Begrebsliste Flashcards
A-bevidsthed
beskriver bevidste oplevelser, som man har adgang til at kunne bruge rationelt, og som man kan rapportere, at man har. Især Blocks definition af denne er berømt. A-bevidsthed modstilles typisk p-bevidsthed.
ADHD
en opmærksomhedsforstyrrelse, der
påvirker bl.a. ens opmærksomhed, aktivitetsniveau
og impulskontrol. De tre komponenter
kan være påvirket i varierende grad.
Afasi
en sproglig lidelse, der omfatter
problemer med at forstå og/eller producere
sprog på baggrund af hjerneskade
Affekt
en paraplybetegnelse for
emotioner, følelser og humørtilstande, der
ofte anvendes i international litteratur.
Affektinfusion
indebærer,
at informationsbearbejdning påvirkes på en
affektkongruent måde. Begrebet er tæt relateret
til og omtrent synonymt med affektiv
priming.
Affektiv priming
betegner,
at en emotion eller en humørtilstand
aktiverer affektkongruent kognition, herunder
fx relaterede koncepter. Er knyttet til en
ide om, at aktivitet spredes i et netværk af
forbundne affektive og semantiske enheder
Affordance
beskriver den
handlemulighed, som en genstand tilbyder
individet. Begrebet blev opfundet af Gibson
som en specifik del af teorien om direkte perception men bruges i dag mere bredt om relationen
mellem individ og omverden
Afgrænset rationalitet
det synspunkt, at mennesker til trods for
tilsyneladende irrationelle valg må betragtes
som værende rationelle, givet deres forudsætninger.
Grundet begrænsede kognitive og
tidsmæssige ressourcer og givet verdens uforudsigelighed
er det rationelt ikke at følge
stringente nytteberegninger.
Afhængigvariabel
en faktor eller variabel, som måles i et studie,
men som forskeren ikke kontrollerer. Afhænger
typisk af en eller flere uafhængige variable,
som varieres i studiet.
Amnesi
hukommelsestab, der
typisk menes forårsaget af hjerneskade eller
mere sjældent har en psykologisk baggrund.
Amnesi opdeles i anterograd (fremadrettetproblemer
med at lagre ny information) og
retrograd (bagudrettet - problemer med at
huske gamle erindringer) hukommelsestab.
Amygdala
subkortikal struktur,
som findes i begge hemisfærer, og som
består af en gruppe cellekerner. Menes at
være særligt involveret i frygt og frygtbaseret
læring.
Anaforisk reference
en sproglig ytring (fx en sætning), hvor referenten
(fx “han”) kun kan bestemmes, såfremt
en anden forudgående ytring tages i
betragtning.
Analogi
at referere til en velkendt
situation, der har overfladisk, strukturel eller
funktionel lighed med den aktuelle situation,
og at overføre viden om den kendte situation
til problemløsning.
Anterior
retningsbetegnelse, der
i hjernen angiver, at noget befinder sig foran.
Anti-mentalisme
synspunkt,
der afviser eksistensen eller anvendeligheden
af at undersøge mentale mekanismer.
Forbindes typisk med behaviorisme.
Appraisal
den fortolkning og meningstillæggelse,
som anlægges i forhold
til en given stimulus eller en bestemt situation.
I kognitive teorier antages appraisal at
bestemme den emotionelle reaktion.
Appraisal-teorier
en særlig
type emotionsteorier, som forklarer
emotioner med henvisning til de personlige fortolkninger
og den mening, der tillægges bestemte begivenheder og situationer. Ifølge
disse teorier er kernen i en bestemt emotion
en særlig fortolkning.
Arbejdende selv
opfattes (i
Conways teori om autobiografisk hukommelse)
som den del af arbejdshukommelsen,
der repræsenterer ens forståelse af sig selv og
de planer og projekter, man har i sit liv.
Arbejdshukommelse
betegner:
I) En berømt teori om korttidshukommelsen,
der er udviklet af Baddeley (fx
2012) og introduceret af Baddeley og Hitch
(1974).
II) En bestemt forståelse af, hvordan
information fastholdes i kort tid, og hvordan
denne information spiller en afgørende rolle
for løsningen af mange forskellige kognitive opgaver, fx sætningsforståelse, ræsonnementer
og løsning af regneopgaver.
Arousal
en emotions aktiveringsgrad
eller intensitet. Ofte har man sagt, at
mild til moderat arousal skærper, mens høj
arousal svækker opmærksomhed og læring.
