for bevidsthedsforskningen,
nemlig hvordan den subjektive fænomenologiske
oplevelse af verden hænger sammen
med den biologiske hjerne. Skal ses i
modsætning til lette problemer.
```
283
Syllogisme
en bestemt type deduktion,
hvor man kombinerer to præmisser
til en valid konklusion, og som ofte bruges
ved forskning i ræsonnementer.
284
Synapse
mødet mellem to neuroner
og det sted, hvor det ene neuron sender
signal til det andet
285
Synspunktsinvarians
en hypotese om, at man kan genkende et objekt, uanset hvilken vinkel man ser objektet fra. Hvis alle objekter derimod skal være
mentalt repræsenteret fra alle synspunkter, stiger antallet af nødvendige repræsentationer gevaldigt.
286
syntaks
regler for, hvordan ord
kombineres og ordnes i rækkefølge i et sprog.
Man kan også sige. at syntaks beskriver ordgruppers
og sætningers struktur
287
system 1 og 2
henviser til
ideen om, at tænkning (og beslutningstagning)
kan basere sig på et automatisk, hurtigt
og implicit eller et viljestyret, langsomt og
eksplicit informationsbearbejdningssystem
288
Tabsaversion
at man er villig
til at tage risici med objektivt set dårligere
afkast for at undgå et sikkert tab. Se også Risikovillighed.
289
Talehandling
et mundtligt udsagns
intenderede mening og den effekt, det
har på lytteren. Omfatter typisk mere end den
bogstavelige mening med en sætning og defineres
ofte med henvisning til konteksten
290
Tau
komponent, der beskriver det
tidspunkt, hvor man vil møde en anden genstand
i den bane, man selv og genstanden aktuelt
har. Tau beregnes ud fra det optiske flow
på nethinden. Det blev foreslået af Gibson
(1979) og er tæt knyttet til TTK (tid til kontakt)
291
Telencefalon
=SE storhjernen
292
Temporallappen
en af de
fire hjernelapper. Er bl.a. involveret i sprogforståelse,
visuel hukommelse og objektgenkendelse.
293
Teori om visuel opmærksomhed
en matematisk specificeret
teori, der beskriver, hvordan den visuelle
opmærksomhed allokeres til genstande i synsfeItet baseret på relevans, bias og sensorisk
kvalitet
294
Test for alternative anvendelser
```
en test, der bruges til at afdække
kreativitet, herunder specifikt divergerende
tænkning. Testpersonen præsenteres
for en konkret genstand, som vedkommende
skal finde på anvendelser for
```
295
Testeffekt
et forhold, at
test af hukommelse befordrer læring, typisk
målt som evne til genkaldelse. Testning vurderes
ofte som en mere effektiv læringsprocedure
end fortsat studeren (fx læsning).
296
Thalamus
subkortikal struktur
med høj densitet af celler. Videresender information
fra sanserne til kortex og er invo 1 veret
i mange kognitive funktioner.
297
Tid til kontakt (TTK)
den
tid, det varer, før man vil støde ind i en given
genstand, hvis man fortsætter den bane, man
aktuelt har. Se også Tau.
298
Tilgængelighedsheuristikken
en tommelfingerregel, hvor et
elements tilgængelighed fra hukommelsen
bruges til at estimere elementets frekvens eller
sandsynlighed.
299
Tilstand
bruges i relation til tænkning
som betegnelse for en bestemt konfiguration
af elementer (fx skakbrækker) på et
bestemt tidspunkt
300
Tilstrækkestille
at tage acceptable
og tilstrækkeligt tilfredsstillende frem
for optimale beslutninger. Se også Afgrænset
rationalitet.
301
Tilsyneladende bevægelse
samlebetegnelse, der dækker over, at
der perciperes bevægelse, selv om de viste stimuli
faktisk ikke bevæger sig. Begrebet inkluderer
phi-bevægelse.
302
TMS (transcranial magnetic stimulation,
| TMS)
metode, hvorved elektrisk strøm sendes
gennem hjernen, således at bestemte områder
hæmmes eller stimuleres
303
Top-down
beskriver informationsbearbejdning,
der er styret af individet og
underlagt en høj grad af kontrol. Betegnes
også som målstyret eller endogen bearbejdning.
Står i modsætning til bottom-up-baseret
informationsbearbejdning.
304
Tre-stratamodel
en
intelligensmodel, foreslået af Carroll. Modellen
indeholder tre niveauer (strata), der beskriver
mere og mere generelle intelligenskomponenter.
Intelligensniveauet korrelerer
på tværs af de forskellige niveauer (fra en meget
generel komponent til meget specifikke
komponenter), men ikke internt på det enkelte
niveau (de specifikke komponenter korrelerer
ikke med hinanden)
305
Uafhængig variabel
den faktor eller variabel, som forskeren varierer
systematisk i sin undersøgelse. Påvirker
ofte outputtet af den afhængige variabel
306
Udsletning
en neurologisk
forstyrrelse, som ofte er unilateral og kommer
til udtryk ved, at genstande i den ene del
af synsfeltet (ofte den venstre side) ikke opfattes,
når der samtidigt præsenteres genstande
i den højre side af synsfeltet. Patienterne har
typisk intakt syn og intakte tidlige visuelle hjerneområder. Betragtes som en opmærksombedsforstyrrelse
307
Udvid-og-opbyg-teorien
en teori om positive emotioner,
som omfatter en udvid-hypotese, ifølge
hvilken positive emotioner siges at udvide
tænkning og handling, og en opbyg-hypotese,
ifølge hvilken positive emotioner siges at
opbygge personlige, intellektuelle og sociale
ressourcer.