Dog er effekten af høj arousal omdiskuteret
Autobiografisk hukommelse
hukommelse for ens levede
liv, som omfatter abstrakt viden om livstidsperioder og eventuelt også erindringer af specifikke personlige oplevelser (episoder).
Automatisk opmærksomhed
når information automatisk fanger
opmærksomheden. Betegnes også som stimulusdrevet, bottom-up eller eksogen opmærksomhed og indbefatter en hurtig, ikke særlig kapacitetskrævende og svært modificerbar proces.
Autonoetisk bevidsthed
den bevidsthed, der knytter sig
til mental tidsrejse, når man husker tilbage i
tiden eller forestiller sig frem tiden, herunder
bevidsthed om selv at være tilstedeværende
Autonome nervesystem
de dele af nervesystemet, som
regulerer vores indre fysiske miljø og organer,
og som automatisk varetager livsnødvendige
funktioner som åndedræt, blodomløb,
fordøjelse mv.
Axon
den nervetråd af et neuron, der
sender signal videre til andre neuroner
Basal emotion
en universelt
tilstedeværende emotion (såsom frygt),
der er medfødt og eksisterer blandt mennesker
i alle kulturer, og som også kan påvises i
dyr.
Basalganglierne
gruppe af
stærkt forbundne subkortikale strukturer,
som bl.a. menes at være involveret i motorprocesser.
Bearbejdningsniveauer, teori om
teori om, at dyb informationsbearbejdning
er mere tilbøjelig til at
føre til langtidshukommelse og læring end
overfladisk informations bearbejdning.
Bedstemorcelle
hypotese
om det neurale fundament for objektgenkendelse,
ifølge hvilken repræsentationer
(som eksempelvis repræsentationen af ens
bedstemor) er indeholdt i en enkelt eller meget
få celler.
Det samme som enkeltcellehypotesen.
Begivenhedsindekseringsmodel
en model for diskurs- eller
tekstforståelse. Antager, at en løbende skabelse
af situationsmodeller er central, og at
bestemmelse og opdatering af bestemte situationsmodelaspekter,
herunder fx intentionalitet
og tidsrækkefølge, er afgørende for
forståelse.
Behaviorisme
naturvidenskabeligt
inspireret forskningstilgang, der
undersøger psykologiske fænomener, defineret
som dyrs og menneskers adfærd, ud fra
målinger af sammenhænge mellem stimulus
og respons. Var især populær i første halvdel
af det 20. århundrede, forud for den kognitive
revolution.
Bekræftelsesbias
en
tendens til at lægge vægt på evidens, der lader
til at bekræfte ens hypoteser, og samtidig ignorere
information, der er inkonsistent med
disse hypoteser.
Belastningsteorien
en teori,
der beskriver, at løsningen af en opgave er afhængig
af, hvor belastende opgaven er, og
dermed hvor mange ressourcer opgaven kræver.
Beslutningstagning
at
foretage et valg i en situation, hvor flere alternative
valgmuligheder eksisterer. Beslutningstagning
er baseret på en vurdering af
ens aktuelle og forventede fremtidige situation.
Betinget ræsonnement
en bestemt type deduktion, hvor en
regel er formuleret ud fra formen: “Hvis … ,
så … “
Betydning
anvendes inden
for sprogpsykologi som betegnelse for et
ords, en sætnings eller en diskurs’ kulturelt
og historisk bestemte semantiske indhold.
Sammenlign med “Mening”.
Bevægelsesparallax
et
kendetegn ved det optiske flow, når man bevæger
sig. Ting, der er tæt på, vil hurtigere
ændre position på nethinden end ting, der er
langt væk.
Binokular rivalisering
metode, hvor to forskellige billeder præsenteres
til hver deres øje. Fænomenologisk opleves,
at man skiftevis ser hhv. det ene og det
andet billede. De to billeder opleves altså ikke
samtidigt.
Binokulær forskel
den lille forskel mellem billedet på hhv. venstre
og højre nethinde.
Binokulær konvergens
det, at øjnene må roteres meget i
øjenhulerne, når noget er tæt på, for at begge
øjne fokuserer på eller konvergerer mod den
samme genstand. Den binokulære forskel bliver
mindre for til sidst helt at forsvinde, når
ting er placeret tilstrækkeligt langt væk.
Blindsyn
fænomen, hvor kortikalt
blinde personer kan reagere på eller
rapportere vedrørende information i deres
blinde felt bedre end på chanceniveau, selv
om de ikke oplever at se noget.
Bottom-up
beskriver informationsbearbejdning, der er defineret og determineret af udefrakommende stimuli. Involverer en høj grad af automaticitet. Betegnes også som stimulusdrevet eller eksogen bearbejdning. Står i modsætning til top-downbaseret informationsbearbejdning.
Caudal
retningsbetegnelse, der i
hjernen angiver, at noget befinder sig bagud.
Central styringsenhed
en komponent i Baddeleys model for arbejdshukommelsen.
Komponenten styrer de
to slavesystemer, den fonologiske løkke og
den visuospatiale skitseblok, og fordeler ressourcer.
Komponenten er inspireret af Norman
og Shallices supervisory attentional system.
Cerebellum
= lillehjernen. del af baghjernen, som ligger under occipitallapperne i storhjernen. Især relateret til det motoriske system.
Cerebrale hemisfærer
de to halvdele af kortex, venstre og
højre.
Cerebrum
= storhjernen.
det område af forhjernen,
som optager den største plads. Består
primært af de to cerebrale hemisfærer.
Indeholder kortex og subkortikale strukturer
såsom basalganglier, amygdala og hippocampus
og omslutter diencefalon
Chunking
den proces, hvorigennem
enkelte perceptuelle eller semantiske
enheder kombineres til større helheder.
Sigtet er typisk at øge hukommelsens kapacitet.
Cocktailparty-effekten
det, at man til et selskab kan rette sin
opmærksomhed mod en enkelt ud af mange
samtidige samtaler.
Computermetafor
ideen om, at man kan anvende analogier til
computere for at forstå mennesker bedre.
Skal ikke forveksles med en ide om, at mennesker
er en art computere.
Computermodellering
anvendelse af computerbaserede
modeller til at forudsige menneskelig adfærd
eller til at generalisere mønstre i observeret
adfærd.
Corpus callosum
= hjernebjælken.
det største
bundt af nervefibre, der forbinder de to
cerebrale hemisfærer.
Deduktion
at nå frem til en valid
eller invalid konklusion, givet at bestemte
præmisser eller udsagn opfattes som sande.
Betingede ræsonnementer og syllogismer er
eksempler på deduktion.
Deklarativ hukommelse
den del af hukommelsen, der kan
deklareres og ekspliciteres, dvs. bevidstgøres
og sættes på ord. Modsat nondeklarativ hukommelse.
Delt opmærksomhed
når opgaven eller den aktuelle situation fordrer,
at man retter sin opmærksomhed mod
flere informationer på en gang.
Dendrit
de nervetråde ved et
neuron, der modtager signaler fra andre neuroner.
Deskriptiv
bruges om teorier,
der beskriver menneskelig adfærd på baggrund
af empiriske observationer; kan også
betegnes som pragmatisk.
Diencefalon
område af forhjernen,
som sidder midt over hjernestammen
og er omsluttet af telencefalon.
Differentierings- og konsolideringsteorien
en teori vedrørende beslutningsprocesser.
Teorien påpeger, at vurderinger
af valgmuligheder er en løbende proces,
der sker både før og efter selve beslutningen
via differentiering (før beslutningen) og konsolidering
(efter beslutningen).
Dikotisk lytning
en
opmærksomhedsopgave, hvor forsøgspersoner
hører to beskeder, der afspilles samtidigt, men kun skal rette deres opmærksomhed
mod den ene af beskederne.
Dimensionelle teorier
en særlig type emotionsteorier, som
lægger vægt på at beskrive emotioner i forhold
til, hvordan de indplacerer sig på dimensioner
såsom arousal og intensitet.
Diskurs
en sproglig enhed eller
helhed, der omfatter flere sætninger, som er
meningsfuldt relaterede til hinanden. Omfatter
højere-ordens-aspekter af sprog som
udtrykt igennem historier, konversationer
mv.
Distraktor
et element, som en
opgave ikke kræver, at man retter opmærksomheden
mod, men som ofte vil konkurrere
om opmærksomhedsressourcer.
Dobbelt dissociation
i neuropsykologiske sammenhænge: når to
eksperimentelle manipulationer har forskellige
effekter på patienter med to forskellige
skader, fx at faktor A har en effekt på patienter
med skade X, men ikke med skade Y, og at
faktor B har en effekt på patienter med skade
Y, men ikke X.
Dorsal
retningsbetegnelse, der i
hjernen angiver, at noget befinder opad.
Dualisme
det filosofiske standpunkt,
at der findes to forskellige typer substans
i verden. Inden for bevidsthedsfilosofien
udgøres disse to typer substans af sjæl og
legeme, eller sind og krop.