308
Universel grammatik
en teori om, at vi fødes med en evne til at
lære sproglig grammatik, herunder fx en evne
til at skelne mellem navne-og udsagnsord.
En nativistisk teori, der lægger vægt på medfødte
kapaciteters betydning for læring og
udvikling
309
Usikre beslutninger
beslutningssituationer,
hvor man ikke kender de præcise sandsynligheder
for, at et givent udfald vil forekomme,
når man har valgt en bestemt mulighed
310
Valens
beskriver, om en emotion
er negativ eller positiv. Valens relateres til
henholdsvis undvigende og tilnærmende adfærd
blandt dyr og mennesker
311
Vejledt søgning
en
teori, der beskriver, hvordan opmærksomheden
allokeres til forskellige genstande i synsfeltet,
alt efter hvor relevante de forskellige
genstande er
312
Ventral
retningsbetegnelse, der i
| hjernen angiver, at noget befinder sig nedad
313
Vidensargumentet
argumentet præsenteres i tankeeksperimentet
Marys rum og går på, at uanset hvor
meget tredjepersonsviden man har om en
sanseoplevelse, vil denne viden være forskellig
fra den subjektive oplevelse, der følger
med sansningen
314
Vildsporssætninger
sætninger, der indledningsvist lægger
op til en tolkning af deres mening, men som
senere bliver flertydige. Vedrører komplekse
(kringlede) sætninger, der kræver intensiv
parsing.
315
Visuel ataksi
neuropsykologisk
syndrom, hvor et individ har reduceret
evne til at udføre visuelt vejledte bevægelser
316
Visuel objektagnosi
neuropsykologisk syndrom, hvor et individ
har beskadiget objektgenkendelse. Syndromet
kan have bund i flere forskellige deficitter,
herunder manglende evne til at integrere
de nødvendige sanseindtryk eller manglende
evne til at koble perceptet med den rigtige
mentale repræsentation.
317
Visuel opmærksomhed
opmærksomhed
| rettet mod synsindtryk
318
Visuel søgning
en hyppigt
brugt metode til at undersøge den visuelle
opmærksomhed, hvor man leder efter en bestemt
målgenstand blandt mange mere eller
mindre lignende genstande
319
Visuospatial skitseblok
en komponent i Baddeleys model
for arbejdshukommelse. Komponenten
fastholder og lagrer visuel og rumlig information.
320
Vurdering
de evalueringer af
forskellige valgmuligheder, der danner
grundlag for beslutningstagningen
321
Vægtet konkurrence
en model for, hvordan den visuelle opmærksomhed
fordeles. Grundtanken i modellen er
inspireret af karakteristika ved det neurale
system, der bearbejder information parallelt
og i hvert bearbejdningsskridt vælger blandt
tilstedeværende stimuli. Udvælgelsen er vægtet
således, at input, der er relevante for organismen,
har højere sandsynlighed for at vinde
konkurrencen og blive repræsenteret i det
næste bearbejdningsskridt
322
Wasons selektionsopgave
konkret eksperimentel (kortspils)opgave,
der har haft en helt særlig betydning
inden for forskningen i tænkning og deduktion,
herunder udforskning af betingede ræsonnementer
323
WEAVER-model
en model,
der beskriver taleproduktion som en stadieinddelt
proces, der bl.a. indebærer lemmaselektion
og formning af leksemer, og som
omfattende omformning af mening til lyd.
324
Webers lov
psykofysisk lov,
der siger, at den mindste forandring i stimulusenergi,
der skal til for at opnå jnd, er givet
ved en konstant ganget med den energi, stimulussen
starter med at have. Dette betyder,
at en kraftig stimulus, fx en tung vægt, skal
øge sin energi relativt n1ere end en svag stimulus,
fx en let vægt, for at denne forandring
kan opfattes
325
Wernicke-Geschwinds model
en neuropsykologisk
model, som antager, at sprogforståelse og
-produktion er baseret på et (ofte venstresidigt)
kredsløb i hjernen, som involverer bl.a.
Wernickes område
326
Whorfs hypotese
er også kendt som Sapir-Whorf-hypotesen
og omfatter en ide om, at sprog påvirker eller
endda bestemmer verdensopfattelse og kognition.
Knyttet til ideen om, at forskellige
sprog giver anledning til forskellige former
for verdenssyn og forståelser
327
Zoomlinseteorien
sammenligningen mellem opmærksomheden
og en zoomlinse på et kamera. Linsen,
eller opmærksomheden, kan kun være fokuseret
på et område ad gangen. Området kan
enten være stort og i lav opløsning eller småt
og i høj opløsning.
328
Økologisk perception
kognitionspsykologisk paradigme, introduceret
af Gibson, der lægger vægt på individets
samspil med omgivelserne. Fokus er
på den information, der er direkte til stede i
omgivelserne. Eksisterende viden, mentale
processer og erfaringer menes ikke at ha ve en
betydning for perceptionen
329
Åbenlys opmærksomhed
når synsretningen og opmærksomhedens
| retning følges