Dæmpningsteorien
en teori, der beskriver, hvordan auditive stimuli selekteres via en fleksibel flaskehals, der
dæmper sandsynligheden for, at irrelevant
information opfattes.
EEG (elektroencefalografi, EEG)
noninvasiv metode til at måle hjernens elektriske aktivitet ved at sætte elektroder uden på kraniet. Har en god tidlig opløsning men dårlig rumlig opløsning.
Egenskabssøgning
når
man søger efter en genstand, der er defineret
ved en enkelt egenskab, fx rød.
Ekkoisk hukommelse
den del af den sensoriske hukommelse, der er
knyttet til lydlige stimuli. Gemmer hukommelse
for lyd ganske kortvarigt, også kaldet
stimulusdrevet, bottom-up eller automatisk
Eksogen opmærksomhed
når informationsbearbejdning er
styret af input fra omverdenen, uafhængigt af
individets intentioner, også kaldet stimulusdrevet,
bottom-up eller automatisk.
Eksperimentel kognitionspsykologi
den klassiske
kognitionspsykologiske forskningstilgang.
Var traditionelt baseret på adfærdsmålinger
såsom svarnøjagtighed og reaktionstid.
Kombineres i dag ofte med fysiologiske
mål, herunder hjerneskanninger.
Elaborativ slutning
omfatter de tankeprocesser, der søger at forudsige
og foregribe, hvad der vil ske i en talestrøm
eller tekst. Indebærer at gå ud over og
tolke på den allerede tilgængelige information.
Betegnes også som fremadrettede slutninger.
Emotionel regulering
omfatter en persons forsøg på kontrollere,
hvilke emotioner der opleves, hvornår de
opleves, samt forsøg på at styre oplevelsen og
fremtrædelsen (fx ens ansigtsudtryk) af emotionerne.
Emotionel stroop
en
eksperimentel opgave, hvor en forsøgsperson
bliver præsenteret for neutrale og emotionelle
ord et efter et. Ordenes baggrund har
forskellige farver og forsøgspersonens opgave
er at navngive farverne.
Empirisme
metateoretisk tilgang,
der går ud fra, at viden er erfaringsbaseret
og tillært. Kan modstilles nativisme.
Endogen opmærksomhed
når informationsbearbejdningen
er styret af individets intentioner, betegnes
også målstyret, top-down eller kontrolleret
Enkeltcellehypotesen
Det samme som bedstemorceller
Enkeltcellemålinger
metode, hvorved en elektrode indsættes i
hjernen, og der derved kan måles elektrisk
aktivitet fra enkelte neuroner.
Enkelt dissociation
betegner inden for neuropsykologien, at en
skade har forskellige effekter på to forskellige
funktioner. Fx hvis skade A ødelægger funktion
X, men ikke funktion Y.
Episodisk buffer
den nyeste
komponent i Baddeleys model for arbejdshukommelsen.
Komponenten integrerer
information fra de modalitetsspecifikke
slavesystemer og fra langtidshukommelsen.
Episodisk hukommelse
hukommelse for hændelser og begivenheder,
der er placeret i tid og rum. Episodisk
erindring omfatter en oplevelse af selv at have
været til stede, da erindringen blev dannet, og
den muliggør mental tidsrejse.
ERP (event related potential, ERP)
specifik
EEG-baseret forskningsmetodik, der ofte
anvendes i kognitions psykologisk forskning.
EEG-signalet låses til en bestemt ydre begivenhed,
eksempelvis præsentationen af et billede,
hvorefter billedets effekt på EEG-signalet
kan registreres.
Falske erindringer
mentale
begivenheder, der opfattes som erindringer,
men som indeholder detaljer, der er forkerte
( en del vist falsk erindring), eller hvor alt
det “erindrede” er en fejlagtig konstruktion
(en komplet falsk erindring).
Fechners lov
psykofysisk
lov, der siger, at styrken af den subjektive oplevelse
svarer til logaritmen af styrken af stimulusintensiteten
ganget med en konstant
(Ψ(I) = k*log(I)). Lovmæssigheden blev opdaget
af Fechner i 1860.
Figur-grund-princippet
gestaltpsykologisk princip, der
fortæller, hvordan et billede segmenteres, så
noget vil stå frem som en figur, og noget vil
blive opfattet som baggrunden. Princippet
bliver ofte illustreret med Rubins vase.
Fiksering
at være kørt fast i løsningen
af et problem, som når man anvender
en forkert mental repræsentation af problemfeltet
eller en forkert strategi.
Filterteori, Broadbents
beskriver, hvordan man selekterer
blandt auditiv information baseret på fysiske
karakteristika ved informationen. Teorien er
en tidlig selektionsteori.
Flaskehals
begrænsning i bearbejdningen af information. Kun visse informationer når gennem flaskehalsen, og informationer, der ikke kommer gennem flaskehalsen, bliver ikke opfattet.
Flynn-effekten
det, at intelligensniveauet,
som målt på standardiserede
IQ-test, i gennemsnit lader til at stige. Årsagen
til stigningen er meget omdiskuteret.
fMRI (funktionel magnetisk resonans-billeddannelse,
fMRI)
hjerneskanningsmetode,
der måler aktiviteten i hjernen ud fra
blodgennemstrømningen. Har ofte en god
rumlig opløsning, men dårligere tidslig opløsning.
Fokuseret opmærksomhed
at rette sin opmærksomhed mod blot
en enkelt eller få informationer blandt mange
Fonem
en lydenhed, der er bestanddel
af et sprog. Mere præcist er et fonem
den mindste lydenhed, der skaber en meningsfuld
forskel mellem ytringer i et sprog.
Fonemgenoprettelseseffekten
det fænomen, at mennesker
ofte mener at høre et ikke-tilstedeværende
fonem i en sætning, hvis fonemet passer
med en bestemt forventning om, hvad sætningen
udtrykker.
Fonologi
studiet af et sprogs
lyde. Mere præcist omfatter fonologi undersøgelser
af, hvordan sproglyde ændres og
kombineres, så meningsfulde ytringer opfattes
og/eller produceres.
Fonologisk løkke
en
komponent i Baddeleys model for arbejdshukommelsen.
Komponenten kan fastholde
verbal og auditiv information via en artikulatorisk repetitionsproces, og informationen
kan lagres midlertidigt i et fonologisk lager.
Fonotaktik
den del af fonologien, som beskæftiger sig med forskellige sprogs regler og normer for, hvilke fonem- eller
lydkombinationer der er typiske og tilladte. Sammenlign evt. med Syntaks.
Forandringsblindhed
psykologisk fænomen, hvor man er blind
for forandringer i et billede, selv om disse forandringer
sker midt i ens synsfelt og altså er tilgængelige for en.
Forankret kognition
kognitionspsykologisk paradigme, der tager udgangspunkt i samspil mellem krop,
omverden og kognition. En central hypotese
inden for dette paradigme er, at vores opfattelse
af omverden ikke er baseret på abstrakte
koncepter, men i høj grad afhænger af konkrete
perceptioner og handlinger.
Forankringsheuristikken
når kvantitative vurderinger er påvirket
af et irrelevant tal, der er blevet præsenteret
inden vurderingen.
Forklaringsmæssige kløft, den
betegner det synspunkt, at der er en
kløft mellem vores subjektive oplevelser
og de fysiske processer i hjernen. Ideen er forenelig
med en dualistisk forståelse af forholdet
mellem sind og hjerne.
Forskelsgrænseværdier
psykofysisk metodisk begreb, der vedrører
identifikationen af, hvornår to stimuli
kan skelnes fra hinanden.
Fortolkeren
betegnelse introduceret af Gazzaniga for at beskrive
ideen om, at vores bevidsthed er genereret af et enkelt modul, og at dette modul er tæt knyttet til sprogområderne.
Fortællingsgrammatik
en teori om, at diskurser i forbindelse med
sprogforståelse kan repræsenteres via særlige skemata, der specificerer typiske elementer, handlinger og opbygninger i en fortælling.
Fri genkaldelse
en test af hukommelse, hvor en person bedes om at genkalde sig en række enheder (fx ord, billeder eller historier) uden at tage højde for den rækkefølge, disse enheder blev præsenteret i.
Frontallappen
en af de fire
hjernelapper. Inkluderer bl.a. motor kortex
og forbindes desuden med en lang række eksekutive
funktioner.
Funktionalisme
en metateoretisk
tilgang, der lægger vægt på, at psykologi
og adfærd bedst forstås i relation til
tilpasning til omgivelserne. Der lægges vægt
på, hvilken funktion forskellige fænomener
tjener.
Funktionelle skanninger
hjerneskanningsmetoder, der
tillader at måle hjernens aktivitet og ikke blot
giver et statisk billede af dens struktur. Heriblandt
tMRI, PET og MEG.
Fælles bevægelse, gestaltprincip
gestaltpsykologisk princip,
der fortæller, at to elementer, der bevæger
sig i samme retning og hastighed, vil opfattes
som dele af den samme større genstand.
g-faktor
en faktor, der beskriver et individs generelle
intelligensniveau. G-faktoren blev
forslået af Spearman, da han fandt høj korrelation
mellem børns præstation på vidt forskellige
områder.
Gaveeffekten
at en
ting, man ejer eller lige har fået, tillægges højere
værdi, end hvad der er tilfældet for den
samme ting, når man ikke ejer den. Effekten
medfører, at man ofte ikke vil bytte den pågældende
ting for en objektivt set mere værdifuld
ting. Se også Status quo-bias.
Genkaldelse
omfatter bevidst hentning af en (ofte episodisk) erindring fra langtidshukommelsen og opdeles i fri (free) og vejledt (cued) genkaldelse. Relaterede begreber er genkendelse og genlæring.
Genkendelse
hentning af information
fra langtidshukommelsen, der
omfatter en bestemmelse af, at man har opfattet
noget præsenteret information på et tidligere
tidspunkt, dvs. en bestemmelse af, at
noget information er familiært.
Genkendelsesheuristikken
når genkendelsen af et element påvirker vurderingen af elementet i forhold
til et givent kriterium.
Genkendelse via dele
Biedermans objektgenkendelsesteori,
hvor genkendelse af stiliserede
dele af et objekt, såkaldte geoner, og geonernes
relation til hinanden fører til den egentlige
genkendelse af objektet.
Gestaltprincipper
en række principper, der fortæller,
hvordan elementer grupperes til et samlet
hele.
Gestaltpsykologi
teoretisk
retning, der i høj grad anvendte visuelle
illusioner til at belyse perceptuelle mekanismer,
og som også beskæftigede sig med
problemløsning. Tager udgangspunkt i, at
helheden er mere end summen af dets dele.
God fortsættelse, princippet om
gestaltpsykologisk
princip, der fortæller, at linjer og kurver, der
følger den samme retning, vil opfattes som
tilhørende den samme helhed.
Grammatik
omfatter de regler,
der styrer sprogbrug, herunder både morfologiske
og syntaktiske (og eventuelt fonologiske
og semantiske) regler. Syntaks kan opfattes
som et underområde af grammatik
Grices maksituer
sproglige
principper (om fx at tale sandt), som antages
at blive overholdt i dagligdags kommunikation.
Menes at sikre, at fx konversationer
forløber gnidningsløst.
Grænseværdier, absolutte
psykofysisk begreb, der beskriver den
mindste stimulusintensitet, ved hvilken en
stimulus kan perciperes.
Grænseværdispsykofysik
samlet betegnelse for den del af
psykofysikken, der er optaget af at måle
grænseværdier for, hvornår stimuli og forskelle
mellem stimuli kan perciperes.
Gyri
udfoldningerne eller bakketoppene
på folderne af kortex.
Hasardspillerens fejlslutning
Når et lille udsnit af en større population (f.eks. 3 kast m. en terning) ses som diagnostisk for hele populationen (alle kast med terningen)
Hastighed-nøjagtigheds-afvejningen (speed-accuracy-tradeoff)
det fænomen, at
svarhastighed (reaktionstid) og svarnøjagtighed er indbyrdes relaterede, således at man strategisk kan prioritere den ene højere på bekostning af den anden.
Hemisfærespecialisering
at der er forskel på, hvilke kognitive funktioner der varetages i de to cerebrale hemisfærer. Et eksempel er, at sprog for de fleste højrehåndede mennesker primært varetages i den venstre hemisfære.
Henfald
en teoretisk forklaring på
glemsel, som omfatter ideen om, at en erindring
kan falme, disintegrere og/eller gå i
stykker, så erindringen ikke længere er tilgængelig.
Heuristik
en uformel og intuitiv
tommelfingerregel eller strategi, der kan anvendes
til tage en beslutning hurtigt og ved
brug af få mentale ressourcer, og som kan lede
til både gode og dårlige beslutninger.
Hippocampus
subkortikal
struktur, der findes i begge hemisfærer og er
særligt kendt for at være involveret i konsolidering
af erindringer.
Hjernelapper
firdeling af hjernens to hemisfærer. Inddelingen er baseret på de fire kraniedele, der dækker
hjernen, og er ikke skarpt relateret til forskelle i kognitive funktioner i de fire dele.
Hjerne, menneskelig
Del af centralnervesystemet. Regnes for kognitionens hovedsæde.
